![\"Sara](\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/saraolsvig.jpg\" "\\"Sara")
N\u00e6sten halvdelen af danskerne (46%) tror, at de fleste gr\u00f8nl\u00e6ndere bor i sm\u00e5 afsidesliggende bygder.<\/p>\nN\u00e6sten halvdelen af danskerne (46%) tror, at de fleste gr\u00f8nl\u00e6ndere bor i sm\u00e5 afsidesliggende bygder.<\/p>\n
7 ud af 10 danskere ved ikke hvem Gr\u00f8nlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Gr\u00f8nland stadig benytter kajakken som sit prim\u00e6re fart\u00f8j i forbindelse med fangst til havs.<\/p>\n
Dette er tal fra en unders\u00f8gelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for nyligt. Tallene viser med tydelighed, at der en grum sk\u00e6vhed i hvad danskerne ved om gr\u00f8nl\u00e6ndere og vores land. En sk\u00e6vhed som bestemt ikke er med til at g\u00f8re livet lettere for de mange gr\u00f8nl\u00e6ndere som bor i Danmark, eller for de hundreder af studerende som hvert \u00e5r tager hertil for at l\u00e6se.<\/p>\n
Desv\u00e6rre oplever vi gang p\u00e5 gang, at der hersker denne store uvidenhed og det er en klar h\u00e6msko for at f\u00e5 et godt og naturligt forhold til hinanden p\u00e5 tv\u00e6rs af Atlanten.<\/p>\n
I Gr\u00f8nland har vi en mere naturlig tilgang til Danmark gennem vores medier, gennem familierelationer og p\u00e5 anden vis. Derfor er denne sk\u00e6vhed i viden om hinanden noget som vi gr\u00f8nl\u00e6ndere m\u00e6rker tydeligt.<\/p>\n
Jeg vil hermed opfordre den danske regering til at se p\u00e5, hvordan man i Danmark bedre kan sikre at danske b\u00f8rn og unge f\u00e5r et mere retvisende vidensgrundlag om Gr\u00f8nland og gr\u00f8nl\u00e6ndere. Det kunne for eksempel v\u00e6re ved at se p\u00e5 de pensum der i dag bruges i den danske folkeskole og p\u00e5 gymnasierne. Rigsf\u00e6llesskabet og forholdene i de to andre Rigsdele b\u00f8r fylde mere end en enkelt emneuge hist og pist og det b\u00f8r ikke v\u00e6re s\u00e5dan, at n\u00e5r skoletjenesten fra De Gr\u00f8nlandske Huse tager ud p\u00e5 danske skoler, s\u00e5 skal ressourcerne bruges p\u00e5 at afl\u00e6re eleverne om fordomme om Gr\u00f8nland og gr\u00f8nl\u00e6ndere.<\/p>\n
Unders\u00f8gelsen viser ogs\u00e5, at 43% af danskerne tror, at mere end halvdelen af de gr\u00f8nl\u00e6ndere som bor i Danmark er p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst. Det er langt fra tilf\u00e6ldet. Som andre unders\u00f8gelser f\u00f8r har vist, s\u00e5 er en rigtig stor del af de gr\u00f8nl\u00e6ndere som bor i Danmark velfungerende borgere med uddannelser og job.<\/p>\n
Der er dog ogs\u00e5 en del af samme befolkningsgruppe for hvem integrationen halter. Vi har talt om problemet f\u00f8r, og jeg har i det f\u00f8rste \u00e5r som folketingsmedlem holdt m\u00f8der med socialministeren om den problematik, at integrationsindsatsen er s\u00e5 godt som ikke eksisterende for de gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark som har brug for det. Det har v\u00e6ret vores klare \u00f8nske, at den nationale strategi som socialministeren sidste \u00e5r lovede, ville blive fremlagt, indeholder en plan for, hvordan man vil im\u00f8dekomme udfordringen. Her er det efter min mening helt centralt, at integration ses som en naturlig ting, som ogs\u00e5 forebygger. Lad os tage fat inden problemerne opst\u00e5r. Jeg venter sp\u00e6ndt p\u00e5 at h\u00f8re mere fra den danske regering om den kommende strategi.<\/p>\n
Igen i \u00e5r st\u00e5r ogs\u00e5 De Gr\u00f8nlandske Huse uden at vide, om de kan videref\u00f8re deres sociale projekter efter 1. januar \u2013 det undrer mig meget, at der endnu ikke er fundet en l\u00f8sning p\u00e5 det, da der jo netop har v\u00e6ret fokus p\u00e5, at styrke indsatsen over for socialt udsatte gr\u00f8nl\u00e6ndere. Jeg vil kraftigt opfordre satspuljepartierne til at se p\u00e5 den situation De Gr\u00f8nlandske Huse st\u00e5r i netop nu. Det bedste ville selvf\u00f8lgelig v\u00e6re, at disse og andre projekter for socialt udsatte gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark sikres varige midler, s\u00e5 en langsigtet indsats kan p\u00e5begyndes.<\/p>\n
Der er ingen tvivl om, at Arktis fylder meget i disse \u00e5r. Ogs\u00e5 i den danske presse. Overskrifter som \u201dNu kommer Gr\u00f8nlands milliarder: Bliver Danmark snydt?\u201d<\/em> (Berlingske 22. august 2012), \u201dSkal Danmark og Gr\u00f8nland skilles?\u201d<\/em> (Berlingske 10. juli 2012), \u201dKinesisk invasion truer Gr\u00f8nland\u201d<\/em> (Berlingske business 9. juli 2012), og \u201dIngen miner uden billige kinesere\u201d<\/em> (Berlingske 13. september 2012), har fyldt de danske aviser og givet genlyd i b\u00e5de udenlandsk og gr\u00f8nlandsk presse. Men kan man nu tro p\u00e5 disse overskrifter? Svaret er ofte nej \u2013 rigtig mange af skriverierne i pressen har is\u00e6r det seneste halve \u00e5rs tid v\u00e6ret st\u00e6rkt overdrevne.<\/p>\n Realiteterne er, at vi i Gr\u00f8nland netop nu st\u00e5r med store udfordringer som is\u00e6r drejer sig om at g\u00f8re hele systemet klar til den fremtidige industri \u2013 der g\u00e5r ikke tusinder af kinesere rundt i vores gader, og vi arbejder h\u00e5rdt p\u00e5 den lovgivning som skal beskytte b\u00e5de vores arbejdere og de udefrakommende, hvis eller n\u00e5r storskalaprojekterne realiseres.<\/p>\n Vigtigst af alt, er vi i Gr\u00f8nland er meget bevidste om, at skabe de mest hensigtsm\u00e6ssige og trygge rammer, for samfundet og for milj\u00f8et, i forbindelse med udviklingen af disse industrier. Det er vores ansvar, og vi tager det ansvar p\u00e5 os. Vi skal l\u00e6re af de fejl andre og vi selv har beg\u00e5et igennem \u00e5rene, ikke mindst af vores historie som postkolonialt samfund. Rigtig mange af de udfordringer vi st\u00e5r overfor nu har vi p\u00e5 mange m\u00e5der oplevet f\u00f8r. De beslutninger vi tager nu vil tegne Gr\u00f8nland i mange \u00e5rtier og for mange generationer fremover.<\/p>\n Derfor st\u00e5r jeg, og andre med kendskab til dette omr\u00e5de helt uforst\u00e5ende over for, at samfundsvidenskabelige forskningsaktiviteter i Arktis ikke opprioriteres i disse \u00e5r. Statsministeren n\u00e6vnte i sin i \u00f8vrigt rigtig fine tale i tirsdags, at Rigsm\u00f8det i august havde resulteret i aftaler om at forske yderligere i fiskebestande og klimaforandringer. Er det ikke netop disse omr\u00e5der som industrien og andre i forvejen n\u00e6rmest kaster penge efter?<\/p>\n Hvad med forskningen i, hvad det er vi som samfund kan forvente af den rivende udvikling i Arktis? Hvad med forskningen i hvad det er vi kom fra, og hvor vi er nu? Samfundet og de mennesker som bor i Arktis er det centrale i hele denne udvikling, og det b\u00f8r der v\u00e6re et stort fokus p\u00e5.<\/p>\n Konkret er det desv\u00e6rre s\u00e5dan, at Kommissionen for Videnskabelige Unders\u00f8gelser i Gr\u00f8nland, som var det eneste samarbejdsorgan som bandt gr\u00f8nlandsk og dansk forskning sammen, nu nedl\u00e6gges. Pengene kanaliseres over i eksisterende gr\u00f8nlandske institutioner \u2013 dog nu med en mindre samlet bevilling \u2013 og der er ikke nogen ny ordning til at koordinere den mange\u00e5rige f\u00e6lles gr\u00f8nlandsk-danske forskningsindsats, ogs\u00e5 p\u00e5 det samfundsvidenskabelige omr\u00e5de. Det f\u00e6lles arktiske universitetssamarbejdsorgan University of the Arctic, som gennem tre \u00e5r har v\u00e6ret p\u00e5 den danske finanslov er nu ogs\u00e5 taget af. Jeg har holdt et m\u00f8de med den danske forskningsminister om dette, og kraftigt opfordret til, at pengene til UArctic findes igen og fremadrettet sikres. UArctic er netop et af de tiltag som arbejder med forankring af viden i de arktiske samfund, med smidigg\u00f8relse af forskning p\u00e5 tv\u00e6rs af Arktis og med udveksling af studerende p\u00e5 \u00f8st-vest aksen. Et samarbejde som Danmark og danske universiteter har kunnet nyde godt af, og som Danmark og Gr\u00f8nland gerne skulle kunne nyde godt af ogs\u00e5 fremover.<\/p>\n Netop et styrket samarbejde mellem vores Rigsdele var et af hovedbudskaberne fra Statsministeren, Formanden for Naalakkersuisut og Lagmanden efter Rigsm\u00f8det i august. Det bliver et styrket samarbejde som er st\u00e6rkt tiltr\u00e6ngt, s\u00e6rligt p\u00e5 disse to omr\u00e5der:<\/p>\n Rednings- og efters\u00f8gningsberedskabet, det s\u00e5kaldt SAR beredskab i Gr\u00f8nland er en af de store opgaver det danske forsvar koordinerer. Man har deltes om nogle af opgaverne, for eksempel har Gr\u00f8nlands nationale flyselskab lagt helikoptere til i en \u00e5rr\u00e6kke. Gennem mange m\u00e5neder har vi ventet p\u00e5 et klart svar fra den danske regering om, hvad man vil g\u00f8re med SAR beredskabet fra \u00e5rsskiftet, hvor den nuv\u00e6rende servicekontrakt udl\u00f8ber. Jeg selv har stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l til en r\u00e6kke ministre om dette allerede i juli m\u00e5ned, men der er stadig ikke kommet svar. Jeg stillede ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l i forbindelse med freml\u00e6ggelsen af finanslovsudkastet. Svaret til det kom tidligere p\u00e5 denne uge, men var desv\u00e6rre et midlertidigt svar uden indhold.<\/p>\n SAR situationen er et klart eksempel p\u00e5, at der ikke altid er taget h\u00f8jde for de udfordringer der er i Rigsf\u00e6llesskabet \u2013 udviklingen g\u00e5r hurtigt, og vi kan simpelthen ikke leve med den usikkerhed der skabes n\u00e5r tingene forhales gang p\u00e5 gang.<\/p>\n Retsv\u00e6snet er et andet omr\u00e5de. Det var med stor gl\u00e6de at vi kunne l\u00e6se i regeringsgrundlaget sidste \u00e5r, at den danske regering ikke har glemt den retskredsreform som blev lovet for efterh\u00e5nden nogle \u00e5r siden, og som Inuit Ataqatigiit har k\u00e6mpet for l\u00e6nge. Jeg har stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l til justitsministeren om, hvor meget der bliver tale om efter den tidligere regering fjernede de lovede 12 millioner fra forrige \u00e5rs finanslov. Svaret kom i dag, og jeg er glad for at der endelig er afsat et konkret bel\u00f8b til den tiltr\u00e6ngte retskredsreform.<\/p>\n Retsv\u00e6snet i Gr\u00f8nland er generelt et omr\u00e5de med rigtig store udfordringer. Men en ting er sikkert \u2013 vi mener, som alle andre demokratiske lande, at det er en foruds\u00e6tning og et krav at der en h\u00f8j grad af retssikkerhed og et st\u00e6rkt retsv\u00e6sen, og vi \u00f8nsker at arbejde konstruktivt med at finde de bedste l\u00f8sninger til det samfund vi har. Det samme g\u00e6lder kriminalforsorgen og anstalterne i Gr\u00f8nland, som p\u00e5 trods af nogle forbedringer gennem det seneste \u00e5r stadig er st\u00e6rkt udfordrede i forhold til fysiske rammer, faglig kapacitet og antal pladser.<\/p>\n Jeg vil kvittere for, at man v\u00e6lger at gen\u00e5bne en midlertidig anstalt til at tage brodden af den lange venteliste til afsoning, men jeg vil g\u00f8re det klart, at jeg betragter den midlertidige anstalt som den n\u00e6stbedste l\u00f8sning. Det er en n\u00f8dl\u00f8sning, og som vi har set de to gange man f\u00f8r har valgt denne l\u00f8sning s\u00e5 afhj\u00e6lper det ikke problemet p\u00e5 lang sigt. Der er ganske enkelt ikke pladser nok i de eksisterende anstalter. De b\u00f8r udvides, renoveres og fornyes p\u00e5 stort set alle m\u00e5der s\u00e5 forholdene for b\u00e5de indsatte og ansatte p\u00e5 gr\u00f8nlandske anstalter i h\u00f8jere grad kommer til at svare til forholdene p\u00e5 danske anstalter.<\/p>\n — Der meget at tage fat i, og det kr\u00e6ver en h\u00f8j grad af samarbejde mellem Gr\u00f8nland og Danmark. Qujanaq.<\/p>\n Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e6sten halvdelen af danskerne (46%) tror, at de fleste gr\u00f8nl\u00e6ndere bor i sm\u00e5 afsidesliggende bygder.<\/p>\n 7 ud af 10 danskere ved ikke hvem Gr\u00f8nlands politiske leder er og 42% af den danske befolkning tror, at hver tredje fanger i Gr\u00f8nland stadig benytter kajakken som sit prim\u00e6re fart\u00f8j i forbindelse med fangst til havs.<\/p>\n Dette er tal fra en unders\u00f8gelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for nyligt. Tallene viser med tydelighed, at der en grum sk\u00e6vhed i hvad danskerne ved om gr\u00f8nl\u00e6ndere og vores land. En sk\u00e6vhed som bestemt ikke er med til at g\u00f8re livet lettere for de mange gr\u00f8nl\u00e6ndere som bor i Danmark, eller for de hundreder af studerende som hvert \u00e5r tager hertil for at l\u00e6se.<\/p>\n Desv\u00e6rre oplever vi gang p\u00e5 gang, at der hersker denne store uvidenhed og det er en klar h\u00e6msko for at f\u00e5 et godt og naturligt forhold til hinanden p\u00e5 tv\u00e6rs af Atlanten.<\/p>\n I Gr\u00f8nland har vi en mere naturlig tilgang til Danmark gennem vores medier, gennem familierelationer og p\u00e5 anden vis. Derfor er denne sk\u00e6vhed i viden om hinanden noget som vi gr\u00f8nl\u00e6ndere m\u00e6rker tydeligt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5836","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5836"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5837,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5836\/revisions\/5837"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n—<\/p>\n
\nDer er alts\u00e5 rigtig store udfordringer i Rigsf\u00e6llesskabet. B\u00e5de interne Gr\u00f8nland og Danmark imellem, men ogs\u00e5 i forholdet mellem os og resten af Verden.<\/p>\n
\nRigsf\u00e6llesskabet er mest v\u00e6rd n\u00e5r det er et godt f\u00e6llesskab, n\u00e5r der er tryghed og tillid imellem os, og n\u00e5r vi kan tale sammen fordomsfrit og p\u00e5 basis af de reelle forhold, om de forskellige udfordringer vi har.<\/p>\n