Arkiv for Nyheder kategorien

Servicekontrakten er en klar forbedring

Inuit Ataqatigiit skal præcisere at den servicekontrakt som finansudvalget i sidste uge godkendte på transportområdet ikke er identisk med det første udkast. Det indtryk kunne man ellers godt få fra Qanorooqs dækning.

Den servicekontrakt som finansudvalget godkendte, var et helt nyt udkast, som efter Inuit Ataqatigiits mening var en klar forbedring. For Inuit Ataqatgiit var det vigtigt at sikre, at en ny servicekontrakt ikke ville medføre tab af arbejdspladser og at der var sikret en sammenhæng i vores trafikstruktur. Det var også vigtigt at sikre at ingen steder ville få en ringere betjening.

Inuit Ataqatigiit var heller ikke parate til at godkende et langsigtet forslag, når der fortsat var tvivl om det kommende SAR-beredskab og det materiel som skal bruges der. Med den nye servicekontrakt har vi sikret, at arbejdspladserne beholdes og at ingen steder oplever forringelser.

Vi er særligt glade for at Øst- og Vestkysten bindes bedre sammen. Omkring Sydgrønland er vi glade for at vi kan beholde de arbejdspladser der ellers stod til at blive mistet og at alle steder beholder den samme service.

Vi beklager, ligesom andre, at S-61’eren tages ud af passagertransporten. Efter en grundig snak med både AirGreenland og Jens B. Frederiksen var det klart, at det er en nødvendigt løsning, indtil et bedre SAR-beredskab er på plads.

Inuit Ataqatigiit ser frem til at samarbejde med Naalakkersuisut om langsigtede løsninger på transportområdet. I den forbindelse vil det være vigtigt, at få en afklaring fra den danske stat om vores fremtidige SAR-beredskab, ligesom at der skal tages endelige beslutninger om landingsbaner og andre investeringer på transportområdet. For IA er det afgørende, at beslutninger er bæredygtige, ikke bare økonomisk, men også menneskeligt, socialt og miljømæssigt.

Magtens dilemmaer

Ved det sidste valg blev Inuit Ataqatigiit for første gang landets største parti. Det har stillet os i en helt ny situation. Og selvom det er en ønskerolle for partiet, er det en konstant udfordring. For magt medfører et særligt ansvar.

Vi lever i en brydningstid. Landet er under forandring og har været det længe. Bosætningsmønsteret ændrer sig. Flere flytter mod de større byer og det skaber nye vilkår i både byer og bygder. Flere uddanner sig, men mange borgere står med en presset privatøkonomi og begrænsede jobmuligheder lokalt. Landets erhvervsmuligheder ændrer sig, men det går langsomt og der er endnu ingen garantier for at de nye erhverv bider sig fast og etablerer sig i landet. Vores natur er til debat, både internt i Grønland, men også globalt har mange en mening om vores natur og om vores udviklingsmuligheder.

Der er mange forskellige interesser der skal tages vare om. Vi skal både fremtidssikre landet og skabe gode rammer for livet her og nu. Og det er en vanskelig balance. Det skyldes, at landet har brug for reformer og forandring for at blive stærkere i fremtiden. Men forandringer medfører ændringer i mange borgeres hverdag, og det skal ikke gøres uden grundige overvejelser. Og som landets største parti er det vores ansvar at sætte dette til debat og at også træffe nogle vanskelige beslutninger. Det kan både være beslutninger der ændre folks livsrammer, men det kan også være beslutninger om IKKE at ændre på forholdene. Nogle gange må man liste og andre gange må man løbe. Begge dele kan være nødvendigt og fornuftigt. Og begge dele kan give kritik.

Atuaruk / læs videre

Også KNR må tilpasse sig

For det første vil jeg udtrykke på vegne af Inuit Ataqatigiit, at vi mener at befolkningen skal have mulighed for at følge med i udviklingen i samfundet gennem medierne. Derfor er det vigtigt at rede KNR’s økonomiske problemer ud ved dialog.

I samme åndedrag er det nødvendigt at påpege at tiden med Selvstyre forpligter til be-vægelse, og bevægelsen bør ske i nye retninger. Det er nødvendigt for Selvstyrefinansierede enheder med alle kræfter at finde nye indtægtsmuligheder for at konsolidere deres økonomi og fremtid.

Og dette er gældende uanset hvilke koalitioner der står ved roret.

Det er ikke rigtigt som påstået af KNR at finansieringen af KNR er dalende. I 2010 blev der bevilget 59,6 mio. kr. i 2011 61,5 mio. kr. og i 2012 62,5 mio.kr. Og i det fremlagte finanslovsforslag for 2013 er afsat 63,8 mio. kr. Det skal gøres klart, at der ved siden af førnævnte bevillinger, så har KNR fået en tillægsbevilling for at kunne dække ekstraordinære omkostninger. Derfor passer det ingen steder at påstå at finansieringen har en nedadgående tendens.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit samarbejde med KNR for at KNR ikke skærer ned på sin journalistiske produktion. Selvfølgelig er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit dialogen munder ud i reelle fremtidssikrede løsningsmodeller. Vi er ikke interesserede i uholdbare lappeløsninger, der holder os fast i fortiden, vi må tænke langsigtede helhedsløsninger.

Fakta er, at hvis serviceniveauet i samfundet ikke skal forringes, så er det bydende nødvendigt at virksomhederne finder nye indtægtskilder og gør sig en ekstra indsats for at tilpasse deres økonomiske råderum til deres aktiviteter. Kort sagt; fordi vi har en meget lille befolkning, er det ekstra nødvendigt at tilpasse virksomhederne, så de er økonomisk selvbærende. Og uanset partifarve er det et mål vi skal sætte os.

Afslutningsvis vil vi sige at Inuit Ataqatigiit ønsker sikre at KNR’s formidling ikke forringes. Dette skal gøres ved langsigtede løsninger, og hvis det er muligt, skal dette ske ved at fjerne mediernes store afhængighed af finansiering igennem finansloven. At en større selvbårenhed i virksomhederne er en nødvendighed, er udtrykt i loven om Grønlands Selvstyre og det vil vi være med til at danne grundlag for.

Overalt i Grønland er reformer, der fører til større økonomisk selvstændighed nødvendig, da det danner grundlag for et folk i endnu større selvstændighed. Medierne bør være bannerførere for viden om og udvikling af kulturen, samt vores kulturelle egenart ved debatter og ved ideudvikling.

Inuit Ataqatigiit har ikke ændret standpunkt om uran

Inuit Ataqatigiit og selvfølgelig også Ove Karl Berthelsen har grundlæggende NUL-tolerance overfor åbning af minedrift på Uran, også som et biprodukt.

Vi har mange muligheder for at kunne drage nytte af råstofferne i vores meget vidtstrakte land, dette understreges af ansøgning om etablering af en jernmine i bunden af Nuuks fjord. Globaliseringen er slået igennem, og det er ved internationale aftaler man starter store projekter op som jernminen i fjorden. Det at vi nu har fuld rådighed over vores egen undergrund giver ikke alene en mulighed for en indtjening, men den giver også samtidigt et ansvar overfor verdenssamfundet, som vi nu for alvor er en del af.

Uran bruges som brændsel i atomkraftværker, men Uran bruges også i våbenindustrien, og det er disse tanker der bør være med i overvejelserne. Vi skal også have i tankerne at brugen af atomkraftværker i forskellige lande er under afvikling. Disse processer er igang i Tyskland og Schweitz, hvilket skyldes at der endnu ikke er fndet en sikker løsning for brugte brændselsstave. Man har heller ikke løst op for giftigheden for alle levende væsener fra brugte brændselsstave fra atomkraftværker. Ulykken i Japan viste også med ekstrem tydelighed farligheden af Uran som et drivmiddel i kraftværker.

Man bør have in mente at Uran er noget nær det mest almindelige grundstof i naturen, og at Uran har en ufattelig lang halveringstid. Uran 238 har et halveringstid 4,47 milliarder år mens Uran 235 har en halveringstid på 704 millioner år. Denne nærmest ufattelige lange halveringstid betyder at nedbrydningstiden også for det stærkt radioaktive og giftige affaldsprodukter fra atomkraftværker også vil være giftigt i ufattelig lang tid.

