Byg en ny skole i Kangaatsiaq

Daværende Naalakkersuisut koalition bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit samt Partii Naleraq, fremlagde i forbindelse med finanslov 2018, at der skal bygges en ny skole i Kangaatsiaq og at der til dette formål ville blive afsat kr. 59 mio.kr.

Dette kan ses ved Naalakkersuisoq for Finans- og Skatteområdets fremlæggelse i forbindelse med 3. behandlingen af FL2018 af 19. november 2017.

Beklageligvis har vi konstateret, at den hidtidige Naalakkersuisut koalition bestående af Siumut, Partii Naleraq, Atassut samt Nunatta Qitornai kun har afsat 13,7 mio.kr. til formålet. Man havde tilligemed ændret på tekstanmærkningen ifm. behandlingen af FL2018, hvor der stod at der bygges en ny skole i Kangaatsiaq og at Grønlands Selvstyre ville være bygherre og ansvarlig for byggeriet og at Naalakkersuit istedet havde sat den gamle tekstanmærkning.

Hvorfor skal vi lede efter olie, når folkeskolen ikke kan bruges til formålet?

Vi er alle enige om, at landets fremtid bygger på vore børn og efterkommere og at disse skal have de bedst mulige forhold på skolerne, da dette er vigtigt ift. de resultater som børnene vil kunne opnå i fremtiden.
Kangaatsiaq Skole har stor betydning ift. Kommune Qeqertalik’s ambitioner på skoleområdet og prioriteres derfor mht. kommunens prioriteringer samt økonomi. Vi ønsker, at kommunens borgere i fremtiden bliver serviceret bedst muligt også af folkeskolen.

Vi ved, at den nuværende skole er nedslidt og angrebet af mug, hvorfor skolen i Kangaatsiaq drives under vilkår, som ingen på nogen måde kan acceptere.

Man havde på stedet glædet sig til, at der nu skulle til at bygges en ny skole, hvilket Naalakkersuisut og Inatsisartut med deres bevilling ellers havde lovet.

Vi har fornyligt hørt, at den hidtidige Naalakkersuisut koalition har afsat 48 mio.kr. til olieefterforskningsaktiviteter.

Som bekendt har Cairn Energi i år 2011-12 ellers ledt efter olie omkring Qeqertarsuaq. Dette gav ikke det ønskede positive resultat, og disse efterforskningaktiviteter kostede ialt ca. 3 mia.kr., hvilket gav en afkast til Landskassen på flere 100 mio.kr.
Derfor rækker 48 mio.kr. ikke langt, når man skal til at lede efter olie, hvorfor det heller ikke er særligt godt gennemtænkt, at man bruge så få penge til mulige olieefterforskningsaktiviteter.

Derfor skal Inuit Ataqatigiit intrængende bede Naalakkersuisut om at tænke sig godt om, inden man begiver sig på fornyet olieefterforsknings eventyr.

Der bør ift. det kommende skolebyggeri i Kangaatsiaq yderligere afsættes 46 mio.kr., udover de 13 mio.kr. som der er blevet stillet i udsigt. Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor foreslå, at de 48 mio.kr. man ellers har stillet forslag om til et olieefterforskningsinitiativ, istedet benyttes til at bygge en ny skole for i Kangaatsiaq.

Prioriteringer

Vi fra Inuit Ataqatigiit skal uforbeholdent give udtryk for, at vi til gavn for børn og unge investerer i nye skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket vi selvfølgelig prioriterer.

Derfor bør den hidtidige Naalakkersuist koalition trække de ændringsforslag til finanslov 2018 som de har stillet i udsigt. Istedet bør der investeres i en ny skole i Kangaatsiaq.

På vegne af Inuit Ataqatigiit

Peter Olsen

Infrastrukturen skal ændres – Et mere fornuftigt udspil

 

 

 

 

 

 

 

Infrastrukturen skal ændres – Et mere fornuftigt udspil

Vi er ikke et sekund i tvivl om, at der skal udvikles en bedre og anderledes infrastruktur.

Det handler om rigtig mange penge fra landskassen der skal derfor sikres en fornuftig og sammenhængende plan for udvidelse og anlæggelse af lufthavne.

Anlæggelserne skal ikke ske samtidig

De store lufthavne skal bygges i forlængelse af hinanden og Nuuk først.

Vi ønsker ikke en overophedning af økonomien eller arbejdsmarkedet.

Nuuk 2200m

Vi vil fremgang og vækst, og vi skal i gang – vi er klar til, at Nuuks lufthavns udvidelse går i gang.

Kommuneqarfik Sermersooq er klar, og vores land er klar. Vi anerkender, at Nuuk i høj grad er lokomotiv for resten af landet.

Vi skal skabe indtægter fra anlæggelsen af en 2200m bane i Nuuk, også så vi kan bruge overskuddet herfra til at forbedre trafikforholdene i resten af landet. Grønland har brug for et Nuuk i vækst.

Kangerlussuaq skal bevares

Det er dog nødvendigt, at Kangerlussuaq udvikles mere end i dag, og vi mener Kangerlussuaq er egnet til en helt målrettet turismeudvikling.

Vi vil sikre, at Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut går sammen om at udvikle Kangerlussuaq. Vi har forstået klart på Qeqqata Kommunia, at kommunen er klar til dette.

Ilulissat skal rettes op trafikstrukturmæssigt, også havneforholdene

Vi vil ikke starte med 2200 meter

Vi mener det på nuværende tidspunkt er vigtigt, at der også rettes op på havneforholdene.

Lufthavnen skal udvides på den nye placering, så en fremtidig yderligere forlængelse er mulig.

Det er vores klare krav, at Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia i langt højere grad koordinerer deres udvikling af turismen og erhvervsudviklingen generelt.

Vi skal tage udfordringen med, at der er pladsknaphed i Ilulissat alvorligt

Vi skal have grundige undersøgelser om Qaqortoq

Qaqortoqs kommende lufthavn skal egenkapitalfinansieres, det vil sige fra landskassen og uden lån udefra.

En regularitet på under 80 % som er det eneste vi ved i dag, er ikke nok.

Vi skal tage Narsarsuaqs fremtid alvorligt og der skal indgås et tæt samarbejde med Kommune Kujalleq om dette.

Vi skal tage Narsarsuaqs fremtid alvorligt og der skal indgås et tæt samarbejde med Kommune Kujalleq om dette.

Vi kræver et samarbejde mellem Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq som i fællesskab får formuleret klare målsætninger for sydgrønland.

Danske investeringer velkomne

Vi stå fast på, at de endelige aftaler der indgås med staten skal sikre Grønland de bedst mulige vilkår.

Inatsisartut skal i sidste ende godkende vilkårene.

