Jeg opfordrer Múte Bourup Egede om, at stille op som Formand for Inuit Ataqatigiit

Jeg opfordrer Múte Bourup Egede om, at stille op som Formand for Inuit Ataqatigiit

Mange har gennem tiden opfordret mig til at stille op som formand for Inuit Ataqatigiit. Jeg takker for den tillid mange har udvist mig.

For mig er det dog ikke tiden til at stille op som formand.

Det er vigtigt for enhver formand at have en stærk støtter i ledelsen. Det gælder også for Inuit Ataqatigiit, også i den daglige ledelse. Uanset hvem der har tillidshvervet som formand er det vigtigt, at vedkommende har en stærk bagland i ledelsen som har en dyb vidensniveau og en politisk handleevne i det lovgivningsmæssige arbejde og det er vigtigt at Inuit Ataqatigiit har stærk ydeevne på disse punkter, og med disse i tankerne er næstformandsposten det rette og vigtigt tillidshverv for mig at bestride.

Med mit tillidshverv som næstformand er det mit fornemste opgave, at sikre Inuit Ataqatigiit en habil politisk medindflydelse i lovgivningsarbejdet. Det har efter min mening til den dag i dag gået godt og det agter jeg at blive ved med at sikre og ønsker fortsat at arbejde for.

Min beslutning er også grundet i at jeg på nuværende tidspunkt er alene med mine børn. Det er vigtigt for at mig at have tid til mine børn ved siden af mit politiske virke. Sagt med andre ord, er tiden ikke inde for mig, at stille op som formand for Inuit Ataqatigiit.

Jeg hører alle dem som har sendt opfordringer og dem som ønsker at jeg påtager mig ansvaret, jeg takker for den store tillid I hver især har udvist mig. Jeg kan blot sige, at jeg agter at fortsatte det politiske arbejde i samme niveau som hidtil.

Som meddelt opfordrer jeg Múte Bourup Egede om, at stille op som formand. Inuit Ataqatigiit har brug for en formand som kan øve stor politisk indflydelse, som kan svare igen og ikke mindst en høj evne til at udstikke nye politiske målsætninger. Formandskabet skal ikke bruges som en oplæringsplatform med derimod kræver højt erfaringsgrundlag.

Dertil mener jeg Múte Borup Egede indfrier disse krav.

Lad samfundet ophøje pædagogernes og social faglig personales forhold

Lad samfundet ophøje pædagogernes og social faglig personales forhold

Inuit Ataqatigiit ønsker at pædagoger og socialfaglige personale skal deltage i værdidebatten ikke mindst i de politisk prioriteringer der foretages i samfundet.

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem og medlem af Inatsisartut Familie- og Sundhedsudvalg Aqqa Samuelsen uddyber således:

“Med samfundets ønsker om samt mål om selvstændighed i fremtiden, skal vi fremme vor børns selvstillid, udviklet en grundlæggende og urokkelige selvværd, stille op uden tøven og ikke mindst have en selvstændighed også igennem det pædagogiske arbejde da disse er med til at højne vort velfærd. Inden børnenes udtræden i den voksnes tilværelse skal vi som samfund, så at sige “ruge” det enkelte barn således vedkommende kan øve medindflydelse i samfundet fuldt ud.“

Inuit Ataqatigiit ønsker at tage del i at rette op på det mangel vi har på pædagoger og socialpædagogiske personale. Dertil er der behov for at have politisk fokus på pædagogers og socialfaglige personales ansættelsesmæssige forhold. Dertil siger Aqqa Samuelsen om denne:

“Hvis Inatsisartutlove som kommunerne er administrerer ikke sker på tilfredsstillende vis skal vi være åbne for alternative muligheder.  For at kunne sikre landets børnehaver skal have dygtige og motiveret medarbejdere skal man være mere lydhøre over for pædagog fagforeningen NPK og ikke mindst forældrenes opråb om bedre forhold til disse.”

Inuit Ataqatigiit mener også at der skal være villighed til at rette op på timelønnet socialpædagogiske medarbejdere. Vi skal have større politisk bevågenhed overfor den enkeltes levevilkår. Derved kan vi sikre mere komme ind i personernes dagligdags udfordringer være med til at rette op på disse udfordringer.

 

Medlem af Inatsisartut fra Inuit Ataqatigii

Aqqa Samuelsen

Inuit Ataqatigiit holder fast på vores krav til rammerne for hele lufthavnspakken.

Inuit Ataqatigiit holder fast på vores krav til rammerne for hele lufthavnspakken.

Vi har i arbejdet med lufthavnspakken fået vores formodninger bekræftet,  at vores kompromissøgende forslag til pakken har været realistiske. Trods det meget hemmeligholdte arbejde har vi nu fået vore bange anelser bekræftet. Man har med lufthavnene, som madding nærmest solgt al magt til staten.

Inuit Ataqatigiit støtter i bund og grund lufthavnsbyggerierne, men kan ikke acceptere det dårlige forhandlingsresultat, som koalitionen og deres støtteparti er nået frem til. Den store magt man har givet staten, er rent ud sagt en dårlig handel.

 

Múte Bourup Egede
Inatsisartutmedlem
Inuit Ataqatigiit

 

Las os nu rette op på servicekontrakter på trafikområdet

Servicekontrakten på vort kyststrakte hav- og lufttrafik skal rettes snarest muligt. Partiet Siumut samt andre partier opfordres hermed at fremsætte en tillægsbevilling på 15 mio. k for at sikre to S-61 helikoptere kan bruges til passagerbeflyvning.

Man har ikke politisk arbejdet med alternative til den nuværende trafikstruktur. Men der er behov for forbedringer til vort nuværende system. Vi skal fra samtlige partier til at lytte mere til befolkningen krav om forbedringer. Nu skal der ske politiske beslutninger. Jeg mener at der skal ske forbedringer i den falleret servicekontrakt ved at indsætte to S-61 helikoptere i passagerbeflyvningen.

Hvis man som Inatsisartutmedlem i en af koalitionspartierne er imod servicekontrakten skal man til at kræve handling nu, end blot at tale om det og kritisere kontrakten bag lukkede døre – Det er Inuit Ataqatigiits klare opfordring. Vi ønsker at deltage i forbedringerne på området. Finansloven er stadig “åben”, hvis vi evner t udnytte mulighederne helt rigtig kan vi med en finansiering på 15 mio.kr. sikre i islægningsregionerne.

Inuit Ataqatigiit har gentagende gange hørt den største parti Siumut kræve rettelser af servicekontrakten for trafikområdet. Vi er enige med partiets krav, lad os rette forholdene og bevilge tillægsmidler dertil.

Det er på tide at realisere mange af vor medborgeres krav om forbedringer på trafikområdet. Der skal fokus på de dårlige trafikale forhold vor medborgere er udsat for. Jeg håber derfor at man begynder at se på de allerede S-61 som reelle alternative muligheder for at styrke den stærkt kritiseret trafikale forhold der eksisterer idag. Der skal handling på politisk niveau. vi skal tage ansvaret og handle på det. Det er nu vi skal handle.

Inuit Ataqatigiit foreslår fælles løsninger på tværs af partierne, til gavn for borgene.

Inuit Ataqatigiit
Politisk næstfomand
Aqqaluaq B. Egede

Ni personer skal ikke alene bestemme vores skæbne

Ni personer skal ikke alene bestemme vores skæbne

Inuit Ataqatigiit nægter blot se på, at man ignorerer det store utryghed der er blandt befolkningen.

At mange af vor medborgeres som føler sig oprørte over at have trukket beslutninger henover hovedet på dem, det faktum er beslutningstagerne vel vidende om og beslutningstagerne kan allerede forestille sig, at befolkningens uro ikke vil stilne af med tiden.

Det grønlandske befolkning er delte

I november 2014 fremgik det af HS analyses undersøgelse, at 71 % af borgerne ønskede en folkeafstemning.[1]

Det er netop på baggrund af denne store splittelse i samfundet, at Inuit Ataqatigiit i dag stillede forslag om, at der skal ske folkeafstemning om udvinding af uran i Grønland.  Og at der forinden afstemning laves en igangsættes en saglig, objektiv og neutral informationsproces.

Ordførerindlægget fra Inuit Ataqatigiit tager afsæt i at bestemmelser på basis af flertallets vælde ikke er ensbetydene med  at man har taget udgangpunkt i befolkningen grundlæggende ønsker.

Demokratiet lider skade af at så stort en miljøskadelig effekt sker uden at have hørt befolkningen først, især i emner så miljøskadelige som uranudvinding i bynær område.

Med flertallet som den eneste søjle er det langt fra nok til at bære demokratiet og derved sætte et stort samfundsgruppe uden for indflydelse eller hørevidde.

FN Menneskerettighedsrådet anbefaler: Ratificér Århus Konventionen

FN Menneskerettighedsråd anbefalede d.10. september 2018, kom med en række anbefalinger til det grønlandske samfund, hvoraf enkelte anbefalinger ligner det som forslaget om folkeafstemning. Specifikt anbefaler FN Menneskerettighedsråd blandt andet, at Grønland ratificerer Århus Konventionen af 1998.[2]

Aarhus-konventionen kan opdeles i tre søjler, som hver især sikrer adgang til en rettighed, den første søjle giver ret til adgang til miljøoplysninger, den anden søjle giver ret til deltagelse i beslutningsprocesser og den tredje søjle giver adgang til klage og domstolsprøvelse.[3]

Hvis vi tager udgangspunkt i nuværende bestemmelser er det op til ni personer, nemlig Naalakkersuisut om at bestemme noget så miljøskadeligt som udvinding af uran.

Lad vore medborgere som frygter miljøskadelige virkninger samt vore medborgere som er fortrøstningsfulde over kommende jobskabelse ved udvindingen komme til orde gennem folkeafstemning omkring mineaktiviteter som omhandler radioaktivt mineraler i Narsaq – så vi som folk kan komme videre.

Muté B. Egede
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

 

[1]https://en.calameo.com/read/0007751947cfc9a7ff61b

[2]https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G18/273/60/PDF/G1827360.pdf?OpenElement

[3]https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhuskonventionen

Afgørende formandsvalg venter Inuit Ataqatigiit

Med Sara Olsvigs exit fra politik venter et helt afgørende formandsvalg i Inuit Ataqatigiit. Partiets kommende frontfigur skal have både modet og evnerne til at udstikke kursen for partiet – og kunne samle et splittet Grønland, mener de 3 Inuit Ataqatigiit-profiler Ane Hansen, Asii Chemnitz Narup og Aaja Chemnitz Larsen:

”Det er ikke kun Inuit Ataqatigiit der skal have en ny leder. Hele Grønland har brug for en ny ledelse og en frisk start. Derfor er valget af en kommende partiformand i Inuit Ataqatigiit af enorm vigtighed, ikke bare snævert for IA-partimedlemmerne – men for hele landet. Der er brug for en sikker og inddragende ledelse af landet, der er brug for et folkestyre præget af god demokratisk regeringsførelse, fokus på at styrke de områder vi allerede har hjemtaget og en realistisk plan for at leve op til selvstyrelovens store potentiale for Grønland” siger Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for IA.

Ane Hansen, borgmester Kommune Qeqertalik, Inuit Ataqatigiit, supplerer:
”At stå i spidsen for Inuit Ataqatigiit betyder, at man også kan ende med at skulle stå i spidsen for hele Grønland. Det er derfor helt afgørende vigtigt, at formandskandidater gør sig dette klart: Det er et kæmpe ansvar og en enorm arbejdsbyrde, der venter. Det kræver lederegenskaber, evnen til både at lytte og træffe afgørelser, evnen til at forstå både detaljens vigtighed og samtidig ikke miste blikket for helheden og sammenhængskraften. Inuit Ataqatigiit skal have ny formand – men hele Grønland trænger til nyt lederskab. Dét sidste især øger kun kravet til IA’s valg af formand”.

”De senere år har vi mistet en række bragende dygtige kvinder i grønlandsk politik. Vi har unge mennesker, der forlader Grønland, og som ikke længere tror på en fremtid her i landet. Vi oplever en splittelse og at mennesker, der er født og opvokset, har boet, arbejdet og stiftet familie i Grønland, ikke længere føler sig hjemme. Det har vi simpelthen ikke råd til som samfund. Inuit Ataqatigiit har brug for en formand der samler, og som ikke bare stiller sig i spidsen for partiet og udstikker kursen – men som også udstikker et reelt alternativ til de sidste mange års ringe regeringsførelse og ukonstruktive offentlige debatform. Der er brug for rummelighed, realisme og arbejdsomhed” tilføjer Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Asii Chemnitz Narup.

Det tre IA-profiler håber alle på, at en stærk IA-kandidat vil vise sig. De er enige om, at en kommende IA-leder kommer på en vanskelig opgave og derfor skal være parat til at stille sig i spidsen for en massiv politikudvikling og måde at håndtere det politiske arbejde på.

”Grønland har brug for en markant og ambitiøs erhvervspolitik, som skaber jobs og håb for fremtiden. Det vil være helt afgørende at en kommende IA-formand vil stille sig i spidsen for at uddannelsesniveauet og erhvervslivet løftes i tæt samspil med hinanden. Det er vigtige elementer i at skabe en lysere fremtid for Grønland” siger Aaja Chemnitz Larsen.

”Det er kun gennem en voksende, og mere veluddannet befolkning, at vi kan skabe det økonomiske og menneskelige grundlag for en mere positiv udvikling. Vi har enorme sociale problemer i det her land. Skal de løses, må vi blive langt bedre til at skabe både menneskelig, økonomisk og materiel vækst” siger Asii Chemnitz Narup.

”I det hele taget har grønlandsk landspolitik alt for længe kigget tilbage i stedet for fremad. Det er vores mål, at en kommende formand for Inuit Ataqatigiit hurtigt også vil kunne blive landsstyreformand. I den egenskab skal der tænkes nyt og politikudvikles. Så formandsvalget i Inuit Ataqatigiit skal bruges bedst muligt og være et afsæt for endnu større ambitioner for både vores parti og vort land” slutter Ane Hansen.

Alle tre IA’ere stiller sig til rådighed for samarbejdet med den kommende IA-formand.

Gør noget ved lægemanglen

Lægemanglen i Aasiaat vil ramme samtlige borgere i Qeqertalik, og dette bør der snarest muligt handles på fra Naalakkersuisut.

Vi har nu en viden om, at lægemanglen i Aasiaat vil komme til at ramme op mod 100 fødende kvinder.

Og jeg anser det også som en meget stor trussel, at Qeqertaliks mere end 6000 indbyggere står uden en læge, såfremt der skulle blive brug for en akut operation på Aasiaat sygehus. Er denne situation mon gennemtænkt af Naalakkersuisut?

Der vil altid være brug for lokale læger, såfremt der kommer et akut tilfælde eller ved en katastrofesituation, og disse læger kommer vi nu til at mangle i Qeqertalik. Det er bydende nødvendigt, at der arbejdes på en løsning for denne faretruende situation.

Året rundt ændrer vejret sig konstant i Diskobugten, og lige nu er mørketiden over os, og dermed også det ustabile vejrforhold. Det gør, at luftrafikken såvel som sejladsen skaber vanskelligheder for os, og som folkevalgt bliver man sat tilbage med en magtesløshed, når der kun er en lille helikopter der ofte rammes af vejrliget, og transport med både at forlade sig på.

Indtil dato har vi ikke fra Naalakkersuisut hørt noget om planerne for at afhjælpe lægemanglen på Aasiaat sygehus, og det eneste vi ved noget om, er at man prøver at løse problemet i Ilulissat.

Jeg håber, at Naalakkersuisoq for Sundhed ud fra sin opgave om at afhjælpe dette store problem snarest finder en løsning.

 

På vegne Inuit Ataqatigiit’s kommunabestyrelsesmedlem i Kommuni Qeqertalik,

Hans Aronsen

Magtbegær gør Kangerlussuaqs skæbne usikker

1.nov. 2018 var en sorgens dag for Inuit Ataqatigiit i Qeqqata Kommunia. Der bestemte flertallet i Inatsisartut, at Kangerlussuaq skal ophøre med at virke som atlantlufthavn, og så eftertrykkeligt, at de end ikke kan svare på, om den så skal virke som en lufthavn med en 1500 lang bane, eller som heliport.

Fra Inuit Ataqatigiit i Sisimiut har vi kæmpet for at bevare lufthavnen i Kangerlussuaq som atlantlufthavn. Og det har vi gjort, fordi vi ved at der er masser af muligheder for at udvikle på erhvervsområdet i Kangerlussuaq.

På grund af banens længde på 2810 meter har store fly fyldt med turister fra andre lande kunnet lande der. Hundeslædeturister, trofæjægere på hundeslæde efter moskusokser og rensdyr, ørredfiskere, indlandsisturister, krydstogtsturister som skal ombord på skibene, vandreturister som skal vandre til Sisimiut ect. Er man vidende om, at der er på vej ud til isen findes søer med sjælne arter? Der findes ikke andre steder af denne art på vores jord.

Ved i at Kangerlussuaq lufthavn er nr. 2 på verdensplan, hvad regularitet angår?

Denne beslutning fra Inatsisartut vil have den konsekvens, at alt dette langsomt vil forsvinde. Turisterne vil tage direkte til Nuuk, og i tre måneder af året til Ilulissat, og derfor vil den direkte rute til Kangerlussuaq ophøre, og turisterne vil blive nødt til at blive transporteret dertil med helikoptere.

Hvilke konsekvenser har det?
Hvor mange arbejdspladser vil lukke ved denne reducering af Kangerlussuaq? Der findes ingen svar på dette, men uden tvivl vil der være tale om mange jobs, og der vil blive færre indbyggere og færre børn, og betyder det så, at skolen kan fortsætte? Vil stillingen som sygeplejerske kunne fortsætte? Eller vil man i stedet for skulle have en akuttaske, ligesom det er tilfældet for de bygder der har 50-100 indbyggere? Vil jobbet som sygeplejerske så blive nedlagt? Hvad med Nukissiorfik, på hvilket niveau vil den virke? Vil hotellet fortsat være åbent? Bliver restauranterne lukkede? For hvem vil komme og spise, hvis der bliver færre indbyggere?

Tillykke Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai, i har hermed godkendt en tilbagegang for Qeqqata kommunia!

I trøster jer med den vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq som i vil undersøge. Vejen vil først kunne gøre gavn hvis Kangerlussuaq beholdes som atlantlufthavn, for hvilke fisk vil man fragte til Kangerlussuaq, hvis der ikke er fly der kan transportere det videre? Hvad skal kajanlægget bruges til, hvis der ikke kommer flere turister som skal sejle videre ud til kysten?

Alle disse nævnte forhold gør, at denne beslutning er taget med hovedet under armen.

Agathe Fontain
Sisimiuni Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiits mindretalsudtalelse vedrørene loven om lufthavne

Et mindretal i  Finans-og Skatteudvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit skal om forslaget bemærke:

Inuit Ataqatigiit er i udgangspunktet positive over for og enige i, at der skal udvides og anlægges nye lufthavne. Derfor fremlagde vi et konstruktivt lufthavnsudspil, som vi på baggrund af den offentlige debat og vores partis drøftelser mener, ville være et godt nationalt kompromis. Det grundlæggende i vores udspil er, at lufthavnsanlæggelserne sker i forlængelse af hinanden således at landets økonomi og arbejdsmarkedet ikke overophedes, og således at så mange lokale aktører og arbejdere inden for byggebranchen og de afledte erhverv kan tage del i anlæggelsen hhv. udvidelserne af lufthavnene.

Derudover foreslog vi, at Nuuk lufthavnens udvidelse udføres først, da denne har den største grad af overskud hurtigst. Vi fremlagde en klar udmelding om, at vi ønsker at bevare Kangerlussuaq. Vi mener Ilulissat lufthavnsudvidelse skal ske efterfølgende, og på den nye placering med mulighed for yderligere forlængelse i fremtiden. I den forbindelse finder vi det vigtigt, at modtagerapparatet i Ilulissat og Diskobugten generelt udvikles så lokale aktører får glæde af den forventede tilstrømning af turister samt de øgede muligheder for fiskeriet og eksport af forædlede varer heraf. Endelig ønsker vi klare svar fra Naalakkersuisut om regulariteten i Qaqortoq, hvor vi ikke mener en regularitet under 80 % er tilfredsstillende.

Vi ønsker også klare svar om Narsarsuaqs fremtid.

Vi er ærgerlige over, at hverken andre partier eller Naalakkersuisut har indbudt til egentlige forhandlinger om lufthavnene. Vi mener udvalgsarbejdet har været præget af mangel på oplysninger og i øvrigt ikke har haft en karakter af forhandlinger. Det er vores opfattelse, at et bredt forlig indebærer enighed på tværs af koalition og opposition. Vi finder det utilstrækkeligt, at man i en så stor sag med så stor betydning for landet og samfundet ikke har ønsket at skabe et bredt forlig om lufthavnene. Det er vores opfattelse, at vi ellers ikke er langt fra hinanden, henset til, at der fortsat mangler informationer om dels Qaqortoqs regularitet og amerikanernes interesse i enten Kangerlussuaq eller andre lufthavne.

Vi bemærker dog, at denne anlægslov kun omhandler en lille del af de opdrag Naalakkersuisut blev givet ved Inatsisartuts beslutninger om punkt 18 og punkt 167 i efteråret 2015. Opdraget lød på at ”indarbejde en samlet regional lufthavnsstruktur med henblik på at nedbringe vort lands samlede transportomkostninger og øge beflyvningsfrekvensen” (EM15/167). Dette er endnu ikke sket.

Vi er enige med SIK i, at der ikke må være en skævhed i forhold til udefrakommende anlægsarbejderes og den lokale arbejdskrafts løn- og arbejdsforhold. Derfor deler vi SIK’s og Kommuneqarfik Sermersooqs bekymring over den bruttoskatordning der forventes brugt for udefrakommende anlægsarbejdere.

Vi bemærker, at det ikke i forarbejdet til loven er tilstrækkeligt belyst hvad ankomsten af det store antal anlægsarbejdere vil give af kapacitetsmæssige udfordringer for sundhedsvæsenet.
Vi bemærker desuden, at man i forarbejdet til loven heller ikke i tilstrækkelig grad har belyst hvad det vil have af afledte konsekvenser at lukke et stort antal arbejdspladser i to bygder, uden at have en klar plan for befolkningen i de pågældende bygder. Det er vores mening, at vores land har lært lektien om lukning af beskæftigelsesmuligheder og dermed tvunget befolkningen til at flytte, de fejl skal vi ikke begå igen.

I forhold til hensigtserklæringen mellem Formanden for Naalakkersuisut og den danske statsminister finder vi det grundlæggende for processen, at der endnu ikke er indgået en egentlig aftale, særligt i forhold til de underliggende detaljer. Vi bider særligt mærke i, at Folketinget og Inatsisartut skal godkende hensigtserklæringen. Det er endnu ikke sket. Vores krav er, at såfremt staten skal være medejer, må staten ikke få vetoret i selskabet. At Selvstyret til hver en tid skal eje mindst 50 % af aktierne i selskabet, at der er klarhed omkring krav om udbytte af kapitalafkast, samt at der er gunstige rente- og afdragskrav.

Det er vores klare opfattelse, at de sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold ved en ændring af Kangerlussuaq ikke er belyst, i hvert fald ikke over for Inatsisartut. Vi har krævet en række samråd, senest om den mulige amerikanske milliardinvestering i Ilulissat lufthavn til en 2800 meter bane. Et flertal i udvalget ønskede ikke at afholde dette samråd. Vi finder det utilstrækkeligt, at udvalget skriver under på nærværende betænkning uden af få afdækket disse forhold.

Vi mener befolkningen har krav på en bred inddragelse i spørgsmålet om, hvorvidt civile lufthavne i grønlandske byer skal indlemmes i et dual-use militært system. Vores holdning er klart, vi ønsker ikke at Grønland lægger land til en militær oprustning i Arktis.
Vi ønsker på samme måde som med den danske stat klarhed over, hvilken slags investering amerikanerne påtænkes at ville yde, samt hvilke medfølgende krav der vil blive stillet fra hhv. grønlandsk og amerikansk side (samt eventuelt dansk) såfremt amerikanerne indlemmes i projekterne. Er det medejerskab i form af kapitalindskud i selskabet eller er det en anden form for deltagelse? Hvis det er medejerskab, hvordan vil det samlede billede så se ud for landskassen?

Det er vores klare mening, at eventuelle amerikanske investeringer skal følges af et klart krav om genforhandling af forsvarsaftalekomplekset, som særligt hvis amerikanerne deltager i lufthavnsudvidelserne er forældet.

Vi bider mærke i, at disse forhold ikke er noget hverken Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Formanden for Naalakkersuisut eller Naalakkersuisoq for Infrastruktur har kunnet eller villet svare på før underskrivelsen af denne betænkning.

Inuit Ataqatigiit bliver ofte skudt i skoene, at vi vil forsinke udviklingen eller ikke tør tage store beslutninger. Vi vil gøre det klart, at lufthavne i sig selv ikke kommer til at skabe udvikling eller føre os mod selvstændighed. Det vil til gengæld det store arbejde der følger med lufthavnsudvidelser i form af lokalt engagement i direkte og afledte erhverv i sammenhæng med lufthavnene, hvis man lykkedes med det. Her mener vi der mangler en klar plan for at skabe dette lokale engagement og denne lokale udvikling, også i andre byer end Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Vi ønsker hverken, at den grønlandske befolkning blot skal være tilskuere til selve anlæggelsen af lufthavnene eller til de afledte erhverv der følger med. Vi skal selv tage fat, og vi skal selv tage del. Asfalten i sig selv skaber ikke dette. Derfor er det vores krav, at der med lufthavnsudvidelserne følger et lige så stort engagement og politisk bevågenhed på lokal og regional udvikling, på et løft af sundhedsområdet og socialområdet, på et løft af folkeskolen og uddannelsesområdet generelt, da alt det er det fundament vi som folk skal bygge på, mens asfalten hærdes.

Vi finder det selvmodsigende, at man ikke ønsker at afsætte flere midler til uddannelse, social- og sundhedsområdet som en direkte aktiv politisk opprioritering af områderne, så vi netop kan drage den fulde nytte af en ny infrastruktur.

Min tid i politik er forbi

Jeg har efter lange og dybe overvejelser besluttet at trække mig helt fra politik. Det betyder, at jeg trækker mig som formand for Inuit Ataqatigiit og som medlem af Inatsisartut.

Jeg vil med det samme understrege, at det ikke er interne forhold i Inuit Ataqatigiit der er bag-grunden for min beslutning. Inuit Ataqatigiit er et stærkt og stort parti, og der er gode kræfter som er klar til at tage over.
Det er derimod andre forhold der har medført, at jeg har måtte træffe denne svære beslut-ning. Den helt overordnede årsag er det dårlige politiske klima grønlandsk politik er underlagt i dag er. Det hæmmer og modvirker det politiske arbejde.

For mig personligt, er det vigtigt, at det arbejde jeg udfører, baserer sig på integritet og saglig-hed. Det har i den seneste tid været stadigt sværere at opfylde. Grønlandsk politik er præget af en ”alle mod alle” mentalitet, af magtkampe og magtdemonstration. For mig er demokrati også at give plads til mindretal, og ikke mindst, at kunne lytte til hinanden i den dialog der føres, og som udgør parlamentarismen.

Dialogen, sagligheden, grundigheden – disse elementer mangler i alt for mange af de sager vi sidder med i dag og jeg kan ikke længere stå inde for det. Min personlige grænse er nået.

Dråben der fik bægeret til at løbe over er arbejdet omkring lufthavnsloven. Arbejdet med den-ne væsentlige lov har været præget af, at os der har stillet uddybende og kritiske spørgsmål får skudt i skoen at vi forsinker processen og spørger for meget. Senest kom dette til udtryk ved, at et ønske om samråd omkring mulige amerikanske investeringer i Ilulissat lufthavn er afvist af flertallet. Denne sag er et eksempel på, at de grundige politiske overvejelser og drøftelser der bør finde sted i udvalgslokalerne, imellem partier og imellem Naalakkersuisut og Inatsisartut viger til fordel for partipolitik og magtkampe.

Det er ikke en arbejdsmoral jeg kan stå inde for og som vores system er i dag bliver vi i min-dretallet trukket med i denne u-konstruktive arbejdsgang, og bliver medansvarlige for et par-lament, som faktisk ikke udfører sit arbejde optimalt.

Grønland har brug for et politisk wake-up call.

Det er mit håb, at alle partier og parlamentsmedlemmer i højere grad vil værne om demokrati-et. Vi er som folkevalgte valgt til at være parlament på vegne af befolkningen, men når vores måde at arbejde på bliver sat ud på et sidespor føler jeg, at vi har mistet respekten for den opgave vi er pålagt af befolkningen.
Det er usundt, både for os som individer, men i særdeleshed for samfundet som helhed.

Personligt har den seneste tid været en svær tid for mig, hvor jeg har været ramt af sygdom og operation. Det politiske klima vi arbejder under gør, at politik er blevet for dyrt for mig per-sonligt. Jeg vil gerne være mere end jeg i den seneste tid har kunnet være for mine børn, min kæreste og min familie og venner.

For mig er konsekvensen, at min arbejdsplads ikke længere er en arbejdsplads jeg har lyst til at være på. Hverken på det fysiske plan, det personlige eller det mentale plan. I stedet for at trække det i langdrag og blive valgperioden ud eller samlingen ud, har jeg måtte indse, at politik er slut for mig nu. Det vil ikke være godt for mig personligt eller for mit parti, hvis jeg bliver.

Jeg vil gerne takke alle i mit parti, alle dem der har vist tillid til mig og Inuit Ataqatigiit og alle i samfundet for syv spændende år. Vi har i fællesskab skabt mange gode resultater. Jeg kan stå inde for min arbejdsindsats og for mit engagement i alle de dage jeg har været i politik. Det har været min ambition og den har jeg fulgt. Til dem jeg skuffer ved at forlade politik vil jeg bede om forståelse for, at i den sidste ende er vi alle mest ansvarlige over for vores allernærmeste og over for os selv og vores egen integritet. Nogle beslutninger er så vanskelige, at de for alle vil være omfattet af vemod og skuffelse. Jeg står dog fast på, at dette er den rigtige beslutning for mig og jeg føler en stor lettelse ved at have taget beslutningen.

Tak for tilliden. Det har været en ære at tjene landet.

Sara Olsvig

Aaja opfordrer på det kraftigste Folketinget og Regeringen til at forbedre indsatsen for sårbare grønlændere i Danmark

Inden længe afslutter Folketinget sine forhandlinger om satspuljemidler til de mest udsatte borgere i Danmark. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen opfordrer kraftigt Regeringen og de danske partier i Folketinget til at huske sårbare grønlændere.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har gennem den seneste tid været samtlige socialordførere i Folketinget ved dørene, i et forsøg på at sikre midler til sårbare grønlandske borgere i Danmark i satspuljen for 2019. Aaja har via sine besøg hos sociale indsatser rundt omkring i Danmark de sidste mange måneder, fået en gennemgribende indsigt i de forhold der gør sig gældende for sårbare grønlændere i Danmark. En viden som hun mener, er vigtig at få udmøntet til nye konkrete indsatser, som mindsker udsatheden. Aaja Chemnitz Larsen udtaler i den forbindelse:

”Der findes mange sociale tilbud til de sårbare grønlændere, der bor rundt om i Danmark. Mange steder erkender fagfolk dog, at vi ikke får rykket folk videre i arbejde eller i egen bolig. Antallet af hjemløse grønlændere er steget voldsomt på få år og der er meget grelle sager. Jeg har erkendt, at vi ikke gør nok, og der er behov for, at vi nytænker vores indsatser. Ikke nødvendigvis med flere sociale tiltag, men med beskæftigelses-, uddannelses- og boligpolitik. På den måde sætter vi fokus på det politiske mål, nemlig at flere grønlændere i Danmark skal trives og have et godt liv. Det er desværre ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i dag.”

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem er udelukket fra selve forhandlingerne, og har derfor overfor de danske forhandlere understreget følgende behov blandt sårbare grønlændere i Danmark:
· Et pilotprojekt i de 4-5 største danske kommuner, der sigter imod at få flere grønlændere i beskæftigelse.

· Et to-benet rejsehold, der både arbejder terapeutisk med grønlandske borgere med traumer efter vold, overgreb og svigt, samtidig med at rejseholdet ved hjælp af en tilknyttet forsker, arbejder fokuseret på at bibringe viden om sårbare grønlænderes baggrunde og traumer. Et område der desuden er sparsomt belyst.

· En generelt styrket og mere fagspecialiseret tolkning samt bedre koordination af tolkekorpset, således at den grønlandsk/danske samt dansk/grønlandske tolkning i Danmark foregår mere professionelt og kompetent.

Inuit Ataqatigiits prioriteter understøttes blandt andet af konkret forskning på området, blandt andet en nylig undersøgelse fra VIVE omkring beskæftigelse af grønlændere, som er flyttet til Danmark.

Satspuljeforhandlingerne foregår netop i disse dage, og de kommende uger vil vise, om Inuit Ataqatigiits folketingsmedlems arbejde på området, bærer frugt.

Aaja Chemnitz Larsen

Folketingsmedlem

Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut opfordres til at støtte indsatsen i Avanersuaq

Naalakkersuisut opfordres til at støtte indsatsen i Avanersuaq

Der er ingen tvivl om, at der er brug for en særlig indsats i Qaanaaq og Avanersuaq for at sikre, at vi lever op til Børnekonventionen. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gøre klart, at vi mener det er nødvendigt at Naalakkersuisut og Avannaata Kommunia indgår i et samarbejde for at sikre dette, og at støtten går ud over socialområdet og inddrager alle andre områder også.

Efter at have læst MIO’s rejserapport fra Qaanaaq vil vi fra Inuit Ataqatigiit understrege, at der er behov for en særlig indsats. Vi er glade for, at MIO har viderebragt budskaberne fra borgere og særligt børn i Qaanaaq. Ikke mindst er vi taknemmelige for, at MIO gennem sit gode arbejde peger på de forhold, der skal rettes op.

Budskaberne er fuldstændig klare. Vi skal handle, og vi skal løfte i fællesskab.

Bredere indsats, også for forældre

Derfor mener vi det er vigtigt, at Naalakkersuisut klart og tydeligt melder deres støtte til en særlig indsats i Avanersuaq, ligesom man har gjort sammen med Kommuneqarfik Sermersooq om indsatsen i Tasiilaq. Alle sagsområder skal inddrages og vi skal i fællesskab sikre, at de tiltag der søsættes forankres lokalt. I den forbindelse er vi glade for at læse, at MIO møder mange gode kræfter og ressourcer i Qaanaaq. Det er disse lokale ressourcepersoner som skal være det faste anker lokalt, så de indsatser der igangsættes bliver permanente.

Nu skal vi sikre, at der også sikres støtte til de mange forældre som har behov for støtte. Vi skal sikre passende boliger, en mangfoldighed af jobs og henvendelsesmuligheder for de som har brug for rådgivning, også inden familien bliver socialt udsat.

Oprindelige folks rettigheder skal anvendes

Vi bider fra Inuit Ataqatigiit mærke i, at MIO i denne rejserapport aktivt inddrager ikke blot FN’s Børnekonvention, men også FN’s Deklaration om oprindelige folks rettigheder. Det er helt rigtigt set af MIO. Vi er i Inuit Ataqatigiit virkelig glade for, at vi endelig ser en praktisk anvendelse af FN Deklarationen om oprindelige folks rettigheder her i landet. Det er netop det deklarationen er til for, og det er vores eget ansvar at sikre, at vi også her i landet lever op til de rettigheder, vi selv har kæmpet for i FN’s gange og store mødesale.

En udfordring vi skal tage seriøst

Vi har et stort arbejde foran os for at sikre, at vores indsatser rent faktisk er praktisk anvendelige lokalt. Vi skal anerkende, at Avanersuaq, og også Østgrønland, er anderledes en Vestgrønland, med eget sprog og kultur. Dette er en udfordring vi skal tage seriøst. Vi kan ikke blive ved med i anbringelsessager at anbringe allerede udsatte børn langt væk fra den kultur og det sprog de er vokset op med. Vi kan ikke blive ved med at arbejde ud fra, én løsning virker for alle. Vi skal have løsninger som er tilpasset de lokale kulturelle og sproglige forhold, også i forhold til at sikre, at støtteforanstaltningerne tager højde for anvendelsen af modersmål.

Lovgivning er ikke nok

Vi har styrket vores lovgivning på børneområdet, men vi skal erkende, at lovgivning ikke er nok. Der skal følge en koordineret og tværgående organiseret indsat med, som sikrer, at de gode intentioner med lovgivningen virker lokalt.

Vi opfordrer Naalakkersuisut til at indlede en helhedsorienteret indsats for at sikre, at alle børn og familier i Avanersuaq får den støtte og hjælp de har ret til.

Og så ser vi frem til, at høre de andre partiers stillingtagen til vores forslag om en national handlingsplan for børn og unge, som førstebehandles i næste uge. Handlingsplanen bliver et vigtigt led i at sikre, at det offentlige lever op til deres ansvar i forhold til børns rettigheder.

Vi vil gerne takke MIO for klar tale i rejserapporten og vi rækker hånden ud for samarbejde med alle som ønsker at være med til at løfte i fællesskab.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartuts Familie- og sundhedsudvalg

 

Kulturen gør mennesket hel

I dag fremsætter Inatsisartutmedlem Peter Olsen på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag i Inatsisartut om etablering af en kunstfond der muliggør tildelingen af samtlige kunstmidler med armslængdeprincip som sit vigtigste udgangspunkt.

Vi ønsker holdningsændring på kultur
Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at et stærkt robust samfund har udgangspunkt i udviklende, motivationsskabende og levende kulturel basis. Som samfund og som enkelte individer har vi alle behov for øge en gensidig forståelse, dette skal ses som en krav for en selvstyrende land. Kulturbærere samt udøvende og skabende kunstnere har dette som deres grundlæggende kompetence. Der kan ikke herske tvivl om, at kultur og sport samler os som et folk, men at vi skal værne og handle på det og ikke kun i ord. Derfor er Inuit Ataqatigiit’s syn på kulturen følgende; kulturen gør en person hel, vi skal derfor ændre fra tilskudstænkning og istedet sige klart at vi investerer i kultur, da det er faktum at kulturen gør vores samfund rigere.

Hvorfor skal det offentlige agere smagsdommere af kunsten?
Forslaget om etablering af en kunstfond, har sit udspring i Naalakkersuisut’s redegørelse fra 2017. Heri redegøres det, hvis styringen af tilskud til kunst skal ændres skal de lovgivningsmæssige rammer ændres. Jeg har foreslået, at man ved etablering en kunstfond gør, at de offentlige ikke længere bliver det afgørende i udvikling af kunsten, og da vi mener, at man skal bane vejen for, at en uvildig instans skal stå for uddeling af midlerne. Det er ærgerligt, at Naalakkersuisut ikke tilslutter sig forslaget, udelukkende på basis af at der allerede eksisterer tildelingsmuligheder af midlerne og at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer er gode nok, vi finder der beklageligt at man har så lavt et ambitionsniveau for kunstens vegne.

Peter Olsen, medlem af Inatsisartut

Graphic by: Ivínguak´ Stork Høegh

Professionalisering af ledelsen i folkeskolen

I dag den 22.10.2018 fremlægger Sofia Geisler på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal pålægges til at fremlægge en redegørelse, der belyser fordele og ulemper ved indførelse af krav om formelle ledelseskompetencer i forbindelse med varetagelse af skolelederstillinger i Folkeskolen.

Grundlæggende mener Inuit Ataqatigiit, at uddannelse for den enkelte og for samfundet er vejen frem til velfærd. Henimod dette mål, anmoder vi derfor om, at fordele og ulemper ved at skoleledelser ud over deres uddannelser skal afkræves formelle ledelseskompetencer må belyses. Hvis folkeskolen skal være et godt sted for læring, er vi nødsaget til også at kigge på ledelsen, og dette er netop målet for vores forslag.

Evalueringer afføder ønske om politisk handling
Da folkeskolen blev evalueret i 2015, kritiserede en tredjedel af lærerstanden deres ledelser ift. deres måde at kommunikere på, at sætte deres målsætninger på og være inspiratorer på. Inuit Ataqatigiit vurderer, at vi ikke kan overhøre dette budskab, også selvom folkeskolen i dag er placeret under kommunerne. Ved ikke kun at tage afsæt i, hvor ansvaret for folkeskolen og dens opgaver ligger, vil vi ved en samlet handling gerne være med til at løfte på dette område. Vi mener ikke, at der er tilstrækkelige tilbud for at tilegne sig ledelseskompetencer i dag. Vi mener, at folkeskolen kan vise bedre resultater ved at de forskellige relevante områder, Naalakkersuisut og de folkevalgte udviser vilje til ved politiske handlinger at bane vejen for at lærerne, som ud over deres daglige arbejde, uddanner sig til ledere, kan få bedre vilkår.

Sofia Geisler
Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Sara Olsvig taler ved debat om fremtidigt Arktisk Kvindetopmøde

Sara Olsvig taler ved debat om fremtidigt Arktisk Kvindetopmøde

Arctic Circle Assembly samler som sædvanlig en lang række politikere, erhvervsfolk, organisationer og embedsfolk i det flotte kulturhus Harpa i Reykjavik. Debatterne omhandler alt fra klima til erhverv, men også kvinders rettigheder og ligestilling er i år på plakaten.

Det sker når University of Laplands center for ligestilling arrangerer debatten “Towards an Arctic Women Summit” lørdag aften under Arctic Circle Assembly.

“Debatten lørdag bliver et vigtigt skridt på vejen for at realisere det Arktiske Kvindetopmøde. Ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder er ekstremt vigtige emner, som også i Arktis kræver større opmærksomhed. Ser vi på tallene er det kvinder og piger som er markant mere udsatte for seksuelle overgreb og vold i hjemmet. Her har vi en mulighed for at samarbejde på tværs af Arktis for at bekæmpe disse overgreb, som vi også særligt i Canada ser man har stor fokus på. Her er en kommission ved at afdække sagerne om kvinders forsvinden”, udtaler Sara Olsvig.

Uligheden mellem kvinder og mænd giver sig dog også til udtryk på andre områder.

“På arbejdsmarkedet er der også en ulighed, hvor mænd samlet set tjener markant mere end kvinder, hvilket kan indikere, at de ‘traditionelle kvindefag’ halter bagud lønniveaumæssigt. Det ser vi helt aktuelt i forhold til pædagogers lønforhold. Jeg vil selvfølgelig understrege, at det ikke handler om, at kun kvinder kan være pædagoger. Det kan mænd så sandelig også, men fag som disse trænger til at ligestilles med andre fag, og her vil jeg pege på, at feminismen som en kamp for ligestilling stadig er ekstremt relevant, også i Arktis”, udtaler Sara Olsvig videre.

Arbejdet for at realisere et Arktisk Kvindetopmøde har været i gang i længere tid. Gruppen som arrangerer paneldebatten arrangerede også under University of the Arctics årlige konference i september måned en debat, hvor fokus var på at kvinder fra Arktis’ erfaringer fra både videnskabsverdenen, politik og hverdagen.

“Møderne om at afholde et Arktisk Kvindetopmøde startede tidligere på efteråret i Helsinki, hvor jeg også skulle have deltaget. Jeg blev dog forhindret af min indlæggelse og operation. Derfor er jeg glad for, at jeg får muligheden nu, for det er en vigtig sag for mig at fremme ligestilling og kvinders rettigheder generelt, og særligt i Arktis”, slutter Sara Olsvig.

Olsvig skulle også have talt på en debat fredag om implementeringen af Arktisk Råds aftale om arktisk videnskabeligt samarbejde. Olsvig blev dog forhindret da hendes fly blev aflyst ud af Nuuk, men det fandtes der en god løsning på.

“Den arktiske aftale om videnskabeligt samarbejde bliver et vigtigt redskab for at sikre, at arktiske folk, oprindelige og lokale, inddrages i videnskabelige projekter. Dette er et særligt tema i ICC’s deklaration fra Generalforsamlingen i sommer, som jeg deltog i som delegeret. Mit budskab til debatten i Reykjavik er, at en direkte og meningsfuld inddragelse af oprindelige folk er afgørende for, at aftalen med succes gøres til virkelighed. Jeg er super glad for, at fremtidens arktiske forskere, nemlig studerende fra Ilisimatusarfik, trådte til og deltog i debatten på mine vegne”, slutter Sara Olsvig.

Sara Olsvig deltager følger desuden Arctic Circle Assemblys omfangsrige program som medlem af Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg og deltager også ved åbningen af Grønlands nye Repræsentation i Island lørdag.

Naalakkersuisut skal ikke blande sig i organiseringen af studieordningerne

Naalakkersuisut skal ikke blande sig i organiseringen af studieordningerne

Da der var debat om Inatsisartuts love om Ilisimatusarfik og om de Videregående uddannelser, modsatte Inuit Ataqatigiit sig ift. at Naalakkersuisut skulle have muligheden for at blande sig i Ilisimatusarfiks egne målsætninger for uddannelserne.

Vi er enige i Rektor Gitte Adler Reimers bekymring om, at man politisk kan blande sig ift. Forskning. Vi er vidende om, at der i Ilisimatusarfik er et Akademisk Råd, og at der er specielt uddannede som skal sikre Uddannelsernes organisering og kvalitet, og disse anser vi for at være mere kvalificerede til det, end at Naalakkersuisut skal kunne vurdere på uddannelserne.

Som vi udtalte: “Det er vigtigt, at Ilisimatusarfik udvikles i pagt med lignende uddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Derfor skal vi løbende vurdere Ilisimatusarfiks målsætninger og krav, således disse så vidt muligt afspejler forholdene på lignende uddannelsessteder andre steder. Også hvad angår uafhængigheden fra det politiske niveau. Naalakkersuisut foreslår, at Ilisimatusarfik egne målsætninger først skal godkendes af Naalakkersuisut. Der skal man være meget påpasselig med. Det er meget vigtigt, at Ilisimatusarfik ikke gøres til genstand for politisk styring. Dette syn må man ikke få fra udlandets side og at der altid er tale om et frit og politisk uafhængigt universitet.”

Det er yderst vigtigt, at Naalakkersuisut ikke blander sig i organisering af studierordninger. Hvor i verden blander regeringerne sig i deres Universiteter?

Vi skal værne om dette: Ilisimatusarfik skal ikke være politisk styret. Der skal være forskningsfrihed.

 

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Glad for opbakning til national handlingsplan om børn

Glad for opbakning til national handlingsplan om børn

Vi skal fra ord til handling. Derfor er vi rigtig glade for, at Naalakkersuisut bakker op om Inuit Ataqatigiits forslag om, at der udarbejdes en national handlingsplan for at mindske omsorgssvigt af børn og unge.

På denne efterårssamling stiller vi forslag om, at der udarbejdes en national handlingsplan, hvor man fra Naalakkersuisuts side sætter sig sammen, alle departementer uden undtagelse, og gennemarbejdet bliver enige om, at tiltag og koordinering er af stor vigtighed for, at vi får succes med at forebygge socialt udsathed og omsorgssvigt af børn.

MIO har efterlyst en handlingsplan

Det er særligt MIO som har efterlyst, at vi fra politisk side går skridtet videre og udarbejder en national handlingsplan om børn og unge. Netop MIO’s rejserapporter viser med tydelighed, at vi ikke gør det godt nok i forhold til at sikre, at udsatte børn får den hjælp og støtte de har ret til.

Derfor er vi virkelig glade for, at Naalakkersuisut i deres svarnotat tilslutter sig forslaget. Holder opbakningen ved førstebehandlingen af forslaget i Inatsisartutsalen den 31. oktober vil vi kunne tage et vigtigt skridt for at sikre en langt bedre tværsektoriel koordinering og organisering for vores børn og unge.

Det er vores helt klare opfordring, at også kommunerne og andre relevante aktører inddrages i arbejdet. Det er vores erfaring, at kommunerne, ligesom andre aktører, udviser stor velvilje til samarbejde på tværs. Derudover sidder kommunerne med den egentlige sagsbehandling, og de seneste års styrkede samarbejde med kommunerne skal fortsætte.

For Inuit Ataqatigiit er nøgleordene for en succesfuld socialpolitik tidlig indsats, forebyggelse og tværfagligt samarbejde. Vi skal hele vejen rundt om familierne, og vi skal tage udfordringen med omsorgssvigt af børn meget mere alvorligt.

Hele vejen rundt

Vi bider mærke i, at Naalakkersuisut i deres svarnotat kun omtaler tre departementer; sundhed, socialområdet og uddannelse. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi mener vi skal hele vejen rundt. For at sikre at hele familien er i fokus skal vi også se på arbejdsmarkedsområdet, erhvervsområdet og andre områder, og det er netop det der er kernen i vores forslag. Den nationale handlingsplan skal afspejle den politiske vilje til at løfte i fællesskab.

Vi er mange der er enige om, at børn er dette lands vigtigste ressource. Det vil være tomme ord, hvis ikke vi lykkedes med at organisere os bedre tværfagligt og blive enige om en national handlingsplan med henblik på at nedbringe omsorgssvigt af børn og unge.

Vi ser meget frem til at høre alle andre partiers ordførerindlæg til førstebehandlingen af vores forslag.

Bilag 1,

Bilag 2

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Grønland bør tilslutte sig FN’s antikorruptionskonvention

Grønland bør tilslutte sig FN’s antikorruptionskonvention

Dagens debat om forslagene fra Demokraatit og Suleqatigiissitsisut om en udvidelse af whistleblowerordningen og en bedre bekæmpelse af korruption i Inatsisartut viser, at flere partier er enige i, at vi skal være bedre til at bekæmpe korruption. Det er vi rigtig glade for i Inuit Ataqatigiit.

I 2014 stillede Inuit Ataqatigiit et forslag om (pkt 52, FM2014), at Grønland skal tilslutte sig FN’s antikorruptionskonvention. Forslaget blev dengang støttet af det daværende Naalakkersuisut men blev aldrig færdigbehandlet i Inatsisartut, da der blev udskrevet valg i utide.

Siden er flere af vores andre forslag, for eksemplet forslaget om at oprette en whistleblowerordning, vedtaget og Grønland har taget gode skridt mod at sikre os bedre imod korruption.

Det er vi glade for, men vi mangler det endelige skridt til at tilslutte os FN’s antikorruptionskonvention.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at det er på høje tid, at vi tilslutter os antikorruptionskonventionen. Dette vil sikre, at de tiltag som efterlyses i Demokraatits forslag om at udarbejde en redegørelse på området rent faktisk implementeres.

Vi støtter op om, at der udarbejdes en redegørelse, men vi ønsker at gå skridtet videre og sikre en grønlandsk tilslutning til antikorruptionskonventionen.

 

Sara Olsvig

Formand
Inuit Ataqatigiit

Skuffelsen bør være over egne valg, ikke over oppositionen

Benzinkortsagen viser med tydelighed forskellen på den regeringsledelse Inuit Ataqatigiit står for, og den Siumut står for.

At Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler, at han er skuffet over oppositionen viser netop den mangel på dømmekraft som efterhånden kendetegner Kim Kielsen som leder. Kim Kielsen burde være mest skuffet over, at der endnu engang er en politiker som ikke kan kende forskel på sin egen pung og landskassen.

For Inuit Ataqatigiit har der i sagens løb på intet tidspunkt været tvivl om, at misbruget af benzinkortet var uden for det normale og uden for det, et kort betroet en Naalakkersuisoq er tiltænkt.

Det er ikke os i Inuit Ataqatigiit som har valgt at trække sagen i langdrag, eller har valgt at give det daværende Naalakkersuisut en ufuldstændig og fortroligtstemplet orientering, som ingen af os kunne gå videre med offentligt. Det var Kim Kielsens beslutning, ligesom det var Kim Kielsens beslutning ad to omgange at udpege Doris J. Jensen som Naalakkersuisoq, vel vidende at sagen, som naturligvis vil blive påtalt af Inatsisartuts Revisionsudvalg senest i forbindelse med behandlingen af Landskassens Regnskab for 2017, kunne koste hende posten.

Vi har som parlamentarikere gjort vores arbejde ved at reagere på de oplysninger som endelig blev offentliggjort gennem paragraf 37 spørgsmål og senest gennem pressens aktindsigt i Deloittes rapport om sagen. De detaljer som Deloittes rapport indeholder er ikke detaljer som det daværende Naalakkersuisut blev oplyst om. Vi har haft en fornemmelse af, at sagen kunne pege i den retning, men Revisionsudvalget har arbejdet under skærpet fortrolighed.

For Inuit Ataqatigiit har detaljerne i den fire sider lange Deloitte rapport været det afgørende i vores vurdering af, at Doris J. Jensens uforsvarlige omgang med et betroet betalingskort ikke er foreneligt med hvervet som Naalakkersuisoq. Derfor meddelte vi onsdag, at vi ikke længere har tillid til hende som Naalakkersuisoq.

En vurdering som Kim Kielsen kunne have gjort sig allerede tilbage i 2017.

Manglen på dømmekraft og på respekt for befolkningens tillid, er medvirkende til, at vi i Inuit Ataqatigiit ikke har ønsket at gå i koalition med Siumut.

I stedet for at være skuffet over oppositionen, burde skuffelsen være over egne valg.
Nu skal de samfundsmæssigt tungeste sagsområder i Naalakkersuisut endnu engang gennem rokademøllen, og endnu engang skal befolkningen og samfundet betale for det.

Det er bare ikke godt nok.

Inuit Ataqatigiit og jeg har ikke mere at sige om denne sag. Vi vil have fokus tilbage på politik. Slut med distraktioner og omveje. Nu skal vi i gang med at løse landets udfordringer og ikke selvskabt politisk fnidder.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Tilliden er brudt

Inuit Ataqatigiit har mistet tilliden til Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsen

Naalakkersuisoqs uforsvarlige omgang med et betroet betalingskort er uforeneligt med varetagelsen af hvervet som Naalakkersuisoq.

Det er blevet Inatsisartut og offentligheden bekendt, at Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsens betalingskort til køb af benzin til dennes tjenestebil er misbrugt gennem en række måneder i 2017. Misbruget er ifølge statsautoriseret revisor Deloitte konstateret af Selvstyrets administration, som derfor har handlet på sagen. Den statsautoriserede revisor har gennemgået bilag og er indtil videre nået frem til et omfangsrigt misbrug og konstaterer, at et beløb på 6.855,45 udregnet af det pågældende departements medarbejdere er betalt tilbage.

Ingen tvivl om, hvad kortet må bruges til

Det konstateres endvidere, at forbruget handler om optankning af andet end en bil samt optankning i en anden by end den by bilen befinder sig i. Det er Inuit Ataqatigiits klare opfattelse, at det for enhver Naalakkersuisoq er fuldstændig klart, at et benzinkort møntet på optankning af tjenestebil skal opbevares forsvarligt og kun benyttes af den pågældende Naalakkersuisoq som er betroet kortet, og i øvrigt besidder et betroet hverv som kræver fuld tillid fra befolkningen og Inatsisartut.

Sløsen med samfundets midler

Med denne sag mener Inuit Ataqatigiit at denne tillid er brudt. Naalakkersuisoqs uforsigtighed afslører en sløsen med samfundets midler, som vi under ingen omstændigheder accepterer. Vi finder, at Naalakkersuisoqs uforsvarlige omgang med et betroet betalingskort er uforeneligt med varetagelsen af hvervet som Naalakkersuisoq. Vi er samtidig af den klare opfattelse, at Naalakkersuisoq ikke kan skyde skylden på andre, især da det kort det handler om er et kort udleveret til ét klart formål, nemlig at optanke ministerbilen.

Vi agter derfor fra Inuit Ataqatigiit at fremsætte et mistillidsvotum mod Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, da det står klart, at Formanden for Naalakkersuisut ikke har tænkt sig at handle på sagen.

 

Sara Olsvig & Aqqaluaq B. Egede

Formand & Næstformand

Inuit Ataqatigiit