Der skal fremsættes en redegørelse om mangel på frysekapacitet

Her til efteråret har medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Peter Olsen fremlagt et forslag om, at Naalakkersuisut fremkommer med en redegørelse om støtte til anlæggelses samt udvidelse af frysekapacitet for indhandlede fisk.

For at gøre noget ved indhandlingsstop på grund af mangel på frysekapacitet i bygderne, har Inuit Ataqatigiit i den forgangne valgperiode fremsat et forslag om at der udarbejdes en redegørelse som blev vedtaget af Inatsisartut. For at benytte redegørelsens tal som grundlag for bevilling gennem finansloven pålagde vi Naalakkersuisut dette. Her ved begyndelsen af den indeværende valgperiode, kan vi konstatere, at Naalakkersuisut ikke har foretaget sig noget i sagen, hvilket er grunden til at vi igen tager sagen op i Inatsisartut i dag.

Fiskerne skal fiske i tryghed
Når fryserne altid bliver fyldt op, bliver manglende indhandlingsmuligheder en udfordring for fiskerne, og situationen er uændret efterhånden gennem en længere årrække. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at fiskerne kan udøve deres erhverv i tryghed, for disse ligesom os har en familie at forsørge.
Vi er glade for, at Naalakkersuisut i deres svarnotat indstiller forslaget til vedtagelse, og Inuit Ataqatigiit er glade for, at Naalakkersuisuts i deres svar notat bekræfter, at man ikke komme uden om vores politiske indflydelse og virke.

Peter Olsen
Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Selvmodsigende svar fra Naalakkersuisut om benzinsag

Selvmodsigende svar fra Naalakkersuisut om benzinsag

Naalakkersuisoq for Finansers svar på § 37 spørgsmål om misbrug af benzinkort er fuld af selvmodsigelser. Når en Naalakkersuisoq eller en anden tilbagebetaler et stort beløb for brug af kortet til andet end formålet, så har der jo fundet et misbrug sted.

Derfor hænger det ikke sammen, når Naalakkersuisut benægter, at der er en sag eller har fundet et misbrug sted.

Loven om ministeransvarlighed er fuldstændig klar. En Naalakkersuisoq kan ikke skyde skylden på andre. I paragraf 6 i loven står der:

  1. “Et medlem af landsstyret idømmes en foranstaltning jf. § 10, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler medlemmet i henhold til landstingsloven om landstinget og landsstyret eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l, finder tilsvarende anvendelse, såfremt et medlem af landsstyret giver landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under landstingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for landstingets bedømmelse af sagen”.

Fra Inuit Ataqatigiit rejste vi spørgsmålet under førstebehandlingen af Landskassens Regnskab for 2017, fordi det netop er Inatsisartuts opgave at sikre, at landskassens midler ikke misbruges. Vi accepterer ikke misbrug af landskassens midler.

Landskassens Regnskab er nu sendt i revisionsudvalget, hvis opgave det er at gå i dybden med den form for sager. Andenbehandlingen af Landskassens Regnskab er sat til den 27. november.

Vi kræver derfor, at sagen undersøges til bunds i revisionsudvalget og at udvalget orienterer Inatsisartut så snart udvalget har et resultat af undersøgelserne.

 

Múte B. Egede

Gruppeformand

Inuit Ataqatigiit

Mere sundhed og færre sygdomme

Den 10. oktober 2018 var der spørgetime med Naalakkersuisoq for Sundhed. Selv om vi var flere partier der ønsker at få oplyst hvilke mål sundhedsvæsenet havde og hvilke visioner man havde om sundhedsvæsenet, fik vi ikke oplyst hvilke mål og visioner Naalakkersuisut havde om sundhedsvæsenet.

Det samme gør sig gældende når man dykker ned i koalitionsaftalen. Det er ganske svært af finde noget om sundhedsvæsenet.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det er de politiske lederes pligt at have mål. Hvilke mål har vi omkring sundhedsvæsenets drift? Hvordan forbedrer vi patienternes stilling ved lægekonsultationer? Hvis Naalakkersuisut kunne pege på hvilke vej vi skal gå, så er det nemmere for os at kunne være med i samarbejdet.

Pressen skrev historie om, at vi havde den største dødelighed på kræftområdet i Norden, ligesom kræftdødeligheden ude i kysten var større end dem der bor i Nuuk. Det kan ikke være rigtigt, at folk der bor ude i kysten, skal have dårlige muligheder for at blive helbredt for deres kræftsygdomme. Jeg mener at vi skal sætte som mål, at der skal være 3 læger i stedet for 2. Når lægenormeringen øges til 3, så er der flere læge der har vagter, flere vi der kan stå for lægekonsultationerne og vi får hermed flere læger vi kunne konsultere. Det er et mål vi skal sætte os.

Naalakkersuisut skal lægge planer om hvordan lægemangelen nedbringes. Der skal gøres en indsats, så læger ikke føler sig ensomme og at de kan have tryggere rammer i deres virke.
Sundsvæsenet mangler midler og der skal lægges en linje om hvordan vi imødekommer dette, så vi kan tage stilling til, om vi skal øge bevillingerne.

Hvis Naalakkersuisut baner vej for en bedre undersøgelse af patienterne, så ved vi hos Inuit Ataqatigiit hvad det er vi skal samarbejde omkring. Det samme gør sig gældende for befolkningen, som kan komme over tvivlen og kan føle at de bliver taget alvorligt, hvilket også sikrer en bedre samarbejde.

Vi ved at folk tager medansvar for deres eget sundhed, for enhver sygdom kan komme som et lyn fra klar himmel. Når man modtager god hjælp fra sundhedsvæsenet for at blive rask, så vil patienterne også have større vilje til selv at gøre en indsats for at blive raske.
Lad os sammen samarbejde for at bane vej for, at flere syge kan blive raske.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Åbningsdebat på baggrund af åbningstale af Formanden for Naalakkersuisut.

Læs den samlede udtalelse fra Inuit Ataqatigiit Formand Sara Olsvigsved  åbningsdebat på baggrund af åbningstale af Formanden for Naalakkersuisut.

Lad os sammen værne om demokratiet

En ny valgperiode er i gang, den 13. siden vi fik Inatsisartut, Grønlands Parlament. Og i år markerer vi endnu en milepæl i vores demokrati. Det er 30 år siden vi også her i landet adskilte regering og parlament. Magtens deling er helt fundamentalt for vores samfund. Dens formål er at sikre, at der er balance i den måde magten er fordelt. Derfor er det altid med stolthed vi står her i salen på vegne af befolkningen og demokratiet, og med nye folkevalgte iblandt os. Vi håber at kunne leve op til de forventninger man med rette bør have til os om samarbejde.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle som trådte vejen for os. Velkommen til alle jer medlemmer til starten af dette inatsisartutår.

Vi skal værne om parlamentarismen

Vi har noget vi skal værne om. Parlamentarismen kan let udfordres når en koalition eller et valgforbund ikke kan adskille den regeringsmæssige opgave fra den parlamentariske opgave. Det er vores fælles opgave, at sikre det ikke sker.

I min tale i dag har jeg tre hovedemner jeg gerne vil drøfte. De menneskelige forhold, behovet for brede forlig om fiskeriloven og lufthavnene og endelig vores sikkerhedspolitiske udfordringer i et stadig mere udsat Arktis.

Første vil jeg forsikre jer om, at et forsøg på politisk at marginalisere Inuit Ataqatigiit ikke kan lykkes. Det er vores parti simpelthen for produktivt til. Vi tænker, derfor er vi. Vi handler, derfor bliver vi. Vi kæmper for befolkningen frem for at kæmpe om taburetter. Vi går gerne i regering, og vi går gerne i opposition. I denne omgang har der ingen tvivl været hos os om, at opposition er det mest rigtige for os. Vi har gjort klart, hvad der er grunden til dette.

Politik er ikke et nulsums-spil

Grønlandsk politik er ikke et nulsums-spil.

Det betyder, at uanset at en sag sikrer ét parti hvad de har ønsket betyder det ikke, at et andet parti har tabt. Politik er dialog, politik er kompromiser, politik er meninger som mødes, og alle kan vinde i samme sag, ligesom alle kan tabe i samme sag.

Derfor lyder det godt for os, når koalitionen og støttepartiet siger, at der er plads til Inuit Ataqatigiit i de kommende forlig. Det er vi glade for, for aftaler i en mindretalskoalition med et middelstort støtteparti er ikke brede forlig. Brede forlig får vi først hvis I og vi formår at mødes på tværs af koalition og opposition, og dem derimellem.

Vi kræver et løft af handikapområdet

Men lad os nu også bruge vores energi på de virkelige udfordringer ude i blandt befolkningen.

I vinter var jeg en tur i Uummannaq. Her mødte jeg en mand med handikap som alle dage han kan komme til det benytter sig af kommunens værested. Han havde lavet et lilla stearinlys og en grøn sparefrø ved brug af værestedets hobbytilbud. Vi havde en god samtale om dette og hint, og jeg fik et klart indtryk af, at manden har en masse at bidrage med, som han ikke føler samfundet giver plads til. Jeg fik de fine gaver med hjem som et minde om hans og de ansattes ord.

Der er hårdt brug for, at vi gør det meget, meget bedre på handikapområdet. Værestedet og hobbyrummet er eneste tilbud til manden, som selvfølgelig ønsker at bruge sine dage fornuftigt og bidrage til samfundet.

Rummeligt arbejdsmarked

På værestedet mødte jeg også nogle unge i grøn-lilla Pilersuisoq uniformer. De havde netop været afsted på deres job i butikken, hvor jeg i øvrigt også mødt dem og mærkede den store glæde og stolthed ved at være en del af arbejdspladsen. Det er netop den slags jobs vi skal have flere af. Personer med handikap har også krav på en tilværelse med meningsfyldt arbejde. Vi skal i samarbejde med det private erhvervsliv sikre, at vores arbejdsmarked er meget mere rummeligt end det er i dag.

