Det er nødvendigt med brede forlig inden for fiskeriet

Det er nødvendigt med brede forlig inden for fiskeriet

Inuit Ataqatigiit er klar til at indgå i forhandlinger og samarbejde om fiskeripolitikken. Jeg efterlyser, at vi og andre partier i oppositionen bliver tæt inddraget til forhandlinger. Som folkets tjenere kan vi i et så vigtigt spørgsmål for vores land ikke komme udenom, at skabe fremtiden med bredt fundament. Fiskeriet berører os alle, derfor skal vi samarbejde om det.

Efter den seneste nyhed skal koalitionspartierne og deres støtteparti forhandle om fiskerikommissionens kommissorium.

Vi kan ikke komme uden om bredt politisk, at sikre et gennemtænkt og mulighedsskabende fremtid for fiskeriet, da det er grundlaget for vores velfærd og økonomi.

Her er det helt centralt, at der sikres brede forlig på tværs af partierne på fiskeriområdet. Hvis fremtiden for os alle skal sikres, skal udviklingen af fiskerierhvervet være langsigtet og gå på tværs af valgperioder uanset hvem der sidder på regeringsmagten.

Jeg anbefaler koalitionspartierne og støttepartiet gennem åbenhed inddrager alle partier, relevante parter og befolkningen fra begyndelsen med udarbejdelse til den kommende fiskerilov. Vores fællesressourcer fortjener ikke et konfliktfyldt løsning, omvendt skal vi kunne være enig om et politisk bredt forlig.

Múte Bourup Egede

Formand

Inuit Ataqatigiit

Vend trafikken i Diskobugten så den stiler mod udvikling

Vend trafikken i Diskobugten så den stiler mod udvikling

Som folkevalgt må man betegne de nuværende trafikforhold i Diskobugten som anstrengende og utilfredsstillende. 

Kan Naalakkersuisut forstå de ukoordinerede og anstrengende trafikforhold i Diskobugten?

Hvorfor vil Naalakkersuisut ikke forbedre trafikforholdene i Diskobugten?

I dag er der ingen koordineret trafikstruktur på passagertransporten i Diskobugten, og det må man uden yderligere forsinkelse gøre noget ved fra det politiske hold.

I Diskobugten indstilles flytrafikken fra maj måned, ligesom passagerskibet Sarfaq Ittuk ikke anløber Kangaatsiaq og Qasigiannguit. Qeqertarsuaq får anløb i efterårsmånederne. Hvis man skal sammenligne forholdende for forhold der var i de forgangne 20 år, er der ikke sket trafikale forbedringer i Diskobugten, hvorfor tiden er kommet til, at man vende forholdende så de gavner udviklingen.

Eftersom flytrafikken indstilles om sommeren, er det nødvendigt at trafikken mod Ilulissat og nord samt til Aasiaat og syd bliver struktureret mere koordineret. På grund af dårlig koordineret trafikstruktur i Diskobugten, er overnatning en nødvendighed undervejs for mange af passagererne, hvilket medfører store udgifter for de enkelte passagerer. Normalt koster en overnatning over 1.000 kr. pr. person. Der må sættes en stopper for at folk skal have store belastende udgifter til kost og logi ud over udgifterne til selve rejsen. Folk bør have ret til at skulle rejse mere smidigt og mindre tidskrævende.

I dag rejser mange mennesker på Diskolines små og utidssvarende fartøjer som hverken passer til miljø og vejrforhold. Hvis befordringen skal forbedres, må Naalakkersuisut lægge planer for og afsætte midler til fly og skibe der mere passer til miljøet og vores barske natur.

Vi har konstateret at Diskoline ikke magte at løfte passagerbefordringen med sin nuværende kapacitet. Servicekontrakterne for passagerbefordringen ophører ved udgangen af næste år, og nye kontrakter skal gælde fra og med 2021. Tiden er komet til, at der sker løsninger der både er bedre og mere sammenhængende. Hvis Diskoline ikke magter at løfte hele opgaven, og ikke kan sikre tryg befordring for befolkningen, skal man ikke være tilbageholdende med at fravælge Diskoline og indgå aftaler med andre aktører.

Vi ønsker også at kunne tilbyde vores borgere bedre trafikforhold. Vi må alle samarbejde om at forbedre de nuværende trafikforhold.

Vi må melde ud til borgerne at de dårlige trafikforhold som har medført tab for samfundet standses.

Man er nu i færd med at realisere anlæggelsen af store lufthavne. Naalakkersuisut må over for borgerne præsentere mere sammenhængende og koordinerede overordnede trafikplaner.

Afslutningsvis opfordrer jeg til, at Naalakkersuisut ikke blot nøjes med at tage Diskobugtborgernes ønske om mere trygge trafikale rammer i form f anløb af Sarfaq Ittuk på alle Diskobugtbyerne, men at de gør en reel indsats for at realiserer dette.  Dette vil ikke kun være til gavn for turisterne, men dette vil sikre vores borgere reelle forbedringer.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Inuit Ataqatigiit.

medlem af Inatsisartut

Naalakkersuisut har ikke styr på lufthavnsbyggerierne

Naalakkersuisut har ikke styr på lufthavnsbyggerierne

Overalt i verden, plejer dem der skal anlægge nye lufthavne have styr på at overholde sikkerhedsbestemmelserne. Man har åbenbart i de dyre lufthavnsprojekter ikke set så alvorligt på. Det meget dyre kommende lufthavn i Nuuk, der kommer til at have  lavere sikkerhedsstandard er forbløffende.

Naalakkersuisut samt Kalaallit Airport A/S har ved tidligere udmeldinger ellers lovet at sikkerhedsbestemmelserne ville være optimale. Så derfor  er det nærliggnede at spørge hvorfor det ikke er tilfældet.. Er det endnu engang tomme ord, at man i sin tid lovede at der ikke vil blive indgivet dispensatinsansøgning for netop at sikre bedst mulige sikkerhedsbestemmelser kommer til at gælde? Vi har nemlig lige via pressen hørt imorges, at bredden på den nye lufthavn i Nuuk, ikke vil være optimal hvorfor man har planlagt ansøgning om en dispensation. Det kan ikke anses andet end at man ikke har planlagt bebyggelse af det kommende lufthavn i henhold til de sikkerhedsmæssige standarder der kræves til internartionale lufthavnsbyggerier.

Den nye og dyre lufthavn, må leve op til de optimale  inaternationale sikkerhedsmæssige standarder og folk der skal beflyves via lufthavnen i fremtiden, skal ske fra en lufthavn som netop lever op til disse krav. Anlæggelsen af de kommende lufthavne her i landet, skal ikke gentage tidligere tiders fejlbelagte lufthavnbyggerier. Naalakkersuisut har ved planlæningen ikke levet op til kvalitetskravene  og undladt at sikre sig, at sikkerhedsbestemmelserne bliver fulgt. Sagen om  de meget hemmeligholdte lufthavnsbyggerier  bringer sig til stadighed af forbløffende afsløringer nærmest dag til dag. Det er ærgeligt, at Naalakkersuisut i så stort et projekt ikke arbejder med en omhyggelighed som projektet kræver.

Lad de højest krav gælde når man skal gøre brug af samfundets midler

Vi er alle med til at betale for de kommende lufthavne, hvordan kan vi sikre en levedygtig udvikling når vi ikke engang har råd til at skulle kræve de bedst sikerhedsmæssige standarder for at beskytte vores medborgere? For hvis man eksempelvis har tilladt at banen i Nuuk ikke skal opfylde sikkerhedskravene i henhold til bredden af banen, vil trafikregulariteten og rentabilitetem også blive forringet. Der skal placeres en ansvar for det fejlbehæftet projektering og det angår også Naalakkersuisuts rolle i sagen. De flotte salgstaler som gang på gang bliver fulgt op af rodet planlægningsfaser kan ikke accepteres.

Hvorfor har man forlængst ikke opdaget, at den kommende lufthavn i Nuuk skal bygges smallere? Hvorfor har man tiet om sagens reelle forhold? Naalakkersuisut, ikke mindst Naalakkersuisutformanden må komme med en forklaring omkring tingenes reelle tilstand. Det allerede meget dyre projekt som vi nu ved kommer til at blive værre end det befolkningen har fået at vide hvor selv Finans- og Skatteudvalget på ingen måde er blevet orienteret om. Naalakkersuisut koalitionen med støttepartiet har vanen tro været fuldstændig tavs om disse, tavsheden er endnu ikke brudt. Dette er fuldstændig uacceptabelt  Jeg er selv medlem af Finansudvalget og  udvalget er aldrig blevet informeret om dispensationsansøgningerne.

Man kan ikke placere ansvaret for det dyre fejl hos Kalaallit Airport A/S alene. Naalakkersuisut formanden må træde i karakter og placere et klart politisk ansvar. Politikerne kan ikke placere fejlene hos diverse embedsmænd alene. Naalakkersuisutformanden bør derfor handle og placere ansvaret for fejlene. Et så stort et anlægsprojekt kræver et fast og korrekt politisk håndtering. Et så uansvarligt håndtering af sagen ikke på ingen måde accepteres.

Inuit Ataqatigiit

Politisk næstformand

Aqqaluaq B. Egede

Forbedre servicen for de kræftramte

Forbedre servicen for de kræftramte

4. februar – Internationaldag for kræft

Der er i de seneste år en mærkbar forøgelse af mennesker med de forskellige kræft sygdomme. Sygdommen rammer hårdt for alle implicerede; den ramte, familien og sundhedsvæsenet. Vi er nødt til at sætte alle sejl til for at hjælpe de kræftramte. Dertil bør vi koordinere og udvise opfindsomhed, viden og andet know-how. Tidlig identificering af sygdommen er vigtig, da det er forudsætning for at have en større chance for at blive helbredt.
Tidlig identificering giver én en større chance for at blive helbredt. Sygehuse med kortvarige læge ansatte, bør minimeres, da der bliver brugt for meget tid og kræfter på koordinering mellem de forskellige læger.

Det bør banes vej for, at kræftramte både får fysisk og psykisk lægehjælp. Sygdommen er fysisk afkræftende, derfor er det nødvendigt med få bistand af en fysioterapeut.

Det er glædeligt, at flere og flere bliver helbredt for kræft. Men det kraftige behandlingsform tærer én både mentalt og fysisk. Fysisk genoptræning bør planlægges, da det hjælper vedkommende til at komme tilbage til arbejdet.

At kommunerne har en fysioterapeut ansat, bør være lovpligtigt og skal kunne kontrolleres. Der er flere byer, hvor der ikke er en fysioterapeut, mangel på dette forringer ens arbejdsevne og daglige livskvalitet.

Der er behov for at forstå, og få det bedste ud af det gode arbejde, som foreningen Neriuffik ligger i sagen. Derfor er det nødvendigt med en koordineret indsats fra både Naalakkersuisut, og det som de frivillige borgere ligger i sagen. Jo flere borgere der har kendskab til kræft, des flere hjælpende hænder vil der være til rådighed.

Med håb om, at de kræftramte får den hjælp de har behov for.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

mobil 587619

Hvornår får vi tid til at gøre noget ved folks levevilkår her i landet?

Hvornår får vi tid til at gøre noget ved folks levevilkår her i landet?

Naalakkersuisut har nu uden videre bevilget enorme summer til store anlægsopgaver. Når bevillingerne til anlæg er vurderet som positive eller negative, så ved vi og skal være opmærksomme på, at disse flere milliarder er bevilget fra samfundets fælles kasse.

Dette medfører, at vores muligheder for at benytte midler til forbedring af folks levevilkår bliver forværret betragteligt. Anlæggelse af nye lufthavne er ikke en forbedring af folks levevilkår, men er en udskydelse af lettelse af befolkningens kår. Dermed har man fra politisk hold valgt at nedprioritere forbedring af folks hverdag, men har valgt at benytte midlerne til dyre materielle løsninger. Vi ønsker at Naalakkersuisut indrømmer dette.

Vi skal have kræfter til folks levevilkår

Lufthavnsinvesteringerne betragtes som en vej til at give erhvervslivet vækst, og det vil være positivt hvis de påtænkte nye arbejdspladser bliver skabt og udviklingen realiseres. Men man vælger at udskyde forbedringer af folks levevilkår, løsning af sundhedsvæsenets problemer, en reform af socialområdet samt meget meget mere. Hvis vi skal løse noget, må vi have midler at gøre godt med. I stedet vælger man at ikke bruge de mange mange midler til forbedring af folks levevilkår, men til store og hundedyre prestigeprojekter. Det skal vi være opmærksomme på fra partierne, hvor vi sætter os ned og ser på de opgaver vi har inden for social- og sundhedsområdet. Hvis man kan indgå aftale om lufthavnsbyggerierne, så kan vi også fra politisk side komme overens om, at folks levevilkår ikke skal blive ringere. For vi ved at vi ikke har sikret mærkbare indkomster til samfundets fælles kasse.

Landets overskud skal komme borgerne til gode

Den regeringsførelse der bliver gjort nu, medfører at samfundets midler flyttes over til selskaberne. Grønlands Statistiks opgørelser dokumenterer, at midlerne flyttes over til selskaberne, ligesom det dokumenteres på sort og hvidt, at lønmodtagernes lønstigninger ikke kan følge med inflationen. Den regeringsførelse der bliver gjort i dag, er meget dyrt for samfundet. Man forbedrer selskabernes kår, i stedet for at forbedre folk levevilkår. Landets overskud skal benyttes til at lette familiernes kår, dette er i vores interesse. Skal vi ikke sætte os ned og debattere om pengestrømmen her i landet mere skal være til gavn for alle og ikke mindst borgerne?

Hvis ikke vi ændrer politikken, hvornår vil vi gøre noget ved flugten fra Grønland? Hvis ikke vi ændrer politikken, hvornår vil vi forbedre vores dårlige offentligt ejede udlejningsboliger? s ikke vi ændrer politikken, hvornår vil få opnå at løfte i flok med folk i alle kommuner og sørge for at give reallønsfremgang til folk?

Vi skal ikke nøjes med at efterlyse nye veje, vi skal vise dem gennem vores daglige beslutninger også i forbindelse med regeringsførelsen. Vi mener at mange mennesker som efterlyser reelle forbedringer af deres levevilkår også må gentænke hvor de sætter deres kryds ved valgene. Ansvaret ligger hos vælgerne.

Vi skal alle være med til at vurdere, om vi er tilfredse med de vilkår der er, der hvor vi bor, ligesom vi må vurdere om vores land udvikles på grundlag af de ressourcer der er tilgængelige her i landet. Du skal som læser selv vurdere i hvilket land du ønsker at bo. Du kan selv vælge hvilken regeringsførelse der bliver gjort i landet. Vælg med omhu og brug din stemme.

Politisk ordfører for Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit?

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit?

Vi kan læse på Greenland Minerals Ltd´s hjemmeside en nyhed publiceret den 23. Januar 2019 – https://wcsecure.weblink.com.au/pdf/GGG/02068532.pdf– at den største kendte aktionær i Greenland Minerals Ltd – det kinesiske Shenghe Resources Holding Co Ltd – har indgået et partnerskab med China National Nuclear Corporation (CNNC). 

Det fremgår også, at CNNC´s datterselskab, Hua Sheng, som Shenghe Resources Holding Co Ltd har indgået partnerskab med, og som Shenghe ejer 45 procent af, vil aftage alle de sjældne jordarter som vil blive udvundet i Kuannersuit. Allerede tilbage i august 2018 blev det meddelt, at det også inkluderer uran og thorium, begge radioaktive mineraler. 

Med meget kort varsel tager Naalakkersuisoq for Råstoffer, Erik Jensen, til Narsaq i dag lørdag den 26. januar 2019 for at holde møde med borgerne i byen. 

Formål med rejsen?

Vi er meget spændt på at høre hvilket budskab Erik Jensen bringer med til Narsaq borgerne. De ca. 1300 indbyggere bor som bekendt 6-7 km fra Kuannersuit. Elven, der forsyner byen med drikkevand, ligger 4 km fra det planlagte tailingdepot. 

Vil det være et budskab om, at Kuannersuit/Kvanefjeldsprojektet nu kan være på vej til at blive et officielt kinesisk statsprojekt? 

For vi ved, at CNNC tidligere var identisk med det kinesiske atomkraftministerium, som er ansvarlig for skabelsen af den første kinesiske brintbome. Vi ved også at CNNC´s ledelse udpeges af den kinesiske premierminister. 

Inuit Ataqatigiit vil gerne vide, om Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt allerede har indgået aftaler med GME A/S og ejerne bag, eller godkendt et set-up, omkring udvinding af uran- og thoriumholdige mineraler i Kuannersuit, og det videre afsætning af disse produkter. Før et VVM er behandlet endeligt og godkendt. 

Tager Erik Jensen til Narsaq med et reelt ønske om at inddrage befolkningen, og med et reelt ønske om at informere befolkningen om de faktiske konsekvenser ved udvinding af uran- og thoriumholdige mineraler? Eller har Naalakkersuisut allerede besluttet at give Kina adgang til udvinding af mineraler, inkl. uran- og thoriumholdige, i Kuannersuit?

Med venlig hilsen

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Opgradering af politikutterne er kun for at pynte på tingene

Opgradering af politikutterne er kun for at pynte på tingene

Staten arbejder ikke ordentligt med vilkårene for politiet i Grønland. Der er besparelser på Sisak eller kutterne, som af politiet anvender i maritime opgaver og kontrolopgaver. Dette anser jeg som at pynte på tingene og benævner det som opgradering. Man må komme med klare udmeldinger om hvad konsekvenserne vil være.

Hvilke konsekvenser vil det have for bemandingen af Sisak og andre kuttere? Hvilke lønmæssige konsekvenser vil det have for personalet? Efter ændring af skibene, hvilken uddannelse skal personalet have? Vil der ske en generel besparelse af driftsudgifterne? Man må komme med klare informationer om hvilke konsekvenser ændringerne vil have og på hvilken måde driften vil blive tilrettelagt.

Den politimæssige servicering i Grønland må være af god kvalitet. For at man ikke skal begynde at gætte sig frem til hvilke konsekvenser på servicering af befolkningen i bygderne og byerne dette vil have, efterlyser jeg redegørelse fra de ansvarlige. Hvis hensigten ikke er, der skal ske tilbageskridt, må man også redegøre for, hvad man anser som fremskridt, hvilke konsekvenser disse vil have for driftsudgifterne og hvilke konsekvenser disse vil have for den politimæssige servicering af befolkningen.

Jeg mangler politiske krav. Det ser heller ikke ud til, at man har fastlagt politiske krav og mål. Hvordan vil regeringen undersøge politiets maritime udstyr? Det synes, at regeringen arbejder med sagerne uden at inddrage befolkningen og at der pågår ændringer inden for politiet.

Grønland har i mange år bidraget til den politiske diskussion om politiområdet, og har efterlyst forbedringer på dette område. De ansvarlige må komme med helt klare forklaringer omkring den pågående ændring af maritime udstyr, som ser ud til kun at være bestemt oppefra, såfremt dette ikke skal anses at være sket bag lukkede døre.

Hvilke forklaringer vil politiet, regeringen og rigsfællesskabet komme med? Vil der ske en politimæssig forbedring i vores langstrakte kyst og hvor der er mange bosteder? Eller har man hensigt om besparelser i personale- og driftsudgifter? Når man siger, at man er ved at opgradere udstyret, hvilke konsekvenser vil opgraderingen have?. Jeg efterlyser, at man redegør for, hvilke tilstande befolkningen vil blive budt.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Glem ikke folkets indre liv

Glem ikke folkets indre liv

I disse år har der fra politikernes side været meget fokus på folks ydre materielle goder, hvorimod folks sociale og indre livskvalitet har været i mindre fokus.

I disse år har der været meget fokus på politikernes finansiering af folkets ydre materielle goder, hvor det er tydeligt, at folkets sociale indre livskvalitet er begyndt at blive sat i baggrunden. Med fremsynede øjne, er det bekymrende, at man nedprioriterer folks indre livskvalitet, ikke mindst nedpioritering af de mennesker som har behov for omsorg.

Set på vore dages politiske virkelighed er der for store prioriteringer af de ydre materielle goder

Må man, eller må man ikke have katte i offentlige boliger eller husstande? Hvem skal, eller skal ikke have atlantlufhavne? Forøgede honorarer til bestyrelses poster hos de offentlige selskaber? Afskærmning af spiritus? Benzinkort eller ikke benzinkort til Naalakkersuisut. Man kan fremhæve alskens mange andre sager, som har fokus og prioritering af de ydre materielle goder, alle disse fører til mindre fokus og generelt mindre prioriteringer som omhandler indre livskvalitet og på de mange sociale sager.

Det er min klare overbevisning, at det er på tide, at vi tager en dybere og mere indgående debat om befolkningens ve og vel, og generelle livskvalitet.

Hvorledes skal vi, som følge af lufthavnsbyggerier eksempelvis håndterede den potentielle store flytte strøm af folk. Vi er nødt til at være beredte på fremtidige stærkt forøgede sociale udgifter.

Det er vigtigt med gode materielle goder til folk, men det er også vigtigt, at man før de store politisk beslutninger med konsekvenser for befolkningen, også runder befolkningens livskvalitet. Hvis man i de politiske tiltag overser befolknings ve og vel, kan det blive meget dyrt for befolkningen i fremtiden.

For at undgå, at vi river tæppet under folk, er det vigtigt, at vi også har fokus på folks ve og vel. Derfor er det nødvendigt og vigtigt med fælles fodslag og samarbejde. Et samarbejde der sikrer at der, i vores politik er fokus på folk.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Medlem af Inatsisartunut.

Social ordfører.

Den kommende fiskerilov var blot et valgflæsk for Siumut

Den kommende fiskerilov var blot et valgflæsk for Siumut                          

Den kommende fiskerilov var et valgtema, alle under valgkampen tog op som et vigtigt tema, som skal arbejdes med politisk. Valget er afholdt, det politiske arbejde er god i gang, men indtil nu har Naalakkersuisut og deres støtteparti ikke kommet med klare udmeldinger omkring sagen. Da det er uklart hvad dette skyldes, er der politisk usikkerhed om denne vigtige sag.

Hvad vil Naalakkersuisut gøre med den kommende fiskerilov? Hvilke forberedelser skal de mange fiskeri på kysten gøre, og hvilke klare planer har Naalakkersuisut for fiskernes fremtid? Da fiskerierhvervet er grundlag i vores lands økonomi, beskæftigelsen og livsvilkårene for befolkningen, skal der ved inddragelse af de berørte parter være en sikker, grundig og omfattende høringsproces.

Er det ikke på tide, at Naalakkersuisut kommer med klare kommentarer til dette arbejde, som man har været længe om, og om hvilken der ikke har været klare udmeldinger. Hvordan arbejder Siumut, som er det ledende parti i Naalakkersuisut, og som har et medlem som Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, med sagen? Årene går, og det er ikke længere noget nyt med snakken om, at man skal handle. Af hvilken grund fremlægger Naalakkersuisut ikke noget om den omfattende sag?

Inuit Ataqatigiit har fulgt tæt med, og har arbejdet for at der skal ske en afdækning af forholdene, for at sikre, at fiskeriloven ikke hastes igennem. Vi afventer genoptagelse af sagen, da arbejdet først kan genoptages når Naalakkersuisut fremlægger forslaget til fiskeriloven. Det er vigtigt at man ikke skader de produktive fiskere, som er grundlaget for vores økonomi her i landet. Inuit Ataqatigiit efterlyser informationer om sagen, da vi er forpligtet til ikke at sjuske med sagen.

I henhold til § 37 i forretningsordenen har vi stillet spørgsmål til Naalakkersuisut. Indtil i dag har de ikke givet klare svar om hvornår og med hvilken arbejdsmetode de vil arbejde med sagen ved inddragelse af alle berørte parter. Inuit Ataqatigiit er lydhør over for de mange, der efterlyser oplysninger om sagen, og vi forstår fuldt ud deres efterlysning. Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at i det mindste Naalakkersuisoq for Fiskeri eller Formanden for Naalakkersuisoq melder ud om det vigtige spørgsmål.

Som vi har nævnt, er det en omfattende sag. Da sagen vil berøre alle aspekter i samfundsudviklingen. Hvis fiskerne skal kunne drive deres erhverv stabilt, skal arbejdet ikke forhastes og der skal gives god tid. Men selvom nogle fiskere gerne vil videreudvikle, bliver de bremset af usikkerheden om, hvilke konsekvenser det kommende lov vil have i fremtiden.  Det er bekymrende, at Naalakkersuisut overfor de berørte ikke har givet klare fingerpeg om retning for og de ikke har fastsat tidsramme for arbejdet med det kommende lov,

På vegne af Inuit Ataqatigiit kræver vi, at Naalakkersuisut og deres samarbejdspartnere giver klare informationer om, hvor man vil påbegynde arbejdet med sagen. De mange spørgsmål til departementerne bliver besvaret enkeltvis, og de kan ikke give klare svar om, hvornår man vil begynde at se på den kommende lov eller om man har henlagt sagen. Usikkerheden skal stoppes nu. Det er på tide Naalakkersuisut styrer landet ved at vise ansvarlighed og angive retningen for udviklingen. Vi kan kun håbe, at Naalakkersuisut snarest vil komme med klare udmeldinger om den kommende fiskerilov, for at løse usikkerheden i samfundet og som har skabt mange spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Arbejde bag lukkede døre skal stoppe

Arbejde bag lukkede døre skal stoppes

Til min store forbavselse læste jeg i dag i medierne, at borgmestrene Malik Berthelsen og Kiista P. Isaksen samt medlem af Naalakkersuisut Karl Frederik Danielsen “i hemmelighed” har underskrevet en samarbejdsaftale vedr. oprettelse af arbejdsgruppe, som skal arbejde med fremtiden for Narsarsuaq og Kangerlussuaq bag lukkede døre.

Som medlem af kommunalbestyrelsen kan jeg ikke acceptere dette. Borgmesteren kan ikke udenom kommunalbestyrelsen bemyndige sig selv til at være opdragsgiver af en så alvorlig sag.

Hvordan skal arbejdsgruppen sammensættes? Og hvilken tidsramme har den? Hvordan og hvem skal finansiere den? Hvorfor har man valgt en sådan arbedsmetode?

I Kommune Kujalleq har vi netop afholdt et ekstreordinært kommunalbestyrelsesmøde, og arbejdsgruppen blev overhovedet ikke nævnt.

Man skader efterhånden demokratiet mere og mere, når lederne konstant arbejder bag lukkede døre. Dette kan vi i Inuit Ataqatigiit ikke acceptere. Enhver, der ikke føler at blive inddraget vil altid være utilfreds. En person, der ikke bliver medinddraget i store samfundsspørgsmål bliver utryg. Det er nok med sådanne tilstande, DETTE SKAL ÆNDRES.

Stine Egede, medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq på vegne af Inuit Ataqatigiit Kujalleq.

493214

Det er på tide, at Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og Formanden for Naalakkersuisut melder tydeligt ud.

Det er på tide, at Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og Formanden for Naalakkersuisut melder tydeligt ud.

Uenighederne imellem de private døgninstitutioner og departementet har nu varet længe. De hindringer som departementerne sætter for de private døgninstitutioner må stoppes så hurtigt som muligt. Hvis arbejdet med de anbragte børn, med barnet i centrum, skal fortsætte, må Naalakkersuisoq for Sociale anliggender, Martha Abelsen, som den ansvarlige sætte tingene på plads.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det meget vigtigt, at man sikrer at børnenes rettigheder overholdes. Dette betyder også, at man skal høre børnenes ønsker for deres vilkår. Børnenes rettigheder skal ikke kun være nedfældede på skrift, men skal også følges ved, at man lytter til deres ønsker.

Det bekendtgørelse om døgninstitutionerne, som blev til uden en tilstrækkelig høring, og som Naalakkersuisut tog afsæt i sidste år, bliver nu brugt til at styre de private døgninstitutioner. Bekendtgørelsen sætter grænser for, at døgninstitutionerne kan finansiere udviklingstiltag. Og Bekendtgørelsen er skyld i, at der nu er uoverensstemmelser imellem de private arbejdspladser og departement. Dette er virkelig dårligt og utilstedeligt

Hvorfor lukker Naalakkersuisut øjnene for, at redegørelsen blev til uden en høring hos de private døgninstitutioner, og nu skaber alle disse problemer? Hvorfor fastholder Naalakkersuisut den situation, hvor et godt samarbejde er blevet skadet? Hvad er grunden til, at Naalakkersuisut tillader, at de som tager sig af de børn som har behov for hjælp, skal styres fra departementet for Sociale Anliggender? Hvorfor ser man ikke først og fremmest på børnenes vilkår, men med krav om bestyrelser sætter sig på at bestemme, hvordan og af hvem disse private døgninstitutionerne skal styres?

Det er på tide at Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisut giver os en forklaring ift. de private døgninstitutioner. Hvis ikke der rettes op på bekendtgørelsen, vil problemet og stridighederne aldrig blive løst. Arbejder man henimod at disse private døgninstitutionerne skal lukke i fremtiden? Eller hvad sker der?

Naalakkersuisut kender til problemet. Det kan ikke accepteres, at Naalakkersuisut før valget, bare blev ved med at love en løsning. Ord og handlinger hænger ikke sammen. For man har ikke rettet op på det. Og ressourcer som skulle bruges til børnene, bliver istedet brugt på disse uoverensstemmelser. Har dette mon været hensigten fra Naalakkersuisuts side? For Naalakkersuisut kræver jo at få indflydelse på hvordan disse institutionerne skal styres. Dette kan ikke accepteres, og må betegnes som et tilbageskridt.

Der er ved den nye bekendtgørelse en større fare for – hvis det børnehjemmene stopper, at opgaven tilfalder de allerede hårdt ressourcepresset kommuner, også de økonomiske omkostninger dasangående. Hvis vi ikke skal tabe de vigtige ressourcer for de mange børn som har behov trygge rammer og udvikle sig i er der behov for rettelser nu.  Der skal fra Naalakkersuisut side en markant forbedring ske omkring samarbejdsånden samt forståelsesramme mellem det offentlige og private aktører på området. Børns behov for gode rammer og tryghed bliver hårdt ramt ved det dårlige klima bekendtgørelsen har skabt. Jeg opfordrer Naalakkersuisut om at rette op på det dårlige samarbejdsklima man har skabt.

Det er nødvendig med en præcisering fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisuts side. De respektive departementer har ansvaret for, at man i modsætning til nu får et godt samarbejde med de private døgninstitutioner, og dermed får et velfungerende system for børnene. Er der løsninger på vej? Er det et politisk ønske, at de private arbejdspladser skal styres fra departementet?

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisut, i må komme med en udmelding om hvad der skal ske for de private arbejdspladser i de kommende måneder. I må melde ud, om i vil bibeholde den bekendtgørelse, som har skadet et ellers godt samarbejde. Bekendtgørelsen kan skade servicen overfor børnene og de døgninstitutionerne, som har viljen til at blive private. I må komme med et svar, og have en klar udmelding om, hvilken fremtid man skal forvente.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Vi skal videreudvikle sundhedsvæsenet

Vi skal videreudvikle sundhedsvæsenet

Fra Inuit Ataqatigiit’s side vil vi arbejde for, at antallet af patienter, der bliver behandlet i Danmark bliver nedbragt og i stedet vi i Grønland behandler flere patienter. Selvom det vil betyde flere udgifter. Vi tror på, at i en overskuelig fremtid vil de penge vi idag bruger til at sende patienter over atlanten og retur, kan blive brugt i eget system til fordel for mange flere.

Vi skal sikre en behandling i trygge omgivelser.

De fleste bør have mulighed for, at blive behandlet i trygge omgivelser, uden at forlade landsmænd, sproget og ikke mindst, maden man er vant til.

Hvis der etableres flere pladser i hospitalet i landet, vil ventelisten for bl.a. patienter, der skal have ny hofte og knæ blive nedbragt. Den sidste information vi har fået er, at manglen på læge ikke er problemet, men derimod manglen på pladser.

Vi skal hurtigst arbejde for, at så vidt muligt de fleste behandlinger, kemoterapi, scanninger eller kontrol af kræftpatienter skal foregå her i landet.

Heldigvis bliver de fleste patienter med brystkræft behandlet i Grønland i dag. Men der er nogen, der gentagne gange bliver sendt til Rigshospitalet, selvom de kan blive behandlet uden at forlade Grønland hvis vi reformerer og der bliver afsat nok midler til området. De fleste, der er blevet behandlet med kemoterapi ved, hvor svag kroppen bliver af kemoterapien, og disse rejser i mange timer over Atlanten. Og de bruger mange dage til at komme over rejsen.

Patienthjemmet i Danmark er allerede for lille, selvom den blev etableret for bare nogle år siden. Vi skal lave udvikling her i landet og lade pengene arbejde her.

I en så vigtig opgave er vi i Inuit Ataqatigiit parat til at være med til finde finanseringen ved et bred forlig.

Stine Egede, Inuit Ataqatigiit

Sundshedsordfører

Tlf. 493214

Beskyttelse af lejerne er svært at få øje på

Beskyttelse af lejerne er svært at få øje på

På mit § 37 spørgsmål 2018-328 boliger skriver Naalakkersuisut, at det offentligt ejede boligselskab INI A/S ikke registrerer særskilt, hvorvidt skimmelramte lejeboliger tidligere har været ramt af skimmelsvamp.

Det bekymrer mig af mindst to grunde.

For det første fordi et offentligt ejet boligselskab som minimum ikke har fået opbygget et system, der skaber overblik over omfanget af problemet med blandt andet skimmelsvamp. For det andet fordi der må være mennesker, der har fået tilbudt og efterfølgende bor i skimmelsvampsramte boliger, hvor der ikke er noget historik på problemet og dets omfang. Lejerne kan derfor været flyttet ind i boliger, der tidligere har været ramt af skimmelsvamp. Hvor hverken boligselskabet eller lejerne efterfølgende er i besiddelse af denne information.

Det er ikke godt nok. Hvis ikke jeg tager meget fejl, ser det ud til at vi har et offentligt ejet boligselskab, og dermed også et politisk administration, der i sidste ende ikke ser ikke kan fortæller os det samlede billede af det reelle tilstand for boligmassen. 

Det fremgår, at 171 boliger i de fire største byer har kendte skimmelsager. Heraf er de 64 stadig beboet. Det undrer mig derfor, at der p.t. kun er 5 lejere på landsplan, der venter på en erstatningsbolig.

Det bekymrer mig, at der er så mange lejere, der fortsat bor i lejeboliger, hvor det er kendt at der er problemer med skimmelsvamp. Det rejser en række spørgsmål hos mig. Hvad betyder det for deres helbred, her og nu, men sandelig på længere sigt? Er der mennesker, hvis sundhed er blevet ramt af at bo i skimmelsvampsramte boliger, og som derfor også påvirkes i deres daglige arbejde? Betaler de mindre i husleje fordi de er nødt til at bo i boliger med allerede kendte skimmelvampproblem?

Jeg skal henvise til mit §37 spørgsmål 2018-191, hvor det fremgik med al tydelighed, at lejeforordningen ikke beskytter den enkelte lejer. Hverken det offentlige eller det private har ingen forpligtelse til at fortælle nye lejere såfremt der har været problemer med skimmelsvamp i den bolig, der flyttes ind i.

Det er svært at få øje på den beskyttelse af lejerne, som bør være en naturlig del af lovgivningen.

Det har vi fokus på i Inuit Ataqatigiit.

Med venlig hilsen

Sofia Geisler

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Lad arbejdet om de hjemløse blive bedre

Lad arbejdet om de hjemløse blive bedre

Ved arbejdet om de hjemløse må vi bruge alt viden og god omtanke for at finde de bedste løsninger for at hjælpe dem.

Vi skal ikke bare true med at hvis du ikke kan betale husleje bliver du smidt ud, det er jo det de fleste hjemløses problem er, at man ikke kan betale.

I stedet for at true de hjemløse om at smide dem ud hvis de ikke kan betale bør vi arbejde for at bruge mange flere muligheder for at give dem tag over hovedet. Jeg er enig med Steven Arnfjord i at hjælp er nødvendig selvom man har givet de hjemløse et tag over hovedet. Hjælpen må fortsætte indtil den hjemløse selv kan klare sig. Vi må erkende at vi har medmennesker som har behov for hjælp for at kunne hjælpe sig selv og vi kan ikke bare sige til dem at de skal klare sig selv. Der er mange grunde til at folk ender på den side hvor de er afhængige af hjælp.

Der nu over 800 hjemløse, ikke kun i Nuuk, men også i alle bosteder i Grønland er der hjemløse som ikke er regestrede. Hvis vi skal øde hjælp til disse kan vi ikke kun gøre det ved en måde, men må finde mange forskellige muligheder. Nogen må gratis bo på institution, nogen har behov for at bo i herberge hvor kvinder og mænd er adskilte. Andre har brug for et hjem hvor de også har behov for hjælp til at administrere de daglige behov.

Selvom det er kommunerne som har ansvar for herberge og andet må vi alle tage vores ansvar. Arbejdsgiverne må kunne tilbyde arbejde med bolig, der må oprettes flere almennyttige boliger, vi må kunne finde andre bomuligheder hvor man for eksempel kan bo kollektivt. Vi må finde mange andre muligheder for at flere får tag over hovedet.

I vort land hvor kulden raser kan vi ikke være bekendte at nogen ikke har tag over hovedet.

Der skal handles nu

Der skal handles nu

Vi er overbevidst om at Kommunerne gør hvad de magter og har ressourcer til indenfor det sociale område. Desværre er det vores opfattelse, at socialområdet er gået på knæ på grund af den massive svigt af børn, der efterfølgende må anbringes udenfor hjemmet. 

Vi kan hurtigt blive enige om, at det vigtigste i vores samfund, er at, børnenes tarv bliver varetaget. Vi må desværre konstatere, at der er en massiv svigt af børnene, der kan være på vej til at tage det sidste pust af det sociale system.  

Vi skal opfordre Naalakkersuisut til sammen med kommunerne at etablere et forum, der får ressourcer til at tage hånd om den landsdækkende arbejde med svigt af børn. Vi skal også opfordre Naalakkersuisut og kommunerne til sammen at tænke ud af boksen, og finde alternative muligheder til at tage hånd om arbejdet med de svigtede børn. 

Vi skal have en viden om, hvad der reelt er baggrunden for det store svigt af børn. Vi skal have opbygget et system, hvor vi åbent snakker om problemet, men også om de løsninger, det offentlige kan tilbyde her og nu og frem i tiden. 

Det er på tide, at vi tager et åbent snak om, hvorfor vi i Grønland har så mange unge og voksne, der sætter børn i verden, men som de af forskellige grunde ikke evner at tage ansvaret for.  

Ingen skal dog være i tvivl om, at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det offentlige til enhver tid skal varetage børnenes tarv, når forældrene svigter.

Vi  skal herigennem rose det kommunale system for at være med til at løfte den store opgave. Vi skal også rose børnetalsmanden MIO for til stadighed at undersøge og dokumentere børnenes vilkår, og MIO´s tætte samarbejde med det offentlige i arbejdet for børnenes tarv. 

MIO har været og stadig er primusmotor for undersøgelse og dokumentation af forholdende for børn på kysten. Derfor har vi allerede en stor viden om at der skal rettes på forholdende, og det er handlingen fra det offentlige, vi efterlyser.  

Vi skal derhen hvor det er forældrene, der har opgaven og ansvaret for opdragelse af deres børn. 

Med venlig hilsen

Aqqa Samuelsen                                                     Stine Egede

Ordfører                                                                     Udvalget, Familie og Sundhed, næstformand

Jeg er overrasket over Demokraternes misforståelse af regeringsførelse.

Jeg er overrasket over Demokraternes misforståelse af regeringsførelse.

Jeg er overrasket over Randi V. Evaldsens svarudmelding på min pressemeddelse. I svaret skriver hun, at grunden til at Demokraterne ikke er med i koalitionen er, at de ikke ønsker at sidde med en høj løn og køre rundt i Naalakkersuisuts tjenestebiler.

Derved afslører Randi, hvorledes hun ser på hvervet som Naalakkersuisut, hvor hun jo selv har siddet. At sidde i en regering er ikke ensbetydende med at leve i velstand. En regering gør alt for at tjene sit folk. Jeg er overrasket over, hvor stor en misforståelse over magtens tredeling der ytres om i Demokraternes pressemeddelelse ift. Naalakkersuisuts virke og beføjelser.

At sidde i en regering er hårdt. Randi V. Evaldsen er vel vidende om, at indtil flere af Naalakkersuisuts medlemmer blev ramt af helbredsproblemer under den travle efterårssamling. At have en så ringeagtende udmelding, og holdning til naalakkersuisuts virke og beføjelser må siges at være en forkert holdning fra Demokraternes side.

Efter at have læst om Demokraternes begrundelse for ikke at ville indgå i en koalition, melder følgende spørgsmål sig; Hvordan kan i være en politisk elite i vort land, når i ikke vil indgå i en regering? Jeres begrundelser overrasker mig. For i har siddet i regeringen mange gange. Og at i udelukkende kan anse det at sidde i en regering for at være lig med et liv i velstand og have tjenestebiler. Vi ved jo også, at Demokraternes naalakkersuisutmedlemmer købte nye biler, da Demokraterne sad i koalitionen sidste gang. I Naalakkersuisutområderne for Finanser og Uddannelse.

Da Inuit Ataqatigiit sad i koalitionen, koncentrerede vi os om at opstarte store opgaver og om vores politiske arbejde, og ikke om at investere i biler og velstand. Demokraterne viser, hvor uforberedte de er overfor at tage del i den politiske ledelse i vort land. At sidde i en regering skal ikke være for egen personlig vinding. Et landsstyremedlem skal tjene samfundet.

Politisk må vi gå bort fra at gå til angreb og ved modsvar diske op med små personlige angreb, og dermed højne niveauet ved vores stillingtagen til opgaverne. Vi må være mere modige og udvise en større åbenhed for samarbejde, og her er det også vigtigt at have en forståelse for sammensætningen af det politiske styre. Vi er ikke med i koalitionen, men vi respekterer deres arbejde. Og jeg ved, at regeringen ikke sidder der for at høste velstand. Og det håber jeg, at Demokraterne snart må forstå.

Politisk ledelse må basere sig på en forståelse af hvad et landsstyrets virke og beføjelser er. Ansvaret er kæmpestort og og skal ikke latterliggøres. Det håber jeg, at Demokraterne vil forstå.

Aqqaluaq B. Egede

Næstformand Inuit Ataqatigiit

Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Det er efterhånden blevet almindeligt, at Demokraatit protesterer højlydt over Naalakkersuisuts lovforslag. De udsender pressemeddelelser, hvor de truer med at trække deres støtte af Naalakkersuisut tilbage, hvis ikke Naalakkersuisut ændrer en given lovforslag. Men hvorfor ønsker Demokraatit så ikke at tage medansvar og bliver en del koalitionen?

De nøjes blot at sidde passivt og kritiserer løs af Naalakkersuisuts indsatser, hvor de i stedet bør smøge ærmerne op og tage medansvar ved at blive en del af koalitionen. Demokraatit har haft muligheden for at overtage ansvaret for departementerne og være med til at udforme sagerne. For at skjule deres angst om at tage medansvar, bruger de Siumuts interne uenigheder for at betakke taburetterne.

Hvis dele af samfundet er udsat for udfordringer, bør vi alle træde til og tage ansvar for at gøre noget ved dette, også især når det kommer an på ledelsen af landet. Dette bør også gælde for Demokraatit, men i stedet nøjes de med en uafbrudt strøm kritik. Hvis man mener at der er problemer, løses disse ikke ved at man flygter fra problemerne. Det bliver vi ikke stærkere af. 

Samarbejdspartnerne har alle mulige muligheder for at samarbejde omkring udformningen af de enkelte lovforslag. Samarbejdet er tilsyneladende så ringe, at Demokraatit ser sig nødsaget til at fremkomme med deres krav i alles påhør gennem pressen. Jeg efterlyser et bedre samarbejde der udspringer sig af fællesskab. Jeg mener at Demokraatits måde at føre politik kan siges at være, at lave mindst mulig indsats for størst mulig indflydelse.  

Hvis Demokraatit ikke kan stå inde for, den måde som Naalakkersuisut virker på, så må de selv rykke ind i magtens korridorer. Lad dem tage medansvar. Det er højt besynderligt. Siumut – et parti som kan siges at være et parti med store erfaringer – står efterhånden passivt og magter end ikke at give modspil mod Demokraatit. Hvis der skal ske en stærk regeringsførelse, må der ske ændringer. Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man ikke nøjes med højlydt at være stolt over det samarbejde der er skabt, men at man aktivt tager medansvar.

Demokraatit ønsker ikke at tage ansvar, fordi forholdene internt i Siumut er anstrengende. Demokraatit har alle muligheder for at kunne være en del af koalitionen og ikke nøjes med at kritisere alle lovforslag som Naalakkersuisut fremsætter. Man nøjes med at fremsætte end lind strøm af krav uden reel ønske om at tage ansvar og Siumuts tavshed kan forstås som, at de har mistet magten og nu er nikkedukker for Demokraatit og Siumuts manglende modreaktion kan tolkes som, at de finder sig i hvad som helst, hvis bare de får lov til at sidde på deres taburetter.

For vores lands, samfundets og for borgernes skyld må der dannes en samarbejdsdygtigt koalition med en klar ledelse. Lad dem der er deltagere i indholdsløse magtkampe og enkelte partiers uendelige udmeldinger om, at samarbejdet vil bryde sammen hvis ikke de får deres vilje sætte sig ned og tænke sig grundigt over om de er værdige til at lede landet. At lede et land er et stort ansvar og dette kan gøres på den korrekte måde. Glem alt om kampen om at være den hårdeste leder og begynde at stræbe efter at være den bedste samarbejdsskaber. Lad os styrke samarbejdsviljen. Vi skal gøre en indsats ved at tage reelt ansvar og ved at sætte os i magtens korridorer samt ved at have klare målsætninger. 

Næstformand for Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede

Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner

Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner

Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale mangler klare udmeldinger om, hvilke mål og tiltag der vil blive taget.

Det skyldes nok alt for mange udskiftninger af medlemmer af Naalakkersuisut og de mange ændringer der er blevet foretaget af de forskellige ansvarsområder i 2018.

Det er på tide at befolkningen får at høre om det der omhandler dem.

I kommunerne ude på kystens mange byer sker der u-planlagte affolkninger af lejeboliger i midtbyerne. De har negative konsekvenser for befolkningen og det har resulteret i håbløshed. Antallet af hjemløse er stigende og der er ingen klare planer for boligforbedringer. Manglende mål på boligområdet genererer magtesløshed hos borgerne. Kommunerne er villige til at forbedre boligvilkår og er villige til politisk at deltage i debatten og samarbejde for at nå til klare mål.

Landet mangler en klar sundhedspolitik

Der er i det seneste år ikke kommet klare meldinger om det Sundhedspolitiske. Det har hurtigt haft indvirkning på kommunerne. Selvom befolkningen i Grønland ikke har været stigende, har midlerne brugt på området, været støt stigende selvom tiltag indenfor området og behandling af borgerne mærkbart har været stagnerende. Muligheden for at få behandling for borgerne, har været meget besværligt ude på kysten, men også i hovedstaden Nuuk. Der bliver brugt mange udgifter på området. Nu er vi nødt til i fællesskab at lægge hovederne i blød for at komme frem til en måde at bruge midlerne til sundhedsfremmende tiltag på, til gavn for borgernes sundhed.

Sundhedsområdets service af borgerne i Kommune Qeqertalik er under hurtig forværring. Nu er man begyndt at tale om, at gravide kvinder skal andre steder hen, hvor de førhen tog til Aasiaat for at føde. Dette kan ikke blive ved. En gravid bør have ret til at føde i deres nærområde og man bør anstrenge sig utrætteligt for at de kan få den retten til at føde i deres nærområde.

Hvis man beslutter sig det skal være et børnenes år bør man afsætte midler til det

Formanden for Naalakkersuisut har i sin nytårstale nævnt at 2019 igen skal være et børnenes år. Netop en god start på livet lægger grunden til et godt barne- og voksenliv og jeg efterlyser en bedre måde at håndtere den udfordring det er for hele samfundet, at mange af vores unge forældre skal adskilles eller rejse langt væk fra familien for at føde.

Det er ikke første gang vi oplever, at man udråber et år til at være et børnenes år. Men denne gang må der afsættes midler til formålet og et godt samarbejde med kommunerne bør vægtes højt og opstartes. Ligeledes bør Socialstyrelsen, kommunernes sociale forvaltninger, skoleområdet samt sundhedsområdet samarbejde langt mere på tværs. Det er vi fra Kommune Qeqertalik klar til arbejde for og med. Vi vil gerne samarbejde for at vi får en politik om hele familien. Her vil vi formidle de forbedringer vi har opnået for de kommunalt ansattes arbejdsvilkår og yde bistand i form af deling af den viden har tilegnet os. For en tryg familie er også den familie der i det daglige har stabile rammer indenfor arbejdsområdet.

Formålet med kommunesammenlægningen var at kommunerne skulle overtage ansvarsområderne indenfor borgerservice. Det er man kommet bort fra og overdragelsen er nærmest i stilstand, men det bør man gøre klare tiltag for at opstarte igen. Vi i kommunerne har gjort os klar til at få overdraget større ansvar og begynde at yde den nære service borgerne har behov for.

At vi er medborgere i den store verden er ligesom gået i glemmebogen

Jeg lægger særligt mærke til, at Formanden for Naalakkersuisut overhovedet ikke nævnte et ord om vores placering blandt verdens lande og i Arktis og hvilken bevågenhed vi her i vort land bør have på det der sker ude i den store verden.

Derimod har Statsministeren, selvom han ikke specifikt nævnte det arktiske område, nævnt stormagternes indbyrdes samspil, som medfører militær oprustning. Det arktiske og ikke mindst vort land er lige i midten af alt dette.

Formanden for Naalakkersuisut har i sagen om lufthavnene endnu ikke ytret sig klart om, hvad amerikanerne vil i Kangerlussuaq og i den sydlige del af landet. Han har heller ikke klart taget stilling til forlængelsen af lufthavnen i Ilulissat. Enhver som følger med ved, når han nævner Kangerlussuaqs kommende havne-anlæg og hvis det indebærer at Kangerlussuaq består som nu, så vil der skulle afsættes flere midler. Formanden for Naalakkersuisut nævnte selv under valgkampen det vil komme til at koste omkring en halv milliard.

Konsekvenserne af de planlagte aktiviteter kommer til at blive store for vort land. Det være sig indenfor sikkerheden og forsvarsmæssigt. Det er derfor meget nødvendigt at befolkningen inddrages i debatten og ikke mindst, er det ønskeligt at de ansvarshavende inddrager os i højere grad. Når man taler om Arktis, er det til at føle at, USA og Rusland nu igen gennemgår en magtkamp om området. Det har indflydelse for vort land og vil have virkninger der er til at føle. USA har allerede meddelt at de vil finansiere noget eller nogle af planerne for udbygning af landingsbanerne. Det kan tolkes som, at de igen vil opruste i vort land. Det er bydende nødvendigt at præcisere at de Nordiske lande ikke ønsker oprustning og det er nødvendigt at præcisere, at vort land siger nej til våben og krig. Vort land skal være med til at bane vejen for opretholdelse af verdensfreden

Det er derfor vigtigt at lægge mærke til at Formanden for Naalakkersuisut, ikke med et eneste ord har nævnt udenrigsanliggender i sin nytårstale. I betragtning af den endnu mere urolige verden, hvilke tanker gør han om vort land og den situation vi lever i nu? Skal vi virkelig acceptere at USA opruster i vores land?

Eksport og kommunikation er grundlaget for vores økonomi

Det andet jeg savner i hans nytårstale om udenrigsanliggender, er eksporten, som har en høj indflydelse på kommunernes arbejdsmarked. Fiskeriet bør ikke altid kun omhandle indenrigspolitik. Naalakkersuisuts mening om bæredygtigheden er blevet endnu mere utydeligt. Hvilke tanker går Formanden for Naalakkersuisut sig for at få eksporten til at stige? Et klart budskab for en bæredygtig udvikling mangles i høj grad. Det gælder sådan set for alle.

Særskilt lagde jeg mærke til at da Formanden for Naalakkersuisut nævnte lufthavnene, ikke sagde noget om, hvordan vi skal sikre, at de bliver brugt til fulde. Kommune Qeqertalik bliver aldrig nævnt når Formanden for Naalakkersuisut taler om lufthavnene. Hvilke visioner har han om turisters videre rejse til Kommune Qeqertalik når landingsbanen i Ilulissat er blevet forlænget? Hvilke planer har Naalakkersuisut om at støtte og forbedre vilkårene for uddannelse, det sproglige eller i det hele taget være med til at forbedre vilkårene i Kommune Qeqertalik?

Handling – i stedet for kun at sige plads til alle

Til sidst har vores lands regeringsleder intet nævnt om, at året 2018 var et valgår, hvor vores identitet og selvstændighedstankerne i høj grad blev debatteret under valgkampen. Jeg savner, at han kom ind i det emne. Naalakkersuisuts overskrifter i deres aftale handler nemlig også om at give plads til alle. Hvad ligger Formanden for Naalakkersuisut i det? Det er ikke nok kun at nævne det. Hvornår begynder man at arbejde for en anti-diskriminationslov og en ligebehandlingslov?

Et af Kommune Qeqertaliks kendtegn er mangfoldighed, vi giver plads til alle især fordi vi er en uddannelseskommune.

Selvstændighed handler om at tage ansvar. En del af ansvaret omhandler at det kræves at vi følger og opfylder kravene i det gældende menneskerettighedskonventioner, om at man ikke diskriminerer på baggrund af hvilken hudfarve, sprog, tro, køn, samlivsformer m.m.

Til sidst vil jeg nævne at jeg er meget glad for at Formanden for Naalakkersuisut under sin nytårstale havde fokus pÃ¥ det sociale område. Jeg lagde mærke til at mange af de tiltag han nævnte var den forrige koalitions store tiltag såsom.: Killiliisa, handlingsplan for børn og unge, sammenlægningen af den telefoniske rådgivning, lovgivning om støtte til personer med handikap. Kommune Qeqertalik giver sin fulde støtte og er med i samarbejdet. Jeg vil rose Formanden for Naalakkersuisut for, at han vægter de allerede igangsatte tiltag indenfor socialområdet.

Det er ønskeligt at høre mere om det mulige samarbejde han vil igangsætte med alle kommunerne, for vi står alle klar til at løfte i flok.

Ane Hansen

Borgmester, Kommune Qeqertalik

Nytårsudtalelse 2019

Inuit Ataqatigiit ønsker at takke for den forgangne år og ønsker vores medborgere et lykkeligt og resultatgivende nytår.

Det er sikkert at vi som samfund og individuelt vil møde forskellige forhindringer i løbet af 2019. Vi bor i et vidtstrakt med en forholdsvis lille befolkning. Derfor kan vi ikke komme uden om, at skulle samarbejde. De kommende udfordringer må vi i fællesskab samarbejde om at løfte.

Inuit Ataqatigiit ser frem til at skulle samarbejde med alle om, at man i det nye år og i de kommende år kan lægge grund til, at tage de bedst mulige skridt til fremskridt. Lad os benytte vores mangfoldighed til at skabe mere optimisme for fremtiden. Lad os sammen bruge vores ressourcer til at løfte i flok for, at vende udviklingen i samfundet, så den bliver til gavn for alle.

Vi skal arbejde hver eneste dag, indtil vi opnår bedre levevilkår og befolkningstilvækst i vores land. For at sikre bedre levevilkår i dag, i morgen samt i fremtiden.

Dette opnår vi gennem samarbejde og gennem at vi står sammen. Vi skal udvikle demokratiet, således at befolkningen føler medejerskab af de politiske initiativer samt, at vi inddrager alle berørte parter.

Denne opgave er ikke kun for de folkevalgte. Vi skal alle løfte i flok i arbejdet for, at opnå vores mål og hvis vi skal løfte i flok, så skal vi involvere befolkningen bedre i vores politiske initiativer end hidtil.

Erhvervslivet skal fremmes
Fremme af erhvervslivet skal danne grundlag for vores lands udvikling, det er der nye og vedvarende arbejdspladser for samfundet bliver skabt. Vi skal styrke økonomien og opnå vækst til velfærd og dermed skabe stærkere erhvervsliv. Et stærkere samfund.

Vi skal have mod, også til at træffe nødvendige beslutninger. Hvis vi skal have indflydelse på vores egen udvikling og ikke overlade styringen til folk udefra, er det os der skal handle og realisere.

De seneste års økonomiske vækst skyldes både erhvervslivets indsats samt reje- og fiskepriser i det internationale marked og vi skal ligeledes glæde os over nedgang af de ledige. Vi skal lægge grundlag for god økonomisk politik under disse gode tider. Et godt sted at starte er, at gøre noget ved, at det offentlige af de private anses som dem der stiller forhindringer for dem. Vi skal give samfundet og erhvervslivet muligheder, ikke forhindringer. Her skal vi sammen med kommunerne, som arbejder tæt på borgerne, ligge grund til koordineret indsats. Vi skal styrke det kommunale samarbejde, hvor vi skal lære af de succeshistorier som kommunerne har, således at disse spredes så de bliver til gavn for hele landet. Det er vigtigt at man samarbejder med de kommuner der foretager administrative optimeringer og fornyelser, som udvikler borgernært service. Det er ligeledes vigtigt for både kommunerne og samfundet, at man også foretager erhvervsudvikling i mindre byer og bygder, der hvor potentialet er.

Vi har ligeledes fået en ny forhindring for erhvervsudvikling; nemlig mangel på arbejdskraft. Vi må finde løsning på vores mangel på arbejdskraft for, at kunne sikre, at dem der har brug for støtte og hjælp også får den hjælp, som de skal have. Vi skal give mulighed for, at de arbejdssøgende kan få beskæftigelse på fuld- eller deltid. Og give dem den hjælp de har behov for, for at komme på arbejdsmarkedet. Derudover er det nødvendigt at finde løsninger for, at kunne hente arbejdskraft udefra når behovet er der. Men der skal vi ikke glemme, at det er nødvendigt at vi indgår drøftelser om, hvad arbejdsmarkedsparterne kan gøre for at motivere den lokale arbejdskraft, for vigtige og store opgaver vil blive taget fat på fra 2019, som endnu mere vil kræve, at man importerer arbejdskraft udefra, selv om man sætter den lokale arbejdskraft igang på disse opgaver. Lad os åbent tale om dette spørgsmål og sammen finde den optimale løsning til gavn for vores samfund.

Selv om der er god gang i økonomien, kan vi se at der ikke er sket særlig stor økonomisk fremgang hos mange af vore medborgere her i landet, det være sig lavlønsgruppen, mellemindkomstgruppen og hos arbejderne. Disse skal vi gøre en indsats for at forbedre deres dagligdag og Inuit Ataqatigiit ønsker, at være med til, at løfte deres kår. En forbedring af arbejderklassens levevilkår skaber ikke blot bedre levevilkår her i landet, men vil være en vækstmotor for yderligere økonomisk fremgang i landet.

Det er gået godt for fiskeriet i de forgangne år og de er med til at skabe og opretholde velfærden for os alle. Uanset hvor meget udvikling vi skaber for andre erhverv her i landet, så vil udnyttelse af de levende ressourcer udgøre det vigtigste fundament for det grønlandske samfund og derfor skal vi forsvare området.

Inuit Ataqatigiit anser en inddragelse af fiskeres og fangeres brugerviden og deres indrapportering omfanget af ressourcer samt hvor de er, som et mål der skal nås idet nye år. Bedre sammenkobling af fiskeres og fangeres viden samt biologernes viden vil styrke os alle samt fremtidssikre bæredygtig brug. Dette kunne vi som eksempel se i Kommune Qeqertaliks bygd Attu i den forgangne år. Registrering af brugernes viden har været så stor en succes, at den fik tildelt Nordisk Råds miljøpris. Vi har viden om vore ressourcer og vi ved teknikerne – så lad os benytte disse og udvikle dem.

Hvad angår fiskeriet generelt, så har vi tiltro til det videre arbejde med fiskeriloven. Inuit Ataqatigiit er parate til at samarbejde om den fiskerilov der har været undervejs gennem lang tid og vi er klar til at involvere både brugerne og de implicerede parter. Vi vil samarbejde for at samfundets ressourcer kommer flest mulige til gavn samt sikre en fremtidsløsning for området og dermed samfundsøkonomien.

Socialområdet
Hvis vi skal styrke erhvervslivet, må vi sikre os, at denne giver os bedre levevilkår, for vi har en pligt til at sørge godt for dem der har behov for omsorg. For en god socialomsorg baner også vej for fremgang for erhvervslivet.

Der er mange bestemmelser i børnerettighederne, som er centrale for en god start i livet, som vores land ikke opfylder. Samfundet må stå sammen, for det er ikke nok med at vi har vilje til at give vores børn den bedst mulige liv og håb. For vi må handle.

Hvad angår børn og for den sags skyld andre sager, må vi ændre vores holdning. Gennem tidlige indsatser må vi gøre en helhedsorienteret indsats. En indsats som kræver koordination og tværfagligt arbejde. For hvis ikke vi gør det, så kommer vi kun med halve indsatser. Hvis vi eksempelvis taler om børn, så må vi også inddrage deres forældre og deres omgivne rammer. For gennem styrkelse af forældre, der har behov for støtte, baner vi også en vej for en styrket indsats hos børn med behov. Det er ligeledes vigtigt, at vi handler uden at afvente organisationer, departementer og politiske grupper gør en indsats. Jeg inviterer jer til, at skabe en fælles indsats for en lysere fremtid.

Vi har som samfund brug for at have åndelig styrke
Vi kan ikke nøjes med fremgang og økonomisk vækst. Det er vigtigt at vi til stadighed styrker vores kultur. For der kan vi finde vores fælles udgangspunkt på tværs af vores forskelligheder. Vi skal under vores fremgang ikke glemme mennesket og dets sjæl, for det er der det stærke menneske har sin oprindelse.

Vores udøvende kunstnere og idrætsfolk har meget at give til vores land og udlandet. Lad os bruge deres evner bedre. Men hvis vi skal udnytte deres evner, må vi give dem bedre vilkår. Vi var med til at give et markant løft på bevillingerne til idrætsområdet i 2019. Inuit Ataqatigiit inviterer til samarbejde for, at give en lignende mulighed for vores skabende kunstnere i det nye år.
For det er vigtigt at vi til stadighed udvider vores sjælelige og kreative muligheder for, at kunne skabe grundlag for vores horisont både internt i samfundet samt ude i verden.

Vi taler altid om at udvikle og styrke uddannelserne. Men der skal vi flytte fokus væk fra forhindringerne og øge fokus for hvad der skal styrkes. For uddannelse er et af de vigtigste redskaber for at komme uligheden til livs. Vi skal øge indsatsen for uddannelserne, men udover dette kan vi ikke komme udenom at skulle gøre en indsats på forskoleområdet, ja vi skal sågar starte indsatserne fra barnet bliver til. For det er der vi skal vise at have en helhedsorienteret tilgang til vores udfordringer. Lad os fra det nye år komme væk fra snæver kassetænkning. Lad os komme væk fra vores nationale akilleshæl, nemlig at det altid er de andres ansvar. Lad os gøre en helhedsfokuseret indsats for borgerne og ikke nøjes med halvhjertede løsninger.

Vi skal ikke blot styrke vores åndelighed, men vi skal gøre en indsats for, at tage ansvar for vores egen sundhed. Øget folkesundhed kan alene ikke sikres gennem f.eks. idræt. Forebyggelse er her principiel og vedvarende fokus på dette er vigtig, uanset om det er en indsats der skal forhindre sygdomme, om det er en indsats for at komme ud af narkotikamisbrug eller om det handler om at bekæmpe omsorgssvigt af børn. Det skal vi erkende og forbedre de vilkår vi byder vores sygdomsramte medborgere. For det er at respektere borgere, for det er, at vise forståelse for deres vilkår. Øget sundhed og det med at sætte patienten i centrum hos sundhedsvæsenet skal altid være det vigtigste.

Vi skal til stadighed øge antallet af borgere der til enhver tid tager ansvar for egne forhold. Det er alles pligt, så lad os opfylde vores pligter; for påtagelse af ansvar viser selvrespekt – respekt for os alle.

Inuit Ataqatigiit gennem 40 år
I 2018 markerede Inuit Ataqatigiit deres 40-års jubilæum samtidig med at der var formandsskifte. Vi har et stærkt sammenhold og vi ser frem til det nye år, hvor vi kommer til samarbejde på tværs af samfundet.

Inuit Ataqatigiit inviterer alle borgere og partier til dette. Lad os komme væk fra evig kritik og mudderkastning – vi er alle sammen venner og familier – vi er samarbejdspartnere – Vi har masser af ressourcer og vi kan.

Tak for det forgangne år og godt nytår, jeg håber at 2019 bliver et godt år med stor vilje til samarbejde og vi ser frem til at arbejde sammen med jer alle.

 

Formand for Inuit Ataqatigiit

Múte Bourup Egede

 

 

Jeg ønsker jer en god solhvervsdag den 21. december

En af de traditioner vi har med os fra vore forfærdre er, at vi fejrer solhvervsdagen, hvor man fejrede at solen nu var på vej tilbage.

Når solen forsvandt, og polarmørket tog over, troede vore forfædre, at når solen var gået til bunds, ville det fremover blive konstant vinter – og vedvarende mørke.

Aassuutit

På solhvervsdagen er der to stjerner, Altair og Tarazed, Aassuutit, der spiller en central rolle. Vore forfædre vidste, at Aassuutit varslede om, at solhvervsdagen nu var på vej.

De var af den overbevisning, at Aassuutit løftede solen op når den sank til bunds og fik den til at bevæge sig opad igen. Hvert år vågede Aassuutit således over den synkende sol, og når solen så bevægede sig opad igen, viste Aassuutit sig for menneskene som budbringere, der glædes over at lyset fra nu af er tilbage.
Det er grunden til, at folk fik nye klæder, for i fællesskab at fejre den store begivenhed ved at spise lækre specialiteter.

Ud af 13 helligdage stammer én fra vor gamle tro

Solhvervsdagen fejres mere eller mindre af mange familier i dag. Men vi ved også, at denne tradition er forsvundet for mange, og at den i de seneste år er på vej tilbage.

Solhvervsdagen har aldrig været en officiel mærkedag. På et år har vi ialt 13 helligdage, og kun én dag haft vi selv indført, nemlig Nationaldagen. Resten er relateret til den kristne tro eller kongehuset.

Derfor er jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit glad for, at Inatsisartut til efterårssamlingen godkendte mit forslag om, at solhvervsdagen skulle være en officiel mærkedag. På denne måde vil der nu blive to officielle mærkedage som vi selv har valgt.

Lad os genoplive vore skikke og traditioner. Til solhvervsfesten slås det fast hvor vigtig lyset og solen er for os mennesker.
Derfor ønsker jeg jer en rigtig god solhvervsfest med håb om, at dagen må fejres med sammenkomst, nye klæder og lækre specialiteter.

På vegne af Inuit Ataqatigiit
Peter Olsen