Naalakkersuisut prioriterer lufthavn frem for nye boliger

For Naalakkersuisut er lufthavn i Qaqortoq vigtigere end forkortelse af årelange ventelister på bolig.

”Det er et spørgsmål om prioritering”, indrømmer Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq. Indrømmelsen kom, da han tirsdag 19. august 2014 fremlagde sit og Naalakkersuisuts Finanslovsforslag for 2015.

Et spørgsmål om prioritering? Jo, tak! Forkert prioritering! Af Finanslovsforslaget fremgår blandt andet, at anlægsrammen for boliger reduceres med hele 400 millioner kroner over en 4-årig periode, som hovedsagligt finansierer etablering af en ny lufthavn i Qaqortoq. Reduktionen af anlægsrammen på boligområdet udmøntes blandt andet gennem nedsat tilskud til kommunalt boligbyggeri.

Naalakkersuisut foretager derved et bevidst fravalg på boligområdet for at få råd til lufthavnen i Qaqortoq. På dagen for fremlæggelse af sit finanslovsforslag indrømmede Vittus Qujaukitsoq yderligere på Nuuk-TV: ”Det er rigtigt, at vi kommer til at skære ned på anlægsrammen på boligområdet generelt.” Og han fortsatte: ”Boligerne forfalder. Naalakkersuisuts opgave ligger i at sikre, at boligmassen ikke forfalder ydereligere og, i videst muligt omfang sikre de værdier, der ligger i boliger, så de ikke forfalder helt.”

Der er vel nærmest tale om en tilståelsessag! Og man tager sig til hovedet over sådan en defensiv melding. Den manglende satsning på boligområdet viser, at Naalakkersuisut ikke har forstået en vores allervigtigste samfundsopgaver: Boliger til alle.

Forskning fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, viser ellers klart, at folk fraflytter Sydgrønland og at folk tilflytter Nuuk. Naalakkersuisuts prioritering af vores fælles økonomiske midler er derfor ude af trit med vort lands fremtidige bosætningsmønster. Forskningen viser ydermere, at der er en kraftig urbanisering i gang og den forstærkes yderligere. Blandt andet er det derfor, at Tasiilaq er en af de byer, som vokser.
Hvornår lærer Naalakkersuisut det? Man kan ikke tage drømmene fra folk. Mennesker flytter derhen, hvor de regner med, de får deres drømme opfyldt. Uanset om 2 der står bolig klar eller ej.
Og uanset om der er job at få eller ej. Over 40 års forfejlet boligpolitik får nu lov at fortsætte.

Lad os undgå at spilde de ressourcer, som blandt andet nordmændene har så bitre erfaringer med i deres yderområder, hvor der står mange tomme boliger.
Byg i stedet boliger der, hvor ventelisterne er længst og hvor folk åbenlyst har lyst til at bo.

Med venlig hilsen

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Kommunalbestyrelsen, Anlægs- og Miljøudvalget, Kommuneqarfik Sermersooq
Postadresse: Timerlia 46, 3905 Nuussuaq, Greenland
Mobil +299 598755
apfr@sermersooq.gl
www.facebook.com/ia.pertti

 

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin

Skrev en kommentar

Scroll to Top