Udover brugen som drivmiddel bruges Uran også i våbenindustrien, til atomvåben, der heldigvis kun er brugt to gange, og nu som forarmet Uran, der bruges som pansring i tanks og som ammunitionsdele som erstatning for bly, da Uran har et meget højt placering i det periodiske system. Af den grund er Uran ligeledes et meget vigtigt mineral i våbenindustrien.

Af ovenstående begrundelser har Inuit Ataqatigiit Nul-tolerance overfor Uranbrydning.

Offentlig trafik i sydgrønland

Inuit Ataqatigiit har sammen med andre partier i kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq til hensigt at rette en henvendelse til Naalakkersuisut, for at rejse en stærk kritik af udsigten til en forringet trafikal infrastruktur når serviceaftale på trafikken skal indgås. Aftalen skal træde i kraft fra den 1.1. 2013.

De samlede servicekontrakters beløb på 120 mio har ikke siden 2005 været ændret, det på trods af at fuel er steget med 78 %, lønninger steget med 30%, iflg. Michael Binzer. I sydgrønland anvendes ca. 22 mio pr. år.

Der tegner sig et billede af en trafik hvor borgerne, det være sig alm. private og forretningsrejsende, syge patienter samt redningsoperationer (SAR), skal betjenes af små Bell 212 –helikoptere.

Redningstjenesten SAR (Search and Rescue)  er et statsanliggende som kommunalbestyrelsen vil rette en henvendelse til vore folketingsmedlemmer om. Der går nemlig rygter om, at SAR vil placere redningshelikopteren i Nordgrønland, således at betjeningen i Sydgrønland vil blive stærkt forværret. Afstanden kan koste menneskeliv. Sydgrønland er indfaldsport på trafik fra Atlanterhavet på søsiden. Desuden udgør udgør storisen forår og sommer en potentiel fare for katastrofer hvor redningsberedskab må og skal forventes at ligge i området. Air Greenland der pt. har servicekontrakt vedr. redningsberedskab bruger også redningshelikopteren til almindelig ruteflyvning, hvilket er en stor fordel for løsning af de trafikale udfordringer her. Vi kan endvidere risikere en fremtidig servicekontrakt  hvor SAR- betjening og rutebeflyvning tildeles 2 forskellige selskaber.

Vi vil på ingen måde acceptere en løsning med et enstrenget trafiksystem hvor der vælges skib i sommerhalvåret og fly om vinteren. Ovenfor nævnte storis kan hærge om foråret og sommer der absolut kræver en trafikordning fra luften, derfor vil en Diskobugtløsning ikke være passende for Sydgrønland. Forskellen mellem Diskobugten og Sydgrønland er blandt andet også, at der i Diskobugten  kun er tale om betjening af 2 byer: Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Ilulissat og Aasiaat har lufthavne!

Sydgrønland har, i øvrigt i modsætning til alle andre steder, traditionelt er stor samkvem byer og bygder  imellem på grund af landbrugs og turisterhvervet, uddannelse og almindelig mellemfolkelig familiemæssige bånd året rundt, hvofor man på ingen måde kan acceptere en nedgradering på trafikområdet. Naalakkersuisut må forstå at man på grund af det lave indbyggertal aldrig nogen sinde vil kunne få en økonomisk rentabel trafik, hvorfor man må bide i det sure æble at give ordentlige tilskud således at befolkningen, turisterhvervet, og mineindustrien får sammenlignelige forhold som for Nuuks befolkning.

En anden forværring kan være, at der  indgås aftaler med mere end eet  selskab således, at der ikke længere vil være et koordineret trafiksystem. Passagerer fra Nuuk til Qaqortoq som af Air greenland flyves til Narsarsuaq kan risikere ikke at få sammedagsforbindelse og altså må overnatte i NSSQ.

I håb om at I vil forstå vor bekymring og bakke op om os sydgrønlændere sender vi jer alt vel.

Et nødvendigt arbejde skal færdiggøres

Inuit Ataqatigiit arbejder for og vil altid arbejde at fiskeriet er under stadig udvikling til gavn for fiskerne og samfundet. Fiskerne skal sikres at kunne planlægge deres fiskeri hele året.

Ane Hansen, Naalakkersuisoq for fiskeri fortæller om de nye regler: den 6. februar kom der to nye bekendtgørelser. Den ene handler om kystnært fiskeri efter hellefisk. Ifølge den vil kvoterne blive sat ud fra de seneste tre års indhandlinger. Den anden bekendtgørelse handler om tildeling af licenser til kvoterne. Der kan gives licenser til enten enkeltpersoner eller selskaber. Hvis man har en licens til en båd, der er længere end seks meter, så kan man ikke også få licenser til mindre både.

På trods af hele lovkomplekset der kører over flere etaper endnu ikke er færdiggjort, er arbejdet med at gøre tilværelsen som fisker i gang, og den bliver gjort færdig. Resultatet bliver en lettelse for fiskerne, familierne, produktionsstederne og for fiskebestandene.

Vi har ikke tænkt os at gentage oppositionens ytringer, i det ofte tilspidsede debatsituationer, men da det er vigtigt at understrege rigtigheden af lovarbejdet skal følgende citater medtages som en afslutning.

Grønlands Erhvervsudviklingsråd skønner, at der kan frigøres minimum 1.000 personer fra fiskeri og fiskeindustri. Gennem en sådan effektivisering får de der bliver tilbage i erhvervet også mulighed for en højere indtjening. Skrev Aleqa Hammond i Politisk Økonomisk Beretning for 2008 om den nødvendige ændring i fiskeribranchen.

Således blev hellefiskefiskernes vilkår bragt op som et politisk emne, der skal løses for første gang. Fiskerikommissionens anbefalinger blev også citeret i den efterfølgende Politisk Økonomisk Beretning denne gang af Per Berthelsen.

Uddybning i forhold til uddannelsesstrategien

Inuit Ataqatigiit vil gerne mane eventuelle misforståelser i jorden og præcisere, at vi er imod den opsplitning af Universitetet i to separate dele, som det foreslås i Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi, der blev debatteret i Inatsisartut tirsdag. Inuit Ataqatigiit ønsker, at man ser på Ilisimatusarfik som en helhed, idet vi ikke mener, at der er grundlag for to selvstændige universiteter her i landet. Tendensen bør i stedet gå imod at skabe samarbejde, synergi og større faglige miljøer.

Vi opfordrer bestyrelsen og ledelsen på ilisimatusarfik til at vurdere om der kan skabes en større indre sammenhæng på universitet således, at studerende ved bacheloruddannelserne kan overgå til kandidatuddannelserne eller få meritoverført enkelte fag. Dette vil vi også foreslå i forhold til studerende der ønsker at skifte fra en studieretning til en anden. Formålet med dette er ikke at gå på kompromis med fagligeheden eller kvaliteten af uddannelserne, men sikre et større samarbejde og en større synergi, som også var en af hovedtankerne bag sammenlægningen i sin tid. Inuit Ataqatigiit vil ikke på forhånd afvise, at der kan ske reformer på enkelte uddannelsesretninger. Det er kun naturligt at uddannelser forandrer sig eller opstår over tid. Denne fleksibilitet og tilpasningsevne må vi fastholde, naturligvis i et tæt samarbejde med relevante parter.

Blandt disse kan det dreje sig om teologiuddannelsen i Ilimmarfik. Vi har stor præstemangel i landet og for at løse problemet, er vi nødt til at etablere en egentlig præsteuddannelse i Grønland. Inuit Ataqatigiit ønsker, at uddannelsen skal have rod I Grønland, og skal udvikles efter samfundets behov. Den nødvendige opgave bør løftes i et tæt samarbejde mellem kirken, Ilisimatusarfik og af Departementet for Uddannelse. Målet for arbejdet bør være, at der uddannes flere præster i forhold til i dag, og at uddannelsen skal kunne give merit til andre uddannelser herunder fx en teologiuddannelse.

Vi kan meget, men vi kan ikke bestemme olieprisen, globalt

At PolarOil har sat prisen op har fået Siumuts politiske ordfører op ad stolen. Fra Inuit Ataqatigiit byder vi al politisk diskussion velkommen, da det ofte medfører at diskussionsemnerne diskuteres fra alle vinkler.

Når det så er sagt så hører det med til historien at man samtidigt er nødt til at acceptere at der er ting, som vi ikke er herrer over.
For eksempel er det direkte løgn at regeringskoalitionen bruger brændstofpriserne som ekstrabeskatning, for at dække over underskuddet på finansloven.
Prisstigningen på brændsstof er ikke en afgift til landskassen. Det skyldes prisstigningen globalt. Landskassen får IKKE midlerne fra brændstofafgiften. Dertil er det også usandt at påstå, at vi har skabt underskud. Vi har tværtimod skabt balance på drift og anlæg – som er den helt almindelig “husholdningsøkonomi” i vores samfund.

I efterårsamlingen 2010 vedtog et flertal af Inatsisartut at der skulle indføres en afgift på 10 øre per liter brændsel. Som argumentation for Siumuts herlighed påpeges at den uhyrlige stigning står i kontrast til Naalakkersuisuts siksakkurs. Den politiske ordfører påpeger at de i modsætning til koalitionen har støttet op med støtte til brændsel. Men man behøver nu ikke at gå særligt langt ind i researchen for at finde ud af at Siumut ganske rigtig gav et brændselstilskud i 2003 på 2,1 mio. kroner. Dette blev så forhøjet to gange i løbet af 2003, nemlig igennem tillægsbevillingsloven, hvor der blev bevilget 2,3 mio. kr. per 1. juli 2003 og endelig 460 tusind kroner den 23. december ved Finansudvalgets godkendelse. Ifølge overslagsårene kan man se på Finansloven at der ikke er tænkt på at skulle støtte op med en yderligere bevilling.

Det skal understreges, at siden tilskuddet i 2003 blev bevilget, er der ikke bevilget flere tilskud til dækning af brændstof, også mens Siumut sad ved roret. Brændstoftilskud blev stoppet for længe siden.

Det er ikke nødvendigt at skrive mere på denne sag, da tallene taler for sig selv, så til sidst vil vi bare gentage rubrikken: Inuit Ataqatigiit kan meget, men vi kan ikke bestemme den globale oliepris.

Royalty i minedrift

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest på FM2013, pålægges at fremsætte forslag til ændring af relevant lovgivning på råstof- og skatteområdet, med henblik på at indføre en omsætningsbaseret royalty-model, der for fremtidige efterforsknings- og udnyttelsestilladelser sikrer Landskassen en indtægt baseret på mineselskabernes omsætning af mineraler udvundet i Grønland, samt fremsætte forslag om nedsættelse af selskabsskatten for de selskaber, der bliver omfattet af royalty-modellen.
(Siumuts medlemmer i Inatsisartut)

Indledningsvis skal vi takke Siumut for denne anledning til, at diskutere rammerne for vores mineindustri.

Siumut foreslår, at man indfører en omsætningsroyalty på mineområdet og i samme anledning nedsætter selskabsskatten. Siumut foreslår dette, ud fra en antagelse om, at en omsætningsbaseret royaltymodel vil give flere penge i råstoffonden end selskabsskatter. Og vi er jo alle interesserede i, at få det størst mulige udbytte fra råstofindustrien til gavn for vores fremtidige velfærdssamfund. Inuit Ataqatigiit er dog ikke enige med Siumut om, at vi skal skifte kurs nu og vi er glade for denne mulighed for at fremkomme med vores synspunkt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle partier i Grønland, arbejder for at skabe mest mulig udbytte fra vores spirende råstofindustri. Råstofaktiviteterne skal gavne den grønlandske arbejdskraft, det lokale erhvervsliv og råstoffonden, som skal finansiere hjemtagelse af nye områder fra den danske stat. Vi håber at denne debat ikke skal handle om, at nogen ønsker at skade landets mulighed for at tjene penge på vores alles ressourcer. Lad os ikke skændes om dette. Der er ingen i Grønland, der ønsker at sælge vores ressourcer for billigt. Vi er alle enige om, at vi skal have mest muligt ud af vores råstofindustri. Forskellen mellem os består i hvilken strategi vi mener, er den bedste for at opnå netop dette.

Inuit Ataqatigiit er ikke afvisende overfor, at det i fremtiden vil give mening at sammensætte vores beskatning på råstofområdet anderledes. Her i landet har vi løbende vurderet vores beskatningsregler, uanset hvilken koalition der har siddet. Og det skal vi selvfølgeligt blive ved med. Alle lande med råstofindustrier gør sig strategiske overvejelser over hvilke beskatningssystem, der passer bedst til deres aktuelle situation. I de perioder, hvor man enten er ved at opbygge en industri eller ved at afvikle sin industri er beskatningen typisk lavere end når man er midt i sin udvindingsfase. Det skyldes, at investorerne i opstarts- og afviklingsperioder har flere udgifter og mindre indtjening. Og en industri kan ikke bestå uden investorer og selskaber. Det er virkeligheden. Der er tale om et nødvendigt samspil. Det er derfor en helt naturlig udvikling, at et land fra tid til anden diskuterer sin aktuelle beskatningspolitik og vurderer om det er tid til at forny den, både af hensyn til landets egen økonomi og i forhold til de potentielle investorer.

Vores undergrund rummer store værdier. Inuit Ataqatigiit har især to forhold i tankerne når vi drøfter råstoffer. Den ene ting er at vores undergrund ingenting er værd, hvis den bliver liggende uberørt. Den anden ting er, at når ressourcen først er taget op, kommer den ikke igen. Vi kan kun tjene pengene én gang, når det drejer sig om vores ikke-levende ressourcer. Derfor er det vigtigt med omtanke og med en langsigtet plan. Inuit Ataqatigiit mener, at vi kommer længst med bred politisk enighed om dette.

Inuit Ataqatigiit har selvfølgeligt også overvejet om de nuværende beskatningsregler er den bedste måde at beskatte miner på. Men det er vores konklusion, at der ikke er grundlag for at ændre på vores beskatningsregler lige nu. En omsætningsroyalty er en model, hvor selskaberne betaler en vis procentdel af deres samlede indtægter til Selvstyret. En omsætningsroyalty vil bidrage mere til råstoffonden fra minens start og vil give indtægter, uanset om der er overskud i den pågældende mine eller ej. I det perspektiv kan en overgang til omsætningsroyalty virke mest attraktivt for landet. Men i et scenarie hvor en mine, giver overskud – og det må jo være det som både selskaber og vi selv stræber efter, så vil de nuværende beskatningsregler give et større udbytte end en omsætningsroyalty. Et andet forhold er, at for selskaberne vil det være lettere at finde investorer, hvis de er rimeligt sikre på at minen forholdsvis hurtigt bliver rentabel, og en omsætningsroyalty er et fordyrende led for selskaberne. Det kunne vi selvfølgelig vælge at være ligeglade med. Men hvis vi reelt ønsker en mineindustri kan vi ikke lukke øjnene for, at også investorerne har behov. I debatten bliver det af og til fremstillet som om, at selskabernes ønske om profit er urimeligt. Inuit Ataqatigiit vil gerne slå fast, at selskaber der tjener penge ikke er hverken unormalt eller dårligt for landet. Selskaber der tjener penge tiltrækker flere selskaber. Selskaber er lig med vigtige arbejdspladser. Arbejdspladser der skal bidrage til vores alles velfærd. Hvorfor ønsker vi overhovedet at udvinde vores ressourcer? Det gør vi fordi vi ønsker at skabe bedre rammer for vores samfund og for vores efterkommere. Vi ønsker et selvstændigt land, der har råd til at afholde driftsudgifterne selv. Men for at denne drøm kan blive til virkelighed skal vi først have selskaberne til landet. Uanset hvordan vi vender og drejer det så har vi ikke råd til at stå for efterforskningen og senere hen udvindingen af vores ressourcer. Udenlandske selskaber er en nødvendig del af vores drøm.

