{"id":5898,"date":"2013-09-17T16:18:16","date_gmt":"2013-09-17T16:18:16","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/aabningstale-af-kuupik-v-kleist\/"},"modified":"2024-07-14T20:45:45","modified_gmt":"2024-07-14T20:45:45","slug":"aabningstale-af-kuupik-v-kleist","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/aabningstale-af-kuupik-v-kleist\/","title":{"rendered":"\u00c5bningstale af Kuupik V Kleist"},"content":{"rendered":"<p>17. september 2013<\/p>\n<p>Kuupik Vandersee Kleist<\/p>\n<p><strong>\u00c5bningstale Formanden for Naalakkersuisut<\/strong><\/p>\n<p>Formand for Naalakkersuisut\u00a0&amp; Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender)<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Efter n\u00e6sten et helt \u00e5r hvor vi ikke har v\u00e6ret samlet til m\u00f8de i Inatsisartut er det et dejligt gensyn at m\u00f8des her i salen igen. Vi er i Inuit Ataqatigiit parate til at indlede et godt samarbejde her under efter\u00e5rssamlingen, og vi er sp\u00e6ndte og forventningsfulde omkring et frugtbart samarbejde med b\u00e5de de genvalgte medlemmer fra forrige valgperiode og ikke mindst alle de nye medlemmer.<\/p>\n<p>Trods det faktum at vi ikke i helhed er enige i indholdet af talen afholdt Naalakkersuisut\u2019s Formand fredag d. 13. september i anledning af \u00e5bningen af Inatsisartut\u2019s efter\u00e5rssamling \u00f8nsker jeg at indlede med de omr\u00e5der, hvor vi er enige og hvor vi kan er villige til at st\u00f8tte de m\u00e5l, der er afstukket i talen.<\/p>\n<p>Vi er glade for det klare udsagn om den manglende accept af eksistensen af de mange forskellige former for misbrug her i vores land. Prim\u00e6rt det klare sprog omkring misbrug af vore b\u00f8rn er noget vi alle m\u00e5 tage til os og udtrykke det tydeligt, da det er totalt uacceptabelt og fordi alle b\u00f8r vide det.<\/p>\n<p>Vi byder fra Inuit Ataqatigiit tilbuddet om behandling af voksne med senf\u00f8lger efter oplevelser med misbrug som b\u00f8rn velkommen. Forskellige unders\u00f8gelser har siden 2004 p\u00e5peget eksistensen af mange tilf\u00e6lde af misbrug. Det var baggrunden for at vi i 2009 etablerede meeqqat illuat\u00a0\u201dSaaffik\u201d. Da vi etablerede huset som et videnscenter har det v\u00e6ret planen, at arbejdet efter den f\u00f8rste periode med b\u00f8rnene ogs\u00e5 skulle spredes ud til de voksne.<\/p>\n<p>Efter s\u00e5ledes at have indledt mit indl\u00e6g skal jeg g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at vi ikke betragter Naalakkersuisut\u2019s Formands tale som fyldestg\u00f8rende, tv\u00e6rtimod er vi skuffede. Sagen er den, at vi udover de bem\u00e6rkninger jeg fremsatte i starten ellers har behov for klare meldinger\u00a0p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der. Ikke alene i Inatsisartut, men i hele samfundet l\u00e6nges vi efter at f\u00e5 klare meldinger om hvilken retning koalitionen \u00f8nsker at g\u00e5. Det er netop i disse \u00e5r, hvor vores \u00f8konomiske situation er s\u00e5 usikker og utryg, og hvor arbejdsl\u00f8sheden har n\u00e5et nye h\u00f8jder at det er s\u00e5 n\u00f8dvendigt at vide hvor vi st\u00e5r og hvad man p\u00e5t\u00e6nker at g\u00f8re.<\/p>\n<p>Vi \u00f8nsker alle en god regeringsf\u00f8relse med grundlag i en retf\u00e6rdig fordelingspolitik. Imidlertid skete der det umiddelbart efter valget og efter regeringsdannelsen, at koalitionen vendte tilbage til de gamle tilstande og handlem\u00e5der, som vi troede var fortid \u2013 hovsa-l\u00f8sninger fra dag til dag, uforst\u00e5elige ans\u00e6ttelser og afskedigelser, som gav anledning til utryghed og en tydelig ulyst til at forklare sig offentligt og en udpr\u00e6get lukkethed over for befolkningen.<\/p>\n<p>Dette er naturligvis utilfredsstillende, men samtidig ogs\u00e5 ganske \u00e6rgerligt, da vi i Inuit Ataqatigiit \u2013 trods det, at vi er opposition til Naalakkersuisut \u00f8nsker at vort land fungerer optimalt i henseende til den politiske og \u00f8konomiske udvikling, og at vi som en samlet befolkning er sammen om at forest\u00e5 det bedst mulige samarbejde.<\/p>\n<p>Udviklingen kr\u00e6ver en stabil og trov\u00e6rdig h\u00e5ndtering af den politiske dagsorden, evnen til at tr\u00e6ffe beslutninger og ikke mindst et trov\u00e6rdigt grundlag for de beslutninger, der m\u00e5 tr\u00e6ffes.<\/p>\n<p><strong>Nye arbejdspladser og r\u00e5stofudviklingen<\/strong><\/p>\n<p>Vi er i Inuit Ataqatigiit helt enige med Naalakkersuisut i n\u00f8dvendigheden af at agere overfor arbejdsl\u00f8sheden, som aldrig har v\u00e6ret st\u00f8rre end i dag.<\/p>\n<p>Gennem for\u00e5rets valgkamp til Inatsisartut har sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring vore r\u00e5stoffer fyldt meget og har delt vandene, og mest af alt er der ingen tvivl om, at Naalakkersuisut\u2019s m\u00e5l om at kunne udvinde mineraler med indhold af farlige radioaktive stoffer har haft betydelige konsekvenser for opstarten af hele r\u00e5stofvirksomheden her i landet. Der hersker en voldsom usikkerhed p\u00e5 dette omr\u00e5de.<\/p>\n<p>Den del af Formandens \u00e5bningstale, hvor r\u00e5stofomr\u00e5det bliver ber\u00f8rt giver anledning\u00a0tilfrems\u00e6ttelse af en lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis jeg i dag blot skal omtale nogen af dem drejer det sig om f\u00f8lgende:<\/p>\n<p>Det siges i talen at man har indg\u00e5et en aftale med London Mining omkring den nye afgift\u00a0den s\u00e5kaldte \u2019royalty\u2019. Hvad st\u00e5r der mon i den aftale? Hvordan vil man forvalte denne ordning? Vil man fasts\u00e6tte en afgift baseret p\u00e5 v\u00e6gten af de udvundne mineraler eller vil man g\u00f8re det p\u00e5 basis af deres v\u00e6rdi? Vil den \u00f8konomiske v\u00e6rdi som tilfalder os stige i omfang eller vil den falde? Vil man minimere andre afgifter og skatter? Hvilke\u00a0del af indt\u00e6gterne skal vi dele med Danmark? Vil disse tiltag have en positiv indvirkning p\u00e5 jagten efter investorer? Hvorn\u00e5r forventes det\u00a0at udvindingen\u00a0af jernmalm vil blive p\u00e5begyndt?<\/p>\n<p>Andre sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad er \u00e5rsagen til hastv\u00e6rket omkring en beslutning om udvinding og eksport af r\u00e5stoffer med radioaktivt indhold?<\/p>\n<p>Hvad er baggrunden for at prioritere beslutningen frem for at foretage en informationskampagne \u00a0\u2013 ville det ikke v\u00e6re mere form\u00e5lstjenligt at foretage en grundig gennemgang og unders\u00f8gelse af projekterne og gennemf\u00f8re informationsarrangementer, f\u00f8r beslutningen tr\u00e6ffes?<\/p>\n<p>Partierne her og medlemmerne af Inatsisartut bliver spurgt, hvorvidt vi kan st\u00f8tte tanken om at gennemf\u00f8re en vejledende folkeafstemning blandt borgerne i Sydgr\u00f8nland. Hertil skal vi fra Inuit Ataqatigiit blot svare:\u00a0<strong>Nej, ellers tak!<\/strong><\/p>\n<p>Vil det v\u00e6re s\u00e5dan n\u00e6ste gang, at man &#8211; hvis der fx. i Uummannaq\u2019s omegn skal iv\u00e6rks\u00e6ttes udvinding af r\u00e5stoffer med radioaktivt indhold alene vil sp\u00f8rge Uummannaq-borgerne og borgerne i distriktet omkring Uummannaq? Lad os forestille os, at de siger ja, mens borgerne i Sydgr\u00f8nland siger nej; vil man da tillade udvinding af r\u00e5stoffer med radioaktivt indhold i Uummannaq-omr\u00e5det og vil man forbyde det i Sydgr\u00f8nland? Vi er i Inuit Ataqatigiit af den overbevisning at i det tilf\u00e6lde af at man vil udvinde uran eller andre r\u00e5stoffer med indhold af radioaktive stoffer m\u00e5 v\u00e6re et anliggende for hele befolkningen og s\u00e5ledes v\u00e6re genstand for en beslutning taget ogs\u00e5 af hele befolkningen. Vi \u00f8nsker ogs\u00e5 at v\u00e6re en del af n\u00e6rdemokratiet, og dette opr\u00e5b skal ikke blot v\u00e6re et tomt slogan!<\/p>\n<p><strong>Kuannersuit<\/strong><\/p>\n<p>P\u00e5 globalt plan er et af de mest uranholdige omr\u00e5der at finde i Narsaq-omr\u00e5det. Gennem udvinding af sj\u00e6ldne jordarter vil produktionen af uran som et s\u00e5kaldt biprodukt lede frem til, at vort land \u00a0indfinder sig i r\u00e6kken af uraneksporterende lande.<\/p>\n<p>Efter min mening m\u00e5 Naalakkersuisut indr\u00f8mme, at man i forbindelse med Kuannersuaq-projektet agter at udvinde uran. Sagen er jo den at hvis man \u00f8nsker at h\u00f8ste en fortjeneste i \u00e9t af de globalt st\u00f8rste uranforekomster i verden, s\u00e5 hedder det uranudvinding. Ligeledes vil en eventuel uranudvinding i Kuannersuit betyde at stedet vil v\u00e6re det uranudvindingsomr\u00e5de i verden, der ligger n\u00e6rmest en beboet by.<\/p>\n<p>Vi er fristet til at frems\u00e6tte endnu en lang r\u00e6kke andre foresp\u00f8rgsler, eftersom vi finder at der er s\u00e5 mange uafklarede tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5l, som tr\u00e6nger til afklaring. Vi vil imidlertid vende tilbage til disse omr\u00e5der p\u00e5 et tidspunkt hvor Inatsisartut har r\u00e5stofomr\u00e5det p\u00e5 dagsordenen.<\/p>\n<p><b>Storskalaprojekter<\/b><\/p>\n<p>Sidste \u00e5r var det nok et af de mest omdiskuterede og mest kontroversielle omdrejningspunkter i ikke alene den hjemlige politiske debat, at vi gennemf\u00f8rte en rammelovgivning omkring storskalaprojekterne. Ledende medlemmer af den nu siddende koalitionsregering anvendte p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt alle deres v\u00e5ben og alt deres krudt med det form\u00e5l at vise deres modstand. Flertallet i Inatsisartut vedtog imidlertid efter f\u00e6lles forhandlinger det fremlagte lovforslag.<\/p>\n<p>Til denne efter\u00e5rssamling har Naalakkersuisut fremsat en r\u00e6kke \u00e6ndringsforslag til denne lov. Disse \u00e6ndringsforslag m\u00e5 siges at v\u00e6re af mindre omfang, og de kunne have v\u00e6ret afhandlet under de forhandlinger, der fandt sted sidste \u00e5r. Vi vil i Inuit Ataqatigiit formentlig uden st\u00f8rre problemer kunne tilslutte os de fremlagte \u00e6ndringsforslag.