Samtlige partier i Inatsisartut støtter Alta- slutdokumentet

 Samtlige partier i Inatsisartut støtter Alta- slutdokumentet

Tirsdag førstebehandlede Inatsisartut Sara Olsvigs, Inuit Ataqatigiit, forslag om at Grønland aktivt skal promovere slutdokumentet fra den store oprindelige folks konference, som blev holdt i den samiske by Alta i Norge i juni måned. Konferencen var oprindelige folks egen forberedende konference til FN’s Verdenskonference som afholdes i New York i september 2014.

Et samlet Inatsisartut støttede forslaget og viste, at et enigt Inatsisartut står bag dette vigtige dokument. Det i sig selv er et klart og stærkt budskab til omverdenen om, at Grønland fortsat er engageret i promoveringen af oprindelige folks rettigheder.

”Jeg er rigtig glad for, at samtlige partier i Inatsisartut støtter mit forslag om en særlig indsats fra Grønland i promoveringen af Alta-slutdokumentet. Jeg håber, at denne opbakning vil inspirere andre parlamenter og lande til officielt at meddele deres støtte til dokumentet. Det vigtige i arbejdet handler om, at dokumentets indhold bliver en integreret del af den kommende verdenskonference om oprindelige folk”, siger Sara Olsvig.

Alta-slutdokumentet indeholder de fire vigtigste emner oprindelige folk selv ønsker bliver de vigtigste emner under Verdenskonferencen. FN Verdenskonferencer er hovedsageligt konferencer for FN medlemslandene, men oprindelige folk fra hele verden har arbejdet aktivt for at sikre en stærk repræsentation under Verdenskonferencen fra alle de syv verdensdele oprindelige folk repræsenterer.

”Næste års Verdenskonference omhandler oprindelige folk. Derfor skal oprindelige folk også være repræsenterede ved konferencen. En stor del af arbejdet op mod Verdenskonferencen handler derfor om, at sikre, at oprindelige folk deltager fuldt ud i konferencen og at det er de emner oprindelige folk selv har valgt, der bliver de vigtigste emner ved konferencen”, siger Sara Olsvig.

Nogle af de vigtigste punkter i Alta-slutdokumentet omhandler en reel implementering af FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, at der regionalt og internationalt oprettes monitoreringsmekanismer i forhold til overholdelsen af oprindelige folk rettigheder.

For yderlige information kontakt:

Sara Olsvig: +299 52 68 58

IA den eneste opposition

5. november 2013

IA den eneste opposition

Inuit Ataqatigiit indledte den politiske sæson med at slå fast, at vi som opposition vil være skarpe og årvågne.

Men vi slog også fast, at vi ønskede et konstruktivt samarbejde om vores land. Det ændrer sig ikke ved at Demokraterne nu er en del af koalitionens bagland, og Inuit Ataqatigiit dermed er det eneste oppositionsparti i Inatsisartut.

Vi fortsætter vores konstruktive samarbejde med alle Inatsisartuts partier med udgangs-punkt i Inuit Ataqatigiits politik og ideologi. Vi er enige med Demokraternes formand i at en situation med blokpolitik ikke er ønskværdig for landet. Det ønsker Inuit Ataqatigiit heller ikke. Derfor vil vi fortsat søge indflydelse og samarbejde i alle de punkter hvor vi deler koalitionens politik, ligesom vi håber at koalitionen og dets bagland bestående af Partii Inuit og Demokraterne vilstøtte vores politik, såfremt det stemmer overens med deres holdninger.

Omvendt agter Inuit Ataqatigiit ikke at holde igen med kritik, hvis vi mener den er på sin plads. Eksempelvis er vi ikke trygge ved at udskiftningen af Naalakkersuisutmedlemmer sker kun 7 måneder efter valget. Der er brug for stabilitet i landets ledelse, og for at udtrykke vores utilfredshed med den uro rokaden har medført, valgte vi at stemme blankt under dagens afstemning. Det skal dog ikke afholde os fra at ønske de nye medlemmer af Naalakkersuisut tillykke med deres poster med håb om et godt fremtidigt samarbejde, ligesom vi ønsker Demokraterne tillykke med deres nye udvalgsposter.

For yderlige information kontakt:

Gruppeformand Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, mobil: 48 45 31

De diktatoriske træk bliver mere og mere synlige

Harald Bianco

29. oktober 2013

De diktatoriske træk bliver mere og mere synlige
Medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen er nu fremme med et forslag om helt at fjerne tilskuddet til The Inuit Circumpolar Council. En af debattørerne på Sermitsiaq online bemærker: “Siumut vil fjerne tilskuddet for at kunne sætte ICC ud af spillet fordi det er Siumut-skeptisk.” Man kan ikke udelukke, at der er noget om snakken!

Naalakkersuisut, bestående af Siumut og Atassut, nægtede at lytte til rigtig mange borgere, organisationer og knap halvdelen af medlemmerne i Inatsisartut ved ophævel-sen af nul-tolerancepolitikken over for uran. Allerede her kunne man tydeligt mærke diktaturet ånde én i nakken. Vi må konstatere, at aldrig før er demokratiet her i landet blevet misbrugt så tydeligt som tilfældet var. Menneskerettighederne blev groft over-trådt. Det er starten på en tid med et regulært diktatur.

Støt NGO-erne
Aldrig før er der brug for ICC her i landet nu, ICC spiller en stor rolle for Grønland i vort globale engagement, og med den nye uran-æra er vor position som en global partner endnu mere gunstigt stillet end før. Vi risikerer at ende i situationer, hvor vi kommer til at disponere forkert på grund af uranen hvis vi ikke bruger vores globale kort fornuftigt. Det er naturligvis oplagt, at vi skal gøre en politisk indsats for at forebygge sådanne situationer. Derfor kan vi ikke undvære store NGO-er som ICC i sådanne sammenhænge, fordi de kan være med til at forebygge dem. Og vi er i Inuit Ataqatigiit af den grund utvetydigt imod at man enten skærer ned på eller fjerner tilskuddet til ICC:

ICC er vort støtte
Inuit Circumpolar Council er også den eneste pan-Inuit organisation, vi kan samles om på tværs af landegrænserne. Det er den eneste organisation, hvor vi kan identificere os med hinanden i forhold til levevis, sprog og kultur. ICC spiller af den grund en yderst vigtig rolle for os. Det betyder også en del, at ICC er en organisation for oprindelige folk anerkendt af de Forenede Nationer og at den repræsenterer Inuit i de Forenede Nationer. På samme måde er organisationen med i Arktisk Råd som permanent deltager på vegne af Inuit. ICC er vort støtte i den arktiske region på såvel det materielle som på det psykiske plan.
Hvilken Siumut-skeptisk organisation bliver mon den næste, der skal ryddes af vejen?

Vi må fortsætte kampen
Som bekendt går det hver gang ilde, når et land har en diktatorisk styreform, og vort land tager nu det første skridt i den retning. Flere og flere diktaturlande i verden går over til demokrati. At vort land bevæger sig i den modsatte retning er en rigtig dårlig ting. Vi må som borgere gå sammen om at stoppe de mennesker, der er startet på det. Vi skal vide at bruge den evne, det grønlandske folk er stolt af at have, nemlig evnen til at hjælpe hinanden, i kampen mod folk med diktatoriske tendenser.

Kontakt:
Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit, medlem af Inatsisartut. Mobil: 54 78 31

Mindretallet har taleret

29. oktober 2013
Mindretallet har taleret
Af Naaja H. Nathanielsen og Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit

Det er med en stadigt voksende frustration at vi er vidne til arbejdsgangen i Inatsisartut og i Naalakkersuisut. Siden valget er vi gentagne gange blevet mere og mere negativt overrasket over den mangel på samarbejdsvilje koalitionen udviser.

Mangel på samarbejdsvilje
Og konsekvenserne er store. Hver dag vokser splittelsen i samfundet og hver dag bliver vores lands udfordringer sværere at håndtere. Vi må konstatere, at der ingen reel vilje er til samarbejde og den politiske tone overfor oppositionen minder fortsat om valgkampsretorik. Vi erkender at dette indlæg næppe vil forbedrer samarbejdsklimaet, men nogen bliver nødt til at sige fra. Vi opfordrer koalitionen til, at ændre sin indstilling.

Flertallet bestemmer
Naturligvis er det sådan at ”flertallet bestemmer”. Men fordi man er størst betyder det jo ikke at man ikke behøver andre. Andres mening kan bidrage med noget godt. Og man bliver ikke en svagere leder af at lytte til andre og imødekomme andre. Inuit Ataqatigiit har fra starten meldt ud at vores rolle som opposition vil være at holde et skarpt øje med den politiske udvikling, men også at skabe forlig og samarbejde hvor det er muligt. Og der er masser af områder hvor der kan skabes en bedre forståelse for hinandens synspunkter. Men desværre for grønlandsk politik er koalitionens holdning, at ”flertallet bestemmer” og signalet er klart: mindretallet skal ikke forvente at blive lyttet til, uanset om mindretallet er politikere eller borgere med en anden holdning end koalitionens.

Andre synspunkter ignoreres
NGO’er og borgere der udtrykker en anden holdning end koalitionens bliver ignoreret. Ved den store ”nej til uran” demonstration i Nuuk den 23. oktober mødte ikke en eneste politiker fra koalitionen op for at lytte og forklare deres synspunkt overfor demonstranterne. Koalitionens politikere havde dog tid til at gå i fakkeloptog nogle timer senere, sammen med ”ja-sigere”. Signalet er klart: vi er til for Jer der mener det samme som os.
Efter afstemningen om ophævelsen af nultolerancen festede en højstemt koalition, uden at ænse de mennesker omkring der stod med tårer i øjnene. Her forstærkede koalitionen signalet om at mindretallets holdning er uden betydning og at der ingen forståelse er for dette.

Partii Inuit blev sparket ud
Den tidligere koalitionspartner, Partii Inuit, blev sparket ud da de på et afgørende område havde en anden politisk holdning end Siumut. Denne politiske forskel var ingen hemmelighed, da Partii Inuit under valgkampen tog afstand til uranudvinding. Ud fra et strategisk synspunkt virker det utroligt naivt at kræve at et andet parti ændrer en grundholdning. Et sådant krav udstiller jo både det lille parti som svagt og det store parti som urimeligt. Ingen vinder på dette. Begge parter kommer ud af sådan en manøvre med ridser i lakken. I sidste ende blev Partii Inuit smidt ud. Endnu et tegn på at ”enten er man med os, eller også er man imod os – flertallet bestemmer”. Ingen plads til andre holdninger.