Det kommer sjældent frem i debatten at der faktisk er flere positive aspekter ved de nuværende regler. For eksempel er det en positiv ting, at råstoffonden får flere indtægter, når selskaberne tjener mere. At vi ikke er de eneste der har den opfattelse ses ved, at flere lande i de senere år har forladt en model med omsætningsroyalty, og er gået over til brug af selskabsskatter. Men uanset hvordan vores beskatning er sammensat og uanset om vi anvender selskabsskatter eller omsætningsroyalty, så vil der være udfordringer forbundet med skatteinddrivelsen. Der skal, uanset beskatningsform, arbejdes med en styrkelse af skatteområdet, særligt med hensyn til bekæmpelse af transfer pricing. Transfer pricing handler om selskabernes mulighed for at sælge deres varer for billigt til et udenlandsk datter- eller søsterselskab, for på den måde at føre værdier ud af landet. Transfer pricing er et internationalt problem. Ingen lande ønsker, at se værdier blive ført uden om deres skattesystem. I den forbindelse mener vi, at en styrkelse af kompetencerne i Skattestyrelsen bør finansieres af netop selskaberne, sådan som råstofloven giver mulighed for.

Inuit Ataqatigiit tror på, at den strategi der var bred politisk enighed om i 2009 fortsat er den rette. Vi mener ikke, at situationen har ændret sig. Vi er fortsat et land der er ved at starte en råstofsektor op. Inuit Ataqatigiit vil gerne understrege, at såfremt vi ikke kan tiltrække investorer, så åbnes der ingen miner. Og ingen miner er lig med ingen arbejdspladser og ingen indtægter, uanset om beskatningsmodellen hedder selskabsskat eller omsætningsroyalty. Vores afvisning af Siumuts forslag er ikke et udtryk for, at vi skal have denne strategi i al evighed. Men vi står ved den, så længe Grønland endnu ikke er et etableret mineland. Inuit Ataqatigiit er ikke imod selve brugen af omsætningsroyalty. Vi anerkender fuldt ud at en omsætningsroyalty er et anvendeligt middel visse steder. For eksempel mener vi, at det giver god mening at indføre en omsætningsroyalty for ædelstene, sådan som Naalakkersuisut er i gang med. Det skyldes at ædelstene ofte optræder i mindre forekomster og at de kan have en meget høj markedsværdi. Det vil sige at selskaberne på kort tid kan tjene mange penge. I modsætning til andre miner hvor tidsperspektivet ofte er længere og hvor indtægterne mere svingende. Derfor mener vi, at en omsætningsroyalty giver god mening når det drejer sig om ædelstene.

Til slut vil vi knytte en kommentar mellem denne debat og selvstyreloven. Råstofområdet er uløseligt forbundet med Selvstyreloven. Såfremt vi skal gøre os håb om, at hjemtage de områder som Selvstyreloven åbner op for, er der brug for en langt bedre økonomi end i dag. Det mest sandsynlige er, at disse penge skal skabes fra råstofindtægter, der indgår i råstoffonden. Vi har brug for at vores råstofsektor vokser sig stærk, hvis vi skal gøre os håb om at udfylde selvstyrelovens rammer og på sigt opnå selvstændighed. Og netop selvstændighed er målet for Inuit Ataqatigiit. Vi tror på, at den vedtagne strategi er vejen mod selvstændighed og en selvbåren økonomi. Inuit Ataqatigiit er helt på det rene med, at den strategi vi står ved i dag, vil blive afløst af en anden strategi i fremtiden. Ganske ligesom alle andre lande med en råstofsektor, der ændrer rammerne i takt med at deres råstofindustri forandrer sig. Men lige nu mener Inuit Ataqatigiit som sagt, at den aktuelle strategi er den der giver landet de bedste betingelser for at skabe en ny industri, der kan gøre os i stand til at opnå de mål vi har sat os om nye arbejdspladser, nye indtægter og på sigt uafhængighed af bloktilskuddet fra den danske stat.

Skatteomlægning er kærkommen

De varslede skattelettelser på arbejdsindkomster er en del at et større plan i implementeringen af skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger.

Aqqaluaq B Egede, Politisk ordfører

Fra Inuit Ataqatigiit læser vi med glæde, at der i Politisk Økonomisk Beretning lægges op til at arbejde mod et mere socialt retfærdigt skattesystem, der betyder en sænkning af skat på arbejde, som kan blive opvejet af beskatning af områder som i dag ikke er beskattet.

Fra Inuit Ataqatigiit har en mere socialt balanceret skattemodel længe været et ønske, og vi bakker op om en kommende skattemodel, der giver incitament til at arbejde. Vi ser det som positivt, at skattenedsættelser på arbejde opvejes af beskatning af ting, som i dag ikke er beskattet. Dette kan f.eks. være beskatning af vakantbolig, beskatning af kapitalindkomster. Dvs. de former for indkomster, der ikke skyldes arbejde, men afkast på kapital.

Kommende skattelettelser på arbejde kan også finansieres ved, at der lægges skat på kapitalgevinster, der f.eks. kommer fra overskuddet af salg af ejendomme, der i dag er skattefrie.

Social lighed

Inuit Ataqatigiit ønsker at der skabes langsigtede skatte-, bolig-, og socialpolitiske reformer i samarbejde med alle involverede parter, det være arbejdstager og arbejdsgiver organisationer.

Ovennævnte skattemæssige omlægninger vil gavne den meget store gruppe af befolkningen, der har mellemindkomster, der vil drage nytte af forslaget. Uanset om man tilhører den ene eller den anden indkomstgruppe er det til gavn, at man ved omlægning af skattesystemet tilnærmer sig et mere socialt balanceret skattesystem.

I den nyligt udkomne publikation fra Naalakkersuisut ” Den Politisk Økonomiske Beretning for 2012” beskrives en plan. Og det skal slås fast at herværende plan om skattelettelser ikke er en enlig svale i forhold til de nødvendige reformer i Grønland.

Inuit Ataqatigiit står ved kommende planer, der skaber mere social balance og ser frem til at diskutere de kommende reformer.

Inuit Ataqatigiit (IA)’s hovedbestyrelse: Erhvervsudvikling under ansvar

Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse og inatsisartut gruppe genbekræfter den linje partiet har ført de seneste år på erhvervsområdet, og som blev slået fast ved partiets landsmøde i sommer.

Inuit Ataqatigiit’s hovedbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Inatsisartut har formuleret grundprincipper på fire af de vigtigste områder med baggrund i landsmødets beslutninger.

Grønland er del af den globale verden. Vores samfund er under forandring og der er bred enighed om, at nye væksterhverv skal udvikles med henblik på at etablere nye arbejdspladser og nye indkomstkilder og samtidig fortsat udvikle de eksisterende erhverv baseret på levende ressourcer. Inuit Ataqatigiit ønsker de bedst mulige standarder på alle aspekter af denne udvikling. De store beslutninger skal træffes med ansvarlighed og skal være til størst mulig gavn for samfundet. Inuit Ataqatigiit vil med denne udmelding gøre følgende klart:

1. Ingen social dumping
Inuit Ataqatigiit tager klart afstand fra social dumping. I forbindelse med den aktuelle debat om ansættelsesvilkår i forhold til storskalaprojekter, mener Inuit Ataqatigiit, at forhandlinger vedrørende ansættelsesvilkår for den udefra-kommende arbejdskraft bør varetages af de involverede parter på arbejdsmarkedet. Samtidig mener Inuit Ataqatigiit, at der skal formuleres mindstekrav til de løn- og ansættelsesvilkår m.m. hvorunder udefrakommende arbejdskraft ansættes, og at disse fastsættes ved lov i overensstemmelse med tiltrådte konventioner og gældende lovgivning.

2. Adskilt miljøbehandling
Inuit Ataqatigiit fastholder, at myndighedsbehandlingen af miljøforhold vedrørende råstof- og storskalaindustriprojekter skal behandles af uafhængige videnskabelige institutioner og adskilles fra den generelle myndighedsbehandling af erhvervsprojekter.

3. Uafhængige oplysnings- og høringprocesser
Inuit Ataqatigiit fastholder Qoornoq deklarationens og beslutningen under IA-landsmødet i 2011 om, at der i forbindelse med storskalaprojekter indenfor alle sektorer, skal afholdes offentlige møder og oplysningsarbejde, ledet af en uafhængig instans. Der skal tages referat fra disse møder, og resultatet af møderne skal afleveres til myndighederne, og skal medtages som en del af høringsprocessen.

4. Balancerede beskatninger og afgifter
Inuit Ataqatigiit står ved den strategi for government take som er gældende i dag. Det vigtigste er, at systemet sikrer Grønland og landskassen det størst mulige afkast, uanset hvordan beskatningsformen sammensættes, og hvad den kaldes. Vi vedkender os samtidig, at selskaberne skal have god grund til at operere i Grønland, og at et balanceret niveau er helt nødvendigt for at tiltrække industrien samtidig med at skal befolkningen og landskassen have størst mulig udbytte af projekterne.

Grønlands råstoffer i et udenrigspolitisk perspektiv

Inuit Ataqatigiit Folketingimi afholder den 2. maj 2012 en konference med overskriften ”Råstoffer i Arktis – de udenrigspolitiske udfordringer”. Med konferencen ønsker Sara Olsvig, IA en debat om, hvad råstofferne betyder for Rigsfællesskabets udenrigspolitik. Konferencen afholdes i Folketingets Fællessal og både grønlandske og danske politikere er inviteret til at deltage.

Råstofudvinding, sjældne jordarter, mega-industri, nye sejlruter og miljømæssige udfordringer. Sammenlagt har udviklingen i Arktis været flittigt iscenesat i både nationale og internationale sammenhænge. Inuit Ataqatigiit Folketingimi vil med denne konference sætte fokus på, hvilke udenrigspolitiske muligheder og udfordringer råstofudvikling skaber for de Arktiske stater – og i særdeleshed for Rigsfællesskabet.

”Vores råstoffer, uanset om vi vælger at udvinde dem eller at lade dem ligge, skaber nye udfordringer og muligheder på det udenrigspolitiske plan, derfor mener jeg det er vigtigt, at denne debat inkluderer både grønlandske og danske politikere. Ved at afholde konferencen får vi forhåbentligt tilføjet et helt nødvendigt udenrigspolitisk perspektiv til vores debat om råstofferne”, siger Sara Olsvig, IA’s folketingsmedlem.

At udviklingen i Arktis rækker udover Rigsfællesskabets grænser ses tydeligt af den interesse der er fra andre dele af verden. EU, Kina og Singapore har søgt om observatørstatus i Arktisk Råd, der afholdes stadig flere konferencer om Arktis i ikke-arktiske egne, og miljøorganisationer følger tæt med i arktiske råstofaktiviteter.

Inuit Ataqatigiit Folketingimi ønsker en debat om samspillet mellem råstoffer, udenrigspolitik, samt forsvar og sikkerhed i Arktis, og om hvordan denne udvikling skal håndteres Grønland og Danmark imellem.

”Der er ingen tvivl om, at der også i Folketingets udvalg er stor interesse for det arktiske, og særligt for råstofferne. Grønland hjemtog i 2010 råstofområdet, mens forsvars- og sikkerhedspolitikken fortsat er under dansk suverænitet. Det er vigtigt for mig, at bygge en bro mellem grønlandske og danske politikere, så vi får en fælles forståelse af råstoffernes betydning for udenrigspolitikken”, siger Sara Olsvig.

Professor, geolog Minik Rosing er inviteret til at åbne konferencen, mens repræsentanter fra Inatsisartut, Dansk Industri, Danmarks Miljøundersøgelser, Forsvarsakademiet, EU’s Arctic Forum samt Naalakkersuisut og Udenrigsministeriet er blandt de inviterede oplægsholdere. Derudover er flere af Folketingets og Inatsisartuts udvalg inviteret til at deltage i paneldebatten under konferencen.

Det endelige program for konferencen samt informationer om tilmelding m.v. vil være klar efter påske.

Grønland skal forbederes til at have et lukket fængsel

Folketingets Retsudvalg og Grønlandsudvalg besøgte onsdag Anstalten ved Herstedvester. Formålet var en generel introduktion til anstalten og at mødes med de indsattes talsmænd. Sara Olsvig (IA) deltog i besøget, og fik også lejlighed til, efter invitation fra de grønlandske indsatte, at mødes med dem på egen hånd. Forud fobesøget på Anstalten ved Herstedvester, havde Sara besøgt Anstalten i Nuuk.

Under Folketingets Retsudvalg og Grønlandsudvalg besøg på anstalten ved Herstedvester, fik udvalgene en grundig introduktion til forholdene på anstalten og til de behandlingsmuligheder anstalten arbejder med. Sara Olsvig, der som formand for Grønlandsudvalget havde taget initiativ til Grønlandsudvalgets deltagelse siger:

”Det var meget lærerigt at besøge anstalten, og at se hvordan en dansk anstalt ser ud. Særligt når jeg kunne sammenligne med forholdene på Anstalten i Nuuk, hvor jeg var på besøg i sidste uge. Det gav også en god indsigt i, hvor vigtigt det er at have adgang til behandling og beskæftigelse til de indsatte. Jeg var specielt meget positiv over at høre overlægen påpege vigtigheden af rummelighed fra personalets side, når en ny indsat modtages, og der skal tilbydes behandling”.

Dialog med de indsatte

Efter udvalgenes besøg tilbragte Sara Olsvig halvanden time hos de grønlandske indsatte, hvor de fleste af de omkring 20 indsatte deltog. De havde forud for besøget inviteret folketingsmedlemmet til en generel snak om forholdene på anstalten.
”Det er meget vigtigt for mig, at vi i Folketinget sætter os grundigt ind i de forhold der er på Anstalten ved Herstedvester. Blandt andet fordi arbejdet med den kommende lukkede anstalt i Nuuk nu snart kommer i en fase, hvor vi skal sikre at der også dér er gode forhold for behandling for de indsatte”, siger Sara Olsvig. Hun pointerer, at der ligger et stort stykke arbejde i at udfylde den rolle som Anstalten ved Herstedvester på nuværende tidspunkt udfylder.

”Der kommer til at gå en del år før den kommende lukkede anstalt står klar til brug, og indtil da mener jeg at vi skal intensivere arbejdet med at få opbygget kapacitet til at modtage domfældte i anstalten, have behandlings- og uddannelsesmuligheder klar, og i det hele taget få opbygget den ekspertise som de har på Herstedvester”, fortsætter Sara Olsvig.

Stor forskel på forholdene

Ved Sara Olsvigs besøg på den åbne anstalt i Nuuk i sidste uge fik hun også mulighed for at tale med indsatte på tomandshånd. Særligt de indsatte som sidder i den sikrede afdeling gjorde indtryk på folke-tingsmedlemmet.

”Jeg har meget svært ved at se, at de forhold de indsatte der sidder i sikret afdeling sidder under, ikke skulle være isolation. De har meget begrænset mulighed for fællesskab med andre indsatte, og det er stærkt kritisabelt. Samtidigt er jeg positivt overrasket over, at man så hurtigt efter kritikken omkring kvinders forhold på anstalten er begyndt at arbejde på at oprette en kvindeafdeling”, siger Sara Olsvig.

Der skal handles nu

Det står klart, at anstalten i Nuuk lider af at der er pladsmangel. Efter Sara Olsvig opfattelse bør man ikke vente på den nye anstalt, der i sig selv ikke løser pladsproblemet.

”Der må tilføres midler nu, så vi kan få højnet standarden i anstalten i Nuuk på anstalterne i Grønland generelt. Ingen kan leve med, at indsatte ikke har tilstrækkelige resocialiserings- og uddannelses-muligheder, og det haster med at få gjort noget ved de alvorlige problemer”, slutter Sara Olsvig.

For eventuelle spørgsmål kan Sara kontaktes på mail sara.olsvig@ft.dk, tlf. +45 3337 5404

Det er ikke nok med lovgivning, vi må hver især tænke ligestillingen ind i vores tanker

Inuit Ataqatigiit ønsker kvinderne en god kampdag. Meget er opnået, ikke bare her i landet, men også på verdensplan. Vi må ikke have nok i os selv, men også sende en tanke til de millioner af kvinder rundt om i verden der hver eneste dag begrænses i deres liv, alene pga. deres køn.

Her i landet går det fremad, men der er fortsat meget at kæmpe for. Et ligestillet samfund er godt for alle landets borgere, både mænd og kvinder. Respektfuldt samarbejde skal bane vejen for et rigere samfund, både menneskeligt og økonomisk.