Resten af landets infrastruktur skal også hænge sammen

For at hele landet bedre kan komme til at hænge sammen infrastrukturmæssigt vil vi fortsætte forundersøgelserne til anlæggelsen af korte grusbaner i en række mindre byer.

De byer det handler om er Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit. Vi ønsker desuden at fortsætte forundersøgelserne til en lufthavn i Tasiilaq.

Vi henviser til konto 87-73-20 i forslaget til Finanslov 2019.

Man kan ikke forhale politisk stabilitet

Det seneste dages tumultariske begivenheder indenfor den politiske scene er ikke godt for samfundet og er yderst bekymrende.
Inatsisartut har ikke holdt et ordinært møde i snart et helt år. Der er en masse arbejde der venter på, at blive taget hånd om, men en uklar politisk linje bundet fra dårlig ledelse og kordinering har sendt os, Inatsisartut og ikke mindst hele samfundet til en uvis fremtid. I disse dage er alt nærmest gået i stå.

Inatsisartut skal holde efterårssamling allerede om 15 dage og den øverst ansvarlige, Formanden for Naalakkersuisut har først inviteret til politiske forhandlinger 1 uge før samlingen starter. Imens står alt politisk arbejde stille, for man ved ikke om man skal tage Naalakkersuisut seriøst i det daglige politiske arbejde, når man nu ved, at der enten kommer en helt ny koalition eller et valg lige om lidt.

I Inuit Ataqatigiit vil vi ellers meget gerne arbejde, der er ellers så mange vigtige emner på dagsordenen, der kræver at blive behandlet nu. Dog har den ustabile situation hos Naalakkersuisut taget samfundet, som gidsler og det ser ikke ud til, at Formanden for Naalakkersuisut har indset, at vi er i en uholdbar situation. Når det ledende parti er splittet, så er det uhyre vanskelligt at forhandle de nødvendige kompromisser på plads.

Det er på tide, at der kommer stabilitet i landet. Lad os starte det reelle politiske arbejde. Vi vil og har masser af overskud til, at tage hånd om vores udfordringer for samfundet venter. Hvis man ikke kan gøre bugt med alt den politiske magtkamp og uro hos koalitionen må der andre boller på suppen.

Gruppeformand
Múte Bourup Egede

Inuusuttut Ataqatigiit opfordrer til ikke at være en del af koalitionsforhandlingerne

Vi er midt under en meget voldsom politisk turbulens.  Partii Naleraqs exit er for os forståeligt og nok delvist selvforskyldt.

Nu når de eksisterende koalitionspartier skal ud og genforhandle aftaler med de andre partier sender Inuusuttut Ataqatigiit en opfordring om, at vores parti ikke bare skal ’hoppe i’ til forhandlingsrunderne.

Opfordringen begrunder vi med, at det nuværende Naalakkersuisut har haft grundlæggende og uløste problemer med dårlig ledelse og samarbejdsproblemer koalitionspartierne imellem.

Inuusuttut Ataqatigiit mener derimod at det nu er på tide, at etablere en stabil og handlekraftigt politisk ledelse. Landets unge ønsker en politisk leder der udviser lederevner, som formår at samarbejde bredt over partierne, som evner og lyst til at gå på kompromis, især i en tid med så store sager der skal træffes beslutninger om. Med de seneste udmeldinger in mente, mener Inuusuttut Ataqatigiit ikke at den nuværende Naalakkersuisut Formand besidder de ovenstående kvalifikationer.

I samarbejdsvillighedens ånd
Lars-Salik H. Kielsen
Inuusuttut Ataqatigiit Formand 

Josef Motzfeldt, fhv formand for Inatsisartut: “Efterdønninger af hang til ævl og kævl”

En mands længsel efter mikrofoner bringer status som folkevalgt til leg i sandkassen

Det sværeste en leder kan gøre, er at erkende, at man ikke slår til på sin post. At erkende et sådant nederlag kræver mere mod og et langt stærkere end at give andre skylden for ens egne mangler. I sidste ende er man selv ansvarlig for at komme ud af den suppedas, man selv har været med til at skabe.

Det er på høje tid, at den nu tidligere formand for Inatsisartut og formanden for Naalakkersuisut overfor befolkningen meddeler, at de ikke magter deres vigtige poster som landets ledere. Deres mangel på lederskab påvirker hele landet og den modige og rigtige beslutning vil være at erkende nederlag og trække sig.

Som tidligere formand for Inatsisartut piner det mig, at se det spektakel der udspiler sig. Det er under den værdighed som embedet kræver og som vi vælgere kan forvente udvises fra de øverste poster i landet.

Hans Enoksen har måttet sande, at det at være partiformand  og også stå i spidsen for den lovgivende forsamling, Inatsisartut, er en farlig cocktail. Det er en vanskelig vej at betræde og Hans Enoksen har haft svært ved at udfylde begge roller fyldestgørende.

Menigmands levevilkår – at sikre sig topposter

Det råder han så bod på nu, ved at bryde sit parti ud af koalitionen og dermed kaste landet ud i endnu en politisk krise. I stedet for dette 100% selvskabt drama kan man undre sig over, at han ikke brugte mere tid på at skrive en gennemarbejdet koalitionsaftale for 4 måneder siden, i stedet for at lade sug spise af med flotte poster i en koalition så stabil som et sandslot.

Men pludselig er Hans Enoksen kommet i tanker om de for hans parti så vigtige områder: ældre, børn, sundhedsvæsen m.m..

Men i stedet for at bruge disse områder som undskyldning for at bruge nødudgangen skulle ambitionerne nok været skrevet ind i koalitionsaftalen. Det siger noget om Enoksens dømmekraft. At denne dømmekraft af og til svigter kan vi få bekræftet af historien. Lad os huske, at han som formand for Naalakkersuisut midt i 00-erne præsterede at udskifte det femte af sit partis landsstyremedlemmer på blot godt to år inde i valgperioden. Stabilitet er ikke en del af hans varemærke og det burde formand for Naalakkersuisut have haft med i sine overvejelser, da han for 4 måneder siden valgte at springe over hvor gærdet er lavest og indgå i en koalition med de partier der var villige til at tiltræde  alle Siumuts ønsker og som rent glemte at få egne mærkesager med i en aftale.

At være landets leder kræver indsigt

At landets to øverste embeder er besat af personer, der ikke leder ved at samle, men i stedet leder efter syndebukke betyder, at vi vælgere nu er vidne til et syndigt kaos.

Enoksen er mopset over, at han ikke har været indkaldt som partiformand til møde af formand for Naalakkersuisut. Men pilen peger altså ikke kun på Kielsen i dette. Enoksen har i kraft af sin rolle som Inatsisartutformand en stor opgave i at holde ajour med den politiske udvikling og sikre sig indsigt i Naalakkersuisuts planer, som har berøring med Inatsisartuts arbejde. Derfor er det oplagt, at formanden for Inatsisartut selv tager initiativ til at etablere gensidige orienteringsmøder med formand for Naalakkersuisut for bl a at imødegå eventuelle stridigheder.

