{"id":5824,"date":"2012-04-24T09:25:56","date_gmt":"2012-04-24T09:25:56","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/royalty-i-minedrift\/"},"modified":"2024-07-14T20:45:30","modified_gmt":"2024-07-14T20:45:30","slug":"royalty-i-minedrift","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/royalty-i-minedrift\/","title":{"rendered":"Royalty i minedrift"},"content":{"rendered":"<p><em>Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest p\u00e5 FM2013, p\u00e5l\u00e6gges at frems\u00e6tte forslag til \u00e6ndring af relevant lovgivning p\u00e5 r\u00e5stof- og skatteomr\u00e5det, med henblik p\u00e5 at indf\u00f8re en oms\u00e6tningsbaseret royalty-model, der for fremtidige efterforsknings- og udnyttelsestilladelser sikrer Landskassen en indt\u00e6gt baseret p\u00e5 mineselskabernes oms\u00e6tning af mineraler udvundet i Gr\u00f8nland, samt frems\u00e6tte forslag om neds\u00e6ttelse af selskabsskatten for de selskaber, der bliver omfattet af royalty-modellen.<\/em><br \/>\n(Siumuts medlemmer i Inatsisartut)<\/p>\n<p>Indledningsvis skal vi takke Siumut for denne anledning til, at diskutere rammerne for vores mineindustri.<\/p>\n<p>Siumut foresl\u00e5r, at man indf\u00f8rer en oms\u00e6tningsroyalty p\u00e5 mineomr\u00e5det og i samme anledning neds\u00e6tter selskabsskatten. Siumut foresl\u00e5r dette, ud fra en antagelse om, at en oms\u00e6tningsbaseret royaltymodel vil give flere penge i r\u00e5stoffonden end selskabsskatter. Og vi er jo alle interesserede i, at f\u00e5 det st\u00f8rst mulige udbytte fra r\u00e5stofindustrien til gavn for vores fremtidige velf\u00e6rdssamfund. Inuit Ataqatigiit er dog ikke enige med Siumut om, at vi skal skifte kurs nu og vi er glade for denne mulighed for at fremkomme med vores synspunkt.  <\/p>\n<p>Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle partier i Gr\u00f8nland, arbejder for at skabe mest mulig udbytte fra vores spirende r\u00e5stofindustri. R\u00e5stofaktiviteterne skal gavne den gr\u00f8nlandske arbejdskraft, det lokale erhvervsliv og r\u00e5stoffonden, som skal finansiere hjemtagelse af nye omr\u00e5der fra den danske stat. Vi h\u00e5ber at denne debat ikke skal handle om, at nogen \u00f8nsker at skade landets mulighed for at tjene penge p\u00e5 vores alles ressourcer. Lad os ikke sk\u00e6ndes om dette. Der er ingen i Gr\u00f8nland, der \u00f8nsker at s\u00e6lge vores ressourcer for billigt. Vi er alle enige om, at vi skal have mest muligt ud af vores r\u00e5stofindustri. Forskellen mellem os best\u00e5r i hvilken strategi vi mener, er den bedste for at opn\u00e5 netop dette.<\/p>\n<p>Inuit Ataqatigiit er ikke afvisende overfor, at det i fremtiden vil give mening at sammens\u00e6tte vores beskatning p\u00e5 r\u00e5stofomr\u00e5det anderledes. Her i landet har vi l\u00f8bende vurderet vores beskatningsregler, uanset hvilken koalition der har siddet. Og det skal vi selvf\u00f8lgeligt blive ved med. Alle lande med r\u00e5stofindustrier g\u00f8r sig strategiske overvejelser over hvilke beskatningssystem, der passer bedst til deres aktuelle situation. I de perioder, hvor man enten er ved at opbygge en industri eller ved at afvikle sin industri er beskatningen typisk lavere end n\u00e5r man er midt i sin udvindingsfase. Det skyldes, at investorerne i opstarts- og afviklingsperioder har flere udgifter og mindre indtjening. Og en industri kan ikke best\u00e5 uden investorer og selskaber. Det er virkeligheden. Der er tale om et n\u00f8dvendigt samspil. Det er derfor en helt naturlig udvikling, at et land fra tid til anden diskuterer sin aktuelle beskatningspolitik og vurderer om det er tid til at forny den, b\u00e5de af hensyn til landets egen \u00f8konomi og i forhold til de potentielle investorer.<\/p>\n<p>Vores undergrund rummer store v\u00e6rdier. Inuit Ataqatigiit har is\u00e6r to forhold i tankerne n\u00e5r vi dr\u00f8fter r\u00e5stoffer. Den ene ting er at vores undergrund ingenting er v\u00e6rd, hvis den bliver liggende uber\u00f8rt. Den anden ting er, at n\u00e5r ressourcen f\u00f8rst er taget op, kommer den ikke igen. Vi kan kun tjene pengene \u00e9n gang, n\u00e5r det drejer sig om vores ikke-levende ressourcer. Derfor er det vigtigt med omtanke og med en langsigtet plan. Inuit Ataqatigiit mener, at vi kommer l\u00e6ngst med bred politisk enighed om dette.<\/p>\n<p>Inuit Ataqatigiit har selvf\u00f8lgeligt ogs\u00e5 overvejet om de nuv\u00e6rende beskatningsregler er den bedste m\u00e5de at beskatte miner p\u00e5. Men det er vores konklusion, at der ikke er grundlag for at \u00e6ndre p\u00e5 vores beskatningsregler lige nu. En oms\u00e6tningsroyalty er en model, hvor selskaberne betaler en vis procentdel af deres samlede indt\u00e6gter til Selvstyret. En oms\u00e6tningsroyalty vil bidrage mere til r\u00e5stoffonden fra minens start og vil give indt\u00e6gter, uanset om der er overskud i den p\u00e5g\u00e6ldende mine eller ej. I det perspektiv kan en overgang til oms\u00e6tningsroyalty virke mest attraktivt for landet. Men i et scenarie hvor en mine, giver overskud \u2013 og det m\u00e5 jo v\u00e6re det som b\u00e5de selskaber og vi selv str\u00e6ber efter, s\u00e5 vil de nuv\u00e6rende beskatningsregler give et st\u00f8rre udbytte end en oms\u00e6tningsroyalty. Et andet forhold er, at for selskaberne vil det v\u00e6re lettere at finde investorer, hvis de er rimeligt sikre p\u00e5 at minen forholdsvis hurtigt bliver rentabel, og en oms\u00e6tningsroyalty er et fordyrende led for selskaberne. Det kunne vi selvf\u00f8lgelig v\u00e6lge at v\u00e6re ligeglade med. Men hvis vi reelt \u00f8nsker en mineindustri kan vi ikke lukke \u00f8jnene for, at ogs\u00e5 investorerne har behov. I debatten bliver det af og til fremstillet som om, at selskabernes \u00f8nske om profit er urimeligt. Inuit Ataqatigiit vil gerne sl\u00e5 fast, at selskaber der tjener penge ikke er hverken unormalt eller d\u00e5rligt for landet. Selskaber der tjener penge tiltr\u00e6kker flere selskaber. Selskaber er lig med vigtige arbejdspladser. Arbejdspladser der skal bidrage til vores alles velf\u00e6rd. Hvorfor \u00f8nsker vi overhovedet at udvinde vores ressourcer? Det g\u00f8r vi fordi vi \u00f8nsker at skabe bedre rammer for vores samfund og for vores efterkommere. Vi \u00f8nsker et selvst\u00e6ndigt land, der har r\u00e5d til at afholde driftsudgifterne selv. Men for at denne dr\u00f8m kan blive til virkelighed skal vi f\u00f8rst have selskaberne til landet. Uanset hvordan vi vender og drejer det s\u00e5 har vi ikke r\u00e5d til at st\u00e5 for efterforskningen og senere hen udvindingen af vores ressourcer. Udenlandske selskaber er en n\u00f8dvendig del af vores dr\u00f8m.<\/p>\n<p>Det kommer sj\u00e6ldent frem i debatten at der faktisk er flere positive aspekter ved de nuv\u00e6rende regler. For eksempel er det en positiv ting, at r\u00e5stoffonden f\u00e5r flere indt\u00e6gter, n\u00e5r selskaberne tjener mere. At vi ikke er de eneste der har den opfattelse ses ved, at flere lande i de senere \u00e5r har forladt en model med oms\u00e6tningsroyalty, og er g\u00e5et over til brug af selskabsskatter. Men uanset hvordan vores beskatning er sammensat og uanset om vi anvender selskabsskatter eller oms\u00e6tningsroyalty, s\u00e5 vil der v\u00e6re udfordringer forbundet med skatteinddrivelsen. Der skal, uanset beskatningsform, arbejdes med en styrkelse af skatteomr\u00e5det, s\u00e6rligt med hensyn til bek\u00e6mpelse af transfer pricing. Transfer pricing handler om selskabernes mulighed for at s\u00e6lge deres varer for billigt til et udenlandsk datter- eller s\u00f8sterselskab, for p\u00e5 den m\u00e5de at f\u00f8re v\u00e6rdier ud af landet. Transfer pricing er et internationalt problem. Ingen lande \u00f8nsker, at se v\u00e6rdier blive f\u00f8rt uden om deres skattesystem. I den forbindelse mener vi, at en styrkelse af kompetencerne i Skattestyrelsen b\u00f8r finansieres af netop selskaberne, s\u00e5dan som r\u00e5stofloven giver mulighed for.<\/p>\n<p>Inuit Ataqatigiit tror p\u00e5, at den strategi der var bred politisk enighed om i 2009 fortsat er den rette. Vi mener ikke, at situationen har \u00e6ndret sig. Vi er fortsat et land der er ved at starte en r\u00e5stofsektor op. Inuit Ataqatigiit vil gerne understrege, at s\u00e5fremt vi ikke kan tiltr\u00e6kke investorer, s\u00e5 \u00e5bnes der ingen miner. Og ingen miner er lig med ingen arbejdspladser og ingen indt\u00e6gter, uanset om beskatningsmodellen hedder selskabsskat eller oms\u00e6tningsroyalty. Vores afvisning af Siumuts forslag er ikke et udtryk for, at vi skal have denne strategi i al evighed. Men vi st\u00e5r ved den, s\u00e5 l\u00e6nge Gr\u00f8nland endnu ikke er et etableret mineland. Inuit Ataqatigiit er ikke imod selve brugen af oms\u00e6tningsroyalty. Vi anerkender fuldt ud at en oms\u00e6tningsroyalty er et anvendeligt middel visse steder. For eksempel mener vi, at det giver god mening at indf\u00f8re en oms\u00e6tningsroyalty for \u00e6delstene, s\u00e5dan som Naalakkersuisut er i gang med. Det skyldes at \u00e6delstene ofte optr\u00e6der i mindre forekomster og at de kan have en meget h\u00f8j markedsv\u00e6rdi. Det vil sige at selskaberne p\u00e5 kort tid kan tjene mange penge. I mods\u00e6tning til andre miner hvor tidsperspektivet ofte er l\u00e6ngere og hvor indt\u00e6gterne mere svingende. Derfor mener vi, at en oms\u00e6tningsroyalty giver god mening n\u00e5r det drejer sig om \u00e6delstene.<\/p>\n<p>Til slut vil vi knytte en kommentar mellem denne debat og selvstyreloven. R\u00e5stofomr\u00e5det er ul\u00f8seligt forbundet med Selvstyreloven. S\u00e5fremt vi skal g\u00f8re os h\u00e5b om, at hjemtage de omr\u00e5der som Selvstyreloven \u00e5bner op for, er der brug for en langt bedre \u00f8konomi end i dag. Det mest sandsynlige er, at disse penge skal skabes fra r\u00e5stofindt\u00e6gter, der indg\u00e5r i r\u00e5stoffonden. Vi har brug for at vores r\u00e5stofsektor vokser sig st\u00e6rk, hvis vi skal g\u00f8re os h\u00e5b om at udfylde selvstyrelovens rammer og p\u00e5 sigt opn\u00e5 selvst\u00e6ndighed. Og netop selvst\u00e6ndighed er m\u00e5let for Inuit Ataqatigiit. Vi tror p\u00e5, at den vedtagne strategi er vejen mod selvst\u00e6ndighed og en selvb\u00e5ren \u00f8konomi. Inuit Ataqatigiit er helt p\u00e5 det rene med, at den strategi vi st\u00e5r ved i dag, vil blive afl\u00f8st af en anden strategi i fremtiden. Ganske ligesom alle andre lande med en r\u00e5stofsektor, der \u00e6ndrer rammerne i takt med at deres r\u00e5stofindustri forandrer sig. Men lige nu mener Inuit Ataqatigiit som sagt, at den aktuelle strategi er den der giver landet de bedste betingelser for at skabe en ny industri, der kan g\u00f8re os i stand til at opn\u00e5 de m\u00e5l vi har sat os om nye arbejdspladser, nye indt\u00e6gter og p\u00e5 sigt uafh\u00e6ngighed af bloktilskuddet fra den danske stat.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest p\u00e5 FM2013, p\u00e5l\u00e6gges at frems\u00e6tte forslag til \u00e6ndring af relevant lovgivning p\u00e5 r\u00e5stof- og skatteomr\u00e5det, med henblik p\u00e5 at indf\u00f8re en oms\u00e6tningsbaseret royalty-model, der for fremtidige efterforsknings- og udnyttelsestilladelser sikrer Landskassen en indt\u00e6gt baseret p\u00e5 mineselskabernes oms\u00e6tning af mineraler udvundet i Gr\u00f8nland, samt frems\u00e6tte forslag om neds\u00e6ttelse af [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-5824","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5824","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5824"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5824\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5825,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5824\/revisions\/5825"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5824"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5824"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5824"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}