K\u00e6re landsm\u00e6nd, k\u00e6re Inatsisartut, k\u00e6re Naalakkersuisut<\/p>\n
Inatsisartut er nu samlet igen efter en sommer, hvor vi har kunnet samle kr\u00e6fter. Jeg h\u00e5ber i alle har haft en god sommer sammen med jeres familier. Vi har fra Inuit Ataqatigiit set frem til at se vores kolleger her i Inatsisartut igen. Vi store opgaver p\u00e5 dagsordenen dette efter\u00e5r og det er nu vi skal g\u00f8re de vigtige dialoger og debatter til handling. I de seneste \u00e5r har der v\u00e6ret en del r\u00f8re i Inatsisartut s\u00e5vel som i befolkningen. Siden 2013 har der v\u00e6ret to valg til Inatsisartut, et kommunalvalg og et folketingsvalg. Jeg vil gerne takke jer alle for sommerens folketingsvalgkamp, ogs\u00e5 selvom det kunne have v\u00e6ret \u00f8nskeligt med en st\u00f8rre valgdeltagelse. Ved for\u00e5rets Inatsisartutsamling havde vi den specielle situation, at dette \u00e5rs finanslov blev forhandlet p\u00e5 plads midt i \u00e5ret. Dette var begrundet med valget i 2014. Det er ellers s\u00e6dvanligvis om efter\u00e5ret finanslovene laves, og for at sikre en god proces dette efter\u00e5r opfordrede vi fra Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut til tidligt at indkalde til forhandlinger. De f\u00f8rste forhandlingsm\u00f8der har fundet sted men vi har fortsat et stort arbejde foran os. Det er nu p\u00e5 tide, at vi finder l\u00f8sninger som er politisk holdbare. Fra Inuit Ataqatigiit ved vi hvor vores ansvar ligger som landets st\u00f8rste oppositionsparti, og vi vil sige klart; vi vil gerne tage medansvar og vi er forsat rede til at ogs\u00e5 at tage et regeringsansvar. Det er n\u00f8dvendigt, at partierne s\u00e6tter sig sammen og finder de punkter vi kan m\u00f8des om. Derfor har vi gentagne gange opfordret til, at partierne indkaldes til direkte dr\u00f8ftelser om reformerne og om lufthavnsplanerne. Naalakkersuisut sidder med indkaldelsesretten. Vi afventer blot at blive indkaldt til disse dr\u00f8ftelser.<\/p>\n
V\u00e6gt god regeringsf\u00f8relse h\u00f8jere<\/strong><\/p>\n Vi har fra Inuit Ataqatigiit her i Naalakkersuisuts f\u00f8rste \u00e5r i regering fulgt med i, hvordan Naalakkersuisut vil forvalte deres regeringsf\u00f8relse. Vi efterlyser en mere \u00e5ben og inddragende regeringsf\u00f8relse. Ja, vi partier har forskellige holdninger p\u00e5 mange omr\u00e5der, men det ansvar vi sidder med er ens for os alle: At arbejde for og drage omsorg for vores land og befolkning. Vores land er i netop disse \u00e5r i en fase, hvor vores beslutninger bliver afg\u00f8rende for vores fremtid. Opgaverne i kommunerne bliver flere og mere omfattende, vores bygdebestyrelsesmedlemmer vil gerne tage st\u00f8rre ansvar og i Inatsisartut er tiden kommet til, at vi viser, at vi er vores opgaver voksne. Hvad er det er s\u00e6tter stoppere for, at opgaverne f\u00e6rdigg\u00f8res? Dels m\u00e5 vi indse, at en lukket regeringsf\u00f8relse er en af de ting der er en h\u00e6msko. Ofte ser vi indholdsl\u00f8se svar fra Naalakkersuisut p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l fra udvalgene eller os medlemmer, ogs\u00e5 selvom vi som parlamentarikere \u00f8nsker at bruge sp\u00f8rgsm\u00e5lene til at f\u00e5 \u00f8get indsigt. Dette skal g\u00f8res bedre af Naalakkersuisut.<\/p>\n Stop partifarvekampene<\/strong><\/p>\n En anden h\u00e6msko som jeg ikke \u00f8nsker at forbig\u00e5 er, at vores land er ved at \u00e6de sig selv op i partifarvekampe. Vi ser det udbredt i Inatsisartut. Hvis vi skal v\u00e6re f\u00e6lles om at l\u00f8fte opgaverne er der ogs\u00e5 n\u00f8dt til at v\u00e6re en lyst til at lytte til og \u00f8ge inddragelsen af oppositionspartierne. Vi stiller ikke sp\u00f8rgsm\u00e5l blot for at finde fejl. Vi arbejder derimod alle her for at sikre, at der findes gode l\u00f8sninger. Ogs\u00e5 i samfundet generelt er der stor fokus p\u00e5 partifarve. Jeg er glad for, at flere organisationer i dag \u00f8nsker at tage afstand fra partikampene og arbejde upartisk med deres sager. Det er n\u00f8dvendigt. Jeg vil gerne give dette budskab til samfundet: Lad os g\u00e5 bort fra de partifarverelaterede kampe. Hvis vi skal fremme vores land er det netop respekten for vores forskelligheder og vores mangfoldighed vi skal bruge som styrke. Lad os nu s\u00e6tte arbejdets indhold forud for partifarve. I denne henseende sidder vi i Inatsisartut med et stort ansvar. For eksempel hj\u00e6lper det ikke p\u00e5 den konfliktfyldte tone vi h\u00f8rer i befolkningen n\u00e5r der er partier der bruger n\u00e6rmest hver deres offentlige udmelding til at sk\u00e6lde ud p\u00e5 andre partier. Vi m\u00e5 blive mere modne i vores m\u00e5de at arbejde p\u00e5 og t\u00e6nke dybere over, hvor det er vi skal bruge vores kr\u00e6fter.<\/p>\n Kommuner som kan l\u00f8fte mere<\/strong><\/p>\n Ogs\u00e5 i kommunerne er der udbredte magtkampe som relaterer sig til partifarve. Derudover er der lokalpatriotiske kampe. Efter kommunesammenl\u00e6gningen er der stillet st\u00f8rre krav til at v\u00e6re kommunal folkevalgt. I dag skal et kommunalbestyrelsesmedlem ikke kun arbejde for den by den folkevalgte kommer fra, men for en hel storkommune. Der skal laves politik som er til gavn for hele kommunen. Jeg vil opfrodre til, at en debat om dette tages op i alle kommuner og i partierne. Hvad er det vi kan g\u00f8re for at sikre, at de kommunalvalgtes forhold ogs\u00e5 passer til det \u00f8gede ansvar de sidder med? Det skal vi have debatteret \u00e5bent og fordomsfrit. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 sp\u00f8rge os selv: Hvordan skal kommunernes fremtid v\u00e6re? Er der nogen her i landet som forestiller sig, at vi g\u00e5r tilbage til at have 18 kommuner? Det er der n\u00e6ppe. Kommunestrukturen er s\u00e5dan i dag, at uanset hvordan vi m\u00e5tte gendele, s\u00e5 vil der altid v\u00e6re byer som ikke er administrationsbyer, og det er her vi skal have rettet op p\u00e5 det manglende n\u00e6rdemokrati. Desv\u00e6rre m\u00e5 vi sige i dag, at den store fokus p\u00e5 mulig gendeling af nogle kommuner har v\u00e6ret en h\u00e6msko for at arbejde med for eksempel en genopretning af n\u00e6rdemokratiet. Ogs\u00e5 her m\u00e5 vi sp\u00f8rge os selv: Hvad er det vi vil bruge vores kr\u00e6fter p\u00e5? Der er nemlig store udfordringer i kommunerne. Vi kan ikke acceptere, at store sagsomr\u00e5der ligger stille. Lad os stoppe med at lade snakken om gendeling forsinke os og komme i gang med arbejdet. Det er n\u00f8dvendigt. Jeg vil endnu engang opfordre Naalakkersuisut til, at vi i denne valgperiode f\u00e5r taget stilling til kommunernes fremtid. Vi forsinker os selv hvis vi bliver ved at bruge kommunernes fremtid som valgfl\u00e6sk.<\/p>\n Regional udvikling<\/strong><\/p>\n Denne sommer brugte jeg en del tid i Diskobugten. Jeg var i den forbindelse i en r\u00e6kke byer og bygder og talte med mange borgere. Vi har gode muligheder for at udvikle turismen i Diskobugten. Ilulissat bliver bes\u00f8gt af mange turister men Ilulissat er ikke den eneste mulighed. For eksempel er der i Ilimanaq netop nu et renoveringsprojekt i gang af en r\u00e6kke bevaringsv\u00e6rdige huse og bygningen af et antal hytter til overnatning. Hvis vi t\u00e6nker regional udvikling af netop dette omr\u00e5de s\u00e5 skal vi allerede nu arbejde med at promovere mulighederne ogs\u00e5 sydover fra Ilimanaq for, for eksempel, vandrerute til Qasigiannguit om sommeren, og ski-, hundesl\u00e6de- eller snescooterture om vinteren. Hvis vi skal benytte os af denne slags muligheder er det n\u00f8dvendigt, at vi ikke ser p\u00e5 hvert sted isoleret, men at vi t\u00e6nker regionalt. Vi skal t\u00e6nke i sammenh\u00e6nge og lave sammenh\u00e6ngende strategier. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i andre dele af landet. Vi skal fremme en regional udvikling og ikke kun t\u00e6nke p\u00e5 \u201dfire v\u00e6kstbyer\u201d. Vi skal bruge landets mangfoldighed som en styrke.<\/p>\n Lokal udvikling som passer til de lokale forhold<\/strong><\/p>\n I sommer var jeg ogs\u00e5 i Ikamiut. Her er den lokale fiskefabrik \u00e5ben og k\u00f8rer godt. Bygdens beboere har g\u00e5p\u00e5mod og \u00f8nsker at udvikle og holde deres indhandlingssted \u00e5bent. I nogle perioder er der endda mangel p\u00e5 arbejdskraft p\u00e5 fabrikken, da man ogs\u00e5 til tider mangler boliger i bygden. Vi har fra Inuit Ataqatigiit bidt m\u00e6rke i denne problematik ogs\u00e5 i andre bygder i de seneste \u00e5r. N\u00e5r INI A\/S s\u00e6lger ud af huse i bygderne arbejder vi derfor for, at husene f\u00f8rst bliver udbudt til lokale borgere i bygderne, inden de udbydes til andre. Alt for mange huse i bygderne bliver i dag solgt til borgere fra byerne, som med deres k\u00f8bekraft kommer til at overbyde hvad borgerne i bygderne kan byde. Det skal vi have rettet op p\u00e5. Der er ogs\u00e5 andre forhold der skal rettes op for at et indhandlingssted som i Ikamiut kan fungere optimalt. I mange \u00e5r er vandforsyningen til bygden ikke fornyet og i nogle \u00e5r er der ikke vand nok til, at indhandlingsstedet kan holde \u00e5bent og m\u00e5 lukke dele af \u00e5ret. Det er ikke tilfredsstillende for borgerne i bygden. Vi skal sikre en bedre sammenh\u00e6ng i vores m\u00e5de at udvikle landet p\u00e5. Vi skal kende forholdene rundt omkring for at kunne rette ordentligt op. Vi skal ikke lukke af for muligheder, men derimod \u00e5bne op og st\u00f8tte den vilje der er hvert enkelt sted til at udvikle.<\/p>\n F\u00e5reholdernes styrke er deres vilje<\/strong><\/p>\n Ogs\u00e5 i Sydgr\u00f8nland findes denne form for problematikker blandt vores f\u00e5reholdere. I \u00e5r har der v\u00e6ret en udbredt t\u00f8rke som m\u00e5 kaldes en katastrofe. Heldigvis er der nu handlet ekstraordin\u00e6rt s\u00e5 f\u00e5reholderne f\u00e5r mulighed for at indk\u00f8be ekstra foder. Vi har fra Inuit Ataqatigiit gennem sommeren arbejdet for, at der skulle ydes en ekstra indsats, og vi st\u00f8tter den l\u00f8sning Naalakkersuisut har fundet. Men jeg vil ikke undlade at n\u00e6vne, at de midler vi bruger p\u00e5 f\u00e5rehold og landbrug i dag slet ikke er nok og jeg vil klart sige, at jeg ikke er enig i Formanden for Naalakkersuisuts udmelding om, at landbruget ikke skal have offentligt tilskud. Der er noget galt med m\u00e5den vi arbejder med dette erhverv. Hvis landbruget virkelig skal gives mulighed for udvikling s\u00e5 skal der meget mere markante indsatser til ligesom de midler der er afsat til omr\u00e5det ikke bare m\u00e5 ligge uforbrugte, som de har i \u00e5r. Nu er midlerne som skulle have v\u00e6ret brugt til udvikling af erhvervet brugt som katastrofehj\u00e6lp. I de kommende \u00e5r m\u00e5 vi s\u00f8rge for, at de midler der er afsat til erhvervet bruges til deres form\u00e5l, s\u00e5 f\u00e5reholderne f\u00e5r reel mulighed for at udvikle deres erhverv. I juli m\u00e5ned deltog jeg endnu engang i f\u00e5reholdernes \u00e5rsm\u00f8de. Jeg m\u00e5 sige igen: vores landm\u00e6nd, familierne, kvinderne, m\u00e6ndene og unge mennesker i landbruget \u2013 i udf\u00f8rer et helt s\u00e6rligt stykke arbejde, i g\u00e5r forrest for nyt\u00e6nkning, og i har noget vi i resten af landet kan l\u00e6re af. Lad os bruge dette som en styrke i vores samfund.<\/p>\n Velf\u00e6rd kr\u00e6ver noget af os alle<\/strong><\/p>\n Mange borgere i vores samfund lever et h\u00e5rdt liv. Uligheden er stigende. Uanset hvor man bor i landet kan man leve under sociale forhold, som er tunge. I Nuuk og de \u00f8vrige st\u00f8rre byer er der udbredt hjeml\u00f8shed. Vi har medborgere som m\u00e5 overnatte ude og i telte, hvis da ikke de lige kan l\u00e5ne en sofa hos en bekendt. Vi har medborgere som \u00f8konomisk og l\u00f8nm\u00e6ssigt ikke kan f\u00e5 hverdagen til at h\u00e6nge sammen, og vi har medborgere som i deres familier lever med misbrug og undertrykkelse. Alt for mange b\u00f8rn lever under utrygge k\u00e5r. Alt for mange unge kommer aldrig i gang med en uddannelse. Selvom vi i mange \u00e5r har fors\u00f8gt har vi endnu ikke fundet de l\u00f8sninger som passer bedst til vores samfund. Det m\u00e5 vi erkende, at tallene viser. Det er ellers ikke fordi vi ikke har redskaberne til at rette op. Skatte- og velf\u00e6rdskommissionen kom med mange h\u00f8jst brugbare informationer. Der blev peget p\u00e5 de n\u00f8dvendige reformer. Jeg kan godt forst\u00e5, hvis man i samfundet er tr\u00e6t af at h\u00f8re om reformer. For har vi nu alle f\u00e5et en f\u00e6lles forst\u00e5else for, hvad det er der menes?<\/p>\n Vi skal beskytte de svageste<\/strong><\/p>\n For Inuit Ataqatigiit er det fuldst\u00e6ndig centralt, at vi i f\u00e6llesskab l\u00f8fter os ud af de samfundsm\u00e6ssige udfordringer. Hvis vi skal bevare velf\u00e6rden som vi kender den i dag, med gratis skolegang, gratis mulighed for at g\u00e5 til l\u00e6gen, pensioner og andre ydelser, s\u00e5 er det nu vi skal handle. Det er det reformerne handler om. Reformerne er vejen til, at vi ikke ender med ikke at have r\u00e5d til velf\u00e6rden, men de \u00f8velser vi skal igennem kan ikke undg\u00e5 at ramme nogen. Vi politikere som er i dette rum har som opgave, at tage beslutninger om prioriteringerne – det er os der skal tage stilling til, hvem der skal beskyttes og hvem vi er n\u00f8dt til at hente midler fra. Derfor er det centralt og grundl\u00e6ggende for Inuit Ataqatigiit, at huske, at n\u00e5r vi sparer s\u00e5 rammer vi mennesker. I vores spare- og reformarbejde handler det derfor om, at vi ikke rammer de svageste men derimod beskytter dem. Naalakkersuisut har nu fremlagt to reformforslag; f\u00f8rtidspensionsreform og pensionsreform. Vi er fra Inuit Ataqatigiit enige i, at der skal reformeres p\u00e5 disse omr\u00e5der. Men vi vil ogs\u00e5 sige klart, at disse to reformer ikke kommer til at v\u00e6re nok for at rette op p\u00e5 vores \u00f8konomi eller p\u00e5 en sk\u00e6vhed der er blandt befolkningens forhold.<\/p>\n Vi rammer omvendt<\/strong><\/p>\n Ogs\u00e5 reformer p\u00e5 bolig- og skatteomr\u00e5det er n\u00f8dvendige og vi afventer at blive indbudt til forhandlinger om disse reformer. M\u00e5den man har valgt at p\u00e5begynde reformarbejdet mener vi rammer omvendt. Nu er det de \u00e6ldre og f\u00f8rtidspensionisterne i samfundet der rammes f\u00f8rst i stedet for at starte med at hente noget fra de, som i forvejen har rigeligt. Vi er i en anstrengende situation. Vi m\u00e5 sammen vende om p\u00e5 disse forhold. Der er ogs\u00e5 gode ting i de reformer der er fremlagt. For eksempel er det form\u00e5let, at pensionisterne f\u00e5r bedre forhold, og der vil ogs\u00e5 v\u00e6re mange som f\u00e5r bedre vilk\u00e5r. Men de som med dette reformforslag ikke f\u00e5r det m\u00e6rkbart bedre er de i forvejen mest udsatte, nemlig de enlige \u00e6ldre. Derfor m\u00e5 vi sp\u00f8rge os selv, om ikke vi kan rette op p\u00e5 en mere balanceret m\u00e5de. Reformarbejdet skal i gang, men det skal ogs\u00e5 v\u00e6re velgennemt\u00e6nkt. Derfor vil vi klart sige til Naalakkersuisut; lad os nu s\u00e6tte os sammen og dr\u00f8fte sagerne. Det er n\u00f8dvendigt.<\/p>\n \u00c6ldre er vigtige for samfundet<\/strong><\/p>\n I seneste \u00e5rtier er der f\u00f8dt f\u00e6rre b\u00f8rn, derfor g\u00e5r der ikke s\u00e6rlig mange \u00e5r f\u00f8r der er meget f\u00e6rre fors\u00f8rgere i samfundet end der er i dag. Vi skal som samfund fors\u00f8ge at bruge det faktum, at der bliver flere \u00e6ldre som en styrke og vi skal vide noget om, hvad dette forhold g\u00f8r ved samfundet. Fra Inuit Ataqatigiit er vi klar til at indg\u00e5 forhandlinger om pensionsreformerne. Vi er fuldt ud klar over, at det er sv\u00e6re beslutninger der skal tages, og at de l\u00f8sninger der findes ikke altid vil passe til hver enkelt persons forhold. Vi \u00f8nsker at h\u00f8re de \u00e6ldres egne tanker om dette og vi vil opfordre Naalakkersuisut til ogs\u00e5 at indg\u00e5 i dialog med \u00e6ldreforeningerne direkte. Vi skal som samfund se vores \u00e6ldre som en ressource men vi skal ogs\u00e5 vide mere om, hvad det er for udfordringer der er i en \u00e6ldres liv. For eksempel er der allerede i disse \u00e5r en stigning i antallet af \u00e6ldre demente, p\u00e5 nogle alderdomshjem er der endda flere demente end \u00e6ldre uden demens. Dette stiller store krav til vores medarbejdere. Vi skal som samfund forberede os bedre til at drage den n\u00f8dvendige omsorg for vores \u00e6ldre. Det g\u00e6lder b\u00e5de i sundhedsv\u00e6senet og i \u00e6ldreomsorgen generelt.<\/p>\n Vores fire s\u00f8jler for samfundsv\u00e6rdier<\/strong><\/p>\n Vi har i \u00e5rtier talt om vores fire erhvervss\u00f8jler. Men hvis vi som samfund skal udvikle vores erhverv markant er vi n\u00f8dt til ogs\u00e5 at dr\u00f8fte hvilke v\u00e6rdier der skal danne s\u00f8jlerne i vores samfund. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi gerne fremh\u00e6ve fire v\u00e6rdier vi mener, skal v\u00e6re s\u00f8jlerne i et st\u00e6rkt samfund. De er f\u00f8lgende:<\/p>\n N\u00e5r vores land er i \u00f8konomiske vanskeligheder er det de svageste i samfundet vi skal v\u00e6re f\u00e6lles om at l\u00f8fte. Hvis vi forts\u00e6tter ud af et ulighedsspor og kun sikrer bedre forhold for de som i forvejen kan fors\u00f8rge sig, vil vi tabe alt for mange borgere. I dag er der en alt for stor ulighed i samfundet og der g\u00f8res for lidt i regeringsf\u00f8relsen for at rette op p\u00e5 dette. Nu er det tid til, at vi betragter social omsorg som en s\u00f8jle i samfundet, for hvis social omsorg ikke er en st\u00e6rk s\u00f8jle s\u00e5 er det sv\u00e6rt at opretholde et st\u00e6rkt samfund. Vi har i mange \u00e5r fremmet uddannelse, og der er ogs\u00e5 sket forbedringer p\u00e5 omr\u00e5det. Men der er fortsat alt for mange unge som ikke har viljen og lysten til uddannelse. Vi er n\u00f8dt til at f\u00e5 skabt en vilje til uddannelse s\u00e5 vi f\u00e5r flere nysgerrige b\u00f8rn med g\u00e5p\u00e5mod. Det er os alle, for\u00e6ldre, bedstefor\u00e6ldre og voksne i samfundet, som har et ansvar her. Ved at v\u00e6re der for vores b\u00f8rn og hj\u00e6lpe dem n\u00e5r de har brug for det skal vi sikre dem de forhold, der giver dem lyst til at l\u00e6re og uddanne sig. Uden uddannelse holder vi ikke samfundet oppe, derfor er viljen til uddannelse den anden v\u00e6rdipolitiske s\u00f8jle vi vil pege p\u00e5. Vi ved alle, at udelukkelse fra deltagelse i demokratiske processer skaber en magtesl\u00f8shed.<\/p>\n Efter kommunesammenl\u00e6gningerne har der hersket mangel p\u00e5 n\u00e6rdemokrati mange steder i landet ligesom en lukket regeringsf\u00f8relse medf\u00f8rer, at mange ikke f\u00f8ler de tager del i landets udvikling. Med demokrati \u00f8ger man f\u00f8lelsen af medansvar og dette er vejen til en udvikling som tager udgangspunkt i f\u00e6llesskab. Demokrati er den tredje s\u00f8jle. Gennem at vi i f\u00e6llesskab l\u00f8fter samfundet skaber vi solidaritet. Kun gennem solidaritet kan vi vende ulighed til \u00f8get lighed. Hvis vi skal l\u00f8fte de af vores borgere som lever under h\u00e5rde forhold over i bedre forhold er det os der kan l\u00f8fte mere der skal l\u00f8fte mere. Udviklingen af et st\u00e6rkt samfund skal ikke kun v\u00e6re for de som har ressourcerne. Udviklingen skal v\u00e6re for alle. Gennem omsorg og solidaritet skal vi sikre, at de af vores medborgere som har det h\u00e5rdest bliver st\u00e6rkere, s\u00e5 vi i sidste ende er flere der kan l\u00f8fte. F\u00e6llesskab er ikke noget andre skal udf\u00f8re, det kan kun udf\u00f8res af dig og mig. Ikke at g\u00f8re noget er ogs\u00e5 at tage stilling og det er p\u00e5 tide, at du og jeg tager stilling til, hvilket samfund det er vi \u00f8nsker at udvikle. Vi har fra Inuit Ataqatigiit hermed fremlagt fire s\u00f8jler for samfundsv\u00e6rdier som vi \u00f8nsker at bygge vores land p\u00e5, og vi indbyder jer alle til en v\u00e6rdipolitisk debat om dette.<\/p>\n De unges holdninger er v\u00e6rdifulde<\/strong><\/p>\n Fra Inuit Ataqatigiit har vi klare visioner og m\u00e5l. De fire s\u00f8jler for v\u00e6rdier vi skal bygge samfundet p\u00e5 mener vi skal gives videre som grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier for vores b\u00f8rn og unge. B\u00f8rn og unge har ogs\u00e5 evnen til at tage stilling til forhold i samfundet. B\u00f8rnene i vores samfund f\u00e5r indtil de er cirka 15 \u00e5r alle en grundl\u00e6ggende uddannelse i form af folkeskolen. Et ungt menneske som er f\u00e6rdig med folkeskolen skal gennem sin skolegang have l\u00e6rt om de mest grundl\u00e6ggende samfundsforhold. N\u00e5r vores unge er f\u00e6rdige med folkeskolen spredes de for alle vinde. Nogle g\u00e5r videre p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige uddannelser, nogle p\u00e5 gymnasier og nogle desv\u00e6rre ud i ledighed. Lige netop n\u00e5r vores unge er f\u00e6rdige med folkeskolen har de et f\u00e6lles st\u00e5sted, en f\u00e6lles uddannelsesm\u00e6ssig referenceramme. Det er her vores unge, lige n\u00e5r de skal til at fylde 16 \u00e5r, skal til at v\u00e6lge hvilken vej de vil f\u00f8lge ind i voksenlivet og hvordan de vil forme deres liv. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at de 16 til 18 \u00e5rige unge er klar til at v\u00e6re med til at bestemme, hvilket samfund vi skal bygge. Derfor foresl\u00e5r vi, at valgretsalderen neds\u00e6ttes fra 18 \u00e5r til 16 \u00e5r. Vi har brug for vores unge. Det er dem der skal f\u00f8re dette samfund videre. Og det er ogs\u00e5 dem der skal have mulighed for at v\u00e6re med til at bestemme, hvordan dette samfund skal se ud. Vi ser frem til debatten om vores forslag. Vi h\u00e5ber, at vi f\u00e5r en \u00e5ben debat i gensidig respekt.<\/p>\n E<\/strong>n rigere kultur<\/strong><\/p>\n Et st\u00e6rkt samfund er et samfund som ledes af st\u00e6rke individer. Ikke kun i forhold til regeringsf\u00f8relse. Ogs\u00e5 i erhvervslivet, p\u00e5 det sociale omr\u00e5de, p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det, i skolerne, overalt i samfundet har vi brug for st\u00e6rke individer. Ser jeg p\u00e5 min sidemand \u00f8nsker jeg at se et menneske som er \u00e5ndeligt st\u00e6rkt, som forholder sig til tingendes tilstand, et menneske som respekterer sine medmennesker og som giver plads til forskelligheder. Det at v\u00e6re et rigt samfund handler ikke kun om penge. Lad os bruge vores kulturelle rigdomme bedre og sikre, at vores \u00e5ndelige rigdomme i h\u00f8jere grad ses som en v\u00e6rdi for samfundet. Det handler ogs\u00e5 om, hvordan vi taler om og lever med hinanden. Formanden for Naalakkersuisut sagde i sin tale, at vores selvst\u00e6ndighed ikke skal ske p\u00e5 bekostning af vore v\u00e6rdier. Vi skal dr\u00f8fte vores v\u00e6rdier mere, og jeg er enig med Formanden for Naalakkersuisut n\u00e5r han siger, at det er i opdragelsen af vores b\u00f8rn vi skal g\u00f8re os bevidste om, hvilke gode v\u00e6rdier vi \u00f8nsker at give videre til dem.<\/p>\n Gr\u00f8nlandske v\u00e6rdier er ogs\u00e5 globale v\u00e6rdier<\/strong><\/p>\n Vores samfundsv\u00e6rdier h\u00e6nger t\u00e6t sammen med de menneskelige v\u00e6rdier vi har. M\u00e5den vi ser p\u00e5 mennesket, m\u00e5den vi ser p\u00e5 vores folk, m\u00e5den vi ser vores medmennesker i hele verden. Fra Inuit Ataqatigiit ved vi godt, at vi ofte ser p\u00e5 det med menneskelige v\u00e6rdier p\u00e5 andre m\u00e5der end andre partier. Lad mig bruge uran som eksempel. Vi er fra Inuit Ataqatigiit imod uranudvinding. Vi mener, at det arbejde Naalakkersuisut udf\u00f8rer nu for at g\u00f8re Gr\u00f8nland til et uraneksporterende land sker uden inddragelse af befolkningen. Dette handler ogs\u00e5 om v\u00e6rdier. Hvis vi s\u00e6tter vores lands v\u00e6rdier forrest handler det for os om milj\u00f8 og medansvar som et folk. Ser vi p\u00e5 uran med internationale briller handler det for os om, at vi ogs\u00e5 har et internationalt ansvar for, ikke at f\u00f8de mere radioaktivt materiale ind i et allerede m\u00e6ttet marked med fare for, at vores uran kan ende med at forurene og skade milj\u00f8 og mennesker andre steder. Vi \u00f8nsker ikke at eksportere uran fra vores land. Og i debatten om uran efterlyser vi en v\u00e6rdidebat. Vi skal ikke vende vores v\u00e6rdier ryggen bare for penge.<\/p>\n Du kan elske din n\u00e6ste uanset om denne er t\u00e6t p\u00e5 eller langt v\u00e6k<\/strong><\/p>\n Fra Inuit Ataqatigiit er vi ogs\u00e5 fuldt ud klar over, at vi i vores forslag om, at v\u00e6re med til at drage omsorg for andre mennesker i den internationale flygtningekrise ved at donere penge st\u00e5r meget alene. Ja, der er ligefrem ikke engang kommet et svar fra Formanden for Naalakkersuisut p\u00e5 vores henvendelse om vores forslag til denne n\u00f8dhj\u00e6lp. For os handler s\u00e5dan et forslag ogs\u00e5 om grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier. For os handler det om n\u00e6stek\u00e6rlighed, om at give mennesker v\u00e6rdi uanset hvor de kommer fra, ogs\u00e5 selvom de kommer fra et sted langt v\u00e6k fra vores hverdag. Om at v\u00e6re solidariske n\u00e5r der er en katastrofe et andet sted i verden. Vi h\u00e5ber, at den debat vi har skabt p\u00e5 dette omr\u00e5de har pustet tanker i vores b\u00f8rn og unge om n\u00e6stek\u00e6rlighed, om at vi skal kunne drage omsorg for alle uanset hudfarve eller religion og vise respekt for vores medmennesker. For det er v\u00e6rdier vi ogs\u00e5 gerne vil give videre. Vi mener ikke, at vores omsorg for vores egne landsm\u00e6nd bliver ringere eller mindre ved, at vi viser vilje til at hj\u00e6lpe ude i verden. Tv\u00e6rtimod mener vi, at det at kunne vise en medmenneskelighed ved ikke bare at lukke os om os selv vil give os selv en styrke og komme tilbage som en v\u00e6rdi for vores samfund, ikke mindst til vores kommende generationer. Vi h\u00e5ber, at i partier og medborgere som har taget del i denne debat ikke misforst\u00e5r form\u00e5let, s\u00e6tter jer ind i problematikken og v\u00e6lger at v\u00e6re med til at tage nogle skridt i retning af solidaritet. Jeg h\u00e5ber, at Formanden for Naalakkersuisut svarer p\u00e5 min henvendelse om dette.<\/p>\n Lad os alle tage del<\/strong><\/p>\n K\u00e6re landsm\u00e6nd Vores debat i dag skal resultere i, at vi rykker os. I Inuit Ataqatigiit s\u00e6tter vi alle sagsomr\u00e5der som vi arbejder med her i Inatsisartut i h\u00f8js\u00e6det. Vi er tr\u00e5dt frem her for at v\u00e6re med til at l\u00f8fte, for at arbejde for befolkningen og vores samfund og fordi vi har visioner og m\u00e5l. Vi ser frem til indholdsrige debatter. Vi \u00f8nsker indholdsrige og konstruktive l\u00f8sninger og vi s\u00e6tter det at finde h\u00e5ndgribelige l\u00f8sninger i centrum. Vi \u00f8nsker, at vi l\u00e6gger partifarvekampene lidt til side og s\u00e6tter befolkningen og samfundet forrest i det arbejde vi er valgte til at udf\u00f8re. Vi indbyder til samarbejde, her i salen, med Naalakkersuisut og alle steder i samfundet. Lad os sammen komme videre. Lad os alle bidrage.<\/p>\n K\u00e6re landsm\u00e6nd, k\u00e6re Inatsisartut, k\u00e6re Naalakkersuisut Inatsisartut er nu samlet igen efter en sommer, hvor vi har kunnet samle kr\u00e6fter. Jeg h\u00e5ber i alle har haft en god sommer sammen med jeres familier. Vi har fra Inuit Ataqatigiit set frem til at se vores kolleger her i Inatsisartut igen. Vi store opgaver p\u00e5 dagsordenen dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6404","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6404","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6404"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6404\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6405,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6404\/revisions\/6405"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6404"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6404"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6404"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n