Men jeg hørte også om de store udfordringer der var i forhold til passende handikapboliger. Vi skal rette op på vores boligpolitik, så vi rent faktisk sikrer værdige forhold for personer med handikap.

Året før det besøgte jeg døgninstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq og hørte om udfordringerne med fast arbejdskraft og kompetent ledelse. Og jeg hørte om forældrene til børnene og de unge på døgninstitutionen og deres hjertesorg og frustration over, at være så langt væk fra deres børn i hverdagen. Vi har meget vi skal rette op på

Alle skal tage del 

Lad os nu sætte os sammen og udvikle en politik på handikapområdet, som vi sammen kæmper for over de næste 10 år. Lad os sætte os langsigtede mål så vi sikrer, at vi lever op til vores forpligtelse som samfund, og virkelig skaber ligeværdighed for personer med handikap.

Så mange, mange mennesker rundt omkring i vores land har brug for langt bedre forhold end dem vi giver i dag. Det kræver, at vi vedtager den kommende nye lov om støtte til personer med handikap. Men det kræver også, for lovgivning er ikke nok, at vi som samfund tager fat, på tværs af sagsområder, kommuner, selvstyre, boligselskaber og erhvervslivet, og løfter området. Det er bare at komme i gang.

Vi ser fra Inuit Ataqatigiit frem til at høre fra handikaptalsmanden Tilioq. Som vi sagde i går ved førstebehandlingen af finanslovsforslaget kan vi allerede nu se, at der er behov for flere midler til Tilioq. Men der er også behov for, at vi som samfund ved meget mere om handikapområdet. Vi skal alle være med til at sikre den ligeværdighed vores medmennesker med handikap har ret til.

Fra ord til handling

Også på børneområdet mangler vi den sidste mil. Lad os komme i gang. MIO har længe efterlyst en national handlingsplan for børn og unge. En handlingsplan som skal tage os fra ord til handling. En handlingsplan som skal sikre den tværgående organisering og samarbejde som vi ikke er lykkedes nok med indtil videre.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit sat et beslutningsforslag på dagsordenen her på efterårssamlingen om en national handlingsplan, og vi håber, at andre partier vil tage godt imod vores forslag.

Lad os fortsat være ærlige omkring de udfordringer vi har.

Jeg er glad for, at overgrebspakken Killiliisa endelig er fremlagt og skudt i gang. Men vi må ikke stoppe der.

Fokus på følgerne af at være i pleje

Vi skal også sikre, at vi har fokus på at nedbringe antallet af børn anbragt uden for hjemmet. Fokus på, hvad det skaber af udfordringer hos den enkelte at have været i pleje eller anbragt. At vokse op uden for hjemmet, uden mor og far og søskende. Vi har et blindt punkt i vores sociale arbejde. Lad os sammen sætte fokus på, hvordan vi bedst muligt kan understøtte de mennesker, som vokser op uden for hjemmet med deraf følgende udfordringer.

Og vi skal tage udfordringen alvorligt. At have været udsat for seksuelle overgreb, at have været omsorgssvigtet, kan for mange mennesker give så store ar på sjælen, at voksenlivet aldrig rigtig går i gang.

Det er mange ressourcer vi i samfundet går glip af, fordi vi ikke laver en tidlig nok indsats, ikke laver nok forebyggelse, og ikke sikrer den tværfaglighed som gør, at ingen falder mellem to stole.

Råd til lufthavne, råd til socialområdet 

En rapport viste for et par år siden, at for at sikre en fuld efterlevelse af børnekonventionen i Grønland vil det kræve yderligere 500 mio. kr. til social- og børneområdet. Er det en halv eller en kvart lufthavn? Jeg ved blot, at længere lufthavne ikke kommer til at rette op på vores sociale udfordringer.

De ældre, som ikke får den nødvendige pleje på alderdomshjemmene, børnene som mangler uddannede personale i døgninstitutionerne kan ikke vente på, at den sidste asfalt er lagt på en landingsbane. Der skal helt andre boller på suppen. Har vi råd til lufthavne har vi også råd til at gøre det bedre på socialområdet.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit i denne valgperiode arbejde målrettet på at realisere de mål vi satte os i vores valgprogram ved forårets valg. Det gælder hele socialområdet, og alle andre områder. Og vi ser frem til at samarbejde med alle andre partier om dette.

Godt der nu er konsensus

Selvfølgelig kræver det vækst og flere penge i kassen. Det kommer vi også til at kæmpe for.

Under valgkampen i foråret fremlagde vi derfor fra Inuit Ataqatigiit vores bud på en samlet fiskeripolitik. Det skal sikres, at der kan ske generationsskifte i fiskeriet. Det skal sikres, at kvoterne i højere grad end i dag er samfundsejede. Vi mener, at uddannelse og højere ambitioner i forskningen er en af nøglerne til et stærkere erhverv. Vi mener, at vi skal gennemgå aftalerne med EU med henblik på at undersøge, om vi vil få mest ud af fiskeriet hvis vi selv fisker kvoterne. Alt det gjorde vi klart i vores udspil, ligesom vi gjorde det klart at fiskeriets organisationer skal være med til at sætte rammerne – selvfølgelig ikke bestemme alt, men være med og inddrages.

Vi er glade for, at andre partier nu er med på vognen.

Partnerskaber med erhvervene

Vores krav om inddragelse nu realiseres gennem et kommissionsarbejde. Vores krav er, at fiskeriets organisationer bliver medlemmer af kommissionen. Lad os mødes om en løsning som inddrager og skaber et nationalt kompromis. Det var netop et af de krav vi stillede i de forrige og de seneste koalitionsforhandlingerne med Siumut, og i øvrigt også ved mødet med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen.

Vi skal i det hele taget i langt højere grad gå i partnerskab med erhvervslivet for at sikre gode løsninger som skaber vækst. Og så skal vi koble vores udenrigspolitik med vores handelspolitik. Vi har gjort det i praksis i forhold til fiskeriet i årtier. Lad os brede det ud så også andre erhvervsområder fremmes.

Vi skal få samfundets holdninger til at mødes

Der er rigtig mange forskellige holdninger til lufthavnene i samfundet, som det er vores opgave at prøve at finde en fælles løsning på. Lufthavne har været en af sommerens helt store emner, der har været mange tal fremme og meninger. Inuit Ataqatigiit er kommet med vores udspil, det samme er andre partier. Nu er det vores opgave her i salen at lande en endelige model der kan give ro om beslutningen og finansieringen.

Koalitionens udmeldinger om lufthavne ser vi frem til at høre mere om. Vi hører, at flertallet ønsker at undersøge konsekvenserne af en bibeholdelse af Kangerlussuaq, som er del af vores lufthavnsudspil. Vi kræver et samlet billede på de økonomiske konsekvenser og en klar udmelding om Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid.

Vi håber, at flertallet fortsat vil benytte Inatsisartuts udvalg til at drøfte den store beslutning i, også selvom der er indgået en lufthavnsaftale mellem koalitionen og støttepartiet. Udvalgsarbejdet som har været i gang over hele sommeren, skal ikke sættes ud af spil. Vi er glade for, og takker for, det gode samarbejde vi har i Finans- og skatteudvalget om lufthavnspakken. Vi mener at sommerens mange møder har været med til at belyse mange aspekter af anlægsopgaverne og lufthavnene.

Bruttoskatordningen skal genovervejes

Vi mangler dog i udvalget at tage stilling til de egentlige anlægsforhold. Derfor er der fortsat et kømpe arbejde for det nye finansudvalg, som skal tage stilling til og belyse konsekvenserne for sundhedsvæsenet, for hjemmehørende arbejdere versus udefrakommende arbejdere, og for de selskaber og virksomheder som skal inddrages i anlægsopgaverne.

Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi ikke, at de udefrakommende arbejdere skal fritages for kommuneskat. Det vil simpelthen skabe for ulige forhold mellem hjemmehørende og udefrakommende arbejdere, og i øvrigt danne en kedelig præcedens for fremtidige anlægsopgaver i byer langs kysten. Alle lufthavnsprojekterne er bynære. Selvfølgelig kommer arbejderne til at færdes på vores veje, benytte sig af vores tilbud og være en del af bybilledet. Det skal vi være klar over og klar til.

Mere fornuftig prioritering af midlerne

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi dog samtidig sige højt og gentagende, at fokus på de to store emner, lufthavne og fiskeri, ikke må tage kræfter og ressourcer fra socialområdet, sundhed og uddannelse.

Vi har et samlet og stort ansvar for at handle på de store sociale udfordringer mange i befolkningen står med. At lytte til kritikken af vores sundhedsvæsen. At sikre, at alle kommer godt igennem og videre i uddannelse.

Fiskeri og lufthavne er ikke de eneste store udfordringer hvis vi skal fremme vækst, øge trygheden i befolkningen og bekæmpe fraflytning. Sundhedsvæsenet skal også under lup og fortjener også, at vi sætter os ned og gennemgår hele strukturen og tilbuddene lokalt.

Derfor kræver vi, at de 2,1 mia. kr. vi fortsat skal afsætte til Kalaallit Airports A/S fra landskassen skal prioriteres. Hvor kan vi flytte midler til andre områder, og hvordan kan vi sætte finansieringen sammen så vi ikke støvsuger landskassen? De danske ønsker om investeringer bør give os luft til dette.

Vi har et fælles ansvar for ærligt og realistisk at gennemgå de midler der er planlagt afsat til lufthavne, og sikre, at den mest fornuftige løsning findes, så der også er råd til at løfte andre områder.

Modtagerapparatet skal også være klar

Det der også står klart for os er, at for at den økonomiske vækst skal komme med lufthavnene, så skal modtagerapparatet være lige så klar. Det gælder for en bedre udvikling af turismen og det gælder en bedre udnyttelse af fiskeriet og eksportmulighederne.

Derfor skal der satses endnu mere på målrettede uddannelser, målrettede erhvervstiltag og en langt bedre koordination byerne, bygderne og kommunerne imellem for at sikre, at turisterne kommer rundt – ikke blot til Ilimanaq og Oqaatsut, men også til Igaliku, Ikamiut og alle andre byer og bygder.

Får at alle bygder og byer skal få glæde af nye lufthavne skal vi brede vores indsatser ud så de rent faktisk er lokalt funderede og inddrager lokalbefolkningen. Ellers bliver det ikke kun anlægsarbejderne som er udefrakommende, men også fiskeindustrien og turismen som fortsat vil have et øget behov for udefrakommende arbejdskraft.

Det kræver, at vi alle tager fat. Vi skal bort fra klientgørelse og lokalt tage medansvar. Og det skal ske hånd i hånd med lufthavnsbyggerierne hvis vi skal have det maksimale ud af vores milliardinvesteringer.

Danske investeringer velkomne

Som vi tidligere har udtalt byder vi den danske interesse og investeringslyst i lufthavnsprojekterne velkommen. Hensigtserklæringen underskrevet af Formanden for Naalakkersuisut og Statsministeren har givet os et indblik i, hvad det er for beløb og hvordan den danske stat ønsker at deltage. Det finder vi interessant. Der ligger et stort arbejde foran os, og her vil vi understrege at vi taler om Inatsisartut, i at sikre, at den danske stats involvering sker under vilkår som er fuldt ud acceptable for Grønland.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi gjort tydeligt, at vores krav er – ingen vetoret til staten, gunstige rentesatser, klarhed omkring afkastkrav. Alt dette ser vi frem til at få fremlagt for Inatsisartut så vi som parlament kan tage stilling.

Samtidig vil vi sige, at den danske stats interesse sker efter års hårdt arbejde, også fra Inuit Ataqatigiit for, at Danmark ikke blot ude fra sidelinjen skal kritisere og kommentere Grønland erhvervsudvikling eller mangel på samme. Vi har ved mange møder siddet over for danske politikere, som ikke har sparet på ytringerne om, at kinesiske investeringer eller involvering fra fremmede stater er for farligt eller usikkert for Grønland.

Et ligeværdigt samarbejde

Vi er glade for, at Danmark endelig selv har taget fat og er kommet med sit eget bud på et samarbejde. Det vigtige for Inuit Ataqatigiit er, at vi i dette samarbejde anser hinanden som ligeværdige partnere, som selvstyreloven foreskriver. Det kræver, at vi i Grønland agerer professionelt, har en høj grad af viden og integritet i arbejdet med investeringer og aftalevilkårene.

Vi vil på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til at udvise en langt større vilje til at involvere Inatsisartut i det videre arbejde. Det gælder også det videre arbejde med amerikanerne, som med deres udtalelse viser, at vores lufthavne fortsat er af stor betydning for de nordamerikanske og transatlantiske sikkerhedsforhold.

Det er oprustning

Ved min deltagelse blandt andet i NATO parlamentarikernes transatlantiske konferencer i Washington DC under min tid i Folketinget hørte jeg klart om de udfordringer amerikanerne og NATO står over for. Der er ingen tvivl for mig om, at når amerikanerne skriver om et behov for at løfte USA’s og NATO’s kapaciteter i nordatlanten gennem grønlandske lufthavne, så handler det om oprustning. Og det er oprustning på grønlandsk jord.

Kære venner. Vi skal ikke tage hovedet under armen. Vi har hjerte og hjerne. Vi har vores integritet, vi har vores værdier og vi har vores ret til, at vores land ikke bliver en krigssti. Lad os ikke sælge vores sjæl blot for at realisere guldbelagte lufthavne.

Vist skal vi balancere vores eget behov for forsvar med den amerikanske tilstedeværelse, vist har vi også behov for sikkerhed i en verden og en region af kloden som desværre også nu militariseres yderligere. Men vi skal ikke bane vejen for yderligere militarisering.

Ikke mere rænkespil

Lad os derimod tage en dyb og seriøs debat, også med befolkningen om, hvad det vi mener rammerne om den amerikanske tilstedeværelse skal være. Det skylder vi alle de som kæmpede før os – imod opgradering af radaren på Thulebasen, imod militarisering af Arktis, imod amerikanske og danske rænkespil uden om vores folk og beslutningstagere. Hvis ikke vi gør det, vil dette blot være et nyt rænkespil, denne gang med grønlandsk deltagelse gennem et lukket Naalakkersuisut.

Jeg vil sige det klart: en yderligere amerikansk involvering i vores lufthavne må mødes med et krav om genforhandling af forsvarsaftalerne.

Jeg rækker på vegne af Inuit Ataqatigiit hånden frem for et stærkt samarbejde om at sikre, at den videre proces med den amerikanske interesse for vores lufthavne føres åbent, pålideligt, og med bred inddragelse af befolkningen og alle partier.

Demokrati

I Inuit Ataqatigiit er det altid grundlæggende for os at sikre et stærkt demokrati. Inddragelse ser vi som en af vores fornemste opgaver som folkevalgte. Forskellige meninger er det der skaber et dynamisk og stærkt demokrati. Men hvis ikke vi i fællesskab værner om demokratiet kan vi komme til at skabe en stor politikerlede og mindste lysten til at deltage ved valg.

I netop disse år, hvor store beslutninger skal tages er inddragelse altafgørende. Og her er demokratiet det eneste redskab vi har for at sikre en troværdighed i vores arbejde.

Det er mit ønske, at vi taler demokratiet op så vi ikke mister det.

Qujanaq

 

 

 

 

 

Inuit Ataqatigiit sikrer samlet opposition

Gennem valgteknisk samarbejde mellem Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq og Samarbejdspartiet har vi styrket vores deltagelse i inatsisartutudvalgene. For os er det parlamentariske samarbejde det bærende, og det er her vi kan yde vores største indflydelse som opposition.

Múte Bourup Egede

Gruppeformand

 

 

5. oktober Lærernes verdensdag

Lærernes dag

Den 5. Oktober er lærernes internationale kampdag. På dagen fejrer man lærerens internationale dag, hvor man med udgangspunkt i lærernes dagligdag drøfter vilkårene for lærernes dagligdag forskellige steder i verden.

Tillykke til alle lærerne. Tak fordi I tager af jer nogle fundamentale forhold i vores samfund. I underviser vore børn til at kunne begå sig i det samfund de lever i. I skaber gode rammer for at børnene senere kan få en relevant og en god uddannelse, for at de derved kan opnå bedre løn- og levevilkår senere hen.

Lærere – I skal have tak for at I ikke alene underviser vore børn, men skaber samtidigt også gode rammer for vore børns dagligdag samt muliggør at de kan stole mere på sig selv. At I på denne måde er med til at skabe gode rammer for vore børns daligdag.

Vi har som folkevalgte forpligtiget os til at skabe gode rammer for lærernes arbejde samt at I har mulighed for at give børnene god og relevant underisning omkring de forskellige forhold. Derfor vil vi fra IA´s side fortsat arbejde med kontinuerlig udvikling af skole- og uddannelsesområdet.

Vi håber og ønsker, at I fejrer jeres dag og markerer det som værende en vigtig dag. Det synes vi er vigtigt.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Ordførertale til 1. behandling af forslag til finanslov 2019.

Ordførertale af Aqqaluaq Biilmann Egede:

Søerne i fjordene er begyndt at ise til. Det vidner at der sker varmeveksling mellem det kolde og varme efterårsluft. Solopgang og solnedgang viser os klart på forskellen på det lyse og mørke stunder. Forskellene som jeg her nævner er alle reelle som vi alle mærker og har behov for at føle. Ligesom vi i det politiske virke har behov for forskelligartet meninger som belyser reelle problemstillinger som vi alle har behov for at fremlyse. Vor diversitet er en styrke som vi som folk skal værne om. Vi skal ikke sværte andre folk, men derimod give plads således de også kan tage del i styringen i det land som vi er bestaltet til, på vegne af vore vælgere, at styre. Meninger tilkendegivet i forordet herom skal ikke ses som udtryk for kritik til de handlinger som vi har været vidne til fra den nu dannet koalition og deres støtteparti, men derimod skal ses som en gestus fra Inuit Ataqatigiit.

Vi byder alle Inatsisartutmedlemmer velkommen og glæder os til at tage del i den nu igangsatte finanslovsforhandling. Vi byder også den nyvalgte Inatsisartutformand i landets vigtigste sæde som folkevalgte og ønske dig tillykke med tillidshvervet. Jeg ønsker at viderebringe vor oprigtige ønske om samarbejde til de nu medunderskrevne samarbejdspartiers mindretals naalakkersuisut og såfremt dannelsen af nyt Naalakkersuisut bliver godkendt af Inatsisartut agter vi at holde på Naalakkersuisut formanden i hans løfte om at arbejde for en samlet befolkning. Inuit Ataqatigiit agter at samarbejde på tværs i de områder vi er enige i samt i de områder vi skal mødes om.

Vi kan alle bekende at processen omkring tilblivelsen af Finanslovsforlaget for 2019 ikke har været det kønneste siden fremlæggelsen fra det forrige Naalakkersuisut. Grundet dertil kan findes i at Naalakkersuisut fremsendte store ændringer til det tidligere fremsendte efter Finansudvalget har afsluttet sin seminar om netop finanslovsforslaget. Det har medført store forstyrrelser i finansudvalgets arbejde og har været direkte medvirkende til at store arbejdspres for udvalget og ikke mindst for de beslutninger som har måttet blive udsat som følge af det. En regering med sådan en ledelsesform er Inuit Ataqatigiit direkte imod og bør rettes snarest muligt.

Det tidligere Naalakkersuisuts finanslovsforslag samt det nuværende Naalakkersuisut koalitionens samt dets støtteparti skal snarest muligt fremkomme med deres forslag til finanslov, det har vi som valgte samt landet behov for. Finansudvalgets mulighed for realbehandling af finanslovsforslaget kan ikke længere ske. Vi mener derfor at vi ikke kan komme udenom udarbejdelse af en særlov som sikrer Inatsisartuts Finanslovsudvalg det fornødne arbejdsro for at kunne udarbejde en omhyggelig betænkning til finanslovsforslaget.

Landets økonomi skal være stabil
Inuit Ataqatigiit skal gøre det klart, at for at sikre en stabil økonomi i landet, medmindre der er helt ekstraordinære omstændigheder der gør sig gældende, skal lovforslagets ikke komme under kravet om balance i finansloven. Kravet forbliver da vi ikke ønsker at komme i krise som man i takt med størrelsen af investeringsgraden bliver større fare for at komme ud i en krise som i sidste ende kan skade landets evne til at opretholde den nuværende aktivitets- og velfærdsniveau for landets befolkning. Hvis en balanceret udvikling af landet ikke blot skal være ord uden indhold har vi behov for midlerne bruges der hvor de har mest mulig gavn. Vi vil også påpege at man de regioner og steder hvor der ikke planlægges udbygning og bygnings af lufthavne og har behov for at tilstrækkelig aktivitetsniveau.

Erhvervsudvikling som udgangspunkt for samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og Kommmunerne kan være anstrengende har historien vist os. Der er behov for at reevaluering af erhvervs- g turismeudviklings initiativerne. Inuit Ataqatigiit er ligeledes opmærksomme på, at man i takt med regionale erhvervsudviklingsinitiativer skyder op som i form af partnerskabsaftaler mellem erhvervslivet og kommunerne samt Grønlands Selvstyres mere aktive rolle om koordinering af disse initiativer er det ellers blevet oplagt med reevaluering af netop hele erhvervsudviklingsområdet.

Vi mener at det er værd en tanke, man via Finansloven allokerer midler som skal være med til at sikre større erhvervsaktivitet i de enkelte byer, om disse ikke er bedste tjent ved at blive givet som en del af bloktilskuddet til kommunerne, da kommunerne besidder den fornødne viden om hvor disse midler vil gøre mest gavn. Vi har ikke fra den centrale administrationsbygning den nødvendige videns grundlag til at vurderer hvor og hvordan erhvervsudviklingspuljerne kan gøre mest gavn, hvor enten det er i Nanortalik, Upernavik, Qaanaaq eller i Tasiilaq.
Flyt midlerne til kommunerne, vi skal nok fra Inatsisartut skabe de bedst mulige lovgivningsmæssige rammer for at kommunerne og erhvervslivets tilsammen kan skabe den bedst mulige udvikling for landet. Det mest urentable og unødvendige måde at driver erhvervsudvikling på er det system som vi har i dag. Hvis vi ønsker forandring skal vi først forandre vores måde at gøre tingene på.

Befolkningens egen lufthavne – til hvis fordel?
Når vi snakker om rentabiliteten af lufthavnsudbygningerne skal der udelukkende drøftes med rentabilitet som udgangspunkt. Også når landets egen midler – betalt igennem dets egne skatteydere, skal ikke tilbagebetales. Vores tilgodehavender for investeringer afhænger udelukkende af aktieselskabets anpartshavere, herunder den danske stat samt erhvervslivets målsætninger om overskud og deres gode vilje.

Derfor er det centrale i snakken om rentabilitet, ”i hvis øjne” man beskuer ordet fra. Det er derfor spændende at høre fra Naalakkersuisut definition om ordet rentabilitet, da vi endnu mangler at høre fra dem om deres definition af ordet. Vi har nu allerede fået at vide, at den danske stats – vores rigsfælle – med deres indskud på 700 mio. Kr. får en aktieandel i selskabet på 33.3% vil i det efterfølgende årrække få betydelig overskud som langt overstiger deres investering på 700 mio. Kr.

Vi åbne overfor vor rigsfælles investeringsplaner. Men krav der er indgivet i forbindelse med investeringstilbuddene skal fremlælgges fra Naalakkersuisut. Hvordan ser aktionæroverenkomstkravene? Hvordan fordeles overskudsprovenuet imellem aktionærerne. Hvad får overskuddene til have af indflydelse for overslagsårene.
Som tidlgere sagt har Inuit Ataqatigiit ønsket kompromis omkring lufthavnsplanerne da disse kommer til at have indvirkning på hele sumfundet som helhed. Vi mener at der er behov for fortløbende lufthavnsbyggeri. Da vi skal være opmærksomme på ikke at overophede økonomien midt i processen. Vi er forstående overfor arbejdstagerforbundet SIKs advarsel om netop dette.
Vi har fået at vide at Kalaallit Airport A/S som ejes af landets befolkning, først får provenu af investeringerne efter gælden er betalt fuldt ud, også at landskassen først får nytte af investeringerne hvis Kalaallit Airport A/S får overskud. Vi ønsker derfor at Naalakkersuisut forinden beslutningen om lufthavnspakken bliver truffet forklarer overfor Inatsisartut og ikke mindst overfor befolkningen hvad Naalakkersuisut forstår ved, at forklaringen om at rentabiliteten er til stede.

Klare krav til dansk involvering
Vi vil dog samtidig sige, at vi syntes de toner vi hører fra den danske regering er interessante. Vi har ventet på at høre hvordan arbejdet, som blev bebudet startet umiddelbart efter rigsmødet, ville munde ud.
Som noget nyt kan vi se i medierne, at det nu er på tale, at staten bliver aktionær i Kalaallit Airports A/S. Vi kræver svar fra Formanden for Naalakkersuisut om, hvad det er for en aftale der er ved at blive underskrevet. Og vi har en række klare krav som vi vil stå fast på:

-Grønland skal kun indgå aftale med staten såfremt vilkårene for aftalerne er bedre end hvad vi kan få af aftaler andet steds.
-Såfremt den danske stat skal være med, om det er kapitalindskud eller det er lån, så skal Inatsisartut godkende alle vilkårene.
-Såfremt den danske stat skal være aktionær i Kalaallit Airports A/S, så skal Selvstyret være hovedaktionær, og eventuelle andre aktieindehavere, inklusive staten, skal ikke have vetoret. Vi vil ikke se de samme fejl begået som med Airgreenland, hvor staten sammen med SAS har vetoret og tilsammen aktiemajoritet, hvilket har begrænset Selvstyrets bevægelsesmuligheder voldsomt.

Inatsisartut tager beslutningerne
Endelig er det vores krav, at en aftale med staten på ingen måder må sætte Inatsisartut under pres i forhold til lufthavnspakkens eller anlægslovens endelige form. Inatsisartut er stadig midt i sin udvalgsbehandling af anlægsloven, og Inatsisartut skal have ro til at færdiggøre sin betænkning på Inatsisartuts egne præmisser.

En folk med mest mulig ligeligt livsvilkår
Det samarbejdende Naalakkersuisut koalition med deres støttepartis samarbejdsaftales manglende underbygning af reelle handlingsorienteret målsætninger bevidner en manglende ønske om at adressere behovet for mere ligeligt livsvilkår for landets befolkning. Inuit Ataqatigiit har tidligere tilkendegivet deres enighed i oprettelsen af en beskæftigelsesfradrag. Med vores nuværende skattesystem indretningens manglende håndsrækning til landets mindst bemidlet og mest hårdarbejdende lavtlønsmedarbejdere ser vi som en klart tegn på at vi ikke kan være tjent med forsæt at have sådan et skattesystem. Med de fremtidige reformer for øje, håber vi og ønsker, at Naalakkersuisoq for Finans- og skatteområdet kommer os i møde med entusiasme.
Vi skal nemlig være dygtige forhandlingsparter, såfremt den nuværende mindretals Naalakkersuisut er åbne for reelle forhandlinger. Vi er fra Inuit Ataqatigiit åbne for forhandlinger, da landets mindst- mellem indkomstgrupper – de hårdt arbejdende medarbejdere, fortjener mindre omkostningspres i de større stigende prisniveau vi oplever i dag.
For at mindske uligheden er vi åbne for formindskelse af de store administrationsomkostninger Grønlands Selvstyre har, for at lukke den udgiftspres der kommer som følge af finansieringsbehovet for tilpasninger af overenskomsterne for de mindste- og mellemløn indkomstgrupperne. Vi ønsker jo en smidigere administration. OG vi ønsker for de mindst- og mellemløn indkomstgrupperne en mere tilpasset lønniveau. Med en handling kan vi rette på to af vores fælles målsætninger på tværs af partierne, og Inuit Ataqatigiit har nu hermed fremsat vores forslag til hvordan disse kan løses bedst.

