Medmenneskelighed og klarsyn: Aqqaluk Lynge fylder 70 år

Det er ikke mindre end en gigant i grønlandsk politik som torsdag den 12. oktober fylder rundt. Aqqaluk Lynge har det meste af sine 70 år fyldt grønlandsk politik med en sikker socialistisk dybde. Både som aktiv politiker, men i særdeleshed også i de efterfølgende år, med sit utrættelige arbejde på den internationale scene. Vi er i Inuit Ataqatigiit fyldt af stolthed og taknemmelighed over vores grundlægger og første partiformand.

Aqqaluks enorme port folio ville fylde en roman at beskrive. Socialrådgiver, forfatter, partistifter og partiformand, aktiv landspolitiker, naalakkersuisoq og parlamentariker, international rettighedsforkæmper og inuit-leder, debattør. Vi kunne blive ved.

Derfor er det to værdier som er gennemgående for stort set alt Aqqaluk Lynge har foretaget sig professionelt der for os i Inuit Ataqatigiit springer frem her ved hans store fødselsdag: Socialismen og Internationalismen.

I de tidlige måneder og år, da græsrodsbevægelsen Inuusuttut Ataqatigiit og senere partiet Inuit Ataqatigiit i henholdsvis 1976 og 1978 var under udformning, var Aqqaluk Lynge en af de stærke drivkræfter bag den grundlæggende socialisme, som har omkranset vores parti lige siden. Med en klar vision og sikker hånd blev arbejdet for øget lighed, fremme af menneskerettigheder og kampen for selv at tage ansvar formuleret.

Den sociale udfordring ved en nations og et lands opbygning har af mange være undervurderet, men ikke af Aqqaluk Lynge. Som menneske, socialrådgiver og politiker besidder han en enorm grad af forståelse for, at en central opgave for enhver nation, særligt en nation under opbygning, er at kæmpe for samfundets mest udsatte.

Til tider tænker man, om manden har en overnaturlig evne til at se frem i tiden. For de formuleringer vi finder fra de tidlige aktive år er fortsat, og i nogle tilfælde i endnu højere grad, aktuelle i dag.

Helt fra Inuit Ataqatigiits opståen har socialismen været grundlæggende. Et fokus, som tidligt blev formuleret. Men samtidig med den sociale bevidsthed og stærke medmenneskelige indsats var internationalismen også med fra de allerførste spæde skridt.

Derfor har det næppe overrasket nogen, at Aqqaluk Lynge, efter de mange år i landspolitik vendte energien og sin viden mod den internationale scene. Også her er Aqqaluk Lynge blevet en levende legende. I årene som formand for Inuit Circumpolar Council, og ikke mindst i årene som International Chair for hele organisationen, har Aqqaluk Lynge ført Inuit og Grønland helt ind i hjertet af FN systemet og verdenssamfundet.

Mange af de bedrifter Aqqaluk Lynge har udført på den internationale scene fortjener større anerkendelse her i landet; kampen for at informere verdenssamfundet om klimaændringerne, længe før billeder af isbjørne på smeltende isskosser og status på isen på det arktiske ocean blev moderne er blot en af dem. En anden er kampen for oprindelige folks rettigheder inden for FN’s system, hvor store møderum med hundreder af deltagere bliver bomstille når Aqqaluk Lynge hæver stemmen og fremfører grundsolide argumenter. Der bliver lyttet.

Også på den internationale scene og i disse fora har der ingen tvivl været. Det menneskelige fokus på de nære ting er aldrig trådt i baggrunden. Og det er den evne, som mange af os beundrer Aqqaluk Lynge for. En evne, som viser, at kampen for øget selvbestemmelse ikke står i kontrast til internationalismen. Tværtimod. Et Grønland som kæmper for øget selvbestemmelse skal netop skal have et stærkt internationalt fokus. Vi kan og må ikke lukke os om os selv.

Det er evner som ikke er ligetil, evner som Aqqaluk Lynge besidder. Vi har noget at leve op til.

Med andre ord, i Aqqaluk Lynge har Grønland en international spydspids, som gennem kløgt, indsigt og ”quiet diplomacy” har været med til at sikre Grønland en anerkendt plads i verdenssamfundet.

Dit mod til at sige tingene ligeud får også i disse år folk op af stolene, ligesom det gjorde for 40 år siden.

Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit vores grundlægger og første partiformand Aqqaluk Lynge et stort tillykke med de 70 år. Du har vist os vejen, aldrig givet slip og er fortsat en af de klareste stemmer som vi lytter til og fortsat vil lytte til.

Tak for din indsats for folket, landet og for Arktis og Verden. Må vi fortsat kunne høste af dit klarsyn og din menneskelige indsigt.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Èn verden – forskellige måder at se den på

Uge 41, Handicapuge – Autisme

 

Vi lever i én verden, men der er mange forskellige øjne på, og derfor mange forskellige holdninger. Nogen gange kunne vi bare betragte verden uden forudindtagede holdninger, og se den som den er.

 

Dette er netop det som jeg oplever via min søn, som har en mild form for autisme, asberger syndrom. Han betragter netop verden som han ser den uden forudindtagede holdninger. Jeg forundres altid over, at han ser alt det der sker verden over, og også ting som vi andre ikke umiddelbart lægger mærke til.

 

For nogen gange må vi betragte verden uden på forhånd at tage stilling, og heri har vi behov for at se på de mennesker som vi overser på grund af, at de er anderledes.

 

Hvilke nyheder skal vi kigge på?

Her vil jeg endnu engang tage udgangspunkt i min søn. Der var engang hvor han var godt i gang med en videofilm, og jeg sagde til ham at han skulle tage en pause så jeg kunne se Qanorooq. Så sagde han lettere fornærmet: ”Endnu engang skal vi se bombninger, endnu engang skal vi se myrderier”.

 

Og jeg tænkte: Ja, skal vi kun se på verdens dårlige nyheder? Findes der ikke andre slags nyheder? Senere da jeg læste i én af Louise Hay’s bøger, stødte jeg på det samme spørgsmål: Vi skal være påpasselige med, hvad vi fylder vore hjerner med. Hvis vi kun fylder den med dårlige ting, vil det selvfølgelig påvirke vores liv negativt.

 

Lad os i denne handicapuge minde os selv om, at verden kan betragtes på mange forskellige måder, og at de handicappede på trods af forskelle i færdigheder er lige værdifulde. Lad os huske på, at de handicappede uanset type af handicap, har deres egen måde at se verden på, som endda nogen gange er en renere version end vores.

 

 

De har færdigheder som de gerne vil bruge

Og, ikke så få autister og personer med asberger syndrom får specielle egenskaber fordi de har evnen til at fokusere på et interesseområde. Min søn elsker at læse, og når han bliver interesseret i et bestemt emne, læser han sig igennem stoffet og får en enorm viden om mange ting. Vi forundres tit over hans viden, og hvor kunne vi have brug for hans viden.

 

 

Hvem skal tilpasse sig?

På trods af hans enorme viden bruger vi den ikke til gavn for andre, fordi vi ikke er tilpasset hans verden. Og fordi vi kræver af dem, at de skal tilpasse sig flertallet i samfundet, får vi ikke gavn af deres evner.

 

Men vi er dog ikke helt bagud! For samfundet er i gang med at tilpasse sig, specielt på de fysiske rammer. Butikkerne har etableret ramper, således at kørestolsbrugere kan komme derind. Men det er ikke tilstrækkelige fremskridt.

 

Lad os tilpasse os – også i forhold til de som har anderledes færdigheder

Som samfundet er indrettet i dag, er der ikke tilstrækkeligt med plads til de handicappede. I stedet for at kræve at de tilpasser sig flertallet, burde vi i lyset af at vi mangler mere og mere personale, prøve om ikke vi kan tilpasse os deres verden.

 

I dag kunne vi alle starte med dette: Lad os droppe blufærdigheden og invitere mennesker som er anderledes og måske har en anderledes adfærd til at deltage, snakke med dem og arbejde sammen med dem.

 

Vi kunne alle, dem og os, få så meget ud af det, hvis vi fjernede blufærdighedens mur: Lad os åbne os for de, som har anderledes færdigheder og tilpasse os til dem.

 

 

 

Kelly Berthelsen

Inuit Ataqatigiit

Lærerne skal have mere anerkendelse

I dag fejres International lærerdag. Vi ønsker at gratulere og udtrykke vores dybeste respekt for lærere som dagligt arbejder for løfte et stort samfundsmæssigt ansvar.  Det er på sin plads at man internationalt fejrer dagen i dag for de lærere som dagligt har så stort samfundsmæssige indflydelse. 

 

VI hører mere og mere til de daglige udfordringer som lærere udsættes for. Vi kan let forestille os at det gør arbejdspresset lettere for de enkelte lærere som følge af samfundets høje kvalitetskrav til skolerne i dagligdagen.

 

Det er derfor ekstra vigtigt, at vi arbejder for at lette arbejdsmiljøet mere og hjælp til med fart forøge antallet af uddannede lærere i de enkelte skoler. Det kan vi bedst gøre ved at arbejde sammen for at gøre udfordringerne lettere for de enkelte lærere står med.

Med tak for det gode arbejde I dagligt udfører, ønsker vi Jer en god dag og stort tillykke med dagen.

 

Mimi Karlsen & Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit

Manglen på pædagoger må løses ved en ekstraordinær indsats

Fra Inuit Ataqatigiit følger vi debatten om at hente pædagoger ind udefra på tæt hold.

 

Vore børn må tilbydes omsorg af god kvalitet på vore børneinstitutioner. Fra politisk hold må man tilføre midler til styrkelsen af uddannelse og kurser for de kommunale medarbejdere. 

 

Fra Inuit Ataqatigiit kan vi se, at dette ikke er prioriteret i finansloven for 2018. Derfor kræver vi fra Inuit Ataqatigiit, at man må finansiere en ny periode for den decentrale socialrådgiveruddannelse når den nuværende finansieringsperiode er slut, at man må finansiere uddannelse af rådgivningsassistenter, af psykoterapeuter og af supervisors, samt at man må optimere diplomuddannelsen, så pædagogernes muligheder for at uddanne sig til ledere forbedres. 

 

Hvis man styrker uddannelsesmulighederne for disse grupper, vil man blive i stand til at give  servicen på de sociale forvaltninger et højt løft, og på længere sigt vil dette efter vores mening være med til at formindske omkostningerne.

 

Men problemets kerne, nemlig lønniveauet for pædagogerne, må underlægges en grundig vurdering med henblik på at give dem en løn som svarer til deres ansvar.

 

Bendt B. Kristiansen 

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Pkt. 115 – Forslag om krematorier

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at undersøge muligheden for samt de økonomiske fordele og ulemper ved etableringen af krematorier i byer med regionssygehuse. Naalakkersuisut skal ligeledes undersøge befolkningens tilslutning til muligheden for kremering. Undersøgelsen skal fremlægges inden EM18.

(Medlem af Inatsisartut Kelly Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

Forslaget indeholder følgende begrundelse:

Dødsfald er altid hårdt for de pårørende. På grund af den måde som vores sundhedsvæsen er indrettet på, går de syge bort, væk fra deres familie.

Selv om det er hårdt nok i forvejen at miste nogen, er de pårørende oven i nødt til at finansiere det dyre transport af kisten til deres hjemby.

Man kunne nedbringe transport omkostningerne hvis man i behandlingsbyerne havde krematorium. Og når kremering er blevet mere almindeligt enkelte byer, så kunne andre mindre byer også kunne anskaffe sig krematorier, og på dén måde også begynde at spare plads i de små arealer i gravpladsene. Familierne ville også kunne spare penge, ved at der ikke er så meget der skal graves.

Hensigten er at man selv og familierne skal kunne vælge om der skal benyttes kremation eller ej.

Kelly Berthelsen

Inuit Ataqatigiit

Vi må sætte lid til vores ældre

I går var det FN’s internationale dag for de ældre. Fra Inuit Ataqatigiit synes vi at det er vigtigt at de ældre har selvstændighed og at vi skal respektere, værne om og ære de ældres eget stemme. Derfor skal vi også have en klar politik om vores ældre i samfundet.

 

Det er til hver en tid vigtigt at samfundets borgere skal blive ældre med respekt og er værdsat. Vi ser de ældre som en vigtig ressource, og derfor må gøre mere brug af deres livserfaring, værdier og viden. Og den viden må vi benytte os af og videreføre.

 

Det er nødvendigt at vores ældre er glade og føler at vi har brug for dem.

 

Vi må gøre overgangen mellem at være på arbejdsmarkedet og så blive pensionist lettere og venligere, for at man skal føle nærhed og en mere sund overgang mellem generationerne i samfundet.

 

Det er i de seneste år blevet mere synligt at nogle kommuner er begyndt at have mere ældrevenligt måde at arbejde på og har flere tilbud på det sociale område. Vi skal derfor have flere livsbekræftende og livskvalitetsfremmende tilbud der fremmer sundheden og har gode følgevirkninger.