Derfor har Inuit Ataqatigiit fokus på ligestilling året rundt, og ikke kun dagen i dag. Som eksempel skal nævnes at der i efterårssamlingen blev vedtaget en kvotelov om bestyrelsesmedlemmer i offentligt ejede virksomheder, forslaget stillet af Inuit Ataqatigiit betyder, at der nu er færre skridt at tage imod den dag, hvor ligestillingen er en realitet.

Men ligestilling nås ikke alene ved lovgivning, hver enkelt borger må have i tanker, hvad de hver især kan gøre for at realisere ligestillingen i dagligdagen, som individer og som medborgere.

Vi vil opfordre kvinderne til at stille op til valg. Ud af 101 bygdebestyrelsesmedlemmer, er der valgt 27. Det er alt, alt for få! Hvis folkestyre virkelig have en menig, så er det nødvendigt med en større deltagelse fra kvindernes side. Lige så meget plads til forbedringer er der, når talen kommer til kommunalbestyrelserne. Ud af 72 pladser er der valgt 21 kvinder, det svarer til 29 procent. Det er ikke acceptabelt, kvinder bør engagere sig mere for at styrke nærdemokratiet. Inuit Ataqatigiit mener at kvinder og mænd sammen bør stå sammen for fremskridtets skyld.

Nogle af de udfordringer som vi kan nævne er det kønsopdelte arbejdsmarked og den udbredte fysiske, seksuelle og verbale vold mod kvinder. Vi vil samtidigt opfordre landets mænd til at deltage i debatten. Ligestilling handler om gensidighed og dialog – og der skal to til dialog!

En ven og kollega er død

Fåreholder, politikeren og tidligere borgmester Jørgen Lund er død.

Jørgen var fåreholder og aktiv politiker. Han har i denne valgperiode siddet som formand i bygdebestyrelsen for Igaliko, Narsarsuaq og Qassiarsuk. I Inuit Ataqatigiit mister vi en ven der i al sin virke arbejdede målrettet og engageret. I sit politsike liv nåede Jørgen at være borgmester i Narsaq og har således haft en betydelig indflydelse i den sydgrønlandske samfundsudvikling. Vi skal hermed udtrykke vor kondolence overfor Jørgens kone, børn og nære familie og ønske dem styrke og mod til at bære sorgen. Æret være Jørgens minde.

Saras stab er fit for fight

På foto ses fra venstre: student, Nick Bæk Heilmann (læser international politik, CBS), student, Anne-Katrine Brandt Olsen (læser statskundskab, K.U.), student, Gerth P. Olsen, (læser økonomisk markedsføring, CBS), MF Sara Olsvig, akademisk praktikant, Karsten Peter Jensen (læser samfundsvidenskab, Ilimmarfik, Nuuk) og konsulent Lotte Brøns Symes

Sara Olsvig (IA) og Inuit Ataqatigiit Folketingimi er nu fuldt etableret med sit eget sekretariat på Christiansborg. De ansatte består af en blanding af nye og tidligere medarbejdere fra den nu opløste Den Nordatlantiske Gruppe

På foto ses fra venstre: student, Nick Bæk Heilmann (læser international politik, CBS), student, Anne-Katrine Brandt Olsen (læser statskundskab, K.U.), student, Gerth P. Olsen, (læser økonomisk markedsføring, CBS), MF Sara Olsvig, akademisk praktikant, Karsten Peter Jensen (læser samfundsvidenskab, Ilimmarfik, Nuuk) og konsulent Lotte Brøns SymesFra samme dag Sara trådte ind i Folketinget som nyvalgt repræsentant for Inuit Ataqatigiit, har kalenderen været tæt pakket med introduktion til det parlamentariske arbejde, møderækker, spændende konferencer, rejser og meget andet. Sideløbende har hun fået etableret sig på kontorerne yderst på Christiansborgs ridebanefløj, og fået ansat en stab der sammen med hende skal løfte de mange spændende opgaver der allerede er taget hul på.

“Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi har fået samlet denne dygtige stab. Jeg ser frem til det arbejde der ligger foran os, og glæder mig til at videreføre IA’s arbejde i Folketinget med god hjælp fra mine ansatte”, siger Sara Olsvig.

Den samlede stab består af studentermedarbejderne Gerth P. Olsen, Anne-Katrine Brandt Olsen og Nick Bæk Heilmann, akademisk praktikant Karsten Peter Jensen, samt konsulent Lotte Brøns Symes. De tre studentermedhjælpere har hver forskellige ansvarsområder i arbejdet på sekretariatet. Sara har vægtet at hver især kan prøve kræfter med de opgaver der er i Folketinget.

”Vi får løbende uopfordrede ansøgninger og er rigtig glade for at kunne ansætte studentermedhjælpere. Særligt er jeg glad for, at vores studenter får input og indblik fra den politiske verden. Jeg håber de får god gavn af dette i deres studier. Det har og været vigtigt for mig at tilbyde et akademisk praktikophold. Jeg ved fra min egen studietid at det giver rigtig meget at få mulighed for at få indblik i det politiske arbejde. Vi har ansat en praktikant som vil kunne bruge sit 5 måneder lange ophold her i forbindelse med sine studier på Ilisimatusarfik. Det er en rigtig god ordning som jeg vil bestræbe mig på at fortsætte de år jeg er medlem af Folketinget”.

Som den eneste fastansatte i sekretariatet arbejder Lotte Brøns Symes tæt med Sara i det daglige og i fællesskab planlægges og prioriteres de mangeartede opgaver.

“Forandringen fra at være en folketingsgruppe på to til at være en gruppe på et mandat har budt på udfordringer i opstartsfasen. Jeg er virkelig glad for, at kunne bibeholde Lotte Brøns Symes som konsulent i Inuit Ataqatigiit Folketingimi. Lotte har fra forskellige platforme fulgt IA’s arbejde i en lang årrække og det er en stor fordel for os på kontoret at kunne trække på Lottes store erfaring og indsigt”.

Sara præsenterer inden for kort tid sin egen hjemmeside, hvor man kan følge hendes mange aktiviteter. Desuden kan Saras arbejde følges på hendes facebook profil.

Nytårsudtalelse 2011

Vi ønsker alle et rigtig godt nytår. Vi går imod lysere tider og det tænder nye håb. Det håb skal vi bruge når vi skal tackle de nye og spændende udfordringer som året bringer.

Når en nyt år starter, giver det os tid til at reflektere over den tid, der er gået. Hvad ønsker vi af livet? Hvilket liv vil vi bestræbe os på at få, i det kommende år? Hvad gik godt, og hvad kan gøres bedre? Hvad tager vi med os fra fortiden som kan bruges i fremtiden? Disse tanker er vi som folkets tjenere forpligtet til at tænke, hver dag. Med ønsket om at skabe et bedre og stærkere Grønland vil vi lytte til folks tanker om livet.
Efter halvandet år ved magten er det en stor glæde for os at befolkningen fortsat bakker op omkring koalitionen. Seneste vælgerundersøgelse viser at koalitionen vil være repræsenteret med mindst 18 af Inatsisartuts 31 mandater. Det er et godt udgangspunkt for det videre politiske arbejde. Vælgerundersøgelsen viser, at befolkningen støtter op omkring de, til tider hårde, men også nødvendige beslutninger for at forbedre befolkningens vilkår på længere sigt. Verden er fortsat mærket af den globale finanskrise og der tages overalt initiativer til at forhindre recessionen i at udvikle sig til en endnu mere alvorlig økonomisk depression. Også her i Grønland er vi nødt til at vende den økonomiske udvikling gennem forskellige politiske initiativer.

2011 vil blive kendetegnet ved det fortsatte fokus på virkeliggørelsen af vores visioner om det fremtidige Grønland.
Transportkommissionen fremkommer med sin rapport og anbefalinger om landets infrastruktur. En reform på dette område har en enorm betydning for os alle; både borgere og erhvervsliv skal tilgodeses. Det er infrastrukturen der binder landet sammen og kan understøtte vores udvikling. Vi ser frem til debatten og opfordrer befolkningen til at diskutere løsningsmulighederne grundigt.

