{"id":7064,"date":"2018-06-13T08:55:21","date_gmt":"2018-06-13T08:55:21","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/vi-maa-nedbringe-plastforureningen-i-verdenshavene\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:25","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:25","slug":"vi-maa-nedbringe-plastforureningen-i-verdenshavene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/vi-maa-nedbringe-plastforureningen-i-verdenshavene\/","title":{"rendered":"Vi m\u00e5 nedbringe plastforureningen i verdenshavene"},"content":{"rendered":"<p>I de seneste \u00e5r er plastforbruget her i landet stigende. Vi bruger plast i poser og i forskellige emballager. Vi bruger den til f\u00f8devarer, frysevarer, emballager, som indk\u00f8bspose samt som affaldspose. I forbindelse med vores store forbrug af plast t\u00e6nker vi ikke over hvor meget poserne forurener.<\/p>\n<p>I resten af verdenen er forbruget lige s\u00e5 stort, hvilket resulterer i, at plastik er blevet et problem i verdenshavene og er til fare for fisk, dyr og s\u00e5gar mennesker. Plastik er sv\u00e6rt nedbrydeligt materiale, hvorfor den ogs\u00e5 er sv\u00e6r at nedbryde ude i naturen. Vi har viden om, at den optages i f\u00f8dek\u00e6den og bliver til microplast. Der importeres omkring 5 millioner plastindk\u00f8bsposer om \u00e5ret.<\/p>\n<p>Da plastik er sv\u00e6rnedbrydelig materiale, tager det langtid om at nedbryde og er til stor skade for naturen og dyrene i naturen. Udsmid i havet g\u00f8r skade p\u00e5 b\u00e5dmotorer. Plastik g\u00f8r is\u00e6r skade i havet, idet plastik kommer til at indg\u00e5 i f\u00f8dek\u00e6den. For nylig lavede forskerne en unders\u00f8gelse af maveindholdet p\u00e5 63 m\u00e5ger. 80 % af disse fugle havde mindst en eller flere plastik i maven. Unders\u00f8gelsen viste ogs\u00e5 at fisk havde plastik i maven.<\/p>\n<p>For naturens skyld og for at v\u00e6rne om naturen m\u00e5 vi have et politisk m\u00e5l om at nedringe brug af plast. Vi er et land der ikke mangler hverken hav eller vand, derfor m\u00e5 vi kunne bruge affaldsspande ogs\u00e5 selv om det er mere besv\u00e6rligt at g\u00f8re det. Vi skal v\u00e6re bedre til at bruge andre former for emballage. Vi skal v\u00e6re bedre til at bruge andre indk\u00f8bsposer. Hvis vi \u00f8nsker at v\u00e6rne om vort land og vores storsl\u00e5ede natur, m\u00e5 vi alle have en vilje til at debattere l\u00f8sningsmuligheder.<\/p>\n<p>N\u00e5r Naalakkersuisut tr\u00e6ffer en beslutning om at indf\u00f8re en afgift p\u00e5 f.eks. engangsemballage som skader naturen, kan man opn\u00e5 at stille midlerne til side til brug for forebyggende indsatser af forurening af milj\u00f8 og natur. Naalakkersuisut m\u00e5 udarbejde lovforslag til milj\u00f8fond som fremmer beskyttelse af milj\u00f8et og som bunder i at tage udgangspunkt af indt\u00e6gter fra milj\u00f8afgifter.<\/p>\n<p>Mange lande har intentioner om at begr\u00e6nse deres forbrug af plastik gennem initiativer og forskning. Internationalt tales der i flere fora om hvordan vi kan nedbringe ophobningen af plastik samt skadelige kemikalier i havene. Naalakkersuisut m\u00e5 tage initiativ til lobbyarbejde i internationale fora.<\/p>\n<p>Vi m\u00e5 stille et krav til os selv samt omverdenen om at skulle nedbringe vores plastikforbrug betragteligt og udarbejde en handleplan om at foretage oprydning i havet.<\/p>\n<p>Vi m\u00e5 holde det hav der br\u00f8df\u00f8der os rent.<\/p>\n<p>Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I de seneste \u00e5r er plastforbruget her i landet stigende. Vi bruger plast i poser og i forskellige emballager. Vi bruger den til f\u00f8devarer, frysevarer, emballager, som indk\u00f8bspose samt som affaldspose. I forbindelse med vores store forbrug af plast t\u00e6nker vi ikke over hvor meget poserne forurener. I resten af verdenen er forbruget lige s\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7064","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7064","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7064"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7064\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7065,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7064\/revisions\/7065"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7064"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7064"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7064"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}