Det er ikke demokrati
Politikere der mener noget andet end koalitionen bliver skældt ud. Senest gik det meget offentligt ud over Partii Inuits Randi Broberg. Hun blev under sit ordførerindlæg om nultolerancen skældt ud af både Aleqa Hammond og Doris Jacobsen fordi Randi Broberg agtede at stemme nej – efter sin overbevisning.

Men en stribe andre oppositionspolitikere har oplevet det samme – både i Inatsisartuts sal, under udvalgsmøder og på de sociale medier. Igen og igen lyder det fra koalitionen: ”flertallet bestemmer og det skal mindretallet respektere”. Med andre ord forventes oppositionen at gå hjem og vente på næste valg i tavshed. Men det er da ikke demokrati. Der er jo NOGEN der har stemt på os der er de mindste – og de borgere skal vel også repræsenteres?

Dette er en nyudvikling i grønlandsk politik. Der er tydelig tendens til at vi bevæger os ind i en periode med blokpolitik, hvor to store blokke står overfor hinanden – uden at kunne samarbejde. Denne situation er absolut ikke ønskværdig for nogen.

Magt og ledelse handler om retten til at sætte kursen
Det er et grundlæggende vilkår i politik at der er modstridende holdninger. Og det er et grundlæggende vilkår at der altid vil være et flertal og et mindretal. Sådan er det. Men det burde ikke være et grundlæggende vilkår at kræve tavshed fra oppositionen med henvisning til deres mindretal. Magt og ledelse handler ikke om retten til at dominere. Magt og ledelse handler om retten til at sætte kursen – og denne kurs kan jo sagtens indebære dialog, kompromisser og anerkendelse af andre.

Kontakt:
Naaja H. Nathanielsen, mobil 54 89 81
Harald Bianco, mobil: 54 78 31

IA – Demokraterne: Anmoder om en teknisk gennemgang

Pressemeddelselse – 22. oktober 2013

Inuit Ataqatigiits og Demokraternes partigrupper i Inatsisartut:

Anmoder om en teknisk gennemgang af medlemmet for Naalakkersuisut for råstoffer samt Naalakkersuisutformanden af følgende rapporter:

”Rapport om uran udvinding og eksport.” Der er udarbejdet af en interministeriel arbejdsgruppe nedsat af den danske regering til at belyse konsekvenserne af ophævelsen af nultolerance-politikken.

Og ”Rapport om forhold vedrørende ophævelse af nultolerancepolitikken”

Denne tekniske gennemgang af rapporterne, vedrører pkt. 106, hvorfor gennemgangen må finde sted før 2. behandlingen af samme punkt.

Arrangementet kan arrangeres med inspiration fra Udenrigsministeriets tekniske gennemgang af rapporterne til 3 udvalg i Folketinget.

Ik. In. / Mvh.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Jens B. Frederiksen, Demokraatit

Kuupik V. Kleist deltager i forberedende møder i Washington og efterfølgende i FN’s 68. generalforsamling i New York

Kuupik Vandersee Kleist deltager i forberedende møder i Washington og efterfølgende i FN’s 68. generalforsamling i New York

Medlem af Inatsisartut Kuupik Vandersee Kleist er rejst til Washington, hvor han i øjeblikket deltager i forberedende møder til FN’s 68. generalforsamling.

I går blev han briefet i Pentagon om det aktuelle amerikanske militærsamarbejde i de arktiske områder. Derudover deltog han i møder med en række tænketanke og folk med tilknytning til regeringen i Washington om USA’s indsats indenfor det arktiske område i de kommende år.

I dag er en rundvisning i Kongressen på programmet, efterfulgt af et eftermiddagsmøde i Verdensbanken og endnu et møde i U.S. Department of State vedrørende situationen i Iran og eventuelle økonomiske sanktioner. Derudover forventes en del briefinger om situationen i USA vedrørende landets aktuelle budgetproblemer.

Fra søndag rejser Kuupik Vandersee Kleist til New York for at deltage i FN’s generalforsamling. Her vil han fokusere særligt på Arktis og oprindelige folk.

Grønland deltager som en del af det Danske Rigsfællesskab i FN’s generalforsamling. Inatsisartut er i år alene repræsenteret ved Kuupik Vandersee Kleist.

For yderligere oplysninger kan medlem af Inatsisartut Kuupik Vandersee Kleist kontaktes på mobil +299 54 78 58.

Vi er forpligtet af loven til at tale sandt

Fredag den 25. oktober 2013

Vi er forpligtet af loven til at tale sandt

af Agathe Fontain, IAs gruppeformand i Inatsisartut

Lad os for en stund glemme hvad vi hver især mener om uranbrydning. For i går tilsidesatte koalitionen loven, for at frede et medlem af Naalakkersuisut. Og denne skandale bør ikke drukne i diskussionen om uran.

Urigtige eller vildledende oplysninger

Inatsisartutlov om Naalakkersuisutmedlemmers ansvarlighed nr. 6 af 13. maj 1993 om Naalakkersuisuts ansvarlighed er befriende klar. I § 6 står der klart og tydeligt:

Et medlem af Naalakkersuisut idømmes en foranstaltning jf. § 10, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler medlemmet i henhold til Inatsisartutloven om Inatsisartut og Naalakkersuisut eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l, finder tilsvarende anvendelse, såfremt et medlem af Naalakkersuisut giver Inatsisartut urigtige eller vildledende oplysninger eller under Inatsisartuts behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Inatsisartuts bedømmelse af sagen.

Enhver der bliver valgt ind i Inatsisartut eller udpeget til Naalakkersuisut kender denne lov. Vi får den alle udleveret og gennemgået. Der er derfor ingen som helst undskyldning for ikke at kende loven.

Naalakkersuisoq for råstoffer har vildledt befolkningen

Det er ikke en løs påstand fra vores side, at Naalakkersuisoq for råstoffer har vildledt befolkningen. Det er fakta. Naalakkersuisoq for Råstoffer har gentagne gange i forskellige medier vildledt befolkningen om konsekvensen af en ophævelse af nultolerancen.

I såvel KNR TV som på internettet har Naalakkersuisoq for Råstoffer således påstået, at der alene skal tages stilling til brydning af uran som biprodukt. Dette er direkte forkert og når denne fejlagtige udmelding er foregået over flere uger og flere steder må det betragtes som et bevidst forsøg på at vildlede. Naalakkersuisoq for Råstoffer har jo fået adskillige muligheder for at rette sin fejl, både af journalister og i et § 37 spørgsmål (nr. 207) dateret den 17. oktober, uden at det er sket.

Afstemningstemaet

Tværtimod fastholdt og gentog Naalakkersuisoq for Råstoffer sin bevidste vildledning fra talerstolen i forbindelse med debatten under punkt 88 den 17. oktober 2013. Dette skete i en ordveksling mellem Inatsisartutmedlem Sara Olsvig og Naalakkersuisoq for Råstoffer klokken 16:27. I ordvekslingen fastholder Naalakkersuisoq, at beslutningsforslaget om at ophæve nultolerancen alene handler om tilladelse til brydning af uran som biprodukt. Dette er som sagt direkte misvisende og denne fejl er også påpeget af Inatsisartuts Råstofudvalg. Der står i deres betænkning om ophævelsen af nultolerancen: “Afstemningstemaet indeholder ikke noget om, at uran eller andre radioaktive mineraler alene må udvindes som et biprodukt”.

Talerstol benyttes til bevidst vildledelse af befolkningen

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at Inatsisartuts talerstol benyttes til bevidst vildledelse af befolkningen. Det skader Inatsisartuts og Naalakkersuisuts troværdighed og det skaber generel mistillid til den politiske ledelse i befolkningen. Derfor krævede vi sammen med Demokraterne at Naalakkersuisoq for Råstoffer tog sin afsked. Vi mener ikke der er nogen som helst tvivl om, at han har forbrudt sig imod § 6, stk. 2 i denne sag. Når man har et dygtigt embedsværk bag sig kan man ikke i flere uger misforstå sit eget beslutningsforslag og gentagne gange udtale sig forkert om det, uden at man bliver rettet. Derfor må vi antage, at Naalakkersuisoq for Råstoffer hele tiden har været bevidst om, at afstemningen ikke handler om at udvinde uran som biprodukt. Det er et bevidst forsøg på at underspille betydningen af forslaget. I stedet for at forsvare sit synspunkt og sin holdning, valgte han at udtale sig misvisende.

Uhørt at koalitionen vælger at ignorere mindetallets mistillidsvotum

Det er ganske uhørt at koalitionen vælger at ignorere mindetallets mistillidsvotum, endda uden at begrunde det. Grunden til at koalitionen ikke begrunder sit forsvar af Naalakkersuisoq for råstoffer er selvfølgeligt, at der ingen gyldig grund er. Fakta taler for sig selv. Men en sand leder burde beskytte Inatsisartuts og Naalakkersuisuts troværdighed og gode omdømme og på den baggrund have fyret ministeren. Man bærer et særligt ansvar som minister og det viste Naalakkersuisut at de ikke anerkender og ikke lever op til.

Vi finder dette uacceptabelt

Pressemeddelelse: Nu må Naalakkersuisut basere sig på sandheder

PRESSEMEDDELELSE

23. oktober 2013

Nu må Naalakkersuisut basere sig på sandheder

 

Under førstebehandlingen af punkt 106 om ophævelse af nul-tolerancen over for uran og andre radioaktive mineraler, påstod formanden for Naalakkersuisut, at Inuit Ataqatigiit og det tidligere Naalakkersuisut allerede under forrige valgperiode havde ophævet nul-tolerancen. Formanden for Naalakkersuisut påstod, at da Greenland Minerals and Energy A/S i 2010 fik en dispensation til fortsat at efterforske forekomsterne på Kuannersuit var det det samme som at ophæve nul-tolerancen.

Inuit Ataqatigiit anmodede derefter Naalakkersuisut om at lægge alle papirerne i forbindelse med GME’s dispensation frem. I dag er Naalakkersuisut så fremkommet med en redegørelse, og som det ganske rigtigt er, så konstaterer Naalakkersuisut, at den efterforskningstilladelse som blev givet i 2010 var en forlængelse af den der allerede var givet i 2005.

Naalakkersuisut konstaterer også i redegørelsen, at ”der var behov for en nærmere præcisering af rammerne for, hvad der var tilladte undersøgelser inden for rammerne af Standardvilkårene for efterforskningstilladelser”, ligesom Naalakkersuisut konstaterer, at de standardvilkår der blev præciseret i 2010 ”ikke giver ret til at få meddelt tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer”.

Der var dermed ikke tale om, at nul-tolerancen blev ophævet i 2010, som Naalakkersuisut gentagne gange har påstået. Naalakkersuisut slutter sin redegørelse med at slå fast, at tillægget fastslår, ”at Naalakkersuisut har ret til at nægte at give en tilladelse til en udnyttelse til en udnyttelsestilladelse. En sådan nægtelse kan gives med hvilken som helst begrundelse, herunder politiske hensyn. Selskabet erklærede sig indforstået hermed”.

Fra Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, hvad der er op og ned på den sag. Derimod var Naalakkersuisoq for Råstoffer under spørgetimen i Inatsisartut i dag ikke klar i sine svar om forholdene omkring efterforskningen på Kvanefjeldet. Naalakkersuisoq for Råstoffer kunne for eksempel ikke svare klart på, om selskabet har sendt årlige redegørelser, som standardvilkårene ellers tilsiger selskabet.

GME fik første gang efterforskningstilladelse i 2005. Dengang havde Grønland også en nul-tolerance over for efterforskning og brydning af radioaktive mineraler. Alligevel blev der dengang efterforsket løs, ligesom mange mængder materiale blev ført ud af landet i forbindelse med denne efterforskning. Materialet indeholdt selvfølgelig også uran. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit ikke i tvivl om.

Derfor var det i 2010 af stor vigtighed, at Standardvilkårene blev præciseret. Hvis ikke de var blevet præciseret ville selskabet have kunnet fortsætte med at tage prøver indeholdende radioaktive mineraler ud af landet, uden at mængden og indholdet blev registreret.

Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at Naalakkersuisut har imødekommet vores anmod-ning om en redegørelse om forløbet. Vi kræver, at der fra nu af tales sandt fra Naalakkersuisuts side. Det er uværdigt for en så vigtig sag, at Naalakkersuisut baserer sig på usandheder og forsøg på spin.

Kontakt: Sara Olsvig, mobil: 52 68 58

 

Link til PDF-fil om tillæg om  standardvilkårene september 2010

http://ia.gl/bcknd/wp-content/uploads/Redegørelse-om-tillæg-til-standardvilkårene-DK.pdf

Oplysningskampagne og folkeafstemning, tak

22. oktober 2013

Demokraatit og Inuit Ataqatigiit:

Oplysningskampagne og folkeafstemning, tak

Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er bestemt ikke enige om, hvorvidt nultolerancen over for radioaktive stoffer skal ophæves eller ej. Men vi er enige om, at det vigtigste må være, at befolkningen bliver inddraget og hørt. Dette er endnu ikke sket. Derfor foreslår vi samlet, at der skal igangsættes en intensiv oplysningskampagne efterfulgt af en landsdækkende folkeafstemning.

Det har været pinagtigt og forfærdende at overvære den hidtidige proces i spørgsmålet om ophævelsen af nultolerancen over for radioaktive stoffer.

For det første har koalitionspartierne valgt at haste beslutningen igennem uden det mindste forsøg på at søge kompromis i Inatsisartut og uden at høre borgerne. Vi afviser argumentet om at borgerne er blevet hørt ved valget i marts og at emnet har været debatteret de sidste mange år. Der har aldrig været gennemført en informationskampagne der har handlet om at ophæve nultolerancen og at kalde 4 år gammelt materiale der alene ligger på engelsk og på internettet for borgeroplysning er efter vores mening direkte hånligt.

At koalitionspartierne forsøgte at omgå de normale procedurer i Inatsisartut ved at undgå udvalgsbehandling rystede os. Beslutningen om at ophæve nultolerancen er historisk og fordi der ikke er enighed i Inatsisartut bør der laves en betænkning der belyser konsekvenserne af forslaget. I den forbindelse var det direkte komisk, at Siumut holdt en ordførertale på vegne af Partii Inuit, som sidstnævntes eneste medlem af Inatsisartut var lodret uenig i. Det er uklart for os hvorfor koalitionen alligevel valgte at sende forslaget i udvalg. For koalitionspartierne har ikke vist den mindste interesse for reelt at behandle punktet i udvalgsarbejdet. Og vores forsøg på at opnå den samme viden som de danske folketingsmedlemmer har fået om kommende uranbrydning og eksport fra vores land er blevet afvist af såvel koalitionspartierne som Naalakkersuisut selv. At danske politikere i denne sag er bedre informeret end os er meget provokerende.

Den konstante afvisning af mere viden og oplysning bliver direkte uforståelig når man har fulgt med i debatten om uran. For det fremstår med al tydelighed at det er de færreste i koalitionen, der har den fjerneste anelse om, hvad det egentlig er, at der skal stemmes om den 24. oktober.  Ikke engang Naalakkersuisoq for Råstoffer har forstået sit eget forslag. Det er først under samrådet med råstofudvalget afholdt den 20. oktober at han endeligt erkender at forslaget ikke handler om at bryde uran som biprodukt. Denne erkendelse kommer 4 dage før afstemningen og er begravet i betænkningens bilag. Det er ikke godt nok.

Vi skal derfor kort og kontant forklare, hvad der skal stemmes om, så alle kan forstå det. Et JA betyder, at alle radioaktive stoffer herunder uran kan brydes og eksporteres. Et NEJ betyder, at nultolerancen bliver opretholdt. Længere er den sådan set ikke.

Demokraterne og Inuit Ataqatigiit er også forfærdede over koalitionspartiernes vedholdende løgn om at nultolerancen allerede er ophævet af det tidligere Naalakkersuisut. I dag, tirsdag den 22. oktober 2013, er der politisk enighed om at brydning og eksport af radioaktive mineraler er forbudt. Denne politiske nultolerance har været praktiseret siden 1988. Det er grunden til at der til dato ikke er udstedt en eneste udnyttelicens til brydning af uran og det er grunden til at Naalakkersuisut nu ønsker at Inatsisartut ændrer denne holdning.

Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ser meget forskelligt på ophævelse af nultolerancen og har ikke kunne opnå enighed om dette emne i sidste valgperiode. Hvis nultolerancen var ophævet ville Demokraterne have jublet og ikke haft behov for at gå stille med dette emne i 3 år! Det er fair nok at den nuværende koalition ønsker at tillade brydning og eksport af uran. Men vi må forvente at koalitionen som minimum påtager sig ansvaret for denne beslutning og ikke tørrer den af på den tidligere koalition.

Vi har derfor et enkelt spørgsmål til samtlige medlemmer af koalitionspartierne, som vi håber, at I vil besvare: Hvordan i alverden kan I tro, at befolkningen er tilstrækkeligt oplyst om emnet, når I som folkevalgte politikere ikke engang er klar over, hvad afstemningen handler om, og hvilke konsekvenser den vil få?

Det er i korte træk baggrunden for, at Demokraterne og Inuit Ataqatigiit har fremsat et ændringsforslag, der i al sin enkelthed går ud på, at der skal afholdes en landsdækkende folkeafstemning om ophævelsen af nultolerancen, og at der forud for denne skal gennemføres en massiv oplysningskampagne med baggrund i uvildige rapporter og informationer og med deltagelse af uafhængige eksperter.

Til slut vil vi minde medlemmerne af Inatsisartut om, at dette er en principbeslutning og hvert enkelt medlem er derfor forpligtet til at stemme efter sin egen overbevisning. Uanset partifarve. Tag stilling og stå ved din holdning.

Det skyldes vi både os selv og befolkningen.

På vegne af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne,

Med venlig hilsen

Jens B. Frederiksen og Kuupik V. Kleist
demo_IA_logo

Umodent demokrati

Umodent demokrati

Gårsdagens debat om nultolerance i Inatsisartut udstillede koalitionens politiske misforståelse af ordet demokrati.

Koalitionen har stædigt fastholdt, at beslutningen om at ophæve nultolerancen alene skal træffes i Inatsisartut. Stor var derfor vores overraskelse over, da koalitionen under gårsdagens møde i deres ordførerindlæg ikke ønskede forslaget behandlet i udvalg. Man kan kun tolke dette som en klar afvisning af andre holdninger end sin egen.

Naalakkersuisuts forslag om ophævelse af nul-tolerancen vil i sin nuværende form tillade uranudvinding uden en ændring af vores råstoflov og give Naalakkersuisut bemyndigelse til at uddele udvindingslicenser på egen hånd. En udvalgsbehandling vil give Inatsisartut mulighed for at ændre på dette beslutningsforslag ogkomme med en betænkning. I denne betænkningkan man komme med forskellige konsekvenser af forslaget, sådan at alle medlemmer af Inatsisartut er klar over konsekvenserne af deres stemme. Og man vil give mindretallet mulighed for at fremkomme med deres holdning. Endeligt vil betænkningen være et historisk materiale somfremtidige Inatsisartut vil kunne anvende.

Alt dette prøvede Naalakkersuisutpartierne at undgå ved ikke at ville sende forslaget i udvalgsbehandling.

Inuit Ataqatigiit konstaterer, at koalitionen er bange for en åben politisk debat. Koalitionen ønsker kun at forholde sig, til sin egen version af virkeligheden. Inuit Ataqatigiit konstaterer dermed, at landet ledes af et flertal med en meget lille demokratiforståelse. Man har først afvist, at sende de forskellige rapporter til høring i offentligheden. Og herefter afviser man blankt at høre sine politiske modstandere.

Inuit Ataqatigiit vil i udvalgsbehandlingen kræve, at beslutningsforslaget sendes i høring inden andenbehandlingen.

Medlemmer af Inatsisartut fra Inuit Ataqatigiit

Sara Olsvig, mobil: 52 68 58
Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81

Naalakkersuisut tilsidesætter parlamentarismen

Sara Olsvig

Naalakkersuisut tilsidesætter parlamentarismen

De nye oplysninger om et kommende samarbejde med USA om uran og offentliggørelsen af den længe ventede uranrapport har endnu engang vist, at Naalakkersuisut ikke har forstået sammenhængen mellem regeringsrollen og parlamentet.

USPU ikke informeret om USA samarbejde

I Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg er vi på intet tidspunkt blevet informeret eller hørt om det kommende samarbejde med USA om uran. Som parlamentets fagudvalg på udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender burde Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender have informeret os om denne beslutning eller have hørt udvalget om vores holdning hertil.

Naalakkersuisut har selv udtrykt ønske om, at Grønland i højere grad selv skal varetage de udenrigspolitiske aspekter af eventuel uran-udvinding og eksport. Det kræver, at Naalakkersuisut i det mindste åbner op for det ansvarlige fagudvalg i Inatsisartut og holder op med at tilsidesætte os parlamentarikere i denne proces. Alt andet er uansvarligt og en magtfordrejning.

 Uranrapport underprioriteret

Offentliggørelsen af den nye uranrapport fra den dansk-grønlandske uranarbejdsgruppe er endnu et eksempel på, at Naalakkersuisut forsømmer parlamentarismen. I Folketinget præsenterede den danske regering rapporten for Udenrigspolitisk Nævn allerede i sidste uge og selv Folketingets Forsvarsudvalg får en teknisk gennemgang af den 185 sider lange rapport.

Alt Naalakkersuisut har kunnet strække sig til var at invitere Udenrigs- og sikkerheds-politisk udvalg og Råstofudvalget til præsentationen af rapporten for pressen mandag morgen. En præsentation som i øvrigt bar præg af, at Naalakkersuisoq for Råstoffer ikke selv havde sat sig ind i rapportens indhold og ikke kunne sige andet, end at rapporten efter hans mening ikke var vigtig i forhold til den forestående beslutning om nul-tolerancen.

Er den nye rapport spildt arbejde?

Uranrapporten har været længe undervejs, og er da også underskrevet af Naalakkersui-sut sammen med den danske regering. Derfor er det højst besynderligt, at Naalakkersui-soq for Råstoffer i den grad undertoner vigtigheden af rapporten. Rapporten er et helt centralt dokument i denne beslutningsproces og Naalakkersuisuts henvisning til de foregående års såkaldte oplysningsmaterialer om uran er i det samlede billede kun halve op-lysninger. Hvorfor skulle der ellers nedsættes en stor arbejdsgruppe til at belyse alle de emner der gennemgås i rapporten? Er det så spildt arbejde?

Parlamentet skal vide hvad der tages beslutning om

Som parlament er det vores ansvar, at vide hvad Grønland går ind til. Det er vores ansvar at tage beslutninger på et oplyst grundlag. Det er os 31 medlemmer som den 24. oktober skal trykke på stemmeknapperne om et ja eller nej til ophævelse af nul-tolerancen.

Naalakkersuisut tromler i forvejen en beslutning igennem uden inddragelse af befolkning-en og det er absolut ikke klædeligt, at Naalakkersuisut oven i det tilsidesætter parlamentarismen. Vi lever i et moderne demokrati, hvor det er parlamentet som er øverste myndighed. Naalakkersuisut har nu bevæget sig ud på en glidebane, hvor enevælde og magt-arrogance hindrer en åben og demokratisk proces.

Naalakkersuisut må rette op på denne magtfordrejning og forstå, at det er parlamentet og folket som er deres arbejdsgivere. Naalakkersuisuts tilsidesættelse af parlamentet af-slører en umodenhed i måden at føre regering på.

Sara Olsvig,
Medlem af Inatsisartut
Inuit Ataqatigiit.
Mobil: 52 68 58

Skuffende svar fra den danske finansminister

Inuit Ataqatigiit: Skuffende svar fra den danske finansminister

04.10.13

I denne uge modtog Inuit Ataqatigiit et svar på brevet til den danske finansminister og statsminister som partiets folketingsmedlem Sara Olsvig og formand Kuupik V. Kleist i fællesskab skrev som en reaktion på det danske forslag til finanslov for 2014. Reaktionen fra IA er klar: Det er et skuffende svar, men på ét område er der måske en løsning på vej

Johan Lund Olsen som under Sara Olsvigs orlovsperiode er IA’s mand i Tinget siger: “Vi har drøftet brevet fra finansminister Bjarne Corydon (S), og må konstatere at der hverken er megen vilje til konkret løsning, eller vilje til som udgangspunkt, at tage en dialog om de punkter vi har efterlyst et løft på. Det synes jeg er trist”.

Inuit Ataqatigiit har i brevet til finansministeren og statsministeren dateret den 6. September, påpeget en række områder med relevans for Grønland, som partiet mener trænger til en generel forbedring. Det er retsvæsenet, kriminalforsorgen, de sociale projekter for udsatte grønlændere i Danmark, University of the Arctic, og endelig forsvaret og suverænitetshævdelse. Alle områder er dansk ansvar og IA har igennem en årrække arbejdet ihærdigt på at give det nødvendigt løft.

Sara Olsvig: “Jeg kan kun sige, at den danske regering bør gøre det bedre, og jeg havde som minimum forventet en konkret dialog. Nu vil vi internt i partiet snakke om det videre forløb i forbindelse med arbejdet med den danske finanslov”.

Johan Lund Olsen fortæller, at der måske er et område, hvor partiet endelig kan høste resultater af den ihærdige indsats:

“Finansministeren skriver at regeringen vil afsøge mulighederne for at finde fast finansiering til de sociale projekter som et særskilt initiativ, og hvis det vitterligt lykkes, er det dog et skridt på vejen. Og vi følger naturligvis også fortsat den del af arbejdet tæt”, slutter Johan Lund Olsen.

Inuit Ataqatigiit har stillet en række spørgsmål direkte til finanslovsforslaget, de findes i linket her:  www.iafolketinget.dk

Folketingets åbningsdebat – Johan Lund Olsen

Folketingets åbningsdebat, torsdag den 3. oktober 2013

Ordførerindlæg; Inuit Ataqatigiit

Johan Lund Olsen

Hastværk, lastværk og langsommelighed

På denne specielle dag vil jeg sige noget om et ordsprog som jeg mener det danske folk kender alt for godt til og også sige noget om træghed i systemenerne. Jeg agter at fortælle, at hastværk er lastværk og at langsommelighed er langsommelighed.

Grønland og det grønlandske folk gennemlever i disse år en spændende, men også en modsætningsfuld udvikling. Fremtiden skal formes og Grønland skal stå på egne ben. Grønland er et stort land med mange forskellige problemer, livsmønstre og traditioner og er samtidigt rig på ressourcer og geopolitisk interessant for mange lande. Stor efterforskningsaktivitet efter hårde mineraler, olie- og gas samt ikke mindst stor-magternes store interesse for de såkaldte strategiske mineraler gør det oplagt at reflektere lidt over hvem der egentlig bryder sig om Grønland og hvorfor.

 Væsentlige områder som bl.a. den udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence sorterer fortsat under dansk beslutningskompetence, selvom Grønland har opnået Selvstyre. Alle forhold vedrørende Grønlands forsvars- og sikkerhedspolitik styres indtil videre fortsat af Danmark. Grønland selv har ingen formel rolle i dette samarbejde. Det siger Selvstyreloven – men også Grundloven!

På land og i havet ud for Grønland findes nogle af verdens største forekomster af olie- og naturgas og der er stor efterforskningsaktivitet. Det gælder ikke mindst de farlige mineraler på land, herunder det højst aktuelle uran.

Men det betyder samtidig, at nogle i Grønland meget let og måske endda for nemt lader sig friste af HASTVÆRK og muligheden for hurtigt tjente penge og ussel mammon. På bekostning af omtanke, demokrati, reel borgerinddragelse og en bæredygtigt udvikling af Grønland i alle henseender.

Lad det være sagt med det samme, at Inuit Ataqatigiit ønsker et bæredygtigt samfund i udvikling, hvor brugen af levende og ikke-levende ressourcer, innovation, kulturel og social integritet og økonomisk udvikling går hånd i hånd.

Men vi ønsker også at udvikle en flerstrenget erhvervsstruktur, inklusive minedrift. Ved udvikling af nye erhverv, ønsker Inuit Ataqatigiit en helhedsorienteret tilgang, hvor hele landet inddrages i beslutningsprocessen og hvor de enkelte projekter vurderes i forhold til deres påvirkning af samfundet som helhed. Alle byer og bygder skal inddrages i udviklingen. Landbrug og husdyravl skal sammen med fangst og fiskeri fortsat udvikles med øje for Grønlands selvforsyning og eksport af gode kvalitetsfødevarer, fordi klimaforandringerne nu giver os mulighed for det.

Men Grønland skal fortsat være og være kendt som et miljøbevidst land med et transparent, åbent og pålideligt politisk system.

Her er det så at min fortælling om at ”hastværk som bekendt er lastværk” – kommer ind i billedet:

Som bekendt var der valg til det grønlandske parlament; INATSISARTUT tidligere på året og vi har nu fået en ny regering; Naalakkersuit bestående af 3 partier: Siumut, Atassut og Partii Inuit – som nu – i et for hastigt tempo, ønsker at åbne op for uranefterforskning og uranminedrift med henblik på uraneksport til såkaldte ”fredelige” formål, dvs. til bl.a. atomkraftværker rundt omkring i verden.

Det betyder med andre ord et stort stort kursskifte i mangeårigt dansk-grønlandsk enighed om og dermed en fælles beslutning om NEJ TAK TIL URANPRODUKTION! – URANI? NAAMIK på dansk og grønlandsk territorium. Et opgør med en fællesbeslutning fra 1988 om den såkaldte nultolerance overfor uranudvinding- og eksport – med dens indbyggede sammenhæng med stor dansk afvisning af ATOMKRAFT. Hvad nu i dag?

Desværre insisterer den nye grønlandske regering på uranudvinding og uraneksport og det kan ikke gå hurtigt nok. Processen starter d. 8. oktober i det grønlandske parlament med 24. oktober som sidste dead-line. Naalakkersuisut planlægger derudover en lokal folkeafstemning i Narsaq omkring uranudvinding ved Kuannersuit/Kvanefjeldet. Konsekvenserne af en sådan politik er uoverskuelige.

Som land er vi bedst tjent med en samlet politik for hele landet – uanset hvad den måtte blive. Inuit Ataqatigiit vil derfor igen opfordre til, at en evt. folkeafstemning skal gælde for hele landet.

Det er den omvendte verden. Vi kender ikke konsekvenserne af ophævelse af nultolerance princippet og forslaget om at ophæve dette princip bryder med alle demokratiske principper og indtil videre ved vi ikke hvad der overhovedet skal stemmes om.

Nu vil den grønlandske regering så have Inatsisartut til at tage stilling til en politik, hvor vi ikke kender konsekvenserne. Først bagefter skal man undersøge hvad der sker hvis vi ophæver nultolerancen. Vi aner ikke, hvad denne beslutning betyder for sundhed og miljø, og vi kender ikke, hvilke krav vi skal opfylde i henhold til de internationale aftaler, der er indgået af Danmark på vegne af Rigsfællesskabet. Det vi ved i dag er, at der f.eks. skal etableres omfattende kontrolforanstaltninger, som koster mange penge. Vi har heller ikke fået afklaret med Danmark om, hvem der bestemmer om vi må eksportere uran.

Det er den ene side af sagen.

Den anden side af sagen er argumentet om, at vi skal skabe en ny udvikling, og vi skal være mineland og så videre. Men hvorfor skal vi så ikke bruge energien på de mange mineraler, som vi kan bryde, uden at der kommer radioaktive råstoffer med op? Der er flere projekter at arbejde med. Så der er slet ikke nogen grund til, at vi løber denne risiko.

For vi ved alle, at de radioaktive råstoffer er farlige. Ingen kommuner i Danmark vil modtage det radioaktive malm fra 70’ernes Kuannersuit, som stadig ligger på Risø. Der er heller ikke nogen kommuner i Grønland, som har tilbudt at tage imod det. Og nu skal vi åbne op og bryde flere tusinde tons uranholdigt malm om året, bare i Narsaq.

Hvis der endelig skal være en folkeafsteming i Grønland, så skal det være en folkeafstemning om ophævelse af nultolerance-politikken, og det skal være en landsdækkende folkeafstemning på et oplyst grundlag. Vi skal ikke have små lokale folkeafstemninger om konkrete projekter. Tænk hvis man siger nej i Narsaq til minen i Kuannersuit men ja til et lignende projekt med et radioaktivt mineral i Uummannaq.

Og nu til historien om langsommelighed:

Det danske forslag til finansloven for 2014 er desværre – set med grønlandske øjne – bedrøvende læsning. Bedrøvende, trist og præget af langsommelighed, trods kendte og jeg må sige meget kendte problem-stillinger som har været præsenteret for regeringen af Inuit Ataqatigiit meget tidligt i forløbet.

Gennem de seneste år har Inuit Ataqatigiit haft fokus på en lang række sager, herunder særligt det grønlandske retsvæsen og kriminalforsorgen, socialt udsatte grønlændere i Danmark, det arktiske universi-tetssamarbejde ”University of the Arctic” og forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland.

Det har ført til møder med ressortministre, og selvom vi er glade for, at der generelt er en god dialog så er vi kede af, gang på gang, at konstatere, at det skorter på viljen til også at lade det afspejle i den danske finanslov.

Da vi kan konstatere, at det nye forlag til finanslov for 2014 heller ikke denne gang afspejler forbedringer på nævnte områder, har Inuit Ataqatigiit derfor set sig nødsaget til at skrive et fællesbrev til Statsministeren og Finansministeren den 6. september og deri meddele, at Inuit Ataqatigiit på det foreliggende grundlag ikke kan støtte op om regeringens forslag til finansloven for 2014.

I går den 2. oktober fik vi så endelig et svar.

Vi er glade for, at regeringen har svaret positivt på vores anmodning om, at der sikres midler til de sociale projekter for udsatte grønlændere i Danmark. Vi har i en lang årrække kæmpet for, at sikre disse midler fast på finansloven.

Vi er også glade for, at regeringen, ligesom os, ser en række udfordringer på nogle af de sagsområder som fortsat er under dansk ansvar. Det gælder blandt andet forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland, og retsvæsnet og kriminalforsorgen.

Fra Inuit Ataqatigiit er vi dog ikke i tvivl om, at hvis den danske regering og dette Folketing reelt gik ind og kærede sig politisk om det grønlandske retsvæsen og kriminalforsorgen i Grønland, så ville virkeligheden se anderledes ud. Retsvæsnet og kriminalforsorgen halter, og der er brug for politisk omsorg. Vi er derfor ikke imponerede over det svar vi har fået fra finansministeren og vi er stadig ikke overbeviste om, at der ikke kan findes flere midler.

Derfor ser vi frem til de fortsatte forhandlinger om finansloven, og vil tillade os at sige klart, at vi som del af regeringens parlamentariske grundlag forventer at blive hørt.

Qujanaq, Christiansborg d. 3.oktober 2013

DSCN6441

DSCN6437

IA, FT okt. 2013 917

Inuit Ataqatigiit holder borgermøde om uran i Narsaq

Inuit Ataqatigiit holder borgermøde om uran i Narsaq

Torsdag den 3. oktober inviterer Inuit Ataqatigiits inatsisartutmedlemmer Sara Olsvig, Aqqaluaq B. Egede og Kalistat Lund Narsaqs borgere til åbent møde om uran.
De tre politikere ønsker en dialog med Narsaqs borgere om byens befolknings holdning til nul-tolerance emnet og om Naalakkersuisuts nylige udmelding om en mulig folkeafstemning i Narsaq og Kuannersuit projektet. Borgermødet finder sted i Narsaqs forsamlingshus fra kl. 19 til 22 torsdag aften.

Sara Olsvig: “Der har ikke været nogen direkte borgerinddragelse i den beslutning Inatsisartut nu skal tage om nul-tolerancen. Vi mener klart, at det er en helt omvendt proces Naalakkersuisut fører. Der skal udføres en ordentlig borgeroplysningsproces, derefter høring og og derefter tages en beslutning. Jeg er spændt på at høre, hvad borgerne i Narsaq mener om Naalakkersuisuts udmeldinger”.

Aqqaluaq B. Egede: “Vi mener, at ønsket om at bryde og eksportere uran er uigennemtænkt. Ingen kender konsekvenserne for vores økonomi, administration, sundhed, sikkerhed, miljø eller udenrigspolitiske situation. Det vil vi gerne drøfte med borgerne i Narsaq”.

Kalistat Lund: “Modsat mange andre lande og regioner har vi et valg – vi kan sige nej til uranbrydning og alligevel få erhvervsudvikling og jobs. En beslutning om at ophæve nul-tolerancen vil påvirke landbruget og turismen negativt i områder med uranbrydning. Jeg ser frem til at høre borgerne i Narsaqs synspunkter”.

Kontakt:

Sara Olsvig: +299 526858
Kalistat Lund: +299 497795
Aqqaluaq B. Egede: +299 226976

sara_kalistat_aqqaluaq

Lad os sammen udrydde fattigdom, også for børnefamilier

Lad os sammen udrydde fattigdom, også for børnefamilier

Inuit Ataqatigiit inviterer partierne til et politisk forlig. Dette sker på baggrund af rapporten ”Ingen skal vokse op i fattigdom.” Præsenteret af MIO. – Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatiginnittarfiat.

Det politiske mål med dette forslag er, at alle partier i Inatsisartut arbejder sammen om at udrydde børnefattigdom. Særligt i yderdistrikterne er fattigdom udbredt. Denne viden forpligter os alle.

Der er børn i vort land, som ikke har tilstrækkelig adgang til basale nødvendigheder som nærende og tilstrækkelig mad, passende tøj og en rimelig bolig. De børn er bærere af børnefattigdommens alvorlige sociale og følelsesmæssige negative konsekvenser. Det kan vi ikke være bekendt.

Det betyder ligeledes, at Grønland ikke lever op til artikel 27 i FN’s Konvention om Børns rettigheder – en konventionen vi har forpligtet os til at leve op til.

Vi mener at Inatsisartut og Naalakkersuisut har en særlig forpligtelse til at handle, til at handle hurtigt og ikke mindst til at handle i fællesskab – Også med inddragelse af de interesseorganisationer, der arbejder for forbedring af børns liv.

Forskningsundersøgelserne giver de bedste muligheder nogensinde for at målrette de kommende års indsatser over for børnene. Denne viden bør vi ikke sidde overhørig. Denne viden forpligter.

Vi foreslår, at man nedsætter en tænketank, der skal udarbejde et forslag til en samlet national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af børnefattigdom.

Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i den dokumenterede viden, der allerede eksisterer om børns livsvilkår i Grønland. Handlingsplanen skal udformes i overensstemmelse med Grønlands forpligtelser i henhold til Børnekonventionen og inddrage Børnekomiteens anbefalinger om, hvordan levestandarden blandt børn kan forbedres.

Endvidere foreslår vi, at Naalakkersuisut pålægges straks at tage en række konkrete initiativer til at øge den økonomiske støtte til børnefamilier med knap økonomi, med henblik på at beskytte ethvert barn mod de negative følger af at vokse op i fattigdom.

Bekæmpelse og forebyggelse af børnefattigdom og social nød er en fælles opgave for samtlige partier i Inatsisartut. Vi opfordrer til politisk sammenhold for at sikre børn i Grønland en tryg barndom – i alle henseender. Vi opfordrer Naalakkersuisut til at bidrage og vise vilje til at samarbejde på tværs af partiskel. Vi opfordrer til at vi i fællesskab baner vejen for at vi kan leve op til FN’s Børnekonvention.

Vi ønsker derfor at komme i dialog med det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut og samtlige partier om problemet og hvad vi kan gøre sammen.

Kontakt medlem af fam. Udv. Juliane Henningsen, mobil 488148

Total forvirring om koalitionens uranpolitik

Hver dag en ny holdning – med nye konsekvenser. Det er den konklusion man må drage efter at Inatsisartut genoptog sit politiske arbejde i fredags. Uranbrydning har været inddraget i debatterne hver eneste dag og hver dag med flere misforståelser og usandheder. Men ikke en eneste gang har den ansvarlige Naalakkersuisoq taget ordet for at forklare sig eller afvise de mange misforståelser. Dette bør ellers være hans mest fornemme opgave som medlem af Naalakkersuisut.

Enighed er vigtig

Under åbningstalen lagde Formanden for Naalakkersuisut ud med at meddele, at det er Inatsisartut der beslutter om der skal brydes uran i Grønland eller ej. Ganske ligesom det er lagt op til, med beslutningsforslaget fra Naalakkersuisut. Men Aleqa Hammond ville derudover tillade en folkeafstemning i Narsaq omkring uranudvinding ved Kuannersuit. Konsekvenserne af en sådan politik er uoverskuelige. Fremover kan vi således forvente lige så mange lokale uranpolitikker som der er byer og bygder. Som land er vi bedst tjent med en samlet politik – uanset hvad den måtte blive. Inuit Ataqatigiit er imod en ophævelse af nultolerencen. Vi mener ikke at der endnu er det fornødne grundlg at tage stilling på. Derfor mener vi heller ikke at en folkeafstemning kan gennemføres i den nærmere fremtid. Men vi skal opfordre til at en eventuel folkeafstemning skal gælde for hele landet.

Folkeafstemning eller ej?

Ønsket om en landsdækkende afstemning blev under åbningsdebatten bakket op af Atassut og Demokraterne og under debatten om finansloven gav også Siumuts ordfører, Finn Karlsen, udtryk for at Siumut ønsker en landsdækkende folkeafstemning. Tilsyneladende er Partii Inuit og Naalakkersuisut dermed de eneste der bakker op om en lokal folkeafstemning om uran. Dette klare signal fra 29 mandater i Inatsisartut burde have været kommenteret af Naalakkersuisut, men de undlod at svare på alle spørgsmål om dette. Og Siumuts ordfører afviste ikke, at han havde efterlyst en landsdækkende folkeafstemning.

Hvor radioaktiv må malmen være?

I Inatsisartut stemmer man om den overskrift, et punkt har. Det er overskriften der er styrende for beslutningen. Overskriften på punkt 106 om uranbrydning er som følger: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Inatsisartut med virkning fra EM 13 tiltræder at “Nul-tolerancen” overfor brydning af uran og andre radioaktive stoffer ophører”.

Inatsisartut skal dermed beslutte om Grønland skal tillade brydning af uran. Der er ikke et ord nævnt om uranens eventuelle lødighed (radioaktivitet) eller om det er et bi- eller hovedprodukt. Alligevel kan man læse i Siumuts ordførerindlæg til åbningstalen, at det er på tide at ”beslutte os for en øvre grænse af uranholdighed”. Siumut tror åbenbart, at afstemningen sætter en grænse for hvor radioaktivt stoffet må være. Dette blev ikke rettet af et eneste medlem af Naalakkersuisut, på trods af at det er en klar misforståelse. Under debatten om finansloven dagen efter slog Siumuts ordfører, Finn Karlsen, fast, at Siumut ønsker en folkeafstemning og kun vil tillade uranbrydning med en lødighed på 0,01 % – dermed vil Siumut ikke kunne godkende det forslag som Naalakkesuisut har om uranbrydning. Heller ikke dette blev kommenteret af Naalakkersuisut.

Tillader vi kun uran som biprodukt?

Forvirringen blev større da et medlem fra Atassut gav udtryk for, at man alene forventer brydning af uran som bi-produkt. Men hvis det kun er et bi-produkt man vil tillade, skal det fremgå af overskriften – og det gør det ikke. Denne misforståelse blev heller ikke rettet af et eneste medlem af Naalakkersuisut.

Ved de folkevalgte egentligt hvad vi stemmer om?

Det er på tide at koalitionen kommer med klare svar omkring ophævelsen af nultolerancen.  Hvordan skal vi kunne stemme om brydning og eksport af uran når mere end halvdelen af Inatsisartut tilsyneladende ikke har forstået forslaget – og dermed heller ikke forslagets konsekvenser. Siumuts Doris Jacobsen oplyser at hun og befolkningen er oplyst nok om emnet – så måske hun kunne påtage sig rollen med at forklare sine kollegaer hvad der er op og ned i denne sag. Det her er alvor. Det er af stor betydning for landet – uanset udfaldet af afstemningen. Derfor bør alle sætte sig grundigt ind i emnet, særligt vores folkevalgte der om ganske kort tid skal afgive deres stemme på vegne af befolkningen.

 

Åbningstale af Kuupik V Kleist

17. september 2013

Kuupik Vandersee Kleist

Åbningstale Formanden for Naalakkersuisut

Formand for Naalakkersuisut & Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender)

 

Efter næsten et helt år hvor vi ikke har været samlet til møde i Inatsisartut er det et dejligt gensyn at mødes her i salen igen. Vi er i Inuit Ataqatigiit parate til at indlede et godt samarbejde her under efterårssamlingen, og vi er spændte og forventningsfulde omkring et frugtbart samarbejde med både de genvalgte medlemmer fra forrige valgperiode og ikke mindst alle de nye medlemmer.

Trods det faktum at vi ikke i helhed er enige i indholdet af talen afholdt Naalakkersuisut’s Formand fredag d. 13. september i anledning af åbningen af Inatsisartut’s efterårssamling ønsker jeg at indlede med de områder, hvor vi er enige og hvor vi kan er villige til at støtte de mål, der er afstukket i talen.

Vi er glade for det klare udsagn om den manglende accept af eksistensen af de mange forskellige former for misbrug her i vores land. Primært det klare sprog omkring misbrug af vore børn er noget vi alle må tage til os og udtrykke det tydeligt, da det er totalt uacceptabelt og fordi alle bør vide det.

Vi byder fra Inuit Ataqatigiit tilbuddet om behandling af voksne med senfølger efter oplevelser med misbrug som børn velkommen. Forskellige undersøgelser har siden 2004 påpeget eksistensen af mange tilfælde af misbrug. Det var baggrunden for at vi i 2009 etablerede meeqqat illuat ”Saaffik”. Da vi etablerede huset som et videnscenter har det været planen, at arbejdet efter den første periode med børnene også skulle spredes ud til de voksne.

Efter således at have indledt mit indlæg skal jeg gøre opmærksom på, at vi ikke betragter Naalakkersuisut’s Formands tale som fyldestgørende, tværtimod er vi skuffede. Sagen er den, at vi udover de bemærkninger jeg fremsatte i starten ellers har behov for klare meldinger på en lang række områder. Ikke alene i Inatsisartut, men i hele samfundet længes vi efter at få klare meldinger om hvilken retning koalitionen ønsker at gå. Det er netop i disse år, hvor vores økonomiske situation er så usikker og utryg, og hvor arbejdsløsheden har nået nye højder at det er så nødvendigt at vide hvor vi står og hvad man påtænker at gøre.

Vi ønsker alle en god regeringsførelse med grundlag i en retfærdig fordelingspolitik. Imidlertid skete der det umiddelbart efter valget og efter regeringsdannelsen, at koalitionen vendte tilbage til de gamle tilstande og handlemåder, som vi troede var fortid – hovsa-løsninger fra dag til dag, uforståelige ansættelser og afskedigelser, som gav anledning til utryghed og en tydelig ulyst til at forklare sig offentligt og en udpræget lukkethed over for befolkningen.

Dette er naturligvis utilfredsstillende, men samtidig også ganske ærgerligt, da vi i Inuit Ataqatigiit – trods det, at vi er opposition til Naalakkersuisut ønsker at vort land fungerer optimalt i henseende til den politiske og økonomiske udvikling, og at vi som en samlet befolkning er sammen om at forestå det bedst mulige samarbejde.

Udviklingen kræver en stabil og troværdig håndtering af den politiske dagsorden, evnen til at træffe beslutninger og ikke mindst et troværdigt grundlag for de beslutninger, der må træffes.

Nye arbejdspladser og råstofudviklingen

Vi er i Inuit Ataqatigiit helt enige med Naalakkersuisut i nødvendigheden af at agere overfor arbejdsløsheden, som aldrig har været større end i dag.

Gennem forårets valgkamp til Inatsisartut har spørgsmål omkring vore råstoffer fyldt meget og har delt vandene, og mest af alt er der ingen tvivl om, at Naalakkersuisut’s mål om at kunne udvinde mineraler med indhold af farlige radioaktive stoffer har haft betydelige konsekvenser for opstarten af hele råstofvirksomheden her i landet. Der hersker en voldsom usikkerhed på dette område.

Den del af Formandens åbningstale, hvor råstofområdet bliver berørt giver anledning tilfremsættelse af en lang række spørgsmål. Hvis jeg i dag blot skal omtale nogen af dem drejer det sig om følgende:

Det siges i talen at man har indgået en aftale med London Mining omkring den nye afgift den såkaldte ’royalty’. Hvad står der mon i den aftale? Hvordan vil man forvalte denne ordning? Vil man fastsætte en afgift baseret på vægten af de udvundne mineraler eller vil man gøre det på basis af deres værdi? Vil den økonomiske værdi som tilfalder os stige i omfang eller vil den falde? Vil man minimere andre afgifter og skatter? Hvilke del af indtægterne skal vi dele med Danmark? Vil disse tiltag have en positiv indvirkning på jagten efter investorer? Hvornår forventes det at udvindingen af jernmalm vil blive påbegyndt?

Andre spørgsmål: Hvad er årsagen til hastværket omkring en beslutning om udvinding og eksport af råstoffer med radioaktivt indhold?

Hvad er baggrunden for at prioritere beslutningen frem for at foretage en informationskampagne  – ville det ikke være mere formålstjenligt at foretage en grundig gennemgang og undersøgelse af projekterne og gennemføre informationsarrangementer, før beslutningen træffes?

Partierne her og medlemmerne af Inatsisartut bliver spurgt, hvorvidt vi kan støtte tanken om at gennemføre en vejledende folkeafstemning blandt borgerne i Sydgrønland. Hertil skal vi fra Inuit Ataqatigiit blot svare: Nej, ellers tak!

Vil det være sådan næste gang, at man – hvis der fx. i Uummannaq’s omegn skal iværksættes udvinding af råstoffer med radioaktivt indhold alene vil spørge Uummannaq-borgerne og borgerne i distriktet omkring Uummannaq? Lad os forestille os, at de siger ja, mens borgerne i Sydgrønland siger nej; vil man da tillade udvinding af råstoffer med radioaktivt indhold i Uummannaq-området og vil man forbyde det i Sydgrønland? Vi er i Inuit Ataqatigiit af den overbevisning at i det tilfælde af at man vil udvinde uran eller andre råstoffer med indhold af radioaktive stoffer må være et anliggende for hele befolkningen og således være genstand for en beslutning taget også af hele befolkningen. Vi ønsker også at være en del af nærdemokratiet, og dette opråb skal ikke blot være et tomt slogan!

Kuannersuit

På globalt plan er et af de mest uranholdige områder at finde i Narsaq-området. Gennem udvinding af sjældne jordarter vil produktionen af uran som et såkaldt biprodukt lede frem til, at vort land  indfinder sig i rækken af uraneksporterende lande.

Efter min mening må Naalakkersuisut indrømme, at man i forbindelse med Kuannersuaq-projektet agter at udvinde uran. Sagen er jo den at hvis man ønsker at høste en fortjeneste i ét af de globalt største uranforekomster i verden, så hedder det uranudvinding. Ligeledes vil en eventuel uranudvinding i Kuannersuit betyde at stedet vil være det uranudvindingsområde i verden, der ligger nærmest en beboet by.

Vi er fristet til at fremsætte endnu en lang række andre forespørgsler, eftersom vi finder at der er så mange uafklarede tvivlsspørgsmål, som trænger til afklaring. Vi vil imidlertid vende tilbage til disse områder på et tidspunkt hvor Inatsisartut har råstofområdet på dagsordenen.

Storskalaprojekter

Sidste år var det nok et af de mest omdiskuterede og mest kontroversielle omdrejningspunkter i ikke alene den hjemlige politiske debat, at vi gennemførte en rammelovgivning omkring storskalaprojekterne. Ledende medlemmer af den nu siddende koalitionsregering anvendte på daværende tidspunkt alle deres våben og alt deres krudt med det formål at vise deres modstand. Flertallet i Inatsisartut vedtog imidlertid efter fælles forhandlinger det fremlagte lovforslag.

Til denne efterårssamling har Naalakkersuisut fremsat en række ændringsforslag til denne lov. Disse ændringsforslag må siges at være af mindre omfang, og de kunne have været afhandlet under de forhandlinger, der fandt sted sidste år. Vi vil i Inuit Ataqatigiit formentlig uden større problemer kunne tilslutte os de fremlagte ændringsforslag.

Naalakkersuisut har først fremlagt deres lovforslag til Inatsisartut inden for de sidste par dage, og høringsfristen har været fastsat til d. 13. september. Her kan vi blot konstatere, at den tildelte tid til en offentlig debat har været yderst begrænset.

De signaler der er fremkommet siden efteråret sidste år har givet anledning til megen forvirring, ligesom vi i dag ser at der hersker megen forvirring omkring de erhvervspolitiske og økonomiske målsætninger.

Grønlands økonomi

Vi skal have en debat om Naalakkersuisut’s finanslovsforslag én af de nærmeste dage, og vi takker for invitationen og glæder os til forhandlingerne med Naalakkersuisut om finansloven. Imidlertid ønsker vi her under åbningsdebatten at pege på 2 områder, som fortjener opmærksomhed.

Som det første kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke acceptere, at man ensidigt har ændret på den aftale, der allerede var indgået mellem kommunerne og Naalakkersuisut om fordelingen af de kommunale midler for næste år. Trods vores uvilje til mistanke er det påfaldende, at man laver en beslutning uden at indgå en aftale med kommunen med en Inuit Ataqatigiit-borgmester. Dette må betegnes som et bagholdsangreb. Kommuneqarfik Sermersooq døjer også med store økonomiske udfordringer og er i en situation, hvor ikke mindst byerne i Vestgrønland og hele Østgrønland kæmper med store problemer på erhvervsområdet og mange andre områder, hvor en økonomisk styrke er nødvendig.

Vi har ud over skatterne en landsdækkende udligningsordning, som er indført som et redskab til at udligne de økonomiske vilkår i hele landet. Gennem de forløbne år har den forrige koalition vedblivende fremlagt forslag til en ændring af ordningen, hvilket dog ikke har mødt nogen interesse hos kommunerne og specielt hos den daværende opposition. Dog er vi i Inuit Ataqatigiit vedblivende af den opfattelse, at der må arbejdes videre med spørgsmålet, da det under alle omstændigheder vil være mere retfærdigt end at foretage et kunstgreb, hvor man med ét slag fratager en af parterne dets økonomiske midler for at bruge dem som et hold kæft-bolsje til de andre. Den udbredte ulighed her i landet kan ikke fjernes ved smarte øvelser fra dag til dag. Tværtimod kan vi alene som et helt samfund i enighed gennem store nyordninger og nytænkning begynde at nærme os en lighed for alle dele af samfundet.

Vedrørende den økonomiske situation er det andet område jeg i dag vil pege på situation omkring skattefradragsforholdene af renter ved lån til huskøb (opførelse af huse, køb af bolig). I forbindelse med vedtagelsen af finansloven i fjor nedsatte vi dette fradrag fra 100% til 90% med det formål at formindske ydelsen fra alle skattebetalende borgere og for at beskytte de mindre bemidlede. Nu – mindre end et år efter – vil man vende tilbage til den gamle ordning til fordel for de bedre bemidlede og skære ned på de indtægter, som Landskassen ellers ville have fået tildelt. En sådan fremgangsmåde kan ikke kaldes retfærdig, og den baner således heller ikke vejen for en større lighed i adgangen til mere ens levevilkår.  I den forbindelse er meldingen Det Økonomiske Råd ikke overraskende.

Vi føler et påtrængende behov for at få at vide, hvorledes man agter at realisere formålet om at forbedre forholdene for de mindre bemidlede.

Fiskeriet

Gennem de sidste mange år har vi arbejdet på grundlaget for en fornyelse af fiskeriloven, og ved afslutningen og de sidste øvelser, som allerede er påbegyndt er man begyndt at skrue tiden tilbage, hvilket ikke på nogen måde kan kaldes fornuftigt.

Denne retræte til fortidens dispositioner er en fremgangsmåde, som indebærer risiko for en forringelse af økonomien bag vort fiskeri, som stadig den dag i dag er vort lands væsentligste indtægtskilde, hvilket vi i Inuit Ataqatigiit ikke kan gå med til.

Op mod 90% af de aktive produktionssteder ejes i dag af borgere, som er udøvere af fiskeri som deres erhverv. Det vil derfor uden en grundig undersøgelse af konsekvenserne være et forfejlet signal at påbegynde en adskillelse af producenterne og de aktive fiskere.

Uden at finde en bedre metode har man opgivet reglerne for en tilpasning af det kystnære fiskeri efter hellefisk, som er udarbejdet af fiskeriorganisationer og producenterne i fællesskab, og vi mærker i dag konsekvenserne heraf. Netop i disse dage lider hellefiskefiskerne i Nordgrønland under dette – uden at man hidtil har fundet en måde at tackle problemet på.

Formålet med udstedelse af kvartalsvise meddelelser om det kystnære hellefiskefiskeri er at begrænse varigheden af de perioder sidst på året, hvor der ikke udstedes kvoter samt bevarelsen af arbejdspladser på fiskefabrikkerne i den størst mulige del af året. Denne fremgangsmåde er en fleksibel ordning, hvor producenterne og de aktive fiskere internt har mulighed for at nå til enighed om eventuelle ændringer i kvotetildelingerne. Vi er af den opfattelse at dersom man ikke har fundet frem til en bedre ordning gør bedst i at vende tilbage til den gældende ordning, og derfra indføre de forbedringer, der måtte være behov for.

Arktisk Råd

Et af de varme emner gennem sommeren her i landet og udenlands var det grønlandske Naalakkersuisut’s udmelding om afbrydelsen af samarbejdet inden for Arktisk Råd. Naalakkersuisut’s argumentation for denne beslutning var manglende indflydelse samt den manglende adgang til at kunne deltage i alle møder i Rådets regi. På trods af at ønsket om større indflydelse er støtteværdigt har vi allerede tidligere kritiseret den anvendte fremgangsmåde fra Inuit Ataqatigiit’s side, idet det er vores overbevisning at vi bør være meget opmærksomme på vores ageren og vores tilgang til det internationale samarbejde.

Formanden for Naalakkersuisut meddelte for nylig at Grønland var vendt tilbage til samarbejdet i Arktisk Råd, og at vi dermed havde vundet en stor sejr – over svenskerne, danskerne, canadierne m.fl. Naturligvis er det vigtigt at vi igen er med i samarbejdet, og på den baggrund er vi glade for det. Efterfølgende har vi vedholdende prøvet at finde forklaringen på, hvorledes vi er kommet til at stå stærkere internationalt og i Arktisk Råd – gennem en række spørgsmål til Naalakkersuisut, gennem indhentning af informationer fra den danske regering og andre kanaler.

Herunder har vi fra formanden for Naalakkersuisut bl.a. fået oplyst, at der ikke er blevet lavet nye aftaler på skrift samt at man i forløbet ikke har samarbejdet med vore stammefrænder Inuit. Det eneste vi har på skrift, og som vi har modtaget og som er blevet rundsendt til alle medlemmerne, er fra den øverste administrative leder for det canadiske formandskab, hvor vedkommende redegør for, at der ikke er sket ændringer i de hidtige rammer for samarbejdet.

Med andre ord er der ikke sket nogen ændringer – det står oven i købet, at det alene er suveræne stater, der kan være medlemmer, og at alene disse staters flag samt de oprindelige folks organisationers logoer kan blive placeret på bordene under møderne. Vi må forstå det sådan, at hvor vi og Færøerne havde adgang til at anvende vore flag er dette nu ikke tilladt mere. Det efterlader os med det spørgsmål: til hvilken nytte har det store rabalder fra Naalakkersuisut’s side omkring nedfrysningen af deltagelse i Arktisk Råd været? Hvor er den store sejr, der blev udråbt så tydeligt? På hvilke måder er vort lands status blevet ændret? Det ville være ganske interessant at få svar på disse spørgsmål.

Sundhed

Vi kan naturligvis under ingen omstændighederacceptere at der er skoler, som er sundhedsfarlige. Tænker vi bare på skolen i Narsaq med radon-udslip er det ganske forståeligt at befolkningen ikke kan acceptere det. Det arbejde, som Naalakkersuisut har igangsat omkring forebyggelse og fremme af folkesundheden, herunder den enkeltes eget ansvar, betragter vi som en fortsættelse af vort arbejde. Vi har etableret Inuunerissarfiit med det formål at fremme borgernes eget ansvar for deres helbred. Og det er netop disse områder – såsom varieret kost, rygning, misbrug af alkohol og euforiserende stoffer – som der skal fokuseres på. Med andre ord Inuuneritta 1 og Inuuneritta 2. Det kan kun glæde os at Naalakkersuisut vil videreføre det arbejde for borgernes sundhed, som vi har igangsat.

Børn og unge

Gennem en række år har der været gjort et arbejde for at skaffe faciliteter til børn og unge, som har været ude i kriminalitet. Vi er i Inuit Ataqatigiit enige i at vi nu langt om længe har færdiggjort det nødvendige lovgivningsarbejde vedrørende disse unge og at vi nu kan etablere de fysiske rammer.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit gøre opmærksom på at det arbejde for børn og unge, som vi har igangsat, sigter mod en forebyggelse mod at indgå i en kriminel bane hos disse unge mennesker. En tidlig indsats i den henseende er grundlæggende vigtig. Vi skal derfor opfordre Naalakkersuisut om at anvende hele den mekanisme, som allerede er på plads. Formålet er kun af det gode, hvorfor der er generel tilfredshed med denne fremgangsmåde.

Boligmanglen

På initiativ af Inuit Ataqatigiit er projektet med at udarbejde en rapport om boligmanglen blevet iværksat, og vi har ingen indvendinger mod at nedsætte en arbejdsgruppe. Vi skal dog minde om at vi kan skaffe husly til de boligløse gennem opførelse af boliger.

Handicappede

Vi betragter samarbejdet mellem LEV og Inooqat som helt naturligt. På samme måde vil vi erklære os enige i planerne om dygtiggørelse af personale til handicappede, da dette allerede er indkorporeret i Startegien for Børn og Unge.

NAKUUSA

Vi har lagt et stort arbejde i at få etableret det bedste samarbejde med UNICEF, og dette er lykkedes. Vi er således stolte over at vi efterfølgende har fået etableret NAKUUSA, og det glæder os at Naalakkersuisut vil fortsætte vort arbejde og giver det dets støtte.

Trafikområdet

Struktureringen af vort fremtidige trafiksystem skal planlægges med netop fremtiden for øje. Formålet med servicekontrakter må være at basere grundlaget for et rentabelt trafiksystem. Det er derfor et spørgsmål om vi skal etablere lufthavne blot for at etablere lufthavne, eller om det vil være mest fornuftigt at drive lufthavne dér, hvor passagergrundlaget er til stede.

Efter min opfattelse vil dette også skabe en konkurrencemæssig situation i forhold til persontrafikken med billigere transportmuligheder som følge. De i dag eksisterende lufthavne og deres konkurrenceevne formindsker ikke og sigter heller ikke hen mod mængden af de servicekontrakter, der indgås. Det vil være værd at undersøge hvorledes f.eks. Diskobugten eller Sydgrønland gennem etablering af korte landingsbaner kan høste af de muligheder, der vil opstå.

De ældre

Gennem den hastige udvikling som vort samfund har været igennem med fokus på økonomien har vi på mange områder fjernet blikket fra vore ældre. Vore ældre i dette land gives for ringe boligforhold, og det gælder i hele landet. Vi må i højere grad i medmenneskelighedens navn prioritere, at vore ældre kan tilbringe deres livs efterår i omgivelser med udsigt til vores smukke natur. Forholdene de fleste steder er i dag ikke tilfredsstillende.

Flugten fra Grønland

Den gennem de sidste år stærkt voksende udrejse fra Grønland vækker både sorg og ærgrelse. Hvis vi bare tænker på, at vi bliver færre og færre må denne situation siges at være dybt alvorlig. Det er vort håb at Inuit Ataqatigiit’s debatoplæg til denne samling vil give inspiration til en tilbundsgående diskussion, og at vi ikke mindst her i Inatsisartut vil nå frem til at kunne pege på de helt nødvendige initiativer, der kræves i dette spørgsmål. Årsagen til at en voksende mængde af mennesker forlader landet, har mangfoldige forklaringer, og på den anden ligger spørgsmålet om hvor attraktivt vort land er, og vi har alle en pligt til netop at gøre det attraktiv for vore unge, der har gennemgået en uddannelse at vende hjem igen.

Kan vi ikke sætte kursen om med hensyn til den voksende udrejselyst ser vores fælles fremtid mørkere ud, så lad os i fællesskab sætte vores kurs mod en lysere fremtid.

Afslutning

Hvis vi ønsker at gøre horisonten for vort lands fremtid lysere og øge vort fælles håb må Naalakkersuisut komme frem med reelle bud på dette baseret på et realistisk grundlag. Viljen til samarbejde må være mere synlig, da situationen jo er den, at de forestående opgaver og de foreliggende store udfordringer kræver at vi arbejder sammen og er nødsagede til at kunne møde hinanden et eller andet sted på halvvejen. Sker det ikke vil skillelinierne mellem os vokse sig endnu større, vi vil blive tappet for endnu flere kræfter og vores evner og muligheder for at kunne løfte i samlet flok vil blot blive mindre og mindre.

Som jeg tidligere har sagt sidder vi i Inuit Ataqatigiit som opposition med en konstruktiv arbejdsform med hensyn til borgernes velfærd og nytte, vi vil arbejder for stadige forbedringer af vort lands økonomi og etableringen af nye arbejdspladsen. På disse områder vil vi helhjertet støtte alle gode initiativer, og samtidig vil vi modarbejde tiltag, der måtte være til hindring for fremskridt for alle borgere i landet.

Vi ønsker at opfordre Naalakkersuisut til at påtage sig en mere åbent ansigt udadtil. Virkeligheden er jo ikke sådan, at i det øjeblik man er folkevalgt og er blevet tildelt magten, ja – så kan andre ikke stille spørgsmålstegn ved éns manerer. Magt medfører store og vigtige pligter.

Formænd mødes

Idag mødtes formænd i Nuuk.

Formand for bygdebestyrelsen i Akunnaat/Kitsisuarsuit Gert Nielsen som er 55 år og som arbejder i Nukissiorfiit til daglig og det er anden gang han er valgt.
Hans vigtigste punkter som han mener er vigtige er; byggeri, prodktionsvirksomheder samt arbejdspladser.

Og formanden for Alluitsup Paa/Ammassivik Henriette Josefsen på 29 år som har 4 børn og til daglig er timelærer. Det er hendes første valg hvor hun så er blevet formand.
Hende vigtigste punkter er følgende; forbedring af offentlig veje, bibliotek og havn.

De mødtes idag med formand for IA Kuupik V Kleist samt organisatorisk næstformand Juliane Henningsen.

siulittaasoqatigiit

Formand i Akunnaat/Kitsissuarsuit Gert Nielsen, Formand for IA Kuupik V Kleist samt Henriette Josefsen som er formand i Alluitsup Paa/Ammassivik.

juliane_gert_henriette

Henriette Josefsen Alluitsup Paa/Ammassivik – Juliane Henningsen Organisatorisk næstformand, samt Gert Nielsen som er Formand i Akunnaaq/Kitsissuarsuit.
Henriette_josefsen

Henriette Josefsen 29 år og første valg – hun er formand i Alluitsup Paa/Ammassivik

Gert_Nielsen

Gert Nielsen 55 år og formand i Akkunnaaq/Kitsissuarsuit området.

Pressemøde 11.9.2013

Det store opposition parti, IA’s formand Kuupik V. Kleist er enig med formanden for Grønlands Økonomisk Råd Torben M. Andersen, om at det ser deprimerende ud for den grønlandske økonomi.

Inuit Ataqatigiit mener, at demokratiet bliver hæmmet, når noget så vigtig som en beslutning om ophævelse af nultolerancen bliver taget hen over hovedet på befolkningen, og vil arbejde for, at der kommer en uvildig aktør til at formidle information om uran under Inatsisartuts efterårssamling.

Pressemeddelse: Såkaldte ændringer i storskalaloven

Af Inuit Ataqatigiits gruppe i Inatsisartut

 

Endeligt har Naalakkersuisut løftet sløret for deres ændringsforslag til Storskalaloven. Den lov Siumut ikke kunne stemme for og som de mente var hastet igennem uden tanke på den demokratiske proces.

 

Det har været nærmest umuligt at få et klart svar fra Siumut om hvad præcist de ønskede ændret ved storskalaloven. Nu viser det sig, at sandheden måske snarere var, at Siumut ikke havde forstået storskalaloven. For de såkaldte ændringer koalitionen nu fremlægger, består af rene omformuleringer, hvor indholdet er fuldstændigt det samme som før. Så Siumuts sønderlemmende kritik handlede i sidste ende om at de gerne ville formulere det samme på en anden måde. Dette hænger godt sammen med at det eneste Siumut kunne pege på ved tredjebehandlingen af loven var en enkelt stavefejl. De småændringer der nu foreslås kunne Siumut sagtens have fået medtaget i loven i december. Det ville der have været åbenhed overfor – for de ændrer ikke ved det store billede.

 

Det ville være komisk, hvis ikke det var fordi at den slags manglende seriøsitet skader befolkningens tillid til det politiske niveau. Hvad skal man stole på når et parti siger, at en lov er totalt uacceptabel og derefter fremlægger den samme lov, alene med nye ord, men med samme indhold? Og taberen er os alle. Siumuts kritik af storskalaloven har skabt usikkerhed om vores rammevilkår på erhvervsområdet, det har skabt mediestorm i ind- og udland og det har nu også kostet en masse penge i administrationen at få de ansatte til at omskrive tekster, uden at ændre på indholdet. Så får vi da tiden til at gå med noget….

 

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke foreslås ændringer i storskalaloven omkring netop de områder, som er beskrevet i koalitionsaftalen. Det drejer sig om sprogkrav, regler for søtransport og om de grønlandske fagforeningers forhandlingsret. Årsagen til dette skal selvfølgeligt findes i, at ordlyden i storskalaloven allerede tog hensyn til gældende lov og konventioner og var i orden. En anden gang kunne der spares meget tid, mange penge og meget retorik ved at man fra starten satte sig grundigt ind i det materiale der foreligges Inatsisartut i forbindelse med lovforslag.

 

Naalakkersuisut har først sendt deres version af storskalaloven til høring nu, med en høringsfrist den 13. september. Man må tørt konstatere, at det ikke levner meget tid til offentlig debat. Inuit Ataqatigiit vil naturligvis indgå i genbehandlingen af loven, med samme seriøsitet som første gang og vi ser frem til de høringssvar der måtte komme på storskalaloven. God debat.