{"id":6358,"date":"2015-03-10T15:32:19","date_gmt":"2015-03-10T15:32:19","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/forslag-til-finanslov-2015\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:01","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:01","slug":"forslag-til-finanslov-2015","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/forslag-til-finanslov-2015\/","title":{"rendered":"Forslag til finanslov 2015"},"content":{"rendered":"

Selvst\u00e6ndigheden skal bygges op indefra<\/strong><\/p>\n

Landets \u00f8konomi er presset. Vi er fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Naalakkersuisut s\u00e5 meget tydeligere end tidligere s\u00e6tter ord p\u00e5 deres bekymring for \u00f8konomien. At rette op p\u00e5 \u00f8konomien kr\u00e6ver at vi har en f\u00e6lles forst\u00e5else for udgangspunktet, og det ser ud til at vi har n\u00e6rmet os hinanden p\u00e5 dette omr\u00e5de i h\u00f8jere grad end tidligere.<\/p>\n

For Inuit Ataqatigiit er det et erkl\u00e6ret m\u00e5l, at Gr\u00f8nland arbejder mod \u00f8konomisk og politisk selvst\u00e6ndighed. En selvst\u00e6ndighed som skal bygges op nedefra og indefra. Det kr\u00e6ver, at vi er f\u00e6lles om at l\u00f8fte landet ud af den \u00f8konomiske krise vi i dag befinder os i og at vi i f\u00e6llesskab t\u00f8r finde nye l\u00f8sninger og forlade status quo.<\/p>\n

Vi er dybt bekymrede over, at befolkningstallet i vores land er faldende. Vi er n\u00f8dt til at itales\u00e6tte dette problem, som vi mener, h\u00e6nger sammen med b\u00e5de sociale, uddannelsesm\u00e6ssige, besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige og \u00f8konomiske forhold.<\/p>\n

Derfor har vi med interesse n\u00e6rl\u00e6st Naalakkersuisuts forslag til finanslov for indev\u00e6rende \u00e5r. Vi har taget en konstruktiv tilgang til, hvor vi vil kunne m\u00f8des med koalitionspartierne, og vi har gl\u00e6det os til de forhandlinger vi netop i dag har indledt med Naalakkersuisut om finansloven.<\/p>\n

Uddannelse styrker den enkeltes muligheder<\/strong><\/p>\n

For at bygge et samfund op som kan st\u00e5 p\u00e5 egne ben er det n\u00f8dvendigt at skabe et st\u00e6rkt samfund. Et samfund hvor flere borgere har en uddannelse. Ikke kun h\u00f8je uddannelser, men uddannelser i det hele taget. Vi har brug for t\u00f8mrere, elektrikere, service\u00f8konomer, p\u00e6dagoger, sygeplejersker – ja vi har i det hele taget brug for flere uddannede indenfor alle faggrupper.<\/p>\n

Vi skal udnytte hele vores arbejdsstyrke og sammen skabe mulighederne for at hjemmeh\u00f8rende har kvalifikationerne til at tage de jobs der er. Og vi skal s\u00e6tte ekstraordin\u00e6rt ind for at skabe en iv\u00e6rks\u00e6tterkultur og en trang til at skabe arbejdspladserne selv og \u00f8jne de muligheder der er.<\/p>\n

Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit stadig dybt bekymrede over, at en s\u00e5 stor procentdel af de ledige er ufagl\u00e6rte, og vi er endnu mere bekymrede over, at en s\u00e5 stor del af de ledige er unge som enten aldrig har f\u00e5et gjort folkeskolen f\u00e6rdig eller er kommet videre i uddannelsessystemet.<\/p>\n

Naalakkersuisut vil afs\u00e6tte en stor portion flere penge til Piareersarfiit. Vi har forst\u00e5else for det akutte behov, da ungdomsledigheden er h\u00f8j. Men vi s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om 100 og senere 250 flere pladser i Piareersarfiit er l\u00f8sningen p\u00e5 et problem som stikker meget dybere. Piareersarfiit er ikke en egentlig uddannelse. Vi mener at vi snarere burde s\u00e6tte ind p\u00e5 at h\u00f8jne kvaliteten af folkeskolen og sikre en solid social indsats s\u00e5 vi ikke har s\u00e5 mange unge som ender med at have Piareersarfiit som eneste mulighed. Vi er n\u00f8dt til at vide mere om, hvor mange af de unge der rent faktisk kommer videre efter en periode i Piareersarfiit f\u00f8r vi kan g\u00e5 med til, at s\u00e5 mange penge afs\u00e6ttes her, ligesom vi \u00f8nsker en evaluering af Piareersarfiit inden brugen af disse udvides.<\/p>\n

\u00d8<\/strong>konomi og menneskelig tilstand h\u00e6nger sammen<\/strong><\/p>\n

Landets \u00f8konomi h\u00e6nger t\u00e6t sammen med den menneskelige tilstand. Selvom det ikke er alt der kan m\u00e5les i penge, s\u00e5 er det for eksempel bygge- og anl\u00e6gsmidler vi skal bruge til at sikre gode rammer for folkeskoler, b\u00f8rneinstitutioner, servicehuse i bygder, kollegier og \u00e6ldreboliger.<\/p>\n

Derfor er vi bekymrede over de faldende midler til bygge- og anl\u00e6gsomr\u00e5det. For f\u00e5 \u00e5r tilbage, da vi sad i Naalakkersuisut havde vi \u00e5r hvor bygge- og anl\u00e6gsmidlerne var p\u00e5 over en milliard kroner. I dette finanslovsforslag er vi nede p\u00e5 600 mio.kr.. Det er ellers her der skabes arbejdspladser samtidig med, at der investeres i fremtiden. Vi er s\u00e6rlig bekymrede over, at der spares 130 mio. kr. p\u00e5 boligbyggeri, og at der ikke bruges midler p\u00e5 kollegiebyggeri og at der afs\u00e6ttes f\u00e6rre midler til skoler og b\u00f8rneinstitutioner.<\/p>\n

Som vi alle kan huske havde Inatsisartut i for\u00e5ret sidste \u00e5r, efter initiativ fra oppositionen, en s\u00e6rlig debat om bek\u00e6mpelse af ledighed, som aff\u00f8dte, at der blev afsat 174,2 mio.kr. til form\u00e5let. En del af disse penge blev fundet ved at fremrykke bygge- og anl\u00e6gsmidler fra i \u00e5rs finanslov. Vi \u00f8nsker at h\u00f8re fra Naalakkersuisut hvad effekten af denne indsats har v\u00e6ret, og hvor i finansloven fra i \u00e5r vi kan se disse midler.<\/p>\n

Ledighedstallenes er stadig h\u00f8je, og da vi ved, at de ved f\u00f8rste \u00f8jekast ser ud til at have faldet let ved vi ogs\u00e5, at en af begrundelserne til dette er, at folk flytter ud af vores land. Det haster stadig med varige l\u00f8sninger som sikrer, at vi f\u00e5r bugt med de h\u00f8je ledighedstal.<\/p>\n

Bygge- og anl\u00e6gsforlig<\/strong><\/p>\n

Vores forslag er, at alle partier g\u00e5r sammen om et 5 \u00e5rigt bygge- og anl\u00e6gsforlig, hvor vi sikrer, at der er en klar og f\u00e6lles prioritering af hvad der skal bygges hvor og hvorn\u00e5r, samtidig med, at vi bliver enige om at der indledes forhandlinger med kommunerne om, at kommunerne overtager forvaltningen af bygge- og anl\u00e6gsmidlerne inden for de n\u00e6ste 5-10 \u00e5r. Det er n\u00f8dvendigt, at vi nu f\u00e5r taget hul p\u00e5 den nye opdeling og overf\u00f8rsel af ansvarsomr\u00e5der til kommunerne, s\u00e5 vi bliver det store dobbeltadministrative apparat kvit. Et forlig der r\u00e6kker et godt stykke ud i fremtiden vil v\u00e6re en fordel for os alle og forpligte os som politikere til ikke at bruge anl\u00e6gsprojekter som valgfl\u00e6sk.<\/p>\n

Reformerne skal v\u00e6re mere konkrete<\/strong><\/p>\n

Naalakkersuisut har taget reformdagsordenen til sig. Det er vi glade for. Vi ved alle, at reformer bliver n\u00f8dvendige for at rette op p\u00e5 landets \u00f8konomi. Men reformer skaber ikke v\u00e6kst i sig selv, og ordet reform kan ogs\u00e5 i sig selv v\u00e6re misvisende. Naalakkersuisut har heldigvis taget bladet fra munden og har tydeligt sagt, at reformerne handler om besparelser og forandring af tingenes tilstand. Vi er helt enige. I den \u00f8velse handler det om at prioritere. Hvem skal vi have r\u00e5d til at give offentlige ydelser, og hvem skal i h\u00f8jere grad underst\u00f8tte sig selv? Det er de helt konkrete prioriteringer vi er n\u00f8dt til at begynde at dr\u00f8fte partierne imellem. Og vi skal sikre at hver \u00e6ndring vi laver har det klare form\u00e5l at skabe rammerne for v\u00e6kst.<\/p>\n

Vi er bekymrede over, at Naalakkersuisut i deres finanslovsforslag og p\u00e5 deres liste over omr\u00e5der af vigtighed for n\u00e6ste \u00e5rs finanslov ikke har en klar reformplan. Forarbejdet til at igangs\u00e6tte forhandlingerne om reformerne er ellers for l\u00e6ngst lavet. Vi beh\u00f8ver ikke flere rapporter. Det vi mangler er dialog imellem partierne og modet til at g\u00e5 sammen om at prioritere hvor det er der skal spares.<\/p>\n

P\u00e5 konto 20.11.51 anf\u00f8rer Naalakkersuisut, at landskassen over de n\u00e6ste fire \u00e5r vil hente hhv. 69,6 mio.kr., 111,3 mio. kr. og 113,2 mio. kr. fra effekter af reformtiltag. Men vi stiller grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved realismen i, at Naalakkersuisut gennem \u00f8get beskatning af fiskeriet og det sociale omr\u00e5de kan hente n\u00e6sten 300 millioner.<\/p>\n

Vi skal bek\u00e6mpe den stigende ulighed<\/strong><\/p>\n

Vi peger p\u00e5 en samlet skatte- og boligreform som noget af det f\u00f8rste vi b\u00f8r tage hul p\u00e5. Systemet p\u00e5 skatte- og boligomr\u00e5det er i dag alt for sk\u00e6vt. Vi tilgodeser de som reelt bedre end andre kan boligforsyne sig selv. Her er vi n\u00f8dt til at se p\u00e5 det samlede billede over befolkningens lavindkomst, mellemindkomst og h\u00f8je indkomster, og tage dr\u00f8ftelsen om, hvor vi sk\u00e6rer og hvordan vi fordeler.<\/p>\n

Vi er n\u00f8dt til at tage stilling til borgernes servicering p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det. Vi er enige i de forslag der ligger til forbedringer p\u00e5 psykiatriomr\u00e5det og b\u00f8rneomr\u00e5det. Vores forslag til prioritering er, at vi ved en reform af boligomr\u00e5det omrokerer de mange tilskud der i dag gives til boligbyggeri som de som bygger ellers selv har r\u00e5d til bespares, s\u00e5 disse midler kan bruges p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det.<\/p>\n

Mange borgere h\u00e5ber p\u00e5 forbedringer af de forhold, som i hverdagen er h\u00e5rde, og det er disse mennesker vi i vores prioritering skal have i centrum.<\/p>\n

Uligheden p\u00e5 l\u00f8nomr\u00e5det er h\u00f8j og stigende. Vi er glade for, at f\u00f8rtidspensions- og pensionsreformer er p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet, men der skal mere til og vi m\u00e5 v\u00e6re realistiske omkring tidshorisonten og effekten af de mindre justeringer der planl\u00e6gges.<\/p>\n

Reformerne skal f\u00f8lges op af en klar uddannelsespolitik og erhvervspolitik, der s\u00e6tter skub i udviklingen af nye indt\u00e6gtskilder og nye arbejdspladser, og i sidste ende en mere acceptabel l\u00f8n for flere.<\/p>\n

Differentierede fiskeriafgifter<\/strong><\/p>\n

Fiskerierhvervet fyldte meget under valgkampen i efter\u00e5ret. Vi er alle enige om, at der ligger et stort arbejde foran os i forhold til at f\u00e6rdigg\u00f8re fiskeriloven. Vi mangler en bred debat om, hvordan vi f\u00e6rdigg\u00f8r loven for vores indkomstm\u00e6ssigt vigtigste erhverv.<\/p>\n

Naalakkersuisut foresl\u00e5r ressourcebeskatning p\u00e5 alle fisk. Er det for eksempel hensigtsm\u00e6ssigt? Vi er med p\u00e5, at der er afgifter p\u00e5 f.eks. makrelfiskeriet, men afgifterne skal heller ikke drukne det lokale initiativ og de lokale fiskeres \u00f8konomi. Under vores tid i Naalakkersuisut blev vi sk\u00e6ldt meget ud over en erhvervslicensafgift p\u00e5 de ber\u00f8mte 1500kr. Denne licensafgift gav 1,9 mio. kr. til landskassen om \u00e5ret. I dag ser vi forslag til, at der fiskerierhvervet beskattes for hundredemillioner af kroner.<\/p>\n

Det kommer selvf\u00f8lgelig til at ramme fiskerne, og det er vi n\u00f8dt til at debattere. Konkret i forhold til makrelafgiften vil vi foresl\u00e5 en differentieret afgift som giver lokale akt\u00f8rer en lavere afgift, s\u00e5 disse kan bygge viden og kapacitet op som incitament til at udvikle makrelfiskeriet, mens udenlandske akt\u00f8rer kan betale en h\u00f8jere afgift. Vi er klar til forhandlinger. Lad os nu komme i gang med dr\u00f8ftelserne s\u00e5 reformerne kan gennemf\u00f8res inden det er for sent.<\/p>\n

H\u00e5rde prioriteringer n\u00f8dvendige<\/strong><\/p>\n

Disse \u00e5rs pressede \u00f8konomi stiller os i en situation, hvor vores evne til at prioritere og tage ansvarlige valg s\u00e6ttes p\u00e5 pr\u00f8ve. Det er nu vi skal vise, at vores evne til at sikre at der er mad p\u00e5 bordet, ogs\u00e5 n\u00e5r frosten s\u00e6tter ind og jagtbyttet udebliver. Det er nu vi skal vise, at vi har l\u00e6rt af vores forf\u00e6dres evner til at tilpasse os, handle rettidigt, give viden videre til n\u00e6ste generation s\u00e5 vores b\u00f8rn og unge ogs\u00e5 l\u00e6rer at skabe sig de mest basale redskaber, lave forr\u00e5d, og ikke overforbruge, men forbruge det der er n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

Jeg tror p\u00e5, at disse evner ligger i vores gr\u00f8nlandske mentalitet. Vi har det i os, og vi ved inderst inde godt, at det kun er os selv der kan f\u00e5 landets \u00f8konomi p\u00e5 rette spor igen.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit har ikke noget problem med at der enkelte \u00e5r er underskud p\u00e5 finansloven. Men at lave et kalkuleret underskud p\u00e5 en finanslov skal ledsages af helt klare og realistiske udsigter til indt\u00e6gter i kommende \u00e5r. Naalakkersuisut har i deres finanslovsforslag indregnet indt\u00e6gter fra ressourcebeskatning fra fisk, indt\u00e6gter fra olie- og mineaktiviteter og ved besparelser p\u00e5 den offentlige administration. Ingen af disse ting er vi som s\u00e5dan imod. Vi vil dog i forhandlingerne stille krav om, at budgetteringen er realistisk. Er det realistisk, at der f.eks. kommer store indt\u00e6gter fra olieefterforskning og mineudvikling lige i de kommende \u00e5r, n\u00e5r de seneste \u00e5r har vist, at der ikke kom nok ind p\u00e5 de omr\u00e5der, og underskuddene har v\u00e6ret st\u00f8rre end forventet?<\/p>\n

Mere \u00e6rlig budgettering<\/strong><\/p>\n

Vi efterlyser en meget mere realistisk og \u00e6rlig tilgang til de indt\u00e6gter der skrives ind i finansloven i de kommende \u00e5r, og vi \u00f8nsker en dr\u00f8ftelse af dette med Naalakkersuisut i de videre forhandlinger om finansloven.<\/p>\n

Administrationsomkostningerne skar vi i allerede under vores tid i Naalakkersuisut. Vi kan godt g\u00e5 med til, at der sk\u00e6res yderligere, men hvor der skal sk\u00e6res skal v\u00e6re ekstremt velovervejet s\u00e5 vi ikke yderligere belaster serviceringen af befolkningen, og s\u00e5 vi fortsat har en st\u00e6rk administration. Vi ved, at efterh\u00e5nden som vi \u00f8nsker \u00f8get selvst\u00e6ndighed, s\u00e5 kommer ogs\u00e5 flere ansvarsomr\u00e5der. Hjemtagelsen af r\u00e5stofomr\u00e5det har vist, at der er nogle omr\u00e5der, hvor man ikke kan spare yderligere p\u00e5 administrationen uden at det g\u00e5r ud over professionalismen og demokratiet. Vi skal v\u00e6lge besparelserne med omhu, og vi mangler en helt klar og realistisk plan fra Naalakkersuisut om, hvor de 50 mio.kr. der skal spares om \u00e5ret skal tages fra.<\/p>\n

Vi skal t\u00e6nke vision\u00e6rt om hvilken slags administration vi \u00f8nsker i landet. Lad os t\u00e6nke sammen og finde f\u00e6lles l\u00f8sninger med kommunerne s\u00e5 vi sikrer, at disse besparelser ikke bliver lappel\u00f8sninger, men sker p\u00e5 den mest fornuftige m\u00e5de.<\/p>\n

Reelle udviklingsmuligheder, ogs\u00e5 i bygder<\/strong><\/p>\n

Under valgkampen i efter\u00e5ret stillede stort set alle partier op med en st\u00e6rk politik for bygder og mindre byer. Fra Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker vi at skabe gode rammer for udvikling i bygderne og vi opfordrer borgerne i hver enkelt bygd og by til at g\u00e5 sammen, og grundigt dr\u00f8fte hvordan vi skal udvikle den enkelte bygd og by.<\/p>\n

I finanslovsforslaget er vi bekymrede over, at midlerne til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter falder (konto 64.01.05). Vi opfordrer til, at det sikres, at midlerne til Kompetenceudviklingskurser (konto 64.01.04) ogs\u00e5 klart m\u00f8ntes p\u00e5 kompetenceudvikling i bygder, og at bygder ogs\u00e5 specifikt n\u00e6vnes under kontoen for Udviklingsprojekter inden for vedvarende energi (73.95.04). Desuden \u00f8nsker vi, at der p\u00e5 kontoen for bygge- og anl\u00e6gsprojekter inden for Institutioner for b\u00f8rn og unge (84.40.17) laves en differentiering af behovene i byer og bygder ud fra en behovsanalyse.<\/p>\n

Vi \u00f8nsker at mobiliteten i landet fremmes. Vi skal kunne flytte mere smidigt efter arbejde. Ikke n\u00f8dvendigvis fra bygd til by, men mellem bygder og mellem byer p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Vi \u00f8nsker en dialog med Naalakkersuisut om, hvorvidt det er hensigtsm\u00e6ssigt, at midlerne til Mobilitetsfremme (konto 64.13.19) og Revalidering (64.13.21) bibeholdes p\u00e5 samme niveau uden udvikling. Lad os unders\u00f8ge hvad der har fungeret godt, og hvordan midlerne tidligere har v\u00e6ret brugt og tage den derfra.<\/p>\n

Vi har s\u00e6rligt lagt m\u00e6rke til, at Tasiilaq vokser i indbyggertal og at der i \u00d8stgr\u00f8nland er gode muligheder for udvikling af turismen i b\u00e5de byer og bygder. Ud over turismen mener vi det er n\u00f8dvendigt at udvikle fiskeriet i \u00d8stgr\u00f8nland, s\u00e5 der kommer en mere bred vifte af erhverv. I den forbindelse kan vi ikke undlade at n\u00e6vne behovet for en mere sammenh\u00e6ngende trafikstruktur, og vi gl\u00e6der os til at der bliver sat mere konkrete forslag bag Naalakkersuisuts ord om en omstrukturering af trafikomr\u00e5det.<\/p>\n

Klare m\u00e5l for landbruget<\/strong><\/p>\n

Inatsisartut besluttede i for\u00e5ret 2014 at afs\u00e6tte 15 mio. kr. til udvikling af landbruget. Vi har haft sv\u00e6rt ved at finde disse midler i dette finanslovsforslag og vi vil bede Naalakkersuisut forklare, hvor disse midler er at finde. Landbruget er en af vejene til \u00f8get selvforsyning, og m\u00e5 udvikles. Vi \u00f8nsker at l\u00e6gge op til debat om, at indf\u00f8rselsafgiften p\u00e5 snescootere og lignende udstyr til brug i landbruget bortfalder. Det vil handle om f\u00e5 penge i en finanslov, men mange penge for den enkelte landmand.<\/p>\n

Vi opfordrer til, at midlerne til opf\u00f8lgningen af landbrugskommissionens anbefalinger bliver tydeligere i finansloven, s\u00e5 man klart kan se hvilke m\u00e5l der er. Vi ser frem til en videre dialog med Naalakkersuisut og landbrugserhvervet om dette.<\/p>\n

Klar s\u00e6lskindsstrategi<\/strong><\/p>\n

Derudover \u00f8nsker vi en helt klar plan for Great Greenland og for udviklingen af s\u00e6lskindsprodukter. I den forbindelse \u00f8nsker vi en dialog med Naalakkersuisut om oph\u00f8ret af midler til INUIT-SILA kampagnen, som Selvstyret sammen med KNAPK og andre har haft succes med i Europa i de seneste \u00e5r.<\/p>\n

I den seneste tid har vi brugt uforholdsm\u00e6ssigt meget tid p\u00e5 enkeltsager. Dette i en tid, hvor vi burde have brugt vores tid p\u00e5 de store samfundsm\u00e6ssige emner, ikke mindst landets \u00f8konomiske situation. Der har dog v\u00e6ret en s\u00e5 lang r\u00e6kke af sager, som bunder i d\u00e5rlig regeringsf\u00f8relse b\u00e5de hos det nuv\u00e6rende og det tidligere Naalakkersuisut, at det ikke har v\u00e6ret ansvarligt ikke at reagere p\u00e5 disse.<\/p>\n

Uafh\u00e6ngige medier<\/strong><\/p>\n

Under det tidligere Naalakkersuisut fyldte debatten om mediest\u00f8tten p\u00e5 finansloven ogs\u00e5 meget (konto 10.06.24). Her s\u00e5 vi hvordan Naalakkersuisut udvist en magtfuldkommenhed over for bestemte medier og satte mediernes uafh\u00e6ngighed p\u00e5 spil ved at s\u00e6tte ugennemsigtige kriterier op uden om loven. Det nye Naalakkersuisut har overtaget \u00e6ndringen af kravene til mediest\u00f8tten. Fra Inuit Ataqatigiit kan vi g\u00e5 med til \u00e6ndringer af disse krav, men vi mener det er essentielt, at mediest\u00f8tten gives til landsd\u00e6kkende medier, at medierne har frihed til ogs\u00e5 at have korrespondenter og journalister uden for Gr\u00f8nland. Vi er enige i, at mindst gr\u00f8nlandsk benyttes som sprog.\u00a0 Det vigtigste for os er, at medierne gives nogle gennemsigtige rammebetingelser og at de ved hvad de har med at g\u00f8re i en \u00e5rr\u00e6kke fremover, s\u00e5 de kan udvikle sig langsigtet.<\/p>\n

Lad os ogs\u00e5 her g\u00e5 efter et medieforlig og udvikle en egentlig mediepolitik vi kan blive enige om. Kun p\u00e5 den m\u00e5de sikrer vi st\u00e6rke og uafh\u00e6ngige medier som er helt centralt i et moderne, demokratisk samfund.<\/p>\n

Pituffik er en alvorlig sag<\/strong><\/p>\n

Tabet af servicekontrakten p\u00e5 Pituffik er nu skrevet ind i finansloven, med en direkte tekst om, at vi mister i omegnen af 100 mio. kr. om \u00e5ret i de kommende \u00e5r. 100 mio. kr. er mange, mange penge. Penge vi ellers har h\u00e5rdt brug for til skolerenoveringer, bedre undervisning, kollegier, \u00e6ldreboliger eller andet vi meget gerne ville have haft flere midler til. Uklarheden om den mistede servicekontrakt er uholdbar. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi sige klart, at det er uacceptabelt, at Naalakkersuisut indtil videre ikke har kunnet give en forklaring p\u00e5, hvad der er g\u00e5et galt i denne sag. Vi kr\u00e6ver derfor en uafh\u00e6ngig unders\u00f8gelse af, hvad der er g\u00e5et galt hvor. Der er et politisk ansvar, og det ansvar skal placeres. Det handler ikke om at pege fingre, men om at sikre, at s\u00e5 alvorlige fejl og uklarheder ikke sker igen.<\/p>\n

Denne sag, sammen med den efterh\u00e5nden uendelige r\u00e6kke af ustabile ans\u00e6ttelsesforhold i centraladministrationen, uprofessionel h\u00e5ndtering af f.eks. NunaMinerals\u2019 mulige konkurs og en generel lukkethed hos Naalakkersuisut g\u00f8r, at vi er bekymrede for vores land som investeringsland og dermed for den h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngte v\u00e6kst. Vi kan ikke undg\u00e5 at bem\u00e6rke, at Gr\u00f8nlands vurdering p\u00e5 den internationale rangliste over minelande hos Fraser Institute er faldet fra top 10 til en kedelig 41. plads. Det bekymrer os, for det kan h\u00e6mme den v\u00e6kst vi alle gerne ser i erhvervslivet og eksporten, hvis vi f\u00e5r sv\u00e6rere ved at tiltr\u00e6kke investorer og samarbejdspartnere.<\/p>\n

Beskyttelsen af menneskerettigheder<\/strong><\/p>\n

Pituffik har v\u00e6ret et varmt emne i \u00e5rtier. De ting Inughuit har v\u00e6ret igennem og deres forhold i dag har i h\u00f8j grad v\u00e6ret med til at tegne vores lands historie, s\u00e6rligt fordi Inuit Circumpolar Council aktivt har talt Inughuits sag. Menneskerettighedsorganisationer som ICC er uundv\u00e6rlige i vores land. Alligevel vil Naalakkersuisut nu sk\u00e6re yderligere i midlerne til ICC. Vil stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved om dette passer til vores tid. De rettigheder vi har i dag er ikke kommet af sig selv. Det er netop nu vi skal g\u00f8re brug af den viden og kapacitet der er opbygget. Som et land der bev\u00e6ger sig mod selvst\u00e6ndighed skal vi kunne tr\u00e6kke p\u00e5 denne viden.<\/p>\n

Vi skal g\u00f8re det bedre<\/strong><\/p>\n

Det tidligere Naalakkersuisut startede et forsoningsarbejde som i alt koster 9,6 mio.kr. Vi har endnu ikke f\u00e5et fuldt indblik i, hvad dette arbejde pr\u00e6cis skal indeb\u00e6re. Et af Inuit Ataqatigiits krav; at der skulle ligge en klar plan for inddragelse af befolkningen i dette arbejde, har vi heller ikke set.<\/p>\n

Vi opfordrer til at forsoningsarbejdet skal pege fremad. Vi har en stor opgave foran os som handler om, at dette land bliver mere selvst\u00e6ndigt, og udover at arbejde for, at vi bliver \u00f8konomisk selvb\u00e5rne m\u00e5 vi ogs\u00e5 igangs\u00e6tte en mere grundl\u00e6ggende proces. Inatsisartut har taget beslutning om, at vi skal arbejde p\u00e5 en grundlov. Vi \u00f8nsker at sp\u00f8rge Naalakkersuisut hvor dette arbejde er n\u00e5et til og om det vil blive indlejret som en del af forsoningsarbejdet.<\/p>\n

En grundlovsproces er netop en fremadrettet proces, hvor vi som folk og samfund aktivt tager stilling til, hvilke v\u00e6rdigrundlag vi vil udvikle vores land p\u00e5. En proces som skal v\u00e6re bred og \u00e5ben.<\/p>\n

Samlet set kan vi ikke med det foreliggende finanslovsforslag se, at der h\u00e5ndgribeligt tages fat p\u00e5 en opretning af landets \u00f8konomi. Fra Inuit Ataqatigiit er vi klar til at indg\u00e5 dialog om, hvordan vi kan \u00e6ndre dette til det bedre.<\/p>\n

For vi skal g\u00f8re det bedre. Det der g\u00f8res i dag er ikke nok. Lad os nu alle samarbejde om at f\u00e5 Gr\u00f8nland p\u00e5 sporet igen.<\/p>\n

Vi ser frem til forhandlingerne med de andre partier og Naalakkersuisut om denne finanslov.<\/p>\n

Sara Olsvig formand for Inuit Ataqatigiit<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selvst\u00e6ndigheden skal bygges op indefra Landets \u00f8konomi er presset. Vi er fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Naalakkersuisut s\u00e5 meget tydeligere end tidligere s\u00e6tter ord p\u00e5 deres bekymring for \u00f8konomien. At rette op p\u00e5 \u00f8konomien kr\u00e6ver at vi har en f\u00e6lles forst\u00e5else for udgangspunktet, og det ser ud til at vi har n\u00e6rmet os hinanden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6358","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6358","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6358"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6358\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6359,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6358\/revisions\/6359"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6358"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6358"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6358"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}