Arkiv for Nyheder kategorien

Tale ved Folketingets afslutningsdebat 2014

Tale ved Folketingets afslutningsdebat 2014

Sara Olsvig sætter Grønland og arktis på dagsordenen på christiansborg

Sara Olsvig sætter Grønland og arktis på dagsordenen på christiansborg

Vi efterlyser et bedre samarbejde i Inatsisartut!

Nuuk, 5. juni 2014

Vi efterlyser et bedre samarbejde i Inatsisartut!

Inatsisartut afslutter sin forårssamling i dag. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit’s medlemmer af Inatsisartut give udtryk for ønsket om, at arbejdet i Inatsisartut bør tages mere alvorligt. Nogle af de ting vi særligt har bidt mærke i er, at Naalakkersuisut i større politiske sager har udvist en manglende vilje til indgåelse af kompromisser og at det har resulteret i at man helt vilkårligt har stoppet og lukket af for nødvendige debatter, hvilket efter vores opfattelse er fuldstændig upassende i forhold til en demokratisk styreform.

Arbejdet i udvalgene bør forbedres

Vi må åbent drøfte hvorledes vi kan forbedre arbejdet i udvalgene, som alt for mange blot har nedprioriteret – det er jo netop i udvalgene at der skal præsteres en arbejdsindsats! En ligegyldighed i forhold til de sager som behandles i udvalgene er for fremherskende og alt for mange møder uforberedte op. Det er beskæmmende for arbejdet i et parlament som Inatsisartut.

Alt i alt vil vi dog takke for et godt og resultatrigt møde, idet vi samtidig  skal opfordre til at den kommende efterårssamling vil blive præget af et større samarbejde mellem Naalakkersuisut og de øvrige partier.

Vi er glade for kompromisløsningerne

Vi har opnået resultater og indgået politiske kompromisser på flere områder dette forår.

Til trods for at Naalakkersuisut’s behandling og introduktion af en ny makrelafgift har været præget af famlen fra starten, har det glædet os at man endelig er nået til en bred enighed herom gennem et godt samarbejde mellem de partier som er repræsenteret i Finans-udvalget. Vi glæder os over at der nu er indgået et politisk kompromis om at afgiften  landes på 95 øre pr. kg, en afgift som oprindeligt var foreslået sat højere. Vi skal opfordre til at en nødvendig udvikling af et nyt fiskeri ikke sker med bind for øjnene og at man fremadrettet altid bør sikre sig overblik over mulige scenarier og konsekvenser af enhver form for beslutning. Vi opnåede endvidere at bevillingerne til landbrugserhvervet og til en indsats til gavn for større fødevareforsyning blev forhøjet til 15 mio. kr.

Ledighedsbekæmpelse er et fælles ansvar

I forhold til en seriøs bekæmpelse af den voksende ledighed har vi appelleret til alle partier om et bredt samarbejde; således at vi gennem en styrket uddannelsesindsats også kan bekæmpe arbejdsløsheden. En fremrykning af bygge- og anlægsprojekter klarer det ikke alene og vi har i særdeleshed klart signaleret ud at et nært samarbejde med kommunerne er nødvendig.

To forslag hvis hovedsigte er at forbedre vilkårene for samfundets psykiske syge blev vedtaget. Vi ønsker en mere ensartet og bedre behandling af de omkring 900 personer som har en psykisk sygdom, samtidig med at der tages hensyn til de psykiske syges nærmeste pårørende i behandlingsindsatsen.

Vi bør kunne samles om fiskeriet

Vi er meget spændte på en ny fiskerilov som agtes præsenteret for Inatsisartut til efteråret, idet vi endnu har til gode at høre Naalakkersuisuts bud på hvilke rammebetingelser de har tænkt sig at opstille for landets absolut største eksporterhverv og økonomiske lokomotiv.

Her er det utroligt vigtigt at vi alle udviser en vilje til kompromisløsninger, for derved at sikre langtidsholdbare rammevilkår for fiskerierhvervet og således, at vi fremadrettet kan undgå en politisk zig-zag kurs alt efter hvilken vej vinden blæser. Indtil nu har fiskeriområdet været en politisk kampplads, hvilket ikke er gavnligt for nogen af fiskerierhvervets  aktører.

Vi ønsker et medansvar for en stabil kurs for Grønland

Vi har indtil nu intet hørt til hvad Naalakkersuisut har i sinde i forhold til en stabil økonomisk kurs og udvikling for Grønland. Vi er endnu ikke blevet præsenteret for hvilke visioner Naalakkersuisut har – og hvilke samfundsreformer befolkningen bør være forberedt på.

Vi er mere end opsatte på at sikre Grønland en så sikker og stabil politisk og økonomisk udvikling som overhovedet muligt. Inuit Ataqatigiit er derfor altid parate til dialog og samarbejde herom. Desværre ser vi ofte at denne dialog er helt fraværende på alt for mange områder. Vort håb er derfor at Naalakkersuisut i den kommende tid og meget gerne tidligt, inviterer oppositionen til en dialog om næste års finanslov, forslaget til en ny fiskerilov og i forhold til øvrige politiske sager.

På vegne af Inuit Ataqatigiit

Sara Olsvig

Formand

Mobil: 526858

Allan Pertti Frandsen: Tak, Vittus

Tak, Vittus

Jeg har læst Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoqs svar af 2. juni 2014 på min kritik af forhandlingerne om den kommunale udligningsordning.

Det er tankevækkende, at Naalakkersuisoq for Finanser, Vittus Qujaukitsoq, vægrer sig mod at diskutere de faktuelle tal, jeg præsenterer i min kritik af 1. juni 2014.

I Kommuneqarfik Sermersooq er vi desuden målløse over, at endnu flere af
vores borgeres skattekroner – fra vores 8 bygder, samt Ittoqqortoormiit,
Tasiilaq, Paamiut og Nuuk – skal gå til landskassen, mens udgifter fortsat
skal betales af kommunekassen.
Eksempelvis, at indkomstskatten fra de ansatte i selvstyreejede selskaber
tænkes at gå til landskassen, mens kommunekassen i Kommuneqarfik Sermersooq
fortsat skal bruges til at servicere de selv samme borgere, som er ansat i
selvstyreejede selskaber vedrørende deres snerydning, deres børns skoler,
m.m Det hænger ikke sammen i en tid, hvor udgiftspresset på Kommuneqarfik Sermersooq stiger og indtægterne falder.

Men én ting er sikkert: Tvinges Kommuneqarfik Sermersooq økonomisk i knæ, kommer hele vores land til at mærke det økonomisk.

