Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk Næstformand

Vil i uden videre acceptere GML’s snigløb af Naalakkersuisut?

Hvis Greenland Minerals ikke kan følge råstofloven, følge dens krav og samtidig optræder uhæderligt, så må Naalakkersuisut komme med en skarp reaktion mod dette.

Når man har givet en udvindingstilladelse til Greenland Minerals, vil det være meget vanskeligt at tilbagekalde tilladelsen. Naalakkersuisut må tænke sig grundigt om, forstået på den måde, at også alle partier må være meget opmærksomme på den uvederhæftige lobbyarbejde som Greenland Minerals udfører.

Naalakkersuisut må sanktionere

Formanden for Naalakkersuisut har nu officielt bekræftet at GML har udøvet en ensidig lobbyarbejde målrettet mod bestemte personer nu har haft konsekvenser for Grønlands Selvstyre.

Loven som er til for at beskytte os alle, skal følges af alle. Hvis Greenland Minerals nu føler sig højt hævet over loven og tror at de kan udføre lobbyarbejde mod embedsmænd i Grønlands Selvstyre, så kan vi ikke give dem en udvindingstilladelse.

Området bygger på fiskeri, fårehold samt dyrkning af foder til husdyrhold samt andet. Da disse ikke må udsættes for forurening, skal man ikke være bange for at kunne standse Greenland Minerals.

Kære Naalakkersuisut, nu må i stå frem og forsvare at vores samfund er et retssamfund. I skal vise det i altid har sagt, nemlig at råstofloven er til for at beskytte samfundet samt at de bestemmelser der står deri skal følges. 

Greenland Minerals kan tilsyneladende ikke løfte den pligt som råstofloven fastlægger, nemlig at der ikke må ske en forurening af miljøet, hvorfor de nu i de skjulte forsøger at snigløbe samfundet; hvilket vi som folkevalgte skal sanktionere. Lad os håbe at Naalakkersuisut vil forsvare samfundet med en stærk reaktion.