<\/p>\n<p>Naalakkersuisut har f\u00f8rst fremlagt deres lovforslag til Inatsisartut inden for de sidste par dage, og h\u00f8ringsfristen har v\u00e6ret fastsat til d. 13. september. Her kan vi blot konstatere, at den tildelte tid til en offentlig debat har v\u00e6ret yderst begr\u00e6nset.<\/p>\n<p>De signaler der er fremkommet siden efter\u00e5ret sidste \u00e5r har givet anledning til megen forvirring, ligesom vi i dag ser at der hersker megen forvirring omkring de erhvervspolitiske og \u00f8konomiske m\u00e5ls\u00e6tninger.<\/p>\n<p><strong>Gr\u00f8nlands \u00f8konomi<\/strong><\/p>\n<p>Vi skal have en debat om Naalakkersuisut\u2019s finanslovsforslag \u00e9n af de n\u00e6rmeste dage, og vi takker for invitationen og gl\u00e6der os til forhandlingerne med Naalakkersuisut om finansloven. Imidlertid \u00f8nsker vi her under \u00e5bningsdebatten at pege p\u00e5 2 omr\u00e5der, som fortjener opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n<p>Som det f\u00f8rste kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke acceptere, at man ensidigt har \u00e6ndret p\u00e5 den aftale, der allerede var indg\u00e5et mellem kommunerne og Naalakkersuisut om fordelingen af de kommunale midler for n\u00e6ste \u00e5r. Trods vores uvilje til mistanke er det p\u00e5faldende, at man laver en beslutning uden at indg\u00e5 en aftale med kommunen med en Inuit Ataqatigiit-borgmester. Dette m\u00e5 betegnes som et bagholdsangreb. Kommuneqarfik Sermersooq d\u00f8jer ogs\u00e5 med store \u00f8konomiske udfordringer og er i en situation, hvor ikke mindst byerne i Vestgr\u00f8nland og hele \u00d8stgr\u00f8nland k\u00e6mper med store problemer p\u00e5 erhvervsomr\u00e5det og mange andre omr\u00e5der, hvor en \u00f8konomisk styrke er n\u00f8dvendig.<\/p>\n<p>Vi har ud over skatterne en landsd\u00e6kkende udligningsordning, som er indf\u00f8rt som et redskab til at udligne de \u00f8konomiske vilk\u00e5r i hele landet. Gennem de forl\u00f8bne \u00e5r har den forrige koalition vedblivende fremlagt forslag til en \u00e6ndring af ordningen, hvilket dog ikke har m\u00f8dt nogen interesse hos kommunerne og specielt hos den dav\u00e6rende opposition. Dog er vi i Inuit Ataqatigiit vedblivende af den opfattelse, at der m\u00e5 arbejdes videre med sp\u00f8rgsm\u00e5let, da det under alle omst\u00e6ndigheder vil v\u00e6re mere retf\u00e6rdigt end at foretage et kunstgreb, hvor man med \u00e9t slag fratager en af parterne dets \u00f8konomiske midler for at bruge dem som et hold k\u00e6ft-bolsje til de andre. Den udbredte ulighed her i landet kan ikke fjernes ved smarte \u00f8velser fra dag til dag. Tv\u00e6rtimod kan vi alene som et helt samfund i enighed gennem store nyordninger og nyt\u00e6nkning begynde at n\u00e6rme os en lighed for alle dele af samfundet.<\/p>\n<p>Vedr\u00f8rende den \u00f8konomiske situation er det andet omr\u00e5de jeg i dag vil pege p\u00e5 situation omkring skattefradragsforholdene af renter ved l\u00e5n til husk\u00f8b (opf\u00f8relse af huse, k\u00f8b af bolig). I forbindelse med vedtagelsen af finansloven i fjor nedsatte vi dette fradrag fra 100% til 90% med det form\u00e5l at formindske ydelsen fra alle skattebetalende borgere og for at beskytte de mindre bemidlede. Nu \u2013 mindre end et \u00e5r efter \u2013 vil man vende tilbage til den gamle ordning til fordel for de bedre bemidlede og sk\u00e6re ned p\u00e5 de indt\u00e6gter, som Landskassen ellers ville have f\u00e5et tildelt. En s\u00e5dan fremgangsm\u00e5de kan ikke kaldes retf\u00e6rdig, og den baner s\u00e5ledes heller ikke vejen for en st\u00f8rre lighed i adgangen til mere ens levevilk\u00e5r. \u00a0I den forbindelse er meldingen Det \u00d8konomiske R\u00e5d ikke overraskende.<\/p>\n<p>Vi f\u00f8ler et p\u00e5tr\u00e6ngende behov for at f\u00e5 at vide, hvorledes man agter at realisere form\u00e5let om at forbedre forholdene for de mindre bemidlede.<\/p>\n<p><strong>Fiskeriet<\/strong><\/p>\n<p>Gennem de sidste mange \u00e5r har vi arbejdet p\u00e5 grundlaget for en fornyelse af fiskeriloven, og ved afslutningen og de sidste \u00f8velser, som allerede er p\u00e5begyndt er man begyndt at skrue tiden tilbage, hvilket ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de kan kaldes fornuftigt.<\/p>\n<p>Denne retr\u00e6te til fortidens dispositioner er en fremgangsm\u00e5de, som indeb\u00e6rer risiko for en forringelse af \u00f8konomien bag vort fiskeri, som stadig den dag i dag er vort lands v\u00e6sentligste indt\u00e6gtskilde, hvilket vi i Inuit Ataqatigiit ikke kan g\u00e5 med til.<\/p>\n<p>Op mod 90% af de\u00a0aktive produktionssteder ejes i\u00a0dag af borgere, som er ud\u00f8vere af fiskeri som deres erhverv. Det vil derfor uden en grundig unders\u00f8gelse af konsekvenserne v\u00e6re et forfejlet signal at p\u00e5begynde en adskillelse af producenterne og de aktive fiskere.<\/p>\n<p>Uden at finde en bedre metode har man opgivet reglerne for en tilpasning af det kystn\u00e6re fiskeri efter hellefisk, som er udarbejdet af fiskeriorganisationer og producenterne i f\u00e6llesskab, og vi m\u00e6rker i dag konsekvenserne heraf. Netop i disse dage lider hellefiskefiskerne i Nordgr\u00f8nland under dette &#8211; uden at man hidtil har fundet en m\u00e5de at tackle problemet p\u00e5.<\/p>\n<p>Form\u00e5let med udstedelse af kvartalsvise meddelelser om det kystn\u00e6re hellefiskefiskeri er at begr\u00e6nse varigheden af de perioder sidst p\u00e5 \u00e5ret, hvor der ikke udstedes kvoter samt bevarelsen af arbejdspladser p\u00e5 fiskefabrikkerne i den st\u00f8rst mulige del af \u00e5ret. Denne fremgangsm\u00e5de er en fleksibel ordning, hvor producenterne og de aktive fiskere internt har mulighed for at n\u00e5 til enighed om eventuelle \u00e6ndringer i kvotetildelingerne. Vi er af den opfattelse at dersom man ikke har fundet frem til en bedre ordning g\u00f8r bedst i at vende tilbage til den g\u00e6ldende ordning, og derfra indf\u00f8re de forbedringer, der m\u00e5tte v\u00e6re behov for.<\/p>\n<p><strong>Arktisk R\u00e5d<\/strong><\/p>\n<p>Et af de varme emner gennem sommeren her i landet og udenlands var det gr\u00f8nlandske Naalakkersuisut\u2019s udmelding om afbrydelsen af samarbejdet inden for Arktisk R\u00e5d. Naalakkersuisut\u2019s argumentation for denne beslutning var manglende indflydelse samt den manglende adgang til at kunne deltage i alle m\u00f8der i R\u00e5dets regi. P\u00e5 trods af at \u00f8nsket om st\u00f8rre indflydelse er st\u00f8ttev\u00e6rdigt har vi allerede tidligere kritiseret den anvendte fremgangsm\u00e5de fra Inuit Ataqatigiit\u2019s side, idet det er vores overbevisning at vi b\u00f8r v\u00e6re meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 vores ageren og vores tilgang til det internationale samarbejde.<\/p>\n<p>Formanden for Naalakkersuisut meddelte for nylig at Gr\u00f8nland var vendt tilbage til samarbejdet i Arktisk R\u00e5d, og at vi dermed havde vundet en stor sejr \u2013 over svenskerne, danskerne, canadierne m.fl. Naturligvis er det vigtigt at vi igen er med i samarbejdet, og p\u00e5 den baggrund er vi glade for det. Efterf\u00f8lgende har vi vedholdende pr\u00f8vet at finde forklaringen p\u00e5, hvorledes vi er kommet til at st\u00e5 st\u00e6rkere internationalt og i Arktisk R\u00e5d \u2013 gennem en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l til Naalakkersuisut, gennem indhentning af informationer fra den danske regering og andre kanaler.<\/p>\n<p>Herunder har vi fra formanden for Naalakkersuisut bl.a. f\u00e5et oplyst, at der ikke er blevet lavet nye aftaler p\u00e5 skrift samt at man i forl\u00f8bet ikke har samarbejdet med vore stammefr\u00e6nder Inuit. Det eneste vi har p\u00e5 skrift, og som vi har modtaget og som er blevet rundsendt til alle medlemmerne, er fra den \u00f8verste administrative leder for det canadiske formandskab, hvor vedkommende redeg\u00f8r for, at der ikke er sket \u00e6ndringer i de hidtige rammer for samarbejdet.<\/p>\n<p>Med andre ord er der ikke sket nogen \u00e6ndringer \u2013 det st\u00e5r oven i k\u00f8bet, at det alene er suver\u00e6ne stater, der kan v\u00e6re medlemmer, og at alene disse staters flag samt de oprindelige folks organisationers logoer kan blive placeret p\u00e5 bordene under m\u00f8derne. Vi m\u00e5 forst\u00e5 det s\u00e5dan, at hvor vi og F\u00e6r\u00f8erne havde adgang til at anvende vore flag er dette nu ikke tilladt mere. Det efterlader os med det sp\u00f8rgsm\u00e5l: til hvilken nytte har det store rabalder fra Naalakkersuisut\u2019s side omkring nedfrysningen af deltagelse i Arktisk R\u00e5d v\u00e6ret? Hvor er den store sejr, der blev udr\u00e5bt s\u00e5 tydeligt? P\u00e5 hvilke m\u00e5der er vort lands status blevet \u00e6ndret? Det ville v\u00e6re ganske interessant at f\u00e5 svar p\u00e5 disse sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<p><strong>Sundhed<\/strong><\/p>\n<p>Vi kan naturligvis under ingen omst\u00e6ndighederacceptere at der\u00a0er\u00a0skoler, som er sundhedsfarlige. T\u00e6nker vi bare p\u00e5 skolen i Narsaq med radon-udslip er det ganske forst\u00e5eligt at befolkningen ikke kan acceptere det. Det arbejde, som Naalakkersuisut har igangsat omkring forebyggelse og fremme af folkesundheden, herunder den enkeltes eget ansvar, betragter vi som en forts\u00e6ttelse af vort arbejde. Vi har etableret Inuunerissarfiit med det form\u00e5l at fremme borgernes eget ansvar for deres helbred. Og det er netop disse omr\u00e5der &#8211; s\u00e5som varieret kost, rygning, misbrug af alkohol og euforiserende stoffer \u2013 som der skal fokuseres p\u00e5. Med andre ord Inuuneritta 1 og Inuuneritta 2. Det kan kun gl\u00e6de os at Naalakkersuisut vil videref\u00f8re det arbejde for borgernes sundhed, som vi har igangsat.<\/p>\n<p><strong>B\u00f8rn og unge<\/strong><\/p>\n<p>Gennem en r\u00e6kke \u00e5r har der v\u00e6ret gjort et arbejde for at skaffe faciliteter til b\u00f8rn og unge, som har v\u00e6ret ude i kriminalitet. Vi er i Inuit Ataqatigiit enige i at vi nu langt om l\u00e6nge har f\u00e6rdiggjort det n\u00f8dvendige lovgivningsarbejde vedr\u00f8rende disse unge og at vi nu kan etablere de fysiske rammer.