Maniitsumi Inuit Ataqatigiit afholdte generalforsamling

Maniitsumi Inuit Ataqatigiit har afholdt ordinært generalforsamling den 15. marts 2016 kl. 19.00 og forløb efter dagsorden efter vedtægterne.

Generalforsamlingen fandt sted i det gamle kirke og forløb efter dagsorden samt at generalforsamlingen forløb i god tone med god deltagelse.

Formanden Morthen Lyberth oplyste under generalforsamlingen, at han ikke genopstiller som formand med den begrundelse, at han rejser en del i forbindelse med sit arbejde og han takker for det gode samarbejde og bestyrelsen gengældte. Resten af bestyrelsen og suppleanter blev genvalgt.

Efter valg til bestyrelsen består bestyrelsen nu af:

Ny formand : Henrik Stach ”Karlsen” M.tlf.nr. 254353

Næstformand Bolethe Kreutzmann Heilmann M.tlf.nr. 281172

Kasser: Ludvig Lyberth M.tlf.nr. 521435

Allatsi: Peter Lyberth M.tlf.nr. 521477

Bestyrelsesmedlem: Henning Jeremiassen M.tlf.nr. 284166

1. suppleant: Sidse Lyberth Berthelsen M.tlf.nr. 272322

2. suppleant: Mimi Karlsen M.tlf.nr. 587619

Kontaktperson til hovedorganisaion: Nuka Ole Berthelsen M.tlf.nr. 277255

Selvstyreloven brydes

Folketinget kommer til at behandle “Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse” (pkt. 106), før det kommer op til behandling i Inatsisartuts forårssamling.

I denne udsædvanlige rækkefølge skyldes, at den danske regering har spurgt Naalakkersuisut om de kan sige god for den omvendte rækkefølge og det har Naalakkersuisut gjort, selvom det strider klart imod Selvstyreloven, hvor loven siger at man skal indhente først Grønlands Selvstyres udtalelse inden man fremsætter et lovforslag.

Det står klart i §17 stk. 2.: ”Regeringen afventer selvstyrets udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Grønland eller har særlig betydning for Grønland.”

Inuit Ataqatigiit kan slet ikke acceptere den måde Inatsisartut bliver forbigået i lovarbejdet og vi kræver, at Inatsisartut formanden skal gøre det klart for den danske regering, at selvstyreloven skal følges.

Inatsisartut formanden skal kræve, at 1. Behandlingen af skal stoppes og skal først afvente Inatsisartuts behandling af lovforslaget.

Hvis staten ikke skal agere som et koloniherrer er de nødt til at respektere Inatsisartut

 

Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Medlem af Inatsisartuts formandskab

Medlem af Inatsisartut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Medlem af Inatsisartuts formandskab

Lokalafdelinger i Inuit Ataqatigiit Kattuffiat har holdt fælles møde

Den 1. marts holdt lokalafdelinger i Inuit Ataqatigiit Kattuffiat et udbytterigt fælles møde med organisationens nye organisatoriske næstformand, Múte B. Egede.

På fællesmødet fremlagde lokalafdelingerne og IAK bl.a. status på deres arbejde og plan for det videre arbejde, og der var drøftelser på styrkelse af samarbejdet imellem organisationen og lokalafdelingerne.

Inden næste fællesmøde vil lokalafdelingerne arbejde på at styrke samarbejde imellem andre lokalafdelinger, især lokalafdelinger, der ligger tæt på hinanden og lokalafdelinger i samme kommune.

Fællesmødet er udbytterigt for både lokalafdelingerne organisationen og der blev aftalt afholdelse af fælles møder minimum 4 gange årligt. På denne vis vil man styrke samarbejde og fælles mål for det politiske arbejde.
Múte B. Egede

Organisatorisk næstformand

Ventetiden for fangerne, der så godt som ingen indtægter har, må være nok

De levende ressourcer, der er reguleret gennem fangstkvoter, ændrer levevilkår og levested afhængig af islæg, havstrømme mv. Derfor må fangstkvoterne også være klar til fordeling inden hvert nytår. Fangstdyrene – der strejfer fra sted til sted, venter ikke på at fangerne får tildelt de kvoter som Fangstdirektoratet udleverer til fangerne.

Hr. Naalakkersuisoq for fangst, gør dog noget for at undgå unødig ventetid for fangerne. Det kan ikke være rigtigt, at nogen skal vente op til 3 måneder, førend de får vished om der er kvotetildeling eller ej. Kvoterne må som sagt fordeles inden det forrige år er omme. Det bør i hvert fald være målet, således man ikke risikerer at de vigtige fangstdyr er svømmet videre til andre farvande.

I dette år har man brugt 3 måneder på at fordele hvalroskvoterne, også selvom fangerne har været stillet i udsigt, at fordelingen ville være afsluttet inden februar måned. Fangere fra Upernavik til Sisimiut og i resten af landet har ventet med spænding på kvotetildelingen. Men nu, hvor isen allerede er ved at gå væk, uden at kvoterne er blevet fordelt.

Forholdene kan ikke fortsætte som hidtil. Man må kræve af departementerne at de passer sig ind og passer deres arbejde. Fangerne skal ikke stå tilbage med ingen penge i lommen, uden mulighed for at få del i de fangstdyr, der var tilgængelige fornyligt. At man år efter år tillader, at fordelingen af kvoterne forsinkes betyder, at fangerne ingen andre indtægtsmuligheder har i disse ofte hårde vintermåneder. Derfor må Naalakkersuisut skynde på deres embedsfolk, lade dem arbejde lidt mere og i fremtiden sørge for, at kvoterne til næste år bliver fordelt inden årets slutning.

Mvh. Ane Hansen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mobil 587661.

