Af: Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatiigt, politisk ordfører

Demokraatits formand vil feje ulovligheder under gulvtæppet

Alle ved at Formanden for Naalakkersuisut har begunstiget sig selv, ved at være med til at beslutte kvoteforhøjelse af stenbidere. Dog Formanden for Demokraatit stiller ikke spørgsmålstegn ved, at Formanden for Naalakkersuisut har hemmeligholdt afgørende informationer, ligesom han har værget sig for at give informationer til Inatsisartuts Revisionsudvalg. Formanden for Demokraatit siger blot: at Revisionsudvalget berettet, at der ikke er “begået ulovligheder” ud af det blå luft, hvilket medfører at han ikke ønsker at sagen skal få politiske følger.

 Det overrasker os ikke i Inuit Ataqatigiit, idet vi allerede havde forventet at formanden for Demokraatit ville benytte selvforsvar som taktik. Det der overasker os er, at man kan tillade sig at komme så lavt med sådanne fordrejet begrundelser, idet enhver allerede ved, at udvalget klart har meldt ud om at loven er blevet brudt. Udvalget har benyttet den hårdest mulige konklusion. Udvalget har stemplet Formanden for Naalakkersuisut inhabil. Det vil sige, at man har begået lovbrud.

Formanden for Demokraatit har vendt sit eget partis værdier som bygger på kampen mod kammerateri samt at man nu ser igennem ulovligheder blot for at klæbe sig til taburetterne. Vi må nu konstatere, at Demokraatit nu er i allerforreste række for at beskytte politisk magtmisbrug. Det er det man må konkludere, når de vender det blinde øje til for at “være inde i varmen”. Hvis deres vælger nu flygter over hals og hoved må det være forståeligt. For hvem kan acceptere sådanne forhold – mindst af alle vælgere af selvsamme Demokraatit. Ud over inhabilitets spørgsmålet kan vi også kigge på andre lovovertrædelser som Revisionsudvalget desværre ikke har behandlet yderligere. Disse spørgsmål bør Formanden for Demokraatit således svare på:

  1. Er formanden for Naalakkersuisuts fartøj godkendt til at kunne udlejes til erhvervsmæssigt fiskeri?
  2. Er Formanden for Naalakkersuisuts fartøj udlejet efter fartøjets dimensionstal? 
  3. Opfylder Formanden for Naalakkersuisuts fartøj de krav der stilles til fartøjer der benyttes til erhvervsmæssigt fiskeri?

Alle ved og det har allerede været fremme i medierne at Formanden for Naalakkersuisut har tilsidesat lovgivningsmæssige bestemmelser. Hvorfor henholder formanden for Demokraatit kun sig til, at Inatsisartuts Revisionsudvalg, som er blevet bremset i at kunne gå videre som følge af at Formanden for Naalakkersuisut klamrer sig til hemmelighedskræmmeri? Vil han for enhver pris forsvare magtmisbrug over for de vælgere han end ikke har stillet op for?

Faktum er, at Demokraatit nu sidder i de bløde og varme stole og har accepteret at man vil klæbe sig til taburetterne ved at acceptere magtmisbrug. Når almindelige personer begår lovbrud bliver de stillet til ansvar for det. Naalakkersuisut skal sikre at de love der er vedtaget af Inatsisartut overholdes. Den nuværende koalition har et evighedsproblem der er helt til grin, nemlig at man arbejder for egen vindings skyld. Demokraatit har nu solgt deres sjæl og det sker for åben tæppe. Tiden er kommet til at vælgerne kræver indflydelse. Naalakkersuisut skal arbejde for folket. Hvis Naalakkersuisuts arbejde for egen vinding ikke bliver ændret af befolkningen vil det skabe præcedens. Vi skal bekæmpe magtmisbrug og tiden er inde til forandring. Det ser ikke ud til at det kan ske mens Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai sidder på magten, idet der kun kommer mere rod ud af dem.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0