Mit navn er Gerth P. Olsen p\u00e5 35 \u00e5r, f\u00f8dt og opvokset i Ilulissat. Jeg forlod byen i forbindelse med min uddannelse og er nu bosiddende i Nuuk p\u00e5 tredje \u00e5r.<\/p>\n
Jeg er uddannet Cand. Merc. Indenfor \u00d8konomisk Markedsf\u00f8ring fra Copenhagen Business School i K\u00f8benhavn. De seneste fem \u00e5r har jeg arbejdet med produktledelse, f\u00f8rst hos Royal Greenland i Svenstrup som International Management Trainee og nu som Commercial Product Manager i Tele-Post.<\/p>\n
Jeg stiller op til Inatsisartut p\u00e5 vegne af Inuit Ataqatigiit. Partiet er ikke nyt for mig, idet jeg indenfor de seneste 10 \u00e5rs tid har fulgt og st\u00f8ttet partiets politik p\u00e5 forskellige m\u00e5der. Jeg har bl.a. sammenlagt arbejdet i Folketinget for Inuit Ataqatigiit i fem \u00e5rs tid ved siden af min uddannelse, hhv. for Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, samt for IA Folketingimi da Sara Olsvig blev valgt ind som folketingsmedlem.<\/p>\n
En af grundene til min opstilling til Inatsisartut er, at jeg \u00f8nsker at bidrage med at f\u00f8re et mere ordentligt politisk arbejde for vores land.<\/p>\n
Der har desv\u00e6rre ikke kun v\u00e6ret \u00e9t tilf\u00e6lde, hvor jeg har sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, de beslutninger og prioriteringer der vedtages i Inatsisartut. Som eksempel kan jeg n\u00e6vne lufthavnsbyggerierne i de forskellige byer, der planl\u00e6gges uden at unders\u00f8ge de samfunds\u00f8konomiske konsekvenser til bunds. Derover skal der s\u00e6ttes en stopper for urealistisk valgfl\u00e6sk pr\u00e6get af populisme.<\/p>\n
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg kan g\u00f8re mit arbejde ordentligt, et arbejde der er til at stole p\u00e5 og med ansvarlighed. Derfor stiller jeg op p\u00e5 vegne af Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n
Erhvervsomr\u00e5det<\/strong><\/p>\n Det er n\u00f8dvendigt med gennemanalyserede beslutninger, ved store tiltag indenfor erhvervslivet, specielt n\u00e5r der er risiko for store samfunds\u00f8konomiske konsekvenser.<\/p>\n Som eksempel kan jeg n\u00e6vne planerne om, at bygge eller udvide lufthavnene i i hhv. Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk. Jeg vil arbejde for, at planerne for dem bliver velfunderede og b\u00e6redygtige, f\u00f8r beslutningen om at bygge \u00e9n af dem i det hele taget. Vi skal virkelig holde tungen lige i munden, specielt n\u00e5r landets \u00f8konomi er let p\u00e5virkelig af tiltag som dem. Jeg mener ikke det er p\u00e5 sin plads, at man tager s\u00e5 drastiske beslutninger, blot fordi man har lovet v\u00e6lgerne, at bygge flere lufthavne. Der er s\u00e5 mange andre vigtigere omr\u00e5der, man kan prioritere i stedet.<\/p>\n Jeg mener det er vigtigt, at vi balancerer erhvervstiltagene med tanke p\u00e5 realiteterne.\u00a0 Bare se p\u00e5 debatten omkring fiskerireformen, hvor landets store fiskerindustri der ejes af befolkningen, undermineres ved omfordelingstankerne af kvoterne, der kan ende med at koste over 100 mio. kr. i oms\u00e6tningstab. Det chokerer mig, at ejerne selv, i form af Naalakkersuisut, kan finde p\u00e5 s\u00e5dan noget.<\/p>\n F\u00f8rst planl\u00e6gges der byggeri af flere lufthavne i landet, hvor der ikke tages h\u00f8jde for konsekvenserne, finansieret med k\u00e6mpel\u00e5n samt tilskud fra flere af landets egne virksomheder, for derefter, at omfordele landets egne fiskekvoter og give dem v\u00e6k til den enkelte fisker. Dette harmonerer overhovedet ikke med udviklingen af landets finansielle situation.<\/p>\n Vi har tidligere set i 1990\u2019erne, hvordan omfordeling af kvoterne p\u00e5virkede samfundet og fiskeriet. Der endte med at de kystn\u00e6re fiskere blev for mange og kvoterne blev for f\u00e5, med det konsekvens at fiskere gik konkurs og landets \u00f8konomi blev sat i fare. Det er derfor yderst n\u00f8dvendigt, at komme med n\u00f8je kalkulerede konsekvensanalyser, n\u00e5r tiltag med omfordeling af kvoterne samt byggeri af flere lufthavne, kommer p\u00e5 dagsordenen.