Principprogram

Bæredygtighedsbegrebet er for Inuit Ataqatigiit et helhedssyn, som inkluderer miljømæssig, social, kulturel og økonomisk bæredygtighed.

Ligeledes er selvstændighedsbegrebet for Inuit Ataqatigiit et begreb som ikke kun omhandler økonomiske og politiske forhold. Parallelt med udviklingen af den økonomiske og politiske selvstændighed skal individet i samfundet tage ansvar for sig selv, for fremtiden og for fællesskabet, ligesom fællesskabet skal tage ansvar for individet. Selvstændighed er både noget, som skal opbygges i det enkelte individ som politisk og økonomisk.

 

Principprogram

Inuit Ataqatigiit arbejder for et økonomisk og politisk selvstændigt Grønland, der ledes ud fra principperne om bæredygtighed.  Vores fælles ressourcer skal komme hele samfundet til gode.
Det politiske arbejde skal hvile på principper om ligeværdighed, gensidig respekt og solidaritet.

Ligestilling og lighed, lige muligheder i samfundet, demokrati og menneskerettigheder er vores grundlæggende værdier.

Vi ønsker et bæredygtigt samfund i udvikling, hvor brugen af levende og ikke-levende ressourcer, innovation, kulturel og social integritet og økonomisk udvikling går hånd i hånd.

Inuit Ataqatigiit: Principprogram

Johan Lund Olsen (IA) tager hul på finanslovsarbejdet

Fra sin første dag på Christiansborg mandag i denne uge, har Lund Olsen haft møder med en række af finansordførerne og grønlandsordførerne hos de danske partier. I dag, torsdag, havde han det første indledende møde med den danske finansminister, Bjarne Corydon (S) om forslaget til finansloven for 2015. Inuit Ataqatigiit vil aktivt arbejde for er et klart aftryk i den endelige finanslov, der tilgodeser de sager med grønlandsrelevans, som partiet har arbejdet med i en årrække.

Johan Lund Olsen: ”Møderne som vi har taget initiativ til, er helt indledende.  Men ved at være ude i god tid, signalerer vi ønske om et tæt og løbende samarbejde indtil finanslovsforslaget lukkes senere på året. Det gør vi også over for finansministeren. Vi forventer som parlamentarisk grundlag for regeringen, at være både en naturlig og vigtig part i de møderækker om udspillet til finansloven, som de øvrige partier i Folketinget inviteres til”.

Blandt nogle af de sager Lund Olsen bragte på bane for både de danske politikerkolleger og for finansministeren er Retsvæsenet, Kriminalforsorgen, Forsvarsområdet, de socialt udsatte grønlændere i Danmark og det opfølgende arbejde med at få implementeret loven om juridisk faderløse.

”Det var fine og konstruktive møder og både mine politikerkolleger og finansministeren og jeg har aftale om at følge op på møderne i løbet af næste måned, det ser jeg frem til. Indtil da, arbejder vi videre med at gå i substansen på sagerne”, slutter Lund Olsen.

Kort før Inuit Ataqatigiits nye formand, og tidligere MF Sara Olsvig overlod posten til Lund Olsen, tog hun initiativ til at partiet i år skal koordinere indsatsen omkring finansloven med Siumut. Begge partier har blandt andet arbejdet med områder af Kriminalforsorgen i Grønland, hvorfor der her vil være en naturlig koordinering.

Kontakt for kommentar: johan.lund.olsen@ft.dk eller tlf. + 45 33 37 54 10

Hvordan skaffer vi arbejdspladser til førtidspensionister?

Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen meddeler at, hun vil spare i alt omkring 18 mio. ved at sende førtidspensionister tilbage til arbejdsmarkedet.

Jeg er enig med Martha Lund Olsen i, at der er for mange førtidspensionister i forhold til indbyggertallet, og at denne problematik kræver politisk handling. Jeg roser Naalakkersuisut, at de tager emnet op, men sætter spørgsmålstegn ved hvordan Naalakkersuisut vil skaffe arbejdspladser til de 600 førtidspensionister.

Realiteten er at landet lider af stor arbejdsløshed, og kommunerne som kommer til at bære det store ansvar for problematikken har også økonomiske udfordringer. Lige nu er der ikke arbejdspladser nok i vores land, på baggrund af realiteter skal jeg spørge Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen om det er det rigtige tidspunkt at komme med sådan et ændringsforslag.

Jeg er bekymret for, at førtidspensionisterne ender med ikke at få et arbejde, simpelthen fordi landet mangler vækst. Set med mine øjne kan det ende med at størstedelen af de 600 førtidspensionister flyttes til arbejdsløshedskøen, hvilken er en dårlig løsning.

Kontakt Inuusuttut Ataqatigiit, næst formand Jane Petersen, mobil: 58 74 10

Folketinget: Sara Olsvig overlader stafetten til Johan Lund Olsen

Mandag den 15. september takkede Johan Lund Olsen sin partikollega Sara Olsvig for i Inuit Ataqatigiits navn at have været et yderst aktivt medlem af Folketinget, siden hun trådte ind efter valget i 2011. Nu hviler opgaven på Lund Olsen i resten af valgperioden.

Skiftet sker efter at nu tidligere medlem gennem tre år, Sara Olsvig, i maj måned blev valgt som formand for Inuit Ataqatigiit. Sara har som ny formand for partiet valgt at træde ud af Folketinget så hun kan koncentrere sig om sin nye post og arbejdet i Grønland. Johan har fungeret som stedfortræder i to omgange tidligere, og er derfor ikke ukendt med opgaven.

Som medlem af Folketinget har Sara Olsvig blandt andet arbejdet målrettet på at gøre Inuit Ataqatigiit til et stærkt og uafhængigt parti i det danske parlament. Hun har også vægtet et bredt samarbejde og en god dialog på tværs af partifarver og skel, og det er også i den ånd Lund Olsen agter at arbejde videre.

Sara Olsvig: ”Det har været vigtigt for mig at have vores egen klare stemme i Folketinget, men også en stemme som gerne vil den gode dialog bredt. Det har også været en høj prioritet at få sat Arktis på dagsordenen. Det lykkes på flere fronter. Blandt andet ved at vi kort før sommerferien nedsatte en Arktisk arbejdsgruppe i Folketinget, ligesom jeg som Folketingets repræsentant i Arktisk Parlamentariker Komite, først som næstformand og senest som formand for komiteen, været i dialog og haft konkret samarbejde med politikerkolleger i hele Arktis”.

Johan Lund Olsen indtager Folketinget med sindsro, for det er langt fra nyt for ham at arbejde med politik. Dels har han siddet som Olsvigs stedfortræder i Folketinget i to omgange, og dels har han igennem mange år arbejdet med politik både i Inatsisartut som medlem og i perioder i Naalakkersuisut som minister. Senest har han arbejdet som rådgiver hos Inuit Ataqatigiit i Nuuk.

Johan Lund Olsen: ”Det er klart at jeg har glædet mig til at komme i arbejdstøjet. Det er en fornøjelse, når kontoret her har indsamlet så meget dokumentation om de sager vi arbejder med. Det letter arbejdet og fører til en bedre chance for at nå vores mål, blandt andet i forbindelse med finanslovsforslaget for 2015. Det har jeg kastet mig ud i fra dag et, og jeg glæder mig til at trække på de gode erfaringer jeg fik med fra sidste års forhandlinger. Her var vi med til at sikre 20 millioner ekstraordinært til bunkebekæmpelse i de grønlandske retter. Det er netop det brede samarbejde og den gode dialog der kan fremme de sager vi arbejder med”, slutter Johan.

Kontakt: johan.lund.olsen@ft.dk tlf.; +45 33 37 54 10 eller Sara Olsvig, saol@inatsisartut.gl  mobil: +299 52 68 58

Inuusuttut Ataqatigiit: Ungdomsarbejdsløsheden stadigvæk et problem

Inuusuttut Ataqatigiit har i løbet af foråret flere gange påpeget, at ungdomsarbejdsløsheden er en tikkende bombe for vores velfærdssamfund.   

Positiv fremgang, men…

Det seneste arbejdsløshedstal fra august 2014 viser fald på arbejdsløsheden på 181 personer set i forhold til sidste år.
”Det i sig selv, er positivt, men når man nærlæser tallene, så er der noget, at være bekymret over. Inuusuttut Ataqatigiit, er især bekymret over den massive ungdomsarbejdsløshed. Tallene viser os, at ud af de 3.167 arbejdssøgende, så er 1.446 af dem 18-34-årige. Rundt regnet, er det 46 % af de arbejdssøgende og det, er alt for højt. Der er noget rivende galt, når så mange unge mennesker er arbejdsløse, og der må handles straks for at få de unge tilbage til beskæftigelse.”  – Siger formanden for Inuusuttut Ataqatigiit Múte Bourup Egede.

Visionære handlingsplaner må også tages i brug

Inuusuttut Ataqatigiit mener, at handlingsplaner der nu bruges, er blottet for visioner. ”Vi mener, at man går for meget i brandslukningsmode for, at få løst problemet. Det kan godt være, at dette er nødvendigt, men så skal man også lave langsigtede hand-lingsplaner ved siden af.” mener Múte Bourup Egede.

Inuusuttut Ataqatigiit mener, at alle må samarbejde og fokusere på, at løse arbejdsløshedsproblemet som en helhed. ”Vi opfordrer derfor, at Selvstyret, Kommunerne, erhvervslivet og andre relevante aktører sætter sig ned, og sammen finder på konkrete løsninger, der kan løse arbejdsløshedsproblematikken. Især med fokus på de unge arbejdsløse,” opfordrer formanden for Inuusuttut Ataqatigiit.

Kontakt formand for Inussuttut Ataqatigiit Múte B. Egede, mobil: 24 06 09

Hvem skal bestemme fremtiden?

Kommentar til filmen om Sume, af Naaja Hjelholt Nathanielsen

Hvad vil det sige at være normal og leve et normalt liv? Ofte vil man sige, at flertallets levevis, er det normale. Men det er væsentligt at huske, at bare fordi flertallet gør en bestemt ting er det ikke nødvendigvis den eneste rigtige måde. Selvom de fleste her i landet bekender sig til kristendommen og kan lide sælkød, er det jo ikke ensbetydende med at man er unormal hvis man er muslim eller vegetar. Og ofte vil mindretallets adfærd sætte gang i vores tanker og ideer om nye muligheder.

De mennesker der banede vejen for Hjemmestyret var eksempelvis ikke et flertal. Det var en mindre gruppe der havde en anden vision for fremtiden end den gængse. Men deres tanker spredte sig. Der er brug for folk der tænker anderledes. De hjælper os i flertallet i gang med en ny udvikling.

Mennesker med følsomme sjæle eller sårbare sind kan af og til sætte ord på tingene, på en måde vi andre ikke formår. Mennesker med handlekraft kan sætte gang i tingene. Mennesker med troen på sig selv kan sprede optimisme. Omsorgsfulde mennesker kan give tryghed til andre. Mennesker der grubler over tingene kan give os stof til eftertanke.

Det er for mig klart, at hver eneste borger her i landet kan bidrage til landets udvikling. På en eller anden måde har vi alle noget at give til andre. Uanset vores personligheder og baggrund.

Filmen ”Sume – Mumisitsinerup nipaa” har gjort et stort indtryk på mange. For mig understregede den vigtigheden af fællesskabet. Det er ikke ligegyldigt om vi lever eller dør. Det er ikke ligegyldigt om vi drikker eller ej. Det er ikke ligegyldigt om vi taler med hinanden elle ej. Det har stor betydning for os alle. Uanset hvem du er, betyder vi noget for hinanden. Mine handlinger påvirker dig og omvendt.  ”Uden dig – ingen os” burde være et mantra. Vi er kun et samfund i kraft af hinanden.

Vi bør ikke stille os tilfreds med ”det normale”. For det normale er bare et udtryk for tingenes nuværende tilstand – på godt og ondt. Vi bør stile efter noget mere. Vi bør hige efter forbedringer. Der kommer ikke andre og løfter denne opgave. Den er vores. Den er din. Den er min. Og vi skal ikke lade os standse af, at vores ide måske ikke deles af et flertal. For mindretallets tanker, kan blive morgendagens norm. Nogen må jo starte med, at bane vejen. Den baner ikke sig selv. De første der tramper en sti udviser beslutsomhed. Men alle dem der kommer bagefter har også betydning. De gør stien bedre og bredere.

Jeg håber at filmen om Sume vil minde os alle om, at fremtiden kan påvirkes. Og det er ikke kun en bestemt type mennesker der påvirker fremtiden. Det gør vi alle hver dag. Hvordan vi gør det er op til os. Valget er vores. Vi er samfundet.

 

 

Stilstand

Naaja Nahanielsen

Af Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem og medlem af Finans- og Skatteudvalg Naaja H. Nathanielsen

Efterårssamlingen i Inatsisartut bliver lang, meget lang. Efter planen skal den først slutte den 12. december. Og det er i orden, når der nu er så meget at diskutere. Desværre er det ikke Naalakkersuisut der levere de interessante diskussioner.

Lang præsentation med småting
Formanden for Naalakkersuisut afholdt i dag pressemøde. På en 44 sider langt Power-Point præsentation blev Naalakkersuisuts forslag gennemgået. Det var side op og side ned med småting. En del af forslagene er dem der blev forsinket til forårssamlingen. Det gælder for eksempel loven om SIKUKI, Nuuks nye havn og en lang række opda-teringer af lovgivningen på familieområdet.

Resten er små justeringer af eksisterende lovgivning. Det gælder for eksempel forslaget om ”flytning af hjemlen vedrørende investeringsbidraget til de nye bygdeskibe” og ”forenkling af reglerne for erhvervelse og bibeholdelse af erhvervsdykkerbevis”. I sig selv er der ingen problemer med de forslag. Det er alt sammen udmærket. Men det er ikke noget der rykker ved den aktuelle krise.

Visioner handler ikke om valgperioder
Kun tre forslag synes at levere visioner, men de er hver især problematiske.
Det første er den kommende beskæftigelsesstrategi. Vi ved, at der er stort behov for en sådan. Men den rækker kun i perioden fra 2014-2017. Og dette understreger Naalakkersuisuts problem. Det er svært at tænke visionært, når man kun tænker på den aktuelle valgperiode. Livet inddeles ikke i valgperioder. Og det forekommer komplet urealistisk, at skulle halvere ledigheden eller gøre en indsats når man kun har 2 år til dette.
Helt galt går det med Naalakkersuisuts forslag ”om visse reformer”. Her skriver Naalakkersuisut at forslaget vil ”pålægge dem at fremsætte forslag om reformer, der øger den enkeltes incitament til selvforsørgelse og bidrager til en holdbar offentlig økonomi”. Dette forslag er ganske enkelt bizart. Naalakkersuisut har allerede mulighed for at fremlægge alle de reformer de ønsker. De behøver ikke stille forslag om at de må stille forslag om reformer. Og hvad vil de gøre hvis de bliver nedstemt af deres eget flertal? Må de så ikke stille forslag om reformer resten af valgperioden? Den eneste forklaring på dette meget specielle forslag må være, at Naalakkersuisut er klar over, at de ikke nyder opbakning i deres eget flertal. Og derfor vil de blive nedstemt hvis de rent faktisk kom med reelle reformer. Derfor nøjes de med at stille forslag om at de i fremtiden må foreslå reformer. Dette er et perfekt billede på tidens stilstand.

Slutteligt foreslår Naalakkersuisut etablering af en lufthavn i Qaqortoq. I sig selv er det måske ikke så kritisk. Men det må ses på baggrund af, at man nedskærer bevillingen til det øvrige anlægsområde for at få råd til dette. Vel at mærke i en tid hvor der er brug for at øge aktiviteten. Man må derfor med rette spørge sig selv om der lige nu er mest behov for flere boliger eller for en ny lufthavn. Gid vi kunne få det hele, men det kan vi ikke. I øvrigt har Naalakkersuisut endnu ikke fremlagt deres visioner for den samlede infrastruktur i landet. Den skal vi åbenbart lære at kende gennem drypvise forslag hen ad vejen. Og så må vi til sidst se om det så opfylder de behov borgerne og erhvervslivet har til befordring. Det er en omvendt måde at gøre tingene på. Det vækker jo minder om ideen med først at ophæve nul-tolerancen og så lave borgerinddragelse bagefter.

Det er ikke godt nok
Inuit Ataqatigiit må konkludere at det ikke er godt nok. Der er ingen vej udenom dialogen og der er ingen vej uden om de store og svære beslutninger. Det er ikke nok at bruge Naalakkersuisuts og Inatsisartuts tid på forslag som den kommende gaslov, der vil ”fremme sikkerheden og indføre nye krav om autorisation og installatøreksamen”. Der er brug for meget mere end dette.

Med håb om at visionerne findes frem til forårssamlingen

Kontakt Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81

 

 

Kommunerne og Naalakkersuisut må finde en løsning

Efter INI A/S’ annoncering om de beboere der bliver smidt ud af genhusningsboliger, må kommunerne og Naalakkersuisut gå i dialog og finde en løsning for de borgere der står uden tag over hovedet.

Årsager til hjemløshed er mange
Når en person kommer ud i hjemløshed, er det normalt et resultat af flere begivenheder, som personen ikke selv har megen indflydelse på. Det kunne vi læse i rapporten om hjemløshed der udkom sidste sommer.

Mange personer eller husstande havde meget ofte haft et normalt liv med egen bolig i mange år, men begivenheder som fx arbejdsløshed, skilsmisse, dødsfald i familien eller sygdom havde bragt dem ud i hjemløshed.

Bør hjælpes til en bedre tilværelse
Alkohol og stofmisbrug var også en årsag til hjemløshed, men i flere tilfælde var alkoholen dog mere en følge af andre forhold og et forsøg på at dulme en umulig situation; taget alt dette i betragtning bør de personer hjælpes til en bedre til-værelse; end at blive smidt på gaden.

Frygter at udvandringen vil stige
“Jeg er bekymret for den nye situation; jeg frygter at udvandringen til Danmark vil stige og at vi får flere hjemløse på landsplan. Og disse forhold vil på ingen måde styrke samfundet og de enkelte borgere der bliver berørt af det her. Jeg er især bekymret for Nuuk hvor der i forvejen er mange hjemløse; og de kan altså ikke blive henvist til det private boligmarked. Det er absurd.”

Medlem af Inatsisartut og Familieudvalget Juliane Henningsen, mobil 48 81 48

 

 

Martha Lund Olsen, lad os være med til at løfte opgaven!

Det er Medlemmet af Naalakkersuisut, der har det politiske ansvar for døgninstitutionerne der er den rette til at påtale overfor kommunerne, når der ikke udarbejdes handleplaner, men også at samarbejde med kommunerne om de nævnte manglende handleplaner.

Malplaceret kritik
– Det hjælper slet ikke nogen parter, at pege fingre af mig og den manglende indsigt jeg skulle have i forhold til arbejdet med sociale sager i kommunerne. Det er malplaceret kritik, da jeg netop i mit daglige politiske arbejde, gør meget for at påpege at sagsbehandlerne sidder med alt for mange sager; vi ved endda at visse steder er der 100 familier at tage sig af, pr. sagsbehandler. Disse forhold er i den grad med til at forstærke problemerne i forhold til anbragte børn og unge og deres familier. Det er ikke holdbart, derfor må vi i dialog med kommunerne og finde en varig løsning. Der må Naalakkersuisut ganske enkelt tage førertrøjen på, for det har vi manglet i lang tid nu. Vi vil rigtig gerne være med til at løfte opgaven; og vi slipper ikke sagen før børnene har fået bedre forhold, udtaler Juliane Henningsen

Handleplanerne har stor betydning for flere parter
Handleplaner har stor betydning for flere parter. Dette både for modtagestedet, hvad enten der er tale om en døgninstitution eller en plejefamilie. Som det særligt fremhæves i undersøgelsen fra Børnetalsmanden, så udgør det tillige et stort problem, at den anbragte ikke er bekendt med indholdet i en (ikke eksisterende) handleplan. En handleplan skal blandt andet indeholde planer omkring længden af anbringelsen, hvor længe, samt formålet.

Det offentlige skal ikke svigte barnet
Når forældrene i første omgang har svigtet barnet skal det offentlige ikke svigte barnet yderligere ved at bryde loven! Jeg har stor medfølelse for det barn eller den unge samt pårørende, som ikke ved, hvor længe anbringelsen skal vare og hvilke forhold, der skal være opfyldt eller tilstede førend barnet eventuelt kan komme hjem igen! Det er ikke holdbart, derfor må vi alle i dialog og samarbejde.

Reel dialog ønskes
Inuit Ataqatigiit vil opfordre Naalakkersuisoq for familie til at tage sit arbejde alvorligt og indgå i en reel dialog, så vi kan få stoppet den ukonstruktive dialog der er gennem medierne.

Kontakt: Inatsisartut medlem Juliane Henningsen, mobil: 48 81 48

 

Grønlandsk samarbejde om dansk finanslov

Inuit Ataqatigiit og Siumut vil efter førstebehandlingen af det danske finanslovsforslag tirsdag i denne uge koordinere deres indsats i forhandlingerne

“Jeg er glad for, at vi to folketingsmandater kan sikre den stærkest mulige stemme for Grønland i de her forhandlinger ved at koordinere vores indsats, og det var hensigten med initiativet”, siger Sara Olsvig (IA).
“Vi står stærkest sammen, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Johan Lund Olsen, idet Sara Olsvig snart stopper i Folketinget”, siger Doris Jakobsen (S).

Siden det danske finanslovsforslag blev fremlagt af regeringen, har Inuit Ataqatigiits og Siumuts folketingskontorer haft travlt med at danne sig et overblik over de mange poster.

“Der er fortsat store poster på den danske finanslov som skal kæmpes for. Det gælder særligt retsvæsenet og kriminalforsorgen, forsvaret og Arktis samt en række andre områder”, siger Sara Olsvig, som om en uge forlader Folketinget til fordel for Inatsisartutarbejdet og sin post som formand for Inuit Ataqatigiit.

“Vi fik enstemmig opbakning til vores forslag om et frivilligt grønlandsk beredskab i Inatsisartut, og under vores nylige rejse i Grønland med Folketingets Grønlandsudvalg fik vi mulighed for at vise vores danske kolleger, hvor der er brug for forbedringer. Der er nok at tage fat på i forhandlingerne”, siger Doris Jakobsen.

Olsvig deltager i den arktiske parlamentarikerkomites kongres i Canada i denne uge og er derfor ikke på Christiansborg tirsdag, når finanslovsforslaget førstebehandles. Når parlamentarikerkongressen er ovre overlader hun arbejdet og de videre finanslovsforhandlinger til sin suppleant Johan Lund Olsen (IA).

Doris Jakobsen vil være i Folketingssalen tirsdag til førstebehandlingen af finansloven.

For spørgsmål: sara.olsvig@ft.dk eller tlf. +45 3337 5404

 

Hvor er Naalakkersuisoq for Trafik? Lad os dog få en forklaring!

Det kan ikke accepteres, at 30 arbejdspladser nedlægges i Sydgrønland. Naalakkersuisut er som sædvanlig gået i skjul uden at forklare sig. Hvor er Siumut’s Inatsisartut-gruppe? Hvor er Atassut? Atassut hører man aldrig fra, de opfører sig om, de vil fralægge sig al ansvar, og er ikke synlig i pressen. De udgør jo en del af koalitionen, sidder i Inatsisartut, er medansvarlige og udgør således baggrundsstøtten for alt det, der foregår – men kommer aldrig med en forklaring.

Det kunne se ud til, at koalitionen er meget opsat på, at trafikken i Sydgrønland skal kollapse fuldstændigt, hvor ingen af koalitionspartierne reagerede, da der blev udmeldt et mål, der vil umuliggøre al lufttrafik. Den måde forholdene udvikler sig på, kan kun kaldes for en fuldstændig uansvarlig ledelse. Mange mennesker er oprørte, specielt i Sydgrønland. Men ingen reaktion.

Hvad er det for et samfund koalitionen ønsker sig på kort og langt sigt? Hvad er det man vil? Hvad kan vi, der er med i det politiske arbejde og befolkningen som helhed regne med, når vi skal tage stilling til tingene? Hvorfor skal ændringer med store konsekvenser altid fremlægges så pludseligt? Det er nødvendigt, at koalitionen fremkommer med nogle forklaringer. Det er simpelthen bare for meget, at landet regeres ved at lade så mange mennesker stå i uvished.

Inuit Ataqatigiit kan på ingen måde acceptere, at 30 mennesker overlades til en situation, hvor de står for at skulle fyres fra landets luftfartselskab. Vi accepterer ikke Naalakkersuisuts udmelding om deres intentioner, hvorefter der oveni den allerede store arbejdsløshed skal nedlægges endnu flere arbejdspladser.

De trafikale forhold mellem ethvert bosted i landet har den største betydning på dagligdagen og for de enkelte borgeres levevilkår. De har så stor en betydning, at disse i høj grad påvirker den økonomiske udvikling og stabilitet i landet, og er af største betydning for, at indtægtsmulighederne gennem skatten ikke forringes. Derfor vil det få stor indflydelse på skatteindtægterne i Sydgrønland, såfremt der nedlægges 30 arbejdspladser, hvor man så samtidig må regne med, at de sociale udgifter bliver højere.

Dette vil medføre, at Atlantlufthavnen i Sydgrønland får en mindre omsætning, og at vilkårene for en rentabel drift forringes. Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse forhold, før Inatsisartut-samlingen. Men mit spørgsmål er: Hvorfor er der ing-en i koalitionen, der udtaler sig i forhold til den nuværende politiske situation, og det faktum, at befolkningen er oprørt? Mange mennesker er bekymrede, fordi der ikke bliver reageret. Det er vist blevet en vane, at når der opstår problemer, da prøver koalitionen at gøre alt for at komme over situationen i tavshed og uden at måtte give udtryk for egne holdninger.

Det er der efterhånden ikke noget nyt i, fordi det er blevet en vane hos koalitionspartierne blot at sige ”i vores parti har vi lov til at have egne holdninger, og må også gerne være uenige”. Mon der er nogen, der har gjort sig overvejelser over, at disse så velkendte ord, faktisk er et udtryk for politisk ansvarsforflygtigelse? Det ved jeg ikke. Men ordene er jo ikke et udtryk for, at man beskæftiger sig med problemernes kerne, og er blot et udtryk for, at ”sådan er vi.”

Jeg efterlyser, at Naalakkersuisut-koalitionen forklarer, hvad de agter at gøre, og hvorfor de har sat sig som mål at umuliggøre trafikforholdene i Sydgrønland. At de mange mennesker, der har fået en fyringsvarsel, bliver udstillet som gidsler, har koalitionen på det skammeligste endnu ikke udtalt sig om. Vi må fuldstændig væk fra den førte politik, der fremstår som om man forsøger at skjule noget, og hvor man forsøger at presse hurtige beslutninger igennem uden først at frem-lægge og belyse alle konsekvenser af større ændringer.

Jeg vil gennem dette åbne brev opfordre til, at Naalakkersuisut-koalitionen snarest fremsætter nogle forklaringer.

Kontalt:

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, 56 27 66

Naalakkersuisoq for fiskeri må komme med en korrekt forklaring!

Det er ikke korrekt, at Naalakkersuisoq for fiskeri i et radiointerview påstår, at KNAPK har misforstået situationen. Alle kan jo se, at der i Naalakkersuisut’s forslag til finanslov foreslås, at de 20 mio. kr til ophugning af både afvikles.  Det kan kun bekræftes, at KNAPK’s reaktion er korrekt.

Bevillingen ikke kun beregnet til ophugning af både
Naalakkersuisoq for fiskeri bergunder afviklingen af bevillingen med, at bevillingen ikke bliver benyttet til ophugning, men Naalakkersuisoq nævner ikke med et ord, at den nævnte bevilling ikke kun er beregnet på ophugning af både.

Også til renovering af fiskeriflåden, forsøgsfiskeri, udvikling
De 20 mio. er bevilget til følgende formål: Renovering af fiskeriflåden, forsøgsfiskeri, udvikling af tiltag til gavn for fiskerne, tilpasning af fiskeriflåden og endelig ophugning.

Afviklingens begrundelse
Derfor er det ikke i orden, at man vil afvikle bevillingen udelukkende med den begrundelse, at bevillingen ikke bliver benyttet til ophugning. Specielt når man tager i betragtning, at Naalakkersuisoq til efterårssamlingen har lovet at fremsætte et ændringsforslag til de bestemmelser i loven, der lægger hindringer for udnyttelsen, er der ingen tvivl om, at der vil blive et stort behov for bevillingen.

65 mio. kr. hentes gennem en afgift som pålægges fiskerne
Naalakkersuisoq for fiskeri har problemer både med at kunne levere bedre informationer, som ikke er til at misforstå og sin ledelse som ansvarlig for sit område. Som eksempel kan nævnes, at han under et interview i Qanorooq, som enhver både kunne se og høre, påstod, at finanslovsforslaget ikke indeholdt nye afgifter, der kunne bebyrde fiskerne, selv Naalakkersuisut i finanslovsforslaget lægger op til, at der inden for 2 år skal hentes 65 mio. kr. gennem en afgift som pålægges fiskerne.

Naalakkersuisut forpligtet til at informere korrekt
Naalakkersuisut er som ansvarlige forpligtet til at informere korrekt om deres ansvarsområder, og med sikkerhed være vidende om, hvad der er planlagt, uden at misinformere samfundet.

Forslaget om at øge indtægterne gennem en afgiftsforhøjelse over 2 år, fremsat som det samlede Naalakkersuisut’s forslag, vil Naalakkersuisoq for fiskeri efter egne udtalelser ikke acceptere på nogen måde. Men disse afgifter, som i høj grad vil påvirke fiskernes vilkår, har han selv som Naalakkersuisoq været med til at foreslå, også selv om de skulle være vedtaget fra tiden før, han selv blev Naalakkersuisoq. Han kan ikke frasige sig ansvaret for det fremlagte, og blot lægge skylden på sin forgænger eller resten af Naalakkersuisut som ophavsmænd til forslaget.

Inuit Ataqatigiit kræver rodede fremlæggelser stopper nu
Inuit Ataqatigiit vil på det kraftigste kræve, at koalitionens modsatrettede udmeldinger, konflikter og rodede fremlæggelser stopper nu, og at de tager fat på et reelt stykke arbejde, der forener kræfterne. Og til slut et direkte spørgsmål: Er det rigtigt, at KNAPK misforstod tingene?

Har Naalakkersuisoq for fiskeri løbet fra sine løfter
Eller er Naalakkersuisoq for fiskeri løbet fra sine løfter? Spørgsmålet må besvares. For det kan ikke være rigtigt, at man udelukkende med begrundelse i bevillingen til ophugning vil afvikle en bevilling til mange andre formål. Jeg håber, at Naalakkersuisoq vil fremsætte en korrekt og forståelig forklaring.

Kontakt: Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, mobil 56 27 66

 

40 % af de anbragte børn og unge står stadig uden handleplaner

Inuit Ataqatigiit indkalder Naalakkersuisoq for Familie Martha Lund Olsen til ENDNU et samråd om anbragte børn og unge og kommunernes ansvar for overholdelse af loven.

Det er tredje gang at vi må indkalde ministeren til samråd, da der i vores øjne ikke er handling bag de fine politiske udtalelser; vi må læse om i medierne.

Inatsisartuts Familieudvalg pålagde Naalakkersuisut at sikre at ALLE børn og unge anbragt uden for hjemmet skulle have en opdateret handleplan senest 1. september 2014. Det er ikke sket. Lige nu og her er der således 240 børn der er anbragt uden for hjemmet; det er 40 % der står uden den lovpligtige handleplan.

“Vi kræver at ulovlighederne om de anbragte børn og unges individuelle handlingsplaner ophører, derfor har vi valgt at indkalde den ansvarlige politiske myndighed til endnu et samråd. Det kan ikke være rigtigt at omkring 40 % af de anbragte børn og unge ikke har nogen handlingsplan for deres fremtid og forhold der vedrører dem og deres familier.

Vi må overveje om ansvaret for udarbejdelsen af handleplaner og den generelle kontakt til børnenes familier skal overtages af en anden central myndighed under selvstyret, da ombudsmandens afrapporteringer bestemt ikke er opløftende læsning, hvad angår børnenes kontakt til deres familier men også vedrørende de manglende handleplaner.

Det er en alvorlig sag, derfor vil vi også i dialog med alle socialudvalgene i samtlige kommuner, nu skal vi alle i dialog og finde en varig løsning. Vi er klar over at kommunernes sagsbehandlere arbejder under et alt for stort pres, det skal vi lave om på. Visse steder har vi set at en enkelt sagsbehandler har flere end 100 sager hun skal behandle, det er ikke værdigt for alle parter.” udtaler Juliane Henningsen.

Kontakt: Juliane Henningsen, medlem af Familie- og Sundhedsudvalget, mobil 48 81 48

Naalakkersuisut har ikke forstået Grønlands boligproblem

Mens vi kan være tilfredse med, at selvstyret lige nu bygger i Nuuk-bydelen Qinngorput – noget som blev planlagt og budgetteret for flere år siden – er det den voldsomme opbremsning i selvstyrets kommende boligbyggeri, som chokerer.

Ventelister i Nuuk vokser
I Naalakkersuisuts forslag til Finanslov 2015 – 2018 kan vi lamslået læse at, selvstyrets nye boligbyggeri skal nedskæres med hele 26 %. Fra 224 – 308 mio kr. årligt i perioden 2011 – 2014 til forventet kun mellem 180 og 210 mio kr årligt i perioden 2015 – 2018. Når vi så ved, at Naalakkersuisut kæmper for mere boligbyggeri på kysten, hvor der mange steder ikke er ventelister, på bekostning af boligbyggeri i Nuuk, hvor vi fortsat kæmper mod voksende ventelister, bliver det helt grotesk.

Ny lufthavn i Qaqortoq
Af Finanslovsforslaget fremgår blandt andet, at anlægsrammen for boliger reduceres med hele 400 millioner kroner over en 4-årig periode, som hovedsagligt finansierer etablering af en ny lufthavn i Qaqortoq. For Naalakkersuisut er lufthavn i Qaqortoq derved vigtigere end forkortelse af årelange ventelister på bolig!

Urbanisering
Forskning fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, viser ellers klart, at folk fraflytter Sydgrønland og at folk tilflytter Nuuk. Naalakkersuisuts prioritering af vores fælles økonomiske midler er derfor ude af trit med vort lands fremtidige bosætningsmønster. Forskningen viser ydermere, at der er en kraftig urbanisering i gang og den forstærkes yderligere. Blandt andet er det også derfor, at Tasiilaq er en af de byer, som vokser.

371 mill. til lufthavn
Det er chokerende at læse i Naalakkersuisuts finanslovsforslag, at 371 millioner kroner således tænkes øremærket en lufthavn i det stadig mere befolkningstynde Sydgrønland. For – set i lyset af hele landets alvorlige samlede boligsituation – er det bekymrende, hvis en lufthavn i Qaqortoq overordnet set skulle blive anset som en samfundsmæssigt god investering. Som bekendt har anlæggelse af lufthavn i Paamiut ikke i sig selv medført vækst i byen, selv om den har forbedret infrastrukturen for borgerne. Det vil derfor være en alvorlig fejl at tro, at anlæggelse af lufthavn i Qaqortoq i sig selv vil medføre langsigtet vækst i Sydgrønland.

Boligproblemet vokser
Med anlæggelse af lufthavn i Qaqortoq er Naalakkersuisut i færd med at foretage en samfundsøkonomisk regional prioritering, som på kort sigt hæver beskæftigelsen i Sydgrønland. Men, når lufthavnen engang er bygget, har hele landets boligproblem i mellemtiden vokset sig massivt større.

Forkert prioritering
De massive summer som Naalakkersuisut foreslår, skal trækkes ud af nyt boligbyggeri og øremærkes lufthavn i Qaqortoq, er derfor udtryk for en himmelråbende forkert prioritering, som vil forværre vores nationale boligsituation til noget, det vil tage årtier at rette op på.

Vi er hinandens forudsætninger
Løsning af vores boligproblem er en national opgave. Her er der brug for samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunerne. Det er på tide, vi indser, at vi er hinandens forudsætninger. Ikke hinandens modsætninger.

Med venlig hilsen

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Kommunalbestyrelsen
Anlægs- og Miljøudvalget, Kommuneqarfik Sermersooq
Timerlia 46
3905 Nuussuaq, Greenland
Mobil +299 598755
apfr@sermersooq.gl
www.facebook.com/ia.pertti

Naalakkersuisut prioriterer lufthavn frem for nye boliger

For Naalakkersuisut er lufthavn i Qaqortoq vigtigere end forkortelse af årelange ventelister på bolig.

”Det er et spørgsmål om prioritering”, indrømmer Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq. Indrømmelsen kom, da han tirsdag 19. august 2014 fremlagde sit og Naalakkersuisuts Finanslovsforslag for 2015.

Et spørgsmål om prioritering? Jo, tak! Forkert prioritering! Af Finanslovsforslaget fremgår blandt andet, at anlægsrammen for boliger reduceres med hele 400 millioner kroner over en 4-årig periode, som hovedsagligt finansierer etablering af en ny lufthavn i Qaqortoq. Reduktionen af anlægsrammen på boligområdet udmøntes blandt andet gennem nedsat tilskud til kommunalt boligbyggeri.

Naalakkersuisut foretager derved et bevidst fravalg på boligområdet for at få råd til lufthavnen i Qaqortoq. På dagen for fremlæggelse af sit finanslovsforslag indrømmede Vittus Qujaukitsoq yderligere på Nuuk-TV: ”Det er rigtigt, at vi kommer til at skære ned på anlægsrammen på boligområdet generelt.” Og han fortsatte: ”Boligerne forfalder. Naalakkersuisuts opgave ligger i at sikre, at boligmassen ikke forfalder ydereligere og, i videst muligt omfang sikre de værdier, der ligger i boliger, så de ikke forfalder helt.”

Der er vel nærmest tale om en tilståelsessag! Og man tager sig til hovedet over sådan en defensiv melding. Den manglende satsning på boligområdet viser, at Naalakkersuisut ikke har forstået en vores allervigtigste samfundsopgaver: Boliger til alle.

Forskning fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, viser ellers klart, at folk fraflytter Sydgrønland og at folk tilflytter Nuuk. Naalakkersuisuts prioritering af vores fælles økonomiske midler er derfor ude af trit med vort lands fremtidige bosætningsmønster. Forskningen viser ydermere, at der er en kraftig urbanisering i gang og den forstærkes yderligere. Blandt andet er det derfor, at Tasiilaq er en af de byer, som vokser.
Hvornår lærer Naalakkersuisut det? Man kan ikke tage drømmene fra folk. Mennesker flytter derhen, hvor de regner med, de får deres drømme opfyldt. Uanset om 2 der står bolig klar eller ej.
Og uanset om der er job at få eller ej. Over 40 års forfejlet boligpolitik får nu lov at fortsætte.

Lad os undgå at spilde de ressourcer, som blandt andet nordmændene har så bitre erfaringer med i deres yderområder, hvor der står mange tomme boliger.
Byg i stedet boliger der, hvor ventelisterne er længst og hvor folk åbenlyst har lyst til at bo.

Med venlig hilsen

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Kommunalbestyrelsen, Anlægs- og Miljøudvalget, Kommuneqarfik Sermersooq
Postadresse: Timerlia 46, 3905 Nuussuaq, Greenland
Mobil +299 598755
apfr@sermersooq.gl
www.facebook.com/ia.pertti

 

Siumut vil kræve en øvre grænse for uranudvinding

I Qanorooq den 26.august 2014 overraskede Siumuts politiske ordfører Karl Kristian Kruse med at udtale, at Siumut overfor Naalakkersuisut kræver en øvre grænse for uranudvinding. Begrundelsen var at det vil skabe tryghed i befolkningen!

Hvad er den øvre grænse
Naturen er jo ligeglad med om der udvindes uran med høj lødighed eller lav lødighed, skaden vil under alle omstændigheder opstå. Hvor er Siumut´s grænse? Er de parate til at afvise en ansøgning fra GME? Hvad er det for en grænse de forestiller sig? Karl Kristian Kruse må melde mere klart ud.

Befolkningens tryghed
Hvorfor kom Siumut ikke frem med det her, da de ophævede nul-tolerencen. De tog en ekstremt principiel beslutning med EN mandats flertal. Hvorfor forsøgte de ikke dengang at tænke på befolkningens tryghed?

Kontakt: Agathe Fontain, mobil 48 45 31

Samlet opposition: Udskriv valg

Som samlet opposition udsender vi hermed denne pressemeddelelse, hvor vi vil gøre klart, at vi ikke accepterer den dårlige regeringsførelse vi ser i dag. I Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq, Demokraatit og Partii Inuit mener vi, at det er nok med slingrekurs og intern splittelse i koalitionen. Vores land og befolkning er ikke tjent med, at det er enkelte medlemmer af en regering der leder landet.

De nuværende hændelser i Naalakkersuisut stiller Grønland i en meget uholdbar situation. Gennem pressen har vi hørt og set, at to medlemmer af Inatsisartut og partiet Siumut vil stemme imod finanslovsforslaget for 2015.

Endnu mere overraskende er det, at Naalakkersuisoq for Fiskeri har meddelt, at han er imod de afgifter på fisk, som Naalakkersuisoq for Finanser ellers har fremlagt med finanslovsforslaget. Begrundelsen, at det med finansloven ikke skal være hensigten at hente indtægter fra fiskerne og at dette ikke er besluttet, og at han ikke er vidende om, at der er nedsat en arbejdsgruppe som skal se på dette. Et ansvarligt medlem af Naalakkersuisut kan ikke udvise så lidt viden om hvad der sker på hans eget ressortområde.

Endvidere har Naalakkersuisoq for Sundhed meddelt, at han er imod den udligningsordning mellem kommunerne som er valgt af Naalakkersuisut. Det står dermed klokkeklart, at Naalakkersuisut ikke er samlet. Det er efterhånden blevet dette Naalakkersuisuts kendetegn at melde ud, at de ikke at kan samle sig. Det er ikke en acceptabel måde at lede vores land og vores samfund.

Naalakkersuisut har ikke noget parlamentarisk grundlag. Det er på tide, at landet ledes rigtigt og ansvarligt. Vi er nødt til at kræve, at Inatsisartut indkaldes til ekstraordinært møde. Formanden for Naalakkersuisut må udskrive valg, så landet kan ledes ansvarligt og stabilt.

Undertegnede oppositionspartier vil med denne meddelelse sige klart, at det skal være slut med dårlig regeringsledelse og kraftigt opfordre til handling fra de ansvarlige.

 

Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit
Hans Enoksen, Partii Naleraq
Andreas Uldum, Demokraatit
Nikku Olsen, Partii Inuit

Utrygheden breder sig

Af IA’s medlemmer af Finansudvalget, Hans Aronsen, Kuupik V. Kleist og Naaja H. Nathanielsen

Det var ikke med fornøjelse at vi så Qanorooq, mandag den 25. august. Det var snarere med vantro. Kun seks dage efter at Naalakkersuisoq for Finanser fremlagde koalitionens forslag til finanslov for 2015 blev den skudt ned – af hans egne. Ikke bare én, men hele TRE partifæller talte imod finansloven. Det er bemærkelsesværdigt af mange grunde.

To af kritikerne er medlemmer af Inatsisartut. Med deres erklærede modstand mod finanslovsforslaget er koalitionens flertal forsvundet allerede inden Inatsisartuts efterårssamling er startet. Det er utrygt at koalitionen tilsyneladende ikke er en samlet enhed, men blot enkeltmandater der kører deres egen dagsorden. Det betyder at vi aldrig kan regne med koalitionens politiske kurs eller flertal.

Meget markant er det også, at den tredje kritiker SELV sidder i Naalakersuisut – og dermed kritiserer sin egen finanslov. Naalakkersuisoq for fiskeri virkede overrasket over et bærende element i koalitionens økonomiske politik.

Tilsyneladende var Finn Karlsen uvidende om, at Naalakkersuisuts agter at fylde hullerne i landskassen med afgifter fra alle fiskearter. Hvis man læser i finanslovsforslaget fremgår det ellers ret klart under afsnit 4.2.1 fiskerierhvervet1, at Naalakkersuisut ønsker at ”iværksætte en modernisering af det kystnære fiskeri”, så erhvervet bliver mere rentabelt og kan bære en ressourcerente. Og indtil dette sker, vil man hente pengene fra det øvrige fiskeri. Således budgetterer Naalakkersuisut allerede fra 2016 med 15 millioner kroner fra en udvidet res-sourcebeskatning af fiskeriet. Fra 2017 stiger beløbet til ekstra 50 millioner kroner.2

Med tanke på at Naalakkersuisut igen og igen siger, at de agter at føre en ”holdbar økonomisk politik” baseret på en række reformtiltag indenfor bl.a. fiskeriet, er det dybt tankevækkende at dette kommer bag på Naalakkersuisoq for Fiskeri. Det er trods alt hans område der udgør landets suverænt største erhverv.

Spørgsmålet er, om vi kan regne med at de planlagte reformer kan finde sted, når det ikke er et samlet Naalakkersuisut der står bag dem. Og hvis ikke vi kan regne med de reformplaner Naalakkersuisoq for FINANSER lægger for dagen – hvor er landet så på vej hen økonomisk?

1) Side 92 i den danske udgave

2) Konto 20.11.51

Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre koalitionen til at øge deres interne kommunikation og få klarhed over deres egne politiske mål og visioner. Det er meget utrygt at være vidne til det kollaps der skete i Qanorooq mandag aften. Står koa-litionen samlet om den økonomiske politik? Er der nu reelt tale om en mindretalsregering? Har vi råd til det med tanke på at alle mandater nu kan ”tage sig betalt” for at stemme for koalitionens politik?

Fra vores side har vi aldrig lagt skjul på, at vi principielt støtter beskatning af den fælles ressource. Det er dog afgørende for os, at afgiftens størrelse ikke bestemmes af hvor stort hullet er i landskassen, men af en reel vurdering af hvad er-hvervet kan bære. Derfor vil vi foreslå, at de nye afgifter samlet set ikke forhøjer de nuværende indtægter fra afgifter fra fiskeriet. Vi ser frem til de kommende forhandlinger med spænding og vil som sagt komme med konstruktive forslag. Vi erkender behovet for reformer og nye indtægter og imødeser at arbejdet gøres grundigt og med tanke på både nutiden og fremtiden.

Kontakt: Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81

Vi er enige i, at der skal udlignes – men ikke i den anvendte metode

Inuit Ataqatigiit går ind for at øge borgernes fælles ansvar for at løfte byrderne. Vi vil medvirke til og implementere, at alle uanset bosted får mere ligeværdige kår.

Vi ønsker at skabe fire kommuner, som formår at give mere ligeværdige økonomiske og sociale vilkår for borgerne, gennem et samarbejde og fælles ansvar partierne imellem, og ønsker at opgaven løftes ligeværdigt og ud fra en fælles planlægning af kommunerne og Naalakkersuisut. Naalakkersuisuts nuværende fremgangsmåde skaber splid i befolkningen.

Inuit Ataqatigiit ønsker, at denne store opgave, som vi har haft kort tid til at forholde os til, løses i fællesskab og med god tid til løsningen.

Vi anbefaler, at en udligningsordning ikke kun drejer sig om økonomi, men også om sociale og erhvervsudviklingsmæssige forhold, samt ikke mindst ud fra en samlet betragtning af befolkningens levevilkår og derved fremme en højnelse af samfundets velfærd. Økonomien skal fremmes, og desuden anbefaler vi, at der tages en grundig debat om byrdefordelingen i samfundet med deltagelse af alle borgere. Inuit Ataqatigiit vil understrege, at der burde have ligget et bredere beslutningsgrundlag inden afgørelsen.

I dette er det centralt, at landets økonomi fremmes bedst muligt. Grønland er i en økonomisk krise, derfor må alle beslutninger med vidtgående økonomiske konsekvenser, f.eks. ændringen af udligningsordningen, først ske efter en nøje afklaring af konsekvenserne for hele landet og for regionerne, og her er Inuit Ataqatigiit villige til at deltage i processen.

Naalakkersuisut har netop fremsat et forslag til finanslov. Af dette fremgår, at der skal spares over hele landet, og at der ikke fremlægges initiativer til fremme af økonomien. Ud fra det er det vigtigt for IA, at der reageres på udligningsordningens resultat sammenholdt med forslaget til finanslov og landets samlede økonomi. Vi har et fælles ansvar, og fra Inuit Ataqatigiit er vi parate til et ansvarligt samarbejde, hvor hele landet betragtes som en helhed og mere ligeværdigt.

Vi vil atter understrege, at vi ikke er imod en kommunal udligningsordning, men efterlyser, at Naalakkersuisut, som ønsker at udligne, kommer med et oplæg, hvordan arbejdet gribes an og hvilken model, de ønsker at bygge sagens behandling på. Der er her tale om betragtelige beløb. Vi må gøre det til en fast regel, at ændringer med vidtgående konsekvenser først besluttes efter en gennemgribende debat, i øvrigt som alle partier har talt for under valgkampen.

Hvilke mål skal der være for en kommunal udligningsordning? Spørgsmålet er svær at svare på, og debatten bør foregå på en måde, der ikke alene fokuserer en udligningsordning mellem kommunerne, men også indeholde en mere tilbundsgående debat om befolkningens muligheder for mere ligeværdige økonomiske, servicerelaterede, trafikale og andre vilkår. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit fremlægge et oplæg til debat under Inatsisartuts efterårssamling, om hvordan en udligningsordning fremover skal underbygges, til brug for Naalakkersuisuts og Inatsisartuts fælles dialog.

På vegne af
Inuit Ataqatigiit

Formand:                                            Sara Olsvig

Næstformand:                                    Aqqaluaq B. Egede

Qaasuitsup Kommunia:                   Ane Hansen

Qeqqata Kommunia:                        Agathe Fontain

Kommuni Kujalleq:                          Kelly Berthelsen

Kommuneqarfik Sermersooq:        Mille S. Pedersen