Grønlands mange massive – og samfundsmæssigt ekstremt omkostningsfulde – sociale udfordringer er ikke blevet afgørende forbedret, trods årtiers indsats. Det er på tide at turde gå andre veje, mener Inuit Ataqatigiit.

Vi har i årtier bekæmpet med alkoholmisbrug, seksuelle overgreb på børn, massive omsorgssvigt og alt, alt for mange mennesker, slås med ondt i livet. Det invaliderer så mange menneskers hverdag og liv, og det er en kæmpemæssig tragedie. Jeg synes vi må være nået dertil, hvor vi også ærligt kan konstatere, at vores forsøg på at afhjælpe problemerne har ikke været tilstrækkelige – for desværre fortsætter rigtig mange af udfordringerne med at dukke op igen og igen. Vi må simpelthen skabe nogle rammer, der giver mulighed for at udvikle nogle andre og nye indsatser, for at få bremset de sociale udfordringer.

Konkret foreslår Inuit Ataqatigiit følgende:

  • Hvert år afsættes der 25 mio. kr. til en udviklingspulje til social innovation
  • Der udpeges en politisk uvildig social- og beskæftigelsesfaglig bestyrelse på 5 personer
  • Bestyrelsen tilser at puljen bruges i konkrete social- og beskæftigelsespolitiske projekter
  • Projekterne skal afsøge innovative og underbyggede metoder til forebyggelse eller håndtering af sociale problemer
  • Bestyrelsen skal tilse en løbende evaluering af projekternes resultater, som kan løbe over 1-3 år
  • Vellykkede projekter skal kunne overgå til finanslovsfinansiering og videreføres der
  • Projekterne kan være både lokale og landsdækkende

”Mere af det samme er ikke længere en mulighed. Vi ønsker langt mere fokus på socialpolitisk forebyggelse og på en langt tidligere indsats. Vi skal give hjælp til selvhjælp og forebygge langt flere sociale problemer. Det er en investering i det hele menneske. Det er de principper vi ønsker skal gælde for vores sociale indsats, så udfordringerne ikke vokser sig unødvendigt store.

Få lande i Verden bruger, i forhold til befolkningens størrelse, flere penge på omsorgsvigt, alkoholmisbrug, seksuelle misbrug og tvangsfjerneler og anbringelser end vi gør i Grønland. Og desværre reproduceres problemerne i vidt omfang. Vi må have fundet nye måder at gribe tidligt ind, og styrke det enkelte menneske, så traumerne ikke bider sig fast og invaliderer et langt liv. Vi skal lære af det, som har god effekt og gøre mere af dette. Lokale projekter med god effekt kan blive landsdækkende. Vi må forsøge at give det enkelte menneske redskaber og modstandskraft til at klare sig godt i livet – trods ulykkelige oplevelser. Vi har mange dygtige fagfolk, engagerede ildsjæle og frivillige i Grønland, som vil kunne tilbyde andre måder at gå til problemerne på, end det vi som samfund hidtil har gjort. Lad os bruge den viden de har opnået igennem et langt liv med socialpolitik. Vi skal ikke forhindre nye måder at tænke og arbejde på, tværtimod skal vi netop give plads til dette. Vi må ikke tabe flere generationer på gulvet, så derfor mener vi det er tid til et socialpolitisk opgør med al for meget brandslukning.

Sara Olsvig. formand, Inuit Ataqatigiit.