Narhvalskvoter ved Upernavik

Narhvalskvoter ved Upernavik

Jeg støtter fisker- og fangerforeningernes ønske om kvoter for narhval i Nordgrønland.

Da kvoterne i disse år er så lave er de ikke nok til alle fangere. Som følge af manglende islæg i Upernavik om vinteren bliver kvoter opbrugt. På grund af islæg om vinteren i Naajaat, Innaarsuit, Tasiusaq og Nutaarmiut kan de ikke ud af isen og af den grund får de ikke del i narhvalskvoten.

Vi vil opfordre Naalakkersuisut tilføre flere midler til Naturinstituttet, således der kan ske survey på baggrund af fangernes viden. På grund af klimaforandringerne er fangstdyrenes vandringsruter blevet anderledes og dette skal vi have mere viden om. Ved at gøre det kan vi danne grundlag for holdbare kvoter fremadrettet.

Vi skal forsyne os med kød. Det er vores traditionelle mad til højtider og festlige lejligheder. I dag får vi ingen kød, da vi ikke får del i kvoten.

Hvis mattak og tørret kød, som vi spiser til højtider og festlige lejligheder, ikke blot skal blive til historie skal der handles.

Medlem af Kommunalbestyrelse samt bygdebestyrelse i Avannaata Kommunia: Regine Bidstrup, mobil 58 39 90

Vi er klar til Folketingsvalget

Vi er klar til Folketingsvalget

Inuit Ataqatigiit er klar til at fortsætte arbejdet i Folketinget. Med samarbejdets ånd er vi klar til at arbejde for vores land og dets befolkning.

Vi har opnået meget gode resultater i valgperioden 2015-2019. Vi har repræsenteret Grønlands frie stemme og dermed ikke har været bundet til danske partier. Med det arbejdsgrundlag har vi opnået det bedste for vores land, som medførte gode resultater. Vi vil i den kommende valgperiode fortsætte med at forbedre vores resultater.

Vi har erfarne og unge kandidater. Lige mange kvinder og mænd. Deres forskellige kompetencer og baggrund afspejler samfundets mangfoldighed. Vi tager udgangspunkt i et mangfoldigt land, som er vores styrke til at udvikle os som folk.

Vores kandidater er:

Aaja Chemnitz Larsen, Sofia Geisler, Aqqalukkuluk Fontain & Anders Jensen.

Vi ser frem til valgkampen – Vi er klar til at arbejde for vores land og dets befolkning.

Múte Bourup Egede, formand

Vi er ikke ens – Men vi står sammen

Skrevet af: Múte Bourup Egede, Formand

Vi er ikke ens – Men vi står sammen

Som Inuit Ataqatigiits formand har jeg det sidste par dage fulgt med i sprogdebatten. I debatten mangler jeg, at vi som samfund ser vores mangfoldighed som styrke.

Vi må skabe et mangfoldigt og bæredygtigt samfund. Det skal være vores styrke som land, at vi står sammen. Et samfund med respekt for hinanden, hvor udseende, køn ej hellere sprog skal være en hindring og være grundlag for splittelse. 

Vi vil til enhver tid fortsætte vores arbejde for, at bevare og styrke det grønlandske sprog og kultur. Det kan vi ikke gøre, hvis vi ikke inddrager alle. Med vores forskellighed som styrke har vi langt større mulighed for, at nå det. Vi kan ikke undvære hinanden.

Inuit Ataqatigiit er med vores mangfoldighed, som styrke klar til Folketingsvalget.

Hos os er der plads til alle. For der er brug for os alle i vores land – Lad os samle vores kræfter i samfundet.

Vi har et fælles ansvar

Vi har et fælles ansvar

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni

Tallene fortæller med alt tydelighed, at, det alt andet lige, er op ad bakke i forhold til fastholdelse af medarbejdere, i Centraladministrationen. 

Den gennemsnitlige ansættelsestid på hhv 2,6 år for akademikere og 3,1 år for ikke-akademikere er mildt sagt ikke langt tid.

Vi er blot godt 56.000 indbyggere i dette land. Alligevel betaler skatteyderne hvert eneste år millioner af kroner for bohaveflytninger, der i fem år indtil 2018 beløber sig til kr. 4.288.000, ligesom de betaler for tiltrædelses- og fratrædelsesrejser, der tilsammen beløber sig til knap kr. 1 mio.
(Se §37 spørgsmål: https://ina.gl/documents/para3637/2019/svar/153_2019_personaleomsaetning_SOGEI_svar.pdf )

Det er rigtig mange penge, som samfundet som sådan ikke bliver rigere af, og som kan bruges andre steder. Eller spares.

Det springende punkt er spørgsmålet om hvad der forårsager den store grad af personaleomsætning, og om Centraladministrationen gør nok for at tiltrække, fastholde og kompetenceudvikle sine medarbejdere, uanset hvorfra de kommer. Her har Centraladministrationen en opgave at løse. 

Overadministration

Dernæst er det af altgørende betydning, om vi er ved at kvæle os selv i overadministration- og regulering.

Vi har overdraget administrationen af folkeskolen til kommunerne, og alligevel har vi oprettet en Styrelse for Uddannelse under den respektive Departement. Vi har overdraget en stor del af administrationen af det sociale område til kommunerne, og alligevel har vi oprettet Socialstyrelsen under den respektive Departement. Vi har Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse under den respektive Departement. Skal vi etablere en styrelse for hvert af de områder vi overlader til kommunerne at administrere eller under alle Departementer?

På den ene side oplever vi et erhverv, både nationalt og internationalt, der oplever forhindringer og unødige mange døre, der skal åbnes ved henvendelse til Centraladministrationen.

Inatsisartut og Naalakkersuisut har et fælles ansvar for, at vi er endt i denne situation. Inatsisartut og Naalakkersuisut har derfor også et fælles ansvar for at finde vejen ud af et ekstremt stort forbrug som følge af den store personaleomsætning i Centraladministrationen.

Koncetrer jer om renovering af boliger

Koncetrer jer om renovering af boliger

I disse dage diskuterer man byggeri af 25 boliger til medlemmer af Inatsisartut. Vi fra Inuusuttut Ataqatigiit mener ikke, at tiden er til dette byggeri. Den måde vores politikere arbejder på må stoppe. Vi mener, at de må stoppe med at arbejde for sig selv.


Igennem mange år har vi gang på gang hørt at kollegierne er nedslidte og at der massiv mangel på kollegier. Det kan ikke accepteres, at man lader som om problemet ikke er eksisterende og at man hele tiden udsætter. Nu er det nok med, at man lader som om problemet ikke eksisterer og at man ikke er lydhør om problemet.

Vi hører gang på gang myndigheders udmelding om, at flere skal have en uddannelse. De råber op om, at de unge skal tage en uddannelse, men de har ingen boliger til dem. Hvis flere skal tage en uddannelse skal vi sørge for, at de har en bolig, hvor de kan føle sig trygge.

Nuværende kollegier. der i al hast er blevet bygget af tilkaldt arbejdskraft, er nu efter fem år angrebet af skimmelsvamp og er i meget dårlig stand. Det vil langsigtet blive meget dyrt for Grønland, hvis disse tilstande ikke ændres.

Derfor må man findes løsninger på disse problemer. Langsigtet må man tilstandsvurdere kollegierne i uddannelsesbyerne/-bygderne og bygge kollegier, der er tilpasset forholdene i her i landet.

Der er mange, der stopper deres uddannelse grundet manglen på boliger og de bliver ikke hjulpet af myndighederne. Derfor mener vi i Inuusuttut Ataqatigiit ikke, at tiden er inde til at bygge 25 boliger til politikerne.

For vi må langsigtet prioritere samfundets fremtid, ungdommen.



Med venlig hilsen

På vegne af Inuusuttut Ataqatigiit

Niviaaluk Lund

53 08 04

Omsorg af borgere med angst og depression bør være mere tydelig

Omsorg af borgere med angst og depression bør være mere tydelig

Til Inatsisartuts forårssamling 2019 vil et § 33 beslutningsforslag, pkt. 112, blive debatteret. Naalakkersuisut har foreslået et afslag til, at der skal udarbejdes en handlingsplan så man sikrer en god omsorg af de borgere der er ramt af angst og depression.

Som forslagsstiller og med et ønske om at forbedre vilkårene for de angst- og depressionsramte borgere, er det for mig fuldstændig uforståeligt at Naalakkersuisut har anbefalet at afslå forslaget. Naalakkersuisut begrunder deres anbefaling med, at de angst-og depressionsramte personer allerede får hjælp af Sundhedsvæsenet i deres regioner, og at tiltag indenfor social- og sundhedssektoren allerede er påbegyndt. 

Fra Inuit Ataqatigiit har vi forståelse for, at MIO påpeger at der ikke findes nogen viden om de angst- og depressionsramte, og at de er bekymrede for at serviceringen af disse er utydelig. Derfor kan det ikke accepteres, at Naalakkersuisut ikke har tænkt sig at lave yderligere tiltag for de angst- og depressionsramte borgere.

Man må handle på, at der til stadighed kan blive flere borgere som kommer til at lide af angst og depression, specielt set i lyset af, at mange af de omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn vil få senfølger af deres oplevelser. 

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi vedblive at arbejde for at forbedre omsorgen af de angst- og depressionsramte, så vi sikrer at de får bedre vilkår end det er tilfældet i dag.

Aqqa Samuelsen Ordfører for det sociale område samt for børn

Mobil: 523703

Det kan ikke accepteres, at demokratiet er sat ud af spil

Det kan ikke accepteres, at demokratiet er sat ud af spil

Sisimiuni Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at demokratiet er sat ud af spil.

Inatsisartut kan til enhver tid aflevere et mistillids dagsorden til mødelederen. Det er kun Inatsisartut, som kan ved deres stemme, bestemme om dagsorden punktet, godkendes eller afvises. Inatsisartut formand kan ikke afgøre det alene.

Den 28. marts 2019 under pkt. 28 var Aqqaluaq B. Egede i gang med at fremlægge et mistillidsdagsorden, da Tv-transmissionen pludselig slukkes. Mødelederen gjorde ikke opmærksom på om det er pause eller tekniske problemer.

Da mødes startes igen, viste det sig at der har været pause, møde lederen startede og sagde, at man nu skal forsætte der hvor man slap. Derfor skulle Aqqaluaq B. Egede forsætte, hvor han kan stilles spørgsmål om hans fremlæggelse.

Han blev frataget den mulighed, mødelederen fulgte ikke reglerne.

Inatsiartut formand skal ellers sørge for at alle inatsisartutmedlemmer har lige vilkår. 

Agathe Fontain

Formand i Sisimiut Inuit Ataqatigiit

Mobil: 48 45 31

Lad fødestedet i Aasiaat blive sikret

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, Ordfører for det sociale område samt for børn

Lad fødestedet i Aasiaat blive sikret

Vi forstår fuldt ud og er enige i den bekymring som Jordmoderforeningen i en udtalelse i forbindelse med nedlukningen af fødestedet i Aasiaat.

I første omgang vil fødestedet i Aasiaat blive nedlukket pr. 1. juli. Dette er ærgerligt, og vi mener ikke, at det vil være på sin plads. Nedlukning af fødestedet i Aasiaat vil have negative konsekvenser for borgerne i Kommune Qeqertalik, for familierne, for de kommende forældre og for de børn som kommer til. Fra Inuit Ataqatigiit vægter vi, at familierne og de kommende forældre skal have trygge vilkår og at børnene dermed får en god start på livet.

Ved nedlukningen af fødestedet i Aasiaat vil de fleste fødende skulle forlade deres hjemsted for at føde. Vi er bekymrede for, at der kan være uheldige omstændigheder ifm. at de fødende må tage et andet sted hen, og at dette kan påvirke barnets første tid.

Vi har sendt §37 spørgsmål til Naalakkersuisut ifm. denne nedlukning af fødestedet, og der har vi stillet krav om en klar melding om grunden til denne nedlukning. Vi ser frem til, at vi får svar på disse spørgsmål, for det er nødvendigt med en tydelig information.

Naalakkersuisut må arbejde for, at serviceringen af familier og kommende forældre ikke bliver forringet, og de må rettidigt handle på at skaffe det nødvendige personale så man sikrer de bedst mulige vilkår for, at børnene kan få en god start på livet. Vi skal anmode om, at man samarbejder tæt med Kommune Qeqertalik omkring denne problematik.

Vi mener, at vi skal være mere åbne overfor at finde mulighederne for at rekruttere personale til Sundhedsvæsenet fra andre lande, i stedet for kun at tænke på de nordiske lande.

Når fødestedet bliver nedlukket i Aasiaat, vil der kun være fem fødesteder tilbage i Grønland, – i Tasiilaq, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Naalakkersuisut må have en målsætning for og arbejde for, at man kan føde tættest muligt på sin bopæl.

Det er på tide at vurdere på denne centraliserede organisering af sundhedscentrene.

Manglende inddragelse

Manglende inddragelse

Af: Mimi Karlsen – Sofia Geisler

Fra Inatsisartuts talerstol, og fra forskellige eksterne interessenter hører vi at Naalakkersuisut er igang med uddannelsesreformen, der vil have betydning for indholdet i Folkeskolen, og længden af Folkeskolens varighed.

Som medlemmer af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke må vi indtil videre konstatere, at den respektive Naalakkersuisoq endnu ikke har inddraget Udvalget med status på dette arbejde, og i forhold til input i det videre arbejde. Et enkelt gang har Udvalget fået præsenteret indholdet af reformarbejdet, men det var det samme præsentation, som tidligere Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke har fremlagt.

Det undrer os, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke endnu ikke har inddraget udvalget i forhold til uddannelsesformen, der på mange områder kan/vil få betydning for driften af og indholdet i Folkeskolen, og for det output som vil påvirke uddannelsesniuveauet for mange børn og unge fremover.

Det i følge os meget lukkede arbejde med uddannelsesreformen vækker bekymring. For vil det være et politisk styret reformarbejde, eller en decideret embedsmandsværk, som vil blive fremlagt fra talerstolen, den dag arbejdet fremlægges til politisk beslutning?

Vi ser frem til, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke inddrager Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke. Alternativet er at vi må stille §37 spørgsmål for at få viden om status på arbejdet, men det er ikke vejen frem. Vejen frem er inddragelse af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke i reformarbejdet. 

Med venlig hilsen 

Mimi Karlsen                                                                                                                      

Næstformand, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke

Sofia Geisler

Medlem, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke     

Behandling som en “foranstaltning”

Skrevet af: Stine Egede, justits ordfører

Behandling som en “foranstaltning”

Vi accepterer ikke seksuelle krænkelser, og vi skal løbende finde nye veje til at bekæmpe dette. Blandt andet gennem løbende udvidelser af forebyggende tiltag.

Vi skal til stadighed arbejde for at opnå, at ofrene modtager hjælp samt ikke mindst at dette sker hurtigt. Det er vigtigt at ofrene ikke bliver traumatiserede og ikke mindst for at undgå at offeret senere kan hen udvikler sig til selv at blive en krænker.

Vores udmeldinger om strengere straffe skal forstås som krav om betydeligt større indsatser for behandlinger. Dette skal også understreges gennem kriminalloven og retsplejeloven. Det skal ikke forstås som et krav at krænkerne modtager domme på mange flere år, men at de modtager foranstaltninger som indeholder behandlinger, hvilket vil sige at foranstaltningerne skal indeholde behandlinger om de ugerninger som de dømte har begået, og dette skal ske uanset om man har psykisk lidelse eller ej.

Denne behandling kan finde sted imens man opholder sig i anstalterne og der vil det selvfølgelig komme an på, hvor alvorlig den dømtes ugerning er; om det er verbalt krænkelse, krænkelse gennem berøring (oven på tøjet, ind under tøjet), kønsligt m.v., gennem voldtægtsforsøg, gennem voldtægt eller på en anden måde. Der vil det også være vigtigt at vurdere, om gerningsmanden har en vilje til at lade sig behandle.

Vi ved at seksuelle forbrydelser ikke er faldende i antal, selv om der er blevet igangsat mange gode initiativer – hvoraf en del af disse er lykkes. Disse vil selvfølgelig fortsættes, men når vi nøjes med at “fængsle” seksualforbrydere uden at behandle disse, så ved vi desværre at mange af dem begår lignende ugerninger efter at de har udstået deres straffe.

Derfor tror Inuit Ataqatigiit på, at vi ikke må straffe kun for straffens skyld, men at en behandling for såvel offer og gerningsmand er en mere effektfuld foranstaltning.

Hvem vil have gavn af, at en krænker går fri efter 3 måneder eller 3 år, uden at have modtaget behandling under foranstaltningen? Ingen sund menneske kan ikke forestille sig at skulle krænke et barn seksuelt, for den sunde person udviser respekt for barnets krop; de ved at sådan en handling vil ødelægge barnet for resten af dets liv. Derimod har en person, der har én eller anden form for brist i livet og derved har svært ved at se hvad der er rigtigt og forkert i højere grad kan have tendens til at begår overgreb. Disse personer bør vi hjælpe på lige fod med ofrene. Behandlingen bør ske snarest.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, ordfører for social- og børneområdet.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Kvindernes internationale kampdag er en årlig tilbagevendende kampdag, hvor kvindernes kamp for politisk og ligestillingsmæssig indflydelse markeres.

Inuit Ataqatigiit har siden stiftelsen af bevægelsen haft ligestilling mellem mænd og kvinder som et af partiets allerhøjeste mærkesager. Vi har indtil dato opnået store resultater, især hvad angår lovgivningsmæssige resultater samt resultater i folks almindelige daglige liv, men det kan være endnu bedre.

Det er vigtigt at påminde generationerne om hvorfor kvinderne fik deres kampdag.

Desværre oplever vi at mange kvinder rundt omkring i verden bliver undertrykt og bliver udsat for forskelsbehandling, og vi skal bruge alle vore kræfter på at ændre disse forhold.

I vores land har kvinderne betydningsfulde samfundsroller. Vi skal som samfund værdsætte at kvinderne er med til at løfte samfundet.

Det er vigtigt at vi i vores samfund skaber plads til alle. Vi kan ikke undvære, at såvel mænd som kvinder skal have lige vilkår – både gennem lovgivningen såvel dagligdagen.

Under vores bestræbelser for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet samt i vores daglige liv i samfundet, må vi mænd værdsætte at arbejde på lige fod med kvinderne. Kvinderne er de nærmeste samarbejdspartnere i vores arbejde for samfundets opretholdelse.

Vi har stadigvæk noget at kæmpe om

Selv om de sager som kvinderne har kæmpet for i dag, er opnået, er der stadigvæk noget at kæmpe om.

Hvad angår kvinders og mænds indkomster er der stadigvæk ulighed. I følge Grønlands Statistiks beregninger fra 2016, har kvinderne en gennemsnitlig indkomst på 182.990 kr., mens mænds gennemsnitlig indkomst ligger på 261.164 kr. Mænds gennemsnitlig indkomst er 43 procent højere end kvinders gennemsnitlige indkomst. 61 procent af kvinderne er ansat inden for det offentlige, mens tallet for mænd ligger på 24 procent. Det er interessant at drøfte hvordan vi kan gøre fangererhvervet, fiskerierhvervet, landbrugserhvervet, byggefagene og råstofområdet mere tiltrækkende for kvinder, idet kun ganske få kvinder er beskæftiget i disse fag.

Vi har brug for kvinderne i det politiske arbejde

Det kan konstateres at der er færre kvinder end mænd i det politiske liv. 34 procent af medlemmerne i de 5 kommunalbestyrelser er kvinder, og hvad angår bygdebestyrelser der tegner kvinderne 25 procent af medlemmerne.

I Inatsisartut er 35 procent af medlemmerne kvinder.

Desuagtet tegner to stærke kvinder 100 procent af vores folketingsmedlemmer. Vores repræsentanter i Folketinget viser godt eksempel til forfølgelse i samfundet, og vi skal værdsætte deres medvirken til at løfte samfundet.

Det kan også bemærkes, at 3 ud af 5 borgmesterposter tegnes af kvinderne. Disse 3 borgmestre er stærke kvinder, som har god ledelse og gode levevilkår som mærkesager.

Kvinderne har stærke positioner i det politiske liv. Kvinders syn på stærk politisk ledelse, gode levevilkår i samfundet samt deres forståelse af udviklingen ligger på et højt niveau. Derfor har vi brug for kvinderne i det politiske arbejde. Vi ønsker at opfordre kvinderne til at stå frem og søge politiske poster i de kommende valg til folketinget samt andre hverv.

Vi skal bekæmpe volden

Afslutningsvis er det vigtigt at se på kvindernes vilkår i vores samfund. Vold og seksuelle krænkelser mod piger og kvinder ligger på uanstændigt højt niveau. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere disse forhold. Inuit Ataqatigiit vil være med til at samarbejde om at fremme kvinders levevilkår. Her kan vi ikke komme uden om, at have fokus på og støtte de forskellige organisationer og institutioner, såsom Nunatsinni Qimarnguiit, familiecentre, Qaammaavik i Aasiaat og ikke mindst landsdækkende krisecenter og behandlingssted Illernit i Qeqertarsuaq som er med til at løfte et stort indsats for at forbedre unge pigers og kvinders levevilkår, hvor vi vil være med til at sikre bedt mulige rammer til disse.

Vi er glade for, at der i går kom en melding om, at man i Nuuk ville oprette et krisecenter, hvor man også vil opkvalificere i indsatser mod vold. Inuit Ataqatigiit ønsker at benytte anledningen til at takke alle dem der gør en indsats mod vold og for mere ligestilling i samfundet.

Inuit Ataqatigiit ønsker kvinderne en god kampdag.

Vedrørende tilskud til AVALAK

Vedrørende tilskud til AVALAK

Skrevet af: Sofia Geisler, Uddannelses ordføerer

Inuit Ataqatigiit skal være den første til at beklage, at tilskuddet til AVALAK i år og i de følgende overslagsår er blevet beskåret til halvdelen af hvad der ellers var blevet budgetteret med.

I forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2019 har vi ganske enkelt ikke været opmærksom nok på netop denne halvering, idet AVALAK og tilskud til studenterorganisationen i Danmark ikke har været en del af forhandlingerne forud for den endelige vedtagelse af Finansloven.

Udover Udvalget for Uddannelse, Kultur og Kirke vil Inuit Ataqatigiit gøre hvad der står i vores magt at arbejde for, det kommende tid og frem til næste vedtagelse af de kommende Finanslov med henblik på igen at forhøje tilskud til AVALAK, som har stor betydning for de studerendes fortsatte tilknytning til Grønland.

Lukket regeringsførelse skal bringes til ophør

Lukket regeringsførelse skal bringes til ophør

Naalakkersuisuts lukkede regeringsførelse i de senere år, som nærmest er hemmeligholdelse, må bringes til ophør. Ligeledes må de uendelige løfter til borgerne og ikke mindst til fiskerne om at nedsætte fiskerikommissionen standses.

Inuusuttut Ataqatigiit mener at de hemmelighedsfyldte indsatser uden at inddrage borgere samt andre implicerede ikke må blive en almindelig arbejdsgang hos Naalakkersuisut. Regeringsførelsen skal udføres i ydmyghed over for befolkningen samt over for Inatsisartut.

Vores land skal have en leder der er åben over for borgerne og som åbent og klart deler information om regeringens sager. Her på det seneste er vi også begyndt at høre at man ikke agter at tage ansvar samt at man også er begyndt at skrive under på forhold der koster borgerne enorme summer, såsom pludselige bevillinger til Kalaallit Airports a/s som Formanden for Naalakkersuisut skulle skrive under på, men blev skrevet under af en anden, og ingen derefter vil taget ansvar. 

Inuusuttut Ataqatigiit mener at denne regeringsførelse ikke er passende. Vi ønsker at Naalakkersuisut udviser rettidig omhu og dermed skaber tryghed hos alle om deres varetagelse af deres hverv. 

Hermed fremsiger Inuusuttut Ataqatigiit vores ønsker og håber på, at man hører en mere sammenhængende og åben regeringsførelse. For det er jo vigtigt for os alle.

Lars Salik Henningsen Kielsen – mobil 25 98 97

Formand for Inuusuttut Ataqatigiit 

Vi står i en national katastrofesituation

Vi står i en national katastrofesituation

Omfanget af seksuelle misbrug af både børn og unge og dermed de hårde konsekvenser for mange mennesker som politiets årsrapport for 2018 viser giver anledning til, at vi som samfund må spørge os selv, om vi ikke skal indrømme om dette ikke skal betegnes som en national katastrofe.

Oplysningerne om seksuelle krænkelser er netop udkommet gennem politiets årsrapport for 2018. Oplysningerne må betegnes som rædselsfulde, for seksuelle krænkelser af børn er stadigvæk stigende.

Kommunerne arbejder hård for at bekæmpe seksuelle krænkelser af børn, medarbejderne i dag- og døgninstitutionerne arbejder under hårde vilkår og seksuelt misbrug er nogle af grundene til, at familier går i opløsning. Børnerettighedsinstitutionen MIO, børnerettighedsorganisationerne Foreningen Grønlandske børn og Red Barnet, Meeqqat Inuunerissut, NAKUUSA samt mange andre offentlige organer samt de frivillige organisationer bruger mange kræfter på indsater og er med til at løfte området.

Vi har heldigvis ressourcer der kan hjælpe børn og unge som er ofre for seksuelle misbrug. Vi skal ikke nedprioritere vores indsats, men modsat skal vi øge det.

Vi skal tydeliggøre vores personlige ansvar og vores nære sammenhold

Man må sige, at den tabu der fandtes ved at skulle rapportere mistanke om misbrug er i tilbagegang. Dermed får børn og unge mulighed for at modtage den hjælp der er sikret dem gennem lovgivningen, ligesom man hurtigere griber ind over for krænkere med hensyn til at stoppe disse med at misbruge børn.

Desværre er MIO fremkommet med en udmelding om, at der er skræmmende oplysninger omkring underretningspligten om seksuelle misbrug. Mod til at klippe tavshedens lænker er for lille. Der skal gøres en indsats for at de dømte skal modtage behandling under deres afsoning, for hvis ikke der gøres sådan en indsats, er sandsynligheden for at de krænker andre efter endt afsoning for store, hvilket bør give anledning til bekymring.

Inuit Ataqatigiit er parate til at deltage i en fælles politisk indsats for at stramme op på straframmen i kriminalloven samt at reglerne omkring disse bliver tydeliggjort. Her mener vi ligeledes at vi bør tale om at øge bevillingerne til KILLILIISA. Ligeledes skal der gøres en indsats for at afkorte de misbrugtes ventetid for at modtage behandling, idet det er vigtigt at man baner vej for de krænkedes muligheder for at vende tilbage til en normal dagligdag, uden at skulle stå på en venteliste i uhensigtsmæssig lang tid.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Ordfører for sociale- og børneanliggender

Sofia Geisler, mobil 58 81 55

Medlem af Lovudvalget

Stop afskaffelse af politikutterne

Stop afskaffelse af politikutterne

Udmeldingen i januar om at politikutterne Sisak I I, II, III, IV skal udskiftes af Targa-både sendte chokbølger. Her i landet lever vi af det omgivne hav, hvor vi udøver vores erhverv i den store havn som kan vise store kræfter. Vores søfarende tilkalder hjælp når de ikke længere kan stå imod naturens kræfter, og den hjælp der bliver udsendt er stærkere end dem der tilkalder hjælp, hvor man her i Maniitsoq sender politikutteren Sisak II af sted. 

Men disse forestilles udskiftet med Targa-både, som bliver taget på land om efteråret, idet disse ikke kan besejle isfyldte farvande og ikke kan yde assistance i høj sø, hvor alt andet lige kommer de nye fartøjer også vil komme i fare under store redningsaktioner. Denne tiltag skaber utryghed hos vore søfarende. For familiemedlemmer til vore fiskere, fangere og havgående fiskere føler tryghed fordi de er bevidste om, at disse kan få ydet hjælp når de kommer i fare, hvilket man ikke bør ændre på.

Eksempelvis vil man i Maniitsoq tage Sisak II ud og ikke blive udskiftet med en Targa. Når politiet i Maniitsoq ikke længere har et fartøj, vil man ikke længere kunne yde assistance i et stort havområde. Da Maniitsoq området er isfri hele året, besejles den året rundt. Her vil der blive anlagt 2 mine og i vores mange fjorde udøves fiskeri. Derfor er det urealistisk tankegang at fjerne politikutteren i Maniitsoq.

Man har udviklet politiets søsterskibe Sisak i 20 år, hvor man har investeret anseelige summer. Man kan overnatte i disse fartøjer, hvorfor de også kan benyttes som retslokaler. De kan transportere fanger. Da disse også har store brændstoftanke, kan de tage ud på længere togter. Disse kan bryde is, og da de har en lav dybde kan de besejle områder som andre skibe ikke kan besejle. De har brandslukningsmaterialer og kan fungere som slæbebåde. Besætningsmedlemmerne har stor erfaring i at besejle vores farvande, hvor man i forbindelse med eftersøgninger gør brug af deres ekspertise.  Disse fartøjer har høj agtelse af familier til søfarende, hvor de har stor tiltro til deres kapaciteter.

Targa-bådene er hurtiggående fartøjer som kan komme til deres destinationer i løbet af kort tid. Disse har ingen overnatningsfaciliteter, hvor de kun har et enkelt besætningsmedlem, de har ingen brandslukningsmateriel, de kan ikke bruges som isbrydende fartøjer, de kan ikke udføre redningsaktioner i høj sø og de bliver taget i land i november måned, hvor de først bliver søsat i maj måned. De har ingen særlige rum til fanger og kan ikke bruges som slæbefartøjer.

Man kan bibeholde politikutterne Sisak, I,II,II,IV og kan støttes af Targa-bådene efter behov, idet de hurtige Targa-både kan udnyttes ved hurtige udrykninger.

Da vi er et land der lever af havets ressourcer med viden i sejlads, ønsker vi at have et beredskab med bred kapacitet.

Vi har selv ansvaret for at have sikkerheden i orden mens vi sejler, men vi ønsker tryghed når behov for hjælp opstår. Vi skal kunne regne med at kunne modtage hjælp når behovet opstår.

Derfor ønsker vi at bevare politikutterne i de næste 20 år. Der er god tid til at planlægge afløserne i de næste 20 år.

Vi kan ikke kun sætte vores lid til Grønlands Kommando. Lad os selv bevare og udvikle vores viden om beredskabet i vores omgivne havområder, og skabe tryghed for alle.

Mimi Karlsen – 587619

Medlem af inatsisartut

Inuit Ataqatigiit

Lad os få Naalakkersuisut der føler ansvar overfor fiskerne og samfundet

Lad os få Naalakkersuisut der føler ansvar overfor fiskerne og samfundet

Jeg er glad for, at vi her til formiddag var til en uformel kaffemik hos Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Desuagtet kom jeg under vores samtale ind på, at vi skulle inddrages i samtalerne forinden Fiskerikommissionen indleder sit arbejde.

Da dette indtil dato ikke er sket, er tiden komme til, at Naalakkersuisut tager ansvar.

Vi oplyste Naalakkersuisoq for Fiskeri, at også Inuit Ataqatigiit samt andre partier også giver deres bidrag til kommissionens kommissorium, i lighed med den mulighed Demokraatit fik.

Det er efterhånden blevet almindeligt, at store sager der vil få store samfundsmæssige konsekvenser i dag føres bag lukkede døre. Dette giver ikke tryghed ude i samfundet og det skader Naalakkersuisuts troværdighed. Jeg efterlyser et ansvarligt og inddragende regeringsførelse. Lad os højne samarbejdsånden til gavn for befolkningen, lad os alle tage del i ansvaret og samles om de sager der binder os sammen og lad os lytte mere til hinanden.

Múte Bourup Egede – mobil 55 21 06

Formand, Inuit Ataqatigiit

Oplys mere om uddannelsesmulighederne

Oplys mere om uddannelsesmulighederne

Fra Inuusuttut Ataqatigiit mener, at der bør tages yderligere skridt for at animere potentielle uddannelsessøgende fra de mindre steder samt fra bygderne. Dernæst at man også gør noget mere for at oplyse om, hvad man kan gøre for at søge netop den uddannelse, man måske interesserer sig for.

Desværre er det en kendsgerning, at stadig for få kommer videre i uddannelsessystemet fra børneskolen. Det er netop derfor, at der skal gøres ekstra tiltag overfor de nævnte unge. Dernæst ved vi også, at kendskabet samt brugen af internettet er mere begrænset de mindre steder samt ikke mindst i bygderne. Det betyder også, at mange unge fra disse steder er usikre på om hvordan og hvorledes de kan søge en uddannelse og derved komme videre. Denne problematik bør myndighederne være mere opmærksom på.

Øge indsats uddannelsesrådgivning i mindre byer og bygder

Vi efterlyser at de ansvarlige tager aktivt skridt for at gøre noget for at oplyse unge samt øvrige lokal bygdebefolkning om hvilke uddannelsesmæssigt muligheder der eksisterer.  Det kan f.eks. gøre ved at sende vejledere fra Majoriaq til bygderne og arrangere fællesmøder for unge og lokalsamfundet og oplyse om uddannelsesmulighederne. Vi ser gerne at det arrangeres som et årlig tilbagevendende begivenhed.

Fra Inuusuttut Ataqatigiit foreslår vi, at det offentlige samt det ansvarlige myndighed reelt undersøger mulighederne for tiltag og realisere forslaget. De unge er nemlig også grundlaget for fremtidens Grønland.

Narsingatak Kuko – mobil 23 06 38

Medlem af bestyrelsen for Inuusuttut Ataqatigiit

Sproget er en gave

Sproget er en gave

Den internationale dag for modersmål den 21. Februar 

Den internationale dag for modersmål blev skabt for at styrke den brede kommunikation og forståelse samt at udvikle brug af flere sprog. Og netop denne dag giver en god mulighed for at gøre status over benyttelsen af vores sprog.

Også her i landet er det vigtigt at styrke sprogets position som et bindeled mellem forskellige kulturer og traditioner samt at vi fortsat må holde fast i vores høje prioritering af sprogundervisning.

I forhold til resten af omverdenen er vi et lille samfund, hvor vi har vores modersmål tilfælles. Det er ikke noget nyt at vores sprog presses i takt med øget brug af verdenssprog.

Medierne

Medierne og kommunikationsfirmaerne har stort ansvar for at modvirke svækkelse af vores grønlandske modersmål og skal være med til at bane vej for styrkelsen af sproget. Deres kendskab til dette ansvar og indsats herfor vil være af afgørende betydning for benyttelsen af vores grønlandske modersmål i samfundet.

Det største ansvar for vedvarende og korrekt benyttelse af vores grønlandske modersmål ligger hos os alle, idet vi er de nærmeste til at påpege en forkert benyttelse, idet vi er de nærmeste der kan korrigere et sådant forkert brug af sproget.

Fremmedsprog

Hvis højest mulig niveau for samvær skal ske mellem forskellige kulturer og traditioner, er det vigtigt at have mulighed for at lære andre sprog og benytte disse. Vi skal til stadighed efterspørge vores børn samt de voksnes muligheder for at lære andre sprog, idet dette ofte medfører øget viden ud over at få læring i forskellige kulturer og traditioner. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man arbejder for at man gennem Oqaatsinik Pikkorissarfik styrker kurser i fremmedsprog ud over sit eget modersmål.

Sofia Geisler – mobil 58 81 55

Medlem af Inatsisartut

Børn og unge skal føle retfærdighed omkring deres liv

Børn og unge skal føle retfærdighed omkring deres liv

FN’s dag vedrørende social retfærdighed er den 20. februar.

FN’s dag vedrørende social retfærdighed, er en påmindelse til os alle her i verden om, at mange mennesker må leve under forskellige forhold forskellige steder i verden.

Man kunne vælge at pege på mange af de forskellige forhold der gør sig gældende for børn og unge og som kan forårsage manglende retfærdighed, men jeg har dog valgt at pege på de konkrete forhold der gør sig gældende for børn og unge her i landet.

I disse dage bliver forholdene for børn og unge drøftet blandt befolkningen samt i pressen. For det store problem her i landet er at mange børn og unge heroppe bliver udsat for omsorgssvigt samt sexuelle overgreb. De børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt samt sexuelle overgreb, vil ofte leve med de traumaer disse oplevelser har afstedkommet, hvilket også kan resultere i andre problemer i deres kommende voksenliv, som de derved kan få svært ved at styre. Dette kan igen medføre alkohol- og hashmisbrug. På baggrund af, at desværre alt for mange børn igennem årene har været udsat for enten omsorgssvigt eller sexuelt misbrug, må vi nu sige til os selv, at “nu må alle stå sammen og sætte stopper for, at børn og unge ikke bliver udsat for traumatiserende oplevelser i fremtiden”.

Nogle af de konsekvenser, som omsorgssvigt eller de sexuelle overgreb der går ud over børn og unge betyder, at mange familier bliver opløst, og at problemerne ikke er blevet mindre. Mange familier, der er blevet splittet, forårsager mange problemer for det enkelte individ, mange bukker under og tvinger os til løbende at finde på argumenter til at løse de problemer som følger deraf.

Der er behov for at sørge for, at børn og unge bliver opdraget åbent og nøgternt. Når man diskuterer problemer for børn og unge, bliver forældrene samt voksne i alt for høj grad ikke involveret. Dette kan være med til at forårsage, at problemerne igennem tiderne ikke er blevet mindre. Forældre samt voksne har selvfølgelig også følelser og er modtagelige for disse og kan påvirke andre mennesker. Mange har også et behov for at blive inkluderet på een eller anden måde. Derfor må vi, såfremt vi gerne vil have omsorgssvigt samt sexuelle overgreb til livs. Det betyder, at vi må inkludere forældre samt andre voksne ift. at løse og diskutere og forlods planlægge imødegå at de problemer som børn og unge kan blive udsat for opstår.

Børn skal ikke udsættes for vold, sexuelle overgreb eller udsættes for andre traumatiserende oplevelser, men alligevel kan vi godt forstå, at mange forældre har måttet forlade hinanden for netop at undgå sådanne problemer.

Vi må til at tænke mere bredt og nøgternt ift. at løse de familiemæssige problemer, der er konsekvensen af de nævnte problemer. Vi må behandle familierne samlet og skabe familiemæssige politikker, for netop at imødegå og løse de problemer, der kan komme indenfor familien.

Der er behov at skabe en institution, der på landsdækkende vis kan arbejde med de problemer, som familierne her i landet kan blive udsat for. De familierelaterede behandlingssteder her i landet må koordinere deres indsats mere samlet. Familierne har behov for at blive rådgivet bedre, og derfor mener jeg også, at der er behov for at etablere et rejsehold, der kan rådgive og arbejde med familierne omkring sådanne problemer. På denne måde kan man i højere grad arbejde tættere med de familier, der måtte have behov for støtte.

En forælder eller en voksen, skal altid yde en meningsfyldt omsorg samt åbenhed overfor børn og unge. At de voksne formår at forstå hvad børnene mener. Et barn har også et løbende behov for at møde forståelse fra ens forældre. Et hvilket som helst barn har behov for at blive inkluderet med åbenhed og omsorg fra en voksen person.

Vi har som et folk alle et medansvar for, at vi formår at sørge for, at børn og unge ikke udsættes for sexuelle overgreb, at vi sammen er med til at skabe et sundt, stærkt og velovervejede forhold overfor alle børn og unge.

Vi må gennem lovgivningen foranledige, at når det angår forhold for børn og unge, at vi må inkludere og arbejde tæt med forældrene og de voksne, som omgås disse børn og unge. Disse skridt må vi være bedre til at løse og arbejde sammen om til gavn for børn og unge i nutiden og i fremtiden.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Inuit Ataqatigiit

Ordfører på social- og børneområdet

Naalakkersuisuts hemmelighedskræmmeri af den kommende fiskerilov er bekymrende

Naalakkersuisuts hemmelighedskræmmeri af den kommende fiskerilov er bekymrende

Demokraatit og Siumut må give et svar på, hvorfor de holder deres arbejder med den nye fiskerilov hemmeligt. Der er en generel politisk enighed om, at man skal involvere alle i arbejdet med den nye fiskerilov, således at der kan indgås en nationalkompromis. Jeg mener at den nuværende koalitions hemmelighedskræmmeri er bekymrende.

Hvorfor vil man ikke arbejde åbent om omdrejningspunktet for fiskeriselskaberne, fabrikkerne, fiskerne og sågar samfundet? Som Inuit Ataqatigiit politiske ordfører vil jeg på det allerkraftigste opfordre til, at Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai efterlever deres løfter om åbenhed. Arbejdet med fiskeriloven foregår i det skjulte. Jeg savner partiernes tidligere løfter om at skulle arbejde åbent og med inddragelse af implicerede.

Inuit Ataqatigiit vil venligst appellere til at Naalakkersuisut og Demokraatit udfører arbejdet med den vigtige lov i åbenhed og med inddragelse af alle implicerede parter. Hvad er der at hemmeligholde i det nye forslag til fiskerilov? Hvad er grunden til Naalakkersuisuts tavshed? Hvis de ubesvarede spørgsmål ikke skal blive utallige, så må man spille med åbne kort.

Inuit Ataqatigiit ønsker at samarbejde omkring den nye fiskerilov, men koalitionen og dets støtteparti ønsker ikke at give os lov. Vi efterlyser en mulighed for at tage medansvar. Vi opfordrer til, at man arbejder med den nye fiskerilov med hensigt på, at alle kan samles om resultatet af arbejdet. Med vores udmelding håber vi på at Naalakkersuisut og Demokraatit kommer til at arbejde mere åbent, vi håber på at hemmelighedskræmmeriet bringes til ophør således at vi i samlet flok tage fat om dette vigtige arbejde.

Aqqaluaq B. Egede

Politisk ordfører

Mobil 56 27 66