\n
I dag er seks af vores byer i Gr\u00f8nland prim\u00e6rt forsynet med vandkraft: Qaqortoq, Narsaq, Nuuk, Sisimi-ut, Ilulissat og Tasiilaq. <\/span><\/p>\n Andelen af vedvarende, gr\u00f8n energi i vores offentlige energiforsyning, som produceres af vores f\u00e6lles energiforsyningsselskab Nukissiorfiit, n\u00e5ede i 2013 op p\u00e5 62 %. Det er en meget h\u00f8j andel. Men samtidig foreg\u00e5r de sidste 38 % af Nukissiorfiits offentlige energiforsyning stadig ved forbr\u00e6nding af gasolier og br\u00e6ndselsolier, som b\u00e5de forurener vores natur og belaster vores samlede milj\u00f8regnskab.<\/p>\n I 2013 importerede vi for hele 909 millioner kroner i gasolier og br\u00e6ndselsolier til Gr\u00f8nland. Vores af-h\u00e6ngighed af fossile br\u00e6ndstoffer udg\u00f8r derved en meget stor post i de offentlige budgetter. If\u00f8lge Gr\u00f8nlands Statistik var vores samlede CO<\/p>\n 2<\/span>-udledning i 2012 p\u00e5 hele 577. 000 tons. S\u00e5 inden vi f\u00e5r gjort al el og varme i vores byer, bygder og yderdistrikter 100 % CO<\/span>2<\/span>-fri, har vi en stor, f\u00e6lles samfundsopgave foran os. <\/span><\/p>\n Over tid vil prisen p\u00e5 fossile br\u00e6ndstoffer stige. Det vil naturligvis g\u00f8re vedvarende, gr\u00f8n energi endnu mere attraktivt. Vandkraftv\u00e6rker er dog meget dyre at bygge. Men heldigvis findes andre alternative energikilder, som er billigere at anl\u00e6gge. Solceller er \u00e9t af disse billigere alternativer til for\u00f8gelse af vo-res gr\u00f8nne energiforsyning.<\/p>\n <\/p>\n St\u00f8rre solcellevirkning i Gr\u00f8nland<\/p>\n <\/p>\n Umiddelbart skulle man tro, at vores m\u00f8rke arktiske vintre var en stor forhindring, n\u00e5r vi taler solenergi i Gr\u00f8nland. Og det er da ogs\u00e5 rigtigt, at et solcelleanl\u00e6g ikke producerer energi, n\u00e5r det er m\u00f8rkt. Der er dog en hel del, som kompenserer. Vores lavere gennemsnitlige temperatur \u00f8ger faktisk effektiviteten af solcellerne. Der er desuden et stort genskin fra sne, og om sommeren er dagene l\u00e6ngere. Totalt set kommer vi derved op p\u00e5 en positiv \u00e5rlig virkning fra solceller i Gr\u00f8nland, som er h\u00f8jere end p\u00e5 et tilsva-rende solcelleanl\u00e6g i fx Danmark.<\/p>\n Desuden kan solenergi relativt nemt lagres p\u00e5 batterier til senere brug. Skal vores gr\u00f8nlandske vandkraft lagres, skal det fx ske p\u00e5 brintanl\u00e6g. Siden 2010 har Nukissiorfiit testet brint til lagring af vandkraft. Nu-kissiorfiits udfordring er stadig at f\u00e5 skabt viden om, hvorledes den eksisterende brintteknologi kan an-vendes her i landet.<\/p>\n <\/p>\n Solceller i Gr\u00f8nland<\/p>\n <\/p>\n I starten af 2014 begyndte Nukissiorfiit en stor test af solcelleanl\u00e6g i Nuuk. Form\u00e5let med dette solcelle-fors\u00f8g er at se, om der er grundlag for satsning p\u00e5 solenergi i Gr\u00f8nland. G\u00e5r fors\u00f8get godt, vil Nukissior-fiit – for at mindske brugen af diesel – begynde at stille solcelleanl\u00e6g op i vores bygder. Bliver det gen-nemf\u00f8rt, vil det v\u00e6re et fantastisk st\u00e6rkt milj\u00f8rigtigt og \u00f8konomisk tiltag. 2<\/p>\n Disse solceller er dog langt fra de f\u00f8rste solceller i vores land. I fx Qaqortoq, Maniitsoq og Sisimiut og Ilulissat findes solcelleanl\u00e6g. Ogs\u00e5 i Nuuk findes andre solcelleanl\u00e6g, som er opsat og installeret af et lokalt firma. Og siden 2009 har Julem\u00e6rkekollegiet i Nuuk, og fra 2010 ogs\u00e5 GU i Nuuk, haft solfangeran-l\u00e6g.<\/p>\n <\/p>\n Gr\u00f8nne kommunalpolitiske pejlem\u00e6rker i Sermersooq<\/p>\n <\/p>\n I den kommunale samarbejdsaftale 2013 \u2013 2017 i Kommuneqarfik Sermersooq mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne lyder \u00e9t af vores seks vigtigste indsatsomr\u00e5der: ”<\/p>\n Et b\u00e6redygtigt milj\u00f8, hvor vi beskyt-ter ressourcer og natur \u2013 ogs\u00e5 for kommende generationers skyld<\/span><\/span><\/i>.” I aftalen n\u00e6vnes, at vi vil k\u00e6mpe for mere vedvarende gr\u00f8n energi i hele vores kommune, fx vandkraft, som vi har succes med i Nuuk og Tasi-ilaq, samt solenergi. Mere solenergi, ogs\u00e5 i vores vandkraftbyer, er s\u00e5ledes et udtalt kommunalpolitisk m\u00e5l i Kommuneqarfik Sermersooq. <\/span><\/p>\n <\/p>\n Penge at spare, privat og erhvervsm\u00e6ssigt<\/p>\n <\/p>\n Skal man v\u00e6lge solenergi, skal det naturligvis ogs\u00e5 v\u00e6re \u00f8konomisk attraktivt. Til alt held kan en investe-ring i solcelleanl\u00e6g nemt blive rentabel, privat som erhvervsm\u00e6ssigt. Og kombinerer man solceller og varmepumpe, ser regnestykket endnu mere interessant ud:<\/p>\n Eksempelvis kan vi tage et hus p\u00e5 120 m<\/p>\n 2 <\/span>med oliefyr og et \u00e5rligt forbrug p\u00e5 godt 3.000 liter diesel. Huset har blandt andet et stort k\u00f8kken\/alrum\/stue p\u00e5 45 m<\/span>2, <\/span>og en luft-til-luft varmepumpe placeret centralt i dette store rum, hvorved pumpen d\u00e6kker hele rummets varmebehov, og samtidig giver varmetilskud til de tilst\u00f8dende v\u00e6relser. Varmepumpen kan derved d\u00e6kke cirka halvdelen af det samlede varmeforbrug i huset. <\/span><\/p>\n N\u00f8gletal:<\/p>\n \uf0b7<\/p>\n Tidligere energiomkostning, dieselolie: 19.000 kr.\/\u00e5r, inkl. levering. <\/span><\/span><\/i><\/p>\n <\/p>\n \uf0b7 Fremtidig energiomkostning: 9.500 kr.\/\u00e5r <\/i><\/p>\n \uf0b7 Fremtidig \u00e5rlige besparelse: 9.500 kr.\/\u00e5r <\/i><\/p>\n \uf0b7 Samlet investering i solcellepanel og varmepumpe: 125.000 kr. <\/i><\/p>\n \uf0b7 Simpel tilbagebetalingstid: 13,2 \u00e5r <\/i><\/p>\n \uf0b7 \u00c5rlig forrentning af investering: 7,60 % <\/i><\/p>\n S\u00e5 en \u00e5rlig forrentning af et s\u00e5dant solcelleanl\u00e6g vil v\u00e6re 7,60 %, og tilbagebetalingstiden for investe-ringen vil v\u00e6re lidt over 13 \u00e5r. Flere leverand\u00f8rer af solcelleanl\u00e6g giver desuden en garanteret levetid for solcellerne i 25 \u00e5r.<\/p>\n Der findes her i Gr\u00f8nland desuden favorable muligheder for l\u00e5nefinansiering af investering i solcellean-l\u00e6g via et milj\u00f8l\u00e5n, hvor det er muligt at l\u00e5ne op til kr. 300.000 til en lav rentesats, som p.t. udg\u00f8r 3,45 %. Med en nominel forrentning p\u00e5 7,60 %, og en \u00e5rlig renteudgift p\u00e5 3,45 %, udg\u00f8r den effektive forret-ning af en solcelle-investering p\u00e5 125.000 kroner derved 4,15 % om \u00e5ret.<\/p>\n <\/p>\n En investering p\u00e5 125.000 kroner bliver s\u00e5ledes bedre forrentet med et solcelleanl\u00e6g end ved at lade bel\u00f8bet st\u00e5 i banken. B\u00e5de for private og for erhvervsvirksomheder er solceller derved en god, gr\u00f8n inve-stering.<\/p>\n <\/p>\n Reglerne ved overskudsproduktion af solenergi<\/p>\n <\/p>\n 3<\/p>\n Nukissiorfiit skal til enhver tid s\u00f8rge for forsyning af el, vand og varme i alle vores byer, bygder og yder-distrikter – ogs\u00e5 til de husstande eller virksomheder, der har sin egen produktion fra et vedvarende energianl\u00e6g, fx solcelleanl\u00e6g. Det er Nukissiorfiits holdning, at investeringer i vedvarende energi skal v\u00e6re en fordel for s\u00e5vel samfundet som forbrugerne.<\/p>\n Reglerne om egenproduktion ved vedvarende energianl\u00e6g er i dag s\u00e5dan, at i de omr\u00e5der hvor mindre vedvarende energianl\u00e6g giver en reel besparelse i dieselolieforbruget og generelt i samfundet, kvitterer Nukissiorfiit ved at tilbagebetale denne besparelse i kroner og \u00f8re til egenproducenten, fx den private husholdning eller virksomheden, som har opstillet sit eget solcelleanl\u00e6g.<\/p>\n <\/p>\n En h\u00e6msko for solcelleanl\u00e6g<\/p>\n <\/p>\n Der er dog en vigtig undtagelse: Har du i \u00e9n af vores seks vandkraftbyer investeret og opsat solcellean-l\u00e6g p\u00e5 din bop\u00e6l, eller p\u00e5 din egen erhvervsvirksomhed, kan du desv\u00e6rre ikke f\u00e5 tilbagebetaling for den overskudsproduktion af el, der laves p\u00e5 et s\u00e5dant solcelleanl\u00e6g, og som sendes tilbage p\u00e5 elnettet. For, som lovgivningen er i dag, giver Nukissiorfiit ikke penge retur for egenproduktion af solenergi i vores vandkraftbyer. Og det er heller ikke tilf\u00e6ldet, selv om solcelleanl\u00e6gget fx udfaser et af de mange tilba-gev\u00e6rende oliefyr i vores vandkraftbyer.<\/p>\n Dette er en stor h\u00e6msko for udbredelsen solenergi i vores land. Derfor er det n\u00f8dvendigt, at vi t\u00e6nker nyt. Her vil private og erhvervsm\u00e6ssige solcelleanl\u00e6g med fuld refusion for egenproduktionen – uanset om solcellerne opstilles i vandkraftbyer eller ej – v\u00e6re et godt og gr\u00f8nt samfunds\u00f8konomisk tiltag. Men det kr\u00e6ver, at de stramme regler p\u00e5 omr\u00e5det laves om.<\/p>\n Det er alene Inatsisartut og Naalakkersuisut, der i egenskab af lovgivende og ud\u00f8vende magt, der har mulighed for at foretage de n\u00f8dvendige lov\u00e6ndringer, herunder foretage reguleringer af fremtidige takster til brug for Nukissiorfiits afregning.<\/p>\n For vores f\u00e6lles milj\u00f8s skyld – og for at aflaste de eksisterende vandkraftv\u00e6rker – er det n\u00f8dvendigt, at der ogs\u00e5 landspolitisk i Inatsisartut kan samles flertal for at give solenergien i Gr\u00f8nland bedre vilk\u00e5r – ogs\u00e5 i vores vandkraftbyer.<\/p>\n Fakta om solenergi:<\/p>\n Solenergi kan omdannes til b\u00e5de varme og elektricitet. N\u00e5r der ikke er sollys, producerer solcelleanl\u00e6g-get ikke energi. Til geng\u00e6ld er det s\u00e5dan her i landet, at n\u00e5r der er sol, producerer det ogs\u00e5 energi om vinteren. P\u00e5 \u00e5rsbasis producerer solcelleanl\u00e6g her i Gr\u00f8nland faktisk 14 % mere energi end et tilsvaren-de anl\u00e6g i Danmark. Det skyldes solens vinkel i Arktis, kombineret med genskin fra sne og is.<\/p>\n <\/p>\n Inuulluaqqusillunga \/\/ Med venlig hilsen<\/p>\n <\/p>\n Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit<\/p>\n Ilaasortaq \/ Medlem af \/ Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq<\/p>\n Mobil +299 598755<\/p>\n