Magtens dilemmaer

Ved det sidste valg blev Inuit Ataqatigiit for første gang landets største parti. Det har stillet os i en helt ny situation. Og selvom det er en ønskerolle for partiet, er det en konstant udfordring. For magt medfører et særligt ansvar.

Vi lever i en brydningstid. Landet er under forandring og har været det længe. Bosætningsmønsteret ændrer sig. Flere flytter mod de større byer og det skaber nye vilkår i både byer og bygder. Flere uddanner sig, men mange borgere står med en presset privatøkonomi og begrænsede jobmuligheder lokalt. Landets erhvervsmuligheder ændrer sig, men det går langsomt og der er endnu ingen garantier for at de nye erhverv bider sig fast og etablerer sig i landet. Vores natur er til debat, både internt i Grønland, men også globalt har mange en mening om vores natur og om vores udviklingsmuligheder.

Der er mange forskellige interesser der skal tages vare om. Vi skal både fremtidssikre landet og skabe gode rammer for livet her og nu. Og det er en vanskelig balance. Det skyldes, at landet har brug for reformer og forandring for at blive stærkere i fremtiden. Men forandringer medfører ændringer i mange borgeres hverdag, og det skal ikke gøres uden grundige overvejelser. Og som landets største parti er det vores ansvar at sætte dette til debat og at også træffe nogle vanskelige beslutninger. Det kan både være beslutninger der ændre folks livsrammer, men det kan også være beslutninger om IKKE at ændre på forholdene. Nogle gange må man liste og andre gange må man løbe. Begge dele kan være nødvendigt og fornuftigt. Og begge dele kan give kritik.

Når vi taler med folk, der kritiserer vores politik, møder vi ofte to meget forskellige synspunkter. Den ene gruppe oplever at der ingenting sker, mens den anden gruppe oplever, at tingene sker for hurtigt. Sandheden findes et sted midt imellem disse to synspunkter. Det vil være forkert at skabe et samfund der udvikler sig så hurtigt, at kun få kan følge med. Omvendt er det også livsbekræftende og positivt at se udvikling og forandring. Vi har brug for at vores liv forandrer sig. Og nogle gange har vi brug for et skub for at det sker.

Det er meget vigtigt for os at understrege igen og igen, at menneskene kommer først. Vi ved at et samfund i balance, er et samfund med plads til forskellighed. Netop derfor er fiskeri, minedrift og turisme erhvervsgrene der passer godt til dette samfund. Det er brancher, der giver god mulighed for lokal udvikling og beskæftigelse. Det er ikke brancher, der binder arbejdsstyrken til ét bestemt sted.

Men vores valg har konsekvenser. Hvis vi ønsker minedrift vil det for eksempel påvirke vores natur. Og hvis vi ønsker mere velfærd, kræver det at flere uddanner sig, flere arbejder og flere investerer i Grønland udefra. Den politiske opgave bliver at sikre, at disse forandringer sker i et tempo, vi kan følge med i. Som altid vil Inuit Ataqatigiit tage udgangspunkt i bæredygtighed. Vores beslutninger skal hænge sammen menneskeligt, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.

Meget er sket siden valget og der sker mere hver eneste dag. Vi har fået en ny sundhedsreform, en ny fiskerilov, der er etableret et godt samarbejde med NGO’ere og fonde, der bidrager positivt til vores lands udvikling, vi ser en voksende interesse for innovation og iværksætteri, flere har fået øjnene op for den værdi landets fødevarer har, vi har skabt en seriøs profil af Grønland i udlandet osv. Alt dette og mere skubber os fremad mod nye tider.

Vi har også fået kritik for, ikke at ville mødes med befolkningen. Denne kritik er vi meget kede af, især fordi vi ikke mener, at den er berettiget. Medlemmerne af Naalakkersuisut har rejst landet tyndt flere gange og holdt møder med borgere og med interesseorganisationer. Derudover har formanden for Naalakkersuisut gennem rejser og interviews sikret Grønland en større platform i forhold til det udenrigspolitiske. Også Inuit Ataqatigiits medlemmer af Inatsisartut har været landet rundt, både i kraft af deres udvalgsrejser og som enkeltmedlemmer. Vi forsøger med alle kræfter at være til stede fysisk og gennem internettet og avisartikler og vi ønsker ikke at støde nogen bort. Vi har fra Inuit Ataqatigiit holdt fast i vores grundholdning om at dialog er vejen frem. Men dialog er ikke det samme som at give folk ret i alt. Det er populisme og Inuit Ataqatigiit vil ikke være et populistisk parti.

Man siger at det koster at have magten. Med det mener man, at magthavernes popularitet falder, fordi man er nødt til at træffe svære valg. I Inuit Ataqatigiit er vi meget bevidste om dette. Vi har fra starten været klar over, at valget i 2009 blandt andet var et udtryk for at folk ønskede noget nyt. Og vi har fra starten sagt, at vi ikke kan nå alle målene i denne valgperiode. Vores vision for Grønland rækker længere end til 2013. Og det gør den blandt andet, fordi forandringer hverken kan eller skal hastes igennem. Det vil vi ikke kunne bære som samfund. Vi har lovet at det skal være slut med dag-til-dag politik og politisk ustabilitet og det løfte står vi ved. Vi er klar til det lange træk. Derfor håber vi naturligvis på fortsat opbakning til vores politik, for rollen som landets største parti er vi glade for. Vi mener at vi har den seriøsitet og den ansvarsfølelse der er nødvendig for at påtage sig denne rolle. Vi takker for den tillid befolkningen har vist os og vi arbejder hårdt på, at fortjene og bevare denne tillid.

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin

Skrev en kommentar

Scroll to Top