Sikring af vor børns tarv, også igennem regeringsarbejdet
Det mest grundlæggende udslagsgiver for vores mulighed, for hvor bredt forhandlingerne kan ske , er koalitions- og støttepartiets samarbejdsaftaler. Inuit Ataqatigiit kan efter nøje gennemgang af aftalegrundlagene se, at venstrefløjspartierne er blevet opslugt af højrefløjspartierne. Det giver grund til bekymret mine. Dertil byder jeg uddybende spørgsmål velkomment.
Vi har fulgt MIOs arbejde om de marginaliseret og misrøgte børn nøje. Vi har set at behovet er større end tidligere regnet, og såfremt vi ikke igangsætte forskelligartet initiativer om tidlig indsats bliver arbejdet langt større end det er i dag. Mange børn og familiers uacceptable livsbetingelser skal rettes op, ved ikke alene via tilførsel af videns-grundlag og hjælp, men også tilførsel af langt større midler til socialområdet end der gives i dag, Inuit Ataqatigiit vil fortsætte deres arbejde for at sikre dette. Inuit Ataqatigiit ønsker, at man i samarbejde med MIO realiserer initiativer der skal til sikre større børnevelfærd.

Vi er enige med den nye Naalakkersuisut koalition. Vi ønsker at man fra Naalakkersuisut side sikrer at arbejds- og lønvilkår for landets medarbejdere i dagspleje- og døgninstitutionsområdet rettes samt udarbejdelse af en fremadrettet ledelsesudviklingsplan udarbejdes og implementeres snarest muligt. Inuit Ataqatigiit vil unægtelig tage del i arbejdet omkring sikring af midlerne til disse.

Vigtighed af Killiliisas og Tilioqs virke i samfundet skal bestyrkes igennem forøget fnansiering, det er et klart krav fra Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit bibeholder sin engagement i at sikre Kangaatsiaq nu efterhånden mangeårige utilstedelige skolebygning for skolebørn og lærerne, som man via flerparti grundlagt ellers fik tilført midler til bygning af en ny skole, den engagement agter vi at følge til dørs og ønsker sikring af midler til bygningen af en skole. Vi håber selvfølgelig de andre partiers tidligere tilkendegivelse stadig gælder den dag i dag. Hvis der skal findes midler er Inatsisartut nuværende efterårssamling det eneste mulighed vi har i dag, da målet kun kan nås ved en finanslovsgodkendt finansiering.

Uddannelse – kollegier
Uddannelsesområdet har behov for helt nye udviklingsinitiativer. Vi har behov for mere og bedre udnyttelse af de naturgivne ressourcer som vi har. Inuit Ataqatigiit er glade for at andre partier samt den nye koalition har fået målsætninger som ligger lige op af vor egne. Det er som bekendt en Inuit Ataqatigiit fremsat forslag om oprettelse af en skole med målsætning om at sikre bedre udnyttelse af vor naturgivne ressourcer, herunder videns- og forsknings baseret tilgang til uddannelse.
Da vi forslog uddannelsens grundlæggelse, foreslog vi Ilulissat som det naturlige udgangspunkt, da fiskere, studentergrundlaget, industrien aktive tilstedeværelse og fiskeeksportørernes og de handlendes aktiviteter giver bedst muligt grundlag i Ilulissat. Og da turismens høje aktivitet i Ilulissat giver en naturlig kundegrundlag til udvikling af produkter af international og højest kvalitet.
Det stadig større tilgang af nye studerende i landets uddannelsesinstitutioner presser den ellers allerede høje kollegiebebyggelsesaktivitet der eksisterer i uddannelsesstederne. Det stadig større behov af kollegier betvinger os som landets valgte, at slutte os sammen om fælles målsætninger som sikrer bedst mulige rammebetingelser for fremtidssikret bebyggelse af kollegier med dertil sikret finansiering af disse igennem finanslovsforhandlingerne.

Udvikling herunder også bedre forhold for de ældre
Igennem adskillige år har vi her i Inatsisartut i enighed, ønsket forbedrede vilkår for de ældre her i landet. Derfor skal vi endnu engang fra Inuit Ataqatigiits side appellere til andre partier om, at der skal iværksættes omfattende anlægsinvesteringer på alderdomshjem forskellige steder på kysten. Behovet er stort, hvorfor der bør tages de nødvendige skridt, så vi bør også kunne blive politisk enige omkring sådanne skridt.

Såfremt det skal lykkes os at standse fraflytningen af ældre borgere her fra landet, bør vi sammen udarbejde en 10 årig udviklingsplan eller noget der rækker længere. En sådan udviklingsplan skal indebære bedre vilkår for de ældre. Vi bør have en klar politisk målsætning for området og implementere de skridt vi ønsker at tage i den retning. Der bør udarbejdes rapporter samt dokumentationer for området, og det skal ske udfra viden og oplysninger som kommunerne allerede sider inde med. Men som sagt, vi mangler klare politiske rammer for målsætningerne indenfor for området. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side foreslå, at partierne arbejder sammen for at udarbejde af en udviklingsplan for ældreområdet.

Der er relativt mange på førtidspension her i landet, og vi er enige med den nye koalition om, at der fortsat skal tages skridt til at forbedre folks levevilkår samt skabelsen af nye vaner, og at der til sådanne initiativer tilføres ekstra midler. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side samarbejde og skal henvise til, at vi tidligere har iværksat lignende initiativer på idrætsområdet, Inuuneritta området og at vi hermed vil bakke op omkring de initiativer som den nye koalition agter at iværksætte. Der er ikke noget til hinder for, at vi kan finde samarbejdsgrundlag indenfor sådanne initiativer.
Vi ønsker iværksættelse af nye reformer i forhold til folks vilkår

Vi ønsker, at der sættes politisk fokus omkring serviceringen af de ledige her i landet indenfor det sociale område. Der skal ikke iværksættes strengere regler for området, men vi bør dog ikke stiltiende acceptere, at mange lønmodtagere ender som langtidsledige og reelt tilvænnes til at leve som sådan. Dette er ikke ønskeligt set i forhold til antallet af en arbejdskraftreserve vi har. Ledigheden bør være et stadie, hvorfra man ønsker at komme i beskæftigelse. Ledige må optrænes til at kunne finde relevant arbejde, hvorfor dette også må kobles sammen med et krav i den retning. Endnu flere lønmodtagere må være med til at opretholde grundlaget for samfundsudviklingen, og da vi ved, at mange af de ledige mangler de konkrete kompetancer, må vi tage skridt til at opbygge forbedrede muligheder gennem iværksættelse af forskellige opkvalificeringstiltag.

Der er nok at tage fat på, hvorfor Naalakkersuisut koalitionen samt oppositionen sammen bør gå sammen om en nedsættelse af udvalg der kan se på de skridt vi ønsker at tage i den retning. Et sådant skridt vil have Inuit Ataqatigiits bevågenhed. Vi har hørt og konstateret, at koalitionen ønsker at skabe endnu flere arbejdspladser her i landet. Såfremt vi skal skaffe endnu flere hænder der kan og vil arbejde, og derved vil være med til at løfte grundlaget for samfundet, ønsker vi at se konkrete skridt til at tage de nødvendige skridt og ønsker at partierne samarbejder omkring realiseringen af sådanne tiltag.

Sundhedsvæsenet samt administrationen
Der er behov for nøje at analysere behovet for indførelse af flere midler indenfor sundhedsområdet, som har stået på i adskillige år. Vi bør ikke alene fokusere på kravet om flere midler til området, men bør samtidigt også se på, hvordan vi kan forbedre folks oplevelser, når de tager kontakt til sundhedsvæsenet forskellige steder på kysten. Hvordan kan vi forbedre servicen overfor borgerne, for ønsket om forbedringer er reelt nok.

Man har sparet på mange lægestillinger forskellige steder på kysten, og der er taget politisk skridt til centralisering på sundhedsområdet, hvorved mange borgere kun kan blive behandlet i Nuuk og skal derfor transporteres dertil. Besparelserne indenfor sundhedsområdet har således haft det resultat, at mange flere borgere må transporteres til behandling i Nuuk eller i Danmark. Det betyder også, at når en borger henvender sig til sundhedsvæsenet, tager det længere tid inden pågældende bliver behandlet kureret og at dette forhold i flere tilfælde kan medføre menneskeliv, hvilket vi også hører mere og mere om.

Sagt på en anden måde, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side medvirke til, at der skabes ændrede vilkår for sundhedsvæsenets servicering af borgerne her i landet og at de økonomiske midler kanaliseres anderledes end hidtil. Selvfølgelig skal vi samarbejde med sundhedsvæsenet i den retning. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiits side tilsikre, at der skabes bedre økonomiske rammer for lægebetjeningen generelt forskellige steder på kysten.

Kultur – innovation – udvikling
Inuit Ataqatigiit inviterer til samarbejde på tværs af partierne for at sikre tilbageførsel af midler tilført Nunatta Isiginnaartitsisarfia på 3 mio. Kr. da vi mener disse midler har sikret en national aktivitet til glæde for mange kulturarbejdere og foreninger. Vi ønsker at disse tilbageføres Nunatta Isiginnaartitsisarfia da midler er hårdt brug for i aktiviteter udenfor instituttet.
De kulturudviklingsinitiativer som er blevet igangsat igennem årene har resulteret i stadig stigende uddannede indenfor kultur, teater og filmindustrien. I takt med aktiviteternes udvikling har filmens aktører i Grønland sikre i stadig større grad eksponeret Grønland til flere lande igennem kort, – dokumentar og fuldlængde film. Den stadig stigende international anerkendelse af Grønlands filmindustris formåen bør vises frem i langt bedre grad end det sker i dag.

Det er nemlig velkendt at jo større eksponering af mindre filmiske værker kan sikres større investorer til store filmiske værker hermed og midler til brug i Grønland. Der er stadig behov for mere midler til filmindustriens vuggen i Grønland, lad os vise dem tilliden de har motivationen til en fortsæt udvikling, dørene for dem og os er åbne for muligheder. Og efter vores viden er udenlandske investorer interesserede og ønsker at tage del i udviklingen.

Der er behov for musikalske produktioners også kan slå sig fri fra CD’en og starte salg igennem internettet. Vores spareiver vil vise sig at blive vores tunge udgiftspost senere hvis vi ikke følger med udviklingen. Lad os som valgte her i salen bidrage til en større udvikling igennem mindre investeringer. Mange motiverede musikere venter, lad os hjælpe give dem en chance.
Produktion af CD’er bliver stadig mindre rentabelt da de internetbaseret muligheder udgør større potentiale for udvikling. For at undgå at stå udenfor udviklingen, venter mange af vore CD musikproducenter på brobygningsinitiativer. Her ønsker de en midlertidig forøgelse af støttemidler til CD produktioner. For netop at undgå musikudvgivelser og musikere som udgivelse af deres musik går helt i stå.

Uden at komme yderligere ind i detaljer er Inuit Ataqatigiit enige med koalitionspartiernes og dens støttepartis erklæring om støtte til udvikling af sporten igennem finansloven. Vi glæder os til at finanslovsforhandlingerne omkring det.

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at Naalakkersuisuts meget rodet tilgang til finanslovsforarbejdet er vi på ingen måder vil acceptere. Naalakkersuisuts gentagne respektløse adfærd overfor Finans- og skatteudvalget har gjort skade på udvalgets arbejdsgrundlag. Det kan ikke accepteres.

Der er behov for forøgelse og udvikling af en omhyggelig og tillidsvækkende Naalakkersuisut, det er alt for let blot at give svar på påtale uden at rette op på de reelle og ofte konstruktive kritik der rejses om netop Naalakkersuisuts arbejdsproces. For at undgå at svare på lige så sværtende måde, opfordrer Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut at arbejde mere professionelt.
Må landets ledende regeringspartier lade landets befolkning mærke igennem syn og hørelse at man sagtens kan være uenige med respekt som udgangspunkt. Vi er et folk. Vi ønsker at stå sammen. Og for at nå vor bjerges højeste tinder kan vi ikke modarbejde hinanden. Fo at bruge vores fælles styrke skal vi samarbejde også midt i enighedens og uenighedens øje. Dem der tror de højnes bedst ved bekostning af andre, må deres sunde fornuft sejre. Politiske sejre er ikke sejre for den enkelte parti. Politiske sejre er dem hvor partier for og imod har mødtes i midten, hvor slutresultatet altid forbliver en stærkere folk.

Hermed har jeg fremlagt Inuit Ataqatigiits oplæg til finanslovsdrøftelser.
Tak

Et nyt Inatsisartutår er i gang – vi er klar

Så blev denne valgperiodes første inatsisartutår skudt i gang. Vi er fra Inuit Ataqatigiit fulde af gode forhåbninger og klar til at kæmpe for befolkningen gennem indflydelse og resultater.

Gode muligheder for forlig
Vi ser positivt på de muligheder for forlig på de store områder der er lagt for dagen. Vi har hørt koalitions- og støttepartiets håndsrækning til Inuit Ataqatigiit om samarbejde om fiskeriloven, lufthavne og velfærden.

Vi er glade for, at vores krav om inddragelse nu realiseres gennem et kommissionsarbejde. Vores krav er, at fiskeriets organisationer bliver medlemmer af kommisionen. Lad os mødes om en løsning som inddrager og skaber et nationalt kompromis. Det var netop et af de krav vi stillede i forhandlingerne med Siumut, og i øvrigt også ved mødet med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen.

Udvalgsarbejdet er det bærende
Koalitionens udmeldinger om lufthavne ser vi frem til at høre mere om. Vi hører, at flertallet ønsker at undersøge konsekvenserne af en bibeholdelse af Kangerlussuaq, som er del af vores lufthavnsudspil. Vi kræver et samlet billede på de økonomiske konsekvenser og en klar udmelding om Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid.

Vi håber, at flertallet med de mange underskrifter på deres lufthavnsaftale ikke vil sætte udvalgsarbejdet, som har været igang over hele sommeren, ud af spil.

Stærkt fokus på det sociale
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi dog samtidig sige højt og gentagende, at fokus på de to store emner, lufthavne og fiskeri, ikke må tage kræfter og ressourcer fra socialområdet, sundhed og uddannelse.

Vi har et samlet og stort ansvar for at handle på de store sociale udfordringer mange i befolkningen står med. At lytte til kritikken af vores sundhedsvæsen. At sikre, at alle kommer godt igennem og videre i uddannelse.

Bredt samarbejde
Vi har et fælles ansvar for ærligt og realistisk at gennemgå de midler der er planlagt afsat til lufthavne, og sikre, at den mest fornuftige løsning findes, så der også er råd til de andre områder.

Vi ser frem til et godt samarbejde, på kryds og på tværs af partier, koalition, støtteparti og opposition. Det er spændende tider, og vi vil alle vores land det bedste.

Lad os sammen værne om det parlamentariske arbejde.

Múte Bourup Egede, gruppeformand

Frem i lyset

Inuit Ataqatigiit accepterer ikke misbrug af landskassens midler. Formanden for Naalakkersuisut må forklare for offentligheden, hvem og hvad forlydenderne om misbrug af et ministerbenzinkort handler om.

Vi er fra Inuit Ataqatigiit fulde af forståelse for den store debat der er skabt i samfundet på baggrund af spørgsmålene stillet af et Inatsisartutmedlem om muligt misbrug af ministeransvar.

Som sagen står i medierne nu er alle nuværende og tidligere Naalakkersuisut under mistanke. Derfor opfordrer vi på det kraftigste til, at Formanden for Naalakkersuisut forklarer offentligheden hvem og hvad det handler om.

Vores land har været igennem en række bilagssager. Samfundet og befolkningen er ikke tjent med, at der fortsat dukker sager op af den karakter.

Inatsisartut medlem, Mikivsuk Thomassen

Prioriter beredskabsaftalen lige så vigtig som alt andet vigtigt arbejde

Prioriter beredskabsaftalen lige vigtigt som andet vigtigt arbejde

Hvis man ser samlet på erhvervs udøvelse, folks levemåde samt bosættelsesmønstret her i landet, er den bedst mulig indrettede redningsberedskab det alt afgørende.

SAR-beredskabet, som er statens ansvarsområde, må Naalakkersuisut have en seriøs og klar holdning til.

Staten har selv sikret bedst mulige materiel til danskerne. Det viser sig nu, at man har til hensigt at benytte sig af andenhelikoptertype som mindst mulig egner sig til vort land.

Enhver er klar over, at man her i vores vidtstrakte land, med meget forskelligartede og vanskelige trafikale vilkår forudsætter at der stilles materiel til rådighed som svarer til de vanskelige vilkår som opgaven stiller. Den danske stat har allerede udfaset den helikoptertype som man agter at benytte her i vort land, så hvorfor vil de så stille denne type helikopter man selv ikke længere ønsker at benytte?

Vort land er ikke en affaldsplads

Vi skal ikke blot underlægge os staten, uden at kunne stille krav og modsige staten samt at vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved statens intentioner.  Derfor opfordrer jeg det nuværende Naalakkersuisut og de kommende Naalakkersuisut, om ikke at underskrive SAR-aftalen, men at de stiller krav om, at der benyttes en mere egnet helikoptertype.

Hvis vi skal sikre os en SAR-beredskab af højere kvalitet og med bedst egnet materiel til vort barske natur, må vi være mere fornuftige inden indgåelse af aftalen.

Man kan ikke vende det blinde øje til, at staten kun ønsker samarbejde i områder som økonomisk kun bedst kan svare sig. Staten som gentagne gange opfordrer til styrkelse af Rigsfællesskabet må også være parat til at skulle øge sin engagement.

Vi er parate til at samarbejde for at sikre disse forhold. Gid Naalakkersuisut gennem et godt stykke arbejde opnår et godt SAR-beredskab til landets befolkning. Vi må i enighed sikre dette arbejde.

Medlem af Inatsisartut

Aqqaluaq B. Egede

Inuit Ataqatigiit

Udsigt til den mest ustabile løsning

Udsigt til den mest ustabile løsning 

Demokraterne meldte ud i august måned, at Kim Kielsen skulle tage ansvar, eller gå af.

Nu vil Demokraterne støtte en Siumut ledet mindretalsregering.

Det ville være meget mere passende at Demokraterne selv tog regeringsansvar.

At undlade at tage medansvar og blot støtte en mindretalsregering er at tage mindst muligt ansvar.

At have en mindretalsregering er den mest ustabile situation for borgerne, samfundet og Inatsisartut. Naalakkersuisut og borgerne vil fra sag til sag være utrygge, da man altid vil kunne finde et flertal uden om det siddende Naalakkersuisut.

Vi har at gøre med sager som har flerårige implikationer for vort lands fremtid. Det kan ikke længere lade sig gøre, da Demokraterne nu har gyldiggjort en dag til dag og højst ustabil regeringsform.

Det er nu sværere at planlægge og have konsensus baseret arbejde i Inatsisartut, da denne styreform afhænger af dag til dag forhandlinger alt efter skiftende politisk stemning.

Inuit Ataqatigiit skal gør det klart, at vi ingen måde accepterer taburetklæberi på beskostning af landets ve og vel. Hvad mon der ligger bag Demokraternes udtalelse om, at man ikke har tillid til Siumut og på samme tid opfordre selv samme parti om at bibeholde magten.

For at rette op på det noget rodet situation samfundet nu er blevet kastet ud i, kræver det løsninger som sikrer stabilitet og handlingskraftig ledelse.

Múte B. Egede
Inatsisartut gruppeformand
Inuit Ataqatigiit

Samfundet betaler for manglen på rettidig omhu

Der var valg til Inatsisartut i april måned. Det er mindre end et halvt år siden. Naalakkersuisut har mistet sit flertal og Kim Kielsen har haft mere end et par uger til at forhandle et nyt flertal på plads. I morgen starter det nye Inatsisartut år – medlemmerne skal samles til den traditionsrige samlingsstart.

Situationen er dog helt ved siden af. Partigangene emmer af desperation og uro. Senest er Finansudvalgets møder som skulle starte kl. 13 i dag udsat på ubestemt tid, på anmodning fra udvalgets formand. Herunder er også samråd som udvalget har indkaldt både Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersiusoq for Finanser til.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi meddelt klart, at vi ikke accepterer, at Inatsisartuts arbejde sættes på stand by. Vi skal stadig være færdige med en finanslov inden 15. november, ifølge loven. Vi skal stadig arbejde videre med lufthavnsloven og aflevere betænkning. Regningen for udsættelsen af disse ting sendes nu til befolkningen.

At udsætte Inatsisartuts arbejde er fuldstændig uansvarligt og respektløs handling for parlamentarisme særligt i lyset af, at Formanden for Naalakkersuisut har haft rigeligt med tid til at finde sig nye samarbejdspartnere. Alle ved, at det er på partikontorene forhandlingerne foregår. Ikke i fjeldet eller mutters alene i Ilulissat.

Múte Bourup Egede, gruppeformand

Inatsisartutarbejdet er et fuldtidsarbejde

At være valgt til Inatsisartut er et fuldtidsarbejde. Det afspejles i Inatsisartuts vederlag og i vores arbejdsgange. Der er møder hele året rundt, også uden for samlingerne.

Derfor er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at vores medlemmer af Inatsisartut fuldt ud bruger deres arbejdsdage på deres borgerlige ombud.

Alle Inuit Ataqatigiits otte medlemmer i Inatsisartut har dedikeret deres arbejde til det borgelige ombud, som medlemskabet i Inatsisartut er udtryk for. Det betyder, at de af os, der har et arbejde holder orlov, så vi alle kan koncentrere os om vores arbejde som folkevalgte. Det er vigtigt for os at vi sætter os ind i det arbejde en Inatsisartut medlemskab kræver. Det er også vigtigt for os, at vi er aktive medspillere i de udvalg vi er medlem af. Der skal virkelig være en god grund til ikke at deltage i udvalgsarbejdet.

Inuit Ataqatigiit er enige med Demokraatit i, at indtægter i eftervederlagsperioden krone for krone skal modregnes i eftervederlaget. Derfor er vi glade for, at dette forslag er taget op på efterårssamlingen. Vi mener dog også det er på tide, at øge fokus på de 31 inatsisartutmedlemmers indsats i udvalg og møder generelt. Alt for ofte ser vi, at andre aktiviteter forhindrer medlemmer i at deltage, at der ikke indkaldes suppleanter og at rejser og møder er svære at gennemføre, fordi for få medlemmer stiller op.

Det skal rettes op. Vi går gerne i spidsen for en debat om dette, og vi indbyder andre partier til dialog om, hvordan vi kan sikre, at der rettes op.
Det vigtigste for Inuit Ataqatigiit er, at vi tager vores arbejde som folkevalgte seriøst – som det bør være for alle.

Sofia Geisler, medlem af Inatsisartut.

Vi bliver ikke redningskransen

Vi bliver ikke redningskransen

Vi ønsker forandring, vi ønsker god regeringsledelse. Det får samfundet ikke med den nuværende ledelse.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit taget del i forhandlingerne med to møder med Siumuts ledelse. Det er vores klare konklusion, at vi ikke har mødt vilje til at lytte, eller ønsker om at sikre en bedre inddragelse, mere åbenhed og bedre regeringsledelse.

Derfor finder vi det mest ærligt, at vi melder ud nu, at vi ikke ønsker at agere redningskrans for en falden koalition. Situationen har vist os, at det ikke er lykkedes den nuværende ledelse at skabe politisk samling.

Vi mener at der kan findes et bedre alternativ, og vi er klar til at drøfte mulighederne med andre partier, såfremt de ønsker det. Vi er også klar til fortsat at være en stærk samlende opposition.

Vi står over for de to største forandringer i Grønland i nyere tid. En lufthavnspakke som vi skal finde milliarder til i landskassen, og en fiskerilov som skal sikre vores vigtigste erhverv. Samtidig står vores samfund med store sociale udfordringer, som vi ønsker at prioritere højere end vi ser i dag.

Vigtigst af alt mener vi, at samfundet og befolkningen fortjener en stabil og åben ledelse af landet. Det ser vi ikke ske i dag, og vi har svært ved at se at det bliver rettet op med den nuværende ledelse.

Samfundet har behov for tryghed og et Naalakkersuisut med intern gensidig tillid.

Derfor melder vi klart ud nu, at vi ikke ønsker at gå ind i en koalition, uden at vide hvad vi kommer til at finde bag en lukket dør.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at vi i Inatsisartut har et ansvar for at sikre, at landet får et Naalakkersuisut om er til at stole på. Det kan vi ikke se, at den nuværende ledelse kan levere.

 

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Hvad er Siumut Partis visioner om Kangerlussuaq?

Vi er glade for at vores partis udmelding om bevarelse af Kangerlussuaq er blevet hørt, da vi nu er kommet igennem med vores budskab. Men et vitalt spørgsmål mangler en afklaring, for hvilke visioner har mindretalskoalitionen om Kangerlussuaq?

 Hvis vi skal tage udgangspunkt i Naalakkersuisut lufthavnsplaner, kan vi se at turismen i Kangerlussuaq samt indenrigstrafikken vil blive dyrere og ringere. Med USA’s udmelding om interesse for lufthavnsplanerne viser hvor vigtig USA anser tilstedeværelsen i Kangerlussuaq samt militærbasen i Pituffik. Lufthavnen i Kangerlussuaq med det nuværende længste landingsbane her i landet og da Kangerlussuaq har en usædvanlig høj regularitet, mener vi at den er uundværlig. Derfor synes Sisimiut Inuit Ataqatigiit at det er en god nyhed hvis USA kunne være med til at renovere lufthavnen i Kangerlussuaq, hvilket vil være passende, idet de har været brugere af lufthavnen i adskillige år.

Qeqqata Kommunea kan ikke undvære Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er landets næststørste turistdestination, hvor den i nogle af årets måneder er den største turistdestination her i landet. Ligeledes er det stort landområde tæt på Kangerlussuaq for nylig blevet optaget i UNESCO’s verdensarvsliste, hvor vi nu stor foran at skulle reklamere for vores historie og udvikle vores turismeerhverv i området. Vi ønsker selvsagt ikke at det skal blive vanskeligere og dyrere at skulle flyve til Qeqqata Kommunia. Dette vil kvæle erhvervslivet her og vi mener at vi grønlændere ikke skal gøre det til en kutyme.

Lad os få en klar udmelding om lufthavnen i Kangerlussuaq fra Siumut

Vi skal se samlet på udviklingen af vort land, for Siumut har indtil nu ikke haft klar udmelding om hvilke visioner de har om Kangerlussuaq samt erhvervslivet i Qeqqata Kommunia. Derfor savner vi Siumut i denne debat.

Hvis man beslutter sig for at bevare Kangerlussuaq som en atlantlufthavn står investorer parate til investere i hotel bebyggelser, derfor vil det være klogt for udviklingen af vort land hvis man giver sådan en mulighed. Det er ønskeligt at beslutningstagere indsamler viden om hvor vigtig turismevirksomheden i Kangerlussuaq har for hele landets økonomi.

Det gavner ikke vort land hvis man vælger at tære på Qeqqata Kommunias mange aktive og initiativrige borgere samt erhvervslivets eksistensgrundlag for blot at gavne andre regioner.

På vegne af Sisimiut Inuit Ataqatigiit

Agathe Fontain

En folkets ven er gået bort

Vi har i Inuit Ataqatigiit med sorg modtaget nyheden om Henning Sloth Pedersens bortgang.
Som mange andre i vores land er vi i Inuit Ataqatigiit fulde af taknemmelighed over den store gave Henning Sloth Pedersen har givet Grønland og vores befolkning.

I sin lægegerning var han vellidt af alle, og havde altid tid til at se bag facaden. Han tog sig tid til at tage en snak, også på det sprog som for ham var naturligt at lære sig, grønlandsk. Det var for os alle tydeligt, at Henning selv havde store helbredsmæssige udfordringer, men det stoppede ham aldrig fra at ville hjælpe andre.

Med sin forskning og undervisning har han bidraget uvurderligt meget til vores viden om sunde fødevarer, i særdeleshed om grønlandske fødevarer. Ikke blot i en forskningsmæssig fortand, også i forhold til det generelle samfunds viden og opmærksomhed, og altid med hele befolkningens ernæringsmæssige sundhed i sit fokus. Det er vi ham evigt taknemmelige for.
Som menneske var han evigt søgende efter ny viden og nye metoder. Med åbenhed tog han forskellige vinkler ind, og dette var også tegn på hans helt særlige styrke; hans fordomsfrihed over for andre mennesker.

Henning var nær ven af os alle. Sådan følte man i hans nærvær. Hans varme, hans vedkommenhed og evige interesse for hver enkelt af vores ve og vel, psykisk som fysisk.
Vi sender vores dybeste medfølelse til Henning Sloth Pedersens familie og nærmeste.

Henning var folkets ven og savnet efter ham bliver stort.
Æret være Henning Sloth Pedersens minde.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Debatskabende udspil

Debatskabende udspil
Vi er glade for, at vores lufthavnsudspil har skabt en nødvendig debat, blandt befolkningen og med andre partier.

Vi har i Inuit Ataqatigiit brugt hele sommeren på en bred inddragelse af vores bagland i udarbejdelsen af vores udspil. Der er som i samfundet generelt mange meninger, og vi er derfor glade for, at det er en samlet hovedbestyrelse og en samlet Inatsisartutgruppe som står bag udspillet.

Vi hører Bendt B. Kristiansens udmelding, og vi er fulde af forståelse for ønskerne fra Ilulissat. Og vi kan også høre, at vi er på samme side. Som vi har meldt ud ønsker vi en forlængelse af lufthavnen i Ilulissat. Vi siger blot, lad os starte lidt mere moderat, men på den nye placering som giver mulighed for en fremtidig forlængelse, også potentielt til mere end 2200 meter.

Og så peger vi på, at det ikke er nok med mere asfalt. Der er nødt til at blive rette op på havneforhold og sikres en sammenhængende udvikling i hele Diskobugten, for at vi optimalt kan gøre brug af fordelene af en længere landingsbane i Ilulissat.

Med venlig hilsen

Múte B. Egede
Organisatorisk næstformand

Kræftdødeligheden bør formindskes

Kræftdødeligheden bør formindskes

Forrige uges udkomne rapport og ikke mindst den ansvarlige Naalakkersuisut respons har vækket stort undren blandt Inuit Ataqatigiit – det har nu allerede afledt til at vores samlede Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe via den ansvarlige udvalg og via §37 spørger ind til Naalakkersuisut prioritet afstemmer med den ansvarlige Naalakkersuisoqs udtalelse.

Jo tidligere kræftsvulst opdages, desto større chance for at helbrede pågældende.

At mange i kysten trods utallige lægebesøg ikke får den korrekte diagnose bør rettes snarest muligt, således at man sikrer hurtigere og tidligere tidspunkt diagnose for kræft. Dette bør efter vores mening betyde, at Naalakkersuisut snarest muligt bør sikre opstramning af procedure for undgå netop for sådanne tilfælde.

Et så stor udskiftning af læger, besværliggør kontrolinstanser som netop sikrer kvaliteten i konsultationerne. Derfor ønsker vi at høre om konkrete planer fra Naalakkersuisut om, hvilke skridt der er taget, for at forbedre kvaliteten af konsultationerne over for borgerne rundt omkring på kysten.

Vi bør skabe tryggere rammer for kontakten mellem læger og borgerne, men med henvisning til det svar som Naalakkersuisut er kommet med sidste uge, kan vi ikke se, hvilke konkrete skridt der agtes taget for at forbedre kontakten mellem borgerne og sundhedsvæsenets personale på kysten.

Forebyggelsestiltag bedste værn for at opnåsundere livsstil blandt borgerne. Vi ved at det største årsag til at så mange får lungekræft, er rygning, vi bør derfor igangsætte flere og konkrete indsatser for at formindske folks rygevaner. Vi er som borgere hver især ansvarlig ift. vores sundhedstilstand.

Vi bør sideløbende sikre en forbedring af mulighederne for henvendelse ikke kun ved at ansætte flere læger men også med et langt bedre system end den vi har i dag. På dette punkt mangler vi også at vide, hvilke konkrete skridt Naalakkersuisut agter at tage.

Det er blandt andet disse vi ønsker at få svar på via Familie- og Sundhedsudvalget og via §37 spurgt ind til Naalakkersuisut konkrete planer.

Lad os sammen arbejde for og tage skridt til, at antallet af personer der dør pga. kræft, bliver mindre i fremtiden.

 

Med venlig hilsen
Inatsisartutmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen

Havneforholdene i Ilulissat skal rettes op

Havneforholdene i Ilulissat skal rettes op

Havneforholdene i Ilulissat er under al kritik. Det gælder jollefiskernes pontonbroer inderst i havnen, det gælder områderne ved fiskefabrikkerne og det gælder anløbsforholdene for passagerbådene.

I torsdags præsenterede vi fra Inuit Ataqatigiit, hvad vi mener er en mere fornuftig fremgangsmåde i forhold til lufthavnsbyggerierne. Det har undret nogle, at vi i samme omgang nævnte havnen i Ilulissat. Det er der en helt og aldeles fornuftig grund til.

Vi vil forlænge Ilulissat lufthavn, og som vi har gjort klart ønsker vi denne udvidelse anlagt så lufthavnen i fremtiden kan forlænges, også potentielt til mere end 2200 meter, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor peger vi på, at Ilulissat lufthavn under alle omstændigheder skal udvides på den nye placering, da den nuværende placering giver begrænsninger for udvidelse.

Udvidelsen af lufthavn kan ikke stå alene

Men en udvidelse af lufthavnen kan ikke stå alene. Den kan hverken stå alene lokalt, i Ilulissat, eller regionalt, i Diskobugten.

For det første er andre infrastrukturelle forbedringer nødt til at følge med, hvis vi som samfund skal gribe og være klar til et øget antal turister i regionen. Der skal ske mere, hvis ikke en ny lufthavn blot skal stå og funkle uden at blive brugt optimalt hele året. Her er bedre havneforhold helt centralt.

For det andet der nødt til at komme lige så klare planer om sammenhængende turisme- og erhvervsudvikling på bordet, for hele Diskoregionen, som Qeqqata Kommunia har for Kangerlussuaq og Kommuneqarfik Sermersooq har for Nuuk.

Et bedre samarbejde nødvendigt

Derfor peger vi i vores udspil på, at de to kommuner i Diskobugten i langt højere grad end i dag samarbejder om at udvikle turismen og erhvervslivet. Turisterne skal kanaliseres videre fra Ilulissat nordpå, og til Qasigiannguit, til Aasiaat, til Qeqertarsuaq og til andre byer og bygder i Diskobugten.

I dag sker det i store dele af året med både.  Skal man afsted fra Ilulissat med for eksempel Disko Line, kan man opleve, at taxachaufføren ikke ved, hvor båden ligger til, på den ene eller den anden side af havnen. Det er bare ikke godt nok, og slet ikke hvis vi skal satse yderligere på Ilulissat som turisternes ankomstby.

En bæredygtig turismeudvikling

Island nævnes ofte som et foregangsbillede på den turismeudvikling man forestiller sig i Grønland. Det er forståeligt. Men der altså nogle punkter vi skal være forsigtige med. I flere og flere udenlandske medier tales der om, at den islandske turisme er blevet u-bæredygtig. De er simpelthen blevet for mange, og resten af infrastrukturen i Island har ikke fulgt med. Og er der noget der skræmmer turister væk, så er det dårligt ry.

Turisterne ønsker en bæredygtig og sammenhængende oplevelse. Det er vores job at sikre, at de mange flere turister som man forventer vil ankomme med den forlængede lufthavn, også kan komme videre ud i resten af regionen.

Ellers vil en udvidelse jo blot give mere asfalt og ikke flere turister.

 

Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutgruppe.

 

 

 

Vi samarbejder omkring lufthavnen i Qaqortoq

Da vi i Inuit Ataqatigiit arbejder på, at der anlægges en lufthavn i Qaqortoq har vi fremsendt et § 37 spørgsmål til Naalakkersuisoq for infrastruktur for at få en status på arbejdet.

Vi har i §37 spørgsmålet bedt Naalakkersuisut om hvornår testflyvninger planlægges at skulle blive gennemført, og ikke mindst har vi spurgt til status på arbejdet.

I november 2017 har partierne i kommunalbestyrelsen sammen med borgmesteren forespurgt Naalakkersuisut om planerne omkring lufthavne, og svaret var at man havde til hensigt at gennemføre forsøgsflyvningerne i løbet af 1 år.

Vi er nu i medio september, og efter hvad vi har erfaret, er forsøgene ikke er gennemført og end  ikke påbegyndt.

Hvis lufthavnen i Qaqortoq skal anlægges, mangler man at undersøge turbulens, og før disse er gennemført kan anlæggelsen ikke påbegyndes, da disse er afgørende for hvilken retning og placering af lufthavnen skal have. Med henvisning til det foreliggende tekniske krav, ønsker  Inuit Ataqatigiit anvise at der i oplægget fremsatte punkter om forundersøgelserne i Qaqortoq skal fuldendes, og ikke er anderledes end det af forrige års Naalakkersuisut svar partierne fra Kommune Kujalleq fik, så har vi svært ved at forstå borgmesterens voldsomme kritik af oplægget.

Vi arbejder alle for at sikre bedst mulig udvikling i Kommune Kujalleq, og hvis erhvervslivet skal videreudvikles i den rigtige retning, kan vi ikke komme udenom, at der i lighed med andre byer skal anlægges lufthavn til fastvingede fly i byen. Ikke mindst da erhvervsaktørerne indenfor turisme har behov for at der sker en udvikling.

Dette ansvar er Inuit Ataqatigiit ikke alene bevidst men finder det utrolig vigtigt, og vi arbejder derfor ihærdigt for at få en status for lufthavnsplanen. Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere den langsommelige proces, og vi arbejder ihærdigt for at der sker fremskridt i processen omkring lufthavnsplanen for Qaqortoq.

Jeg skal bruge anledningen til at opfordre borgmester Kiista P. Isaksen til, at henvende sig til sine partifæller for at få realiseret deres mangeårige løfte.

Da Grønland selv skal afholde omkostningerne af forundersøgelserne er bolden i Naalakkersuisut’s bord, og jeg skal af hele mit hjerte bede Naalakkersuisut om at afsætte midler til testflyvningerne, for at kunne sikre at vi allerede til efterårssamlingen i Inatsisartut kan have de nødvendige beslutningsgrundlag, Sydgrønland har jo ventet i mange år.

 

Medlem af Inatsisartut og kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq
Stine Egede, Inuit Ataqatigiit