I vores land skal vi f\u00f8le et samv\u00e6r uden forskelsbehandling p\u00e5 baggrund af hudfarve, sprog, religion og andre forskelligheder. Vores forskelligheder med hver vores styrker og egenskaber er den st\u00f8rste kilde til styrke i vores vej til selvst\u00e6ndighed. P\u00e5 trods af forskelsbehandling af indbyggerne, ikke er et s\u00e6rsyn i andre lande, s\u00e5 skal ligev\u00e6rdighed v\u00e6re den f\u00f8lelse man m\u00f8der, n\u00e5r man ankommer til vores land, Nunarput.<\/p>\n
Vores egenart og vores syn p\u00e5 vores medmennesker- er en styrke som vi altid vil holde i h\u00e6vd, lige som andre minoriteter i verden. N\u00e5r man ankommer vort land og m\u00f8der os, s\u00e5 er vi hverken store eller mangfoldige, men vores identitet og tankegods giver os styrke. N\u00e5r alt f\u00f8les umuligt og man overv\u00e6ldes af sortsyn, s\u00e5 skal ideer og tanker kunne finde et forum til indbyrdes styrkelse. <\/p>\n
Det skal fra start af meldes at det vil v\u00e6re meget sv\u00e6rt at \u00e6ndre Inuit Ataqatigiits holdning om lige forhold i ans\u00e6ttelse og l\u00f8n mellem den lokale befolkning og tilkommende arbejdere.<\/p>\n
I punkt nummer 110 er det form\u00e5let at fremme udviklingen af den gr\u00f8nlandske \u00f8konomi for at fremme investeringslysten og realiseringen af s\u00e6rskilte projekter. At forbedre udviklingen af det gr\u00f8nlandske erhvervsliv, og for at udvikle den gr\u00f8nlandske \u00f8konomi, s\u00e5ledes, at afh\u00e6ngigheden af statens bloktilskud minimeres. Etablere nye erhvervsmuligheder, hvor der bliver skabt grundlag for en indtjening, der tjener begge parter, og skaber de lovgivningsm\u00e6ssige rammer om etableringerne.<\/p>\n
Jeg vil p\u00e5 vegne af Inuit Ataqatigiit takke Naalakkersuisut for at have fremsat denne store opgave til stillingtagen blandt Inatsisartut. Det er ganske givet, at det vil v\u00e6re vanskelligt at kunne indfri alles \u00f8nsker i herv\u00e6rende sag. Men p\u00e5 trods af det, er denne sag af s\u00e5 stor betydning for landets udvikling, at det m\u00e5 betegnes som v\u00e6rende et milep\u00e6l i landets nyere historie. Naalakkersuisut frems\u00e6tter forslaget til Inatsisartut, som ny \u00f8konomisk udviklingsmulighed for landet og befolkningen.
\nDen teknologiske udvikling er en af de v\u00e6sentligste \u00f8konomiske grundpiller i den globale \u00f8konomi. Hvis den teknologiske udvikling forts\u00e6tter i samme takt som i dag, vil eftersp\u00f8rgslen efter nye mineraler og miner v\u00e6re i stadig stigning. Dog er den globale \u00f8konomi tr\u00e6ngt, p\u00e5 grund af f\u00e5 leverand\u00f8rlande af strategiske mineraler, med det resultat at udviklingen af teknologierne er tr\u00e6ngt. Dette skyldes at den teknologiske udvikling fordrer flere miner og mineselskaber.<\/p>\n
Dette skyldes at flere, globalt set, centrale miner hurtigt er ved at n\u00e5 deres gr\u00e6nse for indhold. Vores lands mineralske rigdomme har \u00e5bnet \u00f8jnene op for omverdenen, da de mineralske rigdomme vil kunne sikre en forsat udvikling. P\u00e5 samme tid vil vores land og befolkningen nyde godt investeringerne og indt\u00e6gterne, der vil finansiere vores velf\u00e6rdssamfund.<\/p>\n
Det er en realitet at vores land for alvor er blevet en del af den globaliserede verden. Efter nedbruddet af den globale \u00f8konomi, er der sket omv\u00e6ltninger i den globale handel. Dette har to mere og mere betydelige konsekvenser for vores land.<\/p>\n
For det f\u00f8rste: Man vil hurtigst muligt stabilisere den globale \u00f8konomi igennem den teknologiske udvikling, og det betyder at der er en for\u00f8get interesse for vores mineralske rig-domme, der har en t\u00e6t tilknytning til den teknologiske udvikling. Det at verden har f\u00e5et \u00f8jnene op for vores rigdomme er udtrykt ved herv\u00e6rende lovforslag, der fordrer en politisk stillingtagen, da globaliseringen for alvor er rykket ind i vores liv som individer og som samfund.<\/p>\n
For det andet: Globaliseringen har medf\u00f8rt at handlen med de levende ressourcer har medf\u00f8rt at der i st\u00f8rre og st\u00f8rre grad fokuseres p\u00e5 b\u00e6redygtighed. Og det f\u00e5r selvf\u00f8lgelig en betydning for vores eksport af fisk. Der fokuseres p\u00e5 at sikre en b\u00e6redygtig og langtidsholdbar handel med omverdenen. <\/p>\n
Det er virkelighedsflugt at tro at man kan handle uden at afstemme med den globale virkelighed. Den nye udvikling g\u00f8r, at vi er n\u00f8dt til at v\u00e6re bevidste om og handle ud fra den globaliserede verden. Alle lande der g\u00e5r ind for samhandel, og g\u00e5r ind for en udvikling af erhvervene, er n\u00f8dt til at forholde sig til resten af de krav, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i resten af verdenen. Og her m\u00e5 Gr\u00f8nland som en del af det globaliserede verden, forholde sig som en del af samme.<\/p>\n
Det er uundg\u00e5eligt i den globaliserede samfund, at vi er n\u00f8dt til at give og tage p\u00e5 vores krav. Vi kan ikke holde fast p\u00e5 vores krav og i samme \u00e5ndedrag sige at hvis mineselskaberne ikke kan honorere vores krav, s\u00e5 kan de bare holde sig v\u00e6k. Hvis man har den holdning, s\u00e5 skal man ogs\u00e5 v\u00e6re klar til at pege p\u00e5 l\u00f8sningsmodeller for at kunne finansiere et finansielt s\u00e5rbart velf\u00e6rdssamfund. For vi er ikke langt fra de forhold, der vil g\u00f8re det s\u00e6rdeles vanskelligt at oprette holde velf\u00e6rdssamfundet.<\/p>\n
I l\u00f8bet af de kommende to \u00e5r er det estimeret at den gr\u00f8nlandske \u00f8konomi vil have en negativ v\u00e6kst p\u00e5 fire procentpoint. Og det p\u00e5 trods af en meget strammere forvaltning af finanserne i forhold til tidligere tider. Det er estimeret at den \u00e6ndrede demokrafiske sammens\u00e6tning i samfundet, med flere og flere \u00e6ldre, samtidigt med en faldende arbejdsstyrke, vil have den konsekvens at der om 15 \u00e5r vil v\u00e6re en negativ v\u00e6kstrate p\u00e5 16 procentpoint.<\/p>\n
Dette betyder at vi er n\u00f8dt til at spare p\u00e5 op imod \u00e9n milliard kroner om \u00e5ret. Med andre ord, hvis vi vil have samme serviceniveau, s\u00e5 vil udviklingen stoppe, vi vil v\u00e6re n\u00f8dt til at fokusere p\u00e5 vores omkostninger- uden at have r\u00e5d til det.<\/p>\n
Hvis vi ikke laver \u00e6ndringer, s\u00e5 kan vi ikke beholde vores nuv\u00e6rende velf\u00e6rdssamfund, og det p\u00e5 trods af, at der er v\u00e6sentlige omr\u00e5der, der tr\u00e6nger til forbedringer. Hvis vi skal kunne finansiere den ekstra milliard kroner, der er n\u00f8dvendig, s\u00e5 er minedrift ikke bare en smuk tanke. Tanken er n\u00f8dvendig, hvis man forholder sig ansvarligt i forhold til bare at kunne beholde nuv\u00e6rende velf\u00e6rd.<\/p>\n
Holdningen til minedrift fordrer et vidtstrakt syn i samfundet. Det er ikke til at komme uden om, da det er faktum at fremtidsudsigterne er dystre. Det er n\u00f8dvendigt at argumentere i forhold til den virkelighed, vi lever i. Hvis vi skal v\u00e6re realistiske, s\u00e5 kan vi ikke komme uden om, at vi er n\u00f8dt til at pege p\u00e5 andre indt\u00e6gtskilder, hvis vi v\u00e6lger minedriften fra. Hvis vi ikke v\u00e6lger alternative indt\u00e6gtskilder, s\u00e5 vil samfunds \u00f8konomien bev\u00e6ges sig mod det uansvarlige, fordi det vil resultere i nedsk\u00e6ringer i de serviceydelser som vi har v\u00e6nnet os til. Vi vil v\u00e6re n\u00f8dt til at sk\u00e6re ned i bevillingerne til sundhedsv\u00e6senet, indenfor socialomr\u00e5det, indenfor uddannelsessystemet og indenfor infrastrukturen. Disse er grundf\u00e6stede i vores bevidsthed som rettigheder, i det billede vi har af vores velf\u00e6rdssystem. <\/p>\n
At vi viser forskellige holdninger her i landet, og at det sker med baggrund i geografien i vort vidtstrakte land antyder, at vi er n\u00f8dt til at forbedre vores m\u00e5der at kommunikere p\u00e5.
\nVi skal sikre at den n\u00f8dvendige information p\u00e5 en bedre m\u00e5de end i dag n\u00e5r til alle beboede steder i vores land. Der skal ikke herske nogen tvivl om at alle vi i Gr\u00f8nland arbejder hen imod en bedre fremtid. Men det er tvivlsomt om alle n\u00f8dvendige oplysninger er n\u00e5et ud til alle om disse v\u00e6sentlige emner, s\u00e5ledes at alle kan danne sig en kvalificeret mening.
\nHerv\u00e6rende ordf\u00f8rertale giver os mulighed for at sp\u00f8rge Naalakkersuisut med hensyn til status p\u00e5 Inuit Ataqatigiits forslag om opdatering af h\u00f8ringsfristerne. Vi stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let fordi Inuit Ataqatigiit mener at forslaget animerer hen imod en h\u00f8jere grad af borgerinddragelse i forhold til storskalaprojekter.<\/p>\n
Selvstyreloven er funderet p\u00e5 fakta. Den er et arbejdspapir p\u00e5, hvordan vi sikrer os imod \u00f8konomisk ruin og hvordan vi bibeholder et velf\u00e6rdssamfund som vi kan oppeb\u00e6re. Selvstyreloven er en nyordning, der p\u00e5 bedste vis igennem Selvstyrekommissionens slutdokument viser hvordan vi realiserer et fremtidigt Gr\u00f8nland. Da selvstyreloven er s\u00e5 grundl\u00e6ggende, s\u00e5 b\u00f8r debatten om r\u00e5stofaktiviteterne v\u00e6re trov\u00e6rdig, samlende og konstruktiv blandt de politiske partier, i stedet for at v\u00e6re skueplads for politisk fnidder fnadder.<\/p>\n
R\u00e5stofselskabernes etableringsomkostninger er afg\u00f8rende for, hvorn\u00e5r mineselskaberne kan have d\u00e6kket deres etableringsomkostninger i forhold til starttidspunktet. Sagt med andre ord; hvis etableringsomkostningerne er h\u00f8je, s\u00e5 vil etableringsomkostninger rykke tidspunktet for, hvorn\u00e5r vi kan nyde godt af indt\u00e6gterne. S\u00e5 hvis vores krav til mineselskabernes etableringsomkostninger ligges h\u00f8jt, vil tidshorisonten blive strakt l\u00e6ngere ud. Men dette betyder ikke at der skal drives minedrift, for enhver pris.<\/p>\n
Fra Inuit Ataqatigiit har det altid v\u00e6re m\u00e5let at samfundet skal have det h\u00f8jeste mulige udbytte af minedriften, og det uanset hvilke navne og betegnelser man vil h\u00e6fte p\u00e5 indt\u00e6gtskilderne. Derimod vil Inuit Ataqatigiit finde hvilke ordninger, der vil sikre de bedste \u00f8konomiske udbytte for samfundet.<\/p>\n
Af f\u00f8rn\u00e6vnte grunde kan man argumentere for at jo h\u00f8jere etableringsomkostningerne for mineselskaber er, desto h\u00f8jere vil landets \u201degne omkostninger\u201d v\u00e6re, da en h\u00f8jere omkostningsniveau vil rykke indt\u00e6gtstidspunkterne l\u00e6ngere ude i fremtiden. Af den grund vil vi fra Inuit Ataqatigiit v\u00e6re \u00e5bne for forhandlinger, hvori minimering af etableringsomkostninger indg\u00e5r, hvis f\u00e6rdigresultatet vil v\u00e6re til bedste for samfundet.<\/p>\n
Af den grund har det intet p\u00e5 sig n\u00e5r nogen fejlagtigt p\u00e5st\u00e5r: Naalakkersuisut er ved at s\u00e6lge vores land for ingenting! Realiteten er tv\u00e6rtimod: Inuit Ataqatigiit mener at alle b\u00f8r arbejde hen imod det st\u00f8rste udbytte for Gr\u00f8nland og samfundet.
\nLovgivningen er skruet sammen p\u00e5 den m\u00e5de at selv uden at finde nye afgifter, s\u00e5 er der under udforskningsfasen alene indt\u00e6gter i adskillige 100 mio. kroners niveau. Og det p\u00e5 trods af at indt\u00e6gtsgr\u00e6nsen igennem lovgivningen er sat p\u00e5 laveste barre. P\u00e5 trods af samme vil vi fra Inuit Ataqatigiit arbejde for at finde nye indt\u00e6gtsmuligheder. Og da vi trods mange forskelligheder er et samfund, s\u00e5 forpligter det samtlige partier at arbejde hen imod et f\u00e6lles bedste for samfundet.<\/p>\n
Forud for en egentlig mineindustri er der en r\u00e6kke emner, der skal l\u00f8ses op for. I de se-neste \u00e5rtier er der sket en stor udvandring fra Gr\u00f8nland. Det samme g\u00e6lder indvand-ringen til landet. Der er en stor arbejdsl\u00f8shed i landet. Der er en langsom udvikling af erhvervslivet og en lav innovation indenfor erhvervslivet. Der er et stort gab imellem befolkningsgrupper, n\u00e5r man ser p\u00e5 indt\u00e6gtsforhold og de generelle livsbetingelser. Der er for mange med for f\u00e5 indt\u00e6gter. Et reformarbejde er g\u00e5et i gang for at rette op p\u00e5 sk\u00e6vhederne, Inuit Ataqatigiit er i arbejdst\u00f8jet.<\/p>\n
\u00c6ndringer – reformer og nye indt\u00e6gtskilder skal mindske afh\u00e6ngigheden af det \u00e5rlige bloktilskud fra staten. Det for\u00f8gede ansvar i forvaltning af vores land, skal ske ved at vi f\u00f8rer vores egne beslutninger ud i livet. Og for at n\u00e5 det, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at reformere vores egne holdninger.<\/p>\n
Man kan sp\u00f8rge s\u00e5ledes her: Hvis vi siger nej til minedrift, hvis vi siger nej til nye arbejdspladser, hvis ikke kan finde finansiering et mere og mere omkostningstungt samfund, hvis vi skal finansiere et mere ligev\u00e6rdigt samfund, hvor skal vi s\u00e5 finde nye erhvervsgrundlag? Der er flere udfordringer. Det ligger udenfor enhver tvivl, at vi ville sige nej til minedrift, hvis det var muligt at finde nye indt\u00e6gtsalternativer, der i samme grad ville kunne finansiere vores velf\u00e6rdssamfund. Men virkeligheden er, at der ikke findes alternativer.<\/p>\n
Herv\u00e6rende lovforslag; er specielt interessant at behandle i forskellige Inatsisartut udvalg.
\nFor det f\u00f8rste: Vi skal have lokaliseret forskellige punkter, hvor vi er uenige, for derefter at finde l\u00f8sningsmodellerne. Et andet interessant aspekt er at udvalgene skal finde de bedste grundlag til at skaffe indt\u00e6gter til befolkningen og landet p\u00e5. Fordi herv\u00e6rende lovforslag er k\u00f8rt igennem Naalakkersuisut, og nu har Inatsisartut en direkte mulighed for at g\u00f8re deres indflydelse g\u00e6ldende. <\/p>\n
Det er forkert at tro at accept af herv\u00e6rende lovforslag samtidigt betyder en \u00e5bning af store miner. Herv\u00e6rende lovforslag afstikker de lovgivningsm\u00e6ssige rammer for under etableringsfasen. For at im\u00f8deg\u00e5 alle misforst\u00e5elsesmuligheder, skal vi fra Inuit Ataqatigiit understrege at accept af herv\u00e6rende lovforslag ikke er et accept og godkendelse til \u00e5bning af miner. Forud for \u00e5bning af miner er der lang vej endnu med grundige unders\u00f8gelser i henhold til r\u00e5stofloven.<\/p>\n
Vi vil dog i samme \u00e5ndedrag opfordre Naalakkersuisut at s\u00e5fremt at der bliver \u00e5bnet op for storskala industrien, at der neds\u00e6ttes en arbejdsgruppe, hvis form\u00e5l skal v\u00e6re at unders\u00f8ge hvilke muligheder, der ligger for en prioritering af den lokale arbejdskraft og de lokale virksomheders deltagelse i etablerings og driftsfase af de ny projekter.<\/p>\n
Det er meget vigtigt for Inuit Ataqatigiit at kortl\u00e6gge hvilke opgaver der vil kunne udf\u00f8res af lokale virksomheder. Det samme g\u00e6lder med hensyn til at unders\u00f8ge hvilke muligheder der er med hensyn til praktikpladser.<\/p>\n
Det siger sig selv at storskalaprojekter med et arbejdskraftsbehov for flere tusinde b\u00f8r bruges optimalt. N\u00e5r etableringsfasen er ovre og n\u00e5r man n\u00e5r til driftsfasen, s\u00e5 er det estimeret at der vil blive behov for f\u00e6rre en 1.000 arbejdere, og her b\u00f8r m\u00e5let v\u00e6re at flertallet af de ansatte i driftsfasen bliver lokale. For at sikre den st\u00f8rst mulige deltagelse af den lokale arbejdskraft er det vigtigt at kommunerne og Selvstyre arbejder t\u00e6t sammen.<\/p>\n
Inatsisartutgruppen fra Inuit Ataqatigiit vil som ansvarlige medlemmer af Inatsisartut samarbejde for fremskridt i samfundet. Vi mener at det er utrolig vigtigt at der i Inatsisartut og blandt partierne er enighed og samarbejdsvillighed om behandlingen af lovforslaget.
\nHvis samfundet skal have mulighed for at udvikle sig, s\u00e5 er vi n\u00f8dt til at l\u00e6gge et fundament til et nyt erhvervsgrundlag, ogs\u00e5 til nye erhverv, hvis st\u00f8rrelse vi ikke har haft fantasi til at dr\u00f8mme om, men hvis ikke man kan finde et bredt parlamentarisk grundlag for lovforslaget, s\u00e5 er der ingen grund til at realisere det. <\/p>\n
Naalakkersuisut har arbejdet med lovforslaget over flere \u00e5r, at Inatsisartut langt om l\u00e6nge har f\u00e5et mulighed for at behandle sagen forpligter. Og derfor har vi ingen bet\u00e6nkeligheder ved at godkende forslaget i f\u00f8rste behandlingen af lovforslaget. Sp\u00f8rgsm\u00e5l, kritikpunkter, punkter der kr\u00e6ver s\u00e6rlig omhyggelighed og punkter hvor krav kan h\u00e6ves, er de punkter som vi f\u00f8rst vil diskutere. Og det skal ske i udvalgsarbejdet i samarbejde med de \u00f8vrige partier i Inatsisartut.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I vores land skal vi f\u00f8le et samv\u00e6r uden forskelsbehandling p\u00e5 baggrund af hudfarve, sprog, religion og andre forskelligheder. Vores forskelligheder med hver vores styrker og egenskaber er den st\u00f8rste kilde til styrke i vores vej til selvst\u00e6ndighed. P\u00e5 trods af forskelsbehandling af indbyggerne, ikke er et s\u00e6rsyn i andre lande, s\u00e5 skal ligev\u00e6rdighed v\u00e6re den f\u00f8lelse man m\u00f8der, n\u00e5r man ankommer til vores land, Nunarput.<\/p>\n
Vores egenart og vores syn p\u00e5 vores medmennesker- er en styrke som vi altid vil holde i h\u00e6vd, lige som andre minoriteter i verden. N\u00e5r man ankommer vort land og m\u00f8der os, s\u00e5 er vi hverken store eller mangfoldige, men vores identitet og tankegods giver os styrke. N\u00e5r alt f\u00f8les umuligt og man overv\u00e6ldes af sortsyn, s\u00e5 skal ideer og tanker kunne finde et forum til indbyrdes styrkelse. <\/p>\n
Det skal fra start af meldes at det vil v\u00e6re meget sv\u00e6rt at \u00e6ndre Inuit Ataqatigiits holdning om lige forhold i ans\u00e6ttelse og l\u00f8n mellem den lokale befolkning og tilkommende arbejdere.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5842","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5842","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5842"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5842\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5843,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5842\/revisions\/5843"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5842"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5842"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5842"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}