<\/p>\n Man skal derfor altid balancere med forholdene, n\u00e5r der tages beslutninger om tiltag med stor betydning for landet og befolkningen.<\/p>\n Uddannelse<\/strong><\/p>\n Vi kan alle blive enige om, at uddannelsesomr\u00e5det tr\u00e6nger til et l\u00f8ft i vores land. Men hvis udfordringen for alvor skal bearbejdes, m\u00e5 vi s\u00f8rge for, at indg\u00e5 dialog med omr\u00e5dets interessenter. P\u00e5 den m\u00e5de, kan vi tage de vigtige og n\u00f8dvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.<\/p>\n Jeg mener, det er n\u00f8dvendigt med nye reformer indenfor uddannelsesomr\u00e5det. Ved udarbejdelse af reformudkastet skal det v\u00e6re folk indenfor erhvervsomr\u00e5det, uddannelsesstederne samt uddannelsesmyndigheder og ikke mindst de studerendes foreninger, der i f\u00e6llesskab skal udarbejde de emner, der er n\u00f8dvendige for at im\u00f8dekomme en forbedring af uddannelsesomr\u00e5det. P\u00e5 den m\u00e5de vil udfordringerne blive mere h\u00e5ndgribelige og nemmere at h\u00e5ndtere. Uddannelser der er tilpasset erhvervet, og omvendt erhvervet der er tilpasset uddannelserne.<\/p>\n Det er n\u00f8dvendigt, at p\u00e5begynde forberedelserne allerede nu, for at vores efterkommere kan f\u00e5 en god start indenfor erhvervsomr\u00e5det.<\/p>\n Et af de emner der tr\u00e6nger til en forbedring er, at g\u00f8re elevpladser mere attraktive for b\u00e5de virksomheder og elever. Hvert eneste \u00e5r har utallige elever sv\u00e6rt ved, at finde elevpladser i de forskellige virksomheder i hele landet. Ved at skabe fokus p\u00e5 manglen af elevpladser, kan vi g\u00f8re udfordringen mere h\u00e5ndgribeligt<\/p>\n Studerende i h\u00f8jere videreg\u00e5ende uddannelser, som eksempelvis studerer i udlandet, skal have bedre vilk\u00e5r til at indlede et t\u00e6ttere samarbejde med arbejdspladserne, om praktikpladser samt case studies til deres opgaver og specialer. Dette kan g\u00f8res mere attraktiv for b\u00e5de virksomheden og de studerende. Det vil helt klart blive nemmere, at f\u00e5 vores studerende hjem igen efter studiet, ved at skabe grobund imellem erhverv og uddannelse. Hvis selvst\u00e6ndigheden skal \u00f8ges, har vi st\u00e6rkt brug for hjemmeh\u00f8rende veluddannet arbejdskraft.<\/p>\n Forholdene som studerende her i landet og udlandet, skal s\u00e5 vidt muligt have samme vilk\u00e5r, s\u00e5 det bliver attraktivt at l\u00e6se, uanset hvor du studerer. Som eksempel skal studerende i Gr\u00f8nland, ligesom studerende i Danmark have mulighed for, at kunne tjene et vist skattefrit bel\u00f8b ved siden af deres uddannelsesst\u00f8tte. Ligesom jeg ogs\u00e5 vil arbejde for, at studerende i Danmark ogs\u00e5 kan f\u00e5 adgang til flere attraktive kollegieboliger, der er til at betale for som studerende.<\/p>\n Hvis du vil stemme p\u00e5 \u00e9n, der vil g\u00f8re et ordentligt stykke arbejde, med tillid og ansvarlighed, s\u00e5 m\u00e5 du endelig huske at stemme p\u00e5 Gerth P. Olsen til Inatsisartut valget den 24. april 2018.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mit navn er Gerth P. Olsen p\u00e5 35 \u00e5r, f\u00f8dt og opvokset i Ilulissat. Jeg forlod byen i forbindelse med min uddannelse og er nu bosiddende i Nuuk p\u00e5 tredje \u00e5r. Jeg er uddannet Cand. Merc. Indenfor \u00d8konomisk Markedsf\u00f8ring fra Copenhagen Business School i K\u00f8benhavn. De seneste fem \u00e5r har jeg arbejdet med produktledelse, f\u00f8rst […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6992","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6992","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6992"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6992\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6993,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6992\/revisions\/6993"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6992"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6992"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6992"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}