Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører

Flertallet i Revisionsudvalget trækker tiden ud

Det er uacceptabelt, at flertallet i  Revisionsudvalget trækker tiden i langdrag og er så længe om at behandle formanden for Naalakkersuisuts inhabilitetssag. Eksemplevis pressens agtindsigt om Formand for Naalakkersuisuts fartøj ikke er godkendt til erhversfartøj.

Hvordan kan Revisonsudvalget ikke formå at undersøge på samme vilkår som pressen? Der er noget galt.  Det er Inatsisartuts pligt at føre opsyn for den udøvende magt. Hvis udvalgsarbejdet er baseret på partifarve, så har man i princippet bespottet demokratiet.

Det er nærliggende at spørge revionsudvalget; hvem arbejder i for? Arbejder i for jeres egen vindings skyld eller er det samfundet i tjener? Alle er lige overfor loven, og det gælder i den grad også for Formanden for Naalakkersuisut.

Nu er det på tide Formandskabet træder i karakter og favner Inatsiartuts legitimitet. Det er ikke på nogen måde acceptabelt at udføre revisionsarbejdet ud fra partifarve.

Fakta vi ved er at Formanden for Naalakkersuisut har udlejet sin ikke-godkendte båd. Dog er den oplysning ikke blevet konstateret juridisk. Ja, ihverfald ikke ved kammeradvokatens undersøgelse. Vi har derfor læst kammeradvokatens undersøgelse, som på ingen måde er baseret på fakta og troværdige oplysninger. De væsentlige oplyninger som man på “mystiskvis” har undladt at undersøge.

For at kunne springe lettere hen over disse oplysninger, og åbenbart med et ønske om, at de bliver glemt, lader Siumut – som har formandsskabet i Revisionsudvalget –  tiden trække ud for sine egne medlemmer og medlemmerne fra sine regeringspartnere og Revisionsudvalget. Fejlene er allerede kommet frem. De kræver ikke særlig store undersøgelser.

Med flertallet i Revisionsudvalget som våben og eneste forsvar, forsøger man derfor at skjule overtrædelsen af lovgivningen. Taburetklæberiet, og ikke Inatsisartut, kommer i første række. Dette kan på ingen måde accepteres!

Fra Inuit Ataqatigiit har vi et helt tydeligt krav om, at sagen om formanden for Naalakkersuisuts habilitet undersøges nøje.

Hvornår agter Udvalget at fremlægge en orientering til Inatsisartut?

Nu må det være nok med jeres hemmelighedsskræmmeri!

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0