{"id":6072,"date":"2014-06-21T11:32:32","date_gmt":"2014-06-21T11:32:32","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/nationaldag-21-6-2014\/"},"modified":"2024-07-14T20:45:51","modified_gmt":"2024-07-14T20:45:51","slug":"nationaldag-21-6-2014","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/nationaldag-21-6-2014\/","title":{"rendered":"Nationaldag 21.6.2014"},"content":{"rendered":"

Nationaldag 21.6.2014<\/strong><\/p>\n

Vi skal i f\u00e6llesskab f\u00e5 Gr\u00f8nland p\u00e5 sporet igen<\/strong><\/p>\n

Fem \u00e5r er g\u00e5et siden vi i hele Gr\u00f8nland fejrede inds\u00e6ttelsen af Selvstyret. Selvstyreloven danner rammen om det samfund vi er i f\u00e6rd med at udvikle. Nu er vi midt i en virkeligg\u00f8relse af form\u00e5lene med loven; vi arbejder h\u00e5rdt for at opn\u00e5 en selvb\u00e6rende \u00f8konomi og for at hjemtage den lange r\u00e6kke af sagsomr\u00e5der, som endnu er p\u00e5 danske h\u00e6nder.<\/p>\n

Det allerst\u00f8rste arbejde ligger foran os. Selvstyreaftalen forpligter os alle. Og det er nu det g\u00e6lder, hvis vi skal sikre vores \u00f8konomi og et mere socialt lige samfund.<\/p>\n

Vi skal kunne mere end fiskeri og r\u00e5stoffer<\/strong><\/p>\n

Vi lever i et land som er rigt og mangfoldigt. Vi har naturressourcer, levende som ikke levende, som vi skal udnytte b\u00e6redygtigt. Derudover har vi rige potentialer inden for udviklingen af niche-erhverv. Vi skal videreudvikle sektorer som energiproduktion, turisme, f\u00f8devareproduktion og v\u00e6re bedre til at bruge vores kulturelle rigdomme som samfundsv\u00e6rdi. For at opn\u00e5 en solid \u00f8konomi skal vi g\u00f8re det smart, t\u00e6nke innovativt, nyt og bredt. Fiskeri og r\u00e5stoffer er ikke nok.<\/p>\n

Nyt\u00e6nkning og uddannelse kan bane meget af vejen. Men vi skal ogs\u00e5 gent\u00e6nke vores samfundsstruktur. Det handler ikke om at flytte rundt p\u00e5 folk, men om at f\u00e5 mest muligt ud af den samfundsstruktur vi har.<\/p>\n

Mangfoldighed er en ressource<\/strong><\/p>\n

Vi har nemlig en ressource som vi ikke tilstr\u00e6kkeligt har brugt. Det er vores forskelligartethed. Vi har f\u00e5reholderfamilier, som ved h\u00e5rdt arbejde hvert \u00e5r sikrer deres egen \u00f8konomi samtidig med, at de producerer f\u00f8devarer til resten af kysten og til eksport. Vi har mindre og st\u00f8rre bygder med hver deres s\u00e6regenhed og muligheder for udvikling, hvor fangere og fiskere hver dag sikrer b\u00e5de deres familier og vores \u00f8konomisk vigtigste erhverv, fiskeriet. Og vi har st\u00f8rre og mindre byer med rige traditioner for forskellige erhverv, fra rejefabrikker til hellefiskeproduktion, f\u00f8devareproduktion til turisme. Vi har uddannelsesbyer hvor vi uddanner stadig flere af vores unge. Den udvikling skal forts\u00e6tte.<\/p>\n

Vores udfordring er at se igennem forskelligheden og barriererne og finde rigdom i hvert af vores bosteder. For at finde et f\u00e6lles st\u00e5sted er vi n\u00f8dt til at integrere vores t\u00e6nkning om byer og bygder. Det er ikke et enten eller. Det er et b\u00e5de og. Vores udfordring er ogs\u00e5, at sikre, at der er g\u00e5p\u00e5mod og vilje til iv\u00e6rks\u00e6tteri, s\u00e5 det er befolkningerne selv der s\u00e6tter sig i spidsen for udviklingen af hver by og bygd.<\/p>\n

Gode tendenser skal bredes ud<\/strong><\/p>\n

Vi har en del viden om, hvordan levevilk\u00e5rene er i forskellige dele af landet. Vi ved, at der i mange bygder er gode skoleforhold, at b\u00f8rn i bygderne gennemsnitligt f\u00e5r h\u00f8jere uddannelser end deres for\u00e6ldre og at der gennemsnitligt f\u00f8des flere b\u00f8rn i bygderne end i byerne. Den sidste pointe er vigtig at bide m\u00e6rke i, s\u00e6rligt i disse \u00e5r, hvor vores befolkningstal er for nedadg\u00e5ende.<\/p>\n

Hvordan sikrer vi, at disse gode tendenser bevares og bredes ud, s\u00e5 vi f\u00e5r en positiv udviklingstendens i s\u00e5 mange af vores bygder og byer som muligt? Det g\u00f8res ikke ved, at \u00e9t parti eller \u00e9n politiker taler om emnet. Det g\u00f8res ved, at vi sikrer brede forlig og politisk enighed om rammerne for den udvikling vi alle har et ansvar for.<\/p>\n

Det sikres ogs\u00e5 ved, at hver og en af vores borgere f\u00f8ler sig v\u00e6rdsat. F\u00f8ler, at vi bidrager til f\u00e6llesskabet og at vi gives mulighed for at bidrage, uanset om vi er p\u00e5 f\u00f8rtidspension, er studerende, arbejder, er ung eller \u00e6ldre, er barn af bygd eller by, mand eller kvinde.<\/p>\n

\u00d8get lighed skaber sammenhold<\/strong><\/p>\n

Et land defineres ved dets evne til at tage sig af de mest udsatte. Vi har i de seneste \u00e5r set, at uligheden i vores land er steget. Det er bekymrende. Med social og \u00f8konomisk ulighed kommer et splittet samfund. En stor forskel p\u00e5 rig og fattig er den st\u00f8rste h\u00e6msko for en fornuftig udvikling af vores land. Derfor skal vi bek\u00e6mpe uligheden og gennem finanspolitik sikre, at vi skaber s\u00e5 lige vilk\u00e5r som muligt. Fra Inuit Ataqatigiit har vi et bud p\u00e5 en l\u00f8sning. Vi \u00f8nsker, at de som tjener mest betaler lidt mere i skat, mens vi gennem fradrag og velf\u00e6rdsydelser letter forholdene for dem der tjener mindst.<\/p>\n

Reformer er n\u00f8dvendige<\/strong><\/p>\n

Der skal reformer til. Reformer er ikke noget farligt. Reformer er et redskab til at sikre, at de systemer vi har passer til det samfund vi har. I dag passer for eksempel velf\u00e6rdsydelserne ikke godt nok til de forhold vi reelt lever under. Alt for mange midler bruges til ydelser til folk, som egentlig godt kan b\u00e6re udgiften selv. Det betyder, at vi bruger pengene sk\u00e6vt, og ikke har r\u00e5d til at give tilstr\u00e6kkeligt med ydelser til folk som virkelig har det h\u00e5rdt. Dette er med til at \u00f8ge uligheden, og det skal vi have rettet op p\u00e5.<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker vi desuden at gennemg\u00e5 servicekontrakterne og tilskudsordningerne i alle dele af landet, s\u00e5 vi p\u00e5 transport-, dagligdagsvare- og fragtomr\u00e5det skaber mere lige muligheder. I dag er alt for mange mennesker ikke mobile nok, fordi det er for dyrt at rejse og for dyrt at bo og leve det sted vi bor. Vi skal \u00f8ge mobiliteten og sikre, at sm\u00e5, mellemstore og store virksomheder har bedre vilk\u00e5r for at starte nye projekter, og g\u00f8re eksisterende projekter mere rentable. Vi skal ogs\u00e5 sikre, at der ikke er s\u00e5 stor forskel p\u00e5, hvad det koster at k\u00f8be sunde f\u00f8devarer i f.eks. Ittoqqortoormiit,\u00a0 Ilulissat og Kullorsuaq.<\/p>\n

Landet skal ses som helhed<\/strong><\/p>\n

Det er vigtigt, at vi ser p\u00e5 vores land som helhed. Det er vigtigt, at vi sikrer, at alle tager del og f\u00f8ler et medsansvar i udviklingen af vores land. Det betyder ogs\u00e5, at vi hver is\u00e6r m\u00e5 se lidt indad og sp\u00f8rge, om vi hver is\u00e6r g\u00f8r nok.<\/p>\n

Alle m\u00e5 bidrage, p\u00e5 hver deres m\u00e5de, hvis vi skal have vendt den sociale og \u00f8konomiske ulighed, og hvis vi skal have Gr\u00f8nland p\u00e5 sporet igen.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 politisk. Vi har nogle redskaber som kan sikre, at vi ikke forts\u00e6tter med blokpolitik, som \u00e6ndres fra valg til valg. Et v\u00e6sentligt redskab er brede forlig. Inuit Ataqatigiit er klar til at bruge disse redskaber, men vi kan ikke g\u00f8re det alene. Alle partier m\u00e5 bidrage.<\/p>\n

Vi skal skabe ro ved at m\u00f8des politisk<\/strong><\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at vi ved at samle vores kr\u00e6fter kan finde gode politiske kompromiser p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der. Det er n\u00f8dvendigt for at sikre den stabilitet der skal til for at udvikle erhverv og skabe arbejdspladser. Det er n\u00f8dvendigt for at give befolkningen den ro og den stabilitet der skal til for at kunne se mulighederne og gribe dem.<\/p>\n

Det er p\u00e5lidelighed og ro der skal til for sikre vores samfund en god udvikling, hvor sociale og \u00f8konomiske skel mindskes, og hvor vores rige kultur blomstrer i alle byer og bygder.<\/p>\n

Styrken til selvst\u00e6ndighed skal komme indefra<\/strong><\/p>\n

Selvst\u00e6ndighed skal komme indefra. Vi har med selvstyreloven opn\u00e5et retten til politisk selvst\u00e6ndighed. Men f\u00f8r vi n\u00e5r dertil er det vigtigste, at vi som samfund og som folk opbygger selvb\u00e5renhed. Dette handler ikke kun om \u00f8konomi. Vi har meget andet at bygge p\u00e5, og nu er tiden kommet til at vi alle ogs\u00e5 er med i udviklingen.<\/p>\n

Samfundets kerne er vores b\u00f8rn og unge. Det er dem der skal udvikle sig til at blive st\u00e6rke individer i et st\u00e6rkt f\u00e6llesskab. Vi som for\u00e6ldre, de mange h\u00e5rdt arbejdende p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og alle andre voksne i samfundet, det er os der skaber rammerne for det gode b\u00f8rneliv.<\/p>\n

Lad os v\u00e6re f\u00e6lles om at f\u00e5 Gr\u00f8nland p\u00e5 sporet igen. Vi r\u00e6kker h\u00e5nden ud for samarbejde.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker alle borgere tillykke med nationaldagen. Tillykke med de f\u00f8rste fem \u00e5r af Selvstyret. Vi gl\u00e6der os til at samarbejde og i f\u00e6llesskab sikre en lys fremtid for Gr\u00f8nland og alle vores borgere.<\/p>\n

Sammen skaber vi Gr\u00f8nlands fremtid.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sara Olsvig<\/p>\n

Formand for Inuit Ataqatigiit<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nationaldag 21.6.2014 Vi skal i f\u00e6llesskab f\u00e5 Gr\u00f8nland p\u00e5 sporet igen Fem \u00e5r er g\u00e5et siden vi i hele Gr\u00f8nland fejrede inds\u00e6ttelsen af Selvstyret. Selvstyreloven danner rammen om det samfund vi er i f\u00e6rd med at udvikle. Nu er vi midt i en virkeligg\u00f8relse af form\u00e5lene med loven; vi arbejder h\u00e5rdt for at opn\u00e5 en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-6072","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6072","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6072"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6072\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6073,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6072\/revisions\/6073"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6072"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6072"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6072"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}