 

Man bør ikke altid forsøge at finde den letteste forklaring. Landets leder bør i stedet søge samarbejde, for vi vil gerne samarbejde

Naalakkersuisut formand Kim Kielsen, har i sidste nr. af Sermitsiaq beskyldt forhenværende Naalakkersuisut mellem 2009 – 2013, for ikke at have sørget for at uddelegere arbejdsopgaver efter kommunesammenlægningerne. Man får således lyst til at spørge, hvad der så er sket siden 2013 og indtil nu, men det vil jeg lade ligge. Jeg vil hellere fokusere på, hvordan vi kan komme videre ud af dødvandet og tage udfordringen op.

Dengang kommunesammenlægningerne fandt sted i 2009, sagde kommunerne at de skulle bruge de første 4 år til at etablere sig og reorganisere deres administrationer. Det har da også vist sig, at perioden har været forbundet med mange opstartsvanskeligheder, der i flere tilfælde endnu er uløste den dag i dag. Kommunerne og Naalakkersuisut har etableret arbejdsgrupper, og diskuteret hvordan man kunne komme videre, og indtil da er det kun ca. 5 områder ud af ca. 100, der er blevet decentraliseret til kommunerne. Samarbejdet i de forgangne år kunne have været bedre, for reelt var daværende Naalakkersuisut i perioden 2009 – 2013 villige til at realisere nogle af tankerne, men har stødt på modstand fra primært KANUKOKA, der var meget lidt samarbejdsvillig samt modstræbende.

Siden 2013 og indtil nu er der gået 3 år, hvor der i perioden reelt ikke er sket fremskridt, hvor status quo stadig er det samme. Tværtimod har man set opløsningstendenser, hvor nogle har krævet deling af storkommunerne og hvor KANUKOKA har mistet et af sine medlemmer. Sammenbruddet skal bearbejdes med omhu og kræver, at der er en samarbejdsvillig Naalakkersuisut ledelse med gåpåmod.

Men nu bør der snart ske noget i stedet for at sætte skyttegrave ned. Vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker, at vi realiserer tankerne bag kommunesammenlægningen, som vi mener har været nødvendig og god. Sidste år i juni måned blev der arrangeret et møde i forlængelse af BDO redegørelsen, men efterfølgende er der ikke kommet klare udmeldinger.

Der bør udarbejdes en strategirapport fra den politiske ledelse og klargjort, hvilke områder der bør decentraliseres. Arbejdet er af omfattende karakter, og de forskellige ansvarlige skal i den sammenhæng ikke gemme sig bag diverse hjørner. Vi ved, at der diverse steder er tanker og initiativer i gang som bl.a. omfatter bygge- og anlæg, børneskolen, dag- og døgninstitutionsområdet – men hvor står vi reelt henne?

Ofte hører vi røster fra Naalakkersuisut’s side der virker nedladende overfor kommunerne, hvilket ikke fordrer til dialog og samarbejde. Det skulle også være tilfældet mellem ledende embedsmænd i Selvstyret i forhold til kommunerne, der mener, at kommunerne ikke kan løfte opgaverne. Sådanne signaler er ikke fordrende for et godt samarbejde i en tid som kræver, at der samarbejdes i alle leder og kanter. Kommunerne arbejder for borgernes bedste i tæt samarbejde med dem, derfor bør pessimismen erstattes med et åbent og samarbejdslystent dialog, så vil vi derefter kunne nå langt.

Dengang kommunesammenlægningerne skulle stod til at blive afgjort, sagde vi fra Inuit Ataqatigiits side, at der bør etableres ca. 5-6 kommuner. Her og nu kan det konstateres, at vi ikke har ramt så langt ved siden af, for borgerne i Qaasuitsup Kommune har stemt om en deling af kommunen og selvom der kun var en stemmeprocent på 52%, var der stor majoritet iblandt dem der ønskede en kommunedeling.  Dem der ønskede er hurtig deling sagde, at kommunen ville være delt inden kommunevalget i 2017, og at Naalakkersuisut koalitionen bakkede op omkring ønsket om en kommunedeling. Hvor står Naalakkersuisut henne i dette spørgsmål? For befolkningen står tilbage og føler sig snydt af de ansvarlige.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side gerne fortsætte ud fra de tanker, der blev til i forbindelse med realiseringen af kommunesammenlægningerne. Vi vil gerne samarbejde med Naalakkersuisut om, at betydelige områder bør decentraliseres. Der er ingen mangel på politisk samarbejdsvilje fra vores side, men vi mangler en ledelse af landet, der vil være med til at søsætte klare målsætninger og gerne vil samarbejde med os i spørgsmålet.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit

Vi bliver inddraget i partiet

Sidste uge bekendtgjorde Naaja Nathanielsen desværre sit exit fra vores parti. Efterfølgende har hun ytret til pressen at hun ikke var tilfreds med partiets ledelse. Den argumentation har vi i Inuusuttut Ataqatigiit svært ved at genkende. Som alle andre er vi blevet inddraget i beslutningerne i hovedbestyrelsen. Som alle andre Partier er vores parti styret af hovedbestyrelsen.

Siden formanskiftet har Sara kæmpet og kæmper stadigvæk ihærdigt for at vores økonomi i partiet bliver forbedret. Desuden har bestyrelsen, kommunalpolitikere og bygdebestyrelsesmedlemmer fået større indflydelse på de politiske beslutninger. Vi har behandlet de folkevalgtes forslag til tinget og diskuteret dem i hovedbestyrelsen, hvilket er en almindeligt procedure i partiet. Inuusuttut Ataqatigiit glæder sig over de mange gode forslag der kommer til forårssamlingen. Inuusuttut Ataqatigiit har ønsket en øget diskussion omkring ungdomsarbejdsløshed og vi er glade for at partiet har taget godt imod vores ønske.

I modsætning til Naaja Nathanielsen vil jeg sige at vores partileder er god til at lytte til sit bagland og heriblandt hovedbestyrelsen. Inuusuttut Ataqatigiit er glad for at vi har en forkvinde der inddrager ungdommen i politiske beslutninger og vil rose vores partileder for dette. Til sidst vil vi ønsker vi en god vind til Naaja Nathanielsen.

på vegne af Inuusuttut Ataqatigiit

Jane P. Lantz

Medlem af IA´s  hovedbestyrelsen.

