En kritisk kommentar til debatten om folkeskolen af Naaja H. Nathanielsen<\/i><\/p>\n
Man skulle efterh\u00e5nden tro, at folkeskolens st\u00f8rste problem er, at der g\u00e5r b\u00f8rn i den! If\u00f8lge debatten er eleverne urolige, uartige, uvillige og har massive sociale problemer. Dertil er for\u00e6ldrene er uengagerede og ligeglade, og l\u00e6rerne er udsatte, stressede og ansat under urimelige vilk\u00e5r. Og hverken kommuner eller selvstyret har penge nok til at sikre fysiske og fagligt forsvarlige rammer for undervisningen. Det er lige til at gr\u00e6de over!<\/p>\n
Og som mor til et barn i folkeskolen er jeg da ogs\u00e5 dybt bekymret. Jeg er f\u00f8rst og fremmest bekymret for min s\u00f8n og alle hans med-elever i hele landet. For er det over-hovedet ansvarligt af mig at sende mit barn i skole hver dag?<\/p>\n
Det jeg savner i debatten om folkeskolen er \u00e6rligt talt fokus p\u00e5 b\u00f8rnene. Det er deres skole. Jeg er ikke ligeglad med l\u00e6rernes vilk\u00e5r. Og jeg \u00f8nsker heller ikke at rette kritik af bestemte kommuner.\u00a0 Det jeg efterlyser, er et st\u00f8rre fokus p\u00e5 eleven og p\u00e5 de faglige udfordringer folkeskolen st\u00e5r overfor. Men hver eneste debat om folkeskolen kommer lynhurtigt til at handle om at forskellige grupper fral\u00e6gger sig ansvaret og skyder det over p\u00e5 nogle andre. Det er b\u00e5de ukonstruktivt og grimt at h\u00f8re p\u00e5. Og jeg t\u00e6nker p\u00e5, hvordan b\u00f8rnene oplever debatten. De m\u00e5 h\u00f8re p\u00e5 at deres \u201darbejdsplads\u201d bliver omtalt negativt, og at de selv er en stor del af problemet \u2013 blandt andet fordi nogle af dem er s\u00e5 uheldige at have utrygge hjem, eller hjem med f\u00e5 ressourcer. \u00a0Jeg kan da godt forst\u00e5, hvis nogle b\u00f8rn ikke f\u00f8ler, at de h\u00f8rer til i folkeskolen.<\/p>\n
Hvem h\u00f8rer til?
\n<\/b>Og det er lige netop den diskussion jeg gerne vil have: hvem h\u00f8rer egentligt til i folke-skolen? Hvad er det for en \u201dm\u00f8nster-elev\u201d der er acceptabel i folkeskolen? Jeg f\u00e5r en fornemmelse af, at folkeskolen er for b\u00f8rn fra hjem med trygge \u00f8konomiske rammer, men ikke s\u00e5 trygge at de er fork\u00e6lede og kr\u00e6vende. B\u00f8rn uden sociale problemer er ogs\u00e5 velkomne. S\u00e5 hvis mor og far drikker, sl\u00e5s eller er psykisk syge, b\u00f8r b\u00f8rnene blive hjemme. B\u00f8rnenes for\u00e6ldre skal ogs\u00e5 helst have en mellemlang eller videreg\u00e5-ende uddannelse, s\u00e5 de kan hj\u00e6lpe deres b\u00f8rn med lektierne. Og s\u00e5 m\u00e5 b\u00f8rnene hverken v\u00e6re for dumme eller for kloge, for s\u00e5 har de jo brug for ekstra undervisning og st\u00f8tte. Med andre ord: folkeskolen er sandsynligvis kun for ganske f\u00e5 b\u00f8rn her i landet. Det store flertal er til besv\u00e6r og burde undervises et helt andet sted.<\/p>\n
\u201dNej, nej, nej\u201d vil koret af l\u00e6rere, politikere og skoleledere sikkert r\u00e5be: \u201ds\u00e5dan er det ikke\u201d. Og s\u00e5 siger min erfaring mig, at l\u00e6rere, politikere og skoleledere derefter vil begynde at forklare mig, at problemer i virkeligheden skyldes: uartige b\u00f8rn, urimelige ans\u00e6ttelsesvilk\u00e5r, ringe \u00f8konomi, d\u00e5rlige fysiske rammer \u2026. og s\u00e5 er vi tilbage ved den oprindelige diskussion: hvis skyld er det \u2026 og s\u00e5 kan krigen forts\u00e6tte.<\/p>\n
Hvad er vi enige om?
\n<\/b>S\u00e5 hvad er vi enige om? Vi er vel alle enige om at der er brug for forbedringer. For i dag forlader alt for mange folkeskolen uden tilfredsstillende resultater og uden at p\u00e5begynde en uddannelse. Og mens eleverne er i skolen er der alt for meget uro og alt for meget mobberi. Dette er skidt for os alle sammen. Det er ikke positivt for nogen. Det er vi vel enige om. Og dermed er det klart at der er sympati for alle parter i denne \u201dord-krig\u201d. Vi m\u00e5 g\u00f8re noget for at forbedre situation for l\u00e6rerne, skoleledel-serne, politikerne, for\u00e6ldrene \u2026.og b\u00f8rnene.<\/p>\n
Og der er noget i vores system der fejler. Vi bliver n\u00f8dt til at \u00e6ndre nogle ting for at opn\u00e5 forandring. Og hvis jeg skal fremh\u00e6ve \u00e9n ting jeg inderligt \u00f8nsker mig man g\u00f8r anderledes, s\u00e5 er det tilgangen til eleverne og den faglige tilgang til dem. Jeg tror at vi i dag tilrettel\u00e6gger undervisningen efter en elevtype der ikke findes, nemlig den f\u00f8romtalte \u201dm\u00f8nster-elev\u201d som er j\u00e6vnt dygtig, socialt tilpasset og med for\u00e6ldre der selv har en uddannelse.<\/p>\n
Folkeskolens realiteter
\n<\/b>Det vi burde g\u00f8re, er at tilrettel\u00e6gge folkeskolen efter realiteterne. Vores udgangs-punkt er heldigvis godt – vi har masser af velfungerende b\u00f8rn. Men en del b\u00f8rn har for\u00e6ldre med kort eller ingen uddannelse. Det g\u00f8r dem ikke til d\u00e5rlige for\u00e6ldre, men det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for dem at st\u00f8tte deres b\u00f8rns skolegang med det faglige. \u00a0Det er et vilk\u00e5r vi m\u00e5 forholde os til, og vi m\u00e5 derfor forvente at for\u00e6ldrene engagerer sig i skolen p\u00e5 en anden m\u00e5de end rent fagligt. Hvis en for\u00e6lder kommer til en skole og gang p\u00e5 gang bliver m\u00f8dt med kritik af den m\u00e5de de er p\u00e5, s\u00e5 holder de op med at komme. S\u00e5 vi m\u00e5 tilpasse forventningerne mellem skole og hjem p\u00e5 en anden m\u00e5de end i dag. Ingen gider blive m\u00f8dt med en l\u00f8ftet pegefinger.<\/p>\n
Vi m\u00e5 ogs\u00e5 erkende, at alt for mange af vores b\u00f8rn har hjem med d\u00e5rlig \u00f8konomi eller sociale problemer. Det m\u00e5 erkendes som et vilk\u00e5r. Jeg synes det er underligt, at vi det ene \u00f8jeblik taler om voksnes problemer med misbrug og vold og samtidigt forventer, at b\u00f8rnene er up\u00e5virkede af dette n\u00e5r de g\u00e5r i skole. DET P\u00c5VIRKER ALT i et barns liv, hvis de lever i fattigdom eller har et utrygt hjem. Og dermed er det ogs\u00e5 et vilk\u00e5r man m\u00e5 forholde sig til i folkeskolen. Det er ikke kun et anliggende for landets socialfor-valtninger eller psykologer. Det er noget vi alle m\u00e5 forholde os til.<\/p>\n
Inspiration til handling
\n<\/b>Vi kan for eksempel hente inspiration i lande hvor man arbejder med de her forhold som et grundl\u00e6ggende vilk\u00e5r og tilrettel\u00e6gger undervisningen efter det. Vi kan for eksempel tage h\u00f8jde for, at eleverne ikke kan koncentrere sig l\u00e6nge ad gangen, har forskellige behov og kan v\u00e6re pr\u00e6get af sult eller mistrivsel. Og det kan betyde, at vi skal \u00e6ndre p\u00e5 den m\u00e5de vi forst\u00e5r undervisning p\u00e5.<\/p>\n
Det er ikke<\/i> en falliterkl\u00e6ring at arbejde \u00e5bent med dette. Det er en logisk konsekvens af at mange i vores samfund, er pr\u00e6get af forhold som manglende uddannelse, d\u00e5rlig \u00f8konomi eller sociale problemer. Det er som om, vi er overraskede over, at b\u00f8rnene afspejler de voksnes problemer. Men selvf\u00f8lgeligt g\u00f8r de det. Det giver nogle udford-ringer og har nogle konsekvenser. Eksempelvis at elever er sultne, ikke er vant til at l\u00e6se derhjemme eller ikke har r\u00e5d til internet.<\/p>\n
Jeg tror, at det faktisk kan betyde at fagligheden stiger, hvis vi begynder at arbejde MED problemerne, i stedet for at forbande at de eksisterer. Og det beh\u00f8ver heller ikke betyde, at man svigter de dygtigste elever eller dem med trygge vilk\u00e5r i hjemmet. Omstrukturering af undervisningen er ikke det samme som at s\u00e6nke niveauet. Og udgangspunktet m\u00e5 v\u00e6re, at b\u00f8rn med sociale problemer ikke er dummere end b\u00f8rn uden sociale problemer. Det er ikke evnerne der er noget galt med. Det er rammerne om undervisningen.<\/p>\n
Flyt fokus <\/b><\/p>\n
Jeg ville blive s\u00e5 lykkelig hvis vi kunne flytte fokus fra arbejdstidsregler og sociale problemer til rent faktisk at tale om l\u00f8sninger og realiteter. Vores samfund bliver ikke rigere i de kommende \u00e5r, og eleverne bliver ikke p\u00e5 magisk vis mere rolige. Vi m\u00e5 have fat i kernen og det er ikke \u201dde andres\u201d problem. Det er VORES f\u00e6lles problem. Og det kr\u00e6ver nok, at vi forlader vores vanet\u00e6nkning og holder op med at t\u00e6nke i traditionel undervisning. At noget altid har v\u00e6ret p\u00e5 en bestemt m\u00e5de er ikke noget argument for at fastholde det p\u00e5 den m\u00e5de. S\u00e6rlig hvis det har vist sig, at det ikke fungerer. Mener vi virkeligt, at folkeskolen har n\u00e5et toppen af sin udviklingskurve og skal se s\u00e5dan ud til evig tid? Eller er der en \u00e5bning for, at vi sammen kan forlade det trygge og velkendte og bev\u00e6ge os ud p\u00e5 en ny vej \u2013 s\u00e6rligt til gl\u00e6de for b\u00f8rnene.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En kritisk kommentar til debatten om folkeskolen af Naaja H. Nathanielsen Man skulle efterh\u00e5nden tro, at folkeskolens st\u00f8rste problem er, at der g\u00e5r b\u00f8rn i den! If\u00f8lge debatten er eleverne urolige, uartige, uvillige og har massive sociale problemer. Dertil er for\u00e6ldrene er uengagerede og ligeglade, og l\u00e6rerne er udsatte, stressede og ansat under urimelige vilk\u00e5r. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6074","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6074","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6074"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6074\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6075,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6074\/revisions\/6075"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6074"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6074"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6074"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}