{"id":6936,"date":"2017-11-24T15:17:21","date_gmt":"2017-11-24T15:17:21","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/inuit-ataqatigiits-ordfoererindlaeg-om-det-kommende-inatsisartutlov-om-fiskeri\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:20","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:20","slug":"inuit-ataqatigiits-ordfoererindlaeg-om-det-kommende-inatsisartutlov-om-fiskeri","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/inuit-ataqatigiits-ordfoererindlaeg-om-det-kommende-inatsisartutlov-om-fiskeri\/","title":{"rendered":"Inuit Ataqatigiits ordf\u00f8rerindl\u00e6g om det kommende Inatsisartutlov om fiskeri"},"content":{"rendered":"

Et nationalt forlig om fiskeriet er n\u00f8dvendigt<\/strong><\/p>\n

Inuit Ataqatigiit l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at s\u00e5fremt man f\u00f8lge af lovforslaget \u00f8nsker at gennemf\u00f8re en omstrukturering af fiskeriet, skal Inatsisartut sikre sig grundige \u00f8konomiske konsekvensanalyser heraf.<\/p>\n

Fiskeri er den vigtigste \u00f8konomiske faktor i samfundet. Velf\u00e6rd, eksport og besk\u00e6ftigelse i samfundet har alle udgangspunkt i fiskeriet, hvorfor Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at understrege, at vi fastholder vores krav om, at der ikke bliver negative konsekvenser for samfundets \u00f8konomi, besk\u00e6ftigelsen, handel samt folks levevilk\u00e5r. Hvis vi skal sikre det, s\u00e5 m\u00e5 vi alle, uanset om vi er fiskere, arbejdere, fabriksejere og folkevalgte i f\u00e6llesforst\u00e5else indg\u00e5 national kompromis.<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit kr\u00e6ver vi ogs\u00e5, at der p\u00e5 politisk niveau arbejdes koordineret, s\u00e5 der p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det og p\u00e5 erhvervsomr\u00e5det sikres forberedelse af kompetencer og arbejdspladser. Det er et stort arbejde der ligger foran os, hvis vi skal gen-nemf\u00f8re en s\u00e5 gennemgribende reform skal vi selv g\u00e5 i spidsen for at sikre \u00f8get viden og \u00f8gede arbejdsevner.<\/p>\n

Omverdenen kender Gr\u00f8nland som verdens st\u00f8rste \u00f8 og som at v\u00e6re en \u00f8 der er d\u00e6kket af is. Da vi lever i Arktis, er de sm\u00e5 landarealer p\u00e5 kysten d\u00e6kket af sne i st\u00f8rstedelen af \u00e5ret. <\/p>\n

Vi er ligeledes kendte som et folkef\u00e6rd der i h\u00f8j grad v\u00e6rds\u00e6tter at v\u00e6re et folk der lever af havet.<\/p>\n

I dag har vi udviklet vores havbaserede erhverv og udnytter havets ressourcer, spredt ud p\u00e5 kysten, hvor man p\u00e5 alle steder f\u00e5r godt udbytte af og som vi baserer vores udvikling p\u00e5. Dette skal holdes p\u00e5 et realistisk niveau og n\u00e5r man er f\u00e6lles om indsatser desang\u00e5ende, s\u00e5ledes dette holdes p\u00e5 et niveau som ikke er til fare for ressourcen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om b\u00e6redygtighed er liges\u00e5 vigtigt et omr\u00e5de som skal sikres bevaret i loven, da vi skal sikre vor efterkommere ogs\u00e5 f\u00e5r mulighed for g\u00f8re at brug landets ressourcer. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at b\u00e6redygtighed b\u00f8r v\u00e6re en central punkt i lovens form\u00e5lsparagraffer.<\/p>\n

Samfundets ejendom:<\/strong>
\nLevende ressourcer er samfundets f\u00e6lles ejendom og vi b\u00f8r sikre, at det er til samfundets gavn.<\/p>\n

Form\u00e5l:<\/strong>
\nI dag den 16. november 2017 tager vi dette lovforslag op til behandling. Vi \u00f8nsker at takke b\u00e5de Inatsisartut, Naalakkersuisut og erhvervet for sammen at tage dette store dette store knastfyldte emner op til dr\u00f8ftelse.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at udtrykke velvillighed om samarbejdet omkring udredning, herunder sp\u00f8rgsm\u00e5let omkring modvirkning af den til stadighed stigende ulighed i fiskeriet <\/strong>her i Gr\u00f8nland. <\/p>\n

