Når det går godt for erhvervslivet, så går det også godt for samfundet. Derfor har erhvervet og erhvervsmuligheder en central rolle. Hvis vi skal skabe vækst til fremtidens velfærd, så har vi behov for øget politisk fokus på erhvervsorienteret udenrigspolitik. Vores lands største eksport kommer utvetydigt fra fiskeriet. Det er stort set alene om vores eksport og bærer vores økonomi, og dette gør vores samfundsøkonomi sårbar. For det er ikke nok at kigge tilbage og debattere udenrigspolitisk redegørelser hos Inatsisartut, vores opgave er at være proaktive til gavn for landets fremtid.

 

Udenrigspolitik skal skabe vækst til velfærd

 

Vi skal øge eksport af grønlandske produkter. Madvarer, tøj og services, som er produceret og udviklet i vores land har stor interesse i resten af verden. Politisk skal vi skabe de rette rammer for at iværksættere kan skabe lokale jobs, genere skattekroner og bidrage til vores samfundsøkonomi. Vi skal fjerne rigide regler for selvstændige og iværksættere, så vi ikke står i vejen for deres succes. Deres succes er også samfundets succes.

 

Færøerne har gode erfaringer med salg af laks, som er opdrættet. Vi skal tænke innovativt og i nye baner for at skabe vækst til velfærd. En øget økonomisk vækst hen imod en selvbærende økonomi er nødvendigt for vores samfund.

 

Kandidat for Inuit Ataqatigiit, Jane P. Lantz peger på følgende løsningsforslag, ” Vi skal føre en progressiv udenrigspolitik med fokus på at styrke eksport- og investeringsfremme i vores land. Den skal vi skabe sammen med kommunerne og erhvervsaktører. Derfor vil Inuit Ataqatigiit skabe et erhvervsorienteret udenrigspolitik samt en arktisk strategi til gavn for Grønland.  En strategi der sikrer at alle forstår at vi fører udenrigspolitik ud fra vores samfundsværdier. ”

 

Stabilitet og klar markedspolitik vil gavne erhvervet

 

Vi skal være klar over at der kræves politisk stabilitet og simple vedvarige love hvis vi ønsker efterspørgsel på vores marked og produkter, derfor kræves der en erhvervspolitik og markedsføringspolitik, der skal gælde i mere end valgperiode. På tværs af partierne vil vi være villige til at forhandle en samlet erhvervspolitik, som er langsigtet og strategisk. En stærk udenrigspolitik kan være med til at skabe en selvbærende økonomi.

 

Jane P. Lantz

Kandidat for Inuit Ataqatigiit