Verdensborgere og globalt medansvar

I Inuit Ataqatigiit står vi sammen og i fællesskab vil vi nå vore politiske målsætninger

Der er brug for os alle, og derfor skal der i det grønlandske samfund være plads til alle. Et folk som har en stærk ånd og identitet er kendetegnet ved, at man bruger mangfoldigheden som en styrke, – at man ikke diskriminerer, at man kender sin historie og at man har en nysgerrighed overfor nye ting og ressourcer til at hjælpe andre. Sådan kunne vi som en start udtrykke Inuit Ataqatigiits meningsfulde politiske målsætning.

Et samarbejde som bygger på en god sameksistens

Vi har store opgaver at løse i vort samfund, og hvis vi skal løse vore tunge udfordringer og de nye opgaver, er det nødvendigt at samarbejde. Og borgerne har valgt de politikere som skal løse opgaverne, dvs. at de folkevalgte er valgt til at skulle samarbejde og forhandle med andre som ikke nødvendigvis har de samme synspunkter. Derfor skal man have en kompromissøgende tilgang og gøre det attraktivt at være en del af samarbejdet.

En værdidebat er nødvendig

Man skal markere vort land i global sammenhæng. Mange flygter på grund af krige. Det kan ikke accepteres, og det er nødvendigt at yde hjælp. Den måde som vi, borgerne og politikerne, omtaler flygtninge på, afspejler vore værdier. I Inuit Ataqatigiit anser vi et globalt medansvar som en grundsten. Dog skal vi være påpasselige med, at det at være en del af den globale verden ikke er en opgave som bestemmes ovenfra. At få den grønlandske befolkning med i den globale verden er noget som befolkningen selv skal være med til at udvikle. At være en del af den globale verden er ikke kun en politisk sag, men bør også være forankret i befolkningens identitet og holdninger.

Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit til forårssamlingen komme med et forslag til forespørgselsdebat om flygtninge og det at være en del af den globale verden. Det er nødvendigt med en åben meningsudveksling, og hvis vi skal agere i den globale ånd, må vi gøre det på en måde, så alle kan være med.

Demokrati er det centrale

Det er vigtigt at befolkningen er en del af de store beslutninger. Demokratiet er stærkt, og hvis man skader det, vil det gå ud over hele landet. Derfor er det for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at vi får en folkeafstemning om uran. Hvis der bliver en folkeafstemning vil dens form blive tilrettelagt af Inatsisartut, og dette arbejde vil gå i gang hvis man beslutter sig for en folkeafstemning. For det skal jo ikke være sådan, at en folkeafstemning kun udformes af ét parti. Opgaven vil blive løst politisk, og der skal forhandling til for at afstemningen kan blive løst på bedste vis. Inuit Ataqatigiit anser det for vigtigt med en folkeafstemning, og vi fremsætter et beslutningsforslag om dette til forårssamlingen. Som vi har sagt mange gange vil vi selvfølgelig respektere befolkningens mening. Vi accepterer ikke, at Naalakkersuisut ikke inkluderer befolkningen i dette vigtige spørgsmål.

Vi kan ikke blive ved med at forlade os på bloktilskuddet

I Inuit Ataqatigiit er vi klar over, at vort lands økonomi i følge Selvstyreloven baserer sig på bloktilskuddet. Vi har alle en målsætning om at reducere dette bloktilskud. Men bloktilskuddet kan kun reduceres såfremt vi får nye årlige indtægter på over 75 mio. kr., fra råstofudvinding. Inuit Ataqatigiit foreslår, at vi skal debattere andre muligheder for indtægter og ikke kun sætte vores lid til råstofindustrien i forhold til at arbejde bloktilskuddet ned. Vi mener, at denne debat er vigtig. For formålet med Selvtyreaftalen er jo ikke, at vi skal fastholde os selv i en økonomisk afhængighed. Og det er heller ikke formålet at fastholde størrelsen på bloktilskuddet. Inuit Ataqatigiit vil endnu engang slå fast, at vi ønsker en åben dialog og samarbejde om dette spørgsmål.

Politik er kompromissets kunst

Inuit Ataqatigiit deltager aktivt i de debatter der pågår i disse dage. Det har vi altid gjort, og det vil vi blive ved med at gøre. Vi er et stort parti som har plads til forskelligartede holdninger, og når vi ikke kan mødes må vi hver især evne at gå på kompromis. Holdninger har altid flere sider, og vi er glade for, at vi er et parti som kan rumme debatter og som altid har været i stand til at rykke på samfundet med klare udmeldinger.

Vi står sammen om vore opgaver og hilser debatten velkommen.

 

Sara Olsvig, Formand

Aqqaluaq B. Egede, Politisk næstformand og politisk ordfører

Peter Olsen, Gruppeformand

Kvinders og mænds standpunkter er lige meget værd

Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi alle kvinderne hjertelig tillykke med Kvindernes internationale kampdag. Det er altid vigtigt at markere denne dag.

Vort land er en del af den globale verden, og dette skal vi være glade for og vægte. Verden over bliver denne dag brugt til at markere ligestilling, og ved kvindernes kampdag bliver man husket på, at ligestilling er noget som mænd og kvinder må samarbejde om at opnå.

Kvindernes standpunkter er både vigtige og nødvendige i samfundet. Vi har et stigende antal uddannede kvinder, og dette skal vi selvfølgelig være stolte over, men der ligger også et ar-

bejde i at få mændene til at følge trop. Det allerbedste ville være hvis mænd og kvinder kunne følges ad i samfundet.

Det betyder meget at kvinderne tager stilling til de ting der foregår i samfundet. I lighed med de forrige år er der store ting vi skal tage stilling til i disse år. Bare se på flygtningestrømmene. Las os som kvinder tage stilling til hvordan vi skal agere overfor flygtningene. Skal vi byde flygtninge velkommen i vores land? I så fald, hvor mange? Eller vil det være tilstrækkeligt at støtte økonomisk? Eller på anden måde? Lad os holde liv i denne diskussion og alle tage stilling til den.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at tage stilling, og dette kan vi opnå ved at give kvinder og mænd lige adgang til uddannelserne. Viden og vidensindsamling giver grobund til at kunne tage stilling. For vi har mange ting at tage stilling til, såsom om uran, om flygtninge, og fangstrestriksioner eller om hvordan vi skal forme vort fremtidige samfund.

Kvinder og mænd må tage stilling, også selvom man når frem til forskellige standpunkter. Og det er også nødvendigt at tage stilling til hverdagsting. Der har altid været flere mænd indenfor politik i vort land, specielt når vi tænker på bygde- og kommunalbestyrelser.

Lad os fremme kvindernes medvirken i det politiske liv, og det kan vi gøre ved at inddrage vore børn og ved at vise dem at mænds og kvinders standpunkter er lige meget værd.

Vi skal her på kvindernes kampdag opfordre til at flere kvinder kommer ind i det politiske liv.

På denne kvindernes kampdag vil vi gerne fra Inuit Ataqatigiit byde vore AWG2016 gæster hjertelig velkommen. Det er meget vigtigt med et godt sammenhold her i arktis, blandt de unge, via sporten, ved kulturelle udvekslinger og ved en fælles glæde.

Ved at vise børnenes og INUIT’ernes smukke smil udadtil, kan vi plante glæde i andres hjerter.

Agathe Fontain 484531

Aasianni Inuit Ataqatigiit: Lad der handles ift. unge arbejdsløse

Ud af 4.031 arbejdsløse i dag er de 36% unge mellem 16 og 29 år, og der er således 1.500 unge arbejdsløse. Derudover fortalte en af oplægsholderne på Erhvervs- og arbejdsmarkedsrådets møde I Aasiaat fornylig, at en fælles undersøgelse med Københavns Universitet viste, at ca. 1.200 unge ikke var registrerede nogen steder, hverken på skoler, uddannelsessteder, som arbejdsløse, hvor de bor og hvilket erhverv de har eller i de sociale system. Sandsynligvis bliver nogle af disse stadig forsørget af deres forældre eller anden familie. Og sandsynligt er det også at nogle af dem for at kunne leve må begå kriminalitet og har problemer med et hashmisbrug mm.

Alle disse oplysninger er meget chokerende og appelerer til handling. Ved Inuit Ataqatigiits årsmøde I Aasiaat kræver vi, at landspolitikerne må handle. Vi må handle på at så mange unge er registrerede som arbejdsløse og at op mod lige så mange går omkring uden at vi ved hvad de laver. Vi kan ikke blot se til, at så mange af vore ressourcer ikke laver noget. Vi må handle på, at man lige fra børneinstitutionerne må have en sammenhængende plan som I sidste ende skal munde ud i, at de har styrken til at forsørge sig selv.

I dagens Grønland er der for mange offentlige stillinger som varetages af tilkaldt arbejdskraft, og vi er vidende om, at der er for mange veluddannede fastboende som har svært ved at finde et arbejde, og derfor må søge arbejde i andre lande. Man må byde disse veluddannede grønlændere mere velkommen, og ikke lade dem komme om bag i køen ift. bolig og andet.

Vi må stille krav om, at de private erhvervsdrivende må begrænse deres brug af udefrakommende arbejdskraft og give plads til disse unge arbejdsløse. Alle arbejdspladser må se det som deres opgave at være med til at oplære de unge. Vi må højne de unges muligheder for selvforsørgelse og dermed få dem til at føle, at de bidrage til samfundet.

Med venlige hilsner

Aanguaq J. Hansen, Formand for Inuit Ataqatigiit i Aasiaat.

Mobil nr. 234432

Forslagene til Inatsisartut’s forårssamling er afleveret

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side i fredags kl. 12.00 (4. marts) afleveret i alt 25 forslag til Inatsisartut’s forårssamling (heraf 4 forespørgselsdebatter samt 21 beslutningsforslag). I to af forslagene er Naaja Nathanielsen medforslagsstiller.

At der er indgivet så mange forslag fra Inuit Ataqatigiit medlemmernes side viser, at partiets repræsentanter i Inatsisartut er aktive og ønsker at arbejde for befolkningens bedste, samtidig med viser det også partiets ønske om medansvarlighed ift. landets styring samt drift.

Inuit Ataqatigiit medlemmernes forslag rummer mange områder, heraf et om vores stilling i det internationale fora, bekæmpelse af arbejdsløsheden, bekæmpelse af brugen af euforiserende stoffer blandt ungdommen, hjælp og støtte til pårørendes familier ifm. akut behandling i Danmark, lokalbefolkningens muligheder for at samle smykkesten samt et forslag om at ledere samt souchefer i det offentlige i løbet af de næste 10 år for 60-70%’s vedkommende skal være besat med personer, der både taler grønlandsk og dansk. Derudover er der et forslag om folkeafstemning om evt. uranudvinding i Grønland.

Forslagene vil blive vurderet og godkendt af Inatsisartut’s formandsskab, og skal derfor være udformet iht. formkrav m.v. De forslag der vil blive godkendt, vil kunne ses på: www.inatsisartut.gl

Vi glæder os til at deltage ved Inatsisartut’s forårssamling.

Peter Olsen

Gruppeformand for Inuit Ataqatigiit’s Inatsisartut gruppe.

Tak til de der har løftet en meget stor opgave

Jeg troede på, at AWG 2016 kunne gennemføres i vort land og insisterede stædigt på det overfor regeringerne i arktis. Jeg holdt fast ved det, idet jeg anså det for vigtigt at vise, at selv et land med så få indbyggere kunne løfte en opgave af den størrelse.

I disse dage kan jeg se at AWG ved mange menneskers arbejde er ved at være klar. Mange borgere har været igang for at kunne realisere denne sports- og kulturelle begivende for ungdommen i arktis.

Det er rørende at se, at der er så mange frivillige på banen. De har ydet et stort stykke arbejde for de unge og for vort land, og det viser at vi er i besiddelse af en meget stor råstyrke her.

Må vore ligheds- og samlingpunkter udvikles. Og tak til de mange Nuuk-borgere som varmt hilser vore gæster velkommen. Og må denne varme velkomst være vor varemærke som spredes fra mund til mund i andre lande.

Vore unge sportsudøvere, nu kan i vise jeres færdigheder og resultatet af al jeres træning.

Vi er meget stolte af jer.

Må sporten som styrker vor ånd og sjæl være samlingspunktet for befolkningen. Ved de unges sportslige og kulturelle præstationer får landet mulighed for at samles.

Lad sammenhold, frivillig hjælp og støtte, ikke alene ved konkurrencer, sprede sig til vor fremtidige samfund.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Vi respekterer Naajas beslutning

Naaja Nathanielsen har meddelt os, at hun træder ud af Inuit Ataqatigiit.

Jeg har stor respekt for Naajas beslutning og for baggrunden for hendes beslutning.

Jeg vil takke Naaja for det store engagement hun har lagt i vores parti, både som folkevalgt og som del af hovedbestyrelsen.

Jeg ser frem til samarbejdet med Naaja også selvom hun er løsgænger.

Inuit Ataqatigiit er et stort og stærkt parti og vores arbejde fortsætter ufortrødent. Også selvom vi kommer til at savne Naaja. Jeg ser frem til en forårssamling hvor Inuit Ataqatigiit sætter mange og store emner til debat i salen.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

 

Ærgeligt, men hvad sagde vi?

Naalakkersuisut, KANUKOKA og borgmestrene, har igennem Den Politiske Koordinationsgruppe lige meddelt, at Qaasuitsup Kommunia ikke bliver opdelt som lovet.

Lad os lige kigge tilbage…:

  • Palle Jerimiassen er én af fortalerne for deling af Qaasuitsup Kommunia
  • Ikke mindre end 80% af vælgerne ønsker deling af kommunen
  • Koalitionen lagde vægt på deling af Qaasuitsup Kommunia i valgkampen og i koalitionsaftalen
  • Inuit Ataqatigiit er imod vejledende folkeafstemning, med begrundelse af materialet til afstemningen beror på total manglende baggrundsmaterialer samt kommunalreformen er endnu ikke nået sit mål

Ved vælgerdebatterne op til folkeafstemningen påpeger vi fra Inuit Ataqatigit, det manglende afdækning af det økonomiske konsekvenser.

Siumut ved Qaasuitsup Kommunia lovede vælgerne, at kommunen vil blive opdelt inden kommunalvalget i 2017, dette afvises nu af KANUKOKA med Siumutformand fra Qaasuitsup Kommunia.

Inuit Ataqatigiit ærger meget over det slalom-politik Naalakkersuisooqatigiit fører overfor kommunerne, dette viser nemlig et mangel på dette.

Dét der skete her, er et af det størte politiske løftebrud i det nyere tider, og det kan vi ikke acceptere fra Inuit Ataqatigiit.

Vi vil benytte lejligheden og invitere Naalakkersuisut igennem kommunalbestyrelsen, om et samarbejde om videreudvikling af vores kommune. For hvis vi skal løfte uddannelsesniveauet op i vores yderdistrikter, kan vi ikke alene klare det uden organiseret hjælp fra Naalakkersuisut og uddannelsesinstitutioner.

Ikinngutinnersumik

Bendt B. Kristiansen, IA

Mobil: 545775

Er borgmestrene fra Siumut vrede på hovedstaden Nuuk?

Borgmestrene for Kommune Kujalleq, Qaasuitsup Kommunea og Qeqqata Kommunea har udsendt en omfattende ønskeseddel. Den består i at ville udflytte arbejdspladser fra Nuuk til resten af landet. Angiveligt for at skabe øget lighed, men der er desværre også en undertone af vrede mod Grønlands hovedstad. Ønskesedlen er dog rettet mod Naalakkersuisut, det er dem, der beslutter, hvor Selvstyrets virksomheder skal ligge.nskesedlen har naturligvis skabt utryghed hos flere hundrede familier i Nuuk. Selvom der er tale om 600 stillinger, er der ikke tale om 600 familier, for i mange tilfælde skal moderen flytte til Paamiut medens faderen skal til Upernavik, hvis begges job skal bevares.

Hvilken ægtefælle skal opgive sit job? Er der daginstitutionspladser? Hvordan vil børnene opleve skoleskiftet, kan vi finde en god bolig? Hvem skal nu tage sig familiemedlemmet på plejehjemmet?

Selv om der kun er tale om tre borgmestres ønskeseddel, og ikke en beslutning, bliver mange familier med rette både bekymrede og utrygge. I sidste ende kan en sådan usikker livssituation ende med at familien følger mange andres eksempel og udvandrer fra Grønland. Nuvel – de udvandrer dermed også fra Nuuk, så måske kan de tre borgmestre glæde sig over det?

Vores gruppe i kommunalbestyrelsen er enige i flere elementer af ønskesedlens mål:

  • Vi skal med tiden øge vort selvstyre gennem hjemtagning af flere områder.
  • Vi skal arbejde for økonomisk vækst i hele landet, og for bevarelse af bæredygtige bosteder; det kræver innovation og en mangfoldig iværksætterkultur.
  • Vi skal styrke demokratiet og flytte beslutningerne tættere på borgerne.
  • Vi skal høste de mulige økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster som grundlæggende strukturreformer kan give os.

Vores gruppe ønsker, at alle fire kommuner i fællesskab kan og vil deltage i at løfte kommunernes del af denne opgave.

Desværre er de tre borgmestres ønskeseddels eneste reelle indhold møntet på Naalakkersuisut: Centraladministrationen og de offentligt ejede selskaber skal bekoste en flytning af 600 arbejdspladser fra Nuuk til byer på kysten. Ikke et ord om kommunernes opgave og ansvar. Og ikke engang et forsigtigt overslag på flytteomkostningerne som skal betales af samfundet. Ingen overvejelser om rekruttering, kvalificeret lokal arbejdskraft eller et regulært bud på, hvad hele øvelsen vil koste. Der er ren og skær lokalpatriotisme forklædt i grafer og tal.

De økonomiske anbefalinger er klare og tydelige: Vi skal reducere omfanget af den offentlige administration, gennem effektivisering og rationalisering. En flytning af arbejdspladser fra en by til en anden, har den modsatte virkning.

Vi arbejder for at øge antallet af produktive arbejdspladser og skabe vækst i hele landet. Det betyder at kvalificerede medarbejdere kan overgå fra offentlig ansættelse til privat erhverv. Det betyder innovation, og det kræver tiltro til de offentlige institutioner, stabilitet og kvalitet i uddannelsesinstitutionerne og et stimulerende kulturliv. Tvangsflytninger af arbejdspladser og uddannelsessteder har den modsatte virkning.

Vi afviser ikke at der kan være al mulig grund til at lægge nye opgaver for centraladministrationen og selvstyreejede virksomheder andre steder end i Nuuk. Og der er ikke noget nyt i det. Mange arbejdspladser flytter rundt – vi grønlændere er et mobilt folk. Men flytning for flytningens skyld lyder som en unødvendigt dyr løsning. Det har vi prøvet før – og efter en årrække er arbejdspladsen flyttet tilbage igen. Mønstret kendes fra andre lande. Og den urbanisering, som også Grønland oplever, er intet land lykkedes med at modvirke. Til gengæld er der gjort meget dyrekøbte erfaringer med at prøve forgæves. Hvorfor skal Grønland gøre de samme fejl?

Hvis kommunalreformen, som sammenlagde 18 kommuner til blot fire, skal give mening, skal vi øge det kommunale selvstyre. Kommunerne skal i et hurtigere tempo end hidtil overtage en større del af ansvaret for samfundets administration og udvikling. Dermed kan vi flytte beslutningerne tættere på borgerne og dermed sætte beslutningstagerne tættere på konsekvenserne af deres beslutninger. De tre borgmestres ønskeseddel nævner det som emne, men magter ikke at sætte hverken navn, tal eller konsekvens på området. De ønsker sig blot at Naalakkersuisut gør noget. Og at skælde ud på Nuuk. Ingen af delene gør Grønland stærkere, bedre eller rigere. Debatten, derimod, er kun blevet fattigere og der er endnu engang blevet leflet for laveste fællesnævner og den land-by-konflikt, som visse politikere ynder at forstærke, for at dække over at de ikke har et eneste politisk svar på løsninger, der gavner borgerne.

På vegne af IA-gruppen

Mille Søvndahl Pedersen

Tlf: 48 21 03

 

 

Inuit Ataqatigiit`s udtalelse på Modersmålsdagen

Det er idag vi fejrer Modersmålsdagen. Dagen hvor vi på hver sin måde viser glæde, viser respekt, ønsker styrkelse af vores egne modersmål.

At dyrke, respektere og udvikle sit modersmål behøver ikke at betyde at man ikke respekterer andres modersmål, men at man værdsætter at andre har deres modersmål.

Jeg vil idag prise alle som på deres måde har været med til at udvikle vores modersmål, grønlandsk. Det er enten forfattere, debattører, digtere, foredragsholdere, rappere, eller også dem der bare bruger vores modersmål.

Modersmålsbrugeren viser os, at det grønlandske sprog kan alt, for han kan alt med det grønlandske sprog. Modersmålsbrugeren styrker sproget. Han udvikler sproget. Vi låner alle sammen ord og udtryk fra andre sprog og kulturer. Modersmålsbrugeren kan låne en hel genre og grønlandisere den. Han spreder sprogglæde ved at lege med det grønlandske sprog. Han giver det grønlandske sprog højstatus i den grønlandske kultur. Sprogglæden smitter. Derfor sætter jeg pris på alle modersmålsbrugere.

Må sprogglæden være for alle, for på den måde sikrer vi dens udvikling og styrkelse.

Jeg ønsker alle med forskellige modersmål en god Modersmålsdag.

Mimi Karlsen

Endelig nogen der tager det alvorligt?

Vi gik til valg for overgangsudvalg i 2008, og de fire nye kommuner trådte i kraft d. 1. Jan 2009.

Målsætningen var at der kommunalreformen hos det offentlige, et arbejde som nu er gået i ’glemmebogen’.

Hvis der skulle nævnes enkelte målsætninger ved kommunalreformen, kan der nævnes minimering af det dobbelte administrative arbejde, overdragelse af ansvarsområder fra Selvstyret til kommunerne, at der skulle etableres stærke kommuner inden for erhverv og økonomi m.m.

Planen var at arbejdskraften og erfaringer skulle flytte med ved overdragelse af ansvarsområderne fra Selvstyret til kommunerne, men mon ikke vi har glemt det?

Af de ansvarsområder der nu er overdraget, er det kun det tunge inden for socialområdet der er overdraget fra Selvstyret til kommunerne, og der er ikke mærkbart blevet flyttet arbejdskraft ved overdragelserne, snarere tværtimod har det offentlige strammet op omkring finansiering og økonomien for kommunerne for at styrke egne arbejdsområder.

Jeg har i flere år udmeldt at bygge- og anlægsansvarsområdet bør overdrages til kommunerne, her iblandt via KANUKOKA og kommunalbestyrelsen, og Inuit Ataqatigiit hilser det velkommen, da det endelig er nogen, der åbenbart tager situationen alvorligt, da det er nok med stilstand. Vi må igen fokusere på kommunalreformen vi har sat os.

Vi glæder os fra Inuit Ataqatigiit til at arbejde med fra kommunernes side.

Med venlig hilsen

Bendt B. Kristiansen, IA

Mobil: 545775

Realistisk arbejde for øget lighed nødvendigt

Inuit Ataqatigiits nytårsudtalelse havde overskriften, at vi i år 2016 skal tage skridt mod øget lighed. Vi barsler med et forslag til Inatsisartuts forårssamling om at sikre øget lighed og vi indbyder andre partier, Naalakkersuisut og kommunerne til samarbejde om dette.

Kommunesammenlægningen fra 18 til fire kommuner havde som udgangspunkt et formål om at bekæmpe uligheden i hele landet. I dag kan vi dog se, at strukturreformen ikke har resulteret i markant øget lighed. Modsat er behovet for udligning steget og det er tydeligvis nødvendigt med yderligere handling.

Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi at udligne mellem kommunerne. Vi mener, at dette er en af vejene til øget lighed. Vi ønsker dog at sætte politisk fokus på, hvordan vi kan bekæmpe uligheden på andre måder, ud over den eksisterende økonomiske udligningsmodel.

Sammenhold om arbejdet for lighed

Der foregår en omfattende centralisering inden for de enkelte kommuner. Derfor efterlyser vi en tydeligere og mere håndgribelig lighedsindsats fra hver enkelt kommune.

Vi kan ikke forvente fuldstændig at stoppe urbaniseringen, hvor mange flytter til de større byer. Men forholdene vi ser i dag kræver handling. Befolkningstallet er faldende og vi mener der kan være en sammenhæng mellem fraflytningen fra yderområderne og fraflytningen fra landet. Der er brug for en helhedsorienteret indsats som vi står sammen om, for at bekæmpe denne udvikling.

Sammenhæng i arbejdet kommunalt og nationalt

Vi skal derfor ikke kun tale om økonomisk udligning i arbejdet for øget lighed men også om spredning af arbejdspladser, sikring af øgede og mere lige muligheder, højne levevilkår og sikring af en sammenhæng i det politiske arbejde kommunalt og nationalt.

Det er vores alles ansvar at arbejde for øget lighed i vores land. Derfor stiller vi fra Inuit Ataqatigiit forslag til Inatsisartuts forårssamling om, at Naalakkersuisuts pålægges at samarbejde med alle fire kommuner om øget lighed. Forslaget vil pege på, at økonomisk udligning ikke kan stå alene og at der skal andre metoder i brug også.

Der skal gang i den kulsejlede strukturreform

Kommunalreformen er gået i stå og skal skubbes i gang igen. Vi skal skabe fire økonomisk stærke kommuner. Det er et arbejde vi skal løfte i både Inatsisartut, Naalakkersuisut og i kommunerne.

I vores beslutningsforslag vil vi foreslå nedsættelse af en politisk koordinationsgruppe som med inkludering af alle fire kommuner tager alvorligt fat i lighedsarbejdet.

For eksempel skal vi debattere og sikre fælles mål for, hvordan vi sikrer en mere ligelig fordeling af offentlige arbejdspladser. Et af formålene med kommunesammenlægningen var netop, at kommunerne skulle overtage mere ansvar, og dette indebærer, at flere af de offentlige arbejdspladser flyttes til kommunerne. Det er et formål vi fra Inuit Ataqatigiit flere gange har fremlagt. For eksempel har vi længe efterlyst, at bygge- og anlægsområdet overdraget fuldt ud til kommunerne. Nu er det tid til, at der håndgribeligt og realistisk arbejdes med at øge ligheden og overdragelse af ansvarsområder.

Det er en fælles opgave

Hvis ikke vi kan stå sammen om disse opgaver er det tomme ord at tale om øget lighed og sammenhold.

Vi skal bort fra splittelsen og være fælles om at styrke vores land. Det handler om alle kommuner og det handler om, at være fælles om at styrke hele landet. Det er et fælles ansvar at sikre stærke kommuner.

Sammenholdet skal være vores styrke.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi opfordre til, at de andre partier tager godt imod vores kommende forslag og at alle kommuner udviser vilje til samarbejde om dette vigtige arbejde.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Man kan ikke komme udenom folkeafstemning om uran

Det er klart for alle, at landets næststørste parti, Inuit Ataqatigiit, siger nej tak til uranudvinding i Grønland. Men vi anerkender, at der er meget delte meninger om dette. Vi mener, at uranspørgsmålet handler om meget andet end partipolitik. Vi tror at der er folk, der har stemt på os, som ikke nødvendigvis er imod uranudvinding. Og vi tror at der er folk der har stemt på Siumut, som er imod uranudvinding. Derfor kan man ikke bruge et valg til Inatsisartut, som erstatning for en folkeafstemning om uran.

Vi takker derfor koalitionspartiet Atassut, for at fremsætte ønsket om en folkeafstemning. Inuit Ataqatigiit mener at uran-spørgsmålet er så afgørende, at folket bør høres. Vi mener, at folket er i stand til at forholde sig til dette komplekse emne. Vi mener ikke, at det er rimeligt, at et snævert flertal og mineindustrien træffer så vigtig en afgørelse hen over hovedet på folket.

Inuit Ataqatigiit er imod uranudvinding – men vi ønsker at høre folkets røst gennem en folkeafstemning og vi vil respektere denne afgørelse. Vi mener at dette er et fair politisk kompromis som kan skabe ro om dette kontroversielle emne. Lige nu er uranspørgsmålet et emne der deler folk og skaber splid. Denne uro vil ikke blive mindsket hvis der åbner en uranmine. Derfor er der brug for at spørge folket.

Vi tør godt! Tør koalitionen?

Aqqaluaq B. Egede

Næstformand, Inuit Ataqatigiit

Mobil 56 27 66

Nu sorterer vi vores affald

INUIT ATAQATIGIIT Kommuneqarfik Sermersuumi

Resume, facts: Kommunalbestyrelsen i Sermersooq har besluttet, at der skal indføres mere sortering af affaldet i Nuuk, som ligger efter for eksempel Paamiut, der allerede i 2014 indførte affaldssortering i 4 fraktioner. For at afprøve sortering af affald i større institutioner er der udarbejdet et pilotprojekt på rådhuset i Nuuk, der indfører affaldssortering i 6 fraktioner. Med dette grønne tiltag tages et stort skridt i indfrielsen af endnu et politisk mål i Inuit Ataqatigiits samarbejdsaftale 2013 – 2017 med Demokraterne i Sermersooq.

Kommunalbestyrelsen i Sermersooq besluttede i oktober 2015 at styrke affaldssorteringen i kommunen. Som en del af projektet har Forvaltningen for Anlæg og Miljø udarbejdet et pilotprojekt, for at indføre en sortering af affaldet i rådhuset i Nuuk. Planen kan, ved etablering af rammer for bearbejdning af sorteret affald, bruges i andre byer og bygder. Hvis erfaringerne fra rådhuset danner grundlag for en bedre håndtering og genbrug af affaldet, kan pilotprojektet indføres på alle kommunens institutioner. Med tiden kan sorteringen indføres for alle borgere i Nuuk og derefter andre byer og bygder.

Planen er, at affaldet på rådhuset i Nuuk sorteres i 6 fraktioner. Det drejer sig om pap / papir, glas, metal, organisk affald, andet affald, samt farligt affald. Planen er udarbejdet således, at vi får et færdigt “produkt” for samtlige fraktioner. Pap og papir, metal, samt farligt affald sendes til Danmark til videre bearbejdning, så det ender som genanvendelse. Glas genbruges lokalt som drænlag i udgravninger. Organisk affald ender i modtagestationen til kompostering, så slutproduktet bliver muld til brug i byen. Andet affald ender i forbrændingsanlægget som en ressource i forbrændingen.

Et af de seks fokuspunkter i Inuit Ataqatigiits kommunale samarbejdsaftale 2013 – 2017 med Demokraterne i Sermersooq er netop et bæredygtigt miljø, hvor vi beskytter ressourcer og natur – også for kommende generationers skyld. Den begyndende affaldssortering, som ligger inden for vores for længst vedtagne Affaldsplan for Sermersooq, er således starten på opfyldelsen af et vigtigt grønt politisk mål for Inuit Ataqatigiit.

Tiltaget skal også ses i lyset af, at Inuit Ataqatigiit i december bekendtgjorde, at vi som folk kan gøre en langt større miljøindsats i vores eget land. I Inuit Ataqatigiit foreslår vi også, at vi får en ny CO2-reduktionsstrategi som erstatning for den, der udløb i 2012. I den strategi skal vi opstille klare mål og ambitioner for, hvordan vi mindsker CO2-udledningen indenfor alle sektorer.

I tillæg til, at øget affaldssortering og øget genanvendelse er miljømæssigt korrekt og skåner vores natur, er det meningen, at de grønne tiltage skal være så jobskabende som muligt. Derved bliver den begyndende affaldssortering på Nuuk rådhus både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig. Det er en tre-enighed, som skal søges opfyldt med alle tilsvarende grønne initiativer i vores land.

I fjor anskaffede Sermersooq de første to elbiler og fire hybridbiler. Et test-rensningsanlæg til natrenovation blev ligeledes i fjor anskaffet i Sermersooq. Dette anlæg skal i år opstilles i en af kommunens bygder. Samtidig er 60 procent af den energi, Nukissiorfiit producerer, vedvarende grøn energi, nemlig vandkraft. Endelig har Sermersooq, med medfinansiering fra Selvstyret, påbegyndt en et ambitiøst oprydningsprojekt af vores affaldsdumpene rundt i kommunen, som skal munde ud i, at de sidste dumpe i vores kommune skal være opryddet, affaldet forsvarligt bortskaffet og bragt under kontrol senest i 2019.

Jeg tror på, og Inuit Ataqatigiit tror på, at vores land har potentialet til at blive verdens grønneste land. Og vi er faktisk kommet langt. Miljømæssigt skal vi defor fortsat turde stille krav til os selv og hinanden. Og til vores gryende erhvervssektor, som skal omfavne de grønne ideer og gøre dem jobskabende.

Med venlig hilsen

Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit

Ilaasortaq / Medlem af / Kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq

Postadresse: Timerlia 46, 3905 Nuussuaq, Greenland

Mobil +299 598755, apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti

Naalakkersuisut må handle, og problemerne ift. dyrlægesituationen er uacceptabel

Fra Inuit Ataqatigiit ser vi med alvor på de seneste dages meldinger fra Naalakkersuisut og medierne om, at mange hunde i Saqqaq og Qeqertat dør, og om det manglende beredskab som ikke kan accepteres.

Naalakkersuisut og kommunerne er vidende om hvor vigtigt det er, at så mange hunde som muligt bliver vaccinerede mod hundesyge.

Ansvaret for vaccinationen ligger hos Naalakkersuisut (dyrlægeinst. og vaccination), og kommunerne har ansvaret for tilsyn og vaccinering, og selvfølgelig hviler det største ansvar for hundene hos hundeejerne.

De seneste dages begivenheder viser hvor dårligt et beredskab dyrlægen er underlagt, og dette er uacceptabelt. Dyrlægen må som mindstekrav sammen med myndighederne have en klar plan for straks at kunne bekæmpe et udbrud af hundesyge, og der må ikke være tvivl om ansvarsfordelingen ved sådanne situationer.

Vi er nu blevet bekendt med de meget utilfredsstillende forhold ift. dyrlægens arbejde, også når vi tænker på problematikken omkring medicin-beholdningen for dyr i Sydgrønland. (se Múte B. Egedes §37 spørgsmål nr. 22 til Naalakkersuisut) Fra Inuit Ataqatigiit’s side mener vi i høj grad at dyrelægeinstitutionen må omorganiseres, og at Naalakkersuisut snarest må handle på det.

Alle kommuner hvor der er hunde må have hundetilsyn og sørge for en kontinuerlig vaccination af hundene.

Ved disse tiltag vil vi sikre de bedste forhold for erhvervene i Sydgrønland samt for de fangere i nord som er afhængige af deres hunde til deres erhverv.

Ved disse hændelser skal hverken hundeejerne, kommunerne eller naalakkersuisut forsøge at undvige fra deres ansvar – de må alle handle hensigtsmæssigt i forhold til deres ansvar.

 

Ane Hansen mobil 587661