Vi skal være taknemmelige over for vores ældre, som har haft stort indflydelse til det punkt vi er nået til. Der bliver flere og flere ældre og det skal vi se på som en styrke samfundet og flere at hente viden fra ved at højne samarbejdet med de ældres foreninger og forbund.

Det er vigtigt at gøre brug af fiskernes og biologernes viden på det politiske plan

Vi har hørt udmeldingerne fra nogle interessenter hvad tilbagegang af hellefiskefiskeriet i Diskobugten angår, og Formanden for Naalakkersuisut sagde ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling 17, at udnyttelsen af hellefisken skulle revurderes, samt at der skulle arbejdes på en ændring i forvaltningsområderne i Diskobugten, hvilket vi har fuld forståelse for og støtter op om.

 

Biologernes udmelding ifm. dette arbejde for en ændring er, at denne tilbagegang af fiskeriet skyldes overfiskeri, og vi mener ikke at dette kan stå alene som årsag. Langlinefiskerne, garnfiskerne samt rejefiskerne sidder inde med  viden, som er vigtig at få med.

 

Hvilken indvirkning har det udenskærs fiskeri efter hellefisk, og er der f.eks. fiskeri  i dalene på havbunden ved vestkysten, som er forsyningskilden for fjordene, eller fiskes der for små hellefisk?

 

Og har temperaturstigningen i havet indvirkning på fiskenes fødekæde?

 

Eller bør der afdækkes om der er manglende viden om hvordan temperaturen influrerer på fiskebestanden eller om der er andre områder hvor man må have en større viden?

 

Ovenstående er de spørgsmål, som vi mener der bør undersøges, samtidig med at hellefiskefiskerne, Naalakkersuisut, biologerne, inatsisartut samt kommunerne må have en fælles forståelse af, at tilbagegangen af hellefisken i Diskobugten i det første halve år skal ses som et praj om at være forsigtig, og bruge dette års erfaring til at estimere næste års fangst.

 

Derfor er det også yderst nødvendigt i højere grad at bruge fiskerirådet, således at alle interessenter i samarbejde kan lave deres anbefalinger.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi ikke lægge skjul på, at vi ser forskellen imellem sidste og dette års fangst som en stor indikator for, at vi skal være forsigtige.

 

Mange mennesker er afhængige af hellefisken, enten som erhvervsfisker eller som et supplement til deres indtægter, og vil fortsat gøre dette i de kommende år. Og fiskeriet vil influere på kommunernes indtægter.

 

Da der er mange torsk på de lokaliteter hvor der fiskes hellefisk viser det der sker, at man må give torskefiskeriet muligheder. Man må give fiskerne muligheder for at fiske andre arter end hellefisken, så erhvervet ikke går i stå. 

 

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit lancerer forsvarspolitisk udspil

I mandags lancerede Aaja Chemnitz Larsen Inuit Ataqatigiits forsvarspolitiske udspil på et pressemøde i Nuuk. I alt blev 10 mål for et sikkert Arktis præsenteret. Timingen for lanceringen skal ses i lyset af, at regeringen i Danmark om få uger præsenterer deres udspil til et nyt forsvarsforlig i Folketinget. I den forbindelse understregede Aaja Chemnitz Larsen på dagens pressemøde vigtigheden af, at Grønland selv har en klar holdning til Forsvaret og byder ind med konkrete ønsker til et kommende forsvarsforlig.

”Grønland har brug for en klar stemme i forhold til det kommende forsvarsforlig. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit, at der er langt flere grønlændere i Forsvaret og det forudsætter etablering af en forsvarsuddannelse i Grønland. Vi mener at der i højere grad bør være fokus på et stærkere beredskab og forebyggelse af ulykker, da målet er et mere sikkert Grønland” siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen om det nye udspil.

Inuit Ataqatigiits forsvarspolitiske udspil er en helhedsorienteret plan for, hvordan partiet gerne ser forsvarets opgaveløsning i Grønland styrket de kommende år. Initiativet til udspillet er taget af Inuit Ataqatigiit i Folketinget, men udgør det samlede partis udspil på området. I dagens præsentation af udspillet lagde Aaja Chemnitz Larsen særligt vægt på ønsket om et mere lokalt forankret forsvar i Grønland. Helt konkret er et af målene i udspillet, at flere fra Grønland bliver uddannet og får et job i forsvaret, og at der oprettes en civil forsvarsuddannelse i Grønland, hvor lokale erfaringer og kompetencer kan komme i spil og styrke forsvaret i Grønland.

Om anbefalingerne om et mere lokalt forankret forsvar siger Aaja Chemnitz Larsen: ”Forsvaret skal integreres meget mere i det grønlandske samfund. Derfor skal vi etablere en frivillig, civil forsvarsuddannelse, da Forsvaret vil nyde gode gavn af at få flere grønlændere og unge vil have gavn af at tilegne sig kompetencer i Forsvaret. ”

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen mødtes i august måned med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til en snak om det kommende forlig. I oktober har de to planlagt et opfølgende møde. Aaja Chemnitz Larsen har ligeledes prioriteret at præsentere Inuit Ataqatigiits forsvarspolitiske mål for forsvarsordførerne i Folketinget, da de sidder med i forligskredsen der skal træffe beslutning om et nyt forlig.

Læs forsvarsudspillet her: IA-Folketinget

International dag for den totale elimination af kernevåben

26. september er dagen for bekæmpelse af kernevåben

Arktis skal være fredeligt

Denne internationale dag er vigtig for Inuit Ataqatigiit, dagen som markerer bekæmpelsen af kernevåben. Det er også vigtigt at vi fra Grønland er med i bekæmpelsen og er med til at sprede budskabet. Inuit Ataqatigiits mening er klar og står i vores principprogram fra 2014.

Den arktiske natur er Grønlands fødevarekammer, ligesom mange andre arktiske folk fortsat i høj grad lever af fødevarer fra naturen. Derfor har vi, som bor i Arktis, en særlig interesse i, at den arktiske natur ikke forurenes af udvinding af radioaktivt uran og andre giftige råstoffer, radioaktivt materiale fra ulykker på atomkraftværker atomdrevne fartøjer eller ved deponering af atomaffald

Vi mener desuden at Verdens stormagter skal nedruste i forhold til atomvåben. Arktis er og skal forblive fredeligt.

Inuit Ataqatigiit har derfor en klar politik på området, vi siger nej til atomvåben og atomkraft i Arktis.

 

 

Iddimanngiiu Bianco 

Et mere lige samfund i fremdrift

Kære medborgere, kære medlemmer af Inatsisartut, kære Naalakkersuisut

Tak til Formanden for Naalakkersuisut for åbningstalen.

Valgperioden lakker mod enden og tiden hvor Inatsisartuts indsats vil blive vurderet nærmer sig og den tid hvor vi kan gøre en indsats lakker mod enden, men store indsatser står forude og venter.

Lad os benytte den sidste tid for at vise sammenhold, målrettet indsats i fællesskab i samarbejdets navn for samfundets skyld.

Vi er bekendte med, at store udfordringer står forude, hvilket Økonomisk Råd også gentog deres bemærkninger om uddannelse, økonomi, fiskeri, velfærd, trafik, lejernes forhold, på arbejdsmarkedet samt ikke mindst i forhold til gøre en indsats over for samfundets svageste.

Her i efteråret har man tendens til at mindes sommerens hændelser. Tsunamikatastrofen i Nuugaatsiaq i juni måned har påvirket os alle. Vi grønlændere viste vores store evne til at vise sammenhold når der sker katastrofe. Allerede fra de første timer begynde vi i tæt sammenhold om at undersøge hvordan vi kunne hjælpe de ramte. Dermed viste vi vores styrke og lad os håbe at vi grønlændere aldrig mister dette gode evne. Hændelsen viste næste kærlighed som vi vil huske for evigt. Utallige af vore landsmænd kan ikke vende tilbage til deres hjem i Nuugaatsiaq og Illorsuit og har måttet finde et andet midlertidigt hjem. Ikke mindst er vore tanker hos dem der mistede livet og deres familier; vi sender vores medfølelse til deres bopælsfæller og familier. Ikke mindst ønsker vi at takke kommunerne og de kommende kommuner for det gode samarbejde.

Inuit Ataqatigiit ønsker at rose Naalakkersuisut for deres øjeblikkelige handling ved katastrofens indtrædelse og for hurtigt at orientere det øvrige samfund. Måske er det den største opgave som beredskabskommissionen har foretaget sig i sit virke. Vi ønsker at takke folk på stedet, politiet, redningstjenesten, Arktisk Kommando samt alle der har deltaget i dette arbejde.

Mange familier har mistet deres hjem og myndighederne har vurderet at indbyggere på 2 bygder foreløbigt ikke kan vende hjem. Inuit Ataqatigiit udviser en stor forståelse for Naalakkersuisut forsigtige tilgang for at bestykke folk på grund af fare for nyt fjeldskred. I sådanne tilfælde har beskyttelse af menneskers liv forrang.

Vore tanker vil stadigvæk være hos folk i Uummannaq fjorden i endnu flere måneder og år og arbejdet er endnu ikke tilendebragt. Inuit Ataqatigiit støtter fuldt omkring Naalakkersuisuts arbejde for de katastroferamte.

Velfærd og lighed

Hvorfor er vi imod lighed? Hvordan opnår vi øget lighed?

I disse år efterlyses et liv i velfærd i samfundet og som følge heraf har mange af vore medborgere flyttet til et land med høj velfærd, til et højlønsland og hvor der stilles højere krav til samfundet. Sådanne forhold viser at der er skævheder i opbygningen af vores samfund, hvor en stor del af os får pålagt for mange byrder og at vi ikke stiller større krav til den velhavende del af befolkningen.

Alle lande der er baseret på fælles velfærd har alle valgt ikke at basere sig på flad skattesystem, hvorfor det er tilfældet skyldes at en flad skattesystem øger uligheden i samfundet.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med de mange reformforslag Naalakkersuisut fremlægger til efterårssamlingen. Vi kan være en del af beskæftigelsesfradrag, så længe det er finansieret via en skat for de velhavende. Beskæftigelsesfradraget skal være incitament-skabende for en øget beskæftigelse og vi er velvidende om at mange udtaler sig om at arbejdsløse som ellers er jobklare mistænkes for skattespekulation med deres fradrag, som med vi mener med et beskæftigelsesfradrag kan nedbringes en del.

Nogle gange skal man finansiere omkostninger for at sikre en øget indtægt til landskassen, man skal dog være opmærksom på at omkostningerne ikke overstiger befolkningens evne til at bære omkostningerne, ligesom det er tilfældet med lufthavnsplanerne.

Inuit Ataqatigiit mener, at Naalakkersuisut skal være forsigtige og sikre sig mod alt som kan have negativt samfundsmæssigt virkning med finansieringen af nybygning og udvidelser af eksisterende lufthaven igennem Kalaallit Airport A/S.

Blandt de vigtige spørgsmål som skal sikres bæredygtig løsning på, er hvordan vi sikrer en solidarisk og bæredygtig løsning på de mange servicekontraktsbaseret og dermed mindre rentable lufthavne, løsningen skal sikre at vi ikke rammer lokalsamfundene med øget billetomkostninger.

Kommuner og bygder

Omstrukturering på det offentlige pågår stadigvæk, vi skal i den anledning huske, at vi midt i processen om overdragelse af ansvarsområder fra Selvtyret til kommunerne og omstrukturering i kommunerne ikke svigter det borgernære service, og vi er glade for at det kommende Kommune Qeqertalik allerede tager højde for netop det i deres kommende kommunale system.

Vi hører mere og mere til mange bygder som ønsker at tage større medansvar i egen udvikling, vi mener at et ønske om større medansvar er helt naturligt. Det er naturligt at der arbejdes for, at bygderådene sikres et større medansvar i de områder der vedrører deres lokalsamfund.

Når Qaasuitsup Kommunia opdeles i 2018 til to kommuner, henholdsvis Kommuni Qeqertalik og Avannaata Kommunia ønsker vi, at det går godt for begge kommende kommuner.

Det er på sin plads at man i den kommende boligreform vil flytte boligadministrationen fra Selvstyret til kommunerne eftersom det er kommunerne der selv ved bedst hvor behovet er størst i egen kommune.

Lysten til beskæftigelse – medansvar

Den vilje vi hver i sær har til at beskæftige os er samfundets styrke, der sørger for kapitalens cirkulering i samfundet og det er samfundets vilje. De enkelte hjem har hver i sær forpligtelse for at sikre at man får positivt syn på aktiv beskæftigelse.

Ingen stiller spørgsmålstegn ved at arbejdet skal kunne betale sig. Når det vurderes at det med at være i beskæftigelse ikke kan betale sig og et liv i overførselsindkomster er nemmere, viser dette at der er noget der ikke stemmer i opbygningen af samfundet. Inuit Ataqatigiit mener at især børnefamilier samt arbejdere i lav- og mellemindkomstgruppen i samfundet skal have lettet deres levevilkår.

Vi mener at læringsmålene i folkeskolen skal være et af de vigtigste elementer i samfundets medansvar, vi mener at dette kan nås ved at vi i samfundet får et nyt syn i et samfund der baserer sig i, at man udviser medansvar i samfundet ved at beskæftige sig.

Lad os nu lige tænke os grundigt om; i dag har Royal Greenland importeret 38 kinesiske arbejdere til at arbejde i deres fiskefabrikker! Hvis vi end ikke kan skaffe medarbejdere til landets vigtigste eksistensgrundlag, nemlig fiskeeksporten, hvor er vi så henne?

I forhold til i dag skal vi opnå, at betydeligt flere elever der forlader folkeskolen i fremtiden skal vide hvad de vil i livet, hvilken uddannelse de vil tage i fremtiden og hvor de ønsker at beskæftige sig. Sådan tilgang til livet er vilje til at påtage sig medansvar og vilje til at være med til at løfte samfundet.

Målet skal være at sikre flere og flere forlader folkeskolen med den størst mulige nysgerrighed og motivation. Baggrunden for målet er at sikre alle har en medansvarsfølelse og dermed være med til at løfte og udvikle samfundet.

Socialt arbejde

Det er vigtigt at øge de sociale tiltag, og som koalitionspartier samarbejder vi om det. Bekæmpelsen af uligheden indebærer forebyggelse og samarbejde mellem flere parter samt tidlig indsats for at vore landsmænd som lider og forsømte børn. Vi er glade for at der er større samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunerne, og opfordrer endnu engang at man bruger flere kræfter på det.

Vi ved at socialområdet varetages af kommunerne som finansieres via bloktilskuddet. Vi er fuldt ud klar over at vi har en stor opgave over for samfundets borgere, der har brug for hjælp, hvilket børnetalsmanden i de senere år har haft stor udredning omkring og vi ønsker at benytte lejligheden for at takke talsmanden for denne indsats, for udredningen indeholder blandt andet om de problemer som vi har svært ved at løfte og som blandt andet minder os om, at vi mere skal være opmærksomme på børns rettigheder i vores arbejde.

Lad os spørge os selv om hvordan vi kan opnå bedre tiltag og hvem der skal arbejde med disse tiltag?

Vi må erkende at de midler vi benytter i dag ikke længere er tilstrækkelige. Vi mangler faglærte socialrådgivere, vi mangler socialmedhjælpere; så hvem er det så der til sidst skal løfte opgaverne, for vi skal jo også blive gamle en dag.

Alkohollov

Vi kan mærke at der er et stort behov for diskussion om alkohol i befolkningen efter at Naalakkersuisut har fremlagt deres lovforslag.

Vi er glade for at Naalakkersuisut i arbejdet med alkoholloven valgt at tage opfordringer fra det internationale sundhedsorganisation WHO i betragtning. Vi har bidt mærke i og er glade for ift. WHO’s opfordring til om alkohol og som har stor effekt, især bekæmpelsen af synligheden og den lette adgang samt reklamation af alkohol.

I mange år har vi i Inuit Ataqatigiit prioriteret børnenes vilkår. Vi vil arbejde for at børnene skal vokse op trygt, og vi er glade for arbejdet med alkoholloven er baseret på og prioriteret børnenes tryghed.

Arbejdet med fiskeriet skal laves med omhu

Også her i efteråret har fiskeriet været et af det mest debatterede emner. Inuit Ataqatigiit er bekendte med, at vi nu langt om længe har en debat omkring hvordan vi rent faktisk ønsker at forny fiskeriloven. Vi arbejder for at gøre det helt klart ved kvotetildelingerne, at det er samfundet der er ejere af vore ressourcer. Vi arbejder ligeledes for at opretholde fiskeriet for den enkelte fisker og for samfundet. Bæredygtighed i bred forstand skal være udgangspunktet, bæredygtighed for miljø, arter, økonomi, kultur og ikke mindst for vore efterkommere og deres kommende efterkommere.

Inuit Ataqatigiit ønsker at påpege flere forhold i forbindelse med den kommende fiskerilov. For det første selve proceduren; det arbejde der skal foretages politisk skal være veludformet, ligesom det ikke skal være en debat udelukkende politikere imellem, men at vi samarbejder tæt med parterne. Reformer af denne størrelse skal udføres med inddragelse. Og det er særligt vigtigt når vi taler om samfundets vigtigste erhverv. Inuit Ataqatigiit vil gerne opfordre politikere samt de implicerede parter om at disse fortsætter de gode samtaler, hvor man arbejder for at fuldføre samtaler om det som samfundet kan bestå af. Lad os hver især ikke fokusere på hvad vi kan være uenige om, lad os fokusere på hvad der kan samle os.

I dette emne skal vores evne om at kunne lytte være i centrum. Derudover skal vi i betydelige arbejder som denne være opmærksomme på omhu og undgå at lave fejl. Vi skal opnå, at have en fuld udredning omkring det fremsatte lovforslags konsekvenser.

Vi har alle bidt os mærke i, at fiskeri efter hellefisk i Diskobugten har haft tilbagegang i forhold til de forrige år, hvorfor vi finder det helt naturligt, at Formanden for Naalakkersuisuts ord om ny forvaltningspolitik i netop dette forvaltningsområde som værende naturlig.

Telekommunikation

Vi hilser Teleposts arbejde med at forbedre internetforbindelserne ude på kysten med tilfredshed, som sker på baggrund af TelePosts nuværende struktur. Desuagtet får borgerne i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit samt Tasiilaq, som udgør 8 % af befolkningen, ikke gavn af disse forbedringer.

Det næste mål må være at forbedre de yderdistrikter der har kommunikation over satellitter skal have forbedret service, som kan ske via samtale med den danske regering.

Råstofudvindin

Råstofudvinding skal bane vejen for et bredere fundament for landets erhverv og indtægtsmuligheder.

Vi har i år lagt mærke til at det går i den rigtige retning ift. råstofudvinding. En mine er åbnet, og en anden er i gang med at blive opført og som vil komme i gang med udvinding til næste sommer. I starten af efterpåret også blevet meddelt i nyhederne at efterforskninger er blevet tredoblet ift. sidste år. Oven i det er herboende med tilladelse til efterforskning og udvindelse af råstoffer blevet mange flere som aldrig før. Ud over det nævnte er vi spændte på og følger tæt på de fremtidige planer om råstofudvinding

Vi har gode forhåbninger om det gunstige udvikling, men vi skal heller ikke forglemme at vi endnu har stort arbejde foran os. Der er mange ting vi skal passe på, som eksempel skal vi forbedre vores rammer for råstofudvinding hvis vi skal kunne være konkurrencedygtige i verden. Ikke mindst skal vi passe på og have øjnene åbne over for det mulige virkninger for vores natur og miljø ved minedrift. Derfor skal vi løbende kontrollere og vurdere de mulige virkninger

Forsvar

I disse år er der magtkampe blandt stormagterne, bl.a. om arktis. Nogle stater er nu også begyndt at demonstrere deres våben og bomber, nogle vil også mene at den anden kolde krig nu småt er begyndt.

Nu hvor situationen i verden er anspændt kan man ikke komme uden om at Grønland skal til hver en tid skal inkluderes i forhandlinger i Folketinget omkring forsvar og udenrigsanliggender i arktis, som Igaliku aftalen beskriver det.

Vi må nu arbejde for at få mere indflydelse om sager der vedrører Grønland gennem det danske forsvar, f.eks. mere tidsvarende satellit forbindelser i arktis, der kan gavne steder som i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit samt Tasiilaq.

Vi må stå fast ved og arbejde for at tiltag omkring arktis styrkes i Folketinget, selvom der i planerne til forsvaret er blevet foreslået at bruge færre penge på Arktisk Kommando.

Det er tankevækkende og en grund til at vække en større samfundsdebat om hvorfor så få er med til at sikre civilforsvaret. Sikring mod flere og flere tilmelder sig civilforsvarets uddannelsesprogrammer kan sikres gennem et større lokalt engagement fra Søværnet og Forsvaret.

I dag er det det danske søværn og forsvaret som blandt andet har ansvaret for fiskeri inspektion, logistisk assistance af forskere, herunder målinger, miljøtilsyn og miljøforureningsberedskab. Mange af disse områder har vi eller selv evner og mulighed til at løfte.

Fremtiden – selvstændighed

Inuit Ataqatigiit har siden partiets stiftelse haft Grønlands økonomiske samt i folkeretlige forstand selvstændighed som et af dets vigtigste formål, som alle partier nu har sluttet sig omkring, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med, blandt andet / også gennem udnyttelse af landets ressourcer til gavn for hele samfundet.

Debatten og arbejdet for selvstændighed er godt i gang nu, ligesom arbejdet med vor grundlov kører til vores tilfredshed, hvorfor vi gerne vil opfordre til at samfundet deltager i denne debat, for det er alene det grønlandske samfund der bestemmer om dets selvstændighed, hvorfor det til den tid er vigtigt at man er parate.

De folk der skal være selvstændige skal også påtage sig et større ansvar. Det er det vi er på vej imod. Det er det som Inuit Ataqatigiit glæder sig til. Det gælder udadtil overfor udlandet, det gælder indadtil overfor vore medborgerne.

Vi grønlændere udgør markant flertal her til lands. Det er os der afgør vor fremtid og os alene, hvilket grønlænderne gennem afstemningen i 2009 lagde grundstenene til.

Vi skal indtil vi opnår selvstændighed og ikke mindst under arbejdet med grundloven være opmærksomme på dette ansvar. Et folk der giver plads til andre, som tager udgangspunkt i det grønlandske og som er stolte over deres identitet og som ikke er ”bange” for dem der er anderledes.

For vi grønlændere er ret så forskellige. Dette forskellighed skal være vores styrke også i vores bestræbelser for at opnå selvstændighed.

Flertallets behandling af mindretallet viser hvordan vi er som folk. Der tager Inuit Ataqatigiit udgangspunkt i gensidig respekt, modstand mod undertrykkelse samt involvering. For disse er jo kendetegn ved et stærkt samfund.

Vi ser frem til at bredt at inddrage befolkningen i det kommende arbejde.

Vi kommer en fortrøstningsfuld og lys fremtid i møde, en fremtid hvor vores efterkommere kommer til at tage over fra os.

God debat

Respekter demokratiet

18-09-17 udmeldte ung Siumutter således ”Afskaf stemmeret for kriminelle”, og denne udmelding er vi på ingen måde enige i fra Inuusuttut Ataqatigiit

Hvilken som helst borger i vort land over 18 år skal kunne stemme uden begrænsninger. Men vi mener dog, at der må strammes op for flere forhold ved lovovertrædelse

F.eks. kunne man lave længere straffe, tilbyde behandling og forbedre på andre forhold som kan gavne den kriminelles fremtid. For hvis man beslutter sig til at afskaffe stemmeretten for de kriminelle, ville det være det samme som at placere dem på en øde ø, uden nogen form for medbestemmelse i vort lands anliggender. Kun hvis man hjælper og rådgiver den kriminelle, vil vedkommende føle sig værdsat og nyttig.

Den kriminelle får en straf, for derefter at blive i stand til at vende tilbage til samfundet. Vores retssystem fungerer således, at den kriminelle person kan vende tilbage og være en del af samfundet. Og vi må arbejde for at der kommer flere stemmeberettige, i stedet for at reducere på antallet. 

Inuusuttut Ataqatigiinni Siulittaasoq/Formand

Lars salik H. Kielsen

Inuit Ataqatigiit er klar til efterårssamlingen 

Inuit Ataqatigiit har til Inatsisartuts efterårssamling indleveret 13 forslag samt 5 forslag til forespørgselsdebat. Vi ser frem til at debattere vigtige samfundsemner.

Blandt forslagene vil vi særligt fremhæve:

•         Forslag om at man på fiskeriområderne på kysten kan søge midler til opførelse af indefrysere samt udvidelse af el-kapaciteten

•         Forslag til forespørgselsdebat om lettelse af vilkår for iværksættervirksomheder

•         Forslag om at der i alle bygder skal være en kommunefoged

•         Forslag til forespørgselsdebat om at der oprettes rådgivningskontor for voldsofre

•         Forslag om at videreføre kunst og kulturstrategien

•         Forslag om at forbedre katastrofeberedskabet

•         Forslag om at man her i landet udvikler byggerier spredt

•         Forslag til forespørgselsdebat om at man her i landet arbejder for at opfylde FN’s udviklingsprogram

•         Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut til FM 2018 fremsætter et forslag om oprettelse af etisk råd.

Inuit Ataqatigiit har i løbet af året haft fokus på at fremsætte forslag der gavner den økonomiske udvikling.

Inuit Ataqatigiit har i løbet af året bl.a. haft fokus om forslag samt forslag til forespørgselsdebat omkring udvikling af selvforsyning og at man lægger vægt på, at man i byer og bygder har et trygt og udviklende liv, hvorfor vi er sikker på, at disse vil være til støtte i debatter og indsatser blandt vore medborgere.

 

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit gruppeformand

Landsmænd, tillykke med oprindelig folks dag

Vi har alt mulig grund til at fejre dagen. Som samfund har vi brug at samles om dage som vi kan være sammen om, både åndeligt og for vores tankegang.

Som landets oprindelige befolkning har vi alt mulig grund til at fejre dagen og vise dem vi finder betydningsfulde og for at vise vore værdier. Vi skal med stolthed fremvise de ting vi finder betydningsfulde samt vore værdier.

I disse dage viser mange familier med lykke de forråd som de har samlet. Disse er de ting som vi som folk ønsker at værne om.

De Forenede Nationers Deklaration om oprindelige folks rettigheder har 10 års jubilæum. Under arbejdet med, samt efter Deklarationen blev færdig er vi kommet meget langt, men der ligger stadigvæk et stort arbejde foran os for at fuldføre rettighederne.

Jeg markerer de oprindelige folks dag, hvor vi i forfatningskommissionen har påbegyndt arbejdet med at nedfælde landets kommende forfatning.

Jeg er inderligt stolt over at det vi som land og som et folk har været i gennem indtil nu og ser frem til at vore landsmænd vil samles om vores arbejde i forfatningskommissionen.

God arbejdslyst til os alle for vort land og dets befolkning.

 

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Branden i Aaffaq må slukkes

Dyrelivet både til havs og på land i Nassuttooq brødføder store dele af landet, som har stor betydning for selvforsyningen af fødevarer her i landet.

Efter at have selv set branden fra Arfersiorfik fjorden, mener jeg at branden kan betegnes som naturkatastrofe. Jeg er bekymret for rensdyrbestanden for resten af året samt i de kommende år, og fangerne med indgående kendskab til Affaq betegner situationen som katastrofe!

Jeg finder det naturligt at man straks begrænser branden og beredskabskommissionens beslutning om at følge situationen tæt jeg på, er jeg lodret uenig med, med hensyn til rensdyrbestanden i betragtning.


Ifølge
dmi.dk er der begrænset med regnvejr indenlands i augustmåned, så derfor opfordrer jeg indtrængende om at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne straks tager skridt til handling NU!
 

Bendt. B Kristiansen

Politikkikkut oqaaseqartartoq, Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører, Inuit Ataqatigiit

Tiltag som Ilanngaassivik kan ikke stå alene

For at sikre den bedst mulige indsats og hjælp til borgere med gæld til det offentlige skal vi oprette en gældsrådgivningsinsitution. Dette kan gøres i kombination med tiltag som Ilanngaassivik, men Ilanngaassivik kan ikke stå alene.

Ilanngaassivik er endnu engang genstand for debat i samfundet. Forslaget, som nu har været taget op af forskellige Naalakkersuisut koalitioner og i forskellige former siden 2011, har til formål at nedbringe den næsten 1 milliard store gæld til det offentlige vi borgere i landet har.

Vi kan vist alle blive enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi borgere har så stor en gæld. Noget må gøres. For langsigtet at sikre, at borgere ikke ender i gældsfælder er det dog efter vores mening ikke nok med Ilanngaassivik.

Der er brug for en rådgivende enhed

Inuit Ataqatigiit har peget på etablering af en gældsrådgivningsinstitution ala den islandske Skyldnernes Ombudsmand. I efteråret 2015 stillede vi forslag i Inatsisartut om, at Naalakkersuisut skulle udarbejde en redegørelse, der vurderer muligheden for at etablere en institution, der skal rådgive og hjælpe folk med gæld til det offentlige. Formålet skal være at tilbyde borgere med gæld gratis rådgivning fra relevante fagfolk med henblik på at få nedbragt gælden. Det vi tænker er økonomisk rådgivning, psykologisk rådgivning, socialrådgivning og rådgivning fra andre specialkompetencer og hjælp til at komme ud af gælden. Forslaget blev vedtaget og der foreligger nu en gældsredegørelse, som lægger op til et pilotprojekt med INI A/S vedrørende huslejerestancer i Kommune Kujalleq.

Inuit Ataqatigiit fastholder vores forslag om en form for gældsrådgivningsinstitution. Dette vil være den eneste måde at sikre, at vi ikke blot symptombehandler tendensen til at få enorm gæld til det offentlige, men at vi faktisk går ind og arbejder menneskeligt med de familier og personer som reelt har problemer med at administrere husholdningsøkonomien og sikre dagen og vejen.

Vi er klar til at debattere tiltag som Ilanngaassivik

Vi er fra Inuit Ataqatigiit klar til en debat om tiltag ligesom Ilanngaassivik. Tiltag bliver nødvendigt, men det må ikke stå alene. Vi ønsker en kombination, hvor vi udbygger pilotprojektet med INI A/S og arbejder med alle former for gæld, ikke kun huslejerestancer, og hvor vi når hele landet, ikke kun en kommune.

Derfor lægger vi op til debat om, præcis hvordan tiltag som Ilanngaassivik skal sættes sammen. Vi er åbne over for, at Ilanngaassivik kun gælder borgere med decideret gæld til det offentlige, men vi vil samtidig kæmpe for, at den nære rådgivning og sociale indsats sker sideløbende med Ilanngaassivik metoden.

 

Vi ser frem til debatten om dette vigtige emne.

 

Bendt. B Kristiansen

Politisk ordfører, Inuit Ataqatigiit

Vores formand Sara Olsvig fødte en sund dreng

Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig fødte mandag den 24. juli en sund dreng

Sara Olsvig fik sammen med sin kæreste Johan Rosbach en sund dreng. Vi siger fra Inuit Ataqatigiit stort tillykke til de nybagte forældre.

Sara Olsvig tager som Naalakkersuisoq barselsorlov fra i dag indtil midten af september, men hun vil i perioden fortsat varetage sit ansvar som partiformand. Agathe Fontain overtager ansvaret for Sara Olsvigs ansvarsområder mens hun som Naalakkersuisoq har barselsorlov.

 

Hovedsekretær
Flavia Lyberth
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

 

Vi opfordrer Ilisimatusarfik til at ansætte grønlandsk-sproget Rektor

I Ilisimatusarfiks, vores universitet, stillingsopslag om ny rektor står der bl.a. følgende:
Kendskab til det grønlandske sprog vil være en fordel, men er ikke et krav.

Grønlands Universitet, blandt også kaldt den eneste Universitet blandt Inuit folket, er det ikke et krav at den kommende rektor skal kunne tale grønlandsk. Dette er særdeles uacceptabelt. I vores land, i vores Universitet, i Universitetet hvor vores unge kommer til at studere skal rektor selvfølge-lig kunne snakke grønlandsk.
I hvilket land kan rektor ikke tale vedkommende lands eget sprog? I de danske universiteter kan samtlige rektorer tale dansk ligesom i England, hvor de taler engelsk – det skal man også kunne i vores land.

Ilisimatusarfik er stedet hvor forskningens niveau øges, hvor man forsker i landets værdier og lan-dets historie så selvfølgelig er det vigtigt at rektor skal kunne tale og forstå grønlandsk.

Her taler jeg ikke om, at Ilisimatusarfik skal drives på grønlandsk og jeg finder det vigtigt at det engelske og danske sprog også skal kunne benyttes. Men jeg finder det særdeles vigtigt at rektor skal kunne tale grønlandsk.

Ilisimatusarfik har pligt til at værdsætte vort sprog, styrke det og udvikle det.

Derfor finder jeg det særdeles kritisabelt at man ikke stiller krav om, at Ilisimatusarfiks rektor skal kunne tale grønlandsk.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Nu er det vigtigere end nogensinde, at vi her i landet udarbejder en strategi for Arktis

Vort land skal være en aktiv deltager i sådanne spørgsmål og skal have en holdning. I efteråret 2016 fremsatte Inuit Ataqatigiit et forslag om, at der skal udarbejdes en Arktis strategiplan for vort land, hvor vort land involverer sig i resten af verden og ikke mindst tager stilling til de ting der sker i resten af verdenen.

I forbindelse med Danmarks udarbejdelse af udenrigsstrategien, kan vi atter konstatere hvor meget vort land og Arktis fylder. Vi skal ikke blot være passive tilskuere nu hvor vort land og Arktis er genstand for opmærksomhed og udarbejde vor egen politik og strategiplan for området. Vi skal være opmærksomme på vort lands egne mål og position i både Arktis og i den globale verden og tage udgangspunkt i os selv.

Det er positivt at konstatere, at Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af sin strategiplan har vist interesse for forhold i Arktis, men før dette blev udarbejdet, bør vi fra Grønland være med til at diskutere dette og deltage ved udarbejdelsen.

I en tid hvor vi arbejder hen i mod selvstændighed og er i færd med at overtage ansvarsområder, skal vi have vores selvstændige mening om udenlandske forhold, og vi skal selv kunne fremsætte vore selvstændige udmeldinger om forhold her i landet og i Arktis  samt kan fremkomme med selvstændige udtalelser til andre lande.

 

Ane Hansen

Inuit Ataqatigiit

En forår med gode resultater for Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit er glade for, at 12 af vore forslag blev vedtaget af Inatsisartut under dette forår, kun 2 blev forkastet samt at 2 blev udskudt til efterårssamlingen.

Her under forårssamlingen var der en stor debat om sproget. Blandt andet blev Naalakkersuisut pålagt om at bane vej for at de rent grønlandsksprogede kan få sig en uddannelse. Ligeledes står sprogtjenesten at skulle etableres, hvor den vil få en stor indflydelse på pressens brug af det grønlandske sprog

Vi er ligeledes glade for, at der lægges der skal lægges en plan  for folk i mindre byer og bygder der ønsker at bygge deres eget hus, får forbedret deres muligheder. Ligeledes besluttede Inatsisartut at oprette ældrekonsulent tjeneste, som de ældre har ønsket i mange år.

De 12 forslag der blev vedtaget er:

  • Punkt  41 – Mindste krav til undervisningstimer i Folkeskolen, samt at undervisning i dansk og engelsk ligestilles i mellemtrinnet
  • Punkt  42 – Plan for forbedring af boligbyggeri i mindre byer og bygder
  • Punkt  44 – Forsikring for skolepraktikanter
  • Punkt  50 – Sprogtjeneste
  • Punkt  51 – Anlæggelse af kanal i Itilliarsuk
  • Punkt  52 – Modersmålsundervisning i folkeskolen
  • Punkt  53 – Undersøgelse af konsekvenser ved ingen reduktion af alderspension ifm. bi-indkomst
  • Punkt  54 – Undersøgelse af muligheder for uddannelse for rent grønlandsksprogede
  • Punkt  100 – Ansættelse samt sprogkvalifikationer i Grønlands Selvstyre samt de underliggende driftsvirksomheder
  • Punkt  135 – Ophævelse af territoriale forbehold om søfarendes ansættelsesforhold
  • Punkt  166 – Oprettelse af ældrekonsulenter
  • Punkt  185 – Behandlingstilbud for børn og unge under 18 år med hashmisbrug

Vi takker Inatsisartut, partierne, Naalakkersuisut samt de mange medarbejdere, vi ønsker jer alle en god sommer.

 

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Kom med en løsning på manglende indhandlingsmuligheder

Der er for tiden mange torsk i Kangaatsiaq og omegn, folk med mulighed for fiskeri ønsker at fiske, og man bør finde beskæftigelse for arbejdsduelige folk, for de har en stor familie at forsørge.  

Vi kan nok blive enige om, at klimaforandringerne har gjort, at mange torsk søger ind i vore farvande, som bør udnyttes mere optimalt. Derfor ønsker jeg at opfordre Naalakkersuisut om straks at indsætte et indhandlingsskib ved Kangaatsiaq.

Her i de seneste dage har mange fiskere ved opdateringer og telefonopkald meddelt, at de har store problemer med at indhandle deres fangst. Nogle af dem oplyser, at de kun kan indhandle et begrænset mængde torsk om ugen. De fleste af de arbejdsduelige folk kunne ellers blive beskæftiget, men rationering af vand i Kangaatsiaq gør, at produktionen nærmest er gået i stå og der kun begrænset benyttelse af arbejdskraft, selv om mange er parate til at komme i arbejde.

Jeg vil hermed ikke nøjes med at opfordre Naalakkersuisut, men ønsker at bede dem om straks at komme med en løsning på vandsituationen i Kangaatsiaq. Vi skal kunne løse de årligt tilbagevendende problemer, som har stået på i efterhånden mange år.

 

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit