Arkiv for Nyheder kategorien

Vi skal realisere selvstyret

Inuit Ataqatigiit meddelte i vores nytårsudtalelse, at vi vil stå i spidsen for en debat om, hvordan vi uden at vente på eventuelle indtægter fra råstofferne, skal arbejde på at nedsætte bloktilskuddet. Og debatten er sat i gang. Vi kan dog ikke undgå at bemærke, at de partier som har blandet sig i debatten har haft så travlt med at være imod, at de har glemt at forholde sig til indholdet og komme med alternative forslag til, hvordan vi kommer videre.

Da selvstyreaftalen var til afstemning i 2008 stemte 75 % af vælgerne for. Et af de vigtigste mål med loven er, at bloktilskuddet fra Danmark gradvist skal nedsættes. Men ifølge aftalen skal dette kun ske i takt med indtægter fra råstofudvinding.

Vi skal ikke bare vente

Partiet Siumut siger i sin reaktion på vores debatoplæg, at vi bare skal vente på disse råstofindtægter. Men hvem ved, hvornår der kommer nok indtægter fra råstofferne så vi reelt får nedsat bloktilskuddet? Desværre er der ikke kommet de forventede indtægter og det er desværre usikkert om der er udsigt til mere omfattende råstofindtægter i de kommende år.

Hvis vi skal opnå noget skal vi kunne sætte os selv nogle mål. Vigtigheden af dette viser vores historie os klart. Klare mål, tydelige holdninger og at stille krav til os selv er det der har rykket Grønland. Og som de største partier landet har man ansvar for at gå i spidsen og have visioner.

De næste syv år skal vi rykke os

I år vil der være gået syv år siden vi i 2009 indførte selvstyret. I de syv år har vi ikke nedsat statens bloktilskud. Partiet Atassut siger, at vi allerede nedsætter bloktilskuddet i kraft af, at værdien af pengene falder. Men selvom værdien af beløbet er faldet er selve beløbet jo ikke sat ned. Tværtimod stiger beløbet. Og prisudviklingen kan også vende igen således, at det igen udvikler sig positivt for Grønland og negativt for Danmark. Derfor er bemærkningen fra Atassut uden indhold og er ikke en stillingtagen. Vi må spørge Atassut: hvordan vil i arbejde på en nedsættelse af bloktilskuddet? Eller er Atassuts mål blot at bloktilskuddet fortsat skal stige?

Naalakkersuisut kan ikke finde målet om øget lighed

Det tredje parti i koalitionen, Demokraterne, var selvfølgelig de første som var ude og være arge modstandere af vores debatoplæg. Men deres reaktion kom også uden konstruktive modforslag til debatoplæggets kerneformål om at sikre vores land en selvbåren økonomi. I vores nytårsudtalelse siger vi også, at vi i 2016 skal tage skridt mod øget lighed i samfundet. Demokraterne kalder vores udmeldinger modstridende. Men at skabe øget lighed handler om prioritering. Det handler om, at omfordele samfundets samlede midler. Hvis demokraterne grundlæggende er enige i vores mål om at sikre øget lighed i landet, så mangler de at komme med håndgribelige forslag til, hvordan dette skal nås.

Vores land og samfund er samlet set ikke fattigt. Men uligheden er for høj og det er det der skal gøres noget ved. Der er penge i omløb i samfundet og prioriterer man rigtigt kommer en nedsættelse af bloktilskuddet ikke til at ramme de mindst bemidlede i samfundet. Demokraternes udtalelse viser desværre, at partiet fuldstændig har misforstået begrebet lighed og det værdigrundlag lighed bygger på.

Fremlæg nogle mål, Naalakkersuisut

Der er intet indhold i, at modsætte sig en nedsættelse af bloktilskuddet, når dette er et af hovedformålene i selvstyreaftalen, og når dette i forvejen skulle ske i takt med nye indtægter. Spørgsmålet er blot, om vi kun skal sætte vores lid til indtægter fra råstofferne for at nå vores mål.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi ikke blot sidde og vente. Vi vil handle. Vi vil realisere selvstyreaftalen og hvis de mål vi satte os i 2008 ikke er realiserbare, så må vi sætte os nye mål. Vi vil ikke gå i stå.

Vi må spørge: Hvad vil Naalakkersuisut partierne? Hvad er Naalakkersuisuts planer og visioner for at realisere det selvstyre vi indførte i 2009?

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Hvis man skal dele KANUKOKA op, kan man lige så godt lukke den

Kommunalbestyrelsen har endnu ikke fået en konkret henvendelse ifm. debatten for KANUKOKA’s fremtidige placering, og derfor er det svært at blande sig i den debat der foregår via medierne.

Fra Inuit Ataqatgiit i Qaasuitsup Kommunia mener vi, at KANUKOKA fortsat skal være en enhed. KANUKOKA vil svækkes ved at blive delt op, og derved vil de tre kommuner det vedrører ikke kunne styrkes.

Vi snakker om store ansvarsområder som skal overgå til kommunerne, så derfor ønsker vi en KANUKOKA som er en samlende enhed for alle kommuner og som er et velfunderet sted for rådgivning og service. Vi ønsker at der sker ændringer i dens struktur med en bestyrelse som ikke styres af borgmestrene, men som skal varetager alle de fire kommuners interesser.

Også set i forhold til ansættelsesforhold for personalet, vil det ikke være en god idé at placere KANUKOKA i formandens hjemby, for ved at gøre det vil man svække rådgivningsfunktionen markant.

Debatten skal ikke handle om hvor KANUKOKA skal placeres, men lad os fokusere på KANUKOKA som en enhed, for ellers kan vi ikke styrke kommunerne.

 

Med venlig hilsen

Bendt B. Kristiansen

Gruppeformand

Qaasuitsup Kommuniani Inuit Ataqatigiit

Mobil: 545775

Formanden for Naalakkersuisut’s nytårstale manglede kursretning

Vi vil gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit starte med at ønske vore landsfæller, også de som befinder sig i andre lande, et godt nytår. For vore levevilkår er i høj grad påvirket af den førte politik, også når man skal tænke på vore efterkommeres kommende vilkår.

Efter at have lyttet til Formanden for Naalakkersuisut’s tale, indeholder den en række punkter som vi fra Inuit Ataqatigiit kan være enige i, dem vender jeg tilbage til.

I sin tale understregede Formanden for Naalakkersuisut, at modtagelsen af ansøgningen om udvinding af råstoffer indeholdende radioaktivt stof var nært forestående, et emne, nemlig Uranen, som er det store stridspunkt i vort land.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi endnu engang understrege, at vi kender til andre råstoffer som ikke er nær så farlige at udvinde og som vi kan tjene penge på og skabe arbejdspladser med, og som tillige kan være med til at skabe vækst indenfor uddannelser og kompetencer. Det vil sige at det ikke er vor eneste mulighed at starte op med udvinding af de farligste stoffer. Vi er imod uran, og vi må styrke lydhørheden overfor den gruppe mennesker som er imod.

Formanden for Naalakkersuisut understregede endnu engang med sin tale, at vor økonomiske situation ikke er god. Og koalitionen mangler klare strategier for at skabe varige arbejdspladser i erhvervslivet, adskilt fra råstofudvindingen. Til trods for at blivende erhverv bør vægtes mere ift. at skabe en bedre økonomi og bekæmpe arbejdsløsheden. Og ikke kun fokusere på tidsbegrænsede erhverv.

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit foreslå koalitionen at skabe vækst i erhvervslivet og tilføre midler til en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, et projekt som vil skabe nye erhvervsmuligheder og økonomisk vækst. Den vigtigste dør for udefrakommende gæster er omdrejningspunkt for turister, varer, penge mm.

Fra Inuit Ataqatigiit er vi parate til at tilføre midler til at se på de muligheder som en vej kunne åbne op for. Ligesom vi er vidende om, at anlæg af veje kan tilføre en bedre økonomi for Sydgrønland.

Vi er enige med Formanden om, at det ikke kan accepteres at så mange børn lever under dårlige vilkår. Og vi er glade for at 2016 er udråbt til børnenes år, omend vi endnu ikke har set handlingsplaner for dette. Netop dette var formålet, da vi i Inuit Ataqatigiit arbejdede for at få godkendt Børne- og ungeloven i Inatsisartut, et arbejde der endnu ikke er lykkedes for os. Vi vil gerne sikre at børnene er beskyttede i vort land og har bedre vilkår, og dette sker ikke blot ved at have et Børne år, men ved at sikre en skærpelse af loven. Vi skal bane vejen for, at alle relevante ressourcepersoner kan samles om at finde de rette måder hvorpå man kan forebygge ved tidlige indsatser.

Borgerne i vort land har vidt forskellige vilkår hvad angår økonomi, huslejer, børneinstitutionspriser, varepriser, priser på elektricitet, vand og varme og mange andre ting. Og hvis denne ulighed skal ændres, kan dette kun ske politisk. Det er yderst mærkeligt at Formanden end ikke i sin tale nævnte noget om disse ulige vilkår som tynger os mere og mere.