I min tid som formand for Inatsisartut i perioden 09-13, tog jeg initiativ til at møder med formand for Naalakkersuisut efter behov -specielt under forberedelserne af Inatsisartuts møder. For som formand for Inatsisartut betyder det ikke, at blot sidder på sit kontor og vente at blive inviteret. Man er ikke en postkasse.

Ikke alle ønsker om ændringer kan nås overnight

De ønsker til forbedringer som Parti Naleraqs formand remsede op som undskyldning for partiets koalitionsexit kan ikke rettes  op fra den ene dag til den næste. Hver og en kræver bevilling, og må derfor igennem finanslovsmøllen. Hvor meget mon partiets nu fratrådte finansminister har kæmpet for disse sager i sin forberedelse af koalitionens første forslag for finanslov. Partiet har to hele repræsentanter i Naalakkersuisut, social og finanser! Og som partiformand må Enoksen have haft en finger på pulsen med hvordan arbejdet med finansloven skred frem.

Men sikkert er det, at finansloven tager højde for det politiske eftervederlag i 3 måneder og dermed er både juletræ og nytårsraket sikret, trods det hastige exit fra koalitionen.

Ingen af de to øverste ledere står kønt efter dette. Enoksens exit er selvforskyldt. Og at formanden for Naalakkersuisut ikke mestrer samarbejdets- og ledelsens kunst, er der de sidste fem år utallige beviser for. Hvis blot en lille del af sidste dages beskyldninger har noget på sig, er det kun den af ham højtbesungne mandat, som legaliserer hans fortsatte ophold i sit skalkeskjul på kontoret. At man har et mandat betyder at man har retten til at lede, ikke at man har retten til at have ret. Lederskab, særligt i politik, er at samle, ikke at splitte. Kun ved at samle meninger kan man få holdbare løsninger. Og det vi er vidne til nu er det modsatte.

Meget kan ødelægges på kort tid og jeg håber at vores øverste ledere vil udvise det nødvendige mod til at trække sig og give stafetten videre.

Partii Naleraqs populisme når nye højder

De seneste dages nærmest hysteriske ageren fra Partii Naleraq afslører en total populisme, som hverken er til gavn for Grønland eller vores fremtidige selvstændighed.

Den totale populisme nåede sit hidtige højdepunkt i går, da Partii Naleraq med sin formand Hans Enoksen i spidsen arrangerede en skinger demonstration imod underskriftsceremonien mellem Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen.

Jo, underskriftsceremonien og dens iscenesættelse blev til på et stærkt tvivlsomt grundlag. Men det blåstempler ikke de fremmedhadske dybt usympatiske tilråb demonstranterne ytrede.

Jeg tager på det skarpeste afstand fra de fremmedhadske ytringer vores landsmænd råbte mod andre landsmænd og gæster.

Med ytringsfrihed kommer ansvar. Ansvar for, at man ikke er hadefuld. Ansvar for, at bevare den gensidige respekt. Det ansvar rendte Partii Naleraq totalt fra i går, ligesom de er rendt fra deres ansvar i koalitionen. Det vil være endnu mere ansvarsforflygtigelse hvis ikke Hans Enoksen som ansvarlig formand for sit parti også tager afstand fra den måde demonstrationen forløb på.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

En meget uklar og ufærdig aftale

Vi har i Inuit Ataqatigiit haft mulighed for at se nærmere på det mellem Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen underskrevne dokument. Som vi sagde tidligere så er det interessante toner fra den danske regering. Men det er på bekostning af demokratiet har Kim Kielsen underskrevet en ufærdig aftale.

Vi vil dog også slå fast, at det vi kan se nærmere har karakter af en hensigtserklæring end en egentligt aftale. De nærmere forhold og vilkår er der ikke indgået håndgribelige aftaler om. Det står klart igennem hele dokumentet og gør, at det er en meget uklar og ufærdig aftale. I det hele taget gør dette, at hele seancen i går virker som en farce.

Vi kan også se, at såfremt staten skal indskyde 700 mio. kr. i Kalaallit Airports A/S som kapitalindskud, så skal vi selv, for at eje 2/3 af selskabet, lægge 1,4 mia.kr. Der er i dag indskudt knap 300 mio.kr. i selskabet fra landskassen, og det betyder at der skal findes yderligere 1,1 mia. kr. til direkte indskud.

Det er selvfølgelig noget vi mener skal granskes grundigt af Inatsisartut, for der er også mange andre områder i dette samfund som har behov for er markant løft.

Vi står fast på vores krav om, at staten ikke må være hovedaktionær. At den endelige aftale skal være den bedst mulige for Grønland, og det gælder rentesatser, krav til kapitalafkast og øvrige vilkår. At staten ikke må have vetoret i selskabet, samt at det selvfølgelig er Inatsisartut som godkender de endelige vilkår.

Endelig har vi et lille smil på læben, for vi kan jo konstatere, at mange elementer i hensigtserklæringen er IA politik. Dét, at Danmark nu melder sig på banen som mulig investor, i stedet for blot at råbe ”Kina kommer”, er resultatet af mange års klar politik fra blandt andre Inuit Ataqatigiit. Desuden er vores klare ønske om, at Selvstyret bliver eneejer af Airgreenland godt på vej til at blive realiseret.

Processen har dog været alt andet end køn, og den hast vi har været vidner til, hvor ikke engang Inatsisartuts Finansudvalg blev orienteret om indholdet inden den farceagtige underskriftsceremoni ser vi som et udtryk for desperation fra Kim Kielsens side.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

 

 

Har Kim Kielsen bagland til, at underskrive aftalen?

Formanden for Naalakkersuisuts, som nu ikke længere har flertal i Inatsisartut, vil skrive under en aftale med den danske statsminister angående finansiering af lufthavnspakken. Det vil vi fra Inuit Ataqatigiit sætte spørgsmåltegn ved. For vigtige spørgsmål blafrer i vinden; Har Kim Kielsen sin bagland til, at kunne underskrive aftalen? Kim Kielsen må fortælle os, hvilket mandat han står med, og hvem der har givet ham dette mandat. Og ikke mindst fortælle os hvad aftalen indeholder.

Múte Bourup Egede
Gruppeformand

Rodet er et udtryk for dårlig ledelse

I fem år i streg har landet været sendt ud i politisk ustabilitet. Det er ikke godt for noget eller nogen. Inuit Ataqatigiit står ikke på spring for at tage del i et fortsat rod. Men vi deltager selvfølgelig i forhandlinger, såfremt vi bliver indbudt.

