{"id":6528,"date":"2016-04-13T11:45:01","date_gmt":"2016-04-13T11:45:01","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/lad-os-nu-blive-enige-om-en-folkeafstemning\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:07","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:07","slug":"lad-os-nu-blive-enige-om-en-folkeafstemning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/lad-os-nu-blive-enige-om-en-folkeafstemning\/","title":{"rendered":"Lad os nu blive enige om en folkeafstemning"},"content":{"rendered":"

Inuit Ataqatigiits ordf\u00f8rerindl\u00e6g omkring udtalelse til folketinget om nye love omkring h\u00e5ndtering af radioaktive stoffer<\/em><\/p>\n

Det er fortsat usikkert, om for\u00e5ret kommer til Gr\u00f8nland i \u00e5r.<\/p>\n

Uden at have rettet op p\u00e5 vores demokratiske proces og uden at have involveret befolkningen st\u00e5r vi her i dag og laver dette arbejde i Inatsisartut. For\u00e5ret er ellers tiden hvor varmen og lyset vender tilbage, og hvor h\u00e5bet f\u00e5r ny energi. I fredags viste mange, mange borgere os ved demonstrationer deres h\u00e5b om, at befolkningen gives mulighed for at blive h\u00f8rt i sp\u00f8rgsm\u00e5let om uran.<\/p>\n

For\u00e5ret bliver afg\u00f8rende for vores demokratis fremtid. Tre partier, inklusive Inuit Ataqatigiit, har fremlagt forslag indeholdende folkeafstemninger om uran. Der er dermed et godt grundlag for, at et flertal i Inatsisartut kan tage den vigtige og afg\u00f8rende beslutning om, at befolkningen skal h\u00f8res i dette grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Vi skal skabe et st\u00e6rkt demokrati<\/strong><\/p>\n

Naalakkersuisut er sammen med den danske regering g\u00e5et i gang med det videre lovgivningsm\u00e6ssige arbejde som skal danne rammerne om eventuel gr\u00f8nlandsk uran-eksport. Det er i den forbindelse vi nu debatterer og bearbejder punkterne 104, 106, 107 og 108 i Inatsisartut. Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det, at der er sat fuld kraft p\u00e5 hastigheden af dette arbejde. Vi er n\u00f8dt til at sp\u00f8rge Naalakkersuisut: Hvad er det man skal n\u00e5 p\u00e5 bekostning af grundl\u00e6ggende demokratiske principper? Inuit Ataqatigiit har i Folketinget k\u00e6mpet for at sikre, at dette lovgivningsarbejde ikke s\u00e6ttes i gang i det danske parlament f\u00f8rend det gr\u00f8nlandske parlament har arbejdet med sagen. Vi er dybt forundrede over, at det var med Naalakkersuisuts accept, at sagerne var sat til behandling i Folketinget f\u00f8r Inatsisartut. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 sp\u00f8rge Naalakkersuisut: Arbejder man imod principperne i Selvstyreloven? Hvorfor ville man ikke overholde princippet om, at Inatsisartut skal tage stilling f\u00f8rst?<\/p>\n

Det er for Inuit Ataqatigiit simpelt. Al forberedende arbejde m\u00e5 s\u00e6ttes i bero indtil forslagene om folkeafstemninger er f\u00e6rdigbehandlede og Inatsisartut og befolkningen har talt.<\/p>\n

P\u00e5 en af for\u00e5rssamlingens f\u00f8rste dage f\u00f8rstebehandles netop disse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Punkterne er sat p\u00e5 dagsordenen i forl\u00e6ngelse af de uran-aftaler Naalakkersuisut indgik med den danske regering i starten af \u00e5ret. Aftaler som efter Inuit Ataqatigiits mening tilbageruller vigtige principper i selvstyreloven, og som ikke kun handler om uran. Aftalerne handler om en bred vifte af dual use mineraler. Selvf\u00f8lgelig skal der samarbejdes med Danmark om sikkerhedspolitikken, men at g\u00e5 den modsatte vej i forhold til kompetencefordeling mener vi fra Inuit Ataqatigiit er helt galt og s\u00e6rdeles udemokratisk. Hvorfor haster man aftaler igennem, s\u00e6rligt aftaler som g\u00e5r stik imod form\u00e5let med Selvtyreloven? Hvorfor blev Inatsisartut ikke involveret f\u00f8r efter aftaleteksterne l\u00e5 f\u00e6rdige? Der er opst\u00e5et en lang r\u00e6kke ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l blot i dette aspekt af Naalakkersuisuts uran-rus.<\/p>\n

Det handler ikke kun om uran<\/strong><\/p>\n

I punkt 106 vedr\u00f8rende de s\u00e5kaldte dual use produkter afleverer man hele ansvaret for at godkende eller afvise eksport til Danmark. Det st\u00e5r i Forslag til lov for Gr\u00f8nland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse som er den vi behandler her – \u00a76: \u201cErhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed\u201d og \u00a77: \u201cEksportkontrolmyndigheden tr\u00e6ffer afg\u00f8relse om tilladelse eller afslag til udf\u00f8rsel af produkter med dobbelt anvendelse\u201d, samt \u00a77 stk. 3: \u201cInden eksportkontrolmyndigheden tr\u00e6ffer afg\u00f8relse skal Departement for Arbejdsmarked, Erhverv og handel h\u00f8res\u201d.<\/em><\/p>\n

Vi bliver dermed blot en h\u00f8ringspart i disse afg\u00f8relser.<\/p>\n

Det er vigtigt for mig at sl\u00e5 fast, at der her ikke kun tales om radioaktive materialer. Det st\u00e5r klart i beslutningsforslaget, og jeg citerer ogs\u00e5 her: \u201cProdukter med dobbelt anvendelse eller dual use produkter er i lovforslagets forstand produkter, der kan anvendes b\u00e5de til civile og milit\u00e6re form\u00e5l og handler ikke bare om uran\u201d, citat slut.<\/p>\n

Alene p\u00e5 baggrund af dette foranlediges vi til at bede om, at behandlingen af disse punkter stoppes, da der her er tale om, at vi modarbejder vores egen Selvstyrelov. Hvorfor skal vi efter at have besluttet os for selvstyre levere ansvar og kompetencer tilbage til Danmark? Hvorfor kan vi ikke bevare den ansvarsfordeling vi har besluttet os for, hvis vi mener, at vi baserer vores indbyrdes forhold i rigsf\u00e6llesskabet p\u00e5 gensidig respekt og tillid?<\/p>\n

Vi stiller fra Inuit Ataqatigiit stort sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved dette forhastede forberedende arbejde til uran-udvinding. Hvis det skal betyde, at vi endda skal tilbagelevere ansvar til Danmark m\u00e5 vi sige: Gr\u00f8nland er ikke klar til uran-udvinding.<\/p>\n

Uran handler om grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier<\/strong><\/p>\n

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit klart sige, at uran og radioaktive mineraler handler om grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier. Skal Gr\u00f8nland f\u00f8de radioaktive materialer ud i verden? Inuit Ataqatigiit siger nej. Vi siger nej fordi vi siger ja til beskyttelse af vores milj\u00f8, siger ja til at sikre vores efterkommere og siger ja til, at vi som nation ikke giver k\u00f8b p\u00e5 de v\u00e6rdier vi vil bygge vores samfund p\u00e5.<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit foresl\u00e5r vi helt enkelt, at der afholdes en folkeafstemning om hvorvidt Gr\u00f8nland skal udvinde og eksportere uran eller ej. For os det et sp\u00f8rgsm\u00e5l som handler om grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier. Det vil jeg endnu engang sl\u00e5 fast og jeg m\u00e5 sp\u00f8rge jer andre partier og Naalakkersuisut hvilke forestillinger i har om, hvilke v\u00e6rdier vores land skal udvikles p\u00e5?<\/p>\n

Af uran-tilh\u00e6ngere er vi nej-sigere blevet kaldt ny-kolonialister. Det er et udsagn jeg vil tage skarpt afstand fra. Jeg mener netop, at et land som arbejder mod \u00f8get selvst\u00e6ndighed skal kunne stille sig selv helt grundl\u00e6ggende v\u00e6rdim\u00e6ssige sp\u00f8rgsm\u00e5l, og tage stilling! Det l\u00e6gger vi op til. Udtalelsen om ny-kolonialisme aff\u00f8der modsp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvem er det der styres af hvem?<\/p>\n

Har I sikret alternativer?<\/strong><\/p>\n

Vi nej-sigere har v\u00e6ret under kraftige angreb fra b\u00e5de Naalakkersuisut og borgmesteren i Sydgr\u00f8nland.<\/p>\n

Vi m\u00e5 sp\u00f8rge Naalakkersuisut og borgmesteren i syd hvordan i kan agere s\u00e5 skr\u00e5sikkert p\u00e5, at der virkelig \u00e5bner en mine med uran og andre mineraler? Hvad er det man er s\u00e5 sikker p\u00e5 baggrund af? Og hvis i ikke har kunnet love direkte, at der \u00e5bner en mine p\u00e5 Kuannersuit, hvorfor har i s\u00e5 ikke sikret, at der satses kraftigt p\u00e5 at udvikle andre erhverv og andre arbejdspladser?<\/p>\n

Som bekendt var det vi kaldte nultolerancen en gr\u00e6nse p\u00e5 60ppm. Som det ogs\u00e5 er bekendt s\u00e5 er der i vores land mange r\u00e5stofprojektmuligheder som ligger under denne gr\u00e6nsev\u00e6rdi. Det er derfor ikke korrekt n\u00e5r det siges, at Inuit Ataqatigiit og andre som er imod uran ikke \u00f8nsker udvikling i vores land. De udsagn vil jeg p\u00e5 det kraftigste afvise. Jeg vil sp\u00f8rge de som nedladende p\u00e5st\u00e5r, at vi ikke \u00f8nsker udvikling for vores land, hvad de er parate til at ofre for iveren efter at udvinde uran? Hvor s\u00e6tter i gr\u00e6nsen? Det siges igen og igen, at der ikke \u00e5bnes nogen uranmine s\u00e5fremt det skader sundhed og milj\u00f8. Hvad s\u00e5 hvis det p\u00e5vises, at det vil skade sundhed og milj\u00f8, hvor s\u00e6tter i s\u00e5 gr\u00e6nsen? F\u00f8rst n\u00e5r uran, thorium, radon, flour, natriumflourid og andre stoffer har skadet sundheden og milj\u00f8et? Og hvor s\u00e6tter i gr\u00e6nsen i forhold til samfundets v\u00e6rdier?<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange peget p\u00e5, at der er brug for at udvikle andre erhverv. Hvis ikke der udvikles andre erhverv allerede nu s\u00e5 kv\u00e6les Narsaq og Sydgr\u00f8nland gradvist. Hvis man vil f\u00f8re en ansvarlig ledelse i kommunen og p\u00e5 regeringsplan er det strengt n\u00f8dvendigt at udvikle andre erhverv.<\/p>\n

Kan Naalakkersuisut i dag love, at i vil g\u00f8re det?<\/p>\n

En usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget<\/strong><\/p>\n

Nogle af Naalakkersuisutmedlemmerne er gentagne gange kommet med ukorrekte udsagn om, at nultolerancen blev oph\u00e6vet i 2010 af Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n

Allerede i oktober 2013, da det dav\u00e6rende Naalakkersuisut fremkom med ukorrekte udsagn i forbindelse med oph\u00e6velsen af nultolerancen udsendte vi fra Inuit Ataqatigiit en pressemeddelelse baseret p\u00e5 Naalakkersuisuts egen redeg\u00f8relse om sagen. I vores pressemeddelelse citerede vi redeg\u00f8relsen som sagde: \u201dat Naalakkersuisut har ret til at n\u00e6gte at give en tilladelse til en udnyttelse til en udnyttelsestilladelse. En s\u00e5dan n\u00e6gtelse kan gives med hvilken som helst begrundelse, herunder politiske hensyn. Selskabet erkl\u00e6rede sig indforst\u00e5et hermed\u201d.<\/p>\n

Naalakkersuisut konstaterede ogs\u00e5 i redeg\u00f8relsen, at \u201dder var behov for en n\u00e6rmere pr\u00e6cisering af rammerne for, hvad der var tilladte unders\u00f8gelser inden for rammerne af Standardvilk\u00e5rene for efterforskningstilladelser\u201d, ligesom Naalakkersuisut konstaterede, at de standardvilk\u00e5r der blev pr\u00e6ciseret i 2010 \u201dikke giver ret til at f\u00e5 meddelt tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer\u201d.<\/p>\n

Jeg er forundret over, at vi igen i 2016 er n\u00f8dt til at komme med disse rettelser til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er Naalakkersuisut for os alle og vi har alle brug for Naalakkersuisut man kan stole p\u00e5. Jeg vil p\u00e5 det kraftigste anmode om, at Naalakkersuisut stopper med at bruge usandheder i denne debat og at Formanden for Naalakkersuisut skal komme med den klar og pr\u00e6cis udmelding om disse forhold, inklusive, at nultolerancen ikke blev fjernet i 2010.<\/p>\n

Vi har ikke undg\u00e5et at bem\u00e6rke, at disse fire punkter p\u00e5 trods af deres forskellighed er sat til sambehandling. I efter\u00e5ret ans\u00f8gte vi om, at de seks punkter om tiltr\u00e6delse af seks meget forskellige internationale konventioner p\u00e5 omr\u00e5det blev skilt ad og behandlet hver for sig. Vores ans\u00f8gning blev afsl\u00e5et. Nu er der igen en sambehandling og vi m\u00e5 sp\u00f8rge om disse sambehandlinger er et udtryk for, at man absolut \u00f8nsker det skal g\u00e5 meget hurtigt?<\/p>\n

S\u00e6t arbejdet i bero<\/strong><\/p>\n

R\u00e6kken af usande udmeldinger fra Naalakkersuisut, d\u00e9t, at der er flere forslag om folkeafstemninger p\u00e5 dagsordenen, at Inatsisartut ikke er inddraget i arbejdet med de aftaler der er indg\u00e5et som forarbejde til dette lovkompleks, og d\u00e9t, at der i disse love kommer til at v\u00e6re tvivl om, hvorvidt form\u00e5lene med Selvstyreloven overholdes er baggrund for, at vi fra Inuit Ataqatigiit p\u00e5 det kraftigste anmoder om, at punkterne uds\u00e6ttes. Befolkningen skal h\u00f8res f\u00f8rst.<\/p>\n

Hvis ikke vi opn\u00e5r flertal for at arbejdet stoppes, vil vi sende disse forslag videre til de relevante udvalg. Arbejdet skal ikke hastes igennem. Vi skal ikke k\u00f8re p\u00e5 den laveste grad af demokrati som muligt. Vi vil opfordre alle andre partier til, at vi s\u00e6tter demokrati i h\u00f8js\u00e6det og sender sp\u00f8rgsm\u00e5let om uran til folkeafstemning.<\/p>\n

Tak.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Pkt. 104<\/strong><\/p>\n

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttr\u00e6den for Gr\u00f8nland af lov om Danmarks tiltr\u00e6delse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilf\u00e6lde af nukleare ulykker eller radiologiske n\u00f8dstilf\u00e6lde.<\/strong><\/p>\n

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)<\/p>\n

 <\/p>\n

Pkt. 106<\/strong><\/p>\n

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Gr\u00f8nland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.<\/strong><\/p>\n

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)<\/p>\n

 <\/p>\n

Pkt. 107<\/strong><\/p>\n

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Gr\u00f8nland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.<\/strong><\/p>\n

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)<\/p>\n

 <\/p>\n

Pkt. 108<\/strong><\/p>\n

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Gr\u00f8nlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om ikrafttr\u00e6den for Gr\u00f8nland af dele af visse love om \u00e6ndring af udleveringsloven.<\/strong><\/p>\n

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Inuit Ataqatigiits ordf\u00f8rerindl\u00e6g omkring udtalelse til folketinget om nye love omkring h\u00e5ndtering af radioaktive stoffer Det er fortsat usikkert, om for\u00e5ret kommer til Gr\u00f8nland i \u00e5r. Uden at have rettet op p\u00e5 vores demokratiske proces og uden at have involveret befolkningen st\u00e5r vi her i dag og laver dette arbejde i Inatsisartut. For\u00e5ret er ellers […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6528","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6528","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6528"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6528\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6529,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6528\/revisions\/6529"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6528"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6528"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6528"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}