<\/p>\n<p>Vi skal fra Inuit Ataqatigiit g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 at det arbejde for b\u00f8rn og unge, som vi har igangsat, sigter mod en forebyggelse mod at indg\u00e5 i en kriminel bane hos disse unge mennesker. En tidlig indsats i\u00a0den henseende er grundl\u00e6ggende\u00a0vigtig. Vi skal derfor opfordre Naalakkersuisut om at anvende hele den mekanisme, som allerede er p\u00e5 plads. Form\u00e5let er kun af det gode, hvorfor der er generel tilfredshed med denne fremgangsm\u00e5de.<\/p>\n<p><strong>Boligmanglen<\/strong><\/p>\n<p>P\u00e5 initiativ af Inuit Ataqatigiit er projektet med at udarbejde en rapport om boligmanglen blevet iv\u00e6rksat, og vi har ingen indvendinger mod at neds\u00e6tte en arbejdsgruppe. Vi skal dog minde om at vi kan skaffe husly til de boligl\u00f8se gennem opf\u00f8relse af boliger.<\/p>\n<p><strong>Handicappede<\/strong><\/p>\n<p>Vi betragter samarbejdet mellem LEV og Inooqat som helt naturligt. P\u00e5 samme m\u00e5de vil vi erkl\u00e6re os enige i planerne om dygtigg\u00f8relse af personale til handicappede, da dette allerede er indkorporeret i Startegien for B\u00f8rn og Unge.<\/p>\n<p><strong>NAKUUSA<\/strong><\/p>\n<p>Vi har lagt et stort arbejde i at f\u00e5 etableret det bedste samarbejde med UNICEF, og dette er lykkedes. Vi er s\u00e5ledes stolte over at vi efterf\u00f8lgende har f\u00e5et etableret NAKUUSA, og det gl\u00e6der os at Naalakkersuisut vil forts\u00e6tte vort arbejde og giver det dets st\u00f8tte.<\/p>\n<p><strong>Trafikomr\u00e5det<\/strong><\/p>\n<p>Struktureringen af vort fremtidige trafiksystem skal planl\u00e6gges med netop fremtiden for \u00f8je. Form\u00e5let med servicekontrakter m\u00e5 v\u00e6re at basere grundlaget for et rentabelt trafiksystem. Det er derfor et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vi skal etablere lufthavne blot for at etablere lufthavne, eller om det vil v\u00e6re mest fornuftigt at drive lufthavne d\u00e9r, hvor passagergrundlaget er til stede.<\/p>\n<p>Efter min opfattelse vil dette ogs\u00e5 skabe en konkurrencem\u00e6ssig situation i forhold til persontrafikken med billigere transportmuligheder som f\u00f8lge. De i dag eksisterende lufthavne og deres konkurrenceevne formindsker ikke og sigter heller ikke hen mod m\u00e6ngden af de servicekontrakter, der indg\u00e5s. Det vil v\u00e6re v\u00e6rd at unders\u00f8ge hvorledes f.eks. Diskobugten eller Sydgr\u00f8nland gennem etablering af korte landingsbaner kan h\u00f8ste af de muligheder, der vil opst\u00e5.<\/p>\n<p><strong>De \u00e6ldre<\/strong><\/p>\n<p>Gennem den hastige udvikling som vort samfund har v\u00e6ret igennem med fokus p\u00e5 \u00f8konomien har vi p\u00e5 mange omr\u00e5der fjernet blikket fra vore \u00e6ldre. Vore \u00e6ldre i dette land gives for ringe boligforhold, og det g\u00e6lder i hele landet. Vi m\u00e5 i h\u00f8jere grad i medmenneskelighedens navn prioritere, at vore \u00e6ldre kan tilbringe deres livs efter\u00e5r i omgivelser med udsigt til vores smukke natur. Forholdene de fleste steder er i dag ikke tilfredsstillende.