Inuit Ataqatigiit glæder sig til forårsamlingen

Inuit Ataqatigiit er klar til Inatsisartuts forårssamling. 19 beslutningsforslag og en enkelt forespørgselsdebat er nu sendt til Inatsisartuts formandskab.
Et af beslutningsforslagene omhandler omsorgssvigtede børn og unge, der er og har været anbragt uden for hjemmet.

Med forslaget til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut, at fremlægge en vidensbaseret strategiplan for overgangen til voksenlivet for børn og unge, der er, og har været anbragt uden for hjemmet, ønsker Inuit Ataqatigiit, at sikre efterværn for omsorgssvigtede, samt at de får en bedre start på voksenlivet.

Undersøgelser viser, at de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har færre ressourcer til at op starte en uddannelse, komme i beskæftigelse samt få egen bolig.

Boliger til unge
Der er et stort behov for økonomisk overkommelige og mindre boliger. Det er især de unge og studerende, der efterspørger disse typer boliger. Især når udbuddet af boliger tilgodeser større boliger til familier.

Hvor stort behovet for boliger, der er passende til de unge, er, kendes ikke. Der bliver derfor bygget og planlagt boliger uden at kende til behovet. Inuit Ataqatigiit ønsker, at de fremtidige planer skal baseres på det reelle behov fra landets forskellige grupper.

Anlægsmidler til byer og bygder
Inuit Ataqatigiits forslag til forespørgselsdebat handler om, hvorvidt mindre byer og bygder i fremtiden skal have større andel af anlægsmidlerne på Finansloven.
Selvom mange anlægsprojekter er kommunale anliggender mener Inuit Ataqatigiit, at Inatsisartut kan tage en mere aktiv rolle i udviklingen af landets byer og bygder.

Vi bør bestræbe os på at tilvejebringe mere udvikling i mindre byer og bygder. Da Inuit Atqatigiit anser byer og bygder som vedblivende, mener vi at Inatsisartut bør bane vej for en mere spredt udvikling.

Anlægsinvesteringerne bør følge landets hovederhverv – fiskeriet – for at sikre en solid økonomi i de mindre byer og bygder. Det er Inuit Ataqatigiits holdning.
Det er nogle vigtige emner, vi har taget op til denne forårssamling. Vi glæder os derfor Inatsisartut-samlingens start.

Tak til unge som repræsenterede vort land på en smuk måde

I forhold til andre lande i verden er vi ganske få og derfor har vi ikke så mange at vælge i mellem. Vi har ikke så mange som vi kan vælge ud fra når vi skal konkurrere med andre lande i sport og i musikken.

Desuagtet har vi landsmænd som ved deres flid og vedvarende træning og fast vilje kan tage kampen op med andre fra resten af verdenen.

Mange frivillige har en hånd med i deres fritid ved deres deltagelse. Mange tak.

Jeg ønsker at takke dem der i den seneste tid og i disse dage viser vort land så smukt over for omverdenen. Tak for at i er forbilleder for vore børn, tak fordi i gav vore børne noget at se op til. I har vist at flid, masser af træning og vilje kan føre til resultater.

Jeg ønsker at takke:

  • Langrendsløber Martin Møller, OL
  • Half pibeskiløber Laila F Salling OL
  • Slalomløber Nuunu Chemnitz Berthelsen, FIS alpin, Japan
  • Ukaleq Slettemark, for gode resultater i Langrend i Norge
  • Simon Lynge, Indstillet til pris i Amerika
  • Nivi Nielsen, Musiker
  • Ivalu Josefsen og Judithe Jørgensen, x-Faktor deltagere
  • Aka Hansen, som prisvinder i Ekko Shortlist Awards

Tak fordi i har vist vort land så smukt til omverdenen. I har skabt sammenhold og stolthed her i vort land. Mange tak og held og lykke fremover.

 

Venligst

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Mobil: 587619

Internatonal dag for social retfærdighed

Den Internationale dag for social retfærdighed er den 20. februar. Det er på denne dag vigtigt at gøre opmærksom, at ift. befolkningerne i de forskellige lande og som lever under meget forskellige vilkår – er at mange stadig lever under kummerlige vilkår. Derfor skal vi sammen kæmpe for, hvordan vi kan gøre ulighederne mindre og skabe mere harmoniske samfund. Hvordan kan vi bedst bekæmpe arbejdsløsheden forskellige steder i verden og derigennem at få skabt større solidaritet og harmoni blandt befolkningerne i de forskellige lande på den klode vi lever i.

Disse forhold er også vigtige at forholde sig også her i landet. Selvom der mellem de folkevalgte landspolitikere og kommunalpolitikere er kommet større fokus på dette forhold, så er problemerne langtfra løst.

Det er for Naalakkersuisut og kommunerne vigtigt at se på hele individets behov, og se det ud fra tværfaglige hensyn. Et barn, en ældre person eller en handicappet skal hver især serviceres set ud fra individets behov, og alle bør derfor bidrage til, at det lykkes. Kun gennem samarbejde kan det lykkes at bane vejen for et mere solidarisk samfund.

Selv den dag idag er levevilkårene meget forskellige her i landet. Gennem nærhed og samtaler samt gennem lysten til at dele af samfundets goder, kan vi sammen skabe et mere retfærdigt og ligeværdigt samfund. Alle skal bidrage til dette og skabe grundlaget for at vi alle kan få det bedre.
Lad os derfor gennem samarbejde og solidaritet få skab et mere ligeværdigt samfund til gavn for os alle.

Debora Kleist, Inuit Ataqatigiit

Til folketinget – Det handler om forfatningsarbejde

Tak for jeres interesse i debatten om arbejdet med at skabe en forfatning for vort land. Men lad mig lige korrigere navnet for den arbejdsgruppe der er nedsat, for den hedder ikke: Selvstændighedskommissionen. Den hedder: Forfatningskommissionen. 

Forfatningskommissionen har et klart mandat, og det er at arbejde for at fremkomme med et forslag til forfatning. Dette vil først træde i kraft, når den grønlandske befolkning ved en afstemning har vedtaget dets ikrafttrædelse. Arbejdet er først lige begyndt. Dette arbejde har vi grønlændere selv sat i værk, idet det tidligere danske kolonimagt ikke har tænkt sig at bane vejen frem til dette. Efter min mening bør en tidligere kolonimagt være den der baner vej for og støtter og opmuntre sin tidligere koloni i dennes vej til statsdannelsen. Men det er ikke sket; vi har selv iværksat dette arbejde.  

De danske politikere burde have støttet os som ligeværdige partnere og samarbejdet omkring vores arbejde på vor kommende forfatning. Men de udmeldinger de kommer med lyder: arbejd dog for jeres børn, i tager ikke hånd om socialområdet og økonomien, tag fat på dette arbejde. 

Her i Grønland arbejder vi virkelig hård for at forbedre børns vilkår. Vi oprettede børnetalsmandsinstitutionen i 2012. Danmark har indtil i dag ingen børnetalsmand.  

For at have den bedste indsats over for børn, har vi netop vedtaget en ny børnelov.   

Vi har oprettet en handicaptalsmand.  

Vi har nedbragt alkoholmisbruget i vort land, og fortsætter indsatsen for at nedbringe den yderligere. Netop nu har vi initiativer i gang for at nedbringe de unges alkoholforbrug og bekæmpe forbruget af euforiserende stoffer. 

Vi sætter det sociale indsats højt, og fra Inuit Ataqatigiit har vi stået i spidsen for det sociale område siden det nye koalition. Ligeledes har vi afsat store summer til indsatsen på det sociale område. Der er også mange andre tiltag udover de nævnte.

Derfor vil jeg til danske politikere sige, at vi arbejder virkelig hårdt for at forbedre folks, børns vilkår. Derudover har vi iværksat forfatningsarbejdet. 

Jeg byder de danske politikere velkommen til at deltage i debatten. Men debatten skal ske på mere lige vilkår. Hvis i taler til os og kommer med kritik om, hvad vi egentligt burde beskæftige os med, så kommer vore oplevelser fra kolonitiden op til overfladen igen. 

Lad os som ligemænd og med accept af vor fælles historie arbejde sammen om fremtiden.

 

Mimi Karlsen

Medlem af forfatningskommissionen

Inuit Ataqatigiit

Lad vore unge komme i arbejde, i stedet for blot at være tilskuere til kineserne

Sermitsiaq havde den 02.02. 18 følgende overskrift: Maniitsoq topper som Kinas ”hovedstad” i Grønland.  

Endvidere stod der: – Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har godkendt Royal Greenlands ansøgning om arbejdstilladelse til 13 kinesere til Maniitsoq og Sisimiut. 

Det er rigtig godt, at der er hænder nok til at forarbejde de fisk som fiskerne lander, for på den måde sikrer vi netop også, at der er indhandlingssteder for fiskerne. 

Selvom vi er taknemmelige for, at der kommer arbejdskraft fra Kina, er dette også et tegn på, at noget er galt.

Qeqqata Kommunia har godkendt at der kommer 13 kinesere, men hvilke tiltag har de for at afhjælpe arbejdsløsheden i Maniitsoq, til at give de unge kompetencer, så de kan tage et arbejde? 

Royal Greenland har boliger til kineserne, men har de også boliger til de unge i byen? 

Kineserne i byen ser ud til at være godt accepterede og integrerede. Men vi håber ikke, at de vil skabe hindringer for, at der skabes muligheder for de unge arbejdsløse. Vi tager ikke nok hånd om, at de unge ikke skal blive tilskuere til den udefrakommende arbejdskraft. 

Doris Jakobsen, hvad blev der af den beslutning som handlede om at etablere en fiskeriskole, som naalakkersuisut skulle igangsætte? Hvornår bliver det muligt for de unge at søge ind på denne fiskeriskole? 

Hvis der kom en fiskeriskole, ville de unge kunne arbejde på fabrikkerne som faglærte. Så ville den fastboende befolkning kunne være med til at udvikle arbejdspladsen og være med til at optimere eksporten. 

I stedet for blot at hente arbejdskraft udefra, bør kommunerne, naalakkersuisut og Royal Greenland i samarbejde gøre de unge arbejdsdygtige. Og de bør etablere en fiskeriskole, som sagtens kunne placeres i Maniitsoq. 

Jeg vil hermed gerne opfordre Naalakkersuisut, Kommunerne og Royal Greenland til sammen at handle på, at de unge får kompetencer til at kunne virke indenfor forædling af fisk. 

Vi skal ikke lade de unge være tilskuere til den udefrakommende arbejdskraft.

 

 

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Hans Pavia Egede – et helt særligt menneske vil blive savnet

Hans Pavia Egede

Inuit Ataqatigiit har med sorg modtaget meldingen om, at tidligere partisekretær og politiker Hans Pavia Egede er afgået ved døden. Hans Pavia Egede tilsluttede sig i sine sidste år i politik vores parti efter at have været aktiv politiker for Atassut og Akulliit Partiiat. I sine sidste år som aktiv politiker var han medlem af overgangsudvalget til Kommuneqarfik Sermersooq og hans kærlighed til hovedstaden, hans fødeby Nuuk, var altid tydelig. Viljen til at udvikle storbyen og Grønland generelt var en af de stærke drivkræfter hos Hans Pavia. I 2008 blev Hans Pavia Egede ansat i Inuit Ataqatigiits partisekretariat og var i perioden 2011 til 2013 partisekretær for Inuit Ataqatigiit Kattuffiat.
Vi vil i Inuit Ataqatigiit huske Hans Pavia Egede som en skarp og intellektuel politiker og partisekretær. Han kunne jonglere med ord og sprog og var indtil få måneder før sin død aktiv og leverede skarpt formulerede oversættelser. Med sin dybe indsigt i blandt andet fiskeripolitik og samfundsøkonomi var Hans Pavia Egede en engageret og værdsat kollega. Mange fik lejlighed til at opleve hans intellekt både under tiden som partiansat og i hans tid som politiker, og lige så mange vil også huske de korte, præcise og rammende bemærkninger om velvalgte emner, som ofte faldt fra Hans Pavias side.

Hans Pavia Egede havde mange nære venner såvel i politik som uden for politik. Vi ved, at han vil være savnet, ikke mindst for den omsorg og generøsitet han delte med sine nære.

Vi sender fra Inuit Ataqatigiit vores dybeste medfølelse til Hans Pavia Egedes familie og venner.

Æret være Hans Pavia Egedes minde.

Sara Olsvig
Formand
Inuit Ataqatigiit

Der må straks åbnes op for indhandling af moskusokser i vintermånederne og dermed give fangere mulighed for at kunne udøve deres erhverv

I gennem efterhånden flere år har kødforsyning af moskusokser samt bedre udnyttelse af vore levende ressourcer haft udgangspunkt i vinterindhandling af moskuskød i Kangerlussuaq. Denne indhandling sikrer arbejdspladser og erhvervsudøvelse for mange mennesker.  

Ligesom en butik kan bekræfte kan disse ellers indkøbe 200 tons moskuskød til videresalg til landets borgere. Naalakkersuisut og udvalget må straks i samarbejde træde til og sammen med andre implicerede sikre at arbejdet kan gøres. 

Lad de implicerede også diskutere og organisere vinterindhandling af moskuskød, således den fremadrettet stabilt kan ske.

 

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit

Der er brug for en stabil, aktiv og inddragende forfatningskommission

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutgruppe har udpeget Debora Kleist som nyt medlem af Forfatningskommissionen. Debora Kleist har med sin store erfaring i politik og evne til at samle en solid baggrund, som vi ved sammen med vores andet medlem Mimi Karlsen vil tilføre Forfatningskommissionen yderligere styrke.
Vi ser fra Inuit Ataqatigiit frem til at fortsætte arbejdet i Forfatningskommissionen. Vi siger i vores nytårsudtalelse:
“Et frit folk er et folk, hvor alle individer har en indre frihed. Fri for fordomme, fri for diskrimination, fri for undertrykkelse. Vi skal alle være med til at løfte arbejdet og tage ansvar”.
“Netop at der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende grundlov. En grundlov skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmålet om, hvem der har ret til hvad, er det for os afgørende, at alle som selv identificerer sig som værende grønlænder anerkendes. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Det gælder identitet, det gælder sprog, det gælder udseende og etnicitet. Vi har brug for alle”.
Fra Inuit Ataqatigiit vil vi fortsat arbejde intensivt i Forfatningskommissionen for at opfylde disse værdier. Forfatningsarbejdet skal samle landet og folket, ikke splitte.
Medlemskontinuitet nødvendig
Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at det er ærgerligt, at arbejdet i Kommissionen startede med politiske uenigheder som ikke omhandler selve indholdet af arbejdet. Der er brugt en masse tid og kræfter på at diskutere hvem der skal sidde på hvilke sæder i stedet for fra dag ét at koncentrere sig om arbejdets indhold. Vi kræver en bedre ledelse af arbejdet i Forfatningskommissionen og opfordrer stærkt til, at ledelsen baner vejen for en ordentlig proces, som man står sammen om fremad.
Naalakkersuisut tog den 10. januar 2018 stilling til to spørgsmål vedrørende medlemmer af Forfatningskommissionen.
I spørgsmålet om Inuit Ataqatigiits ansøgning om fortsat medlemsskab af det ene af vores medlemmer af Forfatningskommissionen stemte vi som et mindretal imod flertallets beslutning. Vi tager flertallets beslutning til efterretning.
Vi håber ikke, at denne udskiftning vil danne en kedelig præcedens for, at der fremover skal udskiftes medlemmer igen og igen.
Disse seneste sager viser, at der er behov for en mere gennemtænkt måde at udpege medlemmer af Forfatningskommissionen på.
Bred deltagelse afgørende
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at vi mener der skal sikres en bred deltagelse i Forfatningskommissionens arbejde. Dette betyder, at relevante organisationer, kommuner, andre interessenter og ikke mindst borgerne skal inddrages meget mere aktivt i arbejdet. Derfor er vi glade for, at der nu sikres tilforordnede fra kommunerne. Vi kræver fortsat en klar borgerinddragelsesplan af Kommissionen og ser frem til at blive yderligere oplyst om denne plan.
Inuit Ataqatigiit vil gå i spidsen for, at der findes en model som er mere borgernær og inddragende, mere stabil, sikrer mere viden om arbejdets indhold samt mere tid til arbejdet.

Sara Olsvig
Formand
Inuit Ataqatigiit

Fiskeriet skal drives ansvarligt

Den 20. december 2017 fremkom Sara Olsvig med et udmelding om, at de kvotefrie  zoner skulle afskaffes. Inuit Ataqatigiit i Qasigiannguit støtter fuldt ud Sara Olsvigs udmelding. 

Sara Olsvigs udmelding om afskaffelse af kvotefrie zoner blev den 28/12-2017 modtaget med forbavselse af Karl Kristian Kruse.  

Modstridende udmeldinger fra enkelte medlemmer af Naalakkersuisut blev mødt med forbavselse i samfundet og skabte utryghed.  

Mange fiskere er kommet i tvivl om hvordan politikken vil være på landets vigtigste erhverv, fiskeriet. Man må sige, at der er sammenstød nu.  

Inuit Ataqatigiit i Qasigiannguit ønsker at komme med en klar støtte til Sara Olsvig. Inuit Ataqatigiit i Qasigiannguit lægger vægt på, at landets vigtigste erhverv skal drives med ansvarlighed overfor samfundet samt ud fra principperne om bæredygtighed.  

Inuit Ataqatigiit i Qasigiannguit ønsker ligeledes at understrege, at landets vigtigste erhverv, fiskeriet, skal drives med omhyggelighed fra politisk hold.  

Hvad vil Naalakkersuisoq for Fiskeri gøre ved den beslutning som blev taget ved Naalakkersuisutmødet den 11. december, og som fremgår af det vedtagne referat: 

”at fiskeri i de kvotefrie områder for fiskeri efter hellefisk kystnært medregnes i opgørelsen af fartøjers kvoteforbrug, for fiskere i det kystnære hellefiskefiskeri.” 

Vi støtter fuldt ud op om Inuit Ataqatigiits medlemmer af Naalakkersuisuts krav om, at fiskeriet skal forvaltes på et bæredygtigt grundlag, for dette vil også være en beskyttelse af fiskerne. Bæredygtighed er vejen til at fiskeriet kan bevares.

  

Klaus Lundblad                                                         Aqqa Samuelsen

Inuit Ataqatigiit i Qasigiannguit                          Medlem af kommunalbestyrelsen

formand                                                                     Kommune Qeqertalik

Børn og unge betaler for en stor del af overskuddet

Qaasuitsup Kommunia melder ud med et overskud på kr. 111 mio. ved årets udgang, hvilket jo giver et godt udgangspunkt for de to nye kommuner, så på den retning er vi tilfreds med. 

Smilet er dog langt fra bred for Inuit Ataqatigiit, for vi skal huske, at serviceniveauet i Qaasuitsup Kommunia har været lavt, især på børne og unge området, fritidsmulighederne og ikke mindst folkeskolen, hvilket på den måde betaler børn og unge en stor del af gildet. 

Idet den nye borgmester ved Avannaata Kommunia, vil gå videre med service på samme niveau, må vi bare tage det til efterretning fra Inuit Ataqagitiit, for vi vil ikke gå med til status qou på serviceniveauet. 

Det er helt afgørende, at der bør satses mere på børne og unge i de kommende år. Det er især midlerne til folkeskolen der bør forhøjes. 

Inuit Ataqatigiit vil samarbejde med koalitionen som oppositionsparti, det vil dog kræve klar målsætning for børn og unge området.

  

Med venlig hilsen

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit, Avannaata Kommunia

Må fremtiden bringe håb for alle

Må fremtiden bringe håb for alle

Året 2017 har for mange af vore landsmænd været fyldt med udfordringer, glæder og sorger. Små nye medborgere er født og bringer håb for fremtiden, andre er gået bort og efterlader et tomrum hos de efterladte.

En begivenhed som dette år bandt os sammen som folk var den store naturkatastrofe i Uummannaq Fjorden. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit aldrig glemme den aften og nat hvor katastrofen udspillede sig, og de ramte borger vil være i vore hjerter for altid. Vi sender vores tanker til de mange familier som måtte forlade deres hjem og ejendele i Nuugaatsiaq og Illorsuit. Ikke mindst sender vi vores dybeste medfølelse til de familier som mistede deres kære til den store flodbølge, som skyllede ind over Nuugaatsiaq.

De lyse sommernætter midt i juni måned fyldtes med katastrofens pludselige opståen med mørke og bekymring. Men vore hjerter blev rørt af at se, høre og føle det sammenhold hele landet udviste allerede i timerne efter flodbølgen. Borgere fra hele landet, myndigheder fra nær og fjern stod sammen. Ikke mindst stod vi som folk og land sammen, alle hænder hjalp. Næstekærligheden bragte håb og varme med sig.

Inuit Ataqatigiit vil stå sammen med resten af Naalakkersuisut og Inatsisartut om at sikre, den nødvendige menneskelige støtte til de ramte.

Lighed

Inuit Ataqatigiit har sammen med Siumut og Partii Naleraq haft lidt over et år til at arbejde på vore mange mål i koalitionsaftalen 2016-2018. 2018 er valgår, og kommer valget et stykke inde i året vil vi have givet landets vælgere, og ikke mindst den politiske ledelse, ro til at arbejde valgperioden ud.

Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt. I oktober 2016 tog vi medansvar for landets ledelse. Det gjorde vi fordi vi så, at vores land har behov for ansvarlighed og stabilitet, og at vi står sammen om en mere klar retning i ledelsen.

Begge dele har vi realiseret. Inuit Ataqatigiits fire medlemmer af Naalakkersuisut har sammen med resten af holdet sikret, at der er indgået brede aftaler om centrale emner. Ikke mindst har vi sikret, at landet ledes i en mere socialt retfærdig retning.

Vi har i vort land den højeste grad af ulighed i Norden. Det gælder både internt i vores store byer såvel som mellem vore forskellige landsdele. Derfor er en klar målsætning om at mindske uligheden grundlæggende for Inuit Ataqatigiit.

Vi har med koalitionen fulgt op fra dag et. Fra 1. januar indfører vi en ny ensprisordning for el og vand, som ikke mindst sikrer lavere leveomkostninger i yderdistrikterne. Samme dag træder første del af reformen af sociale ydelser i kraft, når vi med en omorganisering af børnetilskud og boligsikring giver de lavest- og mellemlønnede børnefamilier bedre vilkår samtidig med, at vi sikrer, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Tryghed

At arbejde for selvstændighed handler nemlig ikke kun om den politiske debat om en forfatning eller vores økonomi. Det handler også om at sikre, at alle er med. For os hænger ulighedsbekæmpelsen tæt sammen med det forfatningsforberedende arbejde. Det handler om, at sætte de værdimæssige grundsten i det samfund vi skal have i fremtiden. Hvor alle er med til at løfte, og hvor der er plads til alle.

Netop at der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende grundlov. En grundlov skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmålet om, hvem der har ret til hvad, er det for os afgørende, at alle som selv identificerer sig som værende grønlænder anerkendes. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Det gælder identitet, det gælder sprog, det gælder udseende og etnicitet. Vi har brug for alle.

Derfor vil vi en gang for alle tage afstand fra de racistiske tendenser vi mærker i vores samfund. Det er ikke i orden. Inuit Ataqatigiit tror på, at det grønlandske folk er et tolerant folk, som i vores kamp for selvstændighed behandler andre som også vi selv kræver at blive behandlet: med respekt. Det handler om det enkelte menneskes tryghed i eget land.

Forfatningsprocessen kommer til at vare længere end til slutningen af 2018. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit sige klart, at vi forventer, at Forfatningskommissionen i 2018 sikrer mindst to ting: at få indkredset grundelementerne i en kommende forfatning og at få lagt en klar og reel plan for borgerinddragelse. Derfra skal vi tage de år det tager, at sikre en bred folkelig deltagelse i formuleringen af det egentlige indhold af vores kommende forfatning. Dette arbejde skal ikke lukkes inde i en forfatningskommission.

Det skal ikke være de få der forgyldes og inddrages, men alle som får mere lige muligheder og indflydelse.

Udvikling

Vi er optagede af, at udviklingen af vores lands infrastruktur skal hænge sammen. Da vi trådte i koalition i efteråret 2016 var der allerede taget nogle grundbeslutninger om lufthavnsprojekterne. Vi har med ansvaret for landets finanser været med til at sikre, at der nu er en mere fornuftig lufthavnsplan. Derfor starter man nu med udvidelserne i Nuuk og Ilulissat.

Jeg vil understrege, at det på ingen måder er nok at blot at kæmpe for at tage de første spadestik til lufthavnene. Alt det andet skal følge med. Vi kræver en sammenhængende indsats på erhvervsområdet og uddannelsesområdet, så vi sikrer, at de muligheder udvidede lufthavne bringer med sig, kan udnyttes lokalt og regionalt. Der skal udvikles turismetilbud, eksportmuligheder skal bredes ud, og der skal uddannes faglært arbejdskraft til disse muligheder. Ikke mindst skal der lokalt tages medansvar for at sikre denne udvkling.

Sammenhæng

Vi kræver en klar plan for, hvad der gøres i resten af landet. Det kan hurtigt blive dyrt i yderligere servicekontrakter, hvis ikke strukturen bliver sammenhængende. Vi vil fortsat kæmpe for, at lufthavnsprojekterne, både de store udvidelser, og de mulige små grusbaner, underlægges en grundighed som sikrer, at vi reelt skaber bedre muligheder, også i de mindre byer og bygder, og ikke unødvendige ekstraregninger til samfundet.

Det er den samme sammenhæng vi kræver der skal være i arbejdet med en reform af fiskeriloven. Først og fremmest skal det hænge sammen økonomisk, for det andet skal vi sikre, at de ændringer der måtte komme følges op af kapacitets- og kompetenceløft. Skal der skabes flere arbejdspladser på land ved at flytte kvoteandele fra havgående til kystnært fiskeri skal det være gennemtænkt. Hænderne på land skal være klar til at tage fat og konsekvenserne skal være gennembelyste.

Bæredygtighed

Fra Inuit Ataqatigiit er der ingen tvivl. For os er ”bæredygtighed” ikke et fy-ord. Ved førstebehandlingen af forslaget til ny fiskerilov gjorde vi klart, at vi kræver, at det fremgår klart af lovens formålsparagraffer, at bæredygtighed skal være grundlæggende i forvaltningen af vores fælles fiskeriressourcer.

Ressourcerne skal også kunne udnyttes af fremtidige generationer. Vi er glade for, at der for hellefiskeforvaltningen i Diskobugten er en fælles forståelse i koalitionen og iblandt fiskerne af, at bestanden er under pres. At handle på dette påhviler os alle. Der skal strammes op i det kystnære hellefiskefiskeri. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at der skal arbejdes for forhold som kan danne grundlag for en MSC mærkning af vores kystnære hellefiskeri. Det kræver mod og det kræver vedholdenhed. Vi er klar til at tage dette ansvar.

Samtidig skal vi sikre andre muligheder for fiskeri, så der fortsat er beskæftigelse for de kystnære fiskere og på land. Dette kræver mere viden om bestandene og vi glæder os over, at der knokles på Naturinstituttet for at sikre den nødvendige viden for vores forvaltning af ressourcerne. Vi vil fortsat kæmpe for, at der bliver en øget integration af lokalviden i forvaltningen. Vi skal vægte både biologernes og lokales viden. Derfor kræver vi, at det af fiskeriloven fremgår at fiskerirådet skal høres, ikke blot kan høres.

Fra Inuit Ataqatigiit skal der lyde en tak til alle i erhvervet, lige fra de store koncerner til de enkelte kystnære jollefiskere. Fiskeriet er fortsat vores vigtigste indtægtskilde. Derfor er det netop vigtigt, at vi sikrer en klar bæredygtighed i vores fiskeri.

Vækst

Bæredygtighed er også nøgleordet for vækst generelt. En bæredygtig vækst handler for os om at sikre, at der kulturelt, økonomisk, socialt og miljømæssigt er sammenhæng og balance. Derfor værdsætter vi, at man fra det private erhvervsliv har sat FN’s 17 bæredygtighedsmål på dagsordenen. FN’s verdensmål spænder lige fra mål om udryddelse af fattigdom, ligestilling og øget lighed, til mål om at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det handler om, at vi sigter efter at udvikle vores erhverv, både råstofsektoren, landbaserede erhverv, turismen, fiskeriet og fødevaresektoren med øje for de afledte effekter og sammenhænge der måtte være. Vi skal have modet til at sætte projekter i gang og vi skal have fremsynet til at sikre, at de erhverv vi udvikler forankres, sikrer kompetenceløft og skaber vækst. Vi mener det er helt rigtigt set af CSR Greenland, at målet om kvalitetsuddannelse sættes i fokus.

I vores tid i Naalakkersuisut har vi løftet et kæmpe læs for at sikre råstofsektoren udvikling. Vi har givet bedre forhold til små og mellemstore aktører samtidig med, at vi fortsat har sikret udvikling i de større projekter. Vi har sikret hjemmehørende aktører bedre forhold og det vil vi fortætte med. I 2018 etableres et hold af internationale eksperter som skal rådgive Grønland om investeringer i råstofsektoren. Vi skal videreudvikle den viden der er under opbygning her i landet ved også at følge tæt med i den internationale råstofverden.

Vi er glade for, at Tele Greenland A/S nu udbyder hurtigt internet til en langt større del af befolkningen og vi ser frem til at kæmpe videre for en bedre udnyttelse af de muligheder dette bringer. SIKUKI NUUK HARBOUR A/S havnen står klar og med den rette tilrettelæggelse forventer vi, at denne nye store havn vil sikre vækst i vores eksport.

Alt dette kræver, at både erhvervslivet og Naalakkersuisut er klar til at samarbejde om de gode løsninger. Der er ingen tvivl om, at vi lovgivningsmæssigt skal sikre mere fleksible rammer for erhvervsudvikling og iværksættelse. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit stå i spidsen for en bred og god dialog med erhvervslivet.

Lad os i gensidig respekt samarbejde om at sikre Grønland en fortsat øget vækst.

Lokal udvikling

Som et stort parti ser vi det fra Inuit Ataqatigiit som en af vores opgaver at sikre, at der også kommunalt sker en markant udvikling. Der skal være en vilje til at tage ansvar i kommunerne. Det gælder de eksisterende kommuner, og det gælder de to nye kommuner. Også kommunerne skal være mere klar til at udvikle de landbaserede erhverv, råstofsektoren, turismen og fiskeriet.

Fra er fra Inuit Ataqatigiit stolte af alle vores kommunalbestyrelsesmedlemmer og det arbejde de udfører. Ikke mindst er vi stolte af det ansvar vi af vælgerne blev pålagt ved kommunalvalget i april måned. Vi fik både flere valgte i kommunalbestyrelserne og i bygdebestyrelserne. Vi står i Kommune Qeqertalik og Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen for ansvarlighed, fremsynethed og troen på, at kommunerne kan bidrage markant til væksten i samfundet. Vi ved, at der er vidt forskellige udfordringer i disse to kommuner, men vi ved også, at vi har to stærke kvinder siddende ved bordenden som borgmestre. Vi er klar til at tage fat.

Samtidig ønsker vi begge de nye kommuner hjerteligt velkommen og god vind. Vi ser frem til at samarbejde på tværs af kommuner og Naalakkersuisut.

Demokrati

Vi takker for den store støtte vi fik ved kommunalvalget i april måned. Vores valgte til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser er over hele landet travlt i gang med at arbejde for bedre forhold lokalt. Vi sikrer, at der hele tiden er en sammenhæng i indsatsen for at realisere vore mål. Vi arbejder altid mennesket i centrum og vil sikre en mere borgernær service i kommunerne.

På ganske kort tid har vi sikret handling bag vores mål om et øget nærdemokrati. Bygdebestyrelserne får nu øget lighed i forhold til kompetencer og ansvar og der skal oprettes lokalråd landet rundt.

Nærdemokratiet for den enkelte borger skal højnes. Vi håber fra Inuit Ataqatigiit, at borgere i alle kommuner vil gøre brug af mulighederne og deltage aktivt.

Menneskelighed

I et arktisk land som vores er socialt udsathed en af de største udfordringer vi som politikere skal drage omsorg for. 2017 har været præget af informationer om mange, mange børnesager i kommunerne, et øget antal hjemløse borgere og udfordringer med, at sikre værdige forhold for vores medborgere med handikap.

Inuit Ataqatigiit har året igennem kæmpet for, at vi får taget det spadestik dybere på socialområdet som skal til for at få forebyggelse og tidlig indsats til at slå igennem. Der er ingen hurtige eller nemme løsninger. Vi skal på tværs af landet være enige om, at vi tager det lange, seje træk det kræver, at rette op på den sociale uretfærdighed som hersker i vort land.

Vi har kæmpet for øgede midler på uddannelsesområdet til at styrke de varme hænder. Vi har kæmpet for øget tilbud til kommende og nybagte forældre. Vi har sikret, at kommunerne i højere grad understøttes i deres socialforvaltninger. Men der skal mere til. Et fortsat løft af socialområdet vil komme alle til gode.

Vi skal have en mere varm og værdig ældreforsorg. Inuit Ataqatigiit peger på, at vi ændrer vores alderdomshjem til at være deciderede plejehjem, så de ældre som har behov for dette reelt får den rette pleje. Samtidig vil vi sikre, at der i højere grad samarbejdes på tværs af departementer og kommuner, så vi får bygget flere ældrevenlige boliger og egentlige ældreboliger.

Værdighed

Den samme værdighed skal vi også byde personer med handikap. Derfor er vi glade for, at vi har muligheden for at stå i spidsen af formuleringen af en ny lov om støtte til personer med handikap. Forslaget, som er førstebehandlet, gør op med et forældet syn på personer med handikap og sikrer, at vi ser på mennesket først uden at lade os forblinde af det handikap personen må have. Det er et skifte vi skal være fælles om at gennemføre i samfundet.

Denne menneskelige værdighed er for Inuit Ataqatigiit grundlæggende. Det er også denne menneskelige værdighed som driver os til at gå i spidsen for at bekæmpe hadefulde ytringer, for at sikre tolerance i vort samfund og for at sikre, at vi i dette land fortsat bygger vores samfund på gensidig respekt og ligebehandling.

Dette er styrker som kommer alle til gode. Dette er styrker som skaber stærke generationer.

Håb for alle

Vi glæder os i Inuit Ataqatigiit til året som er startet. Vi ønsker at tage ansvar for de store opgaver som ligger foran os. Et frit folk er et folk, hvor alle individer har en indre frihed. Fri for fordomme, fri for diskrimination, fri for undertrykkelse. Vi skal alle være med til at løfte arbejdet og tage ansvar. Der er brug for os alle.

Vi ønsker alle vore landsmænd et rigtig godt nytår. Må fremtiden bringe håb for alle.

Inuit Ataqatigiit sikrer mere fornuft og social retfærdighed

For lidt over et år siden var Naalakkersuisut sammensat af andre partier. Dengang var der ingen grænser for, hvor hurtigt det skulle gå med at få bygget lufthavne, gennemtrumfet en meget stram alkohollov og igangsætte mindre gennemtænkte reformer uden skelen til den store ulighed i vores land. Vi er glade for at have gennemført tiltag og bidraget til mere lighed og velfærd samfundet. 

Inuit Ataqatigiit har taget ansvar for at sikre en mere fornuftig hastighed og rækkefølge i de store lufthavnsprojekter. Vi er ikke bange for at gå ud og sige åbent, at vi ønsker ro og ordentlighed i dette arbejde. Samtidig har vi set vigtigheden i, at få samlet en pakke af mulige kilder til egenfinansiering, så Naalakkersuisut med denne pakke i hånden kan indgå dialog med mulige investorer til de to af lufthavnene, som vurderes at have en god grad af rentabilitet.  

At den såkaldte “hastelov” er vedtaget betyder ikke, at beslutninger om igangsættelse af lufthavnsbyggerier eller bestemte former for finansiering er vedtaget. Det betyder blot, at de muligheder loven indebærer kommer med i overvejelserne om, hvor vi kan finde egenfinansiering. Vi er glade for, at vi har været med til at sikre dette overblik, så vi kan komme videre. 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit give tre eksempler på vigtige initiativer vi har gennemtrumfet med Naalakkersuisut. 

Vi har sikret en mere fornuftig plan

I de kommende år, når vi kommer til de egentlige beslutninger om lufthavnsbyggerier, maner vi til ro og ordentlighed. Det skal sikres, at de store anlægsprojekter ikke skaber overophedning i samfundet, og det skal sikres, at vi finder de helt rigtige løsninger for infrastrukturen i resten af landet, og skabe bedre sammenhæng.  

Det er rigtigt, at der er forskellige holdninger til tingenes hastighed iblandt koalitionspartierne. Det kan man høre bare ved at lytte til debatterne i Inatsisartutsalen. Og det er ikke underligt. Derfor er vi også glade for, at vi har sikret enighed om en mere fornuftig plan for lufthavnsprojekterne. 

Vi vil kæmpe hårdt for, at der sideløbende med lufthavnsprojekterne sikres erhversmæssige og uddannelsesmæssige tiltag, så vi lokalt kommer til at kunne høste af de øgede muligheder udvidede lufthavne vil bringe med sig. 

Vi fik bremset en overdrevet alkohollov

Vi husker nok at der under forrige koalition blev fremsat forslag om en alkohollov, hvor stramningerne strittede til højre og venstre, og som affødte at for eksempel politiet meldte ud, at man ville være nødt til at have hele loven med under armen for at håndhæve den. Loven lagde op til, at der for eksempel skulle ske ændringer i hvad der måtte skænkes på restaurationer i løbet af aftenen. Man skulle kunne få sig en grønlandsk kaffe indtil et vist tidspunkt, hvorefter den promille skulle lukke.  

Desuden foreslog man, at der skulle bygges egne indgange til alkoholafdelingerne i butikkerne fremfor som det nu er besluttet, blot at pålægge afskærmning af alkoholafdelingerne. 

Det meget stramme forslag til alkohollov trak vi tilbage fra Inatsisartut kort efter vi indtrådte i koalition, netop for at kunne fremlægge et mere moderat og fornuftigt forslag. Vi har sikret, at efter folkemøder og med befolkningens ønsker at der er mere sammenhæng i den vedtagne alkohollov og det er vi stolte af. 

Reformerne er i gang og de er socialt retfærdige

I dag har vi en koalition, som åbent i vores koalitionsaftale erklærer, at vi vil sikre øget lighed gennem reformarbejdet. Det er centralt for Inuit Ataqatigiit. Vi har nu, efter et år i koalition, sikret, at reformerne reelt går i gang og at de er gennemtænkte.  

For eksempel er der indledt en socialreform, som både skaber øget incitament til at arbejde, og samtidig sikrer lav- og mellemindkomstgrupperne bedre forhold. Reformen af boligsikring og børnetilskud træder i kraft 1. januar 2018 og indfører en lineær aftrapningsmodel af de to sociale ydelser, som sikrer det som blandt andre SIK har efterlyst i årevis. Lav- og mellemindkomstgruppernes lønforhold kan nu forhandles uden problemer med, at de sociale ydelser falder så familierne får færre penge mellem hænderne ved egentlige lønstigninger – at vi trækker Grønland i en mere socialt retfærdig retning.

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

Der skal udvises ekstra forsigtighed ved fastsættelse af hellefiskekvoter

Her til efteråret blev vi orienteret om, at hellefiskefiskeriet i Diskobugten var under pres, samtidig med at de hellefisk der fanges stadigvæk blev mindre. Hvis man skal have gode indkomster fra hellefiskefiskeriet i fremtiden, må der udvises ekstra stor forsigtighed ved fastsættelse af kvoter.

Naalakkersuisuts fastsættelse af kvoter udviser for stor forskel fra biologernes rådgivning.  Efter biologernes indsamlede viden og ud fra størrelsen af den fisk der bliver fanget indtil nu, efter den fangst der indtil nu realiseres og ikke mindst ud fra fiskernes erfaringer og udmeldinger, viser de faktiske forhold at vi skal udvise den yderste forsigtighed i forbindelse med fastsættelse af kvoter.

Inuit Ataqatigiit kræver, at såfremt de fastsatte kvoter fastholdes, så skal man mindst lukke for kvotefrie områder og indføre kvoteret fiskeri i disse områder. Her tænker vi specielt på Diskobugten samt Nuuk Fjord.

Ved fastsættelse af så høje kvoter, er vi bekymrede for, at nedgangen af hellefiskebestanden, som er vores vigtigste eksportprodukt af fisk med hvidt kød og som vi sætter vor lid til samfundsøkonomisk, vil være i fare for at blive udryddet og som følge der af vil have katastrofal konsekvens for vort land. Derfor må vi lukke for kvotefri fiskeri efter arten.

Inuit Ataqatigiit kræver hermed en grundig genovervejelse af kvoterne, idet det er af yderst vigtighed at man ikke har begået fejltagelse i forbindelse med fastsættelse af disse.  Hvis vi kikker tilbage i tiden, er der klare erfaringer med, stor nedgang af bestande og vi SKAL lære af disse uheldige erfaringer.

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

 

foto: Bendt B. Kristiansen

Ligeværdige og trygge borgere

10. december er FN’s international dag for menneskerettigheder

Inuit Ataqatigiit sætter menneskerettighederne højt og arbejder med for at sprede disse ud. Menneskerettigheder er vigtige rettigheder der gælder for alle mennesker.

Vi skal sætte alles ret til en bolig højt og arbejde for at sikre den. Vi anser fortsat spredning af menneskerettighederne ud i verden som vigtig, såfremt tryg sameksistens i verden skal opnås.

Inuit Ataqatigiit vil altid arbejde for, at borgere her i landet skal føle sig velkommen, inddraget og føle at der er brug for dem, uanset hvilket etnicitet, kulturel baggrund de har eller hvilket sprog de taler. Det er vores pligt at forsvare og opfylde disse rettigheder i vort politiske virke.

Lad os leve et liv med selvrespekt og med respekt for andre.

 

Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit 

Aftale om justitsområdet giver også anledning til panderynker for Grønland

Inuit Ataqatigiit har igennem mange år arbejdet for at ændre kriminalloven og retsplejeloven for Grønland samt at løbende forbedre forholdene inden for disse områder. 

Selvfølgelig kan vi sige, at forholdene er blevet forbedret, men tilbage står store politiske udfordringer. Vi mener at vilkårene samt efteruddannelsesmulighederne inden for politiet og kommunefogederne skal være bedre. Flertallet af Inatsisartut er blevet enige om at der skal udarbejdes en handlingsplan om at sikre flere kommunefogeder.  Når man ser på retsvæsenet, så skal der mere fokus på uddannelse af forsvarere samt domsmænd og det kræver midler at realisere disse. 

Inuit Ataqatigiit mener, at selv om man har opnået resultater i forbindelse med indgåelsen af aftale om kriminalforsorgen, så mener Inuit Ataqatigiit at det er skuffende, at aftalen ikke specifikt indeholder større forebyggende initiativer. Under det netop afsluttede efterårssamling for Inatsisartut, var ændringsforslag om kriminalloven samt besættelsen af kommunefogedstillingerne til debat.   

Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at man har som mål, at grønlandske indsatte der i dag sidder i Herstedvester, i forbindelse med et nyt lukket fængsel i Nuuk hjemsendes til Grønland. Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at den indsatte har ret til at kunne kræve, at skulle blive i Danmark, såfremt den ønsker dette samt at vilkårene ikke bliver forringet end de vilkår der tilbydes i dag. Ligeledes anser vi det som en ret, at en indsat der er flyttet til Grønland også skal have en fortrydelsesret.  

 

Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit

Giv mere styrke til krop og sjæl

I de forgangne år har der ikke været ekstra bevilling til kunst og idræt, men efter ønske fra Inuit Ataqatigiit vil der til næste år, 2018, være rekordstore ekstraordinære bevillinger til musik, teater, filmvirksomhed, forfatterskab samt til idræt. 

I en tid med store sociale udfordringer er behovet for at styrke krop og sjæl mere nødvendig end nogensinde og ikke mindst er afsættelse af midler til disse formål vigtigere end nogensinde før. Styrkelse af kunst vil gavne dem der lever af det, det styrke branding af Grønland, samt mulighed for mere eksport af kunst. 

Værdsættelse af kultur og idræt er samfundets styrke.

Derfor er Inuit Ataqatigiit stolte og glade for, at vi kan afsætte rekordstore ekstraordinære bevillinger til kunst og idræt.

Derfor er det vores håb og hensigt, at vores ekstraordinære bevillinger vil blive bemærket og sprede glæde af folk i hele landet. 

Vore bevillinger er fordelt således:

Tilskud til Nationalteatret øgede vi med 3 mio. kr., ligesom vi fik afsat en pulje på 1 mio. kr. som enkelte skuespillere eller teatergrupper kan søge hos.   

Vi fik afsat 1 mio. kr. til forbedring af filmvirksomhed samt til etablering af filmværksted. 

Vi øgede bevillinger til forfattere samt forlagsvirksomhed med 500.000 kr. 

Vi oprettede en pulje på 1 mio. kr. som kan bruges til tilskud til dækning af idrætsforeningers omkostninger til musikeres rejser i forbindelse med foreningernes indsamlingsarrangementer, ligesom vi fik forhøjet puljen hvor landsholdsmedlemmer kan søge indtægtstab fra 250.000 kr. til 1 mio. kr. 

 

Peter Olsen

Inuit Ataqatigiit

3. december er FN’s international dag for personer med handicap

 Inuit Ataqatigiit lægger altid vægt på, at personer med handicap skal have det samme livsvilkår som alle andre og vi arbejder altid for at forbedre deres vilkår. 

Heldigvis har Naalakkersuisut i de senere år haft stor fokus og prioriteret området, hvilket Inuit Ataqatigiit er taknemmelige over. 

Inuit Ataqatigiit ønsker at arbejde for at sikre, at vore medborgere med handicap bliver beskyttet og at samfundet i sit virke skal have stor fokus for dem samt at deres vilkår løbende bliver forbedret.  

Vore medborgere med handicap har samme rettigheder som alle andre borgere, og vi finder det vigtigt at disse også har samme muligheder som alle andre borgere. Selv om mange tiltag er blevet iværksat, så er der områder som boliger, uddannelsessteder, arbejdspladser samt skolegang hvori der er udfordringer der skal løses. 

Vi ønsker borgere med handicap og deres familiemedlemmer en rigtig god dag.

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

Arbejde i forfatningskommissionen

Målet er ikke at stille embedsbolig til rådighed for formanden eller at medlemmerne skal aflønnes

Inatsisartut har allerede udstukket grundlaget forfatningskommissionens arbejde og der står der intet om aflønning af medlemmer eller embedsbolig til forfatningskommissionens formand.

I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2018, udtalte vi, at vi tilsluttede os at der etableres et sekretariat til forfatningskommissionen, ligeledes udtalte vi kritik om, at medlemmerne af forfatningskommissionen skulle aflønnes, ligesom vi udtalte os, at det ikke er på sin plads, hvis man stiller embedsbolig til rådighed formanden for forfatningskommissionen.

Vi opfordrer Naalakkersuisut og medlemmer af forfatningskommissionen om, at udforme arbejdet med den kommende forfatning, i henhold til den kommissorium som Inatsisartut har fastlagt.

 

 

Bendt B. Kristiansen
Inuit Ataqatigiit
+299 54 57 75

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg om det kommende Inatsisartutlov om fiskeri

Et nationalt forlig om fiskeriet er nødvendigt

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at såfremt man følge af lovforslaget ønsker at gennemføre en omstrukturering af fiskeriet, skal Inatsisartut sikre sig grundige økonomiske konsekvensanalyser heraf.

Fiskeri er den vigtigste økonomiske faktor i samfundet. Velfærd, eksport og beskæftigelse i samfundet har alle udgangspunkt i fiskeriet, hvorfor Inuit Ataqatigiit ønsker at understrege, at vi fastholder vores krav om, at der ikke bliver negative konsekvenser for samfundets økonomi, beskæftigelsen, handel samt folks levevilkår. Hvis vi skal sikre det, så må vi alle, uanset om vi er fiskere, arbejdere, fabriksejere og folkevalgte i fællesforståelse indgå national kompromis.

Fra Inuit Ataqatigiit kræver vi også, at der på politisk niveau arbejdes koordineret, så der på uddannelsesområdet og på erhvervsområdet sikres forberedelse af kompetencer og arbejdspladser. Det er et stort arbejde der ligger foran os, hvis vi skal gen-nemføre en så gennemgribende reform skal vi selv gå i spidsen for at sikre øget viden og øgede arbejdsevner.

Omverdenen kender Grønland som verdens største ø og som at være en ø der er dækket af is. Da vi lever i Arktis, er de små landarealer på kysten dækket af sne i størstedelen af året.

Vi er ligeledes kendte som et folkefærd der i høj grad værdsætter at være et folk der lever af havet.

I dag har vi udviklet vores havbaserede erhverv og udnytter havets ressourcer, spredt ud på kysten, hvor man på alle steder får godt udbytte af og som vi baserer vores udvikling på. Dette skal holdes på et realistisk niveau og når man er fælles om indsatser desangående, således dette holdes på et niveau som ikke er til fare for ressourcen. Spørgsmålet om bæredygtighed er ligeså vigtigt et område som skal sikres bevaret i loven, da vi skal sikre vor efterkommere også får mulighed for gøre at brug landets ressourcer. Derfor mener Inuit Ataqatigiit at bæredygtighed bør være en central punkt i lovens formålsparagraffer.

Samfundets ejendom:
Levende ressourcer er samfundets fælles ejendom og vi bør sikre, at det er til samfundets gavn.

Formål:
I dag den 16. november 2017 tager vi dette lovforslag op til behandling. Vi ønsker at takke både Inatsisartut, Naalakkersuisut og erhvervet for sammen at tage dette store dette store knastfyldte emner op til drøftelse.

Inuit Ataqatigiit ønsker at udtrykke velvillighed om samarbejdet omkring udredning, herunder spørgsmålet omkring modvirkning af den til stadighed stigende ulighed i fiskeriet her i Grønland.

Konsekvenserne for kommunerne kan nemt forestilles.
I kommunerne som servicerer borgerne på nærmeste hold, kan der forventes at væ-re konsekvenser vil blive ved at genetablere et mere spredt fiskeri.

Ved at man spreder ellers fåtallige fiskefartøjer ud på kysten, kan dette medføre en fremgang på beskæftigelse og på erhvervsområdet. Men for at det skal lykkedes, skal arbejdet sikres god koordinering på regeringsniveau.

Der forventes ligeledes at man via fiskeri på flere steder af rejer samt andre fiskear-ter vil afstedkomme skatteindtægter, som igen kan generere penge til gavn for samfundsøkonomien

Arbejdspladser:
Den lokale befolkning værdsætter i større stigende grad det havbaserede erhverv, hvorfor landets befolkning for i større grad kendetegnes som en befolkning som har et havbaseret erhverv som sit primære kultur, derfor skal fiskeriet sikres god grund-lag igennem velovervejet (og struktureret?) lovgivningsmæssige rammer.

Den nye fiskerilov:
Denne fiskerilov skal ikke sammenlignes med den indsats der er blevet foretaget tidligere, for ændringerne skal følges op af velforberedte initiativer som blandt andet vil indeholde svar på alvorlige spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit mener at initiativerne til forslaget til ny fiskerilov indeholder fordele og ulemper som hver især må udredes grundigt.

Vi har i gennem mange år debatteret og fundet mange gode forslag til hvorledes samfundets levende ressourcer kan omlægges, således at disse ressourcer kan fordeles på en mere retfærdig måde. Hvis vi skal opnå, at samfundets ressource mest mulig bliver til gavn for hele befolkningen, må vi vedtage vigtige initiativer.

Udnyttelse af levende ressourcer skal baseres på sund økonomi, muligheder for beskæftigelse, forøgelse af indhandlings- og produktionsfaciliteter samt værdiforøgelse af produkter, øget jobeffekt af lokale arbejdsmarked inden for fiskeriet og især inden for søofficererne samt sikre økonomisk fremgang for vort land og befolkning ved at sprede virksomheder samt fiskeri ud på kysten.

I forbindelse med omstruktureringen af erhvervet skal vi lægge vægt på at sikre, at samfundet fremadrettet skal basere sig på fiskerierhvervene ligesom man i forbindel-se med generationsskifte også sikrer at viden fastholdes i samfundet. Ligeledes skal samfundet gennem fiskeriet bane vej for, samt sikre, at flest mulig motiverede arbejdere sikres løbende beskæftigelse. Inuit Ataqatigiit mener derfor fortsat, at man skal fastholde at fiskeriet bidrager betydeligt til samfundsøkonomien.

Lad mig pointeret det endnu engang; Såfremt man følge af lovforslaget ønsker at gennemføre en omstrukturering af fiskeriet, skal man have foretaget grundige økonomiske konsekvensanalyser heraf. Dette vigtige arbejde skal ske gennem et grundigt arbejde i Inatsisartutudvalgene.

Arbejdet er allerede i gang, hvorfor udredningsarbejdet ikke kan stoppes førend man har undersøgt hver en sten der er nødvendigt at vende. Netop fordi fiskerierhvervets vigtige position i samfundet samt for vort lands økonomi, ønsker vi at beslutningsgrundlagene bliver analyseret nøje og grundigt. Når dette skal sikres, så må Inatsisartut-udvalgene få den fornødne tid til at udføre et grundigt og udtømmende arbejde.

Vi finder det ligeledes vigtigt at man i forbindelse med arbejdet indblander alle fiskere, indhandlingen, fiskeproducenterne samt ikke mindst organisationer samt parterne indenfor fiskeriet, således at det endelige resultat bliver resultatet af et bredt samarbejde.

Lovarbejdet skal derfor basere sig på et nationalt forlig.

I forlængelse af førnævnte grundlag, ønsker vi derfor for følgende spørgsmål besvaret:

Havgående og kystnære fiskeri:
Vil ændringen af kvotefordelen for havgående samt kystnærfiskeri til 50/50 skade Naalakkerusisut overtagelse af ansvar fremadrettet? Ydermere, hvad bliver følgevirk-ningerne på de naturgivne og samfundsejede ressourcer, når ressourcerne bliver administreret fra politisk side?

Forlig om antal år
I forhold til hjemtagelse af kvoter skal man sammen med parterne have fundet frem til passende antal år.

Knaster ved lovforslaget:
i §3 er der i lovteksterne som rejser en del spørgsmål, herunder hvad for nogle sproglige spidsfindigheder der bruges på det grønlandske definitioner som kan give grundlag for misforståelser.

Naalakkersuisut oplyser, at man lægger op til at indføre mulighed for eneret i forbin-delse med forsøgsfiskeri for at give fiskerne økonomisk incitament for forsøgsfiskeri i nye fiskearter og nye fiskepladser.

Inuit Ataqatigiit mener at man kan komme ud af incitamentsproblemerne ved at op-rette en kvotebank – Nunatta Pisassiissutinik Peqqumaateqarfia – hvori der ligger nogle af fiske- og rejekvoterne, for dermed at man kan få leje et vist antal kvoteandele i forbindelse med udførelse af forsøgsfiskeri.

Investorer:
I dag hvor vi skal i gang med at undersøge rammerne omkring omstruktureringen, advares der om de store økonomiske konsekvenser der vil komme. Der i ligger også en mere tilbageholdenhed fra de lokale investorer. Vi ved at der er mange som ønsker at komme ind i vort land for at opstarte fiskeri, hvor også store fiskerikoncerner ønsker at købe sig ind i fiskeriet i forbindelse med kommende generationsskifte her i landet. Vi er ligeledes klar over, at investorerne er vores lokale bank samt vores store fiskerikoncerner. Derfor ønsker vi at spørge Naalakkersuisut om hvem investorerne er og hvordan er investorerne sammenfiltret i virksomhederne indenfor fiskeriet.

Forhold vedr. Fiskeriloven vi stiller spørgsmålstegn ved:

Når talen falder på fiskeriloven, kan vi ikke komme uden om, at skulle drøfte hvem der skal have ret til at kunne fiske. Nuværende bestemmelse om fast tilknytning til samfundet samt krav om fast bopæl i vort land i de sidste 2 år bør tilpasses yderligere.
Vi ønsker at man i udvalget nøje drøfter hvem der skal gives ret til at kunne udnytte fiskeressourcen. Herunder drøfte harmonisering af retten til udnyttelse af landets naturgivne ressourcer, om det er de biologiske eller mineralske råstoffer.

Hvad angår krav om ejerskab af fiskefartøj, jf. 7, stk. 3, nr. 2 handler bestemmelsen udelukkende om 2/3 af fartøjsværdien. Derfor ønsker vi at få oplyst om resten af investeringskapitalen ønskes tilført af kapital udefra og om dette er en indirekte åbning af at udlændinge kan købe sig ind.

Vi ønsker at udvikle turismen til at blive et vore vigtigste erhverv. Som følge af dette ønske må vi forvente, at man i stor stil kan udøve fiskeri for turister som et egentlig erhverv. I for stor stil kan fiskeri efter ørreder og fiskeri efter torsk udøves, og hvor stor er behovet? Vi håber på, at udvalget kan drøfte sådanne spørgsmål.

Hvad angår licenser for den havgående fisker har man fastsat et loft på 33 % som den maksimale andel af kvote man kan besidde, men man ønsker at give Naalak-kersuisut mulighed for at kunne omgå denne ordning. Såfremt man skulle beslutte om, at der gives mulighed for at kunne omgå et maksimum på 33,3 %, så ønsker vi, at det i loven klart fastsættes at omgåelse af dette maksimum kun skal gælde i en på forhånd fastsat tidsperiode.

I disse år fastsættes TAC fra år til år. Dette medfører at det let bliver problematisk at skulle planlægge flere år frem samt at få finansieret behov. For at kunne lette plan-lægningen samt finansieringen ønsker Inuit Ataqatigiit at omstrukturere tildeling af TAC, så denne i langt højere grad tager hensyn til de ovennævnte udfordringer. Bestandens bæredygtighed skal selvfølgeligt i tildelingsperioden af TAC være det primære kriterium, og tildelingsperioden af TAC skal kunne tilpasses såfremt bæredygtigheden trues.
Vi anser det som et godt initiativ, at man i loven kan indsætte bestemmelser der be-skytter vigtige havområder, det være sig gydepladser, ruter o.l.
I takt med klimaforandringerne kommer der nye fiskearter, hvor disse blandt andet kun er i farvandene i bestemte perioder af året. Eksempelvis kommer der makrel til farvandene omkring Østgrønland i bestemte perioder af året. Der bør udvises større fleksibilitet hvad angår leje af tonnage i forbindelse med fiskeri af arter der ikke findes i vores farvande helårligt. Dette også set i lyset af, at der åbnes op for projektbestemte kvoter, kan det være en god mulighed at kunne leje sig ind i tonnage.

Inuit Ataqatigiit ønsker at fiskernes viden ikke bliver forbigået i loven. Vi finder det ikke mærkeligt at der i loven fastsættes, at der i Fiskerirådet bør være en biolog som medlem af rådet, vi finder det derimod naturligt. En struktureret indsamling af fiskernes viden og sikring af konstruktivt brug af disse i forbindelse med rådgivning vil utvivlsomt øge fiskernes medansvar.
Inuit Ataqatigiit skal understrege at vi finder det vigtigt at der i loven fastsættes at Fiskerirådet skal høres i fastsættelse af kvoter.
Når fisken er i farvandene i bestemte perioder af året, ligesom torsken også er i dele af landet, er det sikkert, at andre fiskearter også er i bestemte farvande i bestemte perioder af året. Disse forhold gør anlæggelse af mange helårsproduktionsfaciliteter urentable. Vi skal have sikret os fleksible produktionsfaciliteter, blandt andet gennem indhandlingsskibe. Derfor ønsker vi, at der er klare bestemmelser om hvornår der kan indsættes fiskeindhandlingsskibe.
Vi ønsker at man i § 14 formulerer klare krav om at det kun er fartøjsejere der skal kunne fiske samt at kvoterne er låst fast på netop dette fartøj, idet der ellers der ellers bliver indirekte kvoteejere. Når man eksempelvis ejer dyre fiskeudstyr, men ikke ejer en fiskekvote, så kan kvoteejer indgå aftale med en fartøjsejer om at leje fartøjet og dermed kan man eksempelvis omgå tilknytningskravet til vort land.
Naturen er i konstant forandring, hvorfor den samlede TAC også kan være foranderlig. Såfremt en kvote bliver sat ned markant, ønsker vi at sikre, at der er en forudbe-stemt fast procedure for, hvordan dette skal ske. Skal vi have en fond der kan benyt-tes i forbindelse med nedbringelse af fartøjer? Såfremt dette bliver realiseret, hvem skal finansiere dette?

Såfremt vi ønsker at bevare fiskerierhvervet, må vi passe godt på vore fiskefarvande. Forureningen skal begrænses også hvad angår mistet fiskegrej. Derfor henstiller vi til, at der i loven skal være klare bestemmelser omkring ansvarshavende for mistet fiskegrej. Hvis vi skal lære af andre fiskerinationer, så kan vi afgiftsbelægge import af fiskeudstyr, afgiftet benyttes målrettet derefter i forbindelse med oprydning af mistet fiskeudstyr.
Hvad angår fiskeri i farvande udenfor vort lands fiskeriterritorie, er vi åbne for, at man kan handle med kvoter da vi ikke altid er i stand til at opfiske kvoterne selv, således at man derved også sikrer åbningen for at kunne fiske i andre landes farvande, men vi kræver at der gives forrang for fastboende i forbindelse med tildeling af kvoter i vor farvande.

Inuit Ataqatigiit finder det yderst vigtigt at loven – ved ikke at være veludredt og velforberedt – ikke underminerer landets økonomiske formåen. Vi skal på det kraftigste opfordre til, at alle samarbejder om, at lovgivningsarbejdet sikres bedst mulige rammer og vi håber samtlige implicerede parter er åbne for en gensidig dialog, såle-des vi kan finde frem til alle faldgruber inden vi vedtager loven.

Faldgruberne viser sig nemlig ikke ved førstedagen, Vi fra Inuit Ataqatigiit ved, at det først er ved ihærdigt arbejde at man kan sikre, at man både har sikring for fejl og fremgang ved lov, således landet kan drage yderligere nytte af sine egne ressourcer.

Det er først ved sammenhold og samarbejde vi sikrer en fremadskuende og kvalitets-sikret lov.

Inuit Ataqatigiits mål er et stærkt, mere selvbærende og ressourcerigt land, også for vores efterkommere.

Med disse indledende bemærkninger henviser Inuit Ataqatigiit forslaget til grundig behandling i Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget og ønsker udvalgets medlemmer godt arbejde.

FN’s dag for afskaffelse af vold mod kvinder

Den 25. november er FN’s internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.

Vi accepterer ikke vold mod kvinder og vi vil aldrig acceptere det.

Indrømmelse og se ind ad mod sig selv samt samtale er vejen.

Der er alt for mange kvinder i verden som i løbet af deres liv oplever vold. Desværre er vold mod kvinder her hjemme et stort problem, hvilket er yderst beklageligt og er uacceptabelt. Her i landet har 62 % af kvinderne oplevet vold på et tidspunkt i løbet af deres liv.

Udover vold oplever kvinderne ligeledes voldtægter. Sådanne oplevelser kan have stor indflydelse på kvinders liv, hvad angår fysisk og psykisk sundhed.

Selv om så mange kvinder oplever vold, så taler man ikke rigtig om problemet – for vold mod kvinder er belagt med tabu. Lad os bane vejen for en åben debat.

Vold mod kvinder berører hele familien. Børn i voldsramte hjem bliver ramt af stress og angst – hvilket kan have negativ indflydelse på børnenes opvækst.

Vi skal sammen deltage i indsatsen for at komme problemet til livs. Et af mulighederne og vejene ud af vold er, at voldsudøveren selv kommer med indrømmelse og man baner vej for, at vedkommende kan se ind i sig selv, dette kan ske gennem oplysning og gennem samtaler.

Heldigvis har myndighederne, organisationer samt frivillige i løbet af de seneste år opstartet initiativer for at forebygge volden. Vi kan som eksempler nævne ”Kattunneq” og ”Angutit Oqaloqatigiittarfiat”.

Det er rigtigt at vi alle har ansvar for, at vold i hjemmet eksisterer. Lad os bryde dette tabu og forebygge den via samarbejde og samtaler for at give vore efterkommere en lys fremtid.

Lad os i fælleskab bryde tabu vold mod kvinder og sammen bekæmpe det.

Vi accepterer ikke vold mod kvinder og vi vil aldrig acceptere dette.

Peter Olsen
Inuit Ataqatigiit