Det nye Grønland, er et godt sted at bo, både for børn og voksne – det er et land med muligheder. Men der er stadig behov for ændringer, hvis vi skal nå vores fulde potentiale. Alle børn i Grønland har ret til en tryg barndom – og denne rettighed skal realiseres. Velfærdsdebatten om fremtidens velfærdssamfund er startet. Skatte- og Velfærdskommissionen vil til foråret levere et godt og solidt debatoplæg. Men allerede nu ved vi at for mange i dag og i de kommende årtier vil have brug for udpræget støtte fra det offentlige. Hvis overførselsindkomsterne overstiger arbejdsindkomsterne har vi et væsentligt problem. Det bør kunne betale sig at arbejde og flere skal indgå i arbejdsstyrken. Vi ser frem til velfærdsdebatten, og vi bør erkende på forhånd, at vi ikke har råd til alt! Folkevalgte og embedsfolk har en kæmpe opgave, der skal løftes. En knivskarp prioritering er nødvendig, status quo er ikke en mulighed! Men vi bør altid have i baghovedet hvorfor Skatte- og Velfærdskommissionen er etableret: Indkomstkløften mellem rige og fattige skal formindskes og flere skal have det bedre.

Inuit Ataqatigiit vil fortsat have fokus på de børn der er anbragt uden for hjemmet. I dag er omkring 1200 børn anbragt udenfor hjemmet. Dette forhold har store menneskelige omkostninger for de implicerede og for samfundet. Denne udvikling skal vendes. Forbedrede vilkår for børnene kan bl.a. opnås gennem familiebehandling, misbrugsbehandling og tidlig rådgivning og indsats.

Vi er ved at skabe et sundt og godt Grønland, og den største barriere for udviklingen er alkohol- og hashmisbruget. Vi er nødt til at arbejde sammen for at nedbryde barrieren. Alkoholmisbrugets konsekvenser kan ikke bagatelliseres. Der er alt for mange akutbehandlinger og ulykker på grund af alkoholindtag og disse hændelser belaster sundhedsvæsenet unødvendigt. Børn oplever svigt og sorg pga. alkoholmisbrug. Vold og anden kriminalitet sker med baggrund i alkoholmisbrug. Vi skal ikke være et samfund styret at tabuer – de skal brydes ned. Vi overvejer en eventuel ændring af reglerne for salg af alkohol. Disse overvejelser bestyrkes af den umiddelbare synlighed af alkohol vi konfronteres med i dagligdagen.

Vores alkoholforbrugsmønster skal ændres, og forbruget skal yderligere ned. Vi skal være rollemodeller for vores børn. Lad os tage et ansvar for børnenes skyld.

Vi skal være bevidste om, at livet ikke bare er en dans på roser. Lad os bevidstgøre vores børn, så de har styrke til at stå imod livets, til tider meget hårde realiteter. Vi mener at en bevidstgørelse om livets realiteter kan styrke individer, således at alt for mange, der vælger at tage deres liv, ikke vælger den ultimative ikke-løsning. Bevidstgørelsen bør ske sammen med skolerne og uddannelsesinstitutionerne.
2011 bør også være det år, hvor opmærksomheden rettes mod reminiscenserne af kolonitidens skygger. Vi vil på baggrund af undersøgelsen om de juridisk faderløse, der bliver færdiggjort til juni, arbejde for at alle får lige rettigheder. Og med hensyn til ”Eksperimentet” hvor grønlandske børn er blevet bortadopteret og flyttet til Danmark i 50’erne og 60’erne, så vil vi også på baggrund af en igangværende kulegravning kræve, at staten erkender og undskylder for det skete.

Vi ser frem til den nye fiskerilov der vil blive fremsat i år. Vi anerkender behovet for at kunne tale om fiskeriet, som et ”dag til dag”-erhverv, men lige så nødvendigt er det at have en debat om mere langsigtede løsninger for fiskerierhvervet.
Inuit Ataqatigiit mener at landets naturgivne ressourcer er alles ejendom og det skal være grundlaget for fiskeriet. Fremtidens fiskeri skal være kendetegnet ved økonomisk selvbårenhed for alle aktører, en sund konkurrence, en højere bearbejdningsgrad af fiskene her i landet, et tidssvarende kvotesystem, bæredygtighed og en løbende tilpasning til omverdenens krav. Fiskeriloven er så væsentlig at alle bør slutte sig om loven.
Det er også nødvendigt med en diskussion af fangererhvervet. Fangererhvervet er ligesom andre erhverv understøttet af en række tilskud. Disse skal evalueres. Samtidigt må vi ikke glemme den samfundsmæssige gevinst ved fangererhvervet. Fangererhvervet vil fortsat have en stor betydning for fødevarerforsyningen og denne betydning skal øges mærkbart i de kommende år. Hver gang en forbruger køber grønlandske varer bidrager det positivt til samfundet. Tilskud gøres mindre nødvendige, det er bedre for klimaet at købe varer produceret tæt på forbrugeren og det er godt for handelsbalancen. For slet ikke at nævne vores sundhedstilstand.

Den Regionale Udviklingsstrategi er også et væsentligt tiltag, der sammen med de øvrige initiativer vil udvikle økonomisk selvbårenhed i samfundet. Vi er glade for den udvikling der sker i det frugtbare Sydgrønland. Landbrugserhvervet, der startede for mere 100 år siden med fåreholdererhvervet er ved at udvikle sig til et mere flerstrenget erhverv. Denne udvikling skaber importbegrænsende varer til glæde for hele samfundet. I samme åndedrag ser vi frem til udvikling i resten af Grønland. Uanset om man bor i Midt-, Nord-, Syd- eller Østgrønland skal der være fokus på økonomisk vækst til glæde for os alle. Den nødvendige økonomiske udvikling der stræber efter økonomisk selvbårenhed, skal ske i samarbejde med kommunerne, vi har et fælles ansvar.
Vi ønsker også et godt 2011 til kommunerne, bygdebestyrelserne, organisationerne, foreningerne, de frivillige kræfter og kulturarbejderne. Disse arbejder aktivt på at skabe grobund for demokratiet her i Grønland. Et Grønland det er rart at være barn i, et rart sted for alle. Et Grønland, hvor samhørighed og gensidig respekt er vores fælles værdier. Godt nytår.

Inuit Ataqatigiit ser frem til et år i fællesskabets og forandringens tegn

”Når forandringens vinde blæser er der nogle der bygger læhegn, andre bygger vindmøller.”

Med tak for alt i det forgangne år ønsker Inuit Ataqatigiit alle i det grønlandske samfund et godt nytår. Ved indgangen til det nye år er det vort oprigtige ønske at alle vil blive bibragt lykke samt et indbringende år.

Det forgangne år er på mange måder minderig og særlig speciel for det grønlandske samfund, og ikke mindst for Inuit Ataqatigiit.

Efter næsten 8 års forhandlinger via to Selvstyrekommissioner blev indførelsen af Selvstyre en realitet på vor nationaldag i 2009. Dermed blev også anerkendelsen af det grønlandske folk med rettigheder i henhold til folkeretten en realitet, samtidig med at vi nu endelig fik råde- og ejendomsretten til samtlige undergrundens ressourcer.

Siumut og Atassut er netop kommet med deres nytårsudtalelser som på hver deres måde er interessante. Atassut havde valgt at gå formanden for Naalakkersuisut i forkøbet og skrive deres kritikpunkter før de vidste hvad landets politiske ledelse havde af budskaber til befolkningen, mens Siumut har brugt deres linjer på at skrive om fællesskabet og medejerskabet af selvstyret. Sidstnævnte er vi naturligvis enige med. Medejerskabet og den folkelige forankring af reformer, herunder indførelsen af Selvstyret, kommunesammenlægningerne er af vital betydning såfremt disse skal lykkes.

Det er afgørende at vi viser mere end gode viljer. Vi skal også vise konkret handling. Det gælder for Inuit Ataqatigiit især i dette år, hvor vi får mulighed for at fremvise politiske resultater efter de processer vi har opstartet i det første halve år efter valget d. 2. juni 2009.

2009 blev nemlig det år hvor et valg til Inatsisartut fik et meget speciel udfald. Befolkningens mangeårige ønsker om forandring og et systemskifte blev endelig indfriet og implementeringsarbejdet med at give Selvstyret et reelt indhold er nu godt i gang med bl.a. Inuit Ataqatigiit’s aktive deltagelse.