<\/p>\n<p><strong>Flugten fra Gr\u00f8nland<\/strong><\/p>\n<p>Den gennem de sidste \u00e5r st\u00e6rkt voksende udrejse fra Gr\u00f8nland v\u00e6kker\u00a0b\u00e5de\u00a0sorg og \u00e6rgrelse. Hvis vi bare t\u00e6nker p\u00e5, at vi bliver f\u00e6rre og f\u00e6rre m\u00e5 denne situation siges at v\u00e6re dybt alvorlig. Det er vort h\u00e5b at Inuit Ataqatigiit\u2019s debatopl\u00e6g til denne samling vil give inspiration til en tilbundsg\u00e5ende diskussion, og at vi ikke mindst her i Inatsisartut vil n\u00e5 frem til at kunne pege p\u00e5 de helt n\u00f8dvendige initiativer, der kr\u00e6ves i dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. \u00c5rsagen til at en voksende m\u00e6ngde af mennesker forlader landet, har mangfoldige forklaringer, og p\u00e5 den anden ligger sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvor attraktivt vort land er, og vi har alle en pligt til netop at g\u00f8re det attraktiv for vore unge, der har gennemg\u00e5et en uddannelse at vende hjem igen.<\/p>\n<p>Kan vi ikke s\u00e6tte kursen om med hensyn til den voksende udrejselyst ser vores f\u00e6lles fremtid m\u00f8rkere ud, s\u00e5 lad os\u00a0i\u00a0f\u00e6llesskab s\u00e6tte vores kurs mod en lysere fremtid.<\/p>\n<p><strong>Afslutning<\/strong><\/p>\n<p>Hvis vi \u00f8nsker at g\u00f8re horisonten for vort lands fremtid lysere og \u00f8ge vort f\u00e6lles h\u00e5b m\u00e5 Naalakkersuisut komme frem med reelle bud p\u00e5 dette baseret p\u00e5 et realistisk grundlag.\u00a0Viljen til samarbejde m\u00e5 v\u00e6re mere synlig, da situationen jo er den, at de forest\u00e5ende opgaver og de foreliggende store udfordringer kr\u00e6ver at vi arbejder sammen og er n\u00f8dsagede til at kunne m\u00f8de hinanden et eller andet sted p\u00e5 halvvejen. Sker det ikke vil skillelinierne mellem os vokse sig endnu st\u00f8rre, vi vil blive tappet for endnu flere kr\u00e6fter og vores evner og muligheder for at kunne l\u00f8fte i samlet flok vil blot blive mindre og mindre.<\/p>\n<p>Som jeg tidligere har sagt sidder vi\u00a0i\u00a0Inuit Ataqatigiit som opposition\u00a0med en konstruktiv arbejdsform med hensyn til borgernes velf\u00e6rd og nytte, vi vil arbejder for stadige forbedringer af vort lands \u00f8konomi og etableringen af nye arbejdspladsen. P\u00e5 disse omr\u00e5der vil vi helhjertet st\u00f8tte alle gode initiativer, og samtidig vil vi modarbejde tiltag, der m\u00e5tte v\u00e6re til hindring for fremskridt for alle borgere i landet.<\/p>\n<p>Vi \u00f8nsker at opfordre Naalakkersuisut til at p\u00e5tage sig en mere \u00e5bent ansigt udadtil.\u00a0Virkeligheden er jo ikke s\u00e5dan, at i det \u00f8jeblik man er folkevalgt og er blevet tildelt magten, ja \u2013 s\u00e5 kan andre ikke stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved \u00e9ns manerer. Magt medf\u00f8rer store og vigtige pligter.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>17. september 2013 Kuupik Vandersee Kleist \u00c5bningstale Formanden for Naalakkersuisut Formand for Naalakkersuisut\u00a0&amp; Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender) &nbsp; Efter n\u00e6sten et helt \u00e5r hvor vi ikke har v\u00e6ret samlet til m\u00f8de i Inatsisartut er det et dejligt gensyn at m\u00f8des her i salen igen. Vi er i Inuit Ataqatigiit parate til at indlede et godt samarbejde [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5898","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5898"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5899,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5898\/revisions\/5899"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}