For at styrke bygderne og de yderste byer ift. økonomien, erhvervslivet og borgergrundlaget har Inuit Ataqatigiit op startet Den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Men desværre blev erhvervsmulighederne i bygder, byer, til havs såvel som til lands, ikke undersøgt til bunds.

Året 2016 er et godt sted at starte ift. at konkretisere de tiltag, som vi kan tage på vor vej henimod selvstændighed og for at skabe fælles politiske målsætninger. Det politiske styre er langtfra moderne, og ud over at forny vore tankegange er det tiltrængt med en revurdering af styreformen. Hvis man ytrer sig om et ønsket sammenhold, er det også nødvendigt med en ændring af styreformen. Fra Inuit Ataqatigiit er det vort mål at skabe et samlingspunkt for det markante flertal, og skabe noget som vi kan være enige om på vores vej mod selvstændighed. Det nye år bør være starten på den nye velfærd. Samarbejde, fælles forståelse og fælles mål bør være de centrale på vor vej til selvstændighed.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

I år 2016 skal ligheden øges

Inuit Ataqatigiits nytårsudtalelse

Så gik år 2015. Fra Inuit Ataqatigiit håber vi, at alle har haft en god jul. Vi håber alle har opnået de mål, de forbedringer og det fællesskab i satte jer for i året der er gået.

Selvstyre er ikke bare noget der står på papir
Tydelige og fælles mål, sammenhængskraft i regeringsførelsen og at være fælles om at drage omsorg for samfundet er afgørende for Inuit Ataqatigiit. Arbejdet med at sikre håndgribelige tiltag i forlængelse af Selvstyrets indførsel ser vi som en fælles og bunden samfundsopgave. Den sammenhængskraft der manglede i regeringsførelsen i 2015 mener vi skal sikres nu. Vi indbyder til samarbejde og tager gerne teten i dette arbejde.

Vi skal som individer og som samfund være mere bevidste om de opgaver og mål som følger med selvstyret. Her er vores børn og unge helt centrale. De skal bære landet videre gennem selvstyre og øget selvstændighed. Derfor skal de også være i fokus i vores arbejde med socialområdet og vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at børns forhold fortsat skal vægtes højst af alt i de kommende år. Vi mener, at Børnetalsmandens meldinger fra Qaasuitsup Kommunea ikke kun er et udtryk for forhold i den enkelte kommune. Vi ved alle, at lignende forhold er at finde i hele landet.

Fælles om børn og unge
Arbejdet med børn og unge i henholdsvis kommuner og Selvstyret skal derfor koordineres meget tættere. Vi skal være fælles om denne opgave. Vi skal sikre klare handlingsplaner for anbragte børn, indføre sagstalsloft på socialområdet og arbejde for meget bredere og bedre muligheder for unge ledige. Vi skal i højere grad gøre brug af højskolerne, efterskolerne og de mange sociale initiativer. Alle kræfter skal bruges, og vi skal finde den politiske vilje til fælles mål på området.

I Inuit Ataqatigiit sætter vi os et mål om, at der i kommunerne og i Inatsisartut er særligt fokus på socialområdet i 2016. For det er nu vi som land skal vælge hvilken vej vi skal gå. Skal vi fortsætte ad den vej som fører til mere ulighed eller skal vi dreje af og blive enige om, at bekæmpe uligheden. Valget for Inuit Ataqatigiit er klart: vi skal arbejde for ligheden. Det er en vej vi ikke kan komme uden om. I det kommende reformarbejde på skat-, bolig- og socialområdet vil dette være grundlæggende for Inuit Ataqatigiit.

Et stærkt liv, åndeligt og socialt
Den samfundsmæssige øgede lighed opnår vi ved at sikre lysten til uddannelse. Om vi er i bygder, på fåreholdersteder eller i byer skal vi have lyst til at forbedre os bogligt og håndværksmæssigt. Det skal være den ånd vi har. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at vi ikke holder os tilbage fra at opmuntre og stille krav til hinanden om dygtiggørelse. Lad os blive bedre til at ansætte de mange dygtige unge grønlændere som har uddannet sig. Vi skal også være bedre til at trække vores unge hjem igen når de har været udenlands på uddannelser.

Vores land er rigt på kultur. I stedet for kun at tale om lufthavne skal vi som samfund også tale om, hvad der åndeligt binder os sammen og styrker os. Fra inuit Ataqatigiit arbejder vi for bedre forhold for kunstverdenen. Kunst og kultur er en måde hvorpå vi som samfund kan være selvkritiske og spejle os og det er en rigdom vi ikke ønsker at være foruden. Vi skal kunne passe godt på vores kunstneriske rigdomme, lige såvel som vi skal kunne passe på vores kulturarv. Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi en drøftelse med kunstnerne, partierne og samfundet om, hvordan vi sikrer og forbedrer vores forhold for kunstnerisk udfoldelse, samlinger og udstillinger. Et selvstyrende land skal også være et åndeligt stærkt land.

Skab erhvervsmæssige muligheder
Vi skal sammen skabe bedre muligheder for erhvervsudvikling. Fra Inuit Ataqatigiit er vi klar til at sikre mindre og mellemstore virksomheder bedre forhold. Vi mener, at afskrivningsreglerne skal gennemgås igen og at vi skal fjerne så mange af de barrierer der er for nyopstartede virksomheder som muligt. Vi skal ikke kun koncentrere os om de såkaldte fire vækstbyer. Udviklingen skal tage udgangspunkt i en regional tænkning. I den forbindelse har vi fra Inuit Ataqatigiit fremlagt vores tanker om udbredelsen af vedvarende energi. Vi mener, at brugen af vandkraft og anden vedvarende energi skal udvides endnu mere, også til de mindre bosteder.

Vi skal også se på vores selvstyreejede virksomheder med nye øjne. Disse samfundsejede virksomheder skal være til gavn for samfundet, og det ikke kun økonomisk. Man taler en del om privatiseringer. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi opfordre til, at vi er tilbageholdne over for at privatisere de samfundsejede selskaber. Hvis der skal privatiseres vil vi mane til forsigtighed. Vi stiller ofte krav om store og omkostningstunge investeringer samtidig med, at vi kræver afkast til landskassen. Vores vigtigste krav bør være, at selskaberne forvaltes til gavn for samfundet og befolkningen. For eksempel kræver vi i dag, at Air Greenland har et overskud på 7%. Måske skulle vi nøjes med at kræve, at forretningen hviler i sig selv.

Vi skal passe godt på vores fælles ressourcer
Hvis vi skal øge ligheden i samfundet spiller de selvstyreejede selskaber en stor rolle. Vores forvaltning af disse skal derfor være velgennemtænkt.

Fiskeriet er i dag det vigtigste erhverv indkomstmæssigt. Derfor skal der i 2016 arbejdes hårdt på en færdiggørelse af fornyelsen af fiskeriloven. For Inuit Ataqatigiit er det et grundprincip, at vi forvalter vores levende ressourcer fra havet på en måde som sikrer, at også vores efterkommere kan leve af dem. Men der skal selvfølgelig også fornyes. Vi skal sikre, at fiskeriet i vores farvande i højere grad er til gavn for dette lands indbyggere og fiskere og vi ser frem til, at Naalakkersuisut fremlægger deres tanker på dette område.

Et af vores vigtigste mål er udviklingen af fødevarer til selvforsyning. Vi skal fortsat udvikle vores landbrug og fangsterhverv. På landbrugsområdet skal vi sikre, at der mere kontinuerligt er mulighed for at sikre sunde marker. Vi skal sikre, at en tørke som den i sommer ikke rammer erhvervet så hårdt som det gjorde i år og vi skal sikre bedre muligheder for handel med fødevarer. Vi tror på, at det er godt for vores samfund og for vores sundhed, at videreudvikle selvforsyningen.

Ansvarlig råstofudvikling
Udviklingen af råstoferhvervet er i de seneste år gået langsommere end mange havde forventet. Men der skal fortsat satses på råstofferne. Vi har i Inatsisartut løbende haft fokus på, at sikre stramme regler for vores kommende råstoffond. Når først råstofferne er udvundet fra fjeldet eller fra havets bund, kommer de ikke tilbage og vores indtægter derfra skal derfor forvaltes yderst ansvarligt.

Råstofudviklingen skal ikke være på bekostning af alt. Inuit Ataqatigiit siger nej til uran. Det er kendt af alle. I sommeren 2016 vil vi i Narsaq sætte uran på dagsordenen ved et sommermøde. Vi vil indhente erfaringer fra uranudvinding andre steder og vi vil diskutere konsekvenserne på verdensplan af brugen af radioaktive materialer. Vi glæder os til at holde vores sommermøde i Narsaq i juni måned 2016.

Det vigtigste råstof
Det vigtigste råstof vi har, er dog vores børn og unge. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit stolte og glade for, at Arctic Winter Games holdes i Grønland i 2016. Vi ser frem til legene og til at vores land henter erfaringer og oplevelser fra dette store arrangement. Sport er en stor del af livet for mange. Det handler om mental og fysisk sundhed og Arctic Winter Games handler om fællesskab. Vi hepper på de mange unge som i hele landet er i gang med at træne op til legene og vi glæder os til at heppe med under selve AWG2016. Vi ønsker også at takke de mange, mange frivillige som allerede nu er i gang med at forberede den fantastiske begivenhed, ligesom vi vil takke alle andre frivillige i hele landet som hjælper til og sikrer vores børn sunde fritidsaktiviteter året rundt.

Stil krav til os selv om selvstyre
Med selvstyreaftalen som trådte i kraft i 2009 medfølger en lang række opgaver. Fra Inuit Ataqatigiit har vi i 2015 haft stort fokus på, hvordan dette arbejde skal udføres. Dette fortsætter vi i 2016. Den samlede selvstyreaftale er vi fortsat tilfredse med, men vi ønsker at se nærmere på den økonomiske side af aftalen med Danmark. Denne side tager for meget afsæt i de mulige indtægter fra råstofferne. I det kommende år ønsker vi at debattere i Inatsisartut, hvordan vi gradvist kan arbejde det store bloktilskud fra Danmark ned, uden nødvendigvis at vente på indtægter fra råstofferne. For eksempel kunne vi sætte os et mål om, at vi mindsker bloktilskuddet med 10 mio. kr. om året, så vi sikrer os selv et håndgribeligt mål. Vi skal tage et større ansvar og fra Inuit Ataqatigiit står vi gerne i spidsen for dette.

Vi ønsker for alle, at i kommer godt ind i det nye år. Vi håber, at vi i fællesskab og med fælles mål om bedre sociale forhold og mere solidaritet kommer sunde og glade og med gode resultater igennem 2016.

Godt nytår.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Fælles mål og sammenhængskraft

Vi er et år inde i en valgperiode som er afgørende for Grønlands fremtid. Det er nu der skal rettes op og det er nu vi lægger sporet for virkeliggørelsen af det selvstyre vi har indført. For Inuit Ataqatigiit handler det om, at vi får draget omsorg for samfundet og får bygget op nedefra. Der skal sikres øget lighed i de sociale vilkår i vores land. Det sker ikke automatisk ved at forlænge lufthavne eller ved at flytte anlægsopgaver. Det sker først når vi som samfund har taget et opgør med uligheden, som fortsat er stigende. Vi skal have opbygget de fælles mål og den sammenhængskraft, som regeringsførelsen i dette første år af valgperioden har manglet.

Socialområdet skal i fokus

Under åbningsdebatten i Inatsisartut i september måned fremlagde vi derfor fra Inuit Ataqatigiit fire søjler for samfundsværdier, som vi ønsker at bygge videre på i de kommende år. I årtier har man talt om de fire erhvervssøjler. Men for at vores erhverv og økonomi kan udvikle sig markant, er vi også nødt til at sikre at vi er et stærkt samfund. Vores fire søjler for samfundsværdier er Social omsorg, Viljen til uddannelse, Demokrati og Solidaritet.

Det er vores opfattelse, at et stærkt samfund kendetegnes ved social lighed. Vi ønsker, at både Inatsisartut og kommunerne sætter ekstra fokus på socialområdet i de kommende år. Vi er ved en skillevej, hvor vi skal vælge om vi ønsker at sikre, at alle i samfundet er med, eller om vi skal tillade at den øgede ulighed fortsætter. Inuit Ataqatigiits valg er klart. Alle skal med og vi skal de mange omsorgssvigt af børn til livs. Vi skal tage et opgør med den sociale ulighed og uligheden generelt.

Viljen til uddannelse er nøglen

Uddannelse er fortsat det andet nødvendige indsatsområde. Vi er glade for, at ledighedstallene er for nedadgående, men vi bider også mærke i, at andelen af ufaglærte blandt de ledige er blevet højere. Det er en sammenhængende uddannelses- og social indsats der mangler for virkelig at få gjort op med ledigheden. Der er sket meget på uddannelsesområdet i de seneste årtier, men der skal ske endnu mere. Vi ønsker, at viljen til uddannelse skal udbredes, både blandt børn, unge og voksne. Det er aldrig for sent og det er en fælles opgave at opmuntre til uddannelse.

Demokrati skal bygges op indefra

Vi skal arbejde intensivt for, at vi på ny sikrer et stærkt nærdemokrati. Vi ser frem til at høre om de erfaringer Kommuneqarfik Sermersooq får med lokalråd og vi ønsker, at vi i hele landet går sammen om at finde de bedste systemer og metoder for god borgerinddragelse ved store og små beslutninger. Vi mener også, at vi med Selvstyrets indførsel har givet os selv en stor og vigtig opgave i form af muligheden for at påbegynde det forfatningsforberedende arbejde. For Inuit Ataqatigiit handler dette om demokrati. Det handler om, at vi som samfund sætter os sammen og udarbejder de grundlæggende værdier vi ønsker for vores demokrati. Det er en svær men vigtig opgave, og det er afgørende, at alle er med i denne proces. Derfor har vi store forventninger til det forestående arbejde og vi er stolte over tilslutningen til vores genfremstilling af forslaget om at nedsætte en grundlovskommission.

Vi skal selv tage fat

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi på efterårssamlingen også et stærkt fokus på de opgaver der ligger i selvstyreaftalen. Vi fremlagde derfor ud over grundlovsarbejdet et beslutningsforslag om de praktiske forhold omkring hjemtagelse af sagsområder. Vi efterlyser, at vi fra Grønland har en tydelig plan for, hvad vi vil med de mange sagsområder som fortsat er på danske hænder. Det er vores retsvæsen, vores politi og vores familieret. Vores bygder der har brug for kommunefogeder. Vi skal ikke bare vente på, at sagerne tages op i Folketinget, men selv tage fat og formulere klare krav.

Solidaritet er afgørende

En central værdi vi ønsker dette samfund skal baseres på er solidaritet. I et land, hvor vi bor så spredt og hvor levevilkårene er så forskellige er solidaritet grundlæggende for at sikre, at der er mere lige muligheder og mere lige vilkår. Derfor skal solidaritet være en grundlæggende værdi i den måde vi opbygger samfundet på. Det handler ikke kun om udligning mellem kommunerne. Det handler også om, hvordan vi udvikler de selvstyreejede selskaber, hvilke rammer vi sætter for uddannelsesområdet og for det private erhvervsliv og ikke mindst, hvordan vi reformerer social-, bolig- og skatteområdet.

Inatsisartut har nu været igennem dette års to samlinger. Forårssamlingen bar præg af nyligt regeringsskifte og et forsinket finanslovsarbejde mens efterårssamlingen bød på en rodet finanslovsproces og flade reformdebatter.

Gennemtænkte reformer

Fra Inuit Ataqatigiit ville vi gerne have set, at der blev taget hul på de helt store reformer som netop kan være med til rette op på uligheden i samfundet. Vi stemte imod de to pensionsreformer, som vi ikke mener, var gennemtænkte, dels fordi de sættes i gang uden at kommunerne og samfundet er klar, dels fordi de rammer skævt.

Reformer skal ikke bare være en øvelse som går ud på at finde penge til landskassen. Vist skal der spares og rettes op på økonomien. Men hvis reformerne i sidste ende baner vejen for hårdere vilkår for de mest udsatte i samfundet er vi lige vidt. Derfor efterlyser vi klare politiske målsætninger om, hvad reformerne skal bære med sig samfundsmæssigt. For Inuit Ataqatigiit er der ingen tvivl. Kunsten ved reformarbejdet bliver at sikre bedre vilkår for de hårdest ramte i samfundet. Det er det vi vil have fokus på.

Tid til at rette op

Grønland gennemgår en politisk turbulent tid. Der er ingen tvivl om, at landet har brug for en rolig og stabil periode. Vi skal have rettet op på økonomien, skabt øget lighed, have flere i uddannelse og sikret et stærkt demokrati så alle har mulighed for at tage direkte del i udviklingen. Inuit Ataqatigiit står klar til at tage medansvar. Men det kræver, at vi indkaldes til forhandlinger tidligt og at vi møder en reel vilje til samarbejde. Det kræver også, at vi på tværs af politiske fløje er i stand til at formulere fælles mål for vores fremtid. Der skal sikres sammenhængskraften i arbejdet.

Vi ser frem til det nye år og til det kommende arbejde og vi ønsker alle en glædelig og fredelig juletid.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Udtalelse fra Inuit Ataqatigiit Sisimiut’s generalforsamling d. 6. december 2015

Det vigtigste debatemne drejede sig om Naalakkersuisut´s bestræbelser på en aftrapning af Kangerlussuaq Lufthavn i Qeqqata Kommunia.

Vi er fra SIA tilfredse med, at Inatsisartut på grundlag af deres betænkning har inddraget Kangerlussuaq i deres første sonderinger, da det i modsat fald ville have betydet, at man allerede fra nu af ville påbegynde processen mod en nedlæggelse af lufthavnen. Vi ønsker at samarbejde med Siumut Sisimiut, Atassut Sisimiut og Demokraterne med det formål at iværksætte handlingsorienterede initiativer. Vi opfordrer dem til at påvirke deres respektive organisationer og deres partier, som udgør Naalakkersuisut med det formål at bevare Kangerlussuaq som lufthavn. Hvis dette ikke realiseres er der ingen tvivl om, at det vil have have meget alvorlige konsekvenser for Qeqqata Kommunia.

Ved afslutningen af Inatsisartut´s efterårssamling er det værd at bemærke, at vi her i landet gør os parate til at udvinde uran. Har man spurgt befolkningen? Har man informeret borgerne om de mulige konsekvenser? At man totalt negligerer borgerne er uhørt. Vi har i flere tilfælde hørt fra Siumut … ”vælgerne har valgt os til at tage beslutninger på deres vegne”. Kan det være rigtigt, at vælgerne ved den sidste valgkamp til Inatsisartut har vidst, at vi skulle sige ja til uran? Hvis dette er tilfældet, har vælgerne så også afgivet deres stemme og hermed afgjort, at Kangerlussuaq skal lukkes ned som den centrale lufthavn?

Under den sidste valgkamp blev det under et vælgermøde i Kangerlussuaq gjort klart med hensyn til Siumut´s valgoplæg, at Kangerlussuaq´s fremtid skal forhandles med Qeqqata Kommunia, og i dag ved vi tydeligt hvad dette har betydet.

Ligeledes blev det efter deres valg afgjort, at enlige pensionister ikke ville blive berørt ved en reform af pensionsordningerne? Vi kunne fremdrage flere eksempler. I Inuit Ataqatigiit/Sisimiut er vi meget skuffede og ærgerlige over, at Inuit Ataqatigiit´s bestræbelser ikke har fået støtte fra koalitionen, eftersom vi betragter de enlige ældre, som uden udsigt til at få et arbejde som de mest trængende. Det burde være denne grupper mennesker, som skulle tilgodeses med et højere bidrag.

Gennem vort arbejde i Qeqqata Kommunalbestyrelse har vi ved vort medlem under budgetforhandlingerne for 2016 bl.a. arbejdet for at opnå en forøgelse af ansatte inden for børnepædagogik. Vi har igennem det forløbne år 2015 arbejdet hårdt for de børn, som på grund af omsorgssvigt ellers har et behov for personlig støtte, og vi har indtrængende kæmpet for at nå frem til en forøgelse af det nødvendige personale. Vi er ikke i tvivl om at vi gennem en forøgelse af det nødvendige personale til støtte for børn og unge kan minimere udgifterne til foranstaltninger omkring anbringelser af børn uden for hjemmet.

Vi ønsker til sidst at ønske borgerne i Qeqqata Kommunia en glædelig jul og et godt nytår, og vi vil gerne takke de mennesker, der i årets løb har henvendt sig til os og givet os inspiration og på den måde tilført os kræfter til at gå videre med vort arbejde. Vi ønsker for jer, at det nye år vil bringe sundhed og velfærd for os alle.

Følgende blev valgt til bestyrelsen: Formand: Juliane Enoksen, næstformand: Agathe Fontain, sekretær: Eva Lynge, kasserer: Jenseeraq Ingemann, medlem af bestyrelsen: Niels Johansen.

Ansvar og udvikling kan gå hånd i hånd

Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit er glade for den klimaaftale der blev vedtaget i Paris i lørdags. Den er ikke perfekt, men det er store internationale aftaler sjældent. Vi ærgrer os over, at der ikke er en klar henvisning til oprindelige folks rettigheder. Vi har dog en forventning om, at verdens FN lande til stadighed bakker op om deklarationen om oprindelige folks rettigheder samt resultatdokumentet fra sidste års Verdenskonference om oprindelige folk.

Gode ting i aftalen

Men derudover er vi tilfredse med, at det er lykkes at sætte nogle rimeligt ambitiøse mål for klodens klima. Vi deler jo alle den samme jord. Alle jordens folk vil opleve forandringer af natur og levevilkår hvis temperaturen stiger mere end 2 grader.

Det er derfor positivt, at man i Paris blev enige om, at holde de kommende temperaturstigninger under 2 grader. Det er også godt, at aftalen fastslår, at de rigeste lande årligt skal overføre 100 milliarder dollar til fattige lande, hvor store befolkningsgrupper stadig mangler strøm og andre grundlæggende fornødenheder. Det beløb er næppe dækkende, men så er det godt at man også har aftalt at mødes hvert femte år for at evaluere aftalen.

Overordnet set mener Inuit Ataqatigiit, at aftalen bringer forhåbninger om, at der nu endeligt sker reelle tiltag for at mindske klimaforandringerne – og dermed vil resultatet af aftalen fra Paris også kunne mærkes i Arktis.

Vi skal gøre meget mere selv

Inuit Ataqatigiit er også af den holdning, at vi kan gøre en langt større indsats i vores eget land. Vi agter derfor på forårssamlingen at sætte fokus på vores eget ansvar for at bremse de klimaforandringer vi kan se når vi kigger ud af vinduet. Vi er uenige med dem der påstår, at vi ikke kan udvikle os økonomisk, uden at give de kommende erhvervsprojekter fripas til at udlede alt det CO2 de vil.

Selvfølgeligt vil vores udledning af CO2 stige i takt med at vi godkender nye erhvervsprojekter. Og hvis vi ikke stiller krav til selskaberne, vil vores udledning stige rigtigt, rigtigt meget. Men hvor meget den stiger afhænger i sidste ende af os. Vi skal turde stille krav til selskaber om brug af vedvarende energi. Og hvis det ikke er muligt må vi kræve at selskaberne på anden vis bidrager til at reducere i vores udledning af CO2. Det kan være gennem oprettelse af en grøn fond som selskaberne betaler til og som kan finansiere grønne tiltag i vores samfund. Det kunne for eksempel være at sørge for at private husstande får økonomisk støtte til at droppe olie og overgå til vedvarende energi. Eller sørge for at vores husstande bliver mere klimavenlige og for eksempel ikke mister så meget varme. Det vil også være en stor besparelse for mange af vores borgere.

Nogen gange dukker argumentet op, at vi ikke forurener fordi vi er så få mennesker. Men få mennesker kan svine meget, hvis de ingen krav stiller. Og vores CO2 udslip pr. indbygger er faktisk ret højt. Det skyldes at vi har lange kolde vintre, at vi bevæger os rundt med fly og at den havgående flåde er stor. Derudover importerer vi mange af vores fødevarer.

Inuit Ataqatigiit foreslår, at vi får en ny reduktionsstrategi som erstatning for den der udløb i 2012. I den strategi skal vi opstille klare mål og ambitioner om hvordan vi mindsker udledningen fra landet indenfor alle sektorer. Herunder også den havgående trafik. Vi mener eksempelvis at vi skal turde forbyde heavy fuel indenfor 3-sømilegrænsen eller på anden vis sætte klare miljøkrav til den trafik der foregår tæt på vores kyster. Vi skal også erkende at en reduktion ikke sker af sig selv og ikke kun handler om vandkraftværker i større byer. Vi skal også have vedvarende energiformer i mindre byer og bygder. Vi er i den forbindelse glade for det nye tiltag fra Nukissiorfiit, der igangsætter en række projekter i Igaliku.

Så skal vi have en klar fødevarepolitik der tager klima- og miljøhensyn. Vi skal importere langt mindre mad end i dag og have langt mindre madspild. I dag spiser vi på verdensplan alt for meget kød og kødpålæg fra dyr der bidrager meget til klimaforandringerne. Det er eksempelvis køer. Vi har selv verdens bedste og reneste fisk og dem bør vi spise meget mere af. Desværre smider vi også rigtigt meget mad ud – hvilket er en stor belastning for klimaet. Vi mangler en klar strategi omkring optøning af permafrost. Når permafrosten optør frigives store mængder methan. Vi har slet ikke haft en lokal debat om dette, selvom resten af verden taler om det. Inuit Ataqatigiit er parate til at tage ansvar for den globale udvikling. Hvis vi skal påberåbe os verdens opmærksomhed må vi vise, at vi også selv tager opgaven seriøst.

Vi takker ILI ILI, WWF og IA Folketingimi for at have holdt en debat om emnet fredag den 11. december. Der kom ikke så mange, men dem der kom havde alle gode ideer til hvordan vi sammen kan bekæmpe klimaforandringerne. Vi glæder os til at fortsætte den dialog og iderighed i de kommende år.

 

 

Anti korruptionsdag

Af: Naaja Nathanielsen, Inatsisartutmedlem Inuit Ataqatigiit

Penge under bordet, gaver og interessekonflikter…det er alt sammen eksempler på korruption. Korruption foregår i alle samfund. Det er naivt at tro, at der ikke gennem tiden er foregået ting i vores samfund, der kan kaldes korruption. Men i forhold til mange andre lande, er det ikke et stort problem for os. Heldigvis. Og lad os holde det sådan fremover. Vi skal fortsat være et land der ikke plages af korruption. Og vi skal sørge for, at sager om korruption kommer frem i lyset. Det er grunden til, at vi fra Inuit Ataqatigiits side i flere år har arbejdet for etablering af en whistleblowerordning. Vi er rigtig glade for, at der netop er søsat en whistleblowerordning af Selvstyret og vi glæder os til at den evalueres om nogle år. Vores mål er, at få denne ordning bredt ud til hele landet, så både kommuner og private virksomheder også omfattes. Alle skal føle sig trygge ved at fortælle om korruption og andre ulovligheder, hvis de møder det i deres arbejde. Et samfund hvor man bøjer nakken og tier stille er ikke et frit samfund.

I anledningen af FNs anti-korruptionsdag skal Inuit Ataqatigiit opfordre til, at Grønland tiltræder FNs konvention mod korruption og samtidigt sikrer, at vi kan leve op til konventionens bestemmelser. Transparency Greenland har udarbejdet en analyse, der viser hvilke områder vi skal være opmærksomme på, når vi tiltræder konventionen. Analysen er et godt eksempel på, hvordan NGO’er dagligt bidrager til udviklingen af vores demokrati. Der skal derfor lyde en tak til det arbejde Transparency Greenland udfører. Og med tanke på, at koalitionen netop har godkendt en række konventioner om uran, er det uforståeligt, at vi endnu ikke er tiltrådt anti-korruptionskonventionen. Denne må have en højere prioritet og vi forventer derfor opbakning til dette fra de øvrige partier. Inuit Ataqatigiit vil gøre vores til fortsat at modarbejde kammerateri og andre former for korruption.

 

En vigtig samling med gode resultater

Af Peter Preben Olsen, gruppeformand, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit takker for efterårssamlingen. Det har været nogle intense måneder med hårdt arbejde. Men også med opnåelse af nogle gode resultater, som vi er stolte af. Ledetråden i vores arbejde i Inatsisartut har som altid været at forbedre de sociale vilkår for befolkningen, at styrke vores demokrati og bane vejen for selvstændighed. 

Mennesker først
Alle taler om behovet for økonomisk vækst. Inuit Ataqatigiit mener at økonomisk vækst skal ske gennem menneskelig vækst. Vores lille samfund er i dag alt for præget af sociale problemer. Disse skal vi overkomme i fællesskab. Økonomisk vækst har kun værdi, hvis den opleves af alle og alle kan bidrage og deltage. Ellers vil uligheden bare stige og stige i de kommende år.

Derfor har vi stillet en række forslag og debatter der har haft til formål at skabe menneskelig udvikling. Vi har for eksempel haft forslag om at gøre FNs børnekonvention til lov, lave bedre lovgivning for handicappede, oprette en institution der skal hjælpe personer med personlig gæld og sikre en national handleplan for bekæmpelse af hashmisbrug og til bekæmpelse af bagmænd bag salg af hash. Vi har også debatteret de tilbud der gives til børn i førskolealderen med ønske om at skabe bedre pædagogiske rammer for dem.

Et stærkt demokrati er nødvendigt for friheden
Vanen tro har Inuit Ataqatigiit også haft fokus på vores demokrati. Et frit og demokratisk samfund er ingen selvfølge. Det fik vi allersenest bekræftet ved terrorhandlingerne i Paris. Et demokrati skal plejes for at bestå. Inuit Ataqatigiit har som altid stillet forslag der handler om demokrati og rettigheder. Vi har foreslået at nedsætte en grundlovsforberedende kommission, og foreslået at etablere en whistleblowerordning. Vi har foreslået at styrke sproget i medierne og skabe fornyet overblik over de områder der kan hjemtages fra den danske stat. Vi har også haft forslag fremme om at styrke Rådet for menneskerettigheder.

Uddannelse styrker den enkeltes muligheder
Vi mener at uddannelse er helt nødvendig, hvis vi skal skabe bedre vilkår for de kommende generationer. Derfor har vi haft flere forslag der har haft fokus på uddannelse. Vi har rejst en debat om folkehøjskolernes rolle, som vi mener er vigtig. Vi har også haft forslag om at grønlandske studerende i Danmark skal kunne stemme på de grønlandske kandidater til folketingsvalget, hvilket vil styrke tilhørsforholdet til Grønland. Endeligt har vi haft forslag om at den danske reform af uddannelsesområdet ses igennem med grønlandske øjne, så vi sørger for ordentlige vilkår til vores studerende i Danmark.

Arbejdsmarkedet skal også udvikles
Endeligt er vores arbejdsmarked meget vigtig for os – og ansvarlig finanspolitik. Derfor har vi haft en række debatter der har handlet om netop dette. Vi arbejder for, at små-skalaområdet vokser i de kommende år og at vi her i landet fremover vil blive anerkendt for vores evne til at slibe smykkesten på højt niveau. Vi ønsker også at sætte mere fokus på iværksætteri og på udviklingen af de små og mellemstore virksomheder. Derfor har vi søgt at sætte fokus på de skatteregler der gælder for disse.

Tak for denne gang
Dette var bare nogle af de forslag som Inuit Ataqatigiit har fået opbakning til i Inatsisartut under efterårssamlingen. Vi glæder os til det fortsatte arbejde. Vi ønsker alle vores kollegaer i Inatsisartut en god hjemrejse til deres familier. Vi ved at det kræver store afsavn fra familien og vi takker de folkevalgtes familier for deres tålmodighed og opbakning. Og vi ser frem til, at arbejdet i udvalgene fortsætter frem mod forårssamlingen.

Inuit Ataqatigiit ønsker alle en god og fredfyldt december og sender glade hilsener til alle.

 


 

Inuit Ataqatigiits forslag

29 vedtaget Forkastet 4
Forslag ialt 35 2 forslag udsat til FM16

 

Naalakkersuisuts forslag

IA har stemt for IA har stemt imod
20 14 (heraf 6 om uran og 2 om reformer)

 

Siumuts forslag

IA har stemt for IA har stemt imod
6 1

 

Demokraatits forslag

IA har stemt for IA har stemt imod
1 1

 

 Partii Naleraqs forslag

IA har stemt for IA har stemt imod
2 1

 

Atassuts forslag

IA har stemt for IA har stemt imod
1 1

 

Naalakkersuisutpartierne nedstemmer gælds- og investeringsstrategien

I Inatsisartut udspillede der sig i går et noget finanspolitisk rodet forløb som ingenlunde peger i en stabil retning. Anledningen var Inuit Ataqatigiits forespørgselsdebat om den gældende gælds- og investeringsstrategi. Strategien blev udarbejdet i 2012 og fik dengang opbakning af samtlige Inatsisartutpartier.

I går havde piben dog fået en anden lyd. Samtlige koalitionspartier stemte imod forslaget til udtalelse, som i bund og grund indeholdt en genbekræftelse af, at Inatsisartut ønsker at gælds- og investeringsstrategien følges.

Inuit Ataqatigiit mener det netop i disse år og i disse måneder er vigtigt, at vi har en fælles forståelse for, hvilken strategi der følges når vi debatterer anlægsopgaver som lufthavnsinvesteringer og andre opgaver som kræver lånoptag til landskassen, kommuner eller de selvstyreejede selskaber. Når vi som politikere beslutter at optage gæld, så er det borgernes penge det handler om. Og det er netop samfundets samlede gæld der sættes nogle rammer for i strategien.

Mærkværdigt nok udviklede gårsdagens debat sig dog i en noget bekymrende retning. Naalakkersuisut for Finanser udtalte, at man ikke nødvendigvis ønsker at følge den gældende strategi, mens de tre koalitionspartier slog fast, at strategien skulle følges uden dog at de ville stemme for en klar udtalelse herom.

Mere rodet kan det næppe blive. Fra Inuit Ataqatigiit er vi bekymrede over denne slingrekurs. Det er borgernes penge det handler om, og vi bør i det mindste kunne få et klart svar fra det siddende Naalakkersuisut om, hvorvidt man fortsat har tænkt sig at følge den vedtagne strategi. Vi bider mærke i, at koalitionspartierne end ikke gad fremlægge en alternativ tekst til udtalelse. Det ville ellers have været passende i det mindste at forsøge at finde fælles fodslag så befolkningen og mulige investorer ude fra ved hvordan vi har tænkt os at forvalte deres penge.

Inuit Ataqatigiit opfordrer til, i lyset af gårsdagens debat, at Naalakkersuisut indkalder til forhandlinger om, hvilke principper de forestående og lovede anlægsinvesteringer skal finansieres. Vi skal have skabt gennemsigtighed og realisme om disse projekter. Det er borgernes penge det handler om.

Finansordfører Naaja Nathanielsen, mobil 548981

 

Nu får mindre bemidlede pensionister med egen hus mulighed for at få støtte til renovering af deres hus.

Dette er nu muligt, da Inatsisartutmedlem Ane Hansen forslag til denne efterårssamling nu er godkendt. Det har kun været muligt for boligstøttehuse at kunne renovere deres BoligStøtte huse med støtte op til kr. 100.000,-. Med denne godkendte forslag er det nu muligt mindrebemildede pensionister at få støtte til at renoverer deres bolig op til 150.000,-.

Denne mulighed vil være en markant forbedring for at kunne renovere huset og dette harmonere med politisk ønske om at folk skal bo i egen hus samt at pensionister skal bo i egen lejlighed/hus i så lang tid det er muligt.

Indtil nu har det kun været BS huse der har haft mulighed for at få støtte til renovering og nu gælder det også for mindre bemidlede pensionister med egen hus til at forbedre forholdene i deres egen hjem.

Mvh. Ane Hansen

Inatsisartutmedlem Inuit Ataqatigiit

 

Man har fulgt arbejdsgangen – vores mistillid var velbegrundet

Inuit Ataqatigiit har erklæret deres mistillid til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Inatsisartut har stemt.

Afstemningen ud fra mistillidserklæringen skete under behandlingen af forespørselsdebatten ved pkt. 135. Inuit Ataqatigiit indgav deres mistiilid i forhold til Inatsisartuts forretningsorden.

Naalakkersuisut forsøgte at argumentere med, at man skulle videre i arbejdet idet man ikke kunne indgive dette forslag fordi den ikke havde noget med debatten at gøre.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at netop Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug var grunden til denne mistillidserklæring.

Koalitionen skrev i deres svar, at Parti Naleraq havde medvirket i denne mistillidserklæring, og dette er fejlagtigt. Efter en påstand om, at vi indgav denne mistillidserklæring i strid med forretningsordenen for Inatsisartut, afværgede de denne mistillidserklæring. Dette er netop i strid med forretningsordenen.

Inuit Ataqatigiit vil hermed gerne stille koalitionen følgende spørgsmål: Hvad mener i om vores velargumenterede mistillidserklæring? Modsætter i jer efter at i ved flere udvalg har erklæret jer enige i kritikken? I denne situation tilsidesatte partierne i koalitionen deres ansvar som folkevalgte og støttede op om denne afværgelse af afstemningen ifm. mistillidserklæringen.

Det handler om Inatsisartuts troværdighed, det handler om måden man politisk styrer på, og det handler ikke om de enkelte mennesker.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit stærkt anmode om, at man først og fremmest skal tænke på hver enkelt medlems ansvar.

Inatsisartutgruppen for Inuit Ataqatigiit

Vi har fulgt arbejdsgangen – vores mistillid var velbegrundet

Inuit Ataqatigiit har nu åbent erklæret mistillid til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug ved fremsættelse af et mistillidsvotum og Inatsisartut har stemt. Og det står nu klart, at Inuit Ataqatigiit står alene i sin kritik af håndteringen af tildeling af makrelkvoten.

Inuit Ataqatigiit mener, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug bør forlade sin post pga. hans håndtering af tildelingen af makrelkvoter. Vi mener at det er påvist gennem revisionsrapporten og gennem § 37 svar, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug var vidende om, at han var inhabil og derfor burde have overladt ansvaret til et andet medlem af Naalakkersuisut langt tidligere. Allerede ved tiltrædelsen af posten blev Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug gjort bekendt med reglerne. Dette er bekræftet i § 37 svar fra Naalakkersuisut til Inuit Ataqatigiit1.

Inuit Ataqatigiit fremsatte sin mistillid til Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, ganske som Inatsisartuts forretningsorden giver mulighed for. Vores mistillid blev rent teknisk fremsat under en forespørgselsdebat om indhandlingsskibe. Havde vores mistillidsvotum været i strid med reglerne i Inatsisartuts forretningsorden, ville den med det samme være afvist af Formanden for Inatsisartut. Derfor undrer det os meget, at både Naalakkersuisut og koalitionen afviste vores mistillidsvotum fordi de ikke mente at mistilliden havde noget med den aktuelle debat at gøre.

Inuit Ataqatigiit vil hermed gerne stille koalitionen og Partii Naleraq følgende spørgsmål:

Skal det forstås sådan, at hvis debatten i stedet for indhandlingsskibe havde handlet om tildeling af makrelkvoter, så ville I have stemt for vores mistillidsvotum?

Eller mener alle koalitionens partier og Partii Naleraq, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug har handlet i overensstemmelse med reglerne? Hvis I er enige med os i dette burde I have stemt for vores mistillid.

Inuit Ataqatigiit finder det meget tankevækkende, at koalitionens partier og Partii Naleraq i forskellige udvalg godt tør give udtryk for utilfredshed med håndteringen af tildeling af makrelkvoten, men i sidste ende vælger at stemme imod en mistillidserklæring. Det er ren taburetklæberi og en blåstempling af dårlig regeringsførelse. Vi mener, at partierne i koalitionen og Partii Naleraq har svigtet deres ansvar som folkevalgte ved at bakke op om den måde Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ageret på.

Det er en plet på Inatsisartuts troværdighed. Det handler ikke om enkeltpersoner, men om det politiske styre og den anseelse der bør følge med dette ansvar.

Inatsisartutgruppen for Inuit Ataqatigiit

Er det sådan vi er? En nation der tæver kvinder og accepterer det?

Så er det endnu engang den 25. november – en dato FN har valgt til at sætte spotlys på vold mod kvinder. Sådan har det været hvert år siden 1999, hvor dagen blev markeret første gang. Men når man ser på statistikkerne er der ikke sket nok forandringer de sidste 16 år. Landets kvinder er fortsat udsat for vold i en komplet uacceptabel grad.

Tallene er for længst holdt op med at chokere os. Vi har vænnet os til volden. Det gør ikke indtryk, at politiet har registreret 2836 tilfælde af ”husspektakler” i 2014, heraf 410 hvor børn var til stede. Det resulterer ikke i demonstrationer eller en særlig national indsats. Sådan er det bare.

Vi accepterer, at mange børn lever med vold i hjemmet. Vi accepterer at disse børn lever i frygt for deres eget, deres søskendes eller deres mors liv. Vi accepterer at mange børn i hjemmet lærer at slag, bid, spark, råb og seksuelle krænkelser er en del af livet.

Vi laver pjecer, strategier, plakater og TV-spots der fortæller os at vold er forkert. Men i virkeligheden accepterer vi at et monstrøst antal kvinder bliver banket af deres elskede. Igen og igen og igen.

Volden stopper ikke før enhver mand der har slået en kvinde fortryder og søger hjælp. Volden stopper ikke før vores børn ser, at vi voksne kan ændre os. Og volden stopper ikke før vi grundlæggende erkender at vold ikke er en måde at udtrykke sig på. Der findes ingen som helst acceptabel grund til vold mod kvinder. Det er ikke en undskyldning at var fuld / jaloux eller ikke er vant til at blive modsagt. Der findes ingen undskyldning.

Hvis du slår – søg hjælp!

Hvis du ser vold – stands det – sig fra – ring til politiet

Hvis du kender en der bliver slået – sig direkte til personen at du vil hjælpe og hjælp

Hvis du kender en der slår – sig direkte til personen at det er uacceptabelt og meld det til politiet

Hvis du ved at børn er vidne til vold – underret de sociale myndigheder

Vi kan ikke bekæmpe volden hvis vi vedbliver med at være forstående og accepterende. Vi bliver alle nødt til at ændre os.

Af Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit kæmper til det sidste

Inuit Ataqatigiit har fra starten taget forhandlingerne med Naalakkersuisut meget seriøst. Vi har fra første dag kæmpet for, at tallene i finansloven er realistiske og at vores mærkesager bliver til virkelighed. Forhandlinger har selvfølgeligt bølget frem og tilbage. I sidste uge besluttede Inuit Ataqatigiit sig ellers for at stemme ja til finansloven efter et meget positivt møde med den nye Naalakkersuisoq for finanser. Desværre kunne vi ikke blive enige om detaljerne og mandag aften stod det klart, at Naalakkersuisut ikke ønsker at imødekomme vores krav om en socialt stærkere finanslov.

Der står nu kun to forslag i vejen for, at Inuit Ataqatigiit stemmer ja til finansloven. Vi ønsker:

1)

En klar formulering i finansloven om, at der i 2016 sættes et loft på hvor mange sager en sagsbehandler kan sidde med. Vi finder det væsentlig, at aflaste socialområdet der reelt sidder med nøglen til et stærkere samfund i fremtiden. Forslaget koster som sådan ingenting i 2016, da der allerede er afsat en reserve der kan benyttes til formålet.

2)

At der afsættes flere midler til efterskoler, højskoler og sociale virksomheder, der arbejder med unge. Piareersarfiit gør en stor indsats, men de kan ikke løse opgaven alene. Vi mener at flere kan bidrage til at ruste vores unge til livet og en uddannelse. Naalakkersuisut havde fundet 3 millioner der blandt andet kunne benyttes til dette. Inuit Ataqatigiit mener dog at beløbet er for lavt, hvis det skal deles ud på mindst 6-7 modtagere. Derfor foreslår vi at tilføre området 5 millioner ekstra, så der i alt er 8 millioner til formålet. Naalakkesuisut planlægger allerede at give ekstra 23 millioner til Piareersarfiit. Vi ønsker at tage 5 millioner af disse ekstra midler og i stedet bruge dem på efterskoler, højskoler og sociale virksomheder.

Ingen kan få deres ønsker 100 procent opfyldt og det har aldrig været vores forventning. Men de to udestående krav er kardinalpunkter for Inuit Ataqatigiit. Vi mener der er brug for at skærpe finanslovens sociale profil og gøre den mere borgernær. Og det mener vi at vores forslag vil bidrage til. Det er forslag der vil have en direkte betydning og effekt for mange mennesker i hele landet. Vi vinder alle hvis vores sagsbehandlere får mere tid til deres sager og hvis flere unge får en hjælpende hånd ind i voksenlivet.

Inuit Ataqatigiit har endnu ikke opgivet at få vores to forslag igennem. Vi vil derfor stille ændringsforslag til finanslovsforslaget på fredag. Vores håb er, at de øvrige partier vil bakke op om vores forslag – så der kan opnås bred enighed i Inatsisartut om finansloven.

Konstruktiv dialog, trods alt

Vi har ellers med glæde konstateret en større imødekommenhed overfor vores krav end ved forhandlingerne i foråret. Vi er særligt glade for at have opnået følgende aftryk i finansloven:

  • Løfte om samarbejde om de kommende reformer
  • Undgåelse af kød- og brændstofafgifter
  • Enighed om at stoppe besparelsen til ICC
  • Genindførsel af mediestøtten – om end i begrænset omfang
  • Tilbageførsel af midler til Visit Greenland

Vi kan derudover bakke op om flere af de tiltag de andre partier har opnået gennem deres forhandlinger med Naalakkersuisut, herunder flere midler til sociale initiativer og turismeudvikling.

Det er også positivt, at Nalakkersuisut lægger op til et bredt forlig om de kommende infrastruktur-investeringer. Vi mener dette er helt afgørende med tanke på de store beløb der er i spil.

Ulighed skal bekæmpes

Den største knast er fortsat det reformspor Naalakkersuisut har lagt. For Inuit Ataqatigiit er det afgørende, at vi beslutningstagere er realistiske omkring reformtallene og de konsekvenser reformerne har. Inuit Ataqatigiit har ikke lagt skjul på, at vi finder denne del af finansloven meget mangelfuld. Det er også grunden til, at vi har valgt at stemme imod alderspensions- og førtidspensionsreformen.

Under forhandlingerne med Naalakkersuisut har vi ellers mødt god forståelse for vores krav om bedre beregninger og konsekvensanalyser og tidligere inddragelse af de berørte grupper og organisationer. Vi håber at dette realiseres i 2016 – for ellers kan samfundet blive ramt meget hårdt.

Målet med reformerne er for Inuit Ataqatigiit meget klart: vi skal den voksende ulighed til livs og det skal ske gennem samarbejde.

Vi vil meget gerne påtage os et medansvar for samfundets økonomiske udvikling ved at stemme ja til finansloven. Men ikke for en enhver pris. Vi har ikke mistet håbet om en bred finanslov og inviterer de andre partier til at melde klart ud om de vil støtte vores ændringsforslag.

Naaja Nathanielsen, mobil 548981

Hvis man føler at det er uvedkommende for ens arbejde når man har store drastiske ændringer på fiskernes vilkår, må man sætte spørgsmålstegn ved ens ministerpost som Naalakkersuisoq.

De sidste par dage har vi i Inatsisartut debatteret store drastiske ændringer af vilkår for befolkningen. Jeg undrer mig over at enkelte Naalakkersuisut forsøger sig ikke at ville vedkomme sig arbejdet i eget ressortområde under forhandlinger.

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug skrev en pressemeddelelse den 18. november 2015 hvori han skrev at han ikke har ansvar for forhandlingerne om de 20 mio. kr., der nu skal hentes fra afgifter fra kystnært hellefiskefiskeri.

Sådan en udmelding skaber meget forundring da det er Naalakkersuisut for Fiskeri der skal have største interesse for at være med til at forme vilkårene for fiskere, der har stor betydning og ændringer for fiskernes vilkår, og skal stå til rådighed til at svare på spørgsmålene omkring vilkårene for fiskere, og skal stå på vagt og observere hvilke meningsdannelser der træffes omkring fiskeri hos Inatsisartut. Og hvis han føler at det er vigtigt bør han også se det som sin pligt at være tilstede. Men han har ment at det er vigtigere at benytte sin tid og kræfter på at svare min kommentar på facebook siden. Og jeg må sige at grunden til min kommentar var ikke for ingenting, da der i sin tid var Naalakkersuisut som så sig som forsvarer og vedkommende for deres arbejde at være tilstede under debatter som vedrører fiskernes vilkår. Det er ikke et deltidsjob at arbejde som Naalakkersuisoq, og derfor er der et krav til Naalakkersuisut at de frasiger sig andre arbejdsområder og interesser, og alligevel bibeholder Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut for fiskeri og fangst deres erhverv som fisker og fanger, selvom de giver afslag for andre der vil have deres erhvervsbevis tilbage. Det er slet ikke god etik og moral.

Vi har allerede set under efterårssamlingen at Naalakkersuisoq sendte en af sine ansatte, da vi ville forhøre ham omkring arbejdsområdet under hans ressort, fordi han var ude på en fangsttur. Derfor var min kommentar på facebook ikke taget ud af den blå luft, selvom det ikke er den bedste bemærkning.

Og vi har ikke i tide under nævnte episode, fået besked om at Formanden for Naalakkersuisut ikke var tilstede i salen grundet en mindre operation på Sana, det var først dagen efter at der blev udsendt en meddelelse herom fra formandskabet til medlemmer af inatsisartut, og det kan jeg kun beklage, og ønske ham god bedring. Og hvis Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke kan bruge sin tid på at forklare omkring sit arbejdsressortområde, så må han spørge sig selv om han nu også interessere sig for sit arbejdsområde, eller om han prioritere at arbejde for sine egne interesser.

Ane Hansen, Inatsisartuni ilaasortaq, Inuit Ataqatigiit

 

Forbedring af vilkår for alvorligt syge er udsat igen

Medlem af Inatsisartut, Mimi Karlsen har fremsat forslag om, at Naalakkersuisut skal bane vejen for at støtte pårørende som for egen regning rejser med den alvorligt syge og indlogerer sig på Det grønlandske Patienthjem. Forslaget handler således om, at de pårørende ikke skal betale yderligere for logi og forplejning.

Forslaget skal støtte de personer som selv betaler for deres rejse, og måske bruger deres ferie eller tager orlov fra deres arbejde for at rejse med deres syge pårørende. Vi skal jo huske, at udgifterne ikke stopper fordi man er syg – og nogle må også undvære løn i perioden.

Da vi debatterede dette forslag i udvalget var vi alle enige om, at det drejede sig om støtte til én pårørende. I Patienthjemmet bliver patienterne som udgangspunkt indlogeret i enkeltmandsrum (jo mindre der er spidsbelastning). I de rum er der en sovesofa til medrejsende, for huset er jo også indrettet netop med dette formål, at patienterne kan have brug for støtte

Udvalget var forstående og indstillede Mimi Karlsens forslag til vedtagelse, men da der skulle stemmes om forslaget i salen, under forårssamlingen, bad Naalakkersuisut om, at den skulle udsættes, da de mente at der var yderligere forhold der skulle undersøges, og at forslaget skulle indarbejdes i finansloven.

Den 15. okt. 2015 skrev Naalakkersuisoq at det efter hendes mening var uklart om der var tale om 2 eller 3 pårørende. Og uden en afklaring af dette kunne Naalakkersuisut ikke regne på forslaget.

Efter dette skrev udvalget en ændring i betænkningen og gjorde det klart at der kun var tale om én pårørende. Siumut, Demokraatit og Inuit Ataqatigiit var enige om dette.

Men da forslaget skulle andenbehandles gik det galt igen. Naalakkersuisoqs svar var meget uforståelig og blev i øvrigt omdelt mens sagen blev behandlet i salen.  Og denne rodede og uacceptable behandling som Naalakkersuisut havde givet forslaget, gjorde at Inuit Ataqatigiit mistede tilliden til Naalakkersuisoq. Særligt fordi Naalakkersuisoq fra talerstolen reagerede kraftigt imod Inatsisartuts arbejde og beslutning.

Naalakkersuisoq talte om at forslaget ville koste 18 mio. kroner at realisere. Men i hendes beregning havde hun inkluderet rejseomkostninger og en masse andre poster som forslaget ikke indebarAf den grund blev der anmodet om en pause i behandlingen af punktet. Efter pausen meddelte Siumut på vegne af koalitionen at de ville stemme for udvalgets betænkning, der som nævnt støttede forslaget med en enkelt præcisering.

Inuit Ataqatigiit valgte dog at benytte pausen til at udarbejde et mistillidsvotum. Dette fordi at Naalakkersuisoq for sundhed ikke har passet sit arbejde. Hun valgte i første omgang at udskyde punktet for at komme med yderligere beregninger. Men hendes beregninger er ikke baseret på forslaget, men på alt muligt andet. Og hun indarbejder heller ikke forslaget i finansloven som hun havde lovet. Derudover kritiserer hun Inatsisartut for ikke at passe sit arbejde – på trods af at det klart er hende der har forsinket behandlingen af sagen gang på gang. Det er uværdigt for en Naalakkersuisoq at handle sådan.

Inuit Ataqatigiit kunne desværre ikke samle flertal om vores mistillidsvotum. Og koalitionen valgte at vende ryggen til sin støtte til forslaget. Forslaget sank dermed til bunds, hvilket det ikke havde behøvet. Koalitionen kunne sagtens have afvist mistillidsvotummet og stadigt stemt for forslaget.

Koalitionen valgte dermed at sætte politiske drillerier over hensynet til vores patienter i udlandet og deres pårørende.

Dette er yderst ærgerligt.

 

Agathe Fontain

Inuit Ataqatigiit

 

Vi har ikke tidligere set et så upålideligt Naalakkersuisut!

Under forårssamlingen lovede Naalakkersuisut at undersøge om det offentlige kunne afholde opholdsudgifter for pårørende til akut sygdomsramte i det grønlandske patienthjem, idet Naalakkersuisut  var indstillet på at indarbejde udgiften i Finansloven for 2016.

Som forslagsstiller og som medlem af Sundhedsudvalget må jeg i dag konstatere, at det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut anmoder om en udsættelse af sagen. Det sker i sidste øjeblik og lige før behandlingen af beslutningsforslaget – uden at vi har hørt fra Naalakkersuisut herom – hverken til foråret eller hér i sommers.

En behandling af beslutningsforslaget blev i dag berostillet umiddelbart før en afstemning herom, eftersom det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut ikke havde passet sit arbejde.

Det er beklageligt at et forslag om pårørendes mulighed for rejseledsagelse af de syge derved ikke bliver behandlet.

Alt imens Naalakkersuisut ikke formår at passe deres arbejde påstår de, at jeg som forslagsstiller – men heller ikke nok med det, at det er det samlede Inatsisartut som har fejlet i den forbindelse.

Det er derfor at Inuit Ataqatigiit står bag forslaget til dagens mistillidsdagsorden overfor Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut-koalitionen stiller imidlertid en afværgedagsorden med forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen, selvom muligheden for en fortsat behandling af beslutningsforslaget reel bestod.

Mimi Karlsen

—————————————————————–

Inuit Ataqatigiit stillede mistillidsvotum til Naalakkersuisoq for Sundhed, da hun ikke har lavet det lovede udredninger og konsekvenser for Mimi Karlsens forslag om betalt ophold til pårørende til patienter.

“Forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen i medfør af § 52 i Forretningsorden for Inatsisartut.

Mistillidsvotum til Naalakkersuisoq for Sundhed.

Naalakkersuisoq skrev i sin Svarnotat af 25. maj 2015 bl.a.:

”Idet Naalakkersuisut kan konstaterer, at nærværende forslag rummer mange uafklarede forhold vil Naalakkersusit henstille til at 2. behandlingen af dette punkt rykkes til EM 2015. I den mellemlæggende periode kan de uafklarede forhold belyses nærmere og forslaget kan indgå i de samlede politiske prioriteringer på sundhedsområdet frem mod finanslov 2016”.

IA kan konstatere at Naalakkersuisoq ikke har brugt mellemliggende periode til at få belyst de uafklarede forhold. Hun har svigtet sit løfte og har ikke levet op til sit ansvar.

Alvorligt syge mennesker og deres pårørende kan ikke være tjent med at vi fortsat må vente.

Naalakkersuisoqs passivitet må have konsekvenser.”

Forslagets afstemningstema:

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at familiemedlemmer til patienter med en akut sygdom, som indlogeres på Patienthjemmet i København, fra og med 2016 kan få opholdsudgifter, i forbindelse med opholdet på patienthjemmet, dækket af det offentlige.
(Medlem af Inatsisartut Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit)

Handling frem for snak i både Grønland og i Danmark

Sara AajaInuit Ataqatigiit er glade for, at der er fornyet og forstærket fokus i både Grønland og Danmark på det store antal socialt udsatte børn i Grønland. Indsatsen på området har ikke været god nok. Det vil vi ikke holde os tilbage fra at erkende. Der er stadig for mange børn som udsættes for seksuelt misbrug og er socialt udsatte generelt.

Derfor skal der nu handles og ikke bare snakkes.

I forbindelse med den danske debat om børnetalsmanden MIO’s rapport om forhold i Qaasuitsup Kommunea er vi glade for, at de danske partier tager oplysningerne lige så alvorligt som vi gør i Grønland. Vi efterlyser dog, at den danske regering og folketingspolitikerne bruger deres energi på de sagsområder, som netop er dansk ansvar, og som i den grad kan være med til at sikre, at socialområdet fungerer bedre i Grønland.

Brug iveren på de rigtige sagsområder

Vi har i årevis kaldt på, at hele det familieretlige område skal opdateres, så familieretten i Grønland mindst kommer op på samme standard som i Danmark. Vi har kaldt på, at det danske justitsministerium skal sikre kommunefogeder i alle bygder, så alle borgere der udsættes for en forbrydelse har en politimyndighed at henvende sig til. Vi har kaldt på, at vores retsvæsen sikres en standard som er et moderne retssamfund værdigt. Vi har kaldt og kaldt, men den tykke tåge af berøringsangst i Folketinget har gang på gang sat en stopper for, at der rent faktisk bliver afsat tilstrækkeligt med midler til disse områder.

Vi savner derfor, at de danske politikere med lige så stor iver og pressetække som de viser i den aktuelle sag løfter det ansvar Danmark sidder med på disse områder. Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.

IA kræver handling af Naalakkersuisut

Inuit Ataqatigiit lukker aldrig øjnene over for de sociale problemer vi har i Grønland. I særdeleshed lukker vi ikke øjnene over for udsatte børn og unge. Vi har stor respekt for den grønlandske børnetalsmand MIO’s arbejde og sætter pris på den store indsats børnerettighedsinstitutionen udfører. Netop ønsket om et styrket fokus på de mange svigt af børn var også baggrunden for, at Inuit Ataqatigiit under vores seneste regeringsperiode satte MIO i verden.

Vi skal stå sammen om at handle

Derfor er vi tilfredse med, at fokus på dette område er så stort. Vi vil dog også slå fast, at socialområdet er et grønlandsk ansvarsområde og det skal det blive ved med at være. Det er først og fremmest herhjemme indsatsen skal gøres og vi kræver af Naalakkersuisut, at indsatsen over for socialt udsatte børn styrkes. Det betyder ikke, at vi ikke kan række hånden ud for øget samarbejde mellem grønlandske og danske kommuner, og mellem Selvstyret og Staten.

Alt for mange af vores socialt udsatte borgere flytter i dag til Danmark, og for at stoppe denne sociale migration er vi nødt til at forbedre de sociale forhold herhjemme.

Lad os nu stå sammen om, at sikre den bedste indsats. Både gennem de sagsområder som fortsat er under dansk ansvar og herhjemme gennem socialforsorgen i kommunerne og socialpolitisk nationalt.

Det er tid til handling.

Sara Olsvig, Formand

Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem

Inuit Ataqatigiit

Partiet Siumut skal stoppe driften med KNT Aps

PeterGennem de seneste dage har vi været vidne til, at Siumuts generalsekretær driver fiskerivirksomhed fra Siumuts partisekretariat.

Stillingen som generalsekretær i et parti – især når man indgår i regeringskoalition – indebærer særlige krav til integritet, hvor man skal kunne samarbejde med alle aktører der arbejder med samfundsforhold.

Nu er Siumuts generalsekretær også direktør for KNT Aps, som ansøger kvoter til Naalakkersuisut, hvor partivenner behandler ansøgningerne.

Det er en uacceptabel sammenblanding af økonomiske interesser – et parti skal til hvert et tidspunkt kunne samarbejde med alle samfundets aktører – om det er interesseorganisationer eller ej – og ikke via kammeratskaber.

Er Mikael Petersen generalsekretær for Siumut eller direktør for KNT Aps?

I al fald ved vi, at Siumuts generalsekretær ansøgte fiskeridepartementet om kvoter til selskabet. I februar rykkede Siumuts generalsekretær fiskeridepartementet for svar til kvoteansøgningen fra KNT Aps. Nu kræver han også, at Naalakkersuisut skal annullere deres aftale med Royal Greenland.

Partiet Siumut skal stoppe sin kammeraterivirksomhed og forfordelingen af nære familieforhold.

Vi savner handling bag Siumuts løfter om at rydde op omkring kammerateri i Selvstyreadministrationen.

Af: Peter Olsen, medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl