{"id":5852,"date":"2013-03-10T15:57:08","date_gmt":"2013-03-10T15:57:08","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/indtaegter-fra-foerste-dag\/"},"modified":"2024-07-14T20:45:44","modified_gmt":"2024-07-14T20:45:44","slug":"indtaegter-fra-foerste-dag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/indtaegter-fra-foerste-dag\/","title":{"rendered":"Indt\u00e6gter fra f\u00f8rste dag"},"content":{"rendered":"

\"Kuupik<\/a> Vi tjener penge fra den f\u00f8rste dag, n\u00e5r et r\u00e5stofprojekt begynder. Der sker b\u00e5de i form af skat af medarbejdernes indkomst og virksomhedernes selskabsskat. Og det drejer sig ikke alene om det aktive r\u00e5stofselskab, men ogs\u00e5 de mange underleverand\u00f8rer, der er tilkoblet projektet. Deres medarbejdere betaler ogs\u00e5 indkomstskat \u2013 og underleverand\u00f8rerne skal ligeledes betale skat af overskuddet.<\/p>\n

I forhold til Selvstyreloven er royalty og andre selskabets beskatninger der kommer fra mine og olieindustrien, til deling mellem Danmark og Gr\u00f8nland (for Gr\u00f8nlands vedkommende til r\u00e5stoffonden) n\u00e5r disse overstiger 75 mio. hvorimod A-skat og andre underleverand\u00f8r relateret indt\u00e6gter tilfalder alene Landskassen.<\/p>\n

Et godt eksempel er Cairns pr\u00f8veboringer i 2010 og 2011. Begge \u00e5r gav boringerne et trecifret millionbel\u00f8b til vores f\u00e6lles kasse. Med andre ord indtjener vi penge allerede i efterforskningsfasen. Det kan vi kun v\u00e6re tilfredse med.<\/p>\n

I debatten om r\u00e5stoffer har der v\u00e6ret forskellige forslag til, hvordan vi kan beskatte selskaberne. En af de hyppigste, der er blevet er n\u00e6vnt, er royalty af m\u00e6ngder af mineraler der produceres, det vil sige en skat af selskabets oms\u00e6tning.<\/p>\n

I den sammenh\u00e6ng er det v\u00e6rd at huske p\u00e5, at vi ikke er en r\u00e5stofnation endnu (i \u00f8jeblikket har vi en aktiv guldmine i Sydgr\u00f8nland). Derfor skal man v\u00e6re forsigtig med at p\u00e5l\u00e6gge selskaberne \u00f8gede udgifter, inden de for alvor er kommet i gang.<\/p>\n

For n\u00e5r et r\u00e5stofselskab vurderer, hvilket land de vil etablere i, kigger de p\u00e5 projektets samlede omkostninger sat i forhold til de fremtidige indt\u00e6gter. Og i denne her sammenh\u00e6ng bliver vi n\u00f8dt til at skele til de lande, vi er i konkurrence med. Her viser en benchmark-analyse, som vi har f\u00e5et foretaget, at vores nuv\u00e6rende skatte- og afgiftsniveau er konkurrencedygtig. En position, der er v\u00e6rd at v\u00e6rne om.<\/p>\n

Me\"Ove<\/a>n en anden og vigtig ting at p\u00e5pege i denne sammenh\u00e6ng er, at der er meget f\u00e5 lande, der har indf\u00f8rt en royalty p\u00e5 selskabernes oms\u00e6tning. Og det er kendetegnende, at de lande, der opererer med en oms\u00e6tningsroyalty, er lande med adskillige \u00e5rtiers erfaring p\u00e5 omr\u00e5det, for eksempel Australien. Derfor vil det f\u00f8rst v\u00e6re relevant at overveje indf\u00f8rslen af en oms\u00e6tningsroyalty den dag, hvor vi er en etableret minenation.<\/p>\n

En anden og vigtig faktor i konkurrencen om r\u00e5stofselskabernes gunst er st\u00f8tte til etablering af den forn\u00f8dne infrastruktur. N\u00e5r r\u00e5stofselskaber kommer til vores land, skal de af egen lomme finansiere de infrastrukturm\u00e6ssige tiltag, der er n\u00f8dvendig. Hvis vi tager London Mining som eksempel, skal de selv st\u00e5 for byggeri af havn, vej og hele mineomr\u00e5det, inklusiv den camp, hvor medarbejderne skal bo. I andre minelande er der oparbejdet en praksis om, at det er landets offentlige sektor, der betaler udgifterne til etablering af ny infrastruktur, for eksempel Canada og Sverige.
\nMed andre ord: det betyder, vi skal have en langsigtet strategi som vi skal holde fast, indtil vi bliver enige om en ny langsigtet strategi.<\/p>\n

Kuupik Vandersee Kleist og Ove Karl Berthelsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi tjener penge fra den f\u00f8rste dag, n\u00e5r et r\u00e5stofprojekt begynder. Der sker b\u00e5de i form af skat af medarbejdernes indkomst og virksomhedernes selskabsskat. Og det drejer sig ikke alene om det aktive r\u00e5stofselskab, men ogs\u00e5 de mange underleverand\u00f8rer, der er tilkoblet projektet. Deres medarbejdere betaler ogs\u00e5 indkomstskat \u2013 og underleverand\u00f8rerne skal ligeledes betale skat […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5852","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5852","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5852"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5852\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5853,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5852\/revisions\/5853"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5852"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5852"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5852"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}