 

Inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit

Ilaasortaq / Medlem af / Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq

Postadresse: Timerlia 46, 3905 Nuussuaq, Greenland

Mobil +299 598755, apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti

Et parti under fornyelse, forening af vore kræfter

6. juni 2014 

Et parti under fornyelse, forening af vore kræfter

Som nyvalgt formand ved Inuit Ataqatigiit’s ekstraordinære landsmøde og som næstformand ønsker vi at udtrykke vores glæde over forløbet og resultatet. Vi ser frem til et fortsat, frugtbart og gensidigt samarbejde. Gennem forening af vore kræfter vil vi styrke vore bestræbelser for at forbedre vilkårene i vort samfund med grundlag i vores politiske fundament. Vi har opstartet vores fælles opgave – at fremme solidariteten, samarbejdet og vore initiativer sigtende på at nå vort et fælles mål.

Vi glæder os naturligvis over, at de delegerede til vort ekstraordinære landsmøde gennem deres fulde opbakning støttede op omkring os. Vi er helt parate til at stå forrest i arbejdet for et parti i samhørighed, i stadig fornyelse og i fællesskab anvende vore kræfter til at fremme vore mål.

Den siddende politiske ledelse her i Grønland, og vores økonomiske situation efterlader for mange uafklarede spørgsmål, og der tages ikke hensyn til fremme af en samlet fælles indsats. Inuit Ataqatigiit er rustet til at levere en stabil politiske ledelse af Grønland, og vi ønsker at vise vejen til på ny at rette op på samfundets forhold gennem vores vilje til samarbejde.

Vi skal gøre brug af vort lands vide udstrækning og vore lokale særpræg som en bærende kraft – vi skal være i stand til at kunne rumme vores lokale egenart med lydhørhed over for borgerne i alle byer og bygder. Vi arbejder for at rette op på fortidens fejltagelser. Befolkningen langs hele den vidtstrakte kyst skal være bekendt med og være med i denne proces. Dette skal realiseres gennem vores direkte kontakt og en fælles debat omkring uafklarede spørgsmål omkring vores fælles fremtid.

Vi har i Inuit Ataqatigiit en oprigtig vilje til at arbejde hårdt for at varetage de interesser og synspunkter, vi ser og hører i vore yderdistrikter. Erhvervslivet, den sociale omsorg og andre afgørende samfundsrelaterede områder, og på samme måde arbejdet med en effektiv forbedring af borgernes vilkår under ét, har vi vedtaget som en prioritet i vores fortsatte arbejde. Børnene, de unge, de voksne og forbedring af vore ældres levevilkår – uden at stille spørgsmålstegn ved hvor vedkommende lever og bor, hvilken kommune eller hvilket politisk tilhørsforhold man måtte have – det drejer sig om at vi i Inuit Ataqatigiit målrettet sætter fokus på disse områder, og at vi bruger vore kræfter her.

De muligheder og det potentiale, vi som både formand og næstformand er i besiddelse af baserer sig på forskellige menneskelige kvaliteter, men fælles har vi det ‘drive’, at vi i vort politiske arbejde i Inuit Ataqatigiit ikke nærer tvivl om, at vort mål er at skabe en større solidaritetsfølelse spredt ud over hele samfundet. Vi føler os i stand til at yde en nødvendig, troværdig og stabil målrettet politisk linie. Vi vil forene vore kræfter i vore bestræbelser med vore døre åbne og et velkommen til alle, som ønsker at arbejde med os. Vi lægger stor vægt på fokus omkring fælles samlingspunkter over hele landet, og vi kan nå frem til at fuldbyrde vore mål gennem vore medborgeres vilje til et gennem-gribende samarbejde.

Tak til de delegerede ved Inuit Ataqatigiit’s ekstraordinære landsmøde og vore medlemmer – delegerede fra vore lokalafdelinger, vore folkevalgte i bygderne, i Inatsisartut og i kommunerne, og ikke mindst en tak fra hjertet til alle vore frivillige medhjælpere og til vores bidragsydere til den musikalske underholdning.

Solidariteten og sammenholdet under vort landsmøde vil resultere i en fornyelse af vort parti. Gennem forening af alle kræfter vil vi i solidaritetens navn nå frem til vore fastsatte mål – udviklingen af et solidarisk samfund i eget land.

Sara Olsvig, Formand
​Aqqaluaq B. Egede, Næstformand

Inuusuttut Ataqatigiits generalforsamling er veloverstået

Generalforsamlingen foregik ved valg og her er resultaterne:

 

Inuusuttut Ataqatigiit bestyrelse består nu af:

Formand Múte Bourup Egede går videre uden modkandidat.

Næstformand Jane Petersen går videre uden modkandidat.

Kassér Arnak’ Larsen går også videre uden modkandidat

Sekretær Iddimanngiiu Bianco valgt uden modkandidat

3 Bestyrelsesmedlemmer

Aannguaq J Hansen

Avaaraq Olsen

Ivana Josefsen

2 suppleanter

Arkalunnguaq Henningsen

Qulutannguaq Berthelsen

 

Vi er glade for den store interesse for Inuusuttut Ataqatigiit, der er blandt unge, og er stolte over at vi har deltager fra hele Grønland.

Inuusuttut Ataqatigiit har drøftet politiske målsætninger til de næste kommende år, herom bestyrelsen, er klar til at føre dem ud i livet.

Vi meddeler hermed at, vores moderparti får fuld opbakning til morgendagens generationsskift.

 

Inuusuttut Ataqatigiit

 

Attavissaq – Kontakt:

Múte Bourup Egede – Mobil: 240609.

 

På børnenes dag skal børnene have det sjovt

På børnenes dag skal børnene have det sjovt

Kære børn

1. juni fejres Børnenes dag langs hele kysten. I dag markerer vi jer børn i alle aldre, spreder glæde og energi, og sætter fokus på at I har rettigheder.

Et godt barneliv handler om, at I får en tryg opvækst. Om at I har trygge rammer i hjemmet, i vuggestuer og børnehaver, i skolen og fritidsklubben.

For de allerfleste børn er jeres forældre omdrejningspunktet i de første mange år af jeres liv. Det er jeres forældre som skaber de trygge rammer i jeres hverdag. Det er jeres forældres valg om alt muligt mellem himmel og jord, lige fra hvad I skal spise til hvordan i skal bo, der giver jer muligheder og oplevelser.

Som børn har I rettigheder. Mange af jer lærer sikkert om jeres rettigheder i skolen. Rettigheder handler om, at hvert eneste barn skal behandles godt. Have et hjem, gå i skole, få god og nok mad og have tid til leg og oplevelser.

Nogle børn bor i familier hvor de voksne drikker eller slås. Nogle børn bliver selv slået. Derfor er det vigtigt med børnenes dag. I dag bliver de voksne mindet om, at vi skal passe på jer børn og på jeres rettigheder.

Børn har også ret til at være med til atbestemme hvordan livet skal være. Ligesom børn også har ret til ikke at blive mobbet eller drillet.

Som børn er det jeres ret, at få at vide hvad jeres rettigheder er, og at alle voksne omkring jer lever op til disse rettigheder.

I skal vide, at vi voksne er her for jer. Vi passer godt på jer allesammen, og vi er her når I har det svært eller når I har spørgsmål.

Vi håber I får en dejlig dag, med masser af oplevelser og leg.  Hav det sjovt. Hils på hinanden og sig tillykke. Vi har brug for jer og jeres tanker. Ofte må vi voksne indse, at I børn har de rigtige ord, når vi selv mangler dem. I ser verden på en måde de voksne ofte har glemt. I gør vores liv værdifulde. Tak for det.

Hav’ en god dag.

Formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig, mobil: 526858

Udtalelse fra Inuit Ataqatigiit’s ekstraordinære landsmøde d. 30. maj 2014

Udtalelse fra Inuit Ataqatigiit’s ekstraordinære landsmøde d. 30. maj 2014

Vi har i dag betonet indholdet af den deklaration, som vi vedtog under Inuit Ataqatigiit’s ordinære landsmøde i 2013.

Som et venstreorienteret parti arbejder vi til stadighed for en større lighed i vort samfund. Vi ønsker således herigennem at fremhæve dettepolitiske grundlag, som er helt afgørende for os.

Vi accepterer ikke den forskelsbehandling som vi i dag ser praktiseret på det politiske plan, og dette gælder både med hensyn til at tækkes nogle af borgerne afhængig af deres bosted,samt den utvetydige politiske sondring mellem kommunerne. Vi ønsker en politisk respekt over for alle borgerne, en ligeværdig holdning og en reel og pålidelig politisk adfærd over for alle her i landet.

Inuit Ataqatigiit har under sit ekstraordinære landsmøde valgt en ny formand, som har fokus på ligestilling og sammenhold.

Vi takker for den ånd af samarbejde, som medlemmerne af Inuit Ataqatigiit og vore støtter har vist, og vi kan kun med glæde se frem tilalles medvirken med større opbakning og vilje til samarbejde.

Det blev i dag ligeledes besluttet at styrke partiet i endnu højere grad – både på det politiske og det organisatoriske plan.

Vi var på samme måde enige om at styrke medejerskabet og en tydeligere deltagelse fra vort bagland i både det centrale partisekretariat og i vort politiske arbejde.

Det blev vedtaget som et mål, at de nye ledende skikkelser i Inuit Ataqatigiit skal foretage besøg langs hele kysten, til vore lokalafdelinger og vore folkevalgte, og at den direkte kontakt til hele befolkningen prioriteres.

Det blev ligeledes vedtaget, at vi moderniserer vort arbejde med henblik på at styrke vore organisation.

Til stede ved det ekstraordinære landsmøde var72 stemmeberettigede, og således var det første gang i Inuit Ataqatigiit’s historie at der deltog så mange delegerede med stemmeret.

Vi glæder os til at arbejde videre sammen medvores ungdomsorganisation Inuusuttut Ataqatigiit, sammen med alle deltagere på dette landsmøde og til, at vi i fællesskab kan fortsætte vort arbejde. Vi er fast besluttede på at videreføre styrkelsen af dette fælles samarbejde.

Vi er således klar til de kommende valg af ledere til både Inatsisartut og andre af landets styrende politiske organer.

På vegne af alle deltagerne ved Inuit Ataqatigiit’s ekstraordinære landsmøde

Sara Olsvig

Formand

Mobil: +299 526 858

IA UNGDOM: Holder seminar og generalforsamling

PRESSEMEDDELELSE

28.5.2014

Inuusuttut Ataqatigiit holder seminar og generalforsamling

Inuusuttut Ataqatigiit afholder i dagene 28.-29.maj seminar og generalforsamling.
Den 28.maj før seminaret og generalforsamlingen starter vil de unge deltagere modtage kommunikations
kursus. Under seminaret og generalforsamlingen, deltager 24 unge mennesker fra både nord, midt, øst og –
Sydgrønland.

Seminarets tema vil være ’Socialpolitik og velfærd i Grønland’. Seminaret og generalforsamlingen vil foregå
i Katuaq’s ’Venskabs sal’.

Deltagerne til Inuusuttut Ataqatigiits seminar og generalforsamling vil også deltage, som observatører til
Inuit Ataqatigiits ekstraordinære generalforsamling.
Dermed får de unge mulighed for at være med til, at se og opleve generationsskiftet i IA.

Kontakt:

Múte Bourup Egede – Formand – mobil: 240609.

Informationer:
Seminaret og generalforsamlingen vil foregå, torsdag den 29.maj. Pressen er velkommen til dette.

_DSC0153 _DSC0151 _DSC0146 _DSC0143 _DSC0142 _DSC0141

Styrk de mindre bosteders medbestemmelse

Styrk de mindre bosteders medbestemmelse

Inuit Ataqatigiit stillede med god deltagelse i seminaret om mindre bosteder. Både bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser og Inatsisartut var repræsenteret med folkevalgte, ligesom også Inuit Ataqatigiits borgmester deltog.

 

Nødvendig at mødes fast

Vi er glade for, at der fra bygderepræsentanterne blev fremlagt så mange meninger, og vi har lyttet. Vi mener det er vigtigt, at der fast holdes disse seminarer om mindre bosteder, og det vil Inuit Ataqatigiit arbejde for. Vi mener det er nødvendig med en mere afbalanceret udvikling af de forskellige sagsområder.

 

Øget medbestemmelse er vigtig

Vi bed særligt mærke i, at der fra bygderepræsentanternes side efterlystes øget medbestemmelse, og det er vi enige i. Vi finder det vigtigt, at det er borgerne i bygderne selv som sætter sig i spidsen for bygdernes udvikling. Vi vil arbejde for, at der ydes bedre støtte til borgere som har viljen til udvikle vores bygder. Det vil vi gøre i både bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser og i Inatsisartut.

 

Ikke nok fokus på de mindre byer

På seminaret savnede vi et fokus på de mindre byer. Efter kommunesammenlægningen er nærdemokratiet og medbestemmelsen i de mindre byer mindsket og vi skal derfor også samle os om denne problematik. Vi opfordrer til, at der er et mere tydeligt fokus på de mindre byer ved det næstkommende seminar om mindre bosteder.

 

Et menneskeligt fokus og erhvervsudvikling skal gå hånd i hånd

Vi finder det nødvendigt, at indsatsen på det sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og uddannelsesmæssige område øges, og efterlyser, at dette går hånd i hånd med indsatsen på erhvervsområdet. Vi er glade for at konstatere, at skoleområdet går godt i en række bygder og vi ønsker en mere helhedsorienteret indsats på det menneskelige område.

Hvor er kvinderne?

Endelig kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke undgå at bemærke, hvor få kvinder der deltager i seminaret. Hvis vi skal sikre en mere ligestillet udvikling skal vi have en mere afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd, og vi vil opfordre til, at man i bygdebestyrelserne arbejder for dette.

Samlet set er Inuit Ataqatigiits deltagere tilfredse med seminaret, og vi glæder os til at deltage i fremtidige seminarer.

Bygderepræsentanter:

Ananias Torsteinsen, Ammassivik
Karta Korniliussen, Tasiusaq
Ejnar Jakobsen, Arsuk
Henriette Josefsen, Alluitsup paa
Gerth Nielsen, Akunnaaq
Otto Brandt, Iginniarfik
Magnus Petersen, Kullorsuaq
Erneeraq Poulsen, Atammik
Josef Motzfeldt, Igaliku
Kommunalbestyrelsesmedlemmer:

Asii Chemnitz Narup, Borgmesteri, Kommuneqarfik Sermersooq
Malene Ingemann, Qeqqata Kommunea
Peter Olsen, Qaasuitsup Kommune
Bent B. KristiansenQaasuitsup Kommunia

Inatsisartutmedlemmer:

Ane Hansen
Naaja Nathanielsen
Harald Bianco
Sara Olsvig
Hans Aronsen

 

 

Hvordan kan vi bekæmpe hash i fællesskab? Vellykket borgerdebat

Inuit Ataqatigiit’s medlemmer af Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut og kommunalbestyrelsesmedlemmet i

Kommuneqarfik Sermersooq havde en vellykket debataften

Hvordan kan vi bekæmpe hash i fællesskab?

 

Debataftenen foregik den 22. maj i Forsamlingshuset i Nuuk, hvor ca. 80 personer deltog.

Debatten blev indledt af de arrangerende politikere. Som optakt til dialog-debatten indledte Leif Saandvig Imanuelsen, som selv har været afhængig og senere er blevet uafhængiggjort for brug af hash. Peter Petersen gav stof til eftertanke, og Mimi Karlsen indledte med at fortælle om, hvordan følelser som mor er til børn, der er brugere af hash.

Efter forelæggelserne blev der debatteret i grupper, som blev afsluttet med fremlæggelse..

Ved fremlæggelsen blev det anbefalet, at der skal oplysningskampagne til om hash, og der blev debatteret om, hvordan oplysning til børn til at kunne sige nej til hash kan styrkes.

Der blev debatteret om, hvorledes Politiet og toldfunktionen kan styrkes ved kontrollen af indsmugling af hash.

Man er glade for indførelse af betalingsfrie klinikker for afvænning, men flere muligheder for afvænningssteder efterlyses.

Det blev fremført, at der er mangel for henvendelse til samtale med kyndige for forældre og andre familiemedlemmer, som er belastet med brugere af hash.

Der blev fremsat mange andre emner, og disse vil mødearrangørerne vurdere hen ad vejen, og vil gøre brug af disse i forbindelse med deres politiske processer fremover.

Samlingens deltagere var tilfredse med debatten, og udtrykker ønske om, at der arrangeres flere lignende møder, også i andre byer og bygder. Det blev udtrykt som vigtigt, at hash ikke skal være et tabu-emne, og at emnet skal debatteres mere, for at få flere oplysninger frem.

Arrangørerne mener, at mødet blev vellykket og må fortsættes, også i andre byer.

 

Mimi Karlsen, Agathe Fontain, Juliane Henningsen, Uju Petersen

Inuit Ataqatigiit

Elbiler kan nedbringe årlig million-import af fossile brænd-stoffer til køretøjer

 Budskaber i denne pressemeddelelse:

  •  Elbiler er fritaget for import- og motorafgift.
  •  Elbiler kan reducere den berygtede bilos i vores byer.
  •  Elbiler klarer vinteren lige så godt som traditionelle biler.
  •  Elbiler i vores vandkraftbyer kører på 100 % vedvarende grønlandsk energi.
  •  Elbiler kan nedbringe årlig million-import af fossile brændstoffer til køretøjer.
  •  Der mangler dog opladningsstruktur i det offentlige rum til elbiler i vandkraftbyerne.
  •  Fortsat fritagelse for import og motorafgift på elbiler er forudsætning for langsigtet succes.

 

I marts 2014 købte jeg min første elbil. Det er mit bedste bilkøb nogensinde. Ikke alene er den CO2-fri, den er også lækker at køre i. Og så har den plads til 4 personer, plus bagage. Desuden klarede den problemfrit den sidste del af vinteren i Nuuk med sne og is. Til trods for, at den er forhjulstrukket, ikke firehjulstrukket.

Flere af mine kolleger og venner har spurgt, om det store opladelige bilbatteri vir-kelig kan klare vores arktiske kulde. Jeg svarer tilfreds, at vinter og kulde højst be-tyder, at jeg “kun” kan køre 90 km på én opladning, mod godt 140 km køreradius på én opladning om sommeren. Men 90 km i Nuuk er jo stadig tilstrækkeligt til 3 – 7 dages privat bilkørsel.

At sne og is skulle skabe problemer for elbiler, passer ikke. Opvarmning af bilens kabine kan dog være utilstrækkelig i visse elbilmodeller. Men, hvis elbilen har luft-varmeveksler, hvilket visse elbil-modeller har, er varmeproblemet løst.

Afgiftsfritagelse og forbrug

Der skal ikke betales importafgift, og heller ingen motorafgift, på elbiler. Afgiftsfri-tagelsen blev i efteråret 2013 forlænget af Inatsisartut, gældende til 1. januar 2018. Det vil sige, kører man i elbil, skal ejeren kun betale for strøm til opladning, samt forsikring (ulykke, ansvar og eventuelt kasko), og almindeligt vedligehold på bilen. På grund af færre mekaniske dele i en elbil bliver antallet af reparationer mindre end normalt.

Under min første måneds kørsel i elbil forbrugte jeg 319 KwH til opladning. Det svarer til et samlet forbrug på 510 kroner, når der er ganget med eltaksten, som er 1,60 kroner per KwH. Mindre elbilmodeller end min har et langt lavere forbrug. Mit forbrug ligger faktisk på samme månedlige niveau som min tidligere benzindrevne, 2

firehjulstrukne bil. Min økonomiske besparelse som elbilbruger ligger derved ude-lukkende i den sparede importafgift og den sparede årlige sparede motorafgift.

Opladning

Opladning af elbilen klarer jeg på min bopæl. Almindelig 220 volt. Med jordstik. En opladning tager maksimalt 8 timer. Dagen inden, jeg fik elbilen leveret, hyrede jeg for 6.500 kroner et lokalt elektrikerfirma til at installere et udendørs elstik på mit skur, og en separat indendørs elmåler. En 12 meter lang forlængerledning fra mit udendørs elstik fører op til områdets parkeringsplads, hvor jeg parkerer min elbil. En meget lavpraktisk opladning, som er rigeligt for mig. Flere af mine venner, der også har elbil, bruger samme opladningsmetode.

Men alle elbilbrugere i Grønland mangler stadig mulighed for at oplade elbiler inden for 30 – 45 minutter på rigtige ladestandere placeret offentligt, fx parkeringspladser ved alle større arbejdspladser og institutioner. Samt ved indkøbscentre, fx Brug-sens parkeringsplads og Nuuk Centers parkeringskælder.

