Skrevet af: Inge Olsvig Brandt, Forkvinde for Nuummi Inuit Ataqatigiit

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil.

Hvad er Demokraternes egentlige dagsorden i forhold til deres exit i samarbejdet med Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq?

De bruger manglende politisk handling som argumentation for, at stoppe samarbejdet med borgmesteren og Inuit Ataqatigiit, men i deres pressemeddelelse er det svært at få øje på, hvilke løsningsmuligheder de selv vil komme med.

Politisk integritet er at komme med løsningsforslag fremfor kritik. Alt andet er et tegn på politisk inkompetence.

Med så store menneskelige problemer i Tasiilaq bør det være naturligt, at parterne i fællesskab sikrer fælles indsatser og løsninger.

Med Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen, er det vores bedste overbevisning, at samtlige politiske partiers interesser er blevet sikret i Tasiilaq sagen, samtidig med, at bormesteren har taget initiativ til, at samle samtlige af landets borgmestre i erkendelse af, at de massive problemer i Tasiilaq desværre ikke er enestående.

Grundstenen i et hvert samarbejde er tilliden til samarbejdspartneren. Hvis man ikke har tillid til sin samarbejdspartner, tager man fat i sin samarbejdspartner, med et ønske om at løse konflikten. Noget tyder på, at demokraterne har brug for politisk selvransagelse. Man skal have politisk mod til at gå i fællesskab, og mod til at løse konflikter, for i fællesskabet er alle bedre til at finde fælles løsninger, fremfor at have fokus på egne interesser.

Beskyldninger fører intet med sig. Tag arbejdstøjet på, og bidrag til konstruktive løsninger, for børnenes skyld.  Fælles front, og et fælles mål, at sikre børnenes tilværelse skal være det primære i det politiske arbejde.

Børn skal sikres et liv i tryghed og kærlighed.