Indfri løfterne til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Det der skete den 17. Juni 2017, og som affolkede Nuugaatsiaq og Illorsuit, og som i den grad mærkede befolkningen på det følelesesmæssige plan er langt fra overstået i dag.

De fleste af de familier som blev ramt af tsunamikatastrofen er i dag flyttet til Uummannaq.

Inuit Ataqatigiit har stor forståelse for, at tsynamikatastrofen har forårsaget en meget svær tid for de mennesker som med kort varsel måtte flytte fra deres bygd. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de mennesker som blev ramt af denne katastrofe skal have den mest retfærdige hjælp.

Det at Naalakkersuisut har lovet beboerne, at de ikke skulle betale husleje i deres midlertidige boliger, og ikke har indfriet dette løfte, kan vi ikke acceptere.

Inuit Ataqatigiit har forståelse for det faktum, at de ramte familier har svære levevilkår i dag. Inuit Ataqatigiit accepterer ikke, at de katastroferamte er blevet omsorgssvigtede af Naalakkersuisut, og vi tager dette meget alvorligt.

Derfor melder vi fra Inuit Ataqatigiit ud, at Naalakkersuisut må indfri de løfter som de gav de tidligere beboere i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Vi beder Naalakkersuisut om at redegøre nærmere om de ovennævnte forhold.

Aqqa Samuelsen, ordfører det sociale område og børn