Mens andre bygger læhegn imod vind og vejr er Inuit Ataqatigiit med gode samarbejdspartnere, ved at bygge vindmøller. Det gør vi fordi vi insisterer på at skabe et solidarisk, samarbejdende og stærkt Selvstyre. Vi tror viljefast på, at et Selvstyrende Grønland alene kan skabes gennem medindflydelse for alle og i den proces er der brug for alle de menneskelige ressourcer. Når vi står ansigt til ansigt overfor hinanden, ønsker vi mottoet fremsagt: ”Hvad kan gennem mit arbejde komme mit land og dens befolkning til bedst mulig gavn?”. Frem for at vi altid først skal udtale: ”Hvad kan mit land gøre for mig?”

Klimaaftalen som i oppositionens øjne kritiseres og står for skud og som Naalakkersuisut er nået til enighed om med Danmark er vi tilfredse med, da denne sikrer at der bliver taget højde for, at vi kan udnytte at vi nu mere end nogensinde har haft større muligheder for nå op på den erhvervsudvikling og vækst, som Danmark og landene omkring os har. Omvendt har vi naturligvis et stort ønske om at videreudvikle grønne teknologier, såsom udnyttelse af vandkraftpotentialerne og samtidig værne om vores miljø. IA skal ikke lægge skjul på at vi havde ønsket at verdenslederne ville nå til enighed om en mere bindende klimaaftale der sigter mod global retfærdighed og solidaritet.
Vi har nu hjemtaget ansvarsområdet for råstoffer som bliver én af de bærende søjler i Grønlands fremtidige økonomi. I den aktuelle urandebat i Grønland fremfører bl. a. Atassut at vi ikke bliver mætte af at se på fjeldene. hertil skal vi oplyse at IA fastholder standpunktet om at opretholde en nul-tolerance hvad angår uranudvinding. Inatsisartut har besluttet at der først skal laves tilbundsgående undersøgelser af hele området, førend der træffes nye beslutninger herom. Inddragelsen af befolkningen har i den forbindelse stor betydning og oplysningsarbejde er nødvendig hvis befolkningen skal have et kvalificeret grundlag med henblik på igangsætning af nye initiativer på råstofområdet.
Vi har sat gang i en kommunal- og regional reform, der skal sikre mindre bureaukrati og bedre sociale og sundhedsmæssige tilbud for vores borgere. Vi har nedsat en skatte- og velfærdskommission, så vi kan få rettet op på den skæve fordeling af goderne i samfundet og få bugt med uligheden og fattigdommen. Vi gør op med boligmanglen i Grønlands større byer og regioner.
Den regionale udviklingsplan, der opdeler landet i 6 regioner vil være fundamentet i en kortlægning af de konkrete forudsætninger i landets regioner.
Erhvervsmæssige forhold, uddannelsesforhold og kompetencer hos borgerne, infrastruktur, boligforhold osv. vil blive belyst. Når arbejdet er færdigt vil vi have et stærkt værktøj som beslutningstagere kan bruge til at træffe beslutninger for kommunerne, byerne og deres bygder. For vi tror på at alle regioner, byer som bygder har noget unikt at byde på og som vi må udvikle i samarbejde med folket.
Med henblik på at begrænse fødevareimporten og dermed også i hurtigere tempo at få optimeret og få sat turbo på vores økonomiske selvbårenhed, er der igangsat en målrettet og udviklingsorienteret indsats for at udnytte de forskellige regioners potentialer hvad levnedsmiddelproduktion angår og hvad naturen selv kan frembringe. Disse tiltag vil primært komme fangstudøverne, samt fiskerierhvervene til gavn, samt ikke mindst bygder og yderdistrikter. Vi har ambitioner om at sikre, at fangere og fiskere som en vigtig menneskelig ressource igen indgår i Grønlands selvforsyning af fødevarer. Dette arbejde er allerede igangsat og vil naturligvis fortsætte.

Disse tilsammen udviser et stort engagement og nytænkning for en bedre hverdag for befolkningen.

Vi skal altid selv forme vor fremtid med det grønlandske folks frihedstrang in mente. Det er hele meningen med Selvstyrets indførelse, men også mere til. Et Selvstyrende Grønland skal bygges op og virkeliggøres i solidaritetens ånd og sammenhold, hvor udnyttelsen af landets ressourcer hviler på princippet om bæredygtighed.

Spørgsmålet om vi får tacklet de udfordringer vil nok bedst kunne besvares af fremtidige generationer. Det er præcis den fremtidsøvelse, vi jævnligt må lave i vort politiske arbejde. Vi bør træffe fælles beslutninger i nutiden, som har rod i det ansvar vi har for fremtiden. Inuit Ataqatigiit håber på et år i samarbejdets ånd og indbyder alle partier til et samarbejde til befolkningens bedste.

Vi har viljen og visionerne til det. Disse vil vi sammen med hele befolkningen søge at realisere i 2010.

Dannelsen af Naalakkersuisut

Indsættelsestale af Landsstyreformand Kuupik Kleist, 12. juni 2009

Atuaruk / læs videre

Nytårsudtalelse 2009

Vi ønsker vore landsmænd et godt lykkebringende og udbytterigt nytår. Vi går forventningsfuld ind i nytåret 2009, hvor der historisk set kommer til at ske meget store samfundsmæssige reformer. Dette kræver for os alle et ansvar og samarbejde, at vi skal holde sammen og i fællesskab løfte landet økonomisk og politisk.

Nye tider

2009 bliver året, hvor der i alle politisk styrede organer sker forandringer. Vi ønsker tillykke til de nye fire kommuner og kommunalbestyrelser, som starter deres virke fra det nye år. Vi er ikke i tvivl om, at alle borgerne, samtidig med at have store forventninger og følelser for fornyet sammenhold, også vil deltage i gennemførelsen af reformerne. Alt nyt er spændende og giver lyst til deltagelse. Vi håber, at vore medborgere med denne følelse og mod, vil deltage i gennemførelsen, uanset om opgaven er nem eller vanskellig.

Der skal vælges nye bygdebestyrelser til foråret. Vi håber, at bygdebefolkningen vil deltage positivt i overgangen til de nye reformer. Og ikke mindst skal et nyt Landsting vælges i år. Den store mistillid mellem de ledende politikere og befolkningen må og skal løses. Det er absolut et af de største nytårsønsker, at der sker ændringer på den politiske arena.

Selvstyret, som bliver en ny politisk ordning mellem Danmark og Grønland vil også blive implementeret. Vi håber, at indførelsen af selvstyre ikke kun bliver festivitas. Implementeringen af de nye store opgaver kræver, at der hurtigst muligt igangsættes en grundig planlægning.
I forlængelse af anerkendelsen som folk er lovfæstelse af ejendomsretten til vore ressourcer en af de første arbejdsopgaver.

Vi er verdensborgere

Vi kan ikke længere gemme os i et hjørne af verdens nordligste områder, men som verdensborgere skal vi være åbne og ansvarlige overfor alle positive og negative påvirkninger. Det vil være et stigende krav i forbindelse indførelsen af selvstyret.
Vi har endnu ikke mærket den internationale finanskrises konsekvenser fuldt ud. Derfor er det en nødvendighed, at forberede os og debattere situationens alvor før det er forsent. Hvis de store selskaber bliver ramt økonomisk, kan man ikke komme udenom merudgifter for landskassen og dermed os alle i vort samfund, – det er ikke betryggende.

Vort samarbejdet med andre lande og det internationale samarbejde generelt må forstærkes mærkbart, da vi kun gennem internationalt samarbejde kan fremme vort lands økonomiske udvikling. Dertil har vi klare eksempler i vort fiskeri og fangst, udnyttelse af vore naturgivende ressourcer, turismen samt klimaændringerne.

Inuit Ataqatigiit i 30 år

Vi har fejret Inuit Ataqatigiits 30 års jubilæum i 2008. Året der gik, har været en fremgang for vort parti på mange områder. Derfor siger vi tak til vore medlemmer, støtter og ikke mindst velkommen til vore mange nye medlemmer med et godt nytår samt med håb om, at også 2009 vil betyde et stærkt samarbejde.

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl