![\"\u00c5bningstale](\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/naalakkersuisoq.jpg\" "\\"naalakkersuisoq\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Tak \u00e6rede formand.<\/p>\n
K\u00e6re landsm\u00e6nd og \u00e6rede medlemmer af Inatsisartut.<\/p>\n
Dagen i dag markerer starten for den sidste efter\u00e5rssamling i denne valgperiode. Men det betyder ikke, at vi s\u00e5 skal stikke h\u00e6nderne i lommen. Vi h\u00e5ber p\u00e5 og regner med, at denne samling vil v\u00e6re lige s\u00e5 produktiv og m\u00e5lrettet som alle tidligere samlinger.<\/p>\n
Jeg vil gerne indlede med at fort\u00e6lle om en af vore oplevelser under min, og tre andre medlemmer af Naalakkersuisuts, rejse til Sydgr\u00f8nland i begyndelsen af september m\u00e5ned.<\/p>\n
Ligesom p\u00e5 vores borgerm\u00f8der i Nordgr\u00f8nland tidligere p\u00e5 \u00e5ret, indledte vi borgerm\u00f8det i Nanortalik med et opl\u00e6g efterfulgt af en f\u00e6lles debat, hvor emner som erhvervsudvikling, trafik og andre interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l blev rejst. Efter nogen tid bad en af de tilstedev\u00e6rende, en ung mand, om ordet, og det med god grund, skulle det vise sig.<\/p>\n
Han kom i sit meget levende indl\u00e6g ind p\u00e5 arbejdsl\u00f8shed, besk\u00e6ftigelse og mangel p\u00e5 arbejdskraft. Han fortalte om det at udeblive fra arbejde efter g\u00e5rsdagens druk, han fortalte om morgener, hvor man som arbejdsl\u00f8s ikke har noget at st\u00e5 op til, og han kom ind p\u00e5 hvordan b\u00f8rnene har det n\u00e5r de ikke har noget at v\u00e6re stolt over, om hvordan det er at miste selvtilliden, om at blive fyret og om at fiskefabrikken m\u00e5 smide masser af fisk ud, fordi folk ikke m\u00f8der op.<\/p>\n
Det centrale i hans indl\u00e6g var, at vi alle sammen hver is\u00e6r b\u00e6rer et ansvar, ikke alene over os selv, men ogs\u00e5 over for vore b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn og det samfund, vi er en del af. Og han rundede sit indl\u00e6g af med at sige, at vi aldrig nogensinde skal forvente at n\u00e5 idealet om selvst\u00e6ndighed s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke ved hvad ansvar er, og s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke handler ud fra det.<\/p>\n
Vi var ogs\u00e5 i Qullissat denne sommer for at deltage i markeringen af lukningen af Qullissat for 40 \u00e5r siden. Det var nogle bev\u00e6gede dage, hvor f\u00f8lelser kom op hos mange. Foreningen Qullissats Venner i Ilulissat, der stod for arrangementet, havde besluttet, at sommerst\u00e6vnet i \u00e5r skulle afvikles under overskriften \u201dPilluaatigalugu ingerlaqqitta\u201d (Lad os g\u00e5 videre i livet lykkeligt).<\/p>\n
Qullissat har haft en stor betydning for dens byb\u00f8rn og vort land p\u00e5 trods af, at den kun bestod i 48 \u00e5r. Flere af de mange deltagere i \u00e5r gens\u00e5 for f\u00f8rste gang deres hjemby efter at have samlet mod til at s\u00e6tte deres f\u00f8dder der igen efter 40 \u00e5r. Jeg er ikke i tvivl om, at budskabet om at g\u00e5 videre i livet har gjort, at folk fattede mod til at tage det skridt, det er at kunne gense sin hjemby igen.<\/p>\n
Vi kan l\u00e6re af Qullissats historie p\u00e5 mange m\u00e5der i dagens Gr\u00f8nland. Vi skal blandt andet t\u00e6nke grundigt over hvilke f\u00f8lger, et enstrenget erhvervsliv kan have og hvordan vi skal gribe planl\u00e6gningen af fremtiden an, n\u00e5r vi nu ved at de ikke-levende ressourcer slipper op en sk\u00f8nne dag, og i erkendelse af, at vi ikke har megen erfaring p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n
Gr\u00f8nland oplever i disse \u00e5r hvad det vil sige, at der er knaphed p\u00e5 olie, mineraler og vand i verden og hvordan det kan komme til at betyde for landet \u2013 p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n
For vort land er under pres som et interesseomr\u00e5de for olie og mineraler.<\/p>\n
Den n\u00e6ste opgave bliver at rette s\u00f8gelyset p\u00e5 vand \u2013 som drik og som energikilde.<\/p>\n
Alene ud fra disse forhold, er det gl\u00e6deligt at se, at det internationale samfund st\u00f8t og roligt anerkender vort land som en central akt\u00f8r i udenrigspolitisk sammenh\u00e6ng. P\u00e5 baggrund af de n\u00e6re historiske relationer mellem EU og Gr\u00f8nland arbejder vi p\u00e5 at styrke samarbejdet, senest gennem ved at indg\u00e5 en ny samarbejdsaftale.<\/p>\n
Sydkoreas pr\u00e6sident har for nylig v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g. Vi er ikke i tvivl om, at flere lande vil f\u00e5 \u00f8jnene op for hvor vigtigt det er, at etablere en god forbindelse til vort land.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om rigsf\u00e6llesskabets arkitektur var et emne under rigsm\u00f8det i Igaliku mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt, Lagmanden for F\u00e6r\u00f8erne Kaj Leo Johansen og jeg i slutningen af august, og det fandt sted i skyggen af den rolle, vort land er ved at f\u00e5 p\u00e5 det internationale plan.<\/p>\n
Det var klart, at vore tre lande i rigsf\u00e6llesskabet hver har vore nationale interesser, alligevel enedes vi om at styrke vore forbindelser i de \u00e5r, der kommer. Jeg er glad for denne enighed, for vi har i h\u00f8j grad brug for et n\u00e6rt samarbejde med Danmark for at kunne beskytte vore nationale interesser fremover.<\/p>\n
Jeg vil gerne benytte anledningen til at rette en tak til vore repr\u00e6sentanter i Folketinget for et godt samarbejde. At det nytter at samarbejde kan vi jo se ved de resultater, der foreligger, for eksempel forbedring af vilk\u00e5rene for kommunefogederne, en nybygning af en ny lukket anstalt i Nuuk, en reform af retskredsene og en gen\u00e5bning af anstalten i Kangerlussuaq.<\/p>\n
N\u00e5r man betragter \u00e5ret, der s\u00e5 sm\u00e5t er ved at rinde ud, m\u00e5 jeg sige, at debatten om r\u00e5stofferne fylder mest i landskabet. Det samme kan siges om debatten om vort land ude i den store verden.<\/p>\n
Det er vort indtryk i Naalakkersuisut, at folk grundl\u00e6ggende forholder sig positivt til udsigten om en udvidelse af r\u00e5stofaktiviteterne her i landet, og heldigvis for det. Vi mener i Naalakkersuisut, at det er sv\u00e6rt at komme uden om det faktum, at landet i den grad tr\u00e6nger til nye indt\u00e6gtskilder og nye arbejdspladser.<\/p>\n
Det er forst\u00e5eligt, at folk lufter deres bekymringer om en r\u00e6kke forhold vedr\u00f8rende hele arbejdet omkring r\u00e5stofferne.<\/p>\n
Det drejer sig om beskyttelse af milj\u00f8et, beskyttelse af naturen, modstand mod social dumping af importeret arbejdskraft og hvilke sociale rettigheder, migrantarbejdere skal have, samt besk\u00e6ftigelse for den hjemmeh\u00f8rende befolkning.<\/p>\n
For Naalakkersuisut er det afg\u00f8rende, at udviklingen p\u00e5 r\u00e5stofomr\u00e5det f\u00f8lges op af de reformer, der indg\u00e5r i 2025-planen. Storskalaprojekter er en n\u00f8dvendighed for at skabe arbejde og uddannelse, men kan ikke st\u00e5 alene. For skal vi have langsigtet nytte af r\u00e5stofudvinding, s\u00e5 skal den f\u00f8rst og fremmest skabe jobs og medvirke til at g\u00f8re de smalleste skuldre bredere ved at bidrage til at folk kan g\u00e5 fra lavindkomstjobs til jobs med h\u00f8jere indkomst.<\/p>\n
Skal vi lykkes med projektet, kr\u00e6ver det at uddannelsesniveauet h\u00e6ves og at mobiliteten fremmes p\u00e5 arbejdsmarkedet. Og ikke mindst, at vi hver is\u00e6r tager personligt ansvar, som det blev sagt af den unge mand i Nanortalik.<\/p>\n
Desuden p\u00e5g\u00e5r der en heftig debat, is\u00e6r i Sydgr\u00f8nland, om udvinding eller ingen udvinding af mineraler med uran som biprodukt. Og det st\u00e5r helt klart for os efter vores rejse til Sydgr\u00f8nland for nylig, at debatten om nul-tolerancepolitikken nu f\u00f8res p\u00e5 et mere kvalificeret grundlag. Det vender jeg tilbage til lidt senere.<\/p>\n
Vi agter at freml\u00e6gge en r\u00e6kke forslag til fremme af erhvervsudviklingen som de vigtigste punkter p\u00e5 denne samling. Disse handler om at l\u00e6gge rammerne om storskalaprojekterne til rette som led i udviklingen af erhvervslivet i landet.<\/p>\n
Det er d\u00e9r, hvor vi st\u00e5r i \u00f8jeblikket \u2013 vi skal dr\u00f8fte og tr\u00e6ffe afg\u00f8relser om hvordan vort lands \u00f8konomi skal se ud i fremtiden.<\/p>\n
Som bekendt har Det \u00d8konomiske R\u00e5d lige offentliggjort en rapport. R\u00e5det er et uafh\u00e6ngigt organ, og det er dets styrke. Temaet for \u00e5rets rapport er de internationale erfaringer med r\u00e5stofudvinding, og man har specielt unders\u00f8gt forhold og mekanismer, der betinger styringsproblemer i et lands \u00f8konomi.<\/p>\n
R\u00e5det fremh\u00e6ver det synspunkt, at en igangs\u00e6ttelse af flere storskalaprojekter samtidig vil give store styringsproblemer, mens en gennemf\u00f8relse af en r\u00e6kke mindre projekter nemmere vil kunne tilrettel\u00e6gges uden at skabe disse problemer.<\/p>\n
Det er min opfattelse, at hovedbudskabet fra r\u00e5det er at vi skal passe p\u00e5 med at udbygge r\u00e5stofaktiviteterne s\u00e5 de ikke kommer landet og dets befolkning til last, og at vi skal t\u00e6nke grundigt over hvad vi vil.<\/p>\n
Uransp\u00f8rgsm\u00e5let bliver nu rejst som et punkt til dr\u00f8ftelse under denne samling i form af et beslutningsforslag.<\/p>\n
Forslaget g\u00e5r ud p\u00e5, at tinget p\u00e5l\u00e6gger Naalakkersuisut til snarest at arbejde for indf\u00f8relse af \u00f8vre gr\u00e6nse for indholdet af uran p\u00e5 0,1 % p\u00e5 alle udvindingstilladte r\u00e5stoffer i Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Af gode grunde er det ikke muligt at foregribe udgangen af den forest\u00e5ende debat, men jeg vil gerne understrege en ting. Det er vigtigt, at vi skelner mellem to ting. Uranpolitik for sig, og arbejdet med ans\u00f8gninger om tilladelse til at udvinde mineraler, eksempelvis i forhold til Kuannersuit, for sig. Vi skal holde tingene adskilt.<\/p>\n
Den f\u00f8rste opgave er en sag for Inatsisartut, og det er tinget der skal finde en politisk l\u00f8sning. Den anden opgave er en sag for Naalakkersuisut, og skal l\u00f8ses af disse, og det omfatter samtlige behandlinger af ans\u00f8gninger.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi er p\u00e5 vej til at tr\u00e6ffe den forkerte beslutning, der vil komme til at belaste landet og dets befolkning, eller, sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, om vi er p\u00e5 vej til at tr\u00e6ffe den rigtige beslutning til det bedste for landets \u00f8konomi. Det er n\u00f8dvendigt med yderligere debat om hvad vi vil, for hver dag der g\u00e5r, n\u00e6rmer tiden sig hvor vi skal beslutte os for et ja eller nej.<\/p>\n
Jeg vil gerne benytte denne anledning til at pointere, ogs\u00e5 for at rydde enhver misforst\u00e5else af vejen, at vi naturligvis lytter til hvad befolkningen har at sige i denne sag, inden vi tr\u00e6ffer en politisk beslutning. For os er det helt afg\u00f8rende at holde fast p\u00e5 en alsidig beslutningsproces og vurdere tingene n\u00f8je. Det handler om at varetage nationens interesser, vi lader andre om at forsvare deres, men derudover skal vi bestr\u00e6be os p\u00e5 at tage en klog beslutning med vore efterkommere i baghovedet.<\/p>\n
Vi har alle her i landet et ansvar for at holde vort land ren og for et renere milj\u00f8.<\/p>\n
Affaldsh\u00e5ndteringen i vort land er generelt meget tilbagest\u00e5ende. Der er sund fornuft i projekterne om affaldsh\u00e5ndtering i Sisimiut. Vi deler synspunktet om, at Sisimiut bys vision om b\u00e6redygtighed, som befolkningen jo har taget til sig, skal spredes ud til resten af landet, naturligvis i et samarbejde med kommunerne.<\/p>\n
Og vi h\u00e5ber rigtig meget, at gode projekter som Saliineq 2012 og Saligaatsoq 2012 ogs\u00e5 bliver spredt ud p\u00e5 kysten.<\/p>\n
Vi arbejder pt. med at flytte milj\u00f8kompetencen i forhold til olie og r\u00e5stoffer fra R\u00e5stofdirektoratet til en anden myndighed. Vi regner med at afslutte arbejdet inden for en overskuelig fremtid.<\/p>\n
P\u00e5 grund af den s\u00e5rbare natur i vort land er vi n\u00f8dt til at indg\u00e5 i det internationale samarbejde, og heldigvis udviser omverdenen stor forst\u00e5else for omfanget af det opgaver, vi har med at g\u00f8re, og vi er derfor i stand til at l\u00f8se selv store opgaver ved at deltage i samarbejdet p\u00e5 det internationale plan.<\/p>\n
Jeg vil gerne fremh\u00e6ve vor aftale med den danske regering som det seneste eksempel, hvor det er lykkedes at s\u00e6tte gang i oprydningen af affald i Dundas, det gamle Thule. Vi er glade for at det nu endelig er lykkedes at f\u00f8lge opgaven til d\u00f8rs.<\/p>\n
Hvis jeg kort skal komme ind p\u00e5 hvad der er sket siden forrige efter\u00e5rssamling og frem til nu, er det tydeligt, at tonen i den politiske debat er blevet h\u00e5rdere. Det er ok at v\u00e6re politisk uenige, men det m\u00e5 v\u00e6re vores pligt som politikere at diskutere i respekt for andres holdninger, og s\u00f8ge kompromisser. Den m\u00e5de, vi agerer p\u00e5 som politikere, har afsmittende effekt p\u00e5 samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi konstant holder de bedste l\u00f8sninger for samfundet for \u00f8je, n\u00e5r vi diskuterer. Vores arbejde skal komme befolkningen til gode.<\/p>\n
Selvom den politiske dagsorden skifter efter omst\u00e6ndighederne, er der ingen tvivl om, at arbejdsl\u00f8shed fylder mest i billedet for tiden. I sommers blussede debatten f.eks. op om manglen p\u00e5 arbejdskraft p\u00e5 en fiskefabrik samtidig med, at der blev meldt om stigende arbejdsl\u00f8shed. Det er tydeligt, at det er et emne, der optager mange medborgere, ikke mindst politikere. For hvordan takler vi den situation, at arbejdsl\u00f8sheden stiger samtidigt med, at der mangler arbejdskraft p\u00e5 nogle omr\u00e5der? Det kr\u00e6ver en l\u00f8sning!<\/p>\n
Det kr\u00e6ver en l\u00f8sning, at der er stigende arbejdsl\u00f8shed, ikke mindst n\u00e5r vi ved, at 90% af de arbejdsl\u00f8se er ufagl\u00e6rte. Det kr\u00e6ver en granskning af, hvorfor vi importerer ufagl\u00e6rt arbejdskraft samtidigt med, at arbejdsl\u00f8sheden stiger. De tal, vi r\u00e5der over, viser at flere end 1.000 udl\u00e6ndinge har bosat sig i landet siden 2007, og som sagt er de fleste ufagl\u00e6rte.<\/p>\n
Det er en situation, der b\u00f8r v\u00e6kke eftertanke hos alle.<\/p>\n
Vi vil gerne v\u00e6re med til at fremme den tanke, at det skal kunne betale sig at arbejde for ufagl\u00e6rte og kort uddannede.<\/p>\n
Vi vil ogs\u00e5 gerne v\u00e6re med til at forbedre situationen for enlige fors\u00f8rgere.<\/p>\n
Vi vil ogs\u00e5 gerne v\u00e6re med til at give en ekstra l\u00f8ft af kompetenceniveauet blandt ufagl\u00e6rte og kort uddannede, is\u00e6r for at f\u00e5 dem, som hidtil har holdt sig tilbage med at tage kurser eller en eller anden form for videreuddannelse, ind p\u00e5 banen. Jeg vil gerne benytte anledningen til at minde om, at vi agter at freml\u00e6gge en redeg\u00f8relse om besk\u00e6ftigelse for perioden 2013-2018 under denne samling. Vi er ved at l\u00e6gge sidste h\u00e5nd p\u00e5 dette arbejde. Vi finder det meget vigtigt, at besk\u00e6ftigelsespolitikken udvikles i et samarbejde med kommunerne og l\u00f8nmodtagerorganisationen SIK, Gr\u00f8nlands Arbejdsgiverforening og fiskernes og fangernes landsorganisation KNAPK.<\/p>\n
Men n\u00e5r vi nu ved, at 90 % af arbejdsledige er ufagl\u00e6rte, er det ogs\u00e5 et klart signal til os om, at den langsigtede l\u00f8sning inkluderer uddannelse.<\/p>\n
Og til stor gl\u00e6de kan vi nu konstatere, at aldrig f\u00f8r har der v\u00e6ret s\u00e5 mange, der har afsluttet en uddannelse som i \u00e5r. Og aldrig f\u00f8r har der v\u00e6ret s\u00e5 f\u00e5, som har afbrudt et uddannelsesforl\u00f8b som i \u00e5r. Vi \u2013 samfundet, for\u00e6ldre, institutioner og hjem – kan v\u00e6re stolte af vores unge mennesker, der g\u00f8r sig umage. Det er positivt, og vi m\u00e5 underst\u00f8tte den udvikling.<\/p>\n
Men det hj\u00e6lper ikke de arbejdsledige i dag, og derfor er der ogs\u00e5 de foreg\u00e5ende \u00e5r blevet afsat s\u00e6rlige midler til at f\u00e5 arbejdsledige tilbage p\u00e5 arbejdsmarkedet. Og p\u00e5 finansloven i \u00e5r l\u00e6gger vi ogs\u00e5 op til, at der afs\u00e6ttes ekstra midler.<\/p>\n
Debatten har i h\u00f8j grad ogs\u00e5 kredset om vores r\u00e5stoffer, og hvordan vi bedst muligt sikrer, at disse kommer den gr\u00f8nlandske befolkning til gode. Ikke bare i dag, men ogs\u00e5 i fremtiden. Dette emne vil jeg komme tilbage til.<\/p>\n
Grundl\u00e6ggende kan man sige, at hvor debatten i fjor fokuserede p\u00e5 vores udfordringer bl.a. med diskussion af Skatte- og velf\u00e6rdskommissionens anbefalinger og Transportkommissionens anbefalinger, er vi nu kommet til beslutningernes tid. En tid, som kalder p\u00e5 store vigtige beslutninger og reformer. Det tror jeg alle i Inatsisartut er klar over. Det er forandringens tid. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi vil s\u00e6tte dagsordenen i denne udvikling og komme med l\u00f8sningerne, eller om vi blot vil vente til forandringerne bestemmer over os? Jeg h\u00e5ber, vi alle \u00f8nsker det f\u00f8rste.<\/p>\n
Vi freml\u00e6gger p\u00e5 denne samling, og videre under for\u00e5rssamlingen, en r\u00e6kke konkrete reformelementer, der skal ses som forbundne kar.<\/p>\n
Og ikke nok med det.<\/p>\n
Vi har taget endnu et skridt videre og st\u00e5r nu med en 2025-plan i h\u00e5nden, en vision om hvor det gr\u00f8nlandske samfund st\u00e5r om 10-15 \u00e5r, og om hvordan vi n\u00e5r frem til m\u00e5let. Det vender jeg tilbage til senere.<\/p>\n
Men midt i snakken om det politiske arbejde, kan jeg heller ikke lade v\u00e6re med at gl\u00e6des over, hvor mange medborgere i vort land, som tager ansvar og udf\u00f8rer frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde og foreningsarbejde er bestemt ikke noget nyt, men jeg t\u00f8r p\u00e5st\u00e5, at det i dag er mere omfattende.<\/p>\n
Man kan ikke lade v\u00e6re med at blive stolt over at se, at folk oplever en trang til at bidrage enkeltvis og sammen med andre, til samfundet, i mods\u00e6tning til tidligere, hvor man i h\u00f8jere grad forventede, at det offentlige nok skulle vide at ordne tingene.<\/p>\n
I den forbindelse ser vi jo ogs\u00e5, at virksomheder, der tager deres samfundsansvar alvorligt, bygger videre p\u00e5 deres aktiviteter i erkendelse af, at de st\u00e5r til regnskab over for det samfund, de er rundet af. Det handler jo ogs\u00e5 om at l\u00f8se opgaver selv inden for rammerne af et f\u00e6lleskab i stedet for at t\u00e6nke, at de offentlige nok tager sig af det.<\/p>\n
Med alle disse ting in mente vil jeg gerne rette en hjertelig tak til alle mine landsf\u00e6ller fordi I g\u00f8r jeres bedste for at opn\u00e5 en sund livsstil ved at passe godt p\u00e5 jer selv og p\u00e5 hinanden. Det er jo rigtigt hvad folk siger, nemlig at enhver forandring kommer indefra, og at f\u00f8rst da kan mennesket rykke sig for alvor.<\/p>\n
Der findes et gammelt kinesisk ordsprog, der lyder \u201dHvis du m\u00f8der en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og l\u00e6re ham at fiske.\u201d<\/p>\n
Det er rigtigt, hvad det gamle ordsprog siger. Vi s\u00e6tter uddannelse i h\u00f8js\u00e6det i dette land fordi de unge mennesker skal tage vare p\u00e5 sig selv, n\u00e5r de engang har afsluttet deres uddannelse.<\/p>\n
Det er i \u00e5r lykkedes os at forhandle en ny arbejdstidsaftale p\u00e5 plads med organisationen for l\u00e6rerne i folkeskolen IMAK. Det medf\u00f8rer, at der bliver mere plads til undervisningstimer p\u00e5 skemaet, hvor eleverne er sammen med uddannede l\u00e6rere. Vi ved jo, at tilstedev\u00e6relsen af uddannede l\u00e6rere er den faktor, der betyder mest for b\u00f8rnenes skolegang og deres muligheder for at tage en uddannelse.<\/p>\n
Jeg vil ikke komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 uddannelsessp\u00f8rgsm\u00e5let, blot vil jeg tillade mig at referere, hvad jeg havde at sige om uddannelse under g\u00e5rsdagens pr\u00e6sentation af 2025-planen.<\/p>\n
Vi agter, sammen med kommunerne og \u00f8vrige akt\u00f8rer, at arbejde med f\u00f8lgende m\u00e5l.<\/p>\n
1) At udvide uddannelses- og kollegiekapaciteten s\u00e5 der bliver plads til yderligere 1.700 studieaktive.<\/p>\n
2) At forbedre mulighederne for at studere i udlandet s\u00e5 de unge mennesker f\u00e5r flere valgmuligheder.<\/p>\n
3) At der g\u00f8res noget for at udvide den p\u00e6dagogiske indsats i f\u00f8rskolealderen.<\/p>\n
4) At vi f\u00e5r en bedre folkeskole, s\u00e5 eleverne bedre bliver rustet til at p\u00e5begynde en ungdomsuddannelse, og<\/p>\n
5) At der g\u00f8res en ekstra indsats for 16-18 \u00e5rige \u2013 bedre vejledning og flere praktikpladser.<\/p>\n
Der er i \u00e5r sat en rekord i antallet af nye studerende. Alle muligheder bliver udnyttet. Det er derfor vigtigt, at holde frafaldsniveauet nede, s\u00e5 godt det kan lade sig g\u00f8re, for antallet af frafald er stadig alt for h\u00f8jt. Hvis jeg m\u00e5 komme med et specielt \u00f8nske i \u00e5r, er det mit \u00f8nske at \u00e5rets nye studerende gennemf\u00f8rer deres uddannelse med en langt h\u00f8jere gennemf\u00f8relsesprocent end det, vi er vant til at se.<\/p>\n
Jeg vil gerne til slut rette en varm tak til personalet i KAF og folkene ude p\u00e5 uddannelsesstederne for en flot indsats her i sommers.<\/p>\n
Som bekendt har vi for nylig annonceret, at der vil blive nedsat en Landbrugskommission.<\/p>\n
Det er gl\u00e6deligt at se, at folk i den grad har taget godt imod initiativet.<\/p>\n
Under Rio+20 konferencen i sommer slog man gang p\u00e5 gang fast, at man overalt m\u00e5 arbejde med at fremme selvforsyning af f\u00f8devarer, blandt andet for at mindske den forurening, der er for\u00e5rsaget af transporten i luften og til havs.<\/p>\n
Vi kan med et slag arbejde med flere form\u00e5l i vore bestr\u00e6belser p\u00e5 at fremme selvforsyning af vort lands egne ressourcer. Derfor er det ogs\u00e5 meget gl\u00e6deligt, at der nu kommer et nyt slagteri i Narsaq, som kan v\u00e6re med til at \u00e5bne for nye og flere produkter samtidigt med, at der skabes flere arbejdspladser. Vi agter at forts\u00e6tte med at udvikle landbruget.<\/p>\n
Vi skal skabe flere arbejdspladser. Vi skal producere flere sunde f\u00f8devarer. Vi skal f\u00e5 flere gode ideer til eksport. Vi skal bane vejen for at landbrug og husdyravl f\u00e5r status som nye v\u00e6ksterhverv i fremtiden. Vi skal skabe flere produkter til markedsf\u00f8ring. Vi skal udvikle hjemmemarkedet.<\/p>\n
Vi vil skabe muligheder for, at de d\u00e5rligst stillede f\u00e5reavlere ogs\u00e5 f\u00e5r en chance for at kunne st\u00e5 p\u00e5 egne ben.<\/p>\n
Befolkningen till\u00e6gger stadig fangst og jagt en stor betydning. Bestanden af rensdyr og moskusokser vokser, og det samme g\u00e6lder for s\u00e6lernes vedkommende. Og bestanden af visse hvaler vokser ogs\u00e5. Og generelt er foruds\u00e6tningerne for en \u00f8get selvforsyning af gr\u00f8nlandsk proviant absolut til stede.<\/p>\n
Forbuddet med indf\u00f8relse af s\u00e6lskind, is\u00e6r til Europa, holder stadig fangerne fast i en ut\u00e5lelig situation, trods bestemmelserne om Inuit-undtagelsen. Vi vil gerne v\u00e6re med til at bane vejen for \u00e5bning af nye markeder i verden for s\u00e6lskind.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger n\u00f8je med i forandringerne i Arktis for at kunne varetage vore nationale interesser. Det er nu n\u00e6sten muligt at sejle gennem Nordvestpassagen i Nordamerika og Nord\u00f8stpassagen nord for Rusland og Asien hele \u00e5ret rundt. Vi vil arbejde for at beskytte de arktiske oprindelige folks interesser n\u00e5r det g\u00e6lder fangst og fiskeri, og naturligvis i et samarbejde med de nordiske lande og Arktisk R\u00e5d.<\/p>\n
Noget tyder p\u00e5, at dagen, hvor det gamle m\u00e5l om et l\u00f8nsomt fiskeri, bliver opfyldt, n\u00e6rmer sig.<\/p>\n
Udviklingen af fiskerierhvervet er afg\u00f8rende for udviklingen af et b\u00e6redygtigt erhvervsliv i kombination med udvindingen af r\u00e5stoffer og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.<\/p>\n
Det er blandt andet p\u00e5 den baggrund, at vi \u00f8nsker at g\u00f8re arbejdet med fiskeriloven f\u00e6rdig inden for en overskuelig fremtid. Vi er g\u00e5et sammen med parterne p\u00e5 arbejdsmarkedet for at bringe arbejdet hjem til havn sikkert og forsvarligt. Der er nedsat en r\u00e6kke f\u00e6lles arbejdsgrupper, der skal kigge n\u00e6rmere p\u00e5 f\u00f8lgende problematikker.<\/p>\n
\u00b7 Indf\u00f8rsel af bestemmelser om udenlandsk arbejdskraft<\/p>\n
\u00b7 Bestemmelser om landingspligt<\/p>\n
\u00b7 Generationsskifte<\/p>\n
\u00b7 Indf\u00f8rsel af ressourcerenter p\u00e5 fiskeriet<\/p>\n
\u00b7 Oph\u00e6velse af sondring mellem kystn\u00e6rt og havg\u00e5ende fiskeri, samt<\/p>\n
\u00b7 Oph\u00e6velse af kvoterettighedsbestemmelser.<\/p>\n
Naalakkersuisut arbejder p\u00e5 at tilbyde hj\u00e6lp til de fiskere, som umiddelbart m\u00e5tte \u00f8nske at overg\u00e5 til en anden besk\u00e6ftigelse. Vi har kendskab til, at 239 fiskere blev arbejdsl\u00f8se sidste \u00e5r. Det er derfor sandsynligt, at mindre fiskekuttere og jollefiskere i det kystn\u00e6re fiskeri vil forlade erhvervet, og for de store fiskefart\u00f8jers vedkommende er der ingen problemer.<\/p>\n
Det er efterh\u00e5nden ikke et sj\u00e6ldent syn at se nye fiskearter i vore gr\u00f8nlandske farvande i k\u00f8lvandet p\u00e5 udbredelsen af de varme havstr\u00f8mme mod nord. Royal Greenland A\/S deltager naturligvis blandt andet i fors\u00f8gsfiskeriet med et evt. kommercielt fiskeri for \u00f8je i fremtiden.<\/p>\n
Og ikke nok med det.<\/p>\n
Vi ved, at der er spild i udnyttelsen af fisk og der er derfor fornuft i at satse p\u00e5 en mere effektiv udnyttelse, i stedet for som nu at eksportere uforarbejdede fisk.<\/p>\n
Den n\u00e6ste opgave i arbejdet for at udvikle fiskerierhvervet er at unders\u00f8ge mulighederne for fiskeri efter makreller i gr\u00f8nlandske farvande, og dette udf\u00f8res i samarbejde med den havg\u00e5ende private fiskerfl\u00e5de og Royal Greenland A\/S.<\/p>\n
Et velf\u00e6rdssamfund skal kendes ved dets omsorg for dets svageste, og ikke mindst i forhold til b\u00f8rn og unge.<\/p>\n
Siden 2009 har b\u00f8rn og unge v\u00e6ret et hovedtema for os.<\/p>\n
Og nu begynder vi at se de f\u00f8rste resultater af vores indsats. Et center for seksuelt misbrugte b\u00f8rn har \u00e5bnet d\u00f8rene. B\u00f8rnetalsmanden er begyndt sit virke og der er etableret et b\u00f8rnepanel og meget mere gennem Nakuusa. Det g\u00e5r i den rigtige retning, men det er naturligvis ikke nok.<\/p>\n
For der er fortsat dystre fakta, f.eks. at 53 af v\u00e6res landsm\u00e6nd sidste \u00e5r begik selvmord, ligesom vold ogs\u00e5 er et alvorligt og et stort problem.<\/p>\n
Antallet af voldssager pr. indbygger var i sammenligning hele fem gange h\u00f8jere end i Danmark. Det er ikke godt nok. Det er bl.a. derfor, at Naalakkersuisut udarbejder en national redeg\u00f8relse om, hvordan vi l\u00f8ser dette alvorlige problem.<\/p>\n
At ulighed i levevilk\u00e5r ogs\u00e5 sl\u00e5r igennem i sundheden, er ikke l\u00e6ngere en nyhed i Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Vi ved at ufagl\u00e6rte og kort uddannede er udsatte grupper i sundhedsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng.<\/p>\n
Derfor er det vigtigt med at forbedre levevilk\u00e5rene for lavindkomstgrupperne i samfundet hvis vi skal arbejde rigtigt med folks helbred \u2013 og at det sker samordnet.<\/p>\n
Kr\u00e6ft er stadig den store folkesygdom i Gr\u00f8nland, og rygning er den st\u00f8rste dr\u00e6ber. Det er derfor, vi agter at igangs\u00e6tte Inuuneritta II, hvis sigte er at alle borgere i Gr\u00f8nland skal have de bedste muligheder for at f\u00e5 et godt liv og langt liv.<\/p>\n
Det er en af grundene til, at ogs\u00e5 vi er glade for den nye MR-scanner i SANA og for landets nye store patienthotel i Nuuk, samt \u00e5bningen af Det gr\u00f8nlandske Patienthjem i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
Men livet er fuld af farver, det er forkert alene at se p\u00e5 dets skyggesider hele tiden. Ungdommen udviser i h\u00f8jere grad et medansvar i dag. Der findes mange ofre for voldt\u00e6gt, der g\u00f8r noget for at komme videre i livet, og det ses. Og der er efterh\u00e5nden mange vidnesbyrd om, at mange plejefor\u00e6ldre g\u00f8r en god gerning, og dem skal vi jo heller ikke glemme n\u00e5r vi nu er godt i gang med at sige tak til folk.<\/p>\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i forholdet til kulturlivet, hvor kreativitet er i h\u00f8js\u00e6det.<\/p>\n
Vi ser, at is\u00e6r trommedans, som er en vigtig bestanddel af den traditionelle kultur, springer ud som en smuk blomst, og det er snart umuligt at f\u00e5 fat p\u00e5 en underviser. Det er en oplevelse for livet at se b\u00f8rn opf\u00f8re trommedans.<\/p>\n
En ny lov om Kirken tr\u00e5dte i kraft i 2010. Det er tydeligt, at den gr\u00f8nlandske menighed f\u00f8lger med i den moderne udvikling. Og man udviser mere frisind i forhold til anderledes livsformer.<\/p>\n
Klima og energi<\/p>\n
Vandkraftv\u00e6rket i Ilulissat bliver officielt indviet her til efter\u00e5ret, og med denne begivenhed vil 70% af landets el blive d\u00e6kket af vedvarende energi. Jeg vil gerne p\u00e5 vegne af Naalakkersuisut p\u00e5 forh\u00e5nd \u00f8nske befolkningen i Ilulissat tillykke, vi ved at I har set frem til det l\u00e6nge.<\/p>\n
Vi skal pr\u00f8ve at v\u00e6nne os til klima\u00e6ndringerne, men vi ved ikke nok om, hvordan vi skal tilpasse os og om hvordan vi skal gardere os. Vi har derfor i Naalakkersuisut besluttet os for at udarbejde en r\u00e6kke klimatilpasningsrapporter fremover, og den f\u00f8rste i r\u00e6kken vil snart foreligge p\u00e5 denne samling.<\/p>\n
Vi h\u00e5ber, at befolkningen vil tage godt imod s\u00e5danne rapporter og at de vil blive godt brugt p\u00e5 forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.<\/p>\n
Boliger<\/p>\n
En stor del af Selvstyrets boligmasse er st\u00e6rkt nedslidt. Desuden er der behov for personaleboliger og \u00f8get tilgang af almindelige udlejningsboliger.<\/p>\n
Det er s\u00e5ledes store byrder, vi som samfund p\u00e5tager os. \u00c6ldre ejendomme skal saneres og erstattes af nye, tidssvarende boliger, og i Naalakkersuisut prioriterer vi anl\u00e6g af nye boliger i de omr\u00e5der, hvor der er st\u00f8rst behov.<\/p>\n
Vi agter at anvende samme strategi i forhold til bygder- og yderdistrikter. Alt efter lokale forhold vil der nogle steder blive tale om at sanere tomme ejendomme og andre steder vil der v\u00e6re behov for at bygge nye boliger.<\/p>\n
Vi agter kort sagt at prioritere anl\u00e6g af nye boliger i omr\u00e5der, hvor der er mest behov. Det er vor politik, at familier med lave indkomster fortsat skal have r\u00e5d til anst\u00e6ndige og tidssvarende boliger og at h\u00f8jindkomstgrupper, der \u00f8nsker egen bolig, fortsat skal tilskyndes til at boligforsyne sig selv p\u00e5 markedsvilk\u00e5r.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 vores klare m\u00e5l at l\u00e6re af fortidens fejltagelser, for i alt for mange \u00e5r har vi skudt vedligehold af lejeboliger foran os. Det betyder, at vi i dag st\u00e5r i en situation, hvor mange af de \u00e6ldre ejendomme m\u00e5 rives ned.<\/p>\n
2011 var et godt \u00e5r for \u00f8konomien. Olieefterforskning og h\u00f8je priser p\u00e5 fisk skabte stor aktivitet og gjorde det muligt at afs\u00e6tte ekstraordin\u00e6re midler til kollegieudbygning.<\/p>\n
Selvom det er lovligt tidligt at sige noget om den \u00f8konomiske situation for i \u00e5r, er der tegn p\u00e5, at der sker en \u00f8konomisk afmatning.<\/p>\n
Den \u00f8konomiske afmatning skyldes f\u00f8rst og fremmest pausen i efterforskningen efter olie i sommer og et begyndende fald i priserne for fisk p\u00e5 verdensmarkedet.<\/p>\n
Ser vi l\u00e6ngere frem, st\u00e5r vi overfor endnu st\u00f8rre udfordringer, hvis vi ogs\u00e5 skal have velf\u00e6rd for kommende generationer.<\/p>\n
Det var udgangspunktet for udarbejdelsen af Finanslovsforslaget. Finanslovsforslaget for 2012 bar overskriften \u201dBalancerede forandringer\u201d \u2013 og i \u00e5r hedder det \u201dUddannelse, besk\u00e6ftigelse og velf\u00e6rd \u2013 i dag og i fremtiden.\u201d<\/p>\n
Overskriften fort\u00e6ller om de omr\u00e5der, der st\u00e5r \u00f8verst p\u00e5 \u00e5rets prioritetsliste.<\/p>\n
Kort fortalt foresl\u00e5r vi, at der afs\u00e6ttes 10 mio. kr. yderligere til en udvidelse af aktiviteterne p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det i 2013 stigende til 30 mio. kr. i 2016. Herudover foresl\u00e5r vi, at der for f\u00f8rste gang afs\u00e6ttes 10 mio. kr. til bek\u00e6mpelse af arbejdsl\u00f8sheden. I den forbindelse kan jeg tilf\u00f8je, at vi arbejder p\u00e5 at f\u00e5 kommunerne til at afs\u00e6tte et tilsvarende bel\u00f8b til form\u00e5let. Ledighed er i h\u00f8j grad ogs\u00e5 en kommunal udfordring.<\/p>\n
Finanslovsforslaget indeholder herudover en forts\u00e6ttelse af de foreg\u00e5ende \u00e5rs vigtige indsatser overfor b\u00f8rn og unge, den regionale udviklingsstrategi og \u00f8get digitalisering.<\/p>\n
Dette er eksempler p\u00e5 det reformarbejde, som Naalakkersuisut allerede har igangsat. Et reformarbejde, som ikke alene skal vedr\u00f8re alle omr\u00e5der af det samfund vi har bygget op, men ogs\u00e5 gennemf\u00f8res p\u00e5 tv\u00e6rs af omr\u00e5derne for at skabe sammenh\u00e6ng.<\/p>\n
N\u00e6ste skridt i dette reformarbejde er den skatteoml\u00e6gning, som Naalakkersuisut har fremsat. Skatteoml\u00e6gningen vil medvirke til et rimeligt og robust skattesystem ved at brede skattebasen ud, og flytte skatten fra arbejde til blandt andet eksport af hellefisk – og dermed arbejdspladser. Vi vil hellere l\u00e6gge \u00f8get beskatning p\u00e5 det, som modarbejder et b\u00e6redygtigt Gr\u00f8nland i 2025 end p\u00e5 det, som bidrager til at skabe den \u00f8nskede udvikling i vort land.<\/p>\n
Skatteoml\u00e6gningen skal ses i sammenh\u00e6ng med kommende reformer af skatte-, bolig-, social- og pensionsomr\u00e5derne. Og den skal ses i sammenh\u00e6ng med reformer af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedsomr\u00e5det. Desuden foresl\u00e5r vi en neds\u00e6ttelse af landskatten p\u00e5 1 procentpoint med virkning fra 1. januar 2013.<\/p>\n
Det skal i denne forbindelse n\u00e6vnes, at vi g\u00e5r efter en skatteprocent p\u00e5 38,75 med virkning fra 1. januar 2016. Den b\u00e6rende tanke i denne \u00f8velse er, at vi gerne vil motivere folk til at arbejde mere og at vi gerne vil fremme tankegangen om, at det skal kunne betale sig at arbejde, i h\u00e5b om at dagens arbejdsl\u00f8se og andre p\u00e5 offentlig passiv fors\u00f8rgelse bliver tilskyndet til at bidrage aktivt til f\u00e6llesskabet.<\/p>\n
Med finanslovsforslaget og skatteoml\u00e6gningen er der lagt op til fremadrettede initiativer. Vi \u00f8nsker de \u00e6rede medlemmer af tinget en god debat om finanslovsforslaget. Vi h\u00e5ber naturligvis at se gennemt\u00e6nkte \u00e6ndringsforslag, vel at m\u00e6rke med tilh\u00f8rende forslag til, hvor pengene skal tages fra, hvis der foresl\u00e5s nye initiativer.<\/p>\n
Som n\u00e6vnt pr\u00e6senterede jeg i g\u00e5r under et pressem\u00f8de Naalakkersuisuts plan frem mod \u00e5r 2025.<\/p>\n
Jeg vil gerne benytte denne anledning til at genopfriske visionen i hovedtr\u00e6k.<\/p>\n
De f\u00f8rste 16 \u00e5r med Selvstyre har v\u00e6ret fulde af udfordringer.<\/p>\n
Den globale \u00f8konomi, og den lokale befolkningsudvikling, har givet gjort det n\u00f8dvendigt at gennemf\u00f8re forandringer.<\/p>\n
Men sammenhold og vilje til at gribe mulighederne, har sammen med en lang r\u00e6kke balancerede forandringer gjort, at vi har klaret os godt.<\/p>\n
Det private erhvervsliv driver udviklingen, og en mindre offentlig sektor er garant for h\u00f8j velf\u00e6rd og effektiv borgerservice.<\/p>\n
Der er f\u00e5, der er uden for arbejdsmarkedet, og fattigdomsproblemerne er markant mindre end tidligere.<\/p>\n
I 2025 vokser vores b\u00f8rn op i et samfund, hvor de alle har muligheder for at leve det liv de \u00f8nsker.<\/p>\n
Det er hvad vi kunne t\u00e6nke os at sige om tingenes tilstand om 13 \u00e5r.<\/p>\n
Vi forestiller os, at vi til den tid lever et liv, hvor samfundets sammenh\u00e6ngskraft er styrket, hvor vi har f\u00e5et mere tid til familien og at det velf\u00e6rdssamfund, vi lever i, fungerer godt p\u00e5 alle m\u00e5der \u2013 kulturelt, socialt, \u00f8konomisk og milj\u00f8m\u00e6ssigt.<\/p>\n
Naalakkersuisut vil s\u00e5ledes med sin plan for udviklingen frem mod \u00e5r 2025 bane vejen for en b\u00e6redygtig udvikling, der omfatter alle dele af samfundet. Reforminitiativerne bygger p\u00e5 en vital foruds\u00e6tning, nemlig at vores f\u00e6lles fremtid er b\u00e5de dit og mit ansvar. Vi er hver is\u00e6r ansvarlige for vort liv, og derfor m\u00e5 alle bidrage med et bud p\u00e5, hvordan vi skal indrette samfundet, og hvad vi skal leve af i fremtiden.<\/p>\n
For at kunne arbejde konkret med visionen for Gr\u00f8nland i 2025 har Naalakkersuisut opstillet 6 f\u00e6llesm\u00e5l, som skal v\u00e6re n\u00e5et i 2025. M\u00e5lene er ambiti\u00f8se, men n\u00f8dvendige og realistiske.<\/p>\n
1. Mindst 70 % af en ungdoms\u00e5rgang skal i 2025 opn\u00e5 en uddannelse med erhvervskompetence.<\/p>\n
2. Flere i arbejde.<\/p>\n
3. Den \u00f8konomiske v\u00e6kst pr. indbygger skal vokse betydeligt frem mod 2025.<\/p>\n
4. Tilpasning af den offentlige sektor.<\/p>\n
5. Et velfungerende velf\u00e6rdssystem, som giver lige vilk\u00e5r for deltagelse i samfundslivet og sikrer samfundets svage og udsatte grupper.<\/p>\n
6. Fortsat r\u00e5d til velf\u00e6rd i 2025.<\/p>\n
En r\u00e6kke reformer er allerede igangsat. Flere er fremsat til denne samling, og andre vil v\u00e6re n\u00f8dvendige i de kommende \u00e5r.<\/p>\n
Naalakkersuisut l\u00e6gger med 2025-planen gerne op til forhandlinger om, hvordan vi n\u00e5r de m\u00e5l. Men det er n\u00f8dvendigt at komme med alternativer, hvis man ikke kan lide l\u00f8sningforslagene.<\/p>\n
Der er nu g\u00e5et ca. 38 m\u00e5neder siden valget til Inatsisartut i 2009.<\/p>\n
Hovedsagen er, at vi nu har en \u00f8konomi, hvor der er balance mellem udgifter og indt\u00e6gter.<\/p>\n
De fire storkommuner k\u00f8rer nu p\u00e5 hvert deres spor.<\/p>\n
De offentligt ejede aktieselskaber k\u00f8rer i dag bedre og selskaberne, p\u00e5 n\u00e6r et enkelt, viser positive tal p\u00e5 bundlinjen hvert \u00e5r.<\/p>\n
L\u00f8ngabet mellem kvinder og m\u00e6nd er blevet mindre.<\/p>\n
Gr\u00f8nland har f\u00e5et sit nationalteater.<\/p>\n
I 2010 blev der i gennemsnit optjent 202.000 kr. i indkomst blandt alle borgere over 14 \u00e5r.<\/p>\n
B\u00f8rnetalsmanden er begyndt p\u00e5 sit virke.<\/p>\n
Der er vedtaget en ny fiskerilov, der er tidssvarende og fremadrettet.<\/p>\n
Boligmanglen er reduceret v\u00e6sentligt.<\/p>\n
Gr\u00f8nland har f\u00e5et et Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik.<\/p>\n
Flyruten mellem Iqaluit og Nuuk er \u00e5bnet igen.<\/p>\n
Folk er blevet mere frisindede.<\/p>\n
Og man kunne blive ved med at remse op p\u00e5 de resultater, der er opn\u00e5et efter de forl\u00f8bne 38 m\u00e5neder.<\/p>\n
Men samfundet skal ikke m\u00e5les p\u00e5 valgperioder alene. Det, der t\u00e6ller, er det lange seje tr\u00e6k med at finde frem til det f\u00e6lles bedste ud fra et langsigtet perspektiv.<\/p>\n
Det var, hvad vi lovede det gr\u00f8nlandske folk f\u00f8r og efter valget \u2013 at vi skal g\u00f8re op med hovsal\u00f8sninger, der har det med at virke for en kort stund og s\u00e5 d\u00f8 ud, men blot for at forv\u00e6rre tingenes tilstand.<\/p>\n
Jeg vil gerne afslutte denne sidste \u00e5bningstale i valgperioden 2009-2013 med nogle betragtninger.<\/p>\n
Det er ikke alt, der er sort eller hvidt. Det er ikke alting, der er godt eller skidt – sandheden plejer som regel at ligge et eller andet sted midt imellem det m\u00f8rke og det lyse, det gode og det mindre gode.<\/p>\n
Vi har masser af muligheder her i vort land, som vi med god omtanke, grundig planl\u00e6gning, ved f\u00e6lles ansvar og godt samarbejde kan udnytte til vores f\u00e6lles bedste. Vi st\u00e5r ogs\u00e5 overfor store udfordringer, som vi kun kan l\u00f8se tilfredsstillende ved en f\u00e6lles indsats.<\/p>\n
Her er vores holdninger som enkeltpersoner eller som enkelte partier ikke det vigtigste – det vigtigste og det mest interessante er, hvad vi sammen kan blive enige om at g\u00f8re for f\u00e6llesskabets og samfundets bedste. I det gr\u00f8nlandske samfund g\u00e5r vi, uanset hvem vi m\u00e5tte v\u00e6re, ud fra det er gennem samarbejde at levevilk\u00e5rene for vore medborgere skal forbedres.<\/p>\n
Vi er i Gr\u00f8nland i f\u00e6rd med at tage nogle skridt af meget sp\u00e6ndende og historiske dimensioner, tiltag som vil f\u00e5 betydning for vore b\u00f8rn og vores b\u00f8rns b\u00f8rn – og derfor skal vi f\u00f8rst og fremmest t\u00e6nke p\u00e5 dem.<\/p>\n
Det vil kr\u00e6ve meget af os alle sammen. Jeg ved godt, at vi ved slutningen af en valgperiode kan v\u00e6re meget fristede af at markere vores s\u00e6rstandpunkter, men jeg er ogs\u00e5 fuldst\u00e6ndig sikker p\u00e5, at det med rette forventes, at vi som folkevalgte og tillidsm\u00e6nd m\/k, f\u00f8rst og fremmest m\u00e5 fokusere p\u00e5 de resultater, vi kan opn\u00e5 sammen.<\/p>\n
Med \u00f8nsket om en god og livlig samling vil jeg gerne gentage, at Naalakkersuisut altid er klar til at deltage i en konstruktiv debat.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Tak \u00e6rede formand.<\/p>\n
K\u00e6re landsm\u00e6nd og \u00e6rede medlemmer af Inatsisartut.<\/p>\n
Dagen i dag markerer starten for den sidste efter\u00e5rssamling i denne valgperiode. Men det betyder ikke, at vi s\u00e5 skal stikke h\u00e6nderne i lommen. Vi h\u00e5ber p\u00e5 og regner med, at denne samling vil v\u00e6re lige s\u00e5 produktiv og m\u00e5lrettet som alle tidligere samlinger.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5834","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5834","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5834"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5834\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5835,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5834\/revisions\/5835"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5834"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5834"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5834"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}