Konsekvenserne for kommunerne kan nemt forestilles.<\/strong>
\nI kommunerne som servicerer borgerne p\u00e5 n\u00e6rmeste hold, kan der forventes at v\u00e6-re konsekvenser vil blive ved at genetablere et mere spredt fiskeri.<\/p>\n

Ved at man spreder ellers f\u00e5tallige fiskefart\u00f8jer ud p\u00e5 kysten, kan dette medf\u00f8re en fremgang p\u00e5 besk\u00e6ftigelse og p\u00e5 erhvervsomr\u00e5det. Men for at det skal lykkedes, skal arbejdet sikres god koordinering p\u00e5 regeringsniveau.<\/p>\n

Der forventes ligeledes at man via fiskeri p\u00e5 flere steder af rejer samt andre fiskear-ter vil afstedkomme skatteindt\u00e6gter, som igen kan generere penge til gavn for samfunds\u00f8konomien <\/p>\n

Arbejdspladser:<\/strong>
\nDen lokale befolkning v\u00e6rds\u00e6tter i st\u00f8rre stigende grad det havbaserede erhverv, hvorfor landets befolkning for i st\u00f8rre grad kendetegnes som en befolkning som har et havbaseret erhverv som sit prim\u00e6re kultur, derfor skal fiskeriet sikres god grund-lag igennem velovervejet (og struktureret?) lovgivningsm\u00e6ssige rammer. <\/p>\n

Den nye fiskerilov:<\/strong>
\nDenne fiskerilov skal ikke sammenlignes med den indsats der er blevet foretaget tidligere, for \u00e6ndringerne skal f\u00f8lges op af velforberedte initiativer som blandt andet vil indeholde svar p\u00e5 alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n

Inuit Ataqatigiit mener at initiativerne til forslaget til ny fiskerilov indeholder fordele og ulemper som hver is\u00e6r m\u00e5 udredes grundigt.<\/p>\n

Vi har i gennem mange \u00e5r debatteret og fundet mange gode forslag til hvorledes samfundets levende ressourcer kan oml\u00e6gges, s\u00e5ledes at disse ressourcer kan fordeles p\u00e5 en mere retf\u00e6rdig m\u00e5de. Hvis vi skal opn\u00e5, at samfundets ressource mest mulig bliver til gavn for hele befolkningen, m\u00e5 vi vedtage vigtige initiativer.<\/p>\n

Udnyttelse af levende ressourcer skal baseres p\u00e5 sund \u00f8konomi, muligheder for besk\u00e6ftigelse, for\u00f8gelse af indhandlings- og produktionsfaciliteter samt v\u00e6rdifor\u00f8gelse af produkter, \u00f8get jobeffekt af lokale arbejdsmarked inden for fiskeriet og is\u00e6r inden for s\u00f8officererne samt sikre \u00f8konomisk fremgang for vort land og befolkning ved at sprede virksomheder samt fiskeri ud p\u00e5 kysten.<\/p>\n

I forbindelse med omstruktureringen af erhvervet skal vi l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 at sikre, at samfundet fremadrettet skal basere sig p\u00e5 fiskerierhvervene ligesom man i forbindel-se med generationsskifte ogs\u00e5 sikrer at viden fastholdes i samfundet. Ligeledes skal samfundet gennem fiskeriet bane vej for, samt sikre, at flest mulig motiverede arbejdere sikres l\u00f8bende besk\u00e6ftigelse. Inuit Ataqatigiit mener derfor fortsat, at man skal fastholde at fiskeriet bidrager betydeligt til samfunds\u00f8konomien.<\/p>\n

Lad mig pointeret det endnu engang; S\u00e5fremt man f\u00f8lge af lovforslaget \u00f8nsker at gennemf\u00f8re en omstrukturering af fiskeriet, skal man have foretaget grundige \u00f8konomiske konsekvensanalyser heraf. Dette vigtige arbejde skal ske gennem et grundigt arbejde i Inatsisartutudvalgene.<\/p>\n

Arbejdet er allerede i gang, hvorfor udredningsarbejdet ikke kan stoppes f\u00f8rend man har unders\u00f8gt hver en sten der er n\u00f8dvendigt at vende. Netop fordi fiskerierhvervets vigtige position i samfundet samt for vort lands \u00f8konomi, \u00f8nsker vi at beslutningsgrundlagene bliver analyseret n\u00f8je og grundigt. N\u00e5r dette skal sikres, s\u00e5 m\u00e5 Inatsisartut-udvalgene f\u00e5 den forn\u00f8dne tid til at udf\u00f8re et grundigt og udt\u00f8mmende arbejde.<\/p>\n

Vi finder det ligeledes vigtigt at man i forbindelse med arbejdet indblander alle fiskere, indhandlingen, fiskeproducenterne samt ikke mindst organisationer samt parterne indenfor fiskeriet, s\u00e5ledes at det endelige resultat bliver resultatet af et bredt samarbejde.<\/p>\n

Lovarbejdet skal derfor basere sig p\u00e5 et nationalt forlig.<\/p>\n

I forl\u00e6ngelse af f\u00f8rn\u00e6vnte grundlag, \u00f8nsker vi derfor for f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l besvaret:<\/p>\n

Havg\u00e5ende og kystn\u00e6re fiskeri:<\/strong>
\nVil \u00e6ndringen af kvotefordelen for havg\u00e5ende samt kystn\u00e6rfiskeri til 50\/50 skade Naalakkerusisut overtagelse af ansvar fremadrettet? Ydermere, hvad bliver f\u00f8lgevirk-ningerne p\u00e5 de naturgivne og samfundsejede ressourcer, n\u00e5r ressourcerne bliver administreret fra politisk side? <\/p>\n

Forlig om antal \u00e5r<\/strong>
\nI forhold til hjemtagelse af kvoter skal man sammen med parterne have fundet frem til passende antal \u00e5r.<\/p>\n

Knaster ved lovforslaget:<\/strong>
\ni \u00a73 er der i lovteksterne som rejser en del sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder hvad for nogle sproglige spidsfindigheder der bruges p\u00e5 det gr\u00f8nlandske definitioner som kan give grundlag for misforst\u00e5elser. <\/p>\n

Naalakkersuisut oplyser, at man l\u00e6gger op til at indf\u00f8re mulighed for eneret i forbin-delse med fors\u00f8gsfiskeri for at give fiskerne \u00f8konomisk incitament for fors\u00f8gsfiskeri i nye fiskearter og nye fiskepladser. <\/p>\n

Inuit Ataqatigiit mener at man kan komme ud af incitamentsproblemerne ved at op-rette en kvotebank \u2013 N<\/strong>unatta P<\/strong>isassiissutinik P<\/strong>eqqumaateqarfia – hvori der ligger nogle af fiske- og rejekvoterne, for dermed at man kan f\u00e5 leje et vist antal kvoteandele i forbindelse med udf\u00f8relse af fors\u00f8gsfiskeri. <\/p>\n

Investorer:<\/strong>
\nI dag hvor vi skal i gang med at unders\u00f8ge rammerne omkring omstruktureringen, advares der om de store \u00f8konomiske konsekvenser der vil komme. Der i ligger ogs\u00e5 en mere tilbageholdenhed fra de lokale investorer. Vi ved at der er mange som \u00f8nsker at komme ind i vort land for at opstarte fiskeri, hvor ogs\u00e5 store fiskerikoncerner \u00f8nsker at k\u00f8be sig ind i fiskeriet i forbindelse med kommende generationsskifte her i landet. Vi er ligeledes klar over, at investorerne er vores lokale bank samt vores store fiskerikoncerner. Derfor \u00f8nsker vi at sp\u00f8rge Naalakkersuisut om hvem investorerne er og hvordan er investorerne sammenfiltret i virksomhederne indenfor fiskeriet. <\/p>\n

Forhold vedr. Fiskeriloven vi stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved: <\/strong><\/p>\n

N\u00e5r talen falder p\u00e5 fiskeriloven, kan vi ikke komme uden om, at skulle dr\u00f8fte hvem der skal have ret til at kunne fiske. Nuv\u00e6rende bestemmelse om fast tilknytning til samfundet samt krav om fast bop\u00e6l i vort land i de sidste 2 \u00e5r b\u00f8r tilpasses yderligere.
\nVi \u00f8nsker at man i udvalget n\u00f8je dr\u00f8fter hvem der skal gives ret til at kunne udnytte fiskeressourcen. Herunder dr\u00f8fte harmonisering af retten til udnyttelse af landets naturgivne ressourcer, om det er de biologiske eller mineralske r\u00e5stoffer.<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r krav om ejerskab af fiskefart\u00f8j, jf. 7, stk. 3, nr. 2 handler bestemmelsen udelukkende om 2\/3 af fart\u00f8jsv\u00e6rdien. Derfor \u00f8nsker vi at f\u00e5 oplyst om resten af investeringskapitalen \u00f8nskes tilf\u00f8rt af kapital udefra og om dette er en indirekte \u00e5bning af at udl\u00e6ndinge kan k\u00f8be sig ind.<\/p>\n

Vi \u00f8nsker at udvikle turismen til at blive et vore vigtigste erhverv. Som f\u00f8lge af dette \u00f8nske m\u00e5 vi forvente, at man i stor stil kan ud\u00f8ve fiskeri for turister som et egentlig erhverv. I for stor stil kan fiskeri efter \u00f8rreder og fiskeri efter torsk ud\u00f8ves, og hvor stor er behovet? Vi h\u00e5ber p\u00e5, at udvalget kan dr\u00f8fte s\u00e5danne sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n

Hvad ang\u00e5r licenser for den havg\u00e5ende fisker har man fastsat et loft p\u00e5 33 % som den maksimale andel af kvote man kan besidde, men man \u00f8nsker at give Naalak-kersuisut mulighed for at kunne omg\u00e5 denne ordning. S\u00e5fremt man skulle beslutte om, at der gives mulighed for at kunne omg\u00e5 et maksimum p\u00e5 33,3 %, s\u00e5 \u00f8nsker vi, at det i loven klart fasts\u00e6ttes at omg\u00e5else af dette maksimum kun skal g\u00e6lde i en p\u00e5 forh\u00e5nd fastsat tidsperiode.<\/p>\n

I disse \u00e5r fasts\u00e6ttes TAC fra \u00e5r til \u00e5r. Dette medf\u00f8rer at det let bliver problematisk at skulle planl\u00e6gge flere \u00e5r frem samt at f\u00e5 finansieret behov. For at kunne lette plan-l\u00e6gningen samt finansieringen \u00f8nsker Inuit Ataqatigiit at omstrukturere tildeling af TAC, s\u00e5 denne i langt h\u00f8jere grad tager hensyn til de ovenn\u00e6vnte udfordringer. Bestandens b\u00e6redygtighed skal selvf\u00f8lgeligt i tildelingsperioden af TAC v\u00e6re det prim\u00e6re kriterium, og tildelingsperioden af TAC skal kunne tilpasses s\u00e5fremt b\u00e6redygtigheden trues.
\nVi anser det som et godt initiativ, at man i loven kan inds\u00e6tte bestemmelser der be-skytter vigtige havomr\u00e5der, det v\u00e6re sig gydepladser, ruter o.l.
\nI takt med klimaforandringerne kommer der nye fiskearter, hvor disse blandt andet kun er i farvandene i bestemte perioder af \u00e5ret. Eksempelvis kommer der makrel til farvandene omkring \u00d8stgr\u00f8nland i bestemte perioder af \u00e5ret. Der b\u00f8r udvises st\u00f8rre fleksibilitet hvad ang\u00e5r leje af tonnage i forbindelse med fiskeri af arter der ikke findes i vores farvande hel\u00e5rligt. Dette ogs\u00e5 set i lyset af, at der \u00e5bnes op for projektbestemte kvoter, kan det v\u00e6re en god mulighed at kunne leje sig ind i tonnage. <\/p>\n

Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at fiskernes viden ikke bliver forbig\u00e5et i loven. Vi finder det ikke m\u00e6rkeligt at der i loven fasts\u00e6ttes, at der i Fiskerir\u00e5det b\u00f8r v\u00e6re en biolog som medlem af r\u00e5det, vi finder det derimod naturligt. En struktureret indsamling af fiskernes viden og sikring af konstruktivt brug af disse i forbindelse med r\u00e5dgivning vil utvivlsomt \u00f8ge fiskernes medansvar.
\nInuit Ataqatigiit skal understrege at vi finder det vigtigt at der i loven fasts\u00e6ttes at Fiskerir\u00e5det skal h\u00f8res i fasts\u00e6ttelse af kvoter.
\nN\u00e5r fisken er i farvandene i bestemte perioder af \u00e5ret, ligesom torsken ogs\u00e5 er i dele af landet, er det sikkert, at andre fiskearter ogs\u00e5 er i bestemte farvande i bestemte perioder af \u00e5ret. Disse forhold g\u00f8r anl\u00e6ggelse af mange hel\u00e5rsproduktionsfaciliteter urentable. Vi skal have sikret os fleksible produktionsfaciliteter, blandt andet gennem indhandlingsskibe. Derfor \u00f8nsker vi, at der er klare bestemmelser om hvorn\u00e5r der kan inds\u00e6ttes fiskeindhandlingsskibe.
\nVi \u00f8nsker at man i \u00a7 14 formulerer klare krav om at det kun er fart\u00f8jsejere der skal kunne fiske samt at kvoterne er l\u00e5st fast p\u00e5 netop dette fart\u00f8j, idet der ellers der ellers bliver indirekte kvoteejere. N\u00e5r man eksempelvis ejer dyre fiskeudstyr, men ikke ejer en fiskekvote, s\u00e5 kan kvoteejer indg\u00e5 aftale med en fart\u00f8jsejer om at leje fart\u00f8jet og dermed kan man eksempelvis omg\u00e5 tilknytningskravet til vort land.
\nNaturen er i konstant forandring, hvorfor den samlede TAC ogs\u00e5 kan v\u00e6re foranderlig. S\u00e5fremt en kvote bliver sat ned markant, \u00f8nsker vi at sikre, at der er en forudbe-stemt fast procedure for, hvordan dette skal ske. Skal vi have en fond der kan benyt-tes i forbindelse med nedbringelse af fart\u00f8jer? S\u00e5fremt dette bliver realiseret, hvem skal finansiere dette?<\/p>\n

