Valget er overst\u00e5et. Folket har talt og sammensat et nyt Inatsisartut. Jeg vil gerne benytte dette vagtskifte til at g\u00f8re status over den forl\u00f8bne valgperiode. Det skylder jeg ikke alene befolkningen, men ogs\u00e5 den omverden, der n\u00f8je f\u00f8lger den politiske udvikling i Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Sv\u00e6re begyndelsesbetingelser<\/strong><\/p>\n Fire \u00e5r er ingen tid, hvis man b\u00e5de skal rette op p\u00e5 tidligere tiders politik og samtidig l\u00e6gge rammerne til rette for en langsigtet reform af samfundet.<\/p>\n Skal vi give et nogenlunde n\u00f8gternt billede af den forl\u00f8bne valgperiode, s\u00e5 m\u00e5 vi erindre os de begyndelsesbetingelser, der forel\u00e5 i 2009.<\/p>\n Da vi tiltr\u00e5dte, havde der v\u00e6ret underskud i Landskassen flere \u00e5r i tr\u00e6k. Eksempelvis var der i 2009 et samlet underskud p\u00e5 ca. 1 mia.kr., og enhver kan jo se, at det ikke var de bedste betingelser til at starte med. Den positive \u00f8konomiske v\u00e6kst i perioden 2004-2008 var ikke drevet af en stigning i eksporten, men derimod af l\u00e5ntagning.<\/p>\n Det l\u00e5 dengang i kortene, at vejen frem hed en overordentlig stram \u00f8konomisk politik. Vi inds\u00e5 ret hurtigt, at det gjaldt om at f\u00e5 styr p\u00e5 de stigende offentlige udgifter. Der var ikke andet at g\u00f8re end at stramme op p\u00e5 det offentlige forbrug. Men igen, man kan ikke, som det tidligere styre gjorde det i sin tid, forts\u00e6tte med at tage l\u00e5n efter l\u00e5n i udlandet for at oppeb\u00e6re en kunstig skabt \u00f8konomisk v\u00e6kst.<\/p>\n Resten af historien kender vi jo. Med Skatte- og Velf\u00e6rdskommissionens bet\u00e6nkning fik vi belyst en r\u00e6kke styringsproblemer, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte handles p\u00e5 hvis vi skulle sikre et holdbart, levedygtigt velf\u00e6rdssamfund. Tingene h\u00e6nger jo sammen. Det var ganske enkelt helt n\u00f8dvendigt at danne os et samlet billede af de udfordringer, der ventede os forude.<\/p>\n Ledighed<\/strong><\/p>\n Den \u00f8konomiske afmatning i fiskeriet og i fiskeindustrien var en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til den stigende ledighed i de forl\u00f8bne \u00e5r. Statistikken viser klart et \u00f8get fiskeri efter rejer, hellefisk og krabber op til 2006-2008. Ingen tvivl om, at det skabte arbejdspladser ude p\u00e5 kysten. Men der var ikke tale om et b\u00e6redygtigt fiskeri, snarere tv\u00e6rtimod. Det dav\u00e6rende s\u00e5 stort p\u00e5 biologernes r\u00e5dgivning. Konsekvensen kender vi jo \u2013 det faldt i vort lod at sk\u00e6re ned p\u00e5 rejekvoterne \u00e5r efter \u00e5r s\u00e5 bestanden kunne f\u00e5 en chance for at komme sig igen. Det koster selvf\u00f8lgelig arbejdspladser. Men det afg\u00f8rende er, at det nu er lykkedes at g\u00f8re fiskeriet efter rejer i Vestgr\u00f8nland b\u00e6redygtigt, og f\u00e5 det anerkendt internationalt. Det er den vej, Gr\u00f8nland skal, ingen tvivl om det.<\/p>\n En anden v\u00e6sentlig faktor var de offentligt ejede aktieselskabers g\u00e6ldss\u00e6tning. Hvis nogen skulle have glemt det, s\u00e5 h\u00e6rgede den internationale finans- og g\u00e6ldskrise for fuld styrke, da vi tiltr\u00e5dte. For Gr\u00f8nlands vedkommende viste det sig, at Royal Greenland A\/S, landets flagskib, stod og manglede 500 mio. kr., fordi g\u00e6lden var blevet s\u00e5 stor, at l\u00e5ngiverne stillede st\u00f8rre krav til soliditeten. A\/S-erne havde da i 2009 en samlet nettorenteb\u00e6rende g\u00e6ld p\u00e5 3.508 mia. kr., mod 2.780 mia.kr. i 2007.<\/p>\n Det er som sagt begr\u00e6nset, hvad man kan udrette p\u00e5 fire \u00e5r. Den internationale lavkonjunktur har for alvor bidt sig fast, og er nu forst\u00e6rket af en global finansieringskrise, og alt tyder p\u00e5 at den kommer til at vare l\u00e6nge. Under s\u00e5danne omst\u00e6ndigheder er det ekstra sv\u00e6rt at s\u00e6tte noget i gang, der kunne ligne en \u00f8konomisk saltvandsindspr\u00f8jtning. Men vi var godt p\u00e5 vej.<\/p>\n Det lykkedes faktisk os at kn\u00e6kke ledighedskurven i 4. kvartal af 2012 og i 1. kvartal af 2013. Her i februar var der i alt 914 f\u00e6rre ledige p\u00e5 landsplan, og det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt alene af den grund, at det sker om vinteren. Hvorom alting er, s\u00e5 er det en kendsgerning, at str\u00f8mmen er vendt i den rigtige retning.<\/p>\n Vor f\u00f8rsteprioritet<\/strong><\/p>\n Hvis der er noget, vi gerne vil m\u00e5les p\u00e5, s\u00e5 er det p\u00e5 vore anstrengelser for at h\u00f8jne befolkningens uddannelsesniveau.<\/p>\n Statistikken giver et klart billede, nemlig at flere og flere tager erhvervsuddannelser og tager studentereksamen, men ogs\u00e5 at flere og flere g\u00e5r videre i uddannelsessystemet og tager videreg\u00e5ende uddannelser.<\/p>\n Der var s\u00e5ledes 4.300 studerende i gang pr. 1. oktober 2012. Det er rekord. I 2011 dimitterede 275 gr\u00f8nlandske elever fra de gymnasiale uddannelser. Det er en stigning p\u00e5 16 pct. i forhold til 2010. Der er alts\u00e5 tale om en betydelig stigning i \u00e5rene efter 2009. Og det er kvinderne, der viser vej.<\/p>\n Men det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er, set henover tid, hvorvidt uddannelsesniveauet stiger i den gr\u00f8nlandske befolkning \u2013 og hvor hurtigt d\u00e9t sker. Statistikken viser, at hver femte borger i Gr\u00f8nland ved udgangen af 2002 havde en uddannelse udover folkeskolen. Ved udgangen af 2011 var det hver fjerde. Og det var i den forl\u00f8bne valgperiode, det for alvor begyndte at rykke.<\/p>\n Det vigtigste m\u00e5lepunkt i forhold til uddannelsesniveau er imidlertid, internationalt set, 25 \u00e5rs alderen. Her viser det sig igen, at der er en stigende tendens i uddannelsesniveauet for hele befolkningen over 25 \u00e5r. Her er det igen kvinderne, der f\u00f8rer an.<\/p>\n For uddannelse handler ikke kun om h\u00f8jere l\u00f8n, gode pensioner, tryg ans\u00e6ttelse og udsyn, det handler i h\u00f8j grad om en bedre tilv\u00e6relse. Det har ogs\u00e5 meget med helbred at g\u00f8re.<\/p>\n Vi var helt p\u00e5 det rene med, at det skulle koste samfundet at satse stort p\u00e5 uddannelserne. Vi tilf\u00f8rte uddannelserne en r\u00e6kke midler til udvidelse af kapaciteter p\u00e5 uddannelsesinstitutionerne, renovering og byggeri af flere skolehjem og kollegier, blandt andet. Det gjorde vi, fordi uddannelse er et sikkert redskab i bek\u00e6mpelsen af fattigdom, ledighed og en livslang parkering p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster. Frugterne h\u00f8ster vi allerede nu, men det gode ved det hele er, at vi nu kan fornemme en ny \u00e5nd blandt ungdommen, en ny \u00e5nd pr\u00e6get af alvor og ambition om at g\u00f8re Gr\u00f8nland til et bedre land at leve i.<\/p>\n Et mere solidarisk Gr\u00f8nland<\/strong><\/p>\n Trods alle odds, lykkedes det os at mindske indkomstsk\u00e6vhederne her i landet. S\u00e5ledes viser nyeste tal, der belyser udviklingen fra 2007 til 2011, at bruttoindkomsterne i gennemsnit er steget med 2,8 pct. pr. \u00e5r p\u00e5 landsplan. Og det er faktisk borgerne i Qaasuitsup Kommunia, der har oplevet den h\u00f8jeste v\u00e6kst i perioden med en gennemsnitlig \u00e5rlig stigning p\u00e5 3,3 pct. Ja, jollefiskerne er faktisk den befolkningsgruppe, der har haft den kl\u00e6kkeligste \u201dl\u00f8nforh\u00f8jelse\u201d i denne periode, for nu at s\u00e6tte det hele i relief.<\/p>\n Nu kan det m\u00e5ske lyde lidt n\u00f8rdet, men jeg vil gerne have lov til at dokumentere, at indkomstforskellene er udj\u00e6vnet. Jeg v\u00e6lger at anvende den s\u00e5kaldte 80\/20-ratio, der m\u00e5ler forholdet mellem indkomstmassen for de 20 pct. med de st\u00f8rste indkomster og den samlede indkomst hos de 20 pct., der har de laveste indkomster.<\/p>\n Den s\u00e5kaldte 80\/20-ratio var p\u00e5 5,8 i 2008 og p\u00e5 5,2 i 2011. Det viser, at de \u00f8konomiske sp\u00e6ndinger i samfundet er mildnet i perioden. Sp\u00e6ndet mellem rig og fattig er l\u00f8snet en smule. Det modsatte ser vi jo ellers overalt i verden. I Danmark er kl\u00f8ften mellem rig og fattig blevet markant st\u00f8rre i samme periode. Den danske 80\/20-ratio var 3,6 i 2008 og 4,6 i 2011.<\/p>\n Mange kritiserede os for at v\u00e6re alt for forhippet p\u00e5 at skabe \u00f8konomisk v\u00e6kst, men bundlinjen er, at det haster med et \u00f8konomisk opsving, hvis vi fortsat skal have r\u00e5d til at besk\u00e6ftige os med de ting, der g\u00f8r os st\u00e6rkere og klogere, rigere og tryggere.<\/p>\n Den \u00f8konomiske udvikling<\/strong><\/p>\n N\u00e5r alt kommer til alt, er det \u00f8konomien, der t\u00e6ller. Det vil vi gerne ogs\u00e5 m\u00e5les p\u00e5.<\/p>\n Der var en st\u00e6rk \u00f8konomisk udvikling i 2011. Investeringsniveauet blev s\u00e6rdeles h\u00f8jt, dels som f\u00f8lge af en omfattende efterforskning efter olie og mineraler, dels som f\u00f8lge af et stigende niveau for mere almindelige investeringer i anl\u00e6g og fly. Der var desuden en betydelig indkomstfremgang i st\u00f8rstedelen af fiskeriet, idet priserne p\u00e5 fisk og skaldyr steg 20-30 pct. afh\u00e6ngigt af produktet, og fangstm\u00e6ngderne var svagt stigende.<\/p>\n Efterforskningsudgifterne efter h\u00e5rde mineraler er opgjort til knap 500 mio. kr. i b\u00e5de 2007 og 2008. I 2009 var de faldet til 300 mio. kr., men steg igen i 2010 til over 500 mio. kr.<\/p>\n Det kan ses p\u00e5 oms\u00e6tningen i brancherne. Statistikken viser tydeligt, at der var fremgang i oms\u00e6tningen. Det har ikke alene v\u00e6ret godt for Landskassen og kommunekasserne, men ogs\u00e5 for det private erhvervsliv.<\/p>\n Det kan ogs\u00e5 ses p\u00e5 bankernes \u00e5rsregnskaber. Gr\u00f8nlandsbanken kom s\u00e5ledes ud af 2012 med det bedste \u00e5rsregnskab nogensinde. Kursgevinster og en markant stigende udl\u00e5n til private og sm\u00e5 erhvervsvirksomheder er v\u00e6sentlige grunde til fremgangen, en fremgang p\u00e5 godt 72% i forhold til 2011.<\/p>\n Privat\u00f8konomien er ogs\u00e5 ved at komme p\u00e5 fode igen. Restancerne til det offentlige har gennem en l\u00e6ngere periode ligget relativt stabilt p\u00e5 omkring 1 mia.kr. I januar 2012 var det lykkedes at nedbringe restancerne til 850 mio. kr., og det g\u00e5r i den rigtige retning. Men der er lang vej igen.<\/p>\n Det korte af det lange er, at den gr\u00f8nlandske \u00f8konomi oplevede en positiv v\u00e6kst siden 2009, hvor der var en negativ v\u00e6kst. Realv\u00e6ksten i BNP var p\u00e5 4,9 pct. i 2010 og p\u00e5 3,2 pct. i 2011. Det skal ses i lyset af, at der var en negativ v\u00e6kst i 2009 p\u00e5 -2,7 pct.<\/p>\n Den store omstilling<\/strong><\/p>\n Udover uddannelse og \u00f8konomi vil vi gerne m\u00e5les p\u00e5 de resultater, der er opn\u00e5et i forhold til en omstilling af det gr\u00f8nlandske arbejdsmarked til det fremtidige erhvervsgrundlag.<\/p>\n \u00c5ret 2010 var historisk for Gr\u00f8nland med de f\u00f8rste offshore efterforskningsboringer i 10 \u00e5r.<\/p>\n Ogs\u00e5 inden for de h\u00e5rde mineraler var 2010 p\u00e5 mange m\u00e5der et rekord\u00e5r med en stor interesse for efterforskning efter h\u00e5rde mineraler. Det fortsatte ind i 2011, hvor samfundet ogs\u00e5 n\u00f8d godt af de fortsatte aktiviteter.<\/p>\n Vi lagde dengang op til, at der inden \u00e5r 2020 var mere end 5 aktive miner rundt p\u00e5 kysten. Og der var vitterligt et stort behov for at komme i gang. Vi gik i gang med, sammen med R\u00e5stofskolen, kommunerne og erhvervslivets organisationer, at opkvalificere landets virksomheder som underleverand\u00f8rer til r\u00e5stofsektoren. Der er s\u00e5ledes afviklet en r\u00e6kke kurser de seneste \u00e5r, og der er planlagt en r\u00e6kke kurser for i \u00e5r.<\/p>\n Andre tegn p\u00e5 en positiv samfundsudvikling<\/strong><\/p>\n Pladsen tillader ikke en samlet gennemgang af samfundsudviklingen siden 2009. Jeg vil dog gerne slutte denne kronik med at fremh\u00e6ve lidt mere hverdagsn\u00e6re ting, der belyser at befolkningen faktisk har f\u00e5et et bedre liv.<\/p>\n Det er gl\u00e6deligt, at der er sket et drastisk fald i forbruget af alkohol pr. person p\u00e5 hele 6,1 pct. fra 2010 til 2011. Faktisk drikker vi i gennemsnit mindre end danskerne nu. Det er et tegn p\u00e5, at afh\u00e6ngigheden af alkohol er p\u00e5 tilbagetog.<\/p>\n Med hensyn til kriminalitet, er det ogs\u00e5 gl\u00e6deligt, at formueforbrydelser, f.eks. tyveri, ogs\u00e5 er faldende. Det tyder p\u00e5, at der er ved at ske en holdnings\u00e6ndring til det bedre hos befolkningen og hjemme i stuerne.<\/p>\n Det private forbrug er stigende, ikke meget, men rimeligt efter omst\u00e6ndighederne.<\/p>\n Det er endvidere gl\u00e6deligt, at prisudviklingen har v\u00e6ret relativ stabil, is\u00e6r n\u00e5r man sammenligner over tid. Inflationen var nogenlunde stabil i \u00e5rene efter 2009 og steg med 2,0 pct. frem til 2011. Forel\u00f8bige tal tyder p\u00e5 at inflationen var 4,0 pct. i 2012. Det skal ses i lyset af, at inflationen var 6,8 pct. i 2007 og 1,7 pct. i 2009.<\/p>\n Hvorom alting, s\u00e5 var det vort hovedm\u00e5l at h\u00f8jne b\u00f8rn og unges trivsel. Den seneste unders\u00f8gelse om folkesundhed blandt skoleb\u00f8rn fra 2010 dokumenterer, at der er fremgang n\u00e5r det g\u00e6lder helbred og livskvalitet, kost og m\u00e5ltidsvaner, samt tandsundhed. Desv\u00e6rre er der langt vej endnu, n\u00e5r vi taler om forandringer til det bedre i forhold til rygning, fysisk aktivitet og mobning.<\/p>\n Alt i alt m\u00e5 jeg konkludere, at det tager tid at rette op p\u00e5 d\u00e5rligdomme og gamle vaner i samfundet. Men jeg er fortr\u00f8stningsfuld ved, at vi satte en positiv udvikling i gang p\u00e5 de omr\u00e5der, hvor vi kunne g\u00f8re en forskel. Det tilkommer ikke mig at vurdere, om vi kunne have gjort tingene p\u00e5 en anden, og helst en bedre, m\u00e5de, for sket et sket. Vi gjorde vort bedste, og m\u00e5ske gik tingene lidt alt for hurtigt engang imellem p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der, men det afg\u00f8rende er, at Gr\u00f8nland anno 2013 helt sikkert er en anden, end det Gr\u00f8nland vi overtog tilbage i 2009.<\/p>\n Kuupik V. Kleist<\/em><\/p>\n Partiformand, Inuit Ataqatigiit (IA)<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Valget er overst\u00e5et. Folket har talt og sammensat et nyt Inatsisartut. Jeg vil gerne benytte dette vagtskifte til at g\u00f8re status over den forl\u00f8bne valgperiode. Det skylder jeg ikke alene befolkningen, men ogs\u00e5 den omverden, der n\u00f8je f\u00f8lger den politiske udvikling i Gr\u00f8nland. Sv\u00e6re begyndelsesbetingelser Fire \u00e5r er ingen tid, hvis man b\u00e5de skal rette […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5862","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5862","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5862"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5862\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5863,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5862\/revisions\/5863"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5862"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5862"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5862"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}