Vi mangler lærere – gør vi egentlig det?

​ –       I det omfang hvor lærere kan være timelærere, forskolelærere, faglærere, pædagoger eller socialhjælpere

 

Mange uddannede lærere, i blandt mig selv, arbejder et andet sted end på uddannelsesstederne. Der er flere grunde, som de uddannede lærere kun kan svare på. Men det, der er mest væsentlig må være forholdene i skolerne, der kan påvirke de uddannede lærere mentalt og helbredsmæssigt; lønnen med lave tillæg; boligforhold; samt andre muligheder, der er bedre end det at arbejde på en skole. Derfor skal vi arbejde på at gøre skolerne attraktive, både miljømæssigt og i kvaliteten. Vi kan starte med skolelederne.

 

Lærere skal undervise – ledere skal lede skolerne

Vi har brug for projektledere, ledere med viden om kompetence udvikling, opkvalificering af personale, sparring, coaching, organisering med videre. Det vi har brug for er, uddannede ledere der kan lede skoler. Det er ikke nok med uddannede lærere der har fået kurser i ledelsesformer, for det er ikke en ledelsesuddannelse i sig selv. Det vi har brug for er lederuddannede personale, der evt. kan tage kurser i skolens pædagogik uden nødvendigvis i at have en grundlæggende læreruddannelse.

 

Den effektivisering indenfor skoleledelsen vil aflaste og afhjælpe lærere, og dermed give lærerne bedre arbejdsgange uden stress og mere tid til undervisning. Lærere vil få mulighed for at blive hørt af ledelsen, og dermed få muligheden for at kunne udvikle sig både personligt og fagligt. Deres situation afspejler jo netop hos eleverne. Når en lærer har gode omgivelser resulterer det ofte bedre undervisning i klassen, mere tid og overskud for de enkelte elever, og dermed bedre samlede resultater i klasserne, trods mange elevers sociale problemer.

 

Folkeskolen skal være attraktivt

Hvordan gør vi skolerne tiltrækkende, så lærerne vender tilbage til deres fagområde, som de i princippet er uddannet til? Spørgsmålet er, hvordan vi gør det.

Vi bør være mere åben for løsninger der kan aflaste de få lærere, i stedet for at beskylde lærerne for den lave samlet eksamensresultat hos eleverne. Mange danske uddannelsessteder har lavere adgangskrav, vores er ret høje. Vi har tendensen med at højne vores adgangskrav, når det gennemsnitlige karakter er blevet for lav, i håb om at det vil højne uddannelseskvaliteten. Vi har også tendensen i at forbedre kvaliteten i Lærerseminariet når kvaliteten er lav i folkeskolerne. Det er kvaliteten i folkeskolerne der skal forbedres, så de velklædte uddannede lærere kan benytte sig af deres uddannelse på den mest effektive måde.

Jeg vil endvidere fremhæve, at vi bør komme på det niveau, højt eller lavt, bogligt eller praktisk; eller komme på det kvalitetslige personligt, fagligt eller socialt. Det er Atuarfitsialak’s egentlige mål, lad os implementere dets læringsmål!

Kunsten er ikke at komme ind på en uddannelse – Det er kunsten at bestå.

Derfor er det vigtigt at modtage så mange studerende så muligt og højne kvaliteten af uddannelsen, i stedet for at højne adgangskravene.

 

Lærerne har kompetencer – lad dem bruge disse

Lad lærerne benytte deres kompetencer fuldt ud.

Lad os støtte dem ved at ansatte skoleledere, pædagoger, fagpersoner indenfor alle erhvervsområder der kan undervise i Atuarfitsialak’s fag i samarbejde med lærerne, forældrene/værgerne samt det lokale. I Atuarfitsialak er der læringsmåle som netop går ind for at komme ind i flere fagområder, såsom sløjd, kunst, udeliv, og meget andet, som nødvendigvis ikke er boglige anlagte. Lad os gøre det muligt at ansætte kunstnere, håndværkere, turistguides, sportsfolk og mange andre kompetente i samarbejde med lokale virksomheder.

 

Timelærere og vikarer

Der er mange timelærere, som har mulighed for at tage en decentral uddannelse. Den del burde vi stadig effektivisere, for der er mange der kan oparbejde sig en uddannelse gennem arbejde med fjernundervisning.

Mange skoler i benytter sig af studenter som vikarer, eftersom de har en almen faglig viden i matematik, sprogfagene samt andre få fag som vikarerne har selv haft under deres uddannelse. De har som regel ikke en pædagogisk uddannelse, og dermed kan fungere som en ekstra hånd, selvom de ikke er dem der skal planlægge undervisningen, samt behandle sociale sager.

 

Socialt udsatte elever

Lærerne får kurser i, hvordan man behandler sociale sager, de nye bliver informeret om hvordan man indberetter, og der er mulighed for at afhjælpe socialt udsatte børn fra skolen af, alt efter skolens muligheder og arbejdsgange. Det der er frustrerende er, at kommunens sagsbehandlingstid er meget langsommelig, systemet er træls og man venter i lang tid sammen med børnene og deres familier om at afhjælpe børnene.

Der burde være en instans hos kommunen, enten fysisk placeret i kommunen eller på skolerne, der kun behandler folkeskole elever i samarbejde med de kommende social uddannede, vi gerne vil ansætte fra Inuit Ataqatigiit.

 

Vi koloniserer selv vores børn

Jeg vil igen fremhæve, at vi har behov for at implementere vores mangfoldige kultur. Kultur er ikke kun i kunst eller i en gammel traditionel kultur. Vores kultur er ikke kun gammel grønlandsk traditionel kultur. Kulturen er i alle, uanset om det er sprogligt, etnisk eller socialt. Der findes for eksempelvis arbejdskultur og skolekultur. Det vil sige, at vi først og fremmest må ændre vores skolekalender til vores eget kalender. Vi bruger den danske kalender stadig i dag, selvom vi ikke længere er daniserede.

 

Med hensyn til kolonisering, koloniserer vi også forskellige dele af landet når det gælder sprog. Vi er ikke bedre end qallunaat, ifølge mange vores frænder når de får at vide, at vi selv underviser i vores offentlige sprog Vestgrønlandsk.

Vi ved at elever lærer bedst i deres sprog. Hvad med elevernes eget sprog på Østgrønlandsk eller Nordvestgrønlandsk? Lad dem blive undervist i deres sprog og lad dem få muligheden for at tage Vestgrønlandsk/Rigsgrønlandsk sprog som et obligatorisk prøvefag senere på folkeskolen, ligesom sprogfagene dansk og engelsk.

Man kan lave en ordning, hvor man på det skriftlige bruger Vestgrønlandsk/Rigsgrønlandsk og hvor man bruger sit eget sprog i det verbale. Der vil være flere der siger at det ikke vil hænge sammen for undervisningen for læreren. Men det hænger ikke sammen for eleven allerede på det stadie at eleven bliver undervist i et andet sprog eller dialekt! Børn har rettigheder, og vi må begynde at prioritere børnene.

Der er en talemåde der siger: ’Vi må værne om vores sprog’ og alligevel kun værner om Vestgrønlandsk/Rigsgrønlandsk i folkeskolerne, hvor vores kommende sprogbrugere i fremtiden går i skole.

 

 

Børn med handikap – de har også rettigheder

Elever med handikap, især børn med vidtgående handikap, har brug for at blive beskyttet og have rolige omgivelser, lad dem få en skole som er separat fra skolen.

Lad elever med handikap som kan være i en normal klasse blive inkluderet med en støtteperson. Det er ikke enten eller om der skal være inklusion eller ej. Det er begge dele. Skolernes arkitektur børn kunne rumme alle elever, uanset om de er elever med handikap eller ej.

Mange uddannede lærere er ansatte i andre arbejdssteder, såsom døgninstitutioner. Døgninstitutioner har ikke lov til at undervise deres børn som er udsatte og børn med handikap, selvom hvor nogle af dem har udtrykt at de gerne vil, netop fordi de har kompetencen. Vi bør nationalt plan, på alle mest nødvendige områder, lave en socialstrategi. En strategi, der implementerer vores mangfoldige kultur. Vigtigst af alt i folkeskolen, for børn skal også have muligheden for at være børn i daginstitutioner. Min holdning – min erfaring.

 

Læreruddannet lærer

Arnajaaq Lynge

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl