\u00d8konomisk R\u00e5d fremlagde i onsdags deres \u00e5rlige rapport om vores lands \u00f8konomi. R\u00e5det kom igen med budskabet om at status qou ikke er en mulighed. R\u00e5det p\u00e5pegede, at den positive v\u00e6kst vi ser i \u00e5r er et s\u00e6rtilf\u00e6lde, som er et resultat af fiskeriets meget varierende form. For at komme ud af det varslede d\u00f8dens gab, s\u00e5 mener \u00d8konomisk R\u00e5d at det er strengt n\u00f8dvendigt med omfattende reformer. Det er Inuit Ataqatigiit meget enige i og det er p\u00e5 tide vi seri\u00f8st m\u00e5 tage fat p\u00e5 de sociale udfordringer vi har landet. Vi vil dertil kommentere f\u00f8lgende kommentarer.<\/p>\n
Flere h\u00e5ndgribelige tiltag i folkeskolen<\/strong><\/p>\n Inuit Ataqatigiit er helt enige i behovet for en \u00f8jeblikkelig og h\u00e5ndgribelig indsats p\u00e5 folkeskoleomr\u00e5det. Sidste \u00e5r rejste vi en foresp\u00f8rgsels debat om folkeskolen, hvor vi blandt andet efterspurgte st\u00f8rre fokus p\u00e5 det p\u00e6dagogiske og faglige. F\u00e6lles v\u00e6rdier og klare p\u00e6dagogiske grundlag skal v\u00e6re vigtige styringsgrundlag for en forst\u00e6rket folkeskole.<\/p>\n De varme h\u00e6nder skal v\u00e6re st\u00e6rke h\u00e6nder. I den forbindelse er der behov for at sikre l\u00e6rernes arbejdsmilj\u00f8. Der skal ligeledes v\u00e6re st\u00f8rre sammenh\u00e6ng mellem l\u00e6reruddannelsestilbuddets indhold, da der i dag er meget stor mismatch mellem uddannelsesindhold og den virkelighed de studerende kommer ud i. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal rette op p\u00e5 l\u00e6reruddannelsen.<\/p>\n Retter vi op p\u00e5 folkeskolen styrker vi \u00f8konomien<\/strong><\/p>\n Men det er ogs\u00e5 vores overbevisning, at der med h\u00e5ndgribelige indsatser p\u00e5 de enkelte skoler kan sikres et stort skridt fremad. Her skal skoleledelserne, l\u00e6rere og for\u00e6ldre st\u00e5 sammen om indsatsen, for eksempel for at sikre, at alle b\u00f8rn m\u00f8der til tiden. Vi opfordrer alle for\u00e6ldre med skoleb\u00f8rn til at involvere sig i skolen og tage imod de tilbud om inddragelse skolerne tilbyder.<\/p>\n Enkle h\u00e5ndgribelige tiltag vil ogs\u00e5 v\u00e6re med til at rette op p\u00e5 folkeskolen, og ultimativt p\u00e5 \u00f8konomien. Dertil beh\u00f8ver vi ikke flere rapporter.<\/p>\n Vi er enige med \u00d8konomiske R\u00e5ds anbefaling om, at en langt bedre folkeskole med flere til afgangseksamen er vitalt for styrkelsen af landets \u00f8konomi.<\/p>\n Besk\u00e6ftigelsesgraden som indikator<\/strong><\/p>\n I forl\u00e6ngelse af de udfordringer der fremh\u00e6ves omkring strukturel ledighed, \u00f8nsker vi st\u00f8rre fokus p\u00e5 besk\u00e6ftigelsesgradens udvikling fremfor at bruge udsving i ledigheden som generaliseret indikator for landets \u00f8konomiske sundhed.<\/p>\n Der er jobs at finde til folk med et godt uddannelsesgrundlag. Det har vi l\u00e6nge kunnet se p\u00e5 den store procent af ufagl\u00e6rte blandt de ledige. Besk\u00e6ftigelsens stagnation er dog endnu ikke kn\u00e6kket, ikke mindst blandt de unge. Derfor bringer vi igen et budskab om at vi skal have st\u00f8rre fokus p\u00e5 uddannelse, men ogs\u00e5 om, at vi som samfund skal blive bedre til at bruge folks uformelle kompetencer. Det stiller vi forslag om dette efter\u00e5r.<\/p>\n Undg\u00e5 hovedl\u00f8s kopiering i moderniseringen<\/strong><\/p>\n Behovet for en modernisering og effektivisering af den offentlige administration er stor, men dertil vil vi ikke sige, at Inuit Ataqatigiit stiltiende vil acceptere en serviceforringelse for den enkelte borger.<\/p>\n Den kommunale strukturreforms eftervirkninger i form af serviceforringelser i de enkelte kommuner skal ikke gentages. Der skal f\u00f8lge et gennemgribende analysearbejde og en klar implementeringsplan med planerne om de kommende effektiviseringer og modernisering. Det er ogs\u00e5 vigtigt at samfundets v\u00e6rdier og normer bliver grundpillerne i moderniseringen, fremfor ukritisk g\u00e5 efter en “new public management” model som kopieres direkte udefra.<\/p>\n \u00d8get lighed i fokus<\/strong><\/p>\n Inuit Ataqatigiit er glade for, at \u00d8konomisk R\u00e5d hvert \u00e5r sikrer os et bedre grundlag i vores arbejde med \u00f8konomien. R\u00e5dets rapporter er gode redskaber i arbejdet for at l\u00f8se de mange udfordringer vi har.<\/p>\n I de kommende \u00e5r har vi et h\u00e5b om, at \u00d8konomisk R\u00e5d ogs\u00e5 kan se hele omr\u00e5det omkring helt eller delvist selvstyreejede selskaber i dybden. Vi har brug for offentligt ejede selskaber for at sikre en j\u00e6vn og god servicering af befolkningen i hele landet, men ogs\u00e5 som redskab til at \u00f8ge ligheden. Debatterne om for eller imod privatisering og liberalisering bliver i dag for sort-hvid. For Inuit Ataqatigiit handler det om befolkningens forhold og om at bek\u00e6mpe uligheden.<\/p>\n Vi mener ogs\u00e5 at det er p\u00e5 tide at vi ser mere p\u00e5 udenrigshandel og verdens\u00f8konomiens tendenser. Vi har et stort behov for \u00f8get eksport af egne varer og serviceydelser samt for et langt st\u00f8rre eksport grundlag og muligheder. Derfor ser vi ogs\u00e5 gerne at \u00d8konomisk R\u00e5d kommer med anbefalinger for hvad og med hvilke muligheder vi kan f\u00e5 etableret en reel styrket handelsbasis.<\/p>\n <\/p>\n Sara Olsvig<\/p>\n Formand, Inuit Ataqatigiit<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00d8konomisk R\u00e5d fremlagde i onsdags deres \u00e5rlige rapport om vores lands \u00f8konomi. R\u00e5det kom igen med budskabet om at status qou ikke er en mulighed. R\u00e5det p\u00e5pegede, at den positive v\u00e6kst vi ser i \u00e5r er et s\u00e6rtilf\u00e6lde, som er et resultat af fiskeriets meget varierende form. For at komme ud af det varslede d\u00f8dens […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6628","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6628","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6628"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6628\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6629,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6628\/revisions\/6629"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6628"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6628"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6628"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}