Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører 

Naalakkersuisoq for Finanser skader forhandlingsprocessen 

Naalakkersuisoq for Finanser kommer med usande udmeldinger om Inuit Ataqatigiit. Dette viser blot at Naalakkersuisoq for Finanser, som kæmper med mange problemer, blot leder efter en syndebuk. Dette konstaterede vi, at Siumut og andre partier fandt den fremlagte forslag til finanslov som ubrugelig i sin nuværende form. Dette er sikkert grunden til, at Naalakkersuisoq nu forsøger sig med manipulation af Inuit Ataqatigiits intentioner.

Lige nu er vi i gang med at forhandle om finanslovsforslaget og Naalakkersuisoq for Finanser skulle ellers lede disse forhandlinger. Det evner han ikke og nu har han sat sig selv i front for at splitte parterne og det klæder ham slet ikke.

I sin udmelding om at Inuit Ataqatigiit har begået løftebrud, forsøger han at løfte røgslør over, at hans eget bagland er imod mange af de forslag han selv fremsætter gennem finansloven. Det er tilsyneladende nemmere at kaste skylden over på andre, hvilket er et tydeligt tegn på at han i sit hverv har endog enorme problemer.

Det som Naalakkersuisoq smøger sig uden om er, at de selv, også for finansloven for 2019, arbejder i stik modsat retning af de aftaler der blev indgået. Vi kan tage oprettelsen af fiskerikommissionen, KNI’s konkurrence i større byer og beskæftigelsesfradraget som eksempler. 

Heller ikke udmeldinger om at Inuit Ataqatigiit har forkastet Naalakkersuisuts forslag i Inatsisartut er sande. Sagerne om Ilanngaassivik og om pensioner er slet ikke færdigforhandlet endnu. Desuagtet har vi sammen med en bred flertal af partier i Inatsisartut ikke kunnet støtte forslagene i deres nuværende form og vi ønsker at indgå kompromisser med andre partier i udvalgene. 

Inuit Ataqatigiit deltager i forhandlingerne om finanslovsforslaget efter de procedurer der længe har været gældende. Vi arbejder ud fra den samme procedure, vi forhandler om de politiske grundlag for sagerne.

Det eneste problem der er i disse forhandlinger er, at Naalakkersuisoq for Finanser under sin ledelse af forhandlingerne kommer med usande oplysninger og forsøger at miskreditere andre. Vi kan blot opfordre til, at han koncentrerer sig om at finde ressourcer til at være den samlende figur i disse forhandlinger.

Finanslovsforliget medførte flere nye retninger. Brændstofpriserne steg. Passagerafgiften steg. El-priserne steg og landets økonomiske situation blev forværret. Selv om det forventes at finanslovsforslaget samlet set vil ende i balance, stiller Naalakkersuisut mange udgifter i udsigt i de kommende år, og Naalakkersuisut indrømmede, at alle disse fremadrettet vil medføre forringet betalingsevne.

Naalakkersuisut har ladt befolkningen i stikken og ønsker forringet deres økonomi gennem talløse forhøjelser af takster og priser. Alt dette sker selv om partiet Nunatta Qitornai har givet et løfte om at modvirke de fortsat stigende priser i samfundet samt at de ønsker at rette op på borgernes økonomiske situation. Ovenikøbet gav de et løfte om, at afgifterne ikke ville stige. Hvordan kan man som Naalakkersuisoq for Finanser så beslutte sig for at pålægge flere byrder på borgernes skuldre? Et nyt parti, som i sin første valgperiode gør stik i mod sine partipolitiske værdier må da have mange forklaringsproblemer over for sine vælgere.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre Naalakkersuisoq til at være mere fremme i skoene under ledelsen af finanslovsforhandlingerne. Vi må alle bruge vores ressourcer for at være mere samarbejdsorienterede.

Hvis vi ikke har Naalakkersuisut som forsøger at binde samfundet sammen vil den store splittelse i samfundet blive endnu større og det må vi være påpasselige med. Uskik med at forsøge at stille andre i dårligt lys for at redde sit eget skind må vi væk fra og vi må koncentrere os om at skabe forbedringer i samfundet, det gælder især Naalakkersuisoq for Finanser.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde hård for at rense forhandlingsklimaet. Men når befolkningens levevilkår ønskes forværret og nogen ønsker at pålægge flere byrder over for befolkningen, så vil vi arbejde hård for at modvirke sådanne initiativer og det må andre ikke falde for brystet. Det er kun naturligt at vi lægger endda mange ressourcer på at undgå at forringe borgernes levevilkår.