S\u00e5fremt vi \u00f8nsker at bevare fiskerierhvervet, m\u00e5 vi passe godt p\u00e5 vore fiskefarvande. Forureningen skal begr\u00e6nses ogs\u00e5 hvad ang\u00e5r mistet fiskegrej. Derfor henstiller vi til, at der i loven skal v\u00e6re klare bestemmelser omkring ansvarshavende for mistet fiskegrej. Hvis vi skal l\u00e6re af andre fiskerinationer, s\u00e5 kan vi afgiftsbel\u00e6gge import af fiskeudstyr, afgiftet benyttes m\u00e5lrettet derefter i forbindelse med oprydning af mistet fiskeudstyr.
\nHvad ang\u00e5r fiskeri i farvande udenfor vort lands fiskeriterritorie, er vi \u00e5bne for, at man kan handle med kvoter da vi ikke altid er i stand til at opfiske kvoterne selv, s\u00e5ledes at man derved ogs\u00e5 sikrer \u00e5bningen for at kunne fiske i andre landes farvande, men vi kr\u00e6ver at der gives forrang for fastboende i forbindelse med tildeling af kvoter i vor farvande.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit finder det yderst vigtigt at loven \u2013 ved ikke at v\u00e6re veludredt og velforberedt \u2013 ikke underminerer landets \u00f8konomiske form\u00e5en. Vi skal p\u00e5 det kraftigste opfordre til, at alle samarbejder om, at lovgivningsarbejdet sikres bedst mulige rammer og vi h\u00e5ber samtlige implicerede parter er \u00e5bne for en gensidig dialog, s\u00e5le-des vi kan finde frem til alle faldgruber inden vi vedtager loven. <\/p>\n

Faldgruberne viser sig nemlig ikke ved f\u00f8rstedagen, Vi fra Inuit Ataqatigiit ved, at det f\u00f8rst er ved ih\u00e6rdigt arbejde at man kan sikre, at man b\u00e5de har sikring for fejl og fremgang ved lov, s\u00e5ledes landet kan drage yderligere nytte af sine egne ressourcer. <\/p>\n

Det er f\u00f8rst ved sammenhold og samarbejde vi sikrer en fremadskuende og kvalitets-sikret lov.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiits m\u00e5l er et st\u00e6rkt, mere selvb\u00e6rende og ressourcerigt land, ogs\u00e5 for vores efterkommere.<\/p>\n

Med disse indledende bem\u00e6rkninger henviser Inuit Ataqatigiit forslaget til grundig behandling i Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget og \u00f8nsker udvalgets medlemmer godt arbejde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et nationalt forlig om fiskeriet er n\u00f8dvendigt Inuit Ataqatigiit l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at s\u00e5fremt man f\u00f8lge af lovforslaget \u00f8nsker at gennemf\u00f8re en omstrukturering af fiskeriet, skal Inatsisartut sikre sig grundige \u00f8konomiske konsekvensanalyser heraf. Fiskeri er den vigtigste \u00f8konomiske faktor i samfundet. Velf\u00e6rd, eksport og besk\u00e6ftigelse i samfundet har alle udgangspunkt i fiskeriet, hvorfor Inuit Ataqatigiit […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6936","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6936"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6937,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6936\/revisions\/6937"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6936"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6936"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}