Arkiv for Nyheder kategorien

Landskasseoverskuddet skal behandles med omhu

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Landskassen på baggrund af større indtægter end forventet har fået et uventet overskud. Dette viser at der nu er flere penge i omløb blandt landets befolkning. Denne tendens har også haft afsmittende virkning på kommunernes økonomi, hvilket vi ser med tilfredshed på.

Specielt fiskeriet i Nordgrønland er i gunstig vækst og har betydet, at kommunerne har haft større indtægter end forventet. Virksomhederne har haft større overskud end tidligere, hvilket også gælder Grønlands Selvstyres selskaber, der har påvist voksende overskud.

På baggrund af en større international interesse i at købe vore produkter her fra landet, har eksporten været i gunstig vækst og derved også resulteret i selskabernes større indtægter. Dette viser, at vi politisk skal holde fokus på indtægtssiden i forhold til landets eksport og at vi må være varsomme ift. at priserne senere kan falde igen, som automatisk vil betyde mindre indtægter for landskassen.

Vi må prioritere vore indtægter og forberede os til eventuelt dårligere tider i fremtiden. Derfor kan det i princippet være mest hensigtsmæssigt at placere de større indtægter ift. Kalaallit Airport A/S og på denne måde realisere forlængelsen af op til flere lufthavne. Et sådant skridt vil kunne være medvirkende til at stabilisere og holde den gunstige erhvervsudvikling.

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

Vi er glade for, at makrelafgiften bliver sat ned

Efter vi har argumenteret for en nedsættelse af makrelafgiften i gennem flere år, er vi glade for at den nu bliver sat ned.

Flere høringer, undersøgelser samt vurderinger har i den forgangne tid vist, at afgiften var blevet sat