\u200b\u00a0–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I det omfang hvor l\u00e6rere kan v\u00e6re timel\u00e6rere, forskolel\u00e6rere, fagl\u00e6rere, p\u00e6dagoger eller socialhj\u00e6lpere<\/p>\n
<\/p>\n
Mange uddannede l\u00e6rere, i blandt mig selv, arbejder et andet sted end p\u00e5 uddannelsesstederne. Der er flere grunde, som de uddannede l\u00e6rere kun kan svare p\u00e5. Men det, der er mest v\u00e6sentlig m\u00e5 v\u00e6re forholdene i skolerne, der kan p\u00e5virke de uddannede l\u00e6rere mentalt og helbredsm\u00e6ssigt; l\u00f8nnen med lave till\u00e6g; boligforhold; samt andre muligheder, der er bedre end det at arbejde p\u00e5 en skole. Derfor skal vi arbejde p\u00e5 at g\u00f8re skolerne attraktive, b\u00e5de milj\u00f8m\u00e6ssigt og i kvaliteten. Vi kan starte med skolelederne.<\/p>\n
<\/p>\n
L\u00e6rere skal undervise – ledere skal lede skolerne<\/strong><\/p>\n Vi har brug for projektledere, ledere med viden om kompetence udvikling, opkvalificering af personale, sparring, coaching, organisering med videre. Det vi har brug for er, uddannede ledere der kan lede skoler. Det er ikke nok med uddannede l\u00e6rere der har f\u00e5et kurser i ledelsesformer, for det er ikke en ledelsesuddannelse i sig selv. Det vi har brug for er lederuddannede personale, der evt. kan tage kurser i skolens p\u00e6dagogik uden n\u00f8dvendigvis i at have en grundl\u00e6ggende l\u00e6reruddannelse.<\/p>\n <\/p>\n Den effektivisering indenfor skoleledelsen vil aflaste og afhj\u00e6lpe l\u00e6rere, og dermed give l\u00e6rerne bedre arbejdsgange uden stress og mere tid til undervisning. L\u00e6rere vil f\u00e5 mulighed for at blive h\u00f8rt af ledelsen, og dermed f\u00e5 muligheden for at kunne udvikle sig b\u00e5de personligt og fagligt. Deres situation afspejler jo netop hos eleverne. N\u00e5r en l\u00e6rer har gode omgivelser resulterer det ofte bedre undervisning i klassen, mere tid og overskud for de enkelte elever, og dermed bedre samlede resultater i klasserne, trods mange elevers sociale problemer.<\/p>\n <\/p>\n Folkeskolen skal v\u00e6re attraktivt<\/strong><\/p>\n Hvordan g\u00f8r vi skolerne tiltr\u00e6kkende, s\u00e5 l\u00e6rerne vender tilbage til deres fagomr\u00e5de, som de i princippet er uddannet til? Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan vi g\u00f8r det.<\/p>\n Vi b\u00f8r v\u00e6re mere \u00e5ben for l\u00f8sninger der kan aflaste de f\u00e5 l\u00e6rere, i stedet for at beskylde l\u00e6rerne for den lave samlet eksamensresultat hos eleverne. Mange danske uddannelsessteder har lavere adgangskrav, vores er ret h\u00f8je. Vi har tendensen med at h\u00f8jne vores adgangskrav, n\u00e5r det gennemsnitlige karakter er blevet for lav, i h\u00e5b om at det vil h\u00f8jne uddannelseskvaliteten. Vi har ogs\u00e5 tendensen i at forbedre kvaliteten i L\u00e6rerseminariet n\u00e5r kvaliteten er lav i folkeskolerne. Det er kvaliteten i folkeskolerne der skal forbedres, s\u00e5 de velkl\u00e6dte uddannede l\u00e6rere kan benytte sig af deres uddannelse p\u00e5 den mest effektive m\u00e5de.<\/p>\n Jeg vil endvidere fremh\u00e6ve, at vi b\u00f8r komme p\u00e5 det niveau, h\u00f8jt eller lavt, bogligt eller praktisk; eller komme p\u00e5 det kvalitetslige personligt, fagligt eller socialt. Det er Atuarfitsialak\u2019s egentlige m\u00e5l, lad os implementere dets l\u00e6ringsm\u00e5l!<\/p>\n Kunsten er ikke at komme ind p\u00e5 en uddannelse – Det er kunsten at best\u00e5.<\/p>\n Derfor er det vigtigt at modtage s\u00e5 mange studerende s\u00e5 muligt og h\u00f8jne kvaliteten af uddannelsen, i stedet for at h\u00f8jne adgangskravene.<\/p>\n <\/p>\n L\u00e6rerne har kompetencer \u2013 lad dem bruge disse <\/strong><\/p>\n Lad l\u00e6rerne benytte deres kompetencer fuldt ud.<\/p>\n Lad os st\u00f8tte dem ved at ansatte skoleledere, p\u00e6dagoger, fagpersoner indenfor alle erhvervsomr\u00e5der der kan undervise i Atuarfitsialak\u2019s fag i samarbejde med l\u00e6rerne, for\u00e6ldrene\/v\u00e6rgerne samt det lokale. I Atuarfitsialak er der l\u00e6ringsm\u00e5le som netop g\u00e5r ind for at komme ind i flere fagomr\u00e5der, s\u00e5som sl\u00f8jd, kunst, udeliv, og meget andet, som n\u00f8dvendigvis ikke er boglige anlagte. Lad os g\u00f8re det muligt at ans\u00e6tte kunstnere, h\u00e5ndv\u00e6rkere, turistguides, sportsfolk og mange andre kompetente i samarbejde med lokale virksomheder.<\/p>\n <\/p>\n Timel\u00e6rere og vikarer<\/strong><\/p>\n Der er mange timel\u00e6rere, som har mulighed for at tage en decentral uddannelse. Den del burde vi stadig effektivisere, for der er mange der kan oparbejde sig en uddannelse gennem arbejde med fjernundervisning.<\/p>\n Mange skoler i benytter sig af studenter som vikarer, eftersom de har en almen faglig viden i matematik, sprogfagene samt andre f\u00e5 fag som vikarerne har selv haft under deres uddannelse. De har som regel ikke en p\u00e6dagogisk uddannelse, og dermed kan fungere som en ekstra h\u00e5nd, selvom de ikke er dem der skal planl\u00e6gge undervisningen, samt behandle sociale sager.<\/p>\n <\/p>\n Socialt udsatte elever<\/strong><\/p>\n L\u00e6rerne f\u00e5r kurser i, hvordan man behandler sociale sager, de nye bliver informeret om hvordan man indberetter, og der er mulighed for at afhj\u00e6lpe socialt udsatte b\u00f8rn fra skolen af, alt efter skolens muligheder og arbejdsgange. Det der er frustrerende er, at kommunens sagsbehandlingstid er meget langsommelig, systemet er tr\u00e6ls og man venter i lang tid sammen med b\u00f8rnene og deres familier om at afhj\u00e6lpe b\u00f8rnene.<\/p>\n Der burde v\u00e6re en instans hos kommunen, enten fysisk placeret i kommunen eller p\u00e5 skolerne, der kun behandler folkeskole elever i samarbejde med de kommende social uddannede, vi gerne vil ans\u00e6tte fra Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n <\/p>\n Vi koloniserer selv vores b\u00f8rn<\/strong><\/p>\n Jeg vil igen fremh\u00e6ve, at vi har behov for at implementere vores mangfoldige kultur. Kultur er ikke kun i kunst eller i en gammel traditionel kultur. Vores kultur er ikke kun gammel gr\u00f8nlandsk traditionel kultur. Kulturen er i alle, uanset om det er sprogligt, etnisk eller socialt. Der findes for eksempelvis arbejdskultur og skolekultur. Det vil sige, at vi f\u00f8rst og fremmest m\u00e5 \u00e6ndre vores skolekalender til vores eget kalender. Vi bruger den danske kalender stadig i dag, selvom vi ikke l\u00e6ngere er daniserede.<\/p>\n <\/p>\n Med hensyn til kolonisering, koloniserer vi ogs\u00e5 forskellige dele af landet n\u00e5r det g\u00e6lder sprog. Vi er ikke bedre end qallunaat, if\u00f8lge mange vores fr\u00e6nder n\u00e5r de f\u00e5r at vide, at vi selv underviser i vores offentlige sprog Vestgr\u00f8nlandsk.<\/p>\n Vi ved at elever l\u00e6rer bedst i deres sprog. Hvad med elevernes eget sprog p\u00e5 \u00d8stgr\u00f8nlandsk eller Nordvestgr\u00f8nlandsk? Lad dem blive undervist i deres sprog og lad dem f\u00e5 muligheden for at tage Vestgr\u00f8nlandsk\/Rigsgr\u00f8nlandsk sprog som et obligatorisk pr\u00f8vefag senere p\u00e5 folkeskolen, ligesom sprogfagene dansk og engelsk.<\/p>\n Man kan lave en ordning, hvor man p\u00e5 det skriftlige bruger Vestgr\u00f8nlandsk\/Rigsgr\u00f8nlandsk og hvor man bruger sit eget sprog i det verbale. Der vil v\u00e6re flere der siger at det ikke vil h\u00e6nge sammen for undervisningen for l\u00e6reren. Men det h\u00e6nger ikke sammen for eleven allerede p\u00e5 det stadie at eleven bliver undervist i et andet sprog eller dialekt! B\u00f8rn har rettigheder, og vi m\u00e5 begynde at prioritere b\u00f8rnene.<\/p>\n Der er en talem\u00e5de der siger: \u2019Vi m\u00e5 v\u00e6rne om vores sprog\u2019 og alligevel kun v\u00e6rner om Vestgr\u00f8nlandsk\/Rigsgr\u00f8nlandsk i folkeskolerne, hvor vores kommende sprogbrugere i fremtiden g\u00e5r i skole.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n B\u00f8rn med handikap \u2013 de har ogs\u00e5 rettigheder<\/strong><\/p>\n Elever med handikap, is\u00e6r b\u00f8rn med vidtg\u00e5ende handikap, har brug for at blive beskyttet og have rolige omgivelser, lad dem f\u00e5 en skole som er separat fra skolen.<\/p>\n Lad elever med handikap som kan v\u00e6re i en normal klasse blive inkluderet med en st\u00f8tteperson. Det er ikke enten eller om der skal v\u00e6re inklusion eller ej. Det er begge dele. Skolernes arkitektur b\u00f8rn kunne rumme alle elever, uanset om de er elever med handikap eller ej.<\/p>\n Mange uddannede l\u00e6rere er ansatte i andre arbejdssteder, s\u00e5som d\u00f8gninstitutioner. D\u00f8gninstitutioner har ikke lov til at undervise deres b\u00f8rn som er udsatte og b\u00f8rn med handikap, selvom hvor nogle af dem har udtrykt at de gerne vil, netop fordi de har kompetencen. Vi b\u00f8r nationalt plan, p\u00e5 alle mest n\u00f8dvendige omr\u00e5der, lave en socialstrategi. En strategi, der implementerer vores mangfoldige kultur. Vigtigst af alt i folkeskolen, for b\u00f8rn skal ogs\u00e5 have muligheden for at v\u00e6re b\u00f8rn i daginstitutioner. Min holdning \u2013 min erfaring.<\/p>\n <\/p>\n L\u00e6reruddannet l\u00e6rer<\/p>\n Arnajaaq Lynge<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u200b\u00a0–\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 I det omfang hvor l\u00e6rere kan v\u00e6re timel\u00e6rere, forskolel\u00e6rere, fagl\u00e6rere, p\u00e6dagoger eller socialhj\u00e6lpere Mange uddannede l\u00e6rere, i blandt mig selv, arbejder et andet sted end p\u00e5 uddannelsesstederne. Der er flere grunde, som de uddannede l\u00e6rere kun kan svare p\u00e5. Men det, der er mest v\u00e6sentlig m\u00e5 v\u00e6re forholdene i skolerne, der kan p\u00e5virke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7038","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7038","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7038"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7038\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7039,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7038\/revisions\/7039"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7038"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7038"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7038"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}