Muligheder og begrænsninger

Min elbil er til privat kørsel. Men erhvervslivet kan også, i en vis udstrækning, være med. ISS i Nuuk anskaffede sig således i september 2013 sin tredje elbil. Det bety-der, at 5 % af virksomhedens bilflåde nu er drevet af vedvarende energi. Til gen-gæld har Taxagut i Nuuk solgt sine to elbiler, fordi taxakørsel kræver for meget vedvarende strøm til fx radiokommunikation og kreditkortautomat. Så, skal der kø-res mere end 90 km om dagen, er elbiler, med den nuværende teknologi, bare ikke den rette løsning. Hybridbiler, som både kører på fossilt brændstof og el, er her den mere miljørigtig løsning frem for traditionelle biler på 100 % fossilt brændstof. Nuup Bussii’s igangværende test af en hybridbus bliver i dén henseende meget in-teressant at følge.

Fossil import for over 1 milliard

I dag vurderes antallet af elbiler i Nuuk til at være under 20 stykker. Når vi dertil lægger, at det samlede antal motorkøretøjer i Nuuk er ca. 4.400, er benzin- eller dieseldrevne biler skyld i meget stor CO2-udledning. Den berygtede bilos i vores byer er og bliver et stort miljøproblem, vi skal have løst. Jo før, jo bedre.

I 2013 importerede vi for hele 909 millioner kroner i gasolier og brændselsolier til Grønland. Dertil skal lægges, at vi importerede for 164 millioner i lette og middel-svære olier, bl.a. motorbenzin. Vores afhængighed af fossile brændstoffer udgør altså stadig en milliardstor post i vores offentlige budgetter.

Over 10 tons CO2 årligt pr. indbygger

Ifølge Grønlands Statistik var vores samlede CO2-udledning i 2012 desuden på hele 577.120 tons. Det vil sige, at vi samlet i Grønland hvert år udleder over en halv milliard tons CO2. Det svarer til over 10 tons CO2 per indbygger i vores land. Derved ligger vores årlige CO2-udledning i Grønland over Danmark, og på niveau med Belgien og Turkmenistan. 3

 

Politiske målsætninger

Samfundets fordele ved elbiler i vores vandkraftbyer er således indlysende: Elbiler gør, at vi sparer import af dyrt fossilt brændstof. Og vi reducerer luftforureningen. Desuden ved vi alle, at vi i de kommende år får hårdt brug for pengene til en vok-sende forsørgerbyrde overalt i vores land, bedre uddannelser af vores unge, flere tidssvarende boliger, m.m. Derfor vil markant flere elbiler i vores vandkraftbyer, hvor energien kommer fra vores egne vedvarende, grønne energikilder, være en kæmpe hjælp til selvhjælp.

 

Om 10 år skal 80 % af samtlige biler i Nuuk være elbiler”

Sådan lød det desuden samstemmende i november 2012 fra daværende medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen og vores borgmester i Kommuneqarfik Sermer-sooq, Asii Chemnitz Narup. Et ambitiøst politisk mål, som kræver større fokus og større politisk opbakning, end vi hidtil har set.

Beskyttelse af miljøet er desuden ét af de seks fokusområder i IA’s og Demokrater-nes kommunalpolitiske samarbejdsaftale 2013 – 2017. Samtidig lyder ét af de seks indsatsområder i samme samarbejdsaftale sådan: ”

Et bæredygtigt miljø, hvor vi beskytter ressourcer og natur – også for kommende generationers skyld“. Under dette indsatsområde er det nævnt, at vi vil fortsætte samarbejdet om test af elbi-ler.

Så inden vi får gjort 80 % af vores bilpark CO2-fri i Nuuk, og senere vores andre vandkraftbyer i Grønland, har vi stadig en meget stor, fælles samfundsopgave foran os.

Elbil-strategi nødvendig

Som kommunalbestyrelsesmedlem sidder jeg i Kommuneqarfik Sermersooqs An-lægs- & Miljøudvalg. I november 2013 har jeg derfor fremsat forslag om, at der udarbejdes en opladnings-infrastruktur-strategi for elbiler i vores vandkraftbyer. I tilfælde af politisk vedtagelse i Kommunalbestyrelsen kan vi derved sammen tage et stort og afgørende skridt i den rigtige, grønne retning. For vores fælles miljøs skyld.

Jeg opfordrer hermed til fortsat diskussionen om, hvordan vi kan fremme brugen af elbiler i vores vandkraftbyer, som er de beboede steder i vores land, hvor det giver miljømæssig og økonomisk mening at anvende dem.

 

Inuulluaqqusillunga // Med venlig hilsen

 

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit

 

Ilaasortaq / Medlem af / Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq

Postadresse: Timerlia 46, 3905 Nuussuaq, Greenland

Mobil +299 598755,

apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti

Koalitionen mangler vilje til at sætte sig ind i andres forslag

Inuit Ataqatigiit ærgrer sig over at koalitionens manglende vilje til at sætte sig ind i andres forslag. Og vi efterlyser en større respekt for magtens 3-deling. Som det er nu, agerer koalitionens medlemmer i Inatsisartut blot nikkedukker for Naalakkersuisut.

 

Koalitionen lukker for diskussioner

Siden valget i 2013 har det stået klart, at koalitionen alene anser demokratiet som et spørgsmål om hvem der har flest stemmer i Inatsisartut. Og det har ligget koalitionen meget på sinde at kunne demonstrere deres magt ved gentagne gange at bruge sit flertal til at lukke for diskussioner. Inuit Ataqatigiit har flere gange siddet med en fornemmelse af, at den politiske debat er død. Tilbage er kun tom magtdemonstration, der ikke fremmer tilliden mellem politikere og befolkningen og som ikke giver nogle varige løsninger på de store udfordringer vi alle står overfor – uanset hvilket parti vi tilhører. Vi er alle en del af det grønlandske samfund – og i krisetider bliver vi alle ramt.

 

Tonen bliver grovere og grovere

Tonen i svarnotater fra Naalakkersuisut bliver grovere og grovere. Oppositionens forslag misforstås bevidst og beskyldes for at fremme korruption elle direkte ødelægge landets udvikling. Der er ikke tale om velunderbyggede argumenter, men om vred retorik der kun har til formål at nedgøre. Denne kedelige tone er ikke befordrende for et konstruktivt samarbejde mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut.

 

Oppositionens forslag vil man ikke lytte til

Desværre følger koalitionens medlemmer af Inatsisartut trop med Naalakkersui-sut. Forslag fra oppositionen misforstås. Enten bevidst eller fordi koalitionen ikke sætter sig ordentligt ind i forslagene. Udvalgsarbejdet er stærkt præget af koalitionens mission om at få deres planer igennem, uanset om der måtte være spørgsmål fra oppositionen eller ej. Koalitionens medlemmer i Inatsisartut lader hånt om det styrkeforhold der burde være mellem Naalakkersuisut og Inatsisar-tut. Inatsisartut er reduceret til Naalakkersuisuts skødehund. Oppositionens ønsker om at indhente oplysninger, mødes med organisationer og afholde ud-valgsmøder bliver ignoreret. Det er trættende og det giver demokratiet vans-kelige kår.

 

Forpligtet til at lytte til hinanden

Det er ikke nok at opnå valg til Inatsisartut. Det giver ikke en uendelige be-føjelser. Vi er forpligtede til at arbejde for befolkningen – også for dem der ikke har stemt på os. Og vi er forpligtede til at lytte til hinanden – også til dem der tænker anderledes end os.

 

Befolkningen vil have mere samarbejde

Det befolkningen gerne vil have er mere samarbejde. Ingen har gavn af ligegyldige magtkampe og magtdemonstrationer der alene bidrager til at øge kløften mellem partierne og øge mistilliden til os politikere. Nu må det stoppe. Respekten for Inatsisartut må genetableres. Vores opgave er at kvalitetssikre Naalakkersuisuts arbejde. Og der er nok at tage fat på!

 

Inatsisartut medlem Naaja Nathanielsen,
nana@inatsisartut.gl,
mobil: 54 89 81

Den nationale ligestillingsdag

Den nationale ligestillingsdag, som Inuit Ataqatigiit i sin tid har foreslået indført, bruges til at markere tiltag til opgaver og til at opgøre status.

 

Inuit Ataqatigiit er på den nationale ligestillingsdag glade for, at Ligestillingsrådet arbejder målrettet på ungeområdet, og vil glædeligt støtte dette tiltag.

 

Vi tvivler ikke på, at arbejdet omkring de unge vil give et godt og frugtbart resultat i det fremtidige arbejde på ligestillingsområdet.

 

Budskabet om ”Den som tør at være sig selv er faktisk den stærkeste. Tør at være dig selv og kend dine rettigheder”, er ordene vi støtter.

 

Vi må i samfundet tale vedvarende om ligestilling, da denne vil bane vej for et bedre liv i vort daglige virke.

 

Alle borgerne ønskes en god ligestillingsdag.

 

Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, AGATHE@ina.gl, mobiltlf. 484531

Naalakkersuisut går på kompromis med selvstyreloven

Sara Olsvig

Inatsisartut førstebehandler i dag den ændring af udlændingeloven som skal sikre, at storskalaloven kan virke efter hensigten.

 

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi det er vigtigt for landet, at vi får rammelovgiv-ningerne omkring vores erhverv på plads, og det er vigtigt, at der er bred politisk enighed om disse rammelovgivninger.

 

Vi støtter ændringen af udlændingeloven. Men ikke hvis det bliver på bekostning af Grønlands kompetencer og ansvarsområder.

 

Klausuler hører ikke hjemme i udlændingeloven

I bemærkningerne til loven er der indarbejdet et afsnit om sjældne jordarter. Den danske regering skriver, at godkendelse af opholds- og arbejdstilladelser forudsætter at der opnås enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanne projekter.

 

Det kan måske lyde mildt og forståeligt, men Inuit Ataqatigiit mener det er uac-ceptabelt, at lægge den slags klausuler ind. Også selvom det kun er i bemærk-ningerne til loven. Bemærkningerne er grundlaget for, hvordan loven skal læses, og er lige så vigtige som selve lovteksten.

 

Bemærkningerne går på kompromis med selvstyreloven, hvor det fremgår klart, at Grønland har den udøvende og lovgivende magt på råstofområdet, og det gælder uanset hvilke mineraler der er tale om.

 

Dårligt politisk håndværk

Vi anser måden denne lov er fremsat på, og den tekst som er i bemærkningerne, for udtryk for dårlig regeringsførelse.

 

Der skal selvfølgelig samarbejdes om sikkerhedspolitik. Det er vi helt enige i. Men god regeringsførelse ville være at lave en klar aftale mellem Grønland og Danmark om sikkerhedspolitik i forbindelse med råstofudvinding generelt, i sted-et for at snige klausuler ind i tilfældig lovgivning.

 

Sjusk og tidsnød

Selve processen omkring fremsættelsen af denne lov er også under al kritik.

Inatsisartut fik meget sent og først en uge efter, at Folketinget modtog teksten.

Derudover har høringsfristen på loven været urimeligt kort. Otte dage er ikke nok. Særligt med tanke på den store effekt en godkendelse af loven vil have.

 

En glidebane uden ende

I bemærkningerne står der yderligere, at Naalakkersuisut og den danske rege-ring har aftalt at loven parallelbehandles i Inatsisartut og Folketinget.

 

Inuit Ataqatigiit finder denne proces uacceptabel og appellerer til, at Naalakker-suisut tænker sig rigtig godt om inden vi tilbageleverer beslutningskompetence til Danmark. Godkender vi teksten i betænkningen til udlændingeloven kommer vi ud på en glidebane som vi ikke ved hvor ender.

 

Lad os stå fast på vores ret og kræve teksten om sjældne jordarter fjernet fra bemærkningerne.

 

Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit,

saol@ina.gl

+299 52 68 58

Udvalget for Børn, Familie og Skole i dialog med IMAK

Af Mille Søvndahl Pedersen IA, Gruppeformand Kommuneqarfik Sermersooq

Med en frist på 23 timer blev IA gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq inviteret til et møde hos IMAK. Os bekendt fik Atassut en frist på 1 time. Vi ville meget gerne have modtaget invitationen og vil gerne i dialog med IMAK, men med den korte tidsfrist kunne vi desværre ikke møde op, hvis vi skulle nå at forberede os ordenligt.

Samme tid og samme information
Da det er vigtigt for os at være i dialog har Udvalget for Børn Familie Skole inviteret IMAK til et møde, hvor alle partier er repræsenteret og på den måde få den samme information af IMAK.

Vi glæder os til en frugtbar dialog med IMAK.

 

Mille Søvndahl Pedersen,

Mobil: 482103

“Børnene fortjener bedre. Derfor udsætter vi lovforslaget om børn og unge.”

Nuuk, 17. maj 2014 

Pressemeddelelse:

“Børnene fortjener  bedre. Derfor udsætter vi lovforslaget om børn og unge.”

Det var allerede ved 1. behandlingen af Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2014 om hjælp til børn og unge, fra Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen, klart at intentionerne bag lovforslaget var gode, men øgede krav til kommunerne og deres sagsbehandlere er urealistiske, og fordi der er tale om den lovgivning som kommunerne i mange år har haft besvær med at leve helt op til.

Derfor har Inuit Ataqatigiit overfor det samlede familieudvalg indstillet at behandlingen af lovforslaget er så omfattende at det kræver mere end et par uger at færdigbehandle en lov, vi alle kan være bekendt overfor samfundet og ikke mindst børnene.

Børn og unge er Grønlands Fremtid

Børn og unge er Grønlands fremtid. Alle børn i Grønland skal sikres omsorg og sikres de bedst mulige og trygge opvækstvilkår hos deres forældre.

Anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet skal holdes på et minimum.

Formål med lovforslaget er at styrke børns rettigheder

Det altovervejende formål med lovforslaget er at styrke børns rettigheder. Inuit Ataqatigiit mener derfor at det bør sikres, at alt arbejde med børn og unge bør tage udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.

Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at det offentliges hjælpeindsats- og foranstaltninger i forhold til misrøgtede og socialt truede børn og unge til stadighed bør styrkes – såvel bevillingsmæssigt men også set i forhold til en kontinuerlig dygtiggørelse og kompetenceløft af kommunernes sagsbehandlere.

Høring om antal sager pr. sagsbehandler

Derudover har Inuit Ataqatigiit foreslået udvalget at kigge på antallet af sager som sagsbehandlerne må arbejde med, der må være en øvre grænse for hvor mange sager de må arbejde med, for at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen men ligeså meget for at beskytte sagsbehandlerne mod stress og et dårligt arbejdsmiljø.

Nogle sagsbehandlere sidder med flere end 100sager, og det er katastrofalt at der er så store udsving mellem kommunernes data.

Derfor må vi afholde en høring for at kunne angive et antal sager som en sagsbehandler må have som maksimum.

Fokus på en tidlig indsats og forebyggelse

Inuit Ataqatigiit er derfor også optaget af at sikre,at der blandt samtlige børne- og unge medarbejdere i landet sættes meget mere fokus på en tidlig indsats og forebyggelse, således at en styrket indsats kan resultere i at langt færre børn end i dag må anbringes uden for hjemmet.

Generelt er der tale om at der med forslaget skal strammes op på den gældende lovgivning om hjælp til børn og unge, hvorved alle bestemmelser agtes præciseret og uddybet, ligesom der er intentioner om at give kommunerne og deres sagsbehandlere nye handlemuligheder i forhold til en hjælpeindsats overfor børn og unge og deres udsatte familier.

Kommunernes personale- og økonomiske ressourcer

Inuit Ataqatigiit er glade for disse skridt og finder de nye bestemmelser absolut nødvendige. Alt i alt er der således gode og støtteværdige intentioner indeholdt i lovforslaget.

Det spændende spørgsmål er herefter om man rundt omkring kan leve op til de gode intentioner.

 

  • Har kommunerne på nuværende tidspunkt tilstrækkelige nok ressourcer, personalemæssigt og ikke mindst økonomisk i forhold til at sikre bedst mulige og trygge opvækstvilkår for de socialt truede og udsatte børn og unge?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Har kommunerne på nuværende tidspunkt tilstrækkelige nok ressourcer, personalemæssigt og ikke mindst økonomisk i forhold til at sikre bedst mulige og trygge opvækstvilkår for de socialt truede og udsatte børn og unge?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Hvad med fagpersonalet og de medarbejdere som skal tage hånd om børn og unges trivsel og problemfamilierne: er eksempelvis jordemødre, socialrådgiverne, pædagogerne, skolelærere og andet fagpersonale fagligt og kundskabsmæssigt tilstrækkeligt klædt på til at honorere de nye krav som lovbestemmelserne opstiller eller bliver det nødvendigt medkompetenceløft med jævnlige og måske omfattende kursusaktiviteter for disse faggrupper?
  • Er det ikke også en god idé at etablere børneudvalg i alle byer og bygder?

 

Korps af socialvagter i alle beboede steder

Og skulle man ikke alvorligt overveje et korps af socialvagter i alle beboede steder, som borgerne umiddelbart vil kunne ringe til i børn- og ungesager og lade det fremgå af lovteksten?Fungerer systemet, således at der bliver handlet på underretninger fra borgerne? Hvor lang tid må der gå, før at der bliver handlet på en underretning?

Døgnsinstitutioner mangler handleplaner

For vi ved jo alt for godt til at kommunerne i forvejen har svært ved at leve op til den nugældende lovgivning, men nu skal lovgivningen strammes op. Ombudsmanden for Inatsisartut har også for nylig rettet en kritik af forholdende pådøgninstitutionsområdet og en kritik af demanglende handleplaner, hvilket Naalakkersuisut endnu ikke har reageret på. Der har vi en kæmpe opgave, da Naalakkersuisut åbenlyst ikke tager problemet alvorligt!

For kort høringsperiode giver ingen svar

Hvorfor har kommunerne ikke haft tilstrækkelig tid til at give høringssvar, det er da under al kritik at høringsperioden har været i juleferien, og det er ikke mærkeligt at kommunalbestyrelserne ikke har haft mulighed for at kommentere på lovforslaget, selv om at de bliver pålagt mere ansvar og dermed øgede udgifter.

Lovforslaget bør udskydes til efterårssamlingen

Med disse begrundelser og spørgsmål henstiller vi til at lovforslaget udskydes til efterårssamlingen, som følge af lovforslagets store tyngde og omfang og de mange spørgsmål der skal være afklaret forinden. Dette er også i tråd med MIO’sundersøgelse af sagsbehandlingen i kommunerne og deres anbefalinger. 

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit

Medlem af Inatsisartut

Hvad skal vi med KANUKOKA?

Hvad skal vi med KANUKOKA?

Endnu engang lades borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq i stikken af Naalakkersuisut.
Denne gang er det de ledige det går ud over. Særligt de unge på 18-24 og kvinderne nedprioriteres i ledighedsbekæmpelsens navn, når der kun fokuseres på midler til anlæg til fordel for landet øvrige kommuner. Det mest tankevækkende i denne sammenhæng er sammenfaldet mellem de ledende partier i Naalakkersuisut og de øvrige kommuner.

Naalakkersuisoq Jens Erik Kierkegaard argumenterer for ubrugte anlægsmidler i Kommuneqarfik Sermersooq, som forklaringen på, hvorfor de ledige i Sermersooq skal forskelsbehandles for knap 20.000 kr. mindre per ledig i forhold til ledige i Kujalleq. Det er jo som at blande æbler og pærer sammen.

Udover at bidrage via udligningsreformen – endda uden så meget som at blive spurgt – med ekstra 20 millioner, bidrager vi i Kommuneqarfik Sermersooq subsidiært med mange millioner til de øvrige kommuner via landsskat og via eksempelvis Nukissiorfiit – og vi gør det med glæde! Men glæden ophører når bidragene sker på bekostning af vore dårligst stillede borgere – og vi oven i købet derefter mødes med utak.

De fire kommuner i landet er alle medlemmer af KANUKOKA. Foreningen, hvis fornemmeste opgave burde være, at varetage alle medlemmernes interesser.
I vedtægterne står således skrevet, i § 1 stk. 2: ”Foreningens formål er at varetage kommunernes fælles og almindelige interesser, at fremme samvirket mellem kommunerne samt at bistå kommunerne i deres virksomhed”. Dette er ikke noget vi mærker noget til i Kommuneqarfik Sermersooq!
KANUKOKA forholder sig således tavse som graven, når Sermersooq sættes under tilsyn og må svinge sparekniven og ligeså når Naalakkersuisut gang på gang bryder aftalen med KANUKOKA ved, at begrænse den aftalte frist for høringer på 8 uger til eksempelvis bare 8 dage. Og endnu engang, er de mere end tavse, når det kommer til ledighedsbekæmpelse, hvor Sermersooq, der har suverænt flest ledige, prioriteres lavest. Men når tre Siumut-borgmestre, udenfor al normal adfærd, umyndiggør KANUKOKA, ved at gå i direkte forhandling med Naalakkersuisoq for finanser, for at hente 20 millioner fra Sermersooqs kasse – så kvidrer formanden med samme næb som sine partifæller fra de tre kommuner.

Det er efterhånden meget svært at se formålet med Sermersooqs fortsatte medlemskab af KANUKOKA.

Med venlig hilsen

Malene Lynge
på vegne af Inuit Ataqatigiit, Kommunalbestyrelsen Kommuneqarfik Sermersooq

Vicegruppeformand

mlyn@sermersooq.gl

Tlf: 58 39 09

Siumut viser at have brugt de ældre til valgflæsk

Siumut viser at have brugt de ældre til valgflæsk

Således har medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Siumut foreslået følgende dagsordenspunkter:

•    ..om alderspension, således at reglen om fradrag i alderspensionen afskaffes, når husstandens indkomst overstiger et bestemt beløb.

•   ..at alderspensionister ikke længere skal betale for at få ydet hjemmehjælp.

Disse forslag blev forkastet af Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Afslagene blev begrundet med og erstattes således, at begge forslag bør indgå i det kommende reformarbejde.

En meget skuffet forslagsstiller Kristian Jeremiassen udtalte under sin tale, at han er meget skuffet og gjorde bemærkning om, at disse punkter faktisk står i Siumuts valgavis.

Man holder de ældre for nar

Kristian Jeremiassen har ret i, at der er tale om valgflæsk. De ældre er holdt for nar.

Inuit Ataqatigiit har den skik, at vi ikke råber op om emner, som vi ved ikke kan realiseres umiddelbart. Vi ved, at vi skal stå sammen om at forbedre de ældres levevilkår, og at disse skal forbedres gennem et struktureret reformarbejde.

Det er støtteværdigt at pensionister ikke længere skal betale for at få ydet hjemmehjælp. Men disse ændringer må gøres sammen med andre ordninger generelt, også for at forbedre ordninger for de mindre bemidlede.

Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at mulighed for at søge om fritagelse for betaling for at få ydet hjemmehjælp er til stede.

Vi vil deltage i det kommende reformarbejde.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, mobil: 58 76 19

Jeg siger nej til uran! Udvinding af radioaktive grundstoffer er jeg også modsander af!

Min modstand mod uranudvinding skyldes ikke i sig selv, at der er tale om uran som sådan. Min modstand skyldes uranmalmens beskaffenhed og de farlige radioaktive stråler uranen udsender til skade for alt, det være sig mennesker, miljø samt dyrelivet.

 

Såfremt formanden for Atassut har misforstået denne sammenhæng er det hermed skåret ud i pap, samtidig med at jeg hermed også skal komme med en berigtigelse i forhold til mediernes fejlagtige udlægning af, at jeg nu er ved at skifte standpunkt.

 

Vi ønsker et rent Grønland

Som folk med respekt for en bæredygtig udnyttelse af vores fiskebestande, dyrelivet og vores omgivende natur og miljø, er vi ikke modstandere af råstofaktiviteter i Grønland sålænge disse aktiviteter kan finde sted uden sundheds- og miljømæssige ricisi.

 

Naalakkersuisut højt hævet over alt og alle

Vi er imod enhver form for aktiviteter som kan skade natur og miljø samt de levende res-sourcer og vi kan som samfund slet ikke anbefale råstofaktiviteter som utvivlsomt kan udgøre en sundhedsrisiko for befolkningen. Virkeligheden er imidlertid, at Naalakkersuisut ønsker at tillade uranudvinding blot seks kilometer væk fra Narsaq by.

 

Inuit Ataqatigiit tager afstand til denne politik fra Naalakkersuisuts side. Som folkevalgt politiker er det en  uansvarlig og uacceptabel handling at ville tillade, at mennesker skal bo og leve “klods op” af en farlig mine hvor radioaktive grundstoffer skal udvindes. I uran-spørgsmålet demonstrerer Naalakkersuisut et manglende respekt for befolkningens inte-resser. De føler sig højt hævet over alt og alle.

 

Med andre ord er den nuværende regeringsførelse kendetegnet ved en “vi alene viden holdning”. Jeg skal derfor på det kraftigste udtrykke min modstand mod denne kompro-misløse politik, hvor der ikke levnes og gives plads til anderledes holdninger og argumenter.

 

Jeg er modstander af uran

Med denne pressemeddelelse giver jeg således udtryk for min uforbeholdne modstand imod uranudvinding. I Inuit Ataqatigiit er uran-modstanden ligeledes usvækket. Denne modstand er samtidig understøttet og dokumenteret via mangfoldige undersøgelsesrapporter og udredninger. Vi er endvidere parate til at debattere dette spørgsmål med uranefterforsk-ningsselskaberne samt andre aktører. Vi har allerede tilstrækkeligt med viden om uran-spørgsmålet og som understøtter vores holdning. Vi er derfor altid parat til at diskuttere dette spørgsmål med Naalakkersuisut-koalitionen samt andre interessenter.

 

Argumenter er en mangelvare.

Med ovenstående understreger jeg igen, at Inuit Ataqatigiit er imod uran – ikke blot for modstandens egen skyld. I politik handler det om at kunne argumentere for enten et Ja eller et Nej. I uran-debatten er argumenter for eller imod dog en mangelvare. Alt for ofte oplever man derimod, at folk udråbes som “djævelens advokat”, når de drister sig til at pege på de risici som er forbundet med en evt. uranudvinding. Men det er nu engang sådan: at hvis vi ikke kan pege på risikomomenterne ved en uranudvinding, så kan vi lige så godt lade være med at debattere spørgsmålet.

 

Inuit Ataqatigiit vælger dialogen og debatten. Det gør vi fordi, vi er optaget af at folk bibringes den nødvendige viden samt at folk træffer en beslutning på et oplyst grundlag. Når man først begynder at beskylde folk for at være “djævelens advokat” omkring et spørgsmål – så er det samtidig en erkendelse af et manglende viden og indsigt omkring spørgsmålet.

 

Derved afspores en nødvendig og vigtig debat og erstattes i stedet af en ordkrig om hvem der er dygtigere end andre. Med andre ord ønsker Naalakkersuisut-koalitionen i deres iver efter at igangsætte en uran-udvindig, ikke en debat som bygger på argumenter. Med en understregning af min usvækkede modstand imod uran-udvinding, skal jeg hermed på vegne af Inuit Ataqatigiit invitere til fornyet uran-debat.

 

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, Aqqaluaq B. Egede, mobil: 562766

 

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl