Vi er et folk som også består af andre folkeslag. Sammen med danskerne, som bor her og som udgør vore familier, har vi udviklet vort land. En del danskere har taget vort sprog til sig, men i de fleste tilfælde er det grønlænderne som lærer det danske sprog. Eleverne i folkeskolen skal lære det danske sprog for at kunne fortsætte på en uddannelse. Men selv hvis de ikke har lært det danske sprog, kan de tage en uddannelse. Men ét er sikkert. Hvad enten vi er dansk- eller grønlandsksprogede borgere er det nødvendigt, at vi kan forstå hinanden. Grønlandske borgere har mulighed for at lære det danske sprog i skolen eller på uddannelsesstedet. Men hvis de danske borgere gerne vil lære det grønlandske sprog, er der til gengæld mangel på steder for dette.

Det er i dag muligt at bruge Google translate, hvis man gerne vil forstå teksterne og have disse oversat til dansk, og det er en stor hjælp. Men danskerne kan ikke benytte sig af Google translate, hvis de gerne vil have grønlandske tekster oversat til dansk. Og derfor må de ty til at andre oversætter for dem, for at kunne forstå dem. Dette er ikke rimeligt. Når vi bor i det samme land, skal vi nemmere kunne forstå hinanden.

Sprogsekretariatet betjener det grønlandske sprog. De skal sørge for at sproget udvikler sig, at skriftsproget bliver korrekt benyttet og at registrere ord. Ordbogsarbejde hører til et af deres vigtigste opgaver. Vi benytter os flittigt af ordbøger. Men vi skal i højere grad udvikle på, at det skal blive muligt at oversætte det grønlandske sprog ved hjælp af computeren. Vi må udvikle på, at andre skal kunne forstå vore tekster ved hjælp af en digital ordbog.

Til finansloven foreslås det at standse den årlige bevilling til ordbogsarbejdet. Fra Inuit Ataqatigiit kan vi under ingen omstændigheder godtage dette. Vi har til stadighed behov for at udvikle på vort sprog, at gøre det muligt at forstå og dokumentere på tryk. Derfor kan vi ikke godtage, at Naalakkersuisut vil standse bevillingerne til ordbogsarbejdet. Forståelsen og brugen af det grønlandske sprog er noget som vi må arbejde på uafbrudt. Vort mål vil til stadighed være, at Sprogsekretariatet ikke må komme under sparekniven i Finansloven.

Inuit Ataqatigiit

Mimi Karlsen

Medlem af Inatsisartut