{"id":5984,"date":"2014-03-12T09:27:17","date_gmt":"2014-03-12T09:27:17","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/tillykke-med-det-foerste-aar-velkommen-til-virkeligheden\/"},"modified":"2024-07-14T20:45:48","modified_gmt":"2024-07-14T20:45:48","slug":"tillykke-med-det-foerste-aar-velkommen-til-virkeligheden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/tillykke-med-det-foerste-aar-velkommen-til-virkeligheden\/","title":{"rendered":"Tillykke med det f\u00f8rste \u00e5r &#038; velkommen til virkeligheden"},"content":{"rendered":"<p><b>Tillykke med det f\u00f8rste \u00e5r &amp; velkommen til virkeligheden<\/b><\/p>\n<p>Der er grund til at \u00f8nske Naalakkersuisut-koalitionen, eller det der er tilbage af den, tillykke med at have overlevet det f\u00f8rste \u00e5r. Fra dag 1 var der nok ikke mange der troede p\u00e5, eller endsige \u00f8nskede, at den ville overleve s\u00e6rligt mange m\u00e5neder. Og velkommen til virkeligheden, fordi det ser ud som om at koalitionen dag for dag m\u00e5 indse at det ikke er nok at have flotte valgl\u00f8fter som ikke kan holdes, og at der er en verden udenfor kontorerne, som hedder virkeligheden, og at virkeligheden s\u00e6tter sine begr\u00e6nsninger. Ikke mindst er det ogs\u00e5 gl\u00e6deligt at man \u00e5benbart er begyndt at indse at den politik der blev f\u00f8rt indtil sidste valg, ikke var s\u00e5 skidt endda.<\/p>\n<p>De forl\u00f8bne m\u00e5neder har i sandhed ogs\u00e5 v\u00e6ret turbulente, Naalakkersuisut har v\u00e6ret igennem det ene selvskabte stormvejr efter det andet. Lige nu, mens dette skrives, f\u00f8les det jo n\u00e6rmest m\u00e6rkeligt at der ikke har v\u00e6ret st\u00f8rre skandalesager i flere dage i tr\u00e6k.<\/p>\n<p>Dog vil jeg ikke undlade at p\u00e5st\u00e5, at den hidtil lagte linje, ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de har v\u00e6ret befordrende, hverken for den politiske debat, \u00f8konomien, besk\u00e6ftigelsen, sammenholdet eller forholdet til vores samarbejdspartnere udenfor landet.<\/p>\n<p>I fl\u00e6ng kan n\u00e6vnes den helt uacceptable proces omkring oph\u00e6velsen af nul-tolerancen vedr\u00f8rende uran, balladen omkring vores status i Arktisk R\u00e5d, den h\u00e6vngerrige nedsk\u00e6ring af bevillingen til National Teateret, det samme med bevillingen til ICC, alle de pinlige personalesager, bestyrelserne i aktieselskaberne, KNr\u2019s bestyrelse, de varslede nye afgifter osv..<\/p>\n<p>Selvom det kan v\u00e6re fristende at opregne endnu flere af de lidet flatterende sager, der har pr\u00e6get scenen og i h\u00f8j grad debatten b\u00e5de i medierne og p\u00e5 gadeplan, vil denne kronik i h\u00f8jere grad dreje sig om nogle gode og velmente r\u00e5d om det fremadrettede samarbejde.<\/p>\n<p><strong>God regeringsf\u00f8relse<\/strong><\/p>\n<p>Rettidig og demokratisk borgerinddragelse er et vigtigt element i god regeringsf\u00f8relse. Det der er foreg\u00e5et p\u00e5 det felt det sidste \u00e5r ligner mere borgerunddragelse, end noget andet. \u201dVi har folkets mandat\u201d, hedder det sig. Der er en lang r\u00e6kke af eksempler p\u00e5 at de h\u00f8jlydte erkl\u00e6ringer om at ville lytte til alle, ikke er blevet indfriet. Man skal v\u00e6re meget d\u00f8v for ikke at h\u00f8re de mange og voldsomme protester der er kommet fra alle sider i samfundet.<\/p>\n<p><i>Derfor skal vi samarbejde om at udvikle metoder og praksis i, hvordan inddragelse og h\u00f8ringer bliver b\u00e5de formaliseret og gennemf\u00f8rt. Det kan medvirke til at skabe den politiske stabilitet det giver n\u00e5r man f\u00f8ler sig h\u00f8rt og n\u00e5r man kan g\u00f8re sin indflydelse g\u00e6ldende. Det kunne forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 medvirke til lidt mindre politikerlede end tilf\u00e6ldet er i dag.<\/i><\/p>\n<p><strong>Konstruktiv opposition<\/strong><\/p>\n<p>Hos Inuit Ataqatigiit har vi et stort \u00f8nske om og vilje til at indg\u00e5 langsigtede aftaler p\u00e5 afg\u00f8rende omr\u00e5der. Det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig at der pr\u00e6senteres langsigtede og sammenh\u00e6ngende planer \u2013 det har vi desv\u00e6rre indtil nu ikke set s\u00e6rlig meget af. Vi er mere end villige til at diskutere langsigtede planer med Naalakkersuisut, og vi vil meget gerne se nogle forslag. Konstruktiv oppositionspolitik er ikke kun at kritisere den siddende regering, men ogs\u00e5 i h\u00f8j grad at medvirke til at de beslutninger der bliver taget, sker p\u00e5 velovervejet og sagligt grundlag. Inuit Ataqatigiit arbejder aktivt og konstruktivt b\u00e5de under og imellem Inatsisartuts samlinger. Ikke mindst i fagudvalgene yder vi en stor indsats, uanset at vi synes at der ikke bliver lyttet nok til vore synspunkter og de mange konstruktive, og ikke obstruktive, forslag vi stiller.<\/p>\n<p><i>Vi har stillet konkrete forslag om, hvordan Inatsisartut kan vedtage mere demokratiske m\u00e5der at fordele magten p\u00e5.<\/i><\/p>\n<p><strong>Man holder \u00e5ndedr\u00e6ttet tilbage<\/strong><\/p>\n<p>Arbejdsl\u00f8sheden vokser med alarmerende hastighed. Is\u00e6r er der grund til alvorlig bekymring n\u00e5r man ser p\u00e5 ungdomsarbejdsl\u00f8sheden, kombineret med den stadig alt for lille andel af unge som gennemf\u00f8rer en kompetencegivende uddannelse. Det er, alt andet lige, den st\u00f8rste trussel for velf\u00e6rdssamfundet, i dag og i morgen.<\/p>\n<p>Erhvervslivet og r\u00e5stofprojekterne er pr\u00e6get af stor usikkerhed. Der er stilstand i erhvervslivet, man holder \u00e5ndedr\u00e6ttet tilbage. Der skal mere gang i \u00f8konomien, der skal skabes nye arbejdspladser, Landskassen har behov for h\u00f8jere skatteindt\u00e6gter. Det kan kun ske ved at der bliver skabt nye aktiviteter i erhvervslivet, b\u00e5de i byerne og de mindre steder.<\/p>\n<p><i>Det er vigtigt at der sendes utvetydige signaler om hvilke betingelser og regler erhvervslivet kan regne med at arbejde under, gerne et godt stykke tid frem og derfor skal vi indg\u00e5 brede forlig om de v\u00e6sentligste omr\u00e5der. <\/i><\/p>\n<p><strong>Konfrontation &amp; Forsoning \u2013 splittelse eller sammenhold<\/strong><\/p>\n<p>Der har i alt for lang tid v\u00e6ret alt for meget fokus p\u00e5 ting og sager og forhold som skaber splittelse hos os. Der har v\u00e6ret enorm fokus p\u00e5 race, sprog, partitilh\u00f8rsforhold, enkeltsager og bygd eller by.<\/p>\n<p>Hvis vi vil have positive forventninger til vores f\u00e6lles fremtid, er det n\u00f8dvendigt at arbejde for sammenhold frem for splittelse. Ikke mindst mellem de forskellige befolkningsgrupper i vores eget samfund. Det siger sig selv at sproget former en del af vores identitet som folk, men ikke hele vores identitet. P\u00e5 det individuelle plan er det f\u00f8rst og fremmest vores personlige egenskaber, som mest af alt former b\u00e5de vores personlighed og identitet; og det er uanset race, nationalitet eller sprog. Man kan b\u00e5de v\u00e6re venlig eller konfrontationss\u00f8gende, p\u00e5 alle sprog.<\/p>\n<p>Naalakkersuisut og is\u00e6r deres leder har gjort det til sit varem\u00e6rke, at s\u00f8ge konfrontationen der hvor der er mulighed for det \u2013 og det er der jo stort set altid.<\/p>\n<p>Samtidig er en kommende forsoningskommission blevet markedsf\u00f8rt, som et stort og vigtigt politisk initiativ. Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er blevet; Hvem skal forsone sig med hvem, eller med hvad, hvordan og hvorfor?<\/p>\n<p><i>Derfor har vi alle sammen et stort behov for, at der bliver sat ord p\u00e5 samh\u00f8righed, samarbejde, f\u00e6llesskab. Der skal v\u00e6re et st\u00e6rkere fokus p\u00e5 hvad der samler os, end hvad der skiller os, b\u00e5de ind ad til og ud ad til.<\/i><\/p>\n<p><strong>Nye l\u00f8fter<\/strong><\/p>\n<p>Koalitionspartierne har p\u00e5 det seneste meldt ud med nye udspil, om at energipriserne skal s\u00e6nkes ved at omdanne Nukissiorfiit til et A\/S og ved at udskille Polaroil fra KNI. Huslejerne skal s\u00e6ttes ned og byggeriet skal blive billigere. Studiest\u00f8tten skal s\u00e6ttes op. Skatterne skal s\u00e6ttes ned for r\u00e5stofselskaberne. Alt sammen s\u00f8d musik i \u00f8rerne. Men striben af de nye varslede og de allerede vedtagne afgifter g\u00f8r det ikke!<\/p>\n<p>Samtidig er der som n\u00e6vnt indtr\u00e5dt en stilstand i erhvervslivet og \u00f8konomien, som g\u00f8r det sv\u00e6rt at se, hvor pengene til alle disse gode form\u00e5l skal komme fra. Mit g\u00e6t er at b\u00e5de en omdannelse af Nukissiorfiit og en udskillelse af Polaroil vil g\u00f8re det dyrere, i hvert fald for de mindre lokalsamfund.<\/p>\n<p>Det ligner til forveksling nye valgl\u00f8fter fra koalitionen &#8211; som om der var valgkamp.<\/p>\n<p><i>M\u00e5ske Naalakkersuisut i f\u00f8rste omgang skulle koncentrere sig om at indfri de valgl\u00f8fter der allerede blev givet da koalitionen underskrev deres aftale.<\/i><\/p>\n<table border=\"1\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"0\">\n<tbody>\n<tr>\n<td bgcolor=\"white\" width=\"517\" height=\"574\">\n<table width=\"517\" border=\"1\" cellspacing=\"0\" cellpadding=\"0\">\n<tbody>\n<tr>\n<td>\n<div>\n<p><strong>FAKTABOKS<\/strong><\/p>\n<p>Valg: 12. marts 2013<\/p>\n<p>Nyt Naalakkersuisut v\u00e6lges den 5. april 2013 med 8 medlemmer, fordi man mente at det var spild af penge at have 9 medlemmer.<\/p>\n<p>Koalitionen m\u00f8nstrer 18 medlemmer af Inatsisartut og der bliver indg\u00e5et teknisk samarbejde med Demokraterne. Oppositionen m\u00f8nstrer13 medlemmer, inkl. Demokraterne.<\/p>\n<p>Lars Math\u00e6ussen, som har afl\u00f8st Nikku Olsen, skifter fra Partii Inuit til Siumut.<\/p>\n<p>Partii Inuit og Mette Lynge ryger ud af Naalakkersuisut-koalitionen.<\/p>\n<p>Hans Enoksen g\u00e5r ud af Siumut og stifter sit eget parti.<\/p>\n<p>Naalakkersuisoq Nr. 9 \u2013 Siverth K. Heilmann bliver indsat.<\/p>\n<p>Naalakkersusioq Nr. 10 \u2013 Kim Kielsen bliver indsat.<\/p>\n<p>Karl Lyberth tr\u00e6der ud af Naalakkersuisut.<\/p>\n<p>Naalakkersuisoq Nr. 11 \u2013 Finn Karlsen bliver indsat.<\/p>\n<p>Marts 2014:<\/p>\n<p>Koalitionen m\u00f8nstrer nu 16 medlemmer, mens oppositionen har 15 mandater i alt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tillykke med det f\u00f8rste \u00e5r &amp; velkommen til virkeligheden Der er grund til at \u00f8nske Naalakkersuisut-koalitionen, eller det der er tilbage af den, tillykke med at have overlevet det f\u00f8rste \u00e5r. Fra dag 1 var der nok ikke mange der troede p\u00e5, eller endsige \u00f8nskede, at den ville overleve s\u00e6rligt mange m\u00e5neder. Og velkommen til [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5984","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5984","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5984"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5984\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5985,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5984\/revisions\/5985"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5984"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5984"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5984"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}