Det er kun fire måneder siden vi sidst var i forhandlinger med Siumut om koalitionsdannelse. Vi havde hverken dengang eller nu et godt indtryk af Siumuts ledelse. Intern uenighed og uro præger stadig partiet. Det er kernen i problemet og det gør, at vi ikke står på spring for at gå i koalition.

Vi oplever en enevældig Kim Kielsen som ikke inddrager, ikke koordinerer, ikke taler med sine koalitionspartnere og ikke har styr på sit bagland. Det var et problem for os i koalitionen 2016 – 2018, og det er tilsyneladende fortsat et problem.

Det er ikke en ledelsesstil vi har et stort ønske om at tage del i igen 

Den nuværende situation, med en dansk statsminister som ankommer uden at Kim Kielsen har sikret sig et bagland, i sin koalition eller i Inatsisartut, er et lysende eksempel på denne uacceptable ledelsesstil. 

Derfor vil vi understrege, at selvom vi stiller op til forhandlinger, så betyder det ikke, at vi står og tripper for at gå i koalition.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Kielsen har noget han skal forklare

Vi kan vist alle blive enige om, at ikke meget der foregår i grønlandsk politik lige nu er særlig kønt. Vi har et Naalakkersuisut, som konstant er i kamp med sig selv. Vi har to store spørgsmål, afgørende for vores lands fremtid, flagrende i vinden uden bestemt retning: Lufthavnene og fiskeriloven.

Det overrasker os, at Formanden for Naalakkersuisut torsdag eftermiddag overfor Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg gav udtryk for, at de samtaler han har med den danske regering om mulige bidrag til lufthavnsfinansieringerne endnu ikke har båret frugt, hvorefter vi fredag formiddag læser i medierne, at statsministeren ankommer mandag for at holde pressemøde med Kielsen om selvsamme emne. Det overrasker os desværre ikke, at processen er præget af hemmelighedskræmmeri og ret rodet.

Kielsen har noget han skal forklare. Har han holdt informationer tilbage fra Inatsisartut, eller har han vitterligt vidst så lidt om forhandlingernes indhold indtil sidste øjeblik? Og er det udtryk for, at danskerne suverænt har styret processen? En ting er sikkert, en statsminister ankommer ikke hvis ikke han ved at der er en aftale som skal underskrives.

Alt det vil Inuit Ataqatigiit naturligvis kræve klare svar på fra Formanden for Naalakkersuisut.

Klare krav til dansk involvering

Vi vil dog samtidig sige, at vi syntes de toner vi hører fra den danske regering er interessante. Vi har ventet på at høre hvordan arbejdet, som blev bebudet startet umiddelbart efter rigsmødet, ville munde ud.

Som noget nyt kan vi se i medierne, at det nu er på tale, at staten bliver aktionær i Kalaallit Airports A/S. Vi kræver svar fra Formanden for Naalakkersuisut om, hvad det er for en aftale der er ved at blive underskrevet.

Og vi har en række klare krav som vi vil stå fast på:

  • Grønland skal kun indgå aftale med staten såfremt vilkårene for aftalerne er bedre end hvad vi kan få af aftaler andet steds.
  • Såfremt den danske stat skal være med, om det er kapitalindskud eller det er lån, så skal Inatsisartut godkende alle vilkårene.
  • Såfremt den danske stat skal være aktionær i Kalaallit Airports A/S, så skal Selvstyret være hovedaktionær, og eventuelle andre aktieindehavere, inklusive staten, skal ikke have vetoret. Vi vil ikke se de samme fejl begået som med Airgreenland, hvor staten sammen med SAS har vetoret og tilsammen aktiemajoritet, hvilket har begrænset Selvstyrets bevægelsesmuligheder voldsomt.

Inatsisartut tager beslutningerne

  • Endelig er det vores krav, at en aftale med staten på ingen måder må sætte Inatsisartut under pres i forhold til lufthavnspakkens eller anlægslovens endelige form. Inatsisartut er stadig midt i sin udvalgsbehandling af anlægsloven, og Inatsisartut skal have ro til at færdiggøre sin betænkning på Inatsisartuts egne præmisser.

Derfor er meldingen fra Inuit Ataqatigiit klar: Det er interessante toner, og vi ser frem til at høre nærmere om, hvor store beløb og under hvilke vilkår staten vil spille med. Men det er Inatsisartut som i sidste ende tager beslutningerne – ikke Kim Kielsen eller Naalakkersuisut alene.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

 

Hvor vil du hente 528 mio kr, Pele Broberg?

Partii Naleraq har siden sin oprettelse meldt ud, at de er de mest venstreorienteret parti, at der ikke findes andre venstreorienterede partier, at de er de eneste der forsvarer de svage og yderdistrikterne samt at de er imod uran.

Men i den seneste tid er der kommet helt andre toner fra Partii Naleraq; de er begyndt at stille spørgsmålstegn ved deres modstand mod uran, ligesom Naalakkersuisoq for Finanser Pele Broberg fra Partii Naleraq er kommet med udmeldinger der vækker undren.

”Selskabsskatten skal halveres.”

Der skal ikke herskes tvivl om at vore helt eller delvis samfundsejede virksomheder, har en central rolle i borgernes levevilkår og er med til at sikre forsvarlige vilkår i yderdistrikterne. Det private erhvervsliv betaler også via selskabsskatten ind i landskassen. .

Hvis Partii Naleraqs mål er at halvereselskabskatten, hvordan vil partiet sikre at vi har råd til at servicere kysten? Hvor vil partiet hente pengene fra?  Man kan ikke forvalte landets midler uden at have forsvarlige prognoser på indtægtssiden.

Hans Enoksen hvor er du?

I 2015 var Landskassens indtægter fra selskabsskatterne på 262,9 mio. kr.

Gennem vores spørgsmål ved vi hvor meget en procent svarer til i kroner og øre.

Efter det senet oplyste svarer en enkelt procent til mellem 8,7 og 12,5 mio. kr. Det vil så forholde sig sådan, at såfremt Naalakkersuisoq for Finanser agter at nedbringe selskabsskatten fra 30 til 15 procent, så vil dette koste landskassen 132 mio. kr. om året, hvilket svarer til 528 mio. kr. i løbet af en 4-årig periode.

Jeg ønsker at spørge Pele Broberg om hvor han vil spare, når Landskassen i en 4-årig periode står til at miste 528 mio. kr.? Hvad vil man ofre? Hvordan vil han derudover sikre sig mod yderligere indtægtstab i Landskassen? Hvilke konsekvenserne vil halvering af selskabsskatten få for serviceringen af kysten?

Ifølge budgetloven skal ansvarlige folkevalgte kompensere deres besparelser ved forslag om kompenserende indtægter. Hvordan vil han sikre dette?

Afslutningsvis ønsker vi at få oplyst, hvor partiformand Hans Enoksen står i denne situation. Er han enig med denne markante højresving i det parti han har stiftet? Og spørgsmålet udestår om  partiet bakker op om Naalakkersuisoq hans højreorienteret dagsorden?

 

Mvh.

Peter Olsen
Inuit Ataqatigiit

Arbejdet med opførelsen af vandkraftværk skal igangsættes!

Miljøvenlige energikilder som vand-, vind og solenergi skal prioriteres politisk her i landet. Vi opfordrer koalitionen om at fokusere mere på miljø energi samt nedbringelse af afhængigheden af fossile brændstoffer.
I den daværende koalition mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq var der i koalitionsaftalen blandt andet en klar formulering om, at der i 5 byer skulle etableres vandkraftværker:

Der skal igangsættes vandkraftsprojekter i Aasiaat, Qasigiannguit, Maniitsoq, Paamiut og Nanortalik.

Koalitionsaftalens indhold
Den nuværende koalition bestående af Siumut, Partii Naleraq, Nunatta Qitornai og Atassut har beklageligvis ingen planer om at etablere vandkraftværker i de 5 byer, hvilket er uforståeligt. Den nuværende koalition har afsat 48 mio. kr. til undersøgelser af forekomster af fossile brændstoffer i Nuussuaq, Nord for Diskoøen. Der er ingen klare planer om disse undersøgelser og må betegnes som en dårlig langsigtet planlægning. Når planerne omkring undersøgelse af olieforekomster er så vage som de er, så kan man sige, at det forekommer usandsynligt, at der i den kommende tid vil blive fundet olie. Derfor kan Naalakkersuisut afsættelse af 48 mio. kr. til undersøgelse af olieforekomster anses som fejlinvestering.

Steder hvor undersøgelser af olie vil finde sted, ligger i Nuussuaq, nord for Diskoøen. Der vil blive foretaget seismiske undersøgelser. I Nuussuaq halvøen findes der bestand af rensdyr. Ved seismiske undersøgelser risikerer man, at renerne vil blive sværere at jage og dermed vil ramme fangere uhensigtsmæssigt.
Hvis afhængigheden af fossile brændstoffer skal nedbringes, må Naalakkersuisut igangsætte initiativer omkring miljørigtige energikilder.

Samarbejdsaftale mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut om Kommune Qeqertalik
Vandkraftværk ved Qasigiannguit vil have positive effekter for erhvervslivet og energiproduktionen i Kommune Qeqertalik. I Inuit Ataqatigiit og Siumuts samarbejdsaftale for Kommune Qeqertalik står der følgende om udvikling af vand-, vind- samt andre alternative energikilder:

10. Arbejde for at udvikle vand-, vind samt andre alternative energikilder i steder hvor det er muligt for at udvikle vedvarende energiformer.
I Kommune Qeqertalik er vi interesserede i at udvikle vandkraftværker samt andre ikke forurenende energikilder.”

Opfordring
Fornyelig blev der afholdt turisme- og erhvervsseminar i Aasiaat. Efter afholdelsen af det 2 dage lange erhvervs- og turismeseminar i Aasiaat, indgik Kommune Qeqertalik og Naalakkersuisut en samarbejdsaftale omkring erhvervsforhold. I takt med Kommune Qeqertaliks og Naalakkersuisuts etablerede samarbejde omkring erhvervsforhold opfordrer vi til, at man igangsætter initiativer og realiserer en etablering et vandkraftværk ved Qasigiannguit, idet denne vil åbne op for nye erhvervs- og energiproduktionsmuligheder.

Med venlig hilsen
Aqqa Samuelsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik

Inuit Ataqatigiit er klar til efterårssamlingen

Bedre og mere fleksible boliger til unge, studerende og ældre, socialøkonomiske virksomhed, oprettelse af kunstfond samt kunstværksted, fastsættelse af fattigdomsgrænsen er blot få eksempler af mange flere forslag Inuit Ataqatigiit har stillet som forslag til Inatsisartut efterårssamling.

To store emner skal behandles til efterårssamlingen, nemlig lufthavnspakken og forslag til finanslov 2019. Til trods for disse to store emner kommer til at overskygge efterårets debat, finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at man bevarer fokus på at lette tilværelsen for den enkelte borgere.

Samlet set er målet for Inuit Ataqatigiit beslutningsforslag til Inatsisartut efterårssamling, at borgeres velfærd bliver bedre stillet end det vi har i dag. Det er afgørende er at vi sætter ord til politisk handling, fra det udgangspunkt er vi klar til at tage arbejdstøjet på til efterårssamlingen.

Mvh.
Múte B. Egede
Gruppeformand

Kangerlussuaq er en oplagt turistdestination

Qeqqani Inuit Ataqatigiit afholdte sommerseminar i Kangerlussuaq i dagene 24. – 26 august 2018. Seminaret havde deltagelse af medlemmer af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelserne.

På vegne af seminardeltagerne udtaler Agathe Fontain om debatten omkring lufthavnsbyggerierne: ”Vi mener at Kangerlussuaq skal bevares som atlantlufthavn. Inuit Ataqatigiit i Qeqqata Kommunia mener, at Kangerlussuaq skal udvikles som turistdestination fremadrettet. Der findes mange særegne turismemuligheder og seværdigheder i Kangerlussuaq. Så når man har besluttet at turismen fremadrettet skal være et af de bærende søjler, kan man ikke nedgradere Kangerlussuaq, den skal derimod udviddes, og dette ønsker vi at foretage i vores kommune, hvor vi samarbejder med Selvstyret i dette formål.”

Vi ønsker at beslutninger tages med omtanke

Den 4. søjle – turismen – findes i den grad i Kangerlussuaq. Den usikkerhed der er skabt for erhvervslivet og befolkningen må bringes til ophør. Vi opfordrer til, at Inatsisartut træffer en beslutning på oplyst grundlag. Qeqqani Inuit Ataqatigiit opforderer Inatsisartut til først at træffe en afgørelse, når alle oplysninger er fremlagt. Denne opfordring skal ikke ses som en forhaling, vi taler om at denne beslutning som vil have vedvarende følge, skal tages på grundlag af troværdige oplysninger.

Vareforsyning samt kajforhold i bygder

Undtagelser af bygder i tilbud på varer er uacceptabel forselsbehandling. Vi ønsker at der skal være større opmærksomhed om denne forsyningsmæssige forskelsbehandling. Der efterlyses bedre kajforhold løbende, det er nødvendigt at disse renoveres. Vi ønsker at understrege at forsyning er en del af en koordineret trafikløsning, hvorfor Inatsisartut og Naalakkersuisut skal gøre en større indsats omkring havne- og kajforhold.

Brædtsalg – laksefiskeri

Vi arbejder hen i mod et land der er selvforsynende af fødevarer. Desuagtet sker brædtsalg udelukkende efter EU-regulativer, dette kan vi ikke acceptere. Vores fødevareforarbejdning som vi har udviklet i århundreder forbydes i brædter. Tørrede fødevarer, halvtørrede fødevarer, saltede fødevarer, røgede fødevarer er grønlandsk proviant, som vi laver til at forsyne os selv og disse kan ikke forbydes. Det med at vores provianteringsmetoder forbydes, er et tegn på målløshed og udvidenhed. Dette forbud skal straks ophæves. Sidste år afholdte departementerne omkostningsfulde kurser, hvor fangere fik beviser, hvorved disse kan indhandle direkte til butikkerne. Nu kræver man at man kun må købe laks i brædterne, hvorved man modarbejder den bevis man selv har udstedt. For at bevare vores traditionelle provianteringsteknikker opfordrer vi Naalakkersuisut om at handle om de førnævnte forhold.

Udskydelse af handicaploven

Qeqqani Inuit Ataqatigiit vil på det kraftigste kritisere udskydelsen af handicaploven. Dette er særdeles uacceptabelt. En udskydelse af arbejde som næsten er færdig har udgangspunkt i besparelser; der findes slet ingen andre forklaringer end dette. Vi vil på det allerkraftigste opfordre Inatsisartut og Naalakkersuisut om at færdiggøre arbejdet med loven. Samfundets prioriteringer vises via bevillingerne, hvorfor en udskydelse er et tegn på nedprioritering af de handicappede.

Socialomårdet

Den katastrofale mangel på pædagoger er et samfundsproblem. Qeqqata Kommuinia mangler 17 pædagoger. Der mangles faglig viden til at gøre en indsats for samfundet og der må gøres en indsats mod denne mangel af pædagoger også for at imødekomme de pædagoger der fremadrettet fratræder på grund af pension. Det samme gælder en landsdækkende indsats omkring socialrådgiverne. For at gøre socialrådgiverfaget mere attraktiv, opfordrer vi til, at man ikke blot taler om potentielle løsninger desangående, men at man realiserer disse.

 

På vegne af Qeqqani Inuit Ataqatigiit

Agathe Fontain

Noget er riv ravende galt

Naalakkersuisut fremlagde i mandags deres finanslovsforslag. I dag, allerede fire dage efter, har finansudvalget modtaget et nyt forslag.

Det er mildest talt noget rod og gør det meget svært at sige noget om finanslovsforslaget generelt. For hvad er op og ned, og hvorfor var forslaget ikke gennemarbejdet til i mandags?

Naalakkersuisut udsatte endda at oversende forslaget til Finansudvalget fra midt juli til midt august. De har haft en måned mere at debattere og beslutte i internt. Alligevel er både forslaget og processen noget rod.

Finansudvalget har netop siddet i budgetseminar, medlemmerne er rejst hjem igen. Vi forventer fra Inuit Ataqatigiit, at finansudvalget nu må samles igen til et nyt budgetseminar så vi kan gennemgå det nye forslag – hvis udvalget da overhovedet skal godkende, at modtage et nyt forslag til budgetgennemgang når budgetseminaret er afholdt.

Naalakkersuisuts rod og zigzagkurs er tegn på total mangel på respekt for Inatsisartutudvalgets arbejdsgange og for befolkningens tid og ressourcer.

At komme med et andet forslag end for bare fire dage siden afslører totalt kaos og mangel på ledelse og sammenhæng i Naalakkersuisut.

Vi kræver fra Inuit Ataqatigiit klart svar på, hvad det er der foregår.

 

Sara Olsvig

Formand,

Inuit Ataqatigiit

Finanslovsforslaget ligner en nødløsning

Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2019 bærer markant præg af et Naalakkersuisut, som ikke har kunnet blive internt enige. Det tog Naalakkersuisut mange uger ekstra at færdiggøre deres forslag, og særligt i det lys var det forventeligt, at der var lidt flere nye visioner og tiltag. Det er dog ikke tilfældet, og finanslovsforslaget ligner desværre en vag nødløsning.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit med interesse gennemgået finanslovsforslaget for 2019. Vi har været særligt spændte på at se, hvad Naalakkersuisuts forslag til finansiering af lufthavnsprojekterne ville være. Vi har også været spændte på, om Naalakkersuisut ville fortsætte det reformspor Inuit Ataqatigiit og andre partier har lagt for dagen gennem de seneste år.

Desværre må vi melde, at finanslovsforslaget er svært skuffende, for ikke at sige bekymrende. Det bekymrer os særligt, at Naalakkersuisoq for Finanser i sin fremlæggelse af finanslovsforslaget udtaler, at han kunne have tænkt sig at fremlægge et mere grundigt arbejde, men at han ikke har kunnet det på grund af manglende svar fra andre Naalakkersuisutmedlemmer over sommeren.

Noget er riv ravende galt.

Hvor er reformerne?

Galt ser det også ud i forhold til at få lukket ”dødens gab”.

Ser man bort fra det forkølede forslag til ændring af motor- og indførselsafgifter er effekterne af kommende reformer nemlig væk. Skatte- og boligreformerne synes at være sløjfet. De fine ord i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om tidlig indsats og forebyggelse på social- og sundhedsområderne afspejles heller ikke i de enkelte konti. Netop tidlig indsats og forebyggelse er ellers klart vejen til en langsigtet nedsættelse af de offentlige udgifter.

Vi undrer os desuden over, at bemyndigelserne til finansiering af lufthavnsprojekterne er forduftet. Med finanslovsforslaget forlader Naalakkersuisut sig på, at Inatsisartut når til enighed om ikke bare en ny lufthavnspakke, men også om finansieringen. Disse store og afgørende projekter mangler i den grad klar retning fra et samlet Naalakkersuisut og denne nødløsning er et bekymrende signal at sende til erhvervslivet.

Hovedløse nedskæringer

Naalakkersuisoq for Finanser har bebudet en slankning af administrationen, og på vandrørene havde vi hørt, at der ville fremlægges markante besparelser. Det har vi selvfølgelig spændte ventet på at se prioriteringerne af.

I det fremsatte forslag er der dog hverken prioriteret eller tænkt nyt. Til gengæld er en besparelsesmetode hvor man tager hovedet under armen valgt.

Bevillingerne på de enkelte konti reguleres normalt efter pris- og lønudviklingen. Det sker ikke i dette finanslovsforslag, med undtagelse af sundhedsområdet og vedligeholdelsesområdet, samt delvist Inatsisartuts bureau. Naalakkersuisut skriver, at der dermed spares 30 mio. kr. årligt. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit at få klart svar på, hvordan de 30 mio. kr. fordeler sig på ressortområderne, for når personalets løn er reguleret efter prisudviklingen så vil det uden tvivl gå ud over de enkelte tiltag på for eksempel socialområdet, uddannelse og arbejdsmarkedsområdet, som dermed nedskæres.

Status quo

Fra Inuit Ataqatigiit er vi dog glade for, at en lang række af de tiltag vi har sat i søen over de seneste år er at finde i finanslovsforslaget.

Det gælder flere midler til MIO, flere midler til kultur, sport og kunst, særlige indsatser for børn og unge, uddannelser på socialområdet, forebyggende tiltag på sundhedsområdet og indførslen af enspris-reformen på vand og el, som nu udvides til at inkludere alle bygder.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at de mange konti netop står fuldstændig som de stod i finansloven for 2018. Måske er intet nyt godt nyt. Vi henledes dog til at spørge, om det nuværende Naalakkersuisut ingen egne visioner og nye tiltag har? Igen må vi sige, at denne status quo bærer præg af, at man ikke har kunnet blive enige internt.

Vi har selvsagt et par forslag til, hvad der kan gøres bedre. Vi vil dog gøre det helt klart, at vi ikke finder det acceptabelt at stryge de kommende reformer på særligt skatte- og boligområdet.

Prioriter Killiliisa og Tilioq

Naalakkersuisut har opsplittet råstofområdet så olie og gas lægges over i et andet departement end råstofdepartementet. Det medfører unødvendige administrative omkostninger og ødelægger one-door princippet for erhvervet. Desuden bør der forud for nye tiltag på råstofområdet sikres bred politisk opbakning til en ny olie- og mineralstrategi.

Vi mener, at midlerne til en ny omgang af fremme af olie og gasefterforskning kan fordeles mere fornuftigt, for eksempel på udvikling af klimavenlig og bæredygtig energi, som i sidste ende vil sænke leveomkostningerne for befolkningen. Ikke mindst mener vi, at en del af midlerne skal bruges på overgrebspakken Killiliisa, som endelig er sat i søen. Her er det særligt vigtigt, at rejseholdet og indsatsen for børn udsat for overgreb styrkes.

Naalakkersuisut vil tilføre flere midler til forfatningskommissionen. Lad os dog være ærlige og sige, at dette arbejde fortjener en ny start, med et nyt kommissorium. Det skal gennemtænkes. Vent derfor med at bruge flere midler på forfatningskommissionen, og brug i stedet flere midler på den nye handikaptalsmandsinstitution Tilioq.

Naalakkersuisut har desuden ”sparet” ved, at udsætte en ikrafttrædelse af en kommende lov om støtte til personer med handikap. Loven skal rigtigt nok gennem Inatsisartut først, men med det forarbejde der er gjort før valget kunne en ny lov godt blive vedtaget på dette års efterårssamling eller på kommende forårssamling og træde i kraft i løbet af 2019. Det anser vi som en nedprioritering af handikapområdet.

Et styrket fiskeridepartement og nationalteater

Vi ønsker desuden at styrke fiskeridepartementet, som de seneste år har haltet stærkt. Et stort og vigtigt reformarbejde i forhold til fiskeriloven ligger foran os, og vi skal sikre, at der er medarbejdere og viden nok.

Vi ønsker at styrke børnepsykiatriens fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital.

Vi ønsker at styrke Nationalteateret, som Inatsisartuts Finansudvalg blev enige om at tilføre 3 mio. kr. i 2018, og vi forventer, at denne manglende forhøjelse i 2019 er en forglemmelse i copy-paste arbejdet.

Og vi ønsker at styrkelsen af døgninstitutionsområdet for socialt udsatte børn og unge og personer med handikap afspejles i de bygningsmæssige forhold. Derfor er vi ikke enige i, at der skal spares på anlæg af disse. Vi stiller os desuden kritiske over for, at Naalakkersuisut vil overdrage de landsdækkende institutioner på socialområdet til kommunerne, som i forvejen kæmper med at løfte deres ansvar på socialområdet.

Vi ønsker derimod en yderligere styrkelse af støtten til kommunerne ved, at der samarbejdes målrettet med nedsættelse af sagstallene på socialområdet i kommunerne.

Ikke mere rod på erhvervsområdet

På erhvervsområdet er vi bekymret over, at der satses så tyndt på turismen, når vi samtidig baserer vores lufthavnsprojekter på øget turisme. Vi ønsker ikke en ikke-bæredygtig turisme, som turismen i dag er stemplet i Island. Det kræver, at der satses regionalt koordineret og struktureret på turismen gennem forskellige erhvervstiltag, i samarbejde med kommunerne, og det mangler vi at se i finanslovsforslaget.

Vi mener i det hele taget, at erhvervsområdet er blevet lidt noget rod, hvor midler splittes op så der ikke satses helhjertet på enten det ene eller det andet.

Vi mangler nogle helt klare satsninger på innovation og iværksætteri, som kan understøtte den øgede turisme vi forventer.

Overskud eller underskud?

Naalakkersuisoq for Finanser udtalte ved præsentationen af finanslovsforslaget, at selskabsskat, beskæftigelsesfradrag og lufthavne bliver de store emner over efteråret.

Det store spørgsmål for Inuit Ataqatigiit er, hvad vil Naalakkersuisut? For med lufthavnsfinansieringerne ude af finanslovsforslaget, ingen klare meldinger om retning i fiskeripolitikken og en ”reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet” omhandlende i alt 80 mio.kr over fire år (konto 24.13.50) men som ikke forklares nærmere med andet end, at det kommer til anden eller tredjebehandlingen, så er der mange ubesvarede spørgsmål.

Inden forhandlingerne går rigtigt i gang kræver vi derfor klart svar fra Naalakkersuisut om, hvad det er de vil.

Vi havde ventet spændt på finanslovsforslaget, som vi forventede ville vise os, hvad det nye Naalakkersuisut vil med vores lands og befolknings fremtid. Forslaget afkræver dog flere spørgsmål end det giver svar og står som et lysende klart eksempel på hvad vi forstår ved en kaotisk situation i Naalakkersuisut.

Siumut, Demokraatit og Atassut har hovedansvar for den uopsigelige serviceaftale

Naalakkersuisoq for Boliger & Infrastruktur, Simon Simonsen, bekræfter, at muligheden for opsige servicekontrakt vedr. passagertransport med Diskoline, og som gælder frem til den 31. december 2020, stort set er lig med nul.

I 2016, før kontrakten blev indgået, gjorde Inuit Ataqatigiit opmærksom på, at der var stor risiko for serviceforringelser ved indgåelse af det nævnte servicekontrakt. Inuit Ataqatigiit anbefalede på det kraftigste, at det foreliggende aftale om servicekontrakt, og som partierne Siumut, Demokraatit og Atassut er hovedarkiteterne bag, ikke blev indgået før der var fundet løsning på de forringelser, vi allerede dengang kunne forudse vil opstå. Men det skete ikke.

Siumut, Demokraatit og Atassut sikrede dog flertal for en servicekontrakt, der allerede fra første dag bød på kritik fra borgerne, og den kritik er ikke stilnet af. Tværtimod.

Det er derfor være på sin plads at Inuit Ataqatigiit kræver at Naalakkersuisut snarest går igang med at forberede arbejdet vedr. de servicekontrakter der skal træde i kraft 1. Januar 2021.

Vi ønsker at bidrage til og arbejde for en konstruktiv løsning fremadrettet, og dermed at borgerne får den bedste service når de rejser i det store land som Grønland.

Men det er ikke til at komme udenom, at Siumut, Demokraatit og Atassut har hovedansvaret for den uopsigelige servicekontrakt, og de konsekvenser det har for passagerne. Vi ser frem til at høre disse partiers bud på en bæredygtig fremtidig servicekontrakt.

Link:

Múte B Egede: https://ia.gl/google426c9ea506fcddea.html/dk/category/nyheder-dk/page/11/

Sara Olsvig: https://ia.gl/google426c9ea506fcddea.html/dk/category/nyheder-dk/page/12/

Mindretalsudtalelse 2016: https://inatsisartut.gl/documents/finafg/2016/730_Finansafg_svar.pdf

 

Sofia Geisler

Inuit Ataqatigiit

Inuit – et fællesskab i udvikling

Den 9. august er FN’s internationale dag for oprindelige folk. Lad os bruge dagen til at fejre de seneste mange årtiers hårde kamp for vores fælles rettigheder. Men lad os også reflektere over disse rettigheder og ikke mindst de pligter der følger med rettighederne i vores egne samfund.

Inuitledere har kæmpet en fantastisk kamp ude i verden for anerkendelsen af oprindelige folk og for fundamentale menneskerettigheder for kvinder, børn, unge og voksne. Inuit Circumpolar Council har stået i spidsen af denne kamp, på vegne af os alle sammen.

Ved ICC’s generalforsamling i Utqiagvik, Alaska, denne sommer blev det endnu engang slået fast, hvor vigtigt et fællesskab vi har blandt Inuit og på tværs af Arktis. Vi har et fællesskab, som går ud over statsgrænser, hvor sprog, kulturer og brugen af ressourcer deles på kryds og på tværs. Det skal vi værne om, og ikke mindst deltage i.

Vores kamp for anerkendelse som folk og som kollektiv hænger tæt sammen med anerkendelsen af individuelle rettigheder. Ikke mindst forpligter denne kamp os til, at gøre det endnu bedre i vores egne samfund i forhold til at efterleve rettighederne.

Ved ICC generalforsamlingen blev det tydeliggjort, at mange af de udfordringer vi har går igen i andre inuitsamfund. Overgreb mod børn og bekæmpelsen af disse, sundhedsudfordringer, hjemløshed og ikke mindst fraflytningen fra vores lande.

Derfor er det tid til, at de menneskerettigheder vi i årtier har kæmpet for, bringes hjem og anvendes i vores samfund. Børns rettigheder, kvinders rettigheder, retten til sprog og selvidentifikation. Alt sammen er rettigheder som også er stadfæstet gennem FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder.

Vi har en gylden mulighed blandt Inuit for at tage de næste skridt, og bruge hinanden, også i anvendelsen af rettighederne. Vi opfordrer derfor fra Inuit Ataqatigiit til, at vi udvider vores samarbejde på tværs af Arktis med andre Inuit, på alle måder. Der er kræfter at hente, og viden at dele.

Et eksempel er det store fælles grønlandske og canadiske projekt Pikialasorsuaq. Fællesskabet omkring vores ressourcer og havområdet mellem Grønland og Canada er ikke til at tage fejl af.  Vi har en enestående mulighed for, på tværs af statsgrænser at skabe et fælles forvaltningsområde som forvaltes på Inuits præmisser. Vi opfordrer stærkt Naalakkersuisut til at være mere aktive i denne proces, og til at give deres fulde støtte på vegne af Grønland, til Pikialasorsuaq arbejdet.

Samtidig ønsker vi ICC’s nye internationale formand Dalee Sambo Dorough tillykke med valget til formand. Vi er trygge ved, at Dr. Dorough kommer til at kæmpe videre for og med os alle sammen i de næste fire år.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Afgiftsforslag stritter i alle retninger

Afgifter skal være adfærdsregulerende, miljøorienterede og fornuftsbaserede. Det er Inuit Ataqatigiits grundholdning.

Derfor er vi uenige med Naalakkersuisut i en række af deres nye forslag til afgifter. Vi mener afgiftsforslagene stritter i alle retninger og mangler en klar miljøpolitik som grundlag.

Vi ønsker en mere miljøvenlig bilpark her i landet. Derfor har vi bakket fuldstændig op om afgiftsfritagelsen af el- og hybridbiler og vi mener denne afgiftsfrihed skal fortsætte. Vi er fortsat i en overgangsfase, hvor landets bilpark udvikles til at blive mere miljøvenlig. I mange byer mangler man fortsat at opsætte laderstandere og det vil være et brud med denne udvikling og denne miljøpolitik at afgiftsbelægge el- og hybridbiler.

Vi mener derimod ikke, at hverken ATV’er eller snescootere skal fritages fuldstændig fra afgifter. Begge motorkøretøjer støjer og forurener og påvirker både luft-, vand- og landmiljøet.

Vi ønsker dog mindre vægtafgifter for ATV’er og snescootere som bruges for eksempel landbruget men også i bygder, hvor ATV’er bruges til affaldshåndtering og natrenovation.
Derudover mener vi det er på tide, at indførelsesafgifterne på traktorer og andre landbrugsmotorkøretøjer nedsættes.

Af nye afgifter mener vi man bør indføre en miljøafgift på brugen af tungolien HFO for skibe som lader deres motorer køre under havnebesøg, f.eks. krydstogtsskibe. Denne forurening skal mindskes da den rammer lige midt i vores beboede områder og påvirker både vores sundhed og miljø.
Inuit Ataqatigiit ser frem til at blive indkaldt til forhandlinger om de nye motorafgifter og miljøafgifter. Lad miljøet være i fokus og lad os være klare omkring vores miljøpolitik. Det mangler vi at se fra Naalakkersuisut.

Stine Egede
Medlem af frednings- og miljøudvalget
Inuit Ataqatigiit