Naalakkersuisut overlister Fiskeriudvalget!

Forrige år skabte kvotetildelingen af makrellen megen røre, også indenfor politikken, idet der fra Inatsisartut og fiskerne blev sat spørgsmålstegn ved, om der var interessekonflikter ift. kvotetildeling til KNT. Inuit Ataqatigiit var med til at behandle disse vanskellige sager i Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget, og Revisionsudvalget fremkom med fakta om alvorlige fejl. På baggrund af den store pressedækning lovede Naalakkersuisut følgende.

For at denne vanskellige sag ikke skulle gentage sig lovede man Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget, at de ved den næste kvoteuddeling (den der pågår nu) skulle deltage i dette arbejde.

Dette løfte bliver på ingen måde indfriet ved den tildeling der sker nu, og udvalget er ikke blevet informeret om, hvem der har fået kvoter og kravet til Naalakkersuisut om udvalgets inddragelse er ikke blevet realiseret, et krav som udvalget har sat for at sikre sig at udviklingen sker ud fra landets interesser.

Det at Naalakkersuisut ikke indfrier sit løfte til udvalget i Inatsisartut kan ikke accepteres og må anses som en overlistning. Det er yderst mærkværdigt, at Naalakkersuisut hvad grunden end er, hemmeligt og uden at inddrage pludseligt laver kvotetildelinger af makrellen.

Hvorfor kan vi ikke i fællesskab forme dette område, således at vi kan have afsæt i landets interesser, give de fastboende mulighed for at anskaffe sig fartøjer til makrelfiskeri, skabe indtægtsmuligheder, arbejdspladser og dermed gøre os konkurrencedygtige med resten af verden indenfor makrelfiskeriet? Hvad er det der er vigtigere end at skabe konkrete resultater ud fra samfundets værdier og have en åben og samlet indsats?

En forsinket tildeling af kvoter gør, at makrelfiskeriet sker under tidspres og at man ikke når at opfiske kvoterne. På denne måde mister man også indtægter som man kunne have fået. Forskelligartede krav til de som får kvoterne hæmmer fremgangen, og derfor må Naalakkersuisut som det vigtigste stoppe med at ændre på disse krav.

Hvad er grunden til, at Naalakkersuisut ikke har forhørt sig hos fiskerirådet? Hvordan vil man begrunde den manglende inddragelse af fiskerirådet? Der er så megen slingrekurs i måden man styrer på og måden Naalakkersuisut arbejder på, at vi uvægerligt må stille spørgsmålstegn ved, hvem man som de vigtigste arbejder for.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi endnu engang opfordre til, at der bliver dannet en arbejdsgruppe uden beslutningskompetence, men et sted hvor Naalakkersuisut, Inatsisartut og fiskerne sammen kan arbejde for det erhverv som landet og dens befolkning vægter og gerne vil udvikle på. Det er nødvendigt at fjerne de elementer som kan skille os og samarbejde. Lad os sammen forme vores fremtid. Så har vi ikke noget at tabe, men vi vil skabe resultater.

 

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Hvis vi er gode ved vores børn bliver vores fremtid god

Inuit Ataqatigiit et klart budskab: Hvert år skal være børnenes år. Det er vores klare budskab på dette års Børnenes Dag. For vi har et ansvar for at drage omsorg for vores børn hver dag, hele året, og hele tiden. Er vi gode til at drage omsorg for vores børn vil vores fremtid som land også se lys ud.

Ulighedsbekæmpelse nødvendigt

Børnene i vores land er alle forskellige. Der er forskellige forhold og uligheden er stor. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at en af vores største opgaver som samfund er, at bekæmpe uligheden. Vi skal sammen kæmpe for, at forældre får mere lige økonomiske og sociale forhold.

Vi ved, at i både storbyer og i bygder har vi medborgere, som sidder hårdt i det økonomisk og for hvem det er begrænset, hvor godt de kan forsørge deres børn. Vi skal sikre en øget omsorg som samfund for de hårdest ramte og øge solidariteten.

Mangfoldighed er en del af vores kultur

Men arbejdet for øget lighed skal ikke forveksles med en søgen efter at alle skal være ens. For børn er jo lige så forskellige som vi voksne er. Nogle børn er stille, nogle gode til håndarbejde, nogle stærke til de boglige. Og børn som vokser op i mindre byer eller bygder er ligeværdige med børn som vokser op i storbyer, også selvom deres hverdagsforhold er forskellige.

Lad os lære vores børn om forskelligheder og om ligeværdighed.

Gensidig respekt grundlægges fra barndommen

På samme måde er børn også lige så forskellige som vi voksne når det kommer til sprog og kulturel baggrund. Børn med grønlandsk som modersmål og børn med andre modersmål er lige meget værd. Det vi skal arbejde på i hverdagen er at sikre, at vi er rollemodeller for vores børn, og giver dem mulighed for at lære grønlandsk uden at skubbe de som ikke kan sproget væk.

Den måde vi blandt os voksne taler om identitet arves og overtages af vores børn. Det at give plads til mangfoldighed, at behandle alle ligeværdigt og at sikre at vi skaber et stærkt identitetsmæssigt fundament for alle er et fælles ansvar.

Vores børn bliver også stærkere af at have gensidig respekt.

Tillykke

Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit alle børn tillykke på Børnenes dag. Vi håber i vil få en god og sjov dag.

Alle år skal være børnenes år, vores arbejde for børn skal være uendeligt og må aldrig stoppe.

 

Sara Olsvig,

Formand, Inuit Ataqatigiit

 

Demokraterne skal ikke lide over, at Inuit Ataqatigiit har en god formand

Replik til Michael Rosings pressemeddelse af 24. maj.

Vores formand i Inuit Ataqatigiit er velovervejet og agerer i forhold til emner, hun bør reagere i forhold til. At vores formand har forstået sin rolle viser hun ved bl.a. ved at pege på, at Naalakkersuisut koalitionen ofte taler hver for sig i mange forskellige sager og situationer. Til det havde Demokraternes Michael Rosing en kommentar til og mente, at Inuit Ataqatigiits formand bør holde sig fra at kommentere Naalakkersuisuts interne stridigheder.

Nej, det manglede da bare og særligt når med har medansvar i en koalition må man forvente at blive vurderet. Interesseorganisationer o. lign., landsorganisationer samt andre partier, bør være velkomne til at have en mening om Naalakkersuisut koalitionens ageren eller mangel på samme. De bør ikke stiltiende acceptere, at de bedes makke ret, selvom de har deres grundlovssikrede ret til at sige deres mening! Naalakkersuisut vil styre så meget, at ingen åbenbart skal tillades til at komme med deres ærlige mening. Dette synspunkt kan ingen leve med.

Et parti der selv kalder sig demokratisk, bør selvfølgelig holde fast ved at folk har deres demokratiske ret til at sige deres mening og ikke bør ties ned, ift. at have deres selvstændige mening om tingene. At lukke sig selv inde og ikke have holdninger om fremtiden, vil selvfølgelig skabe utryghed samt bekymring i brede dele af befolkningen.

Når vores formand for partiet peger på det aspekt, er det med fuld støtte fra hendes bagland. Selvfølgelig skal Naalakkersuisut koalitionen involvere interesseorganisationer og dem der har interesse omkring bestemte forhold i samfundet og høre på hvad de har at sige. At buldre løs med bestemte holdninger, selvom mange viser modstand eller bekymring, er ikke vejen frem. Selvfølgelig bør man lytte til sådanne holdninger. Hvis I alligevel ignorerer eller tie sådanne synspunkter ned, giver det grobund for endnu større apati eller modstand, hvilket I nok ikke er interesseret i at opnå.

En koalitionsaftale for Naalakkersuisut er det vigtigste redskab til fremme af koalitionens målsætninger. Men alligevel hører man tit om uenigheder blandt koalitionsparterne. Man kan f.eks. pege på den overskrift I har skrevet på jeres koalitionsaftale, hvor man får lyst til at spørge, hvad I mener om: “Sammenhold – tryghed – udvikling”. Der er utallige eksempler på demonstrationer og modstand ikke kun i Nuuk, men også mange andre steder på kysten.

Der er flere ting i koalitionsaftalen, der ikke bliver fulgt. Inuit Ataqatigiits kritik er også med udgangspunkt i den kendsgerning, hvilket selvfølgelig er på sin plads. I overtræder dermed selv nogle af de aftaler I har indgået, hvorfor Michael Rosing rammer forkert, når han forsøger at kritisere Sara Olsvig.

Naalakkersuisut koalitionen bør i stedet hilse velkomment, at borgere benytter sig af deres demokratiske rettigheder og udtrykker deres synspunkter omkring emner der har befolkningens brede interesse.

Jeg skal gøre det klart, at vi fra Inuit Ataqatigiit har bakket op omkring mange af Inatsisartut medlemmers eller Naalakkersuisut koalitionens forslag. Vi har gjort meget for at møde de forskellige synspunkter. Således har vi i flere tilfælde bakket op omkring forskellige synspunkter, end blot at fastholde vores uenighed. Vi vil gerne have medindflydelse, og at vi har samarbejdet med Naalakkersuisut koalitionen omkring mange af de synspunkter de har fremført.

Det er ikke godt for vores land, at lederskabet af et landet påtages ved at ignorere borgernes synspunkter og uden at imødegå oppositionens synspunkter. Det klæder ikke koalitionen. Derfor håber jeg, at Demokraterne igen vil begynde at sige, hvad de reelt mener og være med til at forstærke folks demokratiske rettigheder. Høre på mindretallets synspunkter og ikke blot læne sig op i den varme Naalakkersuisut stol. I forhold til landets styrelse og Naalakkersuisut har vi alle ret til at have en mening. Det håber vi ikke at Demokraterne vil forsøge at begrænse.

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit

 

GME kan ikke kræve erstatning hvis de får afslag på deres kommende udvindingsansøgning

Aqqaluaq B. Egede har spurgt Naalakkersuisut ved et §37 spørgsmål, om GME kan kræve erstatning hvis de får afslag på deres kommende udvindingsansøgning. Naalakkersuisut svarer klart: NEJ!

 

 

 

Medlem af Inatsisartut

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit

 

Svar på § 37 Spørgsmål nr. 2016-115 vedrørende erstatning

 

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut har du fremsat følgende spørgsmål:

Naalakkersuisut skriver i notatet af 23. oktober 2013, underskrevet af daværende Naalakkersuisoq for Råstoffer: “Redegørelse om tillæg til standarvilkårene september 2010 vedrørende afsnit 709-711 og tillæg nr. 1 til tilladelse 2010/02 for et område ved Kuannersuit i Sydvestgrønland”, følgende:

“302. Hvis rettighedshaveren ansøger om meddelelse til tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer, jf. punkt 301, kan Naalakkersuisut frit og uden nogen grund eller af enhver grund afvise ansøgningen. Ansøgningen kan blandt andet afvises på grund af en politisk eller forvaltningsmæssig beslutning om ikke at meddele tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer. En afvisning af ansøgningen medfører ingen forpligtelser og ikke noget ansvar, herunder ikke noget erstatningsansvar, for Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisut eller Råstofdirektoratet”.

Og:

“303. Hvis rettighedshaveren ansøger om meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer, jf. Punkt 301, kan Naalakkersuisut frit og uden nogen begrænsning fastsætte ethvert vilkår for meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer. Naalakkersuisut kan blandt andet fastsætte vilkår om udnyttelsesaktiviteter, sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssige bæredygtighed samt om rettighedshaverens betaling af vederlag til Grønlands Selvstyre. Naalakkersuisut kan herunder frit og uden begrænsning fastsætte vilkår om betaling af en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området omfattet af tilladelsen (arealafgift), vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer med videre (produktionsafgift) eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattende virksomhed (udbytteafgift)”.

2.

Er det i notatet redegjorte fortsat gældende?

Svar:

De ovenfor angivne citater er direkte gengivelser af tilladelsesvilkår i et tillæg til selskabet Greenland Minerals & Energy A/S’ efterforskningstilladelse nr. 2010/12 med eneret til efterforskning for et område ved Kuannersuit i Sydvestgrønland.

Tillægget trådte i kraft 3. april 2012 og er fortsat gældende. Tillægget udgør en integreret del af efterforskningstilladelse nr. 2010/02.

Det anførte i redegørelse om tillæg til standardvilkårene fra september 2010 vedrørende afsnit 709-711 og tillæg nr. 1 til tilladelse 2010/02 for et område ved Kuannersuit i Sydvestgrønland er således fortsat gældende.

3.

Har Naalakkersuisut andre bemærkninger til det i medierne påståede mulige erstatningskrav fra selskabet?

Svar:

Det følger af tillægget til rettighedshaverselskabet Greenland Minerals & Energy A/S’ efterforskningstilladelse nr. 2010/02, at rettighedshaverselskabet har ret til at efterforske efter radioaktive grundstoffer.

Det følger dog ligeledes af tillægget til tilladelsen, at rettighedshaverselskabet ikke har ret til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer, selvom rettighedshaverselskabet har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster af radioaktive grundstoffer og i øvrigt har opfyldt vilkårene i efterforskningstilladelsen.

Det fremgår således af tillægget til tilladelsen, at Naalakkersuisut kan afvise en ansøgning om meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer. Ansøgningen kan afvises af en hvilken som helst grund, herunder af en politisk eller forvaltningsmæssig grund, eller helt uden grund.

Det følger ligeledes direkte af tillægget til tilladelsen, at en afvisning af en ansøgning om meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer hverken medfører forpligtelser eller ansvar for de grønlandske myndigheder, herunder erstatningsansvar.

På baggrund deraf er det fortsat Naalakkersuisuts vurdering, at Greenland Minerals & Energy A/S ikke vil have et berettiget erstatningskrav over for de grønlandske myndigheder, hvis Naalakkersuisut for eksempel på baggrund af en folkeafstemning om radioaktive grundstoffer afviser en ansøgning om meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer.

 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Randi Vestergaard Evaldsen

Du kan downloade svaret her:

115_erstatningskrav_aqqe_svar

 

 

Naalakkersuisut vil lukke Kangerlussuaq lufthavn uden valid videns grundlag

§37_Kangerlussuaq_mittarfik_AF_IA_DK

Mens jeg venter på §37-nr 110 svar stiller jeg følgende. De spørgsmål der blev rejst til §37-NR.110, burde Naalakkersuisut allerede kende svar til, da  de besluttede sig for at lukke Kangerlussuaq som Atlantlufthavn.

Mine spørgsmål, grundet spørgsmålets omfang og kompleksitet, samt det forhold, at oplysninger skal indhentes fra ekstrene parter, måtte Naalakkersuisut forlænge svartidsfristen med hele 14 dage.

Hvis Naalakkersuisut ikke havde kendskab på svar på mine spørgsmål, hvordan har de kunnet beslutte, at Kangerlussuaq ikke længere skal være Atlantlufhavn?

Naalakkersuisut plejer at sige, at Kangerlussuaq fremtid skal afklares med Qeqqata kommunea.

Hvornår har Naalakkersuisut holdt møde med Qeqqata kommunea for at afklare Kangerlussuaqs fremtid?

Hvad forstiller Naalakkersuisut sig, at lufthavnen i Kangerlussuaq skal bruges, når den ikke længere er atlantlufthavn?

Når Kangerlussuaq ikke er længere Atlantlufthavn, hvor mange stillinger som er tilknyttet til Atlantlufhavns situation, flyttes væk fra Kangerlussuaq?

Det kan simpelthen ikke passe, at Naalakkersuisut træffer vidtrækkende beslutninger omkring lufthavne uden at kende konsekvenserne for Kangerlussuaq og for den sags skyld Narsarsuaq.

Agathe Fontain, medlem af inatsisartut og Qeqqata kommunalbestyrelse.

– Vedhæftet er §37 spørgsmål samt Naalakkersuisuts svar om forlængelse af svarfrist

 

Naalakkersuisuts midlertidig svar Svar 2016-110 Lufthavne i Kangerlussuaq GRL DK

§37 spørgsmål §37_Kangerlussuaq_mittarfik_AF_IA_DK

IA holder seminar om uran i Narsaq

Inuit Ataqatigiit holder den 11. juni 2016 seminar i Narsaq om uran. Fokus ved seminaret bliver de miljømæssige, sundhedsmæssige og internationale forhold ved uranudvinding. Talere fra Grønland, Canada og Australien deltager og deler deres viden og meninger om uran og udvindingen af radioaktive mineraler.

”Med dette seminar ønsker vi fra Inuit Ataqatigiit at bringe nogle af de erfaringer fra uran-udvinding vi ikke hører så meget om ind i den grønlandske debat. Vi har fundet det vigtigt, at have deltagere fra Canada og Australien, som ofte fremhæves som gode eksempler. Med seminaret håber vi at bidrage til en mere forskelligartet vidensdeling”, siger Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit.

Lederen af Grand Council of the Crees fra Quebec deltager som taler

Fra Canada deltager Cree folket i Quebecs leder, Grand Chief Matthew Coon Come. Cree folket i Quebec har i seneste mange år bekæmpet uranudvinding i deres land. Blandt andet har deres ungdomsorganisation vandret 850 kilometer gennem landet for at vise deres modstand mod uranudvinding.

Inuit i Nunavut deltager også i seminaret. Hilu Tagoona og Jack Hicks fra Nunavummiut Makitunganarningit, gruppen af nunavummiut imod planerne om en uranmine i Baker Lake, deltager og taler ved seminaret.

Fra Canada deltager også Gordon Edwards, Ph.D. Edwards er videnskabelig rådgiver for Physicians for Global Survival, en NGO som i mange år har belyst konsekvenserne af radioaktiv stråling for menneskets sundhed.

Også erfaringer fra Australien deles

På seminaret vil man også høre om erfaringer fra Australien, hvor der i mange år er udvundet uran. Herfra vil Dr. Bill Williams tale. Williams er læge og har stor erfaring inden for påvirkningen af stråling på sundhed. Han er den australske formand for the International Campaign to Abolish Nuclear Weapons, en international gruppe som bekæmper brugen af atomvåben.

Her fra landet deltager Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, fåreholdernes organisation, på seminaret ligesom grupperne for og imod uran i Narsaq er inviteret som talere.

Greenland Minerals and Energy, Ltd., som har efterforskningslicens på Kuannersuit ved Narsaq er også inviteret til at tale ved seminaret.

Seminaret er åbent for deltagelse

Inuit Ataqatigiits uranseminar afholdes i forbindelse med partiets sommermøde i Narsaq. Partiets folkevalgte deltager, ligesom alle andre partier er inviteret til seminaret. Også en række organisationer og interessenter er inviteret til at deltage i seminaret.

Alle er velkomne til at kontakte Inuit Ataqatigiits hovedkontor såfremt man er interesseret i at høre mere om seminaret eller ønsker at deltage i seminaret.

Der vil under seminaret være simultant tolk grønlandsk – engelsk.

De inviterede gæster dækker selv deres rejseudgifter.

 

Kontakt:

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat ia@greennet.gl oq. 323702 3900 Nuuk

Foreløbige program for seminaret: http://ia.gl/urani/pilersaarutaagallartut-preliminary-program/

For nemt blot at brokke sig over Taksøe-rapport

Lad os hellere selv komme i arbejdstøjet frem for bare at skyde Taksøe-rapporten ned.

Naalakkersuisut og koalitionspartierne har brugt meget krudt på at skyde Taksøe-rapporten ned, og knap så meget krudt på at forholde sig til indholdet.

Inuit Ataqatigiit mener der er interessante udmeldinger i rapporten. Vi har tidligt i processen kritiseret, at der ikke var mere grønlandsk involvering i rapportens tilblivelse. Vi har noteret os, at Naalakkersuisut har været repræsenteret i Taksøes underarbejdsgruppe og går derfor ud fra, at Naalakkersuisut gennem Udenrigsdirektoratet er kommet med input til granskeren.

Lad os selv tage lederskab

Taksøe peger på nogle områder som vi længe fra Inuit Ataqatigiit har efterlyst handling på. Det gælder behovet for en øget indsats i Arktis generelt, involvering af lokalbefolkningen i Forsvarets opgaveløsning, øget satellitkapacitet over Grønland og Arktis samt et struktureret fokus på sikkerhedspolitik.

Vi finder det interessant, at Taksøe foreslår et Arctic Five topmøde i 2018, på tiåret for Ilulissat Deklarationen. Vi håber også, at forslaget om Grønland som forsknings-hub tages godt imod af de grønlandske forskningsinstitutioner men vi vil understrege, at såfremt alt dette skal realiseres, så skal det ledes af Grønland selv.

Verden er større end Grønland og Danmark

Vi mener ikke, at man som Naalakkersuisut, Siumut og Demokraatit blot kan brokke sig over, at Grønland ikke nævnes mere i rapporten. Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik er et stort område, som ikke kun handler om Grønland og Arktis. Derfor vil vi hellere fokusere på, at vi i Grønland bliver bedre til at formulere vores egen politik på de områder.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit længe efterlyst, at vi selv bliver mere aktive på hele udenrigs- og sikkerhedsområdet. Vi har for eksempel efterlyst et mere aktivt Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut og at vi ikke blot lukker øjnene og sætter os med hænderne på skødet og betragter verden omkring os forandre sig.

Grønland skal lave sin egen Arktis-strategi

Vi bør for eksempel starte med at formulere vores egen Arktis-Strategi. Det foreslog vi fra Inuit Ataqatigiit sidste år ved debatten om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse. Med Grønlands egen Arktis-strategi skal vi selv sætte ord på, hvad vores overordnede mål er med vores engagement i det arktiske samarbejde, og hvad vores forventninger til dette samarbejde er.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at Grønland skal være bedre til at se ud over Rigsfællesskabet. Hvad vil vi med vores forhold til andre lande? Verden er ikke kun Grønland og Danmark, Grønland er del af en større verden end det.

Lad os selv formulere vores rolle

På forårssamlingen stiller Inuit Ataqatigiit derfor også med en forespørgselsdebat om Grønlands rolle i verdenssamfundet. Hvordan agerer vi internationalt når der er flygtningekrise? Hvordan agerer vi når der forhandles om krigs-deltagelse i landene omkring os? Hvordan sikrer vi Grønland en klar stemme baseret på de værdier vores samfund bygger på?

Det er nogle af de ting Inuit Ataqatigiit mener Grønland skal kunne forholde os til.

Det er for nemt blot at skyde Taksøe rapporten ned. Lad os hellere formulere vores egne politikker, gå sammen om at udarbejde en grønlandsk Arktis-strategi og forhold os til verden omkring os.

Lad os selv tage skridtet videre frem for blot at brokke os.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Og næstformand i Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg

Målet blev nået

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi kæmpet for at de syge fik bedre muligheder, vores ihærdige arbejde har nu båret frugt.

Inatsisartutmedlem Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, har arbejdet for at der på de grønlandske Patienthjem, gives mulighed for at nære pårørende kan bo gratis med kost og logi. Forslaget har nu fået den nødvendige opbakning.

Da forslaget blev fremsat sidste efterår, sagde Naalakkersuit at dette ville koste 18 mio.kr., viser sig nu ikke at være rigtigt. Naalakkersuisut kan nu godkende forslaget, idet det vil koste landskassen 2 mio.kr.

At få at vide at man lider af en livstruende sygdom, kan være det samme som at få at vide at livet er ved at være slut. Det selvom, at flere og flere nu overvinder deres sygdom.

Mange tanker går igennem, man ønsker at overleve og være sammen med sine kære. Børnebørn, oldebørn, dem ønsker man at leve sammen med.

Vi er glade og taknemmelige for, at borgere med alvorlige sygdomme og som derfor har behov for at være i nærheden af deres nærmeste, hermed kan få betalt deres ophold og mad ifm. deres ledsagelse.

Et skridt der viser at samfundet er parat til at vise medfølelse og lette familier i sorg.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

Udbyttebetaling skal være til gavn for befolkningen

Det er ikke uden undren, at vi fra Inuit Ataqatigiit har modtaget nyheden om udbetalingen af udbytte til Air Greenlands ejere. Vi går ud fra, at Selvstyret, som jo udgør den ene tredjedel af ejerne, har givet sin klare holdning til kende internt blandt ejerkredsen om dette. Vi mangler at høre offentligt fra Naalakkersuisut, hvordan man har stillet sig i denne sag.

Det er vores klare holdning, at et udbytte af denne størrelsesorden skal komme den grønlandske befolkning og de lokale brugere af Air Greenland til gode. Vi hører klart ønsket fra befolkningen om billigere billetter, også i servicekontraktområderne. Vi deler den undren der har spredt sig om, hvorfor det store overskud ikke kan bruges til at sikre billigere billetter. Noget må jo kunne gøres for at sikre dette, når der år efter år er så store overskud i forretningen.

Vi bider også mærke i, at der i pressen og i debatfora meldes om en form for bismag ved, at det er Staten og SAS der inkasserer de to andre tredjedele af udbytteudbetalingen. Det ligger jo i sagens natur, at ejerne deler udbyttet. Vi ønsker dog at pege på, at det udbytte Selvstyret får udbetalt bruges til at opkøbe en større ejerandel. For hvis vi som samfund ikke bryder os om, at Staten og SAS via deres medejerskab tjener på selskabet, så bør vi arbejde på at få en større andel på grønlandske hænder.

Vi ønsker klar indsigt i processen omkring beslutningen og søger større åbenhed om, hvad strategien og planen bag beslutningen er. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi sige klart, at offentligheden bør have fuld indsigt i, hvad Naalakkersuisuts ønsker og incitament er i denne sag.

Vi henviser til vores nytårsudtalelse fra årsskiftet, hvor vi maner til forsigtighed i Selvstyrets strategier om helt eller delvist ejede selskaber. Her skrev blandt andet at vores vigtigste krav bør være, at selskaberne forvaltes til gavn for samfundet og befolkningen. For eksempel kræver vi i dag, at Air Greenland har et bestemt overskud. Måske skulle vi nøjes med at kræve, at selskaberne hviler i sig selv.

Uanset hvad venter vi en klar melding fra Naalakkersuisut om, hvilken rolle Selvstyret spiller i denne udbytteudbetaling samt om, hvad Naalakkersuisut vil bruge pengene til.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Vi har brug for stærke fagforeninger

Uligheden er stigende i vores samfund. Uligheden skal bekæmpes af alle, om vi er arbejdstagere, arbejdsgivere, politikere, studerende eller har andre positioner i samfundet.

I kampen mod uligheden har arbejdstagerorganisationerne en stor rolle. Der er nemlig fortsat alt for stor ulighed i løn- og arbejdsforholdene i vores samfund. Arbejdstagerne skal have stærke organisationer som kan yde indflydelse på disse forhold.

Stærke og indflydelsesrige organisationer opnår vi kun at have, hvis vi styrker arbejdstagerforeningerne og deltager hver især. Det er derfor af stor nødvendighed, at arbejdstagere selv involverer sig lokalt i fagforeningerne. Vi skal sammen styrke samfundet.

Informer ungdommen om solidaritet

Vi skal som samfund være fælles om at løfte opgaverne og det vedrører os alle, at have stærke organisationer. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi igen opfordre til, at kendskabet til den grundlæggende værdi som arbejdstagerorganisationerne hviler på, nemlig solidaritet, udbredes til vores børn og unge.

Hvis vi som samfund skal tale om at løfte i flok skal vi også handle håndgribeligt på det. Skal vi opnå øget lighed er det ikke nok, at kun nogle deltager, mens andre venter på at ligheden øges. Vi skal alle deltage.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at der til stadighed sikres fornyelse og deltagelse af ungdommen i arbejdstagerorganisationerne. Organisationerne holder et stort ansvar for, at vi som samfund skal beskæftige os mere med og vide mere om arbejdstageres forhold, og for at give muligheden for deltagelse.

Vi skal sammen bekæmpe diskrimination

Hvis ikke vi samler vores kræfter kan vi ikke bekæmpe uligheden. Vi kan heller ikke bekæmpe den diskrimination vi desværre fortsat ser i vores samfund ved at være vrede eller opfordre til vrede.

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at der fortsat sker diskrimination blandt arbejdstagere i vores land. Vi mener, at baggrunden for den diskrimination der sker, skal debatteres åbent og ærligt. Der er fortsat ulige løn mellem kvinder og mænd med samme uddannelser. Der er fortsat ulige behandling på baggrund af forskellige sprogkundskaber. Og desværre har vi i den seneste tid også set, at der stadig er en forskelsbehandling på baggrund af noget der ligner et fødestedskriterie.

Bekæmpelsen kan ikke gøres af andre

Den form for diskrimination skal vi være sammen om at bekæmpe. Arbejdet ligger hos os, i det grønlandske samfund. Vi kan ikke skyde skylden på andre eller bede andre om at rette op på uligheden. Det er et arbejde vi skal lave.

I denne debat har vi set, at nogle sammenligner forholdene i vores land med forholdene under apartheid-regimet i Sydafrika. Det tager vi afstand fra i Inuit Ataqatigiit. Vi mener ikke, at en lovbestemt racediskrimination kan sammenlignes med lovgivningen i vores land. Forskellen er for eksempel, at alle her i landet kan stemme, det var nogen udelukkede fra under apartheid-regimet, her i landet må vi ikke diskriminere, under apartheid-regimet var diskrimination bestemt ved lov, og her i landet kan vi uanset hudfarve færdes hvor vi vil, under apartheid-regimet var der lavet love om, hvor hvem måtte færdes.

Vi skal bekæmpe den diskrimination der sker i vores land, men vi skal gøre det med det udgangspunkt vi reelt har her. Arbejdet ligger hos os alle. Hvis vi oplever diskrimination skal vi tage det op og rette op på det. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at vi har muligheden for i vores land.

Hvad betyder det “at løfte i flok”?

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi ønske alle arbejdstagere og landsmænd tillykke med Arbejdernes Internationale Kampdag. Vi ønsker en debat om, hvad der er vores grundlæggende værdier her i landet. Vi ser de værdier som arbejderbevægelsen er baseret på, solidaritet, sammenhold og dét at forene sig, som vigtige og centrale værdier i samfundet. Inuit Ataqatigiit mener, at vi politisk skal tage meget mere dybdegående debatter om vores grundlæggende værdier.

Vi finder det vigtigt at høre hvilke værdier Naalakkersuisut baserer deres ledelse af landet på. Hvad betyder det “at løfte i flok”? Når vi politisk skal bekæmpe den stigende ulighed i samfundet skal vi vide, hvilke grundlæggende værdier vi baserer dette arbejde på. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at det er på tide, at vi i vores lands udvikling drøfter vores værdier dybere.

For Inuit Ataqatigiit er solidaritet grundlæggende. Vi mener, at alle i samfundet skal deltage i fejringen af arbejdernes kampdag den første maj, og at vi på denne dag skal sætte det at forene sig og at have sammenhold i højsædet.

Tillykke med Arbejdernes Internationale Kampdag.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Koalitionen uenige om uran grænseværdier

Under debatten i Inatsisartut om afholdelse af en folkeafstemning om uran bruger de partier der er imod en folkeafstemning ønsket om politisk stabilitet som begrundelse. Det klinger dog hult når selvsamme partier er koalitionspartierne, som samtidig i samme debat udviser stor uenighed.

Hvis det er politisk stabilitet man ønsker, så burde koalitionen jo netop kunne fremvise enighed om, hvilken nye øvre grænse for udvinding af radioaktive mineraler det er de planlægger at indføre. Det står i koalitionsaftalen, at denne koalition vil indføre en ny øvre grænse.

Inuit Ataqatigiit spurgte partierne under debatten. Vi ønskede at få uddybet, hvad det er koalitionen arbejder for. Svarene var tre meget forskellige grænseværdier – Atassut foreslår 0,05% (500ppm), Siumut siger måske 0,1% (1000ppm) og Demokraterne siger måske 2% (20.000ppm).

Disse udsagn viser dyb uenighed internt i koalitionen om, hvordan vejen frem skal være og det burde i sig selv være grund nok til, at man afholder en folkeafstemning.

Det er ikke troværdigt over for omverdenen og investorer indenfor mineindustrien. At fremlægge så forskellige meninger fra partierne i koalitionen udviser derimod en stor ustabilitet. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi opfordre til, at Naalakkersuisut fremkommer med en helt klar plan for, hvad det er de vil.

Inuit Ataqatigiit mener en folkeafstemning vil bane vejen for stabilitet.

Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit

 

Naalakkersuisut skal i dialog med kommunalbestyrelserne

Ang. lovforslag om at Naalakkersuisut i tilfælde af svigt af sager der skal behandles kan fratage kommunerne ansvaret.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi præcisere, at vi på ingen måde anerkender hvis kommunerne svigter børn og unge som har brug for hjælp.

Vi insisterer på, at der skal være et loft for hvor mange sager en sagsbehandler skal sidde med. Vi mener at sagsbehandlerne har så travlt, at de ikke i ro og mag kan varetage deres opgaver og dermed svigter. Vi kan alle regne ud, at en person som har for mange sager ikke kan varetage sine opgaver fuldt ud, og hvem er det så der betaler prisen for dette?  Det er børnene. Og problemet kan ikke løses ved, at Naalakkersuisut fratager dem opgaverne og tager ansvaret fra dem. Hvis dette skal være tilfældet må de tage hele ansvarsområdet.

Lad os optimere vejledningen af kommunerne, og udvikle Det Centrale Rådgivningscenter som blev oprettet i nov. 2015.

Udvalgsformændene i Kommunalbestyrelserne må tage deres ansvar alvorligt, og borgmestrene må tage deres ansvar alvorligt. Kommunalbestyrelsen er den instans der afgør hvor mange ansatte der skal være.

Fra Danmark har man følgende erfaring. Kommunerne skulle spare og skar ned på antallet af ansatte, og det havde den konsekvens at der blev anbragt flere børn udenfor hjemmene. Så ansatte de alle de sagsbehandlere som der var behov for, og det førte igen til at der blev færre anbringelser udenfor hjemmene. Og kommunen sparere penge på dette manøvre.

For børn og andre kan det bedre betale sig, hvis kommunerne får vilkår så de kan løfte opgaverne, i stedet for at straffe dem.

Lad os arbejde for at undgå ethvert svigt, og ikke fratage dem deres arbejde når skaden er sket.

Som det er i dag holder Naalakkersuisut kun tilsyn med kommunerne hvert fjerde år. Hvorfor ikke føre dette tilsyn årligt, så man kan opsnappe svigtene hurtigst muligt, i stedet for at der skal gå fire år.

Denne fremgangsmåde kan med fordel benyttes i vort land.

 

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

En folkeafstemning vil styrke Grønlands troværdighed

Ansvaret for, hvorvidt der kommer en folkeafstemning ligger nu fuldt ud hos koalitionspartierne. Vi kan fra Inuit Ataqatigiit konstatere, at vi i oppositionen står sammen om vores forslag om folkeafstemning, punkt 97 på Inatsisartuts dagsorden.

Naalakkersuisut skriver i deres svarnotat til Inuit Ataqatigiits forslag, at Grønlands troværdighed vil lide skade hvis der afholdes en folkeafstemning. Det er vi fra Inuit Ataqatigiit ikke enige i. Tværtimod er en folkeafstemning vejen til en troværdig politik på området.

Den realitet vi står med i dag er, at befolkningen er splittet på spørgsmålet om udvinding af uran og andre radioaktive mineraler. Den eneste vej til stabilitet er derfor en folkeafstemning. Kun på den måde kan vi få afklaret, hvad folkets mandat er.

Ustabiliteten om Grønlands uran-politik opstod tilbage i 2013, da man ophævede nultolerancen uden folkets mandat. Alle investorer og selskaber har hele tiden været klar over, at uran-spørgsmålet har skabt splittelse i samfundet og politisk.

Hvad har Naalakkersuisut lovet?

Naalakkersuisut skriver også i deres svarnotat, at et muligt retsligt efterspil såfremt Grønland siger nej til uran vil ramme det grønlandske samfund hårdt.

Vi går fra Inuit Ataqatigiit stærkt ud fra, at Naalakkersuisut ikke har lovet nogle selskaber, at de uanset hvad får tilladelse til at udvinde radioaktive mineraler. Såfremt Naalakkersuisut har lovet dette vil det være en grim omgåelse af råstofloven, som jo netop sikrer en VVM høringsproces, hvor man selvfølgelig har ret til at konkludere et nej til udvinding.

VVM processen ville jo være ren skin-proces såfremt spørgsmålet var afgjort på forhånd. Derudover har Naalakkersuisut selv tilbage i 2013 meldt ud, at selskabet bag Kuannersuit-projektet har erklæret sig indforstået med, at et nej til udvinding kan gives af politiske hensyn.

Inuit Ataqatigiit ønsker derfor et klart svar fra Naalakkersuisut om, hvorvidt Naalakkersuisut har lovet nogen selskaber noget, som offentligheden og Inatsisartut ikke er klar over?

Grønland har stadig mulighed for og ret til at sige nej til udvinding af uran og andre radioaktive mineraler. Det er fuldstændig sikkert.

Inuit Ataqatigiit vil igen opfordre til, at et flertal støtter op om vores forslag til folkeafstemning. Ansvaret ligger nu hos koalitionspartierne.

Sara Olsvig,

Formand, Inuit Ataqatigiit

Har koalitionen glemt deres koalitionsaftale?

Inuusuttut Ataqatigiit glæder sig over at Inatsisartut skal behandle tre folkeafstemnings ønsker fra tre forskellige partier. Dette beviser med al tydelighed, at spørgsmålet om hvorvidt landet skal udvinde uran er et politisk aktuelt emne. Det signalerer også at forskellige partier mener der er behov for yderligere debat omkring emnet.

Inuusuttut Ataqatigiit har kigget på koalitionsaftalen der lyder på at koalitionen vil foreslå en såkaldt øvre grænse for uran indhold der må være for at kunne bryde i disse i råstofsektoren. Dette må også betyde at koalitionen mener at det ikke er i orden at landet ikke har en politik over for radioaktive materialer. Derfor er det nærliggende at spørge koalitionen om hvornår de har tænkt sig at komme med et forslag om en øvre grænse? Og hvornår vil Naalakkersuisut inddrage befolkningen i dette spørgsmål?  Koalitionen har eksisteret siden 4. december 2014 men har stadigvæk ikke sat en øvre grænse over for radioaktive materialer, til gengæld var Naalakkersuisut hurtig nok med at lave en aftale med staten om nukleart eksport fra vores land. Derfor er det på sin plads at spørge Naalakkersuisut om hvorfor det er så svært at realisere en folkeafstemning? Er det fordi Naalakkersuisut frygter at investorerne til Kvanefjeldet mister interessen til at investere? Hvis det er argumentet, så kan man kun konkludere at Naalakkersuisut prioriterer investorerne frem for at inddrage befolkningen.

Vi fra Inuusutut Ataqatigiit er ikke tilfredse med at landet ikke har en politik overfor radioaktive materialer, derfor ønsker vi at råstofloven skal have særskilt en paragraf omkring radioaktive materialer.  Inuusuttut Ataqatigiit ønsker en folkeafstemning derfor opfordrer vi Naalakkersuisut acceptere en folkeafstemning når de alligevel ønsker en øvre grænse.

På vegne af Inuusuttut Ataqatigiit

Jane P. Lantz næst formand

 

Inuit Ataqatigiit inviterer til dialog om folkeafstemningsforslag

Inuit Ataqatigiit inviterer de partier og inatsisartutmedlemmer som har ytret ønske om afholdelse af folkeafstemning om uran-spørgsmålet til dialogmøde. Der foreligger tre forslag på denne forårssamling i Inatsisartut indeholdene forslag om folkeafstemning. De to første, Atassuts forslag og Inuit Ataqatigiits forslag, førstebehandles onsdag den 27. april.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit fundet Atassuts forslag interessant. Atassut er kommet med flere rettelser til deres forslag og ved dialogmødet ønsker vi at få klarlagt, hvad der præcis er formålet med Atassuts forslag. Vi bider mærke i, at både vi og Atassut stiller spørgsmålet om folkeafstemning højt og ønsker derfor at finde ud af, om vi på nogen måde kan mødes om afholdelse af en folkeafstemning.

Vi håber, at partierne Atassut og Partii Naleraq samt løsgænger Naaja Nathanielsen vil tage godt imod vores invitation til dialog, så vi kan gå videre med arbejdet for at sikre befolkningens direkte deltagelse i spørgsmålet om uran.

Invitationerne til partierne og løsgængeren er afsendt.

 

Sara Olsvig,

Formand, Inuit Ataqatigiit

 

IA: Vi tager skarp afstand fra apartheid-sammenligning

Apartheid kan ikke bruges som sammenligning for forholdene i vores land. Denne sammenligning er respektløs over for de mennesker som har levet under apartheidregimer i andre dele af verden. Apartheid var en raceadskillelse bestemt ved lov og medførte drab og lidelser for hele befolkninger. At sammenligne med apartheid dybt misvisende.

Inuit Ataqatigiit arbejder for lighed og ligestilling i vores land.

Vi opfordrer alle til at bekæmpe diskrimination og ulighed. Men vi frabeder os, at der bruges vrede og had i denne nødvendige debat. At misbruge apartheid-begrebet i denne debat skaber kun yderligere splittelse og had og det tager vi skarp afstand fra.

Vi skal som et mangfoldigt samfund kunne tale åbent om vores forskelligheder. Det er vigtigt i et land som sætter solidaritet højt. Men upassende sammenligninger med en af verdenshistoriens mest forfærdelige regimer er helt forkert.

Inuit Ataqatigiit tager skarp afstand fra Per Rosing Petersen fra Partii Naleraqs gentagne sammenligninger af vores land med apartheid.

Inuit Ataqatigiit

Klima: Sæt egne høje klimamål

Naalakkersuisut har besluttet, at Grønland skal stå uden for den internationale klimaaftale fra COP21 i Paris. Det sender et kedeligt signal til omverdenen, særligt når netop vi og andre i Arktis er nogle af dem der mærker klimaforandringerne hårdest.

Vi anerkender, at Grønlands forhold til de internationale klimaforhandlinger er en svær balancegang. Men det bliver dobbeltmoralsk, når Grønland med udmeldingen om ikke at tage del i aftalen ikke samtidig melder nogle klare klimamål ud selv.

Byg klimavenligt

Der er nemlig mange områder hvor vi selv kan gøre det meget bedre.

Vi skal sikre, at vi på alle andre områder, såsom bygge- og anlægsbranchen, tænker klima ind. At bygge klimavenligt er ikke kun godt for miljøet, men kan også spare borgere for store udgifter. Vi kan spare meget energi blot ved effektivisering og ved brug af passende teknologier. Lad os gennemgå vores varmeforsyningssystem og sikre en optimering så alle har et incitament til at spare på varmen.

Også på transportområdet skal vi stille højere krav til os selv. Vi har en voksende bilpark, særligt i de større byer. Det skal være nemmere at være ejer af en elbil. I dag holdes mange tilbage af, at der mangler helt simple optankningsmuligheder for elbiler.

Vi skal også sikre os, at vi har høje krav til skibsfarten, både inden for transport og fiskeri i vores farvande. Her kan vi også sikre langt mere miljø- og sundhedsvenlige skibsmotorer, for klimaet, for miljøet og for fiskerne og sømændenes helbred på søen.

Endelig skal vi ikke være bange for, at kræve brug af den bedste og mest miljøvenlige teknologi inden for råstofsektoren. Det tror vi på, at råstofsektoren også selv er indstillet på.

Udbyg vedvarende energi yderligere

Vores bud er også yderligere udbredelse af brugen af vandkraft, også til mindre byer og bygder. Vi skal lære af og samarbejde med andre arktiske lande om brugen af vind- og solenergi til mikro-energianlæg, såkaldte micro-grids. Vi skal arbejde på at forbinde vores energinet langs kysten så vi får udnyttet den samlede energi vi har optimalt.

Vi skal øge støtten til dem som ønsker at overgå fra olie til vedvarende energi.

Desuden skal vi blive meget mere bevidste om vores affaldshåndtering og sikre fuld brug af overskudsvarme fra forbrændingsanlæg.

 

Grønland skal selv tage fat

Vi skal selv tage fat og vi skal selv agere eksempel. Også selvom det er en svær balancegang. Inuit Ataqatigiit indgår meget gerne i dialog om fælles mål på klimaområdet. Vi mener at Grønland har potentialet til at vise, at ansvarlig udvikling kan gå hånd i hånd med kampen for klimaet.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Arbejdet med afgifter er sket på et utroværdigt grundlag

Idag har Partii Naleraq samt Inuit Ataqatigiit fremsat et mistillidsdagsorden til Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

Årsagen til fremlæggelsen samt afgivelse af mistillidsvotummet skyldtes, Naalakkersuisoq medlemmets ukorrekte samt utroværdige ageren ift. afgiftsforslaget har været dyrt for samfundet.

Siden afgiftsforslaget blev fremsat af Naalakkersuisut i efteråret, har der fra naalakkersuisut koalitionen været fremført forskelligtartede argumenter, hvilket ikke er god regeringsskik. Denne fremgangsmåde har resulteret i stor uro blandt de handlende, idet man har derudover har fremført forskellige tilkendegivelser der ikke har gjort tingene bedre, hvilket iøvrigt stadigt gør sig gældende.

Man har påstået, at man her i foråret ellers har bestræbt sig på at rette op på fejlene, men vi har konstateret noget helt andet. Det hele er gentaget med forvirrende og misvisende fremgangsmåder. For med Naalakkersuisuts ukorrekte grundlag er manifesteret med, at Naalakkersuisut selv har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet udenom den den tilladelse, som Inatsisartut i sin tid gav tilladelsen til.

At Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer har ageret så ugennemskueligt, kan vi her komme med et eksempel på:

Den 21. marts sagde Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, at de ikke ville fremsætte nye ændringsforslag til afgiftspakken. Efter blot 10 dage vendte hun fuldstændig tingene på hovedet, for den 31. marts meldte hun ud i pressen og sagde følgende ord: “…som Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer skal jeg i forhold til de handlende hermed dybt beklage, at Naalakkersuisut har brugt forkerte oplysninger i grundlaget til de beregninger der er blevet brugt i forbindelse med godkendelsen samt indførelsen af de nye afgifter”.

Omkring indførelsen af afgifter på de sukkerholdige varer kan enhver se, at forslaget vil have uoverskuelige konsekvenser for primært kioskejerne. Derfor kan Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer ikke henholde sig til fejl fra Skattestyrelsen, som årsag til miseren. Det er tydeligt for enhver, at det er Naalakkersuisut der ikke har tænkt konsekvenserne igennem.

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor kræve, at der til de handlende samt især kioskejerne gives de penge tilbage, der er blevet krævet på baggrund af en forkert beslutning i Naalakkersuisut. Prisen for Naalakkersuisuts fejl skal og bør ikke betales af de handlende.

Under sagsforløbet er Inatsisartut er blevet orienteret med forkerte oplysninger indtil flere gange, hvorfor Naalakkersuisut bør tage konsekvenserne og ansvaret for de misvisende oplysninger. Man kan ikke klandre embedsværket for de begåede fejl. Da vi har ønsket, at den der har afstedkommet utilsigtet tab og uro blandt de handlende, bl.a. ved at fratage dem deres indtjeningsmuligheder må stå til ansvar for sine handlinger, har vi været med til at stille et mistillidsvetum.

Da lovgrundlaget har været tilsidesat, har vi fra Inuit Ataqatigiit stillet mistillidsdagsorden ift. Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit

Afgifter på fisk skal ikke indføres blot for at lukke huller i landskassen

Inuit Ataqatigiit er imod Naalakkersuisuts forslag om øget afgiftsbelægning af blandt andet visse pelagiske fiskearter som førstebehandles som punkt 23 på Inatsisartuts dagsorden i dag den 15. april, i dets foreliggende form.

Vi er i Inuit Ataqatigiit ikke imod afgifter på fisk og vores fælles ressourcer generelt men vi vil kraftigt opfordre til, at afgifter indføres gennemtænkt og på baggrund af grundigt forarbejde.

Vi har i de seneste år set gang på gang, at et rodet forarbejde har ført til, at afgifter som var budgetteret ikke kommer i landskassen. Endda har vi set, at afgifter er indført blot for at pynte på finansloven.

For eksempel var der for 2015 beregnet en indtægt på 81 mio. kr. fra makrelfiskeriet ud for Østgrønland. Af disse er kun 28,7 mill.kr. kommet ind. Det oplyste Naalakkersuisoq for Finanser under gårsdagens debat om tillægsbevillingsloven. At man ikke når en beregnet indtægt er udtryk for, at forarbejdet har været rodet og vi opfordrer fra Inuit Ataqatigiit til, at der rettes op på denne rodede fremgangsmåde nu.

Vi stiller spørgsmålstegn ved, at Naalakkersuisut efter at have nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra erhvervet og fiskeriet ikke venter med at arbejdsgruppens arbejde er fuldført. Er arbejdsgruppen færdig med sit arbejde? Hvis formålet har været at inddrage erhvervet i arbejdet er det respektløst blot at gå hen over hovedet på dem og drøfte nye afgifter inden de har færdiggjort deres arbejde.

Der gennemføres i disse år en lang række afgiftsforhøjelser inden for fiskeriet. Vi er forundrede over, at der ikke stilles større spørgsmålstegn ved de mange penge der vil hentes fra fiskeriet. I dag er der tavst i forhold til debatterne vi havde om de 1,9 mio.kr. der blev hentet til landskassen fra fiskerne via deres erhvervslicens på 1500kr. Og det på trods af, at der her er tale om langt større beløb der vil hentes ind. For dette forslag alene er det 18 mio. kr. man vil hente fra fiskeriet.

Aqqaluaq B. Egede

Inuit Ataqatigiit

 

Lad os nu blive enige om en folkeafstemning

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg omkring udtalelse til folketinget om nye love omkring håndtering af radioaktive stoffer

Det er fortsat usikkert, om foråret kommer til Grønland i år.

Uden at have rettet op på vores demokratiske proces og uden at have involveret befolkningen står vi her i dag og laver dette arbejde i Inatsisartut. Foråret er ellers tiden hvor varmen og lyset vender tilbage, og hvor håbet får ny energi. I fredags viste mange, mange borgere os ved demonstrationer deres håb om, at befolkningen gives mulighed for at blive hørt i spørgsmålet om uran.

Foråret bliver afgørende for vores demokratis fremtid. Tre partier, inklusive Inuit Ataqatigiit, har fremlagt forslag indeholdende folkeafstemninger om uran. Der er dermed et godt grundlag for, at et flertal i Inatsisartut kan tage den vigtige og afgørende beslutning om, at befolkningen skal høres i dette grundlæggende spørgsmål.

Vi skal skabe et stærkt demokrati

Naalakkersuisut er sammen med den danske regering gået i gang med det videre lovgivningsmæssige arbejde som skal danne rammerne om eventuel grønlandsk uran-eksport. Det er i den forbindelse vi nu debatterer og bearbejder punkterne 104, 106, 107 og 108 i Inatsisartut. Bemærkelsesværdigt er det, at der er sat fuld kraft på hastigheden af dette arbejde. Vi er nødt til at spørge Naalakkersuisut: Hvad er det man skal nå på bekostning af grundlæggende demokratiske principper? Inuit Ataqatigiit har i Folketinget kæmpet for at sikre, at dette lovgivningsarbejde ikke sættes i gang i det danske parlament førend det grønlandske parlament har arbejdet med sagen. Vi er dybt forundrede over, at det var med Naalakkersuisuts accept, at sagerne var sat til behandling i Folketinget før Inatsisartut. Vi må også spørge Naalakkersuisut: Arbejder man imod principperne i Selvstyreloven? Hvorfor ville man ikke overholde princippet om, at Inatsisartut skal tage stilling først?

Det er for Inuit Ataqatigiit simpelt. Al forberedende arbejde må sættes i bero indtil forslagene om folkeafstemninger er færdigbehandlede og Inatsisartut og befolkningen har talt.

På en af forårssamlingens første dage førstebehandles netop disse spørgsmål. Punkterne er sat på dagsordenen i forlængelse af de uran-aftaler Naalakkersuisut indgik med den danske regering i starten af året. Aftaler som efter Inuit Ataqatigiits mening tilbageruller vigtige principper i selvstyreloven, og som ikke kun handler om uran. Aftalerne handler om en bred vifte af dual use mineraler. Selvfølgelig skal der samarbejdes med Danmark om sikkerhedspolitikken, men at gå den modsatte vej i forhold til kompetencefordeling mener vi fra Inuit Ataqatigiit er helt galt og særdeles udemokratisk. Hvorfor haster man aftaler igennem, særligt aftaler som går stik imod formålet med Selvtyreloven? Hvorfor blev Inatsisartut ikke involveret før efter aftaleteksterne lå færdige? Der er opstået en lang række ubesvarede spørgsmål blot i dette aspekt af Naalakkersuisuts uran-rus.

Det handler ikke kun om uran

I punkt 106 vedrørende de såkaldte dual use produkter afleverer man hele ansvaret for at godkende eller afvise eksport til Danmark. Det står i Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse som er den vi behandler her – §6: “Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed” og §7: “Eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse”, samt §7 stk. 3: “Inden eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse skal Departement for Arbejdsmarked, Erhverv og handel høres”.

Vi bliver dermed blot en høringspart i disse afgørelser.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at der her ikke kun tales om radioaktive materialer. Det står klart i beslutningsforslaget, og jeg citerer også her: “Produkter med dobbelt anvendelse eller dual use produkter er i lovforslagets forstand produkter, der kan anvendes både til civile og militære formål og handler ikke bare om uran”, citat slut.

Alene på baggrund af dette foranlediges vi til at bede om, at behandlingen af disse punkter stoppes, da der her er tale om, at vi modarbejder vores egen Selvstyrelov. Hvorfor skal vi efter at have besluttet os for selvstyre levere ansvar og kompetencer tilbage til Danmark? Hvorfor kan vi ikke bevare den ansvarsfordeling vi har besluttet os for, hvis vi mener, at vi baserer vores indbyrdes forhold i rigsfællesskabet på gensidig respekt og tillid?

Vi stiller fra Inuit Ataqatigiit stort spørgsmålstegn ved dette forhastede forberedende arbejde til uran-udvinding. Hvis det skal betyde, at vi endda skal tilbagelevere ansvar til Danmark må vi sige: Grønland er ikke klar til uran-udvinding.

Uran handler om grundlæggende værdier

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit klart sige, at uran og radioaktive mineraler handler om grundlæggende værdier. Skal Grønland føde radioaktive materialer ud i verden? Inuit Ataqatigiit siger nej. Vi siger nej fordi vi siger ja til beskyttelse af vores miljø, siger ja til at sikre vores efterkommere og siger ja til, at vi som nation ikke giver køb på de værdier vi vil bygge vores samfund på.

Fra Inuit Ataqatigiit foreslår vi helt enkelt, at der afholdes en folkeafstemning om hvorvidt Grønland skal udvinde og eksportere uran eller ej. For os det et spørgsmål som handler om grundlæggende værdier. Det vil jeg endnu engang slå fast og jeg må spørge jer andre partier og Naalakkersuisut hvilke forestillinger i har om, hvilke værdier vores land skal udvikles på?

Af uran-tilhængere er vi nej-sigere blevet kaldt ny-kolonialister. Det er et udsagn jeg vil tage skarpt afstand fra. Jeg mener netop, at et land som arbejder mod øget selvstændighed skal kunne stille sig selv helt grundlæggende værdimæssige spørgsmål, og tage stilling! Det lægger vi op til. Udtalelsen om ny-kolonialisme afføder modspørgsmålet: Hvem er det der styres af hvem?

Har I sikret alternativer?

Vi nej-sigere har været under kraftige angreb fra både Naalakkersuisut og borgmesteren i Sydgrønland.

Vi må spørge Naalakkersuisut og borgmesteren i syd hvordan i kan agere så skråsikkert på, at der virkelig åbner en mine med uran og andre mineraler? Hvad er det man er så sikker på baggrund af? Og hvis i ikke har kunnet love direkte, at der åbner en mine på Kuannersuit, hvorfor har i så ikke sikret, at der satses kraftigt på at udvikle andre erhverv og andre arbejdspladser?

Som bekendt var det vi kaldte nultolerancen en grænse på 60ppm. Som det også er bekendt så er der i vores land mange råstofprojektmuligheder som ligger under denne grænseværdi. Det er derfor ikke korrekt når det siges, at Inuit Ataqatigiit og andre som er imod uran ikke ønsker udvikling i vores land. De udsagn vil jeg på det kraftigste afvise. Jeg vil spørge de som nedladende påstår, at vi ikke ønsker udvikling for vores land, hvad de er parate til at ofre for iveren efter at udvinde uran? Hvor sætter i grænsen? Det siges igen og igen, at der ikke åbnes nogen uranmine såfremt det skader sundhed og miljø. Hvad så hvis det påvises, at det vil skade sundhed og miljø, hvor sætter i så grænsen? Først når uran, thorium, radon, flour, natriumflourid og andre stoffer har skadet sundheden og miljøet? Og hvor sætter i grænsen i forhold til samfundets værdier?

Fra Inuit Ataqatigiit har vi gentagne gange peget på, at der er brug for at udvikle andre erhverv. Hvis ikke der udvikles andre erhverv allerede nu så kvæles Narsaq og Sydgrønland gradvist. Hvis man vil føre en ansvarlig ledelse i kommunen og på regeringsplan er det strengt nødvendigt at udvikle andre erhverv.

Kan Naalakkersuisut i dag love, at i vil gøre det?

En usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget

Nogle af Naalakkersuisutmedlemmerne er gentagne gange kommet med ukorrekte udsagn om, at nultolerancen blev ophævet i 2010 af Inuit Ataqatigiit.

Allerede i oktober 2013, da det daværende Naalakkersuisut fremkom med ukorrekte udsagn i forbindelse med ophævelsen af nultolerancen udsendte vi fra Inuit Ataqatigiit en pressemeddelelse baseret på Naalakkersuisuts egen redegørelse om sagen. I vores pressemeddelelse citerede vi redegørelsen som sagde: ”at Naalakkersuisut har ret til at nægte at give en tilladelse til en udnyttelse til en udnyttelsestilladelse. En sådan nægtelse kan gives med hvilken som helst begrundelse, herunder politiske hensyn. Selskabet erklærede sig indforstået hermed”.

Naalakkersuisut konstaterede også i redegørelsen, at ”der var behov for en nærmere præcisering af rammerne for, hvad der var tilladte undersøgelser inden for rammerne af Standardvilkårene for efterforskningstilladelser”, ligesom Naalakkersuisut konstaterede, at de standardvilkår der blev præciseret i 2010 ”ikke giver ret til at få meddelt tilladelse til efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer”.

Jeg er forundret over, at vi igen i 2016 er nødt til at komme med disse rettelser til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut er Naalakkersuisut for os alle og vi har alle brug for Naalakkersuisut man kan stole på. Jeg vil på det kraftigste anmode om, at Naalakkersuisut stopper med at bruge usandheder i denne debat og at Formanden for Naalakkersuisut skal komme med den klar og præcis udmelding om disse forhold, inklusive, at nultolerancen ikke blev fjernet i 2010.

Vi har ikke undgået at bemærke, at disse fire punkter på trods af deres forskellighed er sat til sambehandling. I efteråret ansøgte vi om, at de seks punkter om tiltrædelse af seks meget forskellige internationale konventioner på området blev skilt ad og behandlet hver for sig. Vores ansøgning blev afslået. Nu er der igen en sambehandling og vi må spørge om disse sambehandlinger er et udtryk for, at man absolut ønsker det skal gå meget hurtigt?

Sæt arbejdet i bero

Rækken af usande udmeldinger fra Naalakkersuisut, dét, at der er flere forslag om folkeafstemninger på dagsordenen, at Inatsisartut ikke er inddraget i arbejdet med de aftaler der er indgået som forarbejde til dette lovkompleks, og dét, at der i disse love kommer til at være tvivl om, hvorvidt formålene med Selvstyreloven overholdes er baggrund for, at vi fra Inuit Ataqatigiit på det kraftigste anmoder om, at punkterne udsættes. Befolkningen skal høres først.

Hvis ikke vi opnår flertal for at arbejdet stoppes, vil vi sende disse forslag videre til de relevante udvalg. Arbejdet skal ikke hastes igennem. Vi skal ikke køre på den laveste grad af demokrati som muligt. Vi vil opfordre alle andre partier til, at vi sætter demokrati i højsædet og sender spørgsmålet om uran til folkeafstemning.

Tak.

 


Pkt. 104

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Danmarks tiltrædelse af Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologiske nødstilfælde.

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)

 

Pkt. 106

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)

 

Pkt. 107

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag om Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)

 

Pkt. 108

Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kgl. anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af udleveringsloven.

(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)