Af: <\/b>Mimi Karlsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit<\/p>\n
Jeg er glad for, at min indsats for det gr\u00f8nlandske sprog fra 2009 til i dag er blevet st\u00f8ttet af det samlede Inatsisartut.<\/p>\n
Mit f\u00f8rste resultat var omkring sprogpolitikken. Sprogpolitikken er nedf\u00e6ldet i Inatsisartutlov nr. 7, af 19. maj 2010. Den siger, at det gr\u00f8nlandske sprog er det officielle sprog i Gr\u00f8nland og anvendes i offentlige forhold. Heri er det sikret, at det gr\u00f8nlandske sprog dermed er det officielle sprog i vort land.<\/p>\n
At vi har f\u00e5et en sprogpolitik har ogs\u00e5 den konsekvens, at uanset hvor vi er i Gr\u00f8nland kan vi blive betjent p\u00e5 vores eget sprog. For det er et krav at virksomhederne skal have en sprogpolitik, som kan sikre, at der skal v\u00e6re en kyndig i gr\u00f8nlandsk i betjening af henvendelser. Og denne ret b\u00f8r Naalakkersuisut i h\u00f8jere grad end nu informere om.<\/p>\n
At det gr\u00f8nlandske sprog har status som det officielle sprog b\u00f8r betyde, at alle her i landet skal kunne tale det, at vi sikrer en kontinuerlig udvikling af sproget og at vore efterkommere kommer til at kunne beherske det.<\/p>\n
Vi er gr\u00f8nlandsksprogede<\/i><\/b><\/p>\n
Derfor havde jeg under Inatsisartut\u2019s efter\u00e5rssamling 2013 dette forslag som fik opbakning af alle medlemmer:<\/p>\n
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut p\u00e5l\u00e6gges at udarbejde en handlings- og strategiplan, der skal frems\u00e6ttes senest til Inatsisartut\u2019s for\u00e5rssamling 2014, der har til form\u00e5l at f\u00e5 flest af indbyggerne i Gr\u00f8nland til at kunne tale gr\u00f8nlandsk.<\/i><\/p>\n
Min begrundelse var, at de fleste indbyggere i vort land er gr\u00f8nlandsksprogede. Men der er ogs\u00e5\u00a0 gr\u00f8nlandske medborgere som ikke kan tale gr\u00f8nlandsk, og ogs\u00e5 tilkomne borgere som ikke kan gr\u00f8nlandsk.<\/p>\n
I samfundsdebatten klandrer man til tider de borgere som ikke kan gr\u00f8nlandsk. Men denne klandring hj\u00e6lper ikke til med at l\u00e6re dem det gr\u00f8nlandske sprog.<\/p>\n
Undervisning i gr\u00f8nlandsk<\/i><\/b><\/p>\n
Derfor har jeg kr\u00e6vet, at Naalakkersuisut p\u00e5l\u00e6gges at udarbejde en handlings- og strategiplan.<\/p>\n
I planen l\u00e6gger jeg v\u00e6gt p\u00e5, at alle som kommer ud af folkeskolen i de kommende \u00e5r skal kunne beherske det gr\u00f8nlandske sprog. Hvis alle folkeskoleelever l\u00e6rer det gr\u00f8nlandske sprog, vil alle unge om ti \u00e5r kunne tale det gr\u00f8nlandske sprog.<\/b><\/p>\n
Og der b\u00f8r ogs\u00e5 laves en plan for voksne som gerne vil l\u00e6re gr\u00f8nlandsk. Vi skal unders\u00f8ge hvordan vi kan optimere deres muligheder, og udarbejde en plan for dette ogs\u00e5.<\/p>\n
Fordi det gr\u00f8nlandske sprog er det officielle sprog og skal benyttes i offentlige forhold er det vigtigt, at vi arbejder hen imod at alle skal kunne forst\u00e5 det. Og for at n\u00e5 derhen er Naalakkersuisut blevet p\u00e5lagt denne opgave og fornyligt lavet en plan for dette.<\/p>\n
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Naalakkersuisut for at have f\u00e6rdiggjort planen, og fremlagt den med denne overskrift: \u201cTiltag til at<\/i> sikre, at hele befolkningen kan beg\u00e5 sig p\u00e5 gr\u00f8nlandsk i hverdagen\u201d.<\/i><\/p>\n
Planen inkluderer f\u00f8rskoleb\u00f8rn, skoleb\u00f8rn, gr\u00f8nlandsk som 2. sprog, viderekomne i gr\u00f8nlandsk som fremmedsprog samt nytilkomne dansksprogede og brugere af andre sprog.<\/p>\n
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis planen lykkes og realiseres, s\u00e5 vil den gavne dem som gerne vil l\u00e6re det gr\u00f8nlandske sprog. Det er vigtigt at realisere planen, og dette kan g\u00f8res i samlet trop, ude p\u00e5 virksomhederne, p\u00e5 uddannelsesstederne og ude i hjemmene.<\/p>\n
Ingen skal lukkes ude fra uddannelsesinstitutionerne<\/b><\/p>\n
Min n\u00e6ste indsats var, at jeg under Inatsisartut\u2019s for\u00e5rssamling 2014 fik fuld opbakning ift. at enkeltsprogede gr\u00f8nlandske ikke skal lukkes ude fra uddannelsesinstitutionerne. Mit forslag var f\u00f8lgende:<\/p>\n
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i forbindelse med Uddannelsesstrategi nr. II sikrer, at studerende med behov herfor i de gr\u00f8nlandske uddannelsesinstitutioner f\u00e5r adgang til supplerende danskundervisning.<\/i><\/i><\/p>\n
Heri er min begrundelse, at vi alle skal anse uddannelse som meget vigtig. At uddannelse skal bane vejen for selvfors\u00f8rgelse. Det er derfor, at vi skal opfordre til, at de unge skal tage en uddannelse.<\/p>\n
De som gerne vil tage en uddannelse skal ikke m\u00f8de en lukket d\u00f8r. Vi bruger mange penge p\u00e5 at mindske antallet af unge der dropper ud af uddannelserne, og det har nyttet.<\/p>\n
Men vi lukker d\u00f8re for de som gerne vil tage en uddannelse! Og de som ikke behersker det danske sprog godt nok er de som ikke kommer ind, idet de ikke kan komme ind hvis de har under 6 i karakter i dansk. Og konsekvensen er, at de som ikke kan dansk godt nok, afsk\u00e6res fra at f\u00e5 sig en uddannelse.<\/p>\n
Det kan simpelthen ikke v\u00e6re rigtigt. For eksempel kan en t\u00f8mrerl\u00e6rling som ikke kunne komme ind pga. for lavt karakter i dansk, tage til Danmark og tage uddannelsen, for der skeler man ikke til danskkundskaberne.<\/p>\n
At man p\u00e5kr\u00e6ver danskkundskaber p\u00e5 uddannelsesinstitutionerne her i Gr\u00f8nland begrunder vi med, at l\u00e6rerne og l\u00e6rerb\u00f8gerne er dansksprogede.<\/p>\n
N\u00e5r den uddannelsess\u00f8gende v\u00e6lger sin uddannelse er det med henblik p\u00e5 at bruge denne som sit erhverv og levebr\u00f8d. Det till\u00e6rte sprog under uddannelsen kan bruges i resten af livet. Derfor b\u00f8r det v\u00e6re uddannelsesinstitutionens ansvar at h\u00f8jne danskkundskaberne hos eleverne, ligesom det er institutionens ansvar at h\u00f8jne niveauet af kundskaberne i alle fag.<\/p>\n
Det kan ikke v\u00e6re rigtig, at det kun er de godt dansksprogede der kan f\u00e5 en uddannelse her i landet. Det b\u00f8r v\u00e6re en rettighed, at man ved manglende danskkundskaber f\u00e5r den n\u00f8dvendige hj\u00e6lp.<\/p>\n
P\u00e5 denne m\u00e5de lukker vi ikke af for gr\u00f8nlandsksprogede som \u00f8nsker sig en uddannelse.<\/p>\n
Det er meget vigtigt, at dette faktum ikke kun inkluderes i uddannelsesstrategien, men at der i loven kommer til at st\u00e5, at man ikke m\u00e5 lukke ikke-dansksprogede ude fra uddannelsesinstitutionerne. Men uddannelsesinstitutionerne skal v\u00e6re beredte p\u00e5 dette ved f.eks. at intensivere danskundervisningen eller ved at intensivere den gr\u00f8nlandsksprogede undervisning. Dette m\u00e5 v\u00e6re m\u00e5let.<\/p>\n
Gr\u00f8nlandsk tekstning<\/i><\/b><\/p>\n
En af de ting som jeg som Naalakkersuisut-medlem har arbejdet for, er loven om markedsf\u00f8ring og m\u00e6rkning. Og dette som ikke er inkluderet i loven om sproget er f\u00e6rdig nu og er at finde i\u00a0 markedsf\u00f8ringsloven. Dermed har vi sikret, at al m\u00e6rkning og markedsf\u00f8ring skal v\u00e6re skrevet p\u00e5 gr\u00f8nlandsk. For til tider er ikke engang menuerne p\u00e5 restauranterne skrevet p\u00e5 gr\u00f8nlandsk, og denne lov p\u00e5byder at dette sker.<\/p>\n
Vi m\u00e5 g\u00f8re en stor indsats for at sikre brugen af det gr\u00f8nlandske sprog. Vi skal udvikle brugen af det gr\u00f8nlandske sprog ved trykte ting, teatervirksomhed samt via radioen. Vi burde benytte os meget mere af iPad, mobiler og lignende, s\u00e5 vi n\u00e5r ud til b\u00f8rn og unge og ikke mindst til de som \u00f8nsker at l\u00e6re gr\u00f8nlandsk.<\/p>\n
Den omfattende tolkning<\/i><\/b><\/p>\n
En negativ konsekvens af vores dobbeltsprogede samfund med gr\u00f8nlandsk og dansk er, at vi m\u00e5 overs\u00e6tte i stor stil. For det er jo vigtigt, at vi skal g\u00f8re l\u00e6se- og h\u00f8restof tilg\u00e6ngeligt for alle. Men ved trykte medier og radio \u00f8del\u00e6gges det gr\u00f8nlandske sprog ved overs\u00e6ttelser fra dansk til gr\u00f8nlandsk. De direkte overs\u00e6ttelser er en sk\u00e6ndsel for det gr\u00f8nlandske sprog som vi ikke b\u00f8r godtage.<\/p>\n
Derfor vil mit n\u00e6ste forslag i Inatsisartut v\u00e6re, at Selvstyret og medierne skal ans\u00e6tte folk som skal overv\u00e5ge og sikre en god brug af vort sprog.<\/p>\n
Den ansatte skal v\u00e6re uddannet indenfor det gr\u00f8nlandske sprog og have bef\u00f8jelser til at rette fejl og vejlede samt bane vejen for, at mediefolk kan f\u00e5 kurser omkring korrekt brug af sproget.<\/p>\n
Jeg mener at tiden er til, at vi m\u00e5 kr\u00e6ve en korrekt brug af det gr\u00f8nlandske sprog i medierne. Og tiden er ogs\u00e5 inde til, at gr\u00f8nlandsk bruges som det f\u00f8rste sprog i medierne. Vi skal ikke til stadighed n\u00f8jes med og v\u00e6re tilfredse med hovedsageligt at h\u00f8re overs\u00e6ttelser fra dansk til gr\u00f8nlandsk. Vi m\u00e5 sikre en kontinuerlig udvikling af vores sprog, og sikre at sproget ikke kun bruges som overs\u00e6ttelser, men bruges som et korrekt formidlingssprog.<\/p>\n
Gr\u00f8nlandsk som modersm\u00e5l<\/i><\/b><\/p>\n
For nuv\u00e6rende er mine forslag s\u00e5ledes godkendt at Inatsisartut, og vi kan begynde at arbejde for at optimere brugen af det gr\u00f8nlandske sprog og sikre, at de gr\u00f8nlandsksprogede kan f\u00e5 en uddannelse.<\/p>\n
Vores modersm\u00e5l og sprog tegner vores identitet og med sproget udtrykker vi vores f\u00f8lelser.<\/p>\n
Derfor mener jeg, at det er vigtigt at vi ikke at skaber un\u00f8dige forhindringer for sprogets anvendelse, men at vi i stedet skaber udviklingsmuligheder for det. Vi skal jo bruge sproget til at kommunikere med, til at forst\u00e5 hinanden med og i vores udvikling.<\/p>\n
Jeg h\u00e5ber, at vi alle m\u00e5 v\u00e6re med i tilegnelsen og udbredelsen af vores sprog, i udviklingen af sproget og ikke bruge sproget til at holde nogen ude.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af: Mimi Karlsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Jeg er glad for, at min indsats for det gr\u00f8nlandske sprog fra 2009 til i dag er blevet st\u00f8ttet af det samlede Inatsisartut. Mit f\u00f8rste resultat var omkring sprogpolitikken. Sprogpolitikken er nedf\u00e6ldet i Inatsisartutlov nr. 7, af 19. maj 2010. Den siger, at det gr\u00f8nlandske sprog […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6076","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6076","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6076"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6076\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6077,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6076\/revisions\/6077"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6076"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6076"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6076"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}