Af: Aqqa Samuelsen Ordfører for social- og børneområdet

Er tiden inde til nytænkning?

10. september er verdens selvmordsforebyggelsesdag.

Det er meget sørgeligt at vores medmennesker tager deres eget liv, fordi de føler at de ikke kan komme videre i livet og fordi de er tynget af sorg.

Vores medmennesker beslutter at tage deres eget liv, fordi vi her i landet reagerer for sent over for de mennesker der har selvmordstanker. Arbejdet med selvmordsforebyggelse må tage udgangspunkt i tidlig indsats.

De selvmordsforebyggende indsatser der er blevet opstartet i vores land, nemlig Inuunera Iggoraarsuk og Imminorneq 0 inuit, er blevet til som frivillige indsatser. Sådanne forebyggende indsatser mod selvmord kan vi ikke undvære her i vores land. Vi skal takke frivillige som har opstartet forebyggende indsatser, idet selvmord er en alvorlig handling og som tærer på mange kræfter.

Inuit Ataqatigiit vil fortsætte deres samarbejde på forebyggelsen af selvmord. Vi ønsker en tæt dialog med frivillige kræfter for at høre deres udmeldinger samt deres meninger.

For at styrke den forebyggende indsats, ønsker vi at man overvejer, om tiden ikke er kommet til at vi her i landet opretter en bevægelse mod selvmord som kan komme med nytænkning på området og som kan varetage en koordinerende indsats. Vi skal sikre, at selvmordsforebyggende indsatser fastholdes fremadrettet.

I dag går vores tanker til politiet, lægerne, portørerne samt andre medarbejdere indenfor det sociale område, som gør store indsatser i forbindelse med selvmord, netop fordi arbejdet i forbindelse med selvmord er enormt ressourcekrævende.

Med venlig hilsen

Aqqa Samuelsen