Inuit Ataqatigiit Kattuffiat søger en hjælpsom og fremsynet studentermedhjælper.

Om stillingen

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat er et politisk ledet organisation, som er et serviceorgan for Medlemmerne i Inatsisartut, Kommunal- og Bygdebestyrelsesmedlemmerne samt Hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit.

Du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet vores to rådgiverer samt referere til Sekretariatschefen. Du vil således blive en del af et dynamisk hold med forskelligartede kompetencer og et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan tilegne dig indsigt og viden om samfundsstrukturen og magtens tredeling. Det forventes at du naturligt er initiativtagende, samt er ivrig til at tage imod hverdagens udfordringer med et smil. Derudover forventes det at du kan arbejde på mindre udviklingsprojekter.

Stillingen er organisatorisk placeret i partigangen ved Inatsisartut.

Din profil

•                Engageret og interesseret i politik

•                Samarbejdsvillig

•                Initiativrig og aktiv af natur

•                God til at opsøge viden og omsætte viden til handling

•                Har grundlæggende kendskab for IT

•                Er dobbeltsproget grønlandsk-dansk

•                Kan i korte perioder magte at have flere bolde i luften på én gang

•                Har et godt humør og møder hverdagens udfordringer med et smil

Dine arbejdsopgaver

•                Assistere partisekretariatet med at yde service til politikerne

•                Efter aftale deltage eller være ansvarlig for mødeindkaldelse, afholdelse og referatskrivning fra gruppemøder i samarbejde med rådgiver

•                Sammen med partirådgiver assisterer Inatsisartut medlemmer med udformning af spørgsmål og forslag

•                Assistere i opdatering og vedligeholdelse af partisekretariatets arbejde ift. sociale medier og hjemmeside

•                Assistere i praktiske arbejdsopgaver ifm. opfølgning på møder, orienteringsbesøg, udvalgsarbejde m.m.

•                Assistere i indsamlingen af informationer, research og udarbejdelse af baggrundsmateriale til brug ifm. tilvejebringelse af partiets politik

•                Scanning og arkiveringsopgaver

Krav til uddannelsesmæssig baggrund

Det stiles ikke efter en specifik uddannelsesretning. Dog vil det være en fordel med indsigt i samfundsmæssige forhold, erfaring med research, kendskab til politisk arbejde og indsigt i partiet.

Yderligere information:

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende sekretariatchef, Aviâja Vandersee Kleist på tlf. +299 34 62 85. E-mail: avkle@inatsisartut.gl

Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, referencer samt CV.

Tiltrædelse: snarest muligt eller efter nærmere aftale

Ansøgninger: behandles løbende

Samtale: samtaler afholdes løbende

Ansøgningsfrist: 17. maj 2020

Ansøgningen skal sendes til: ia@ia.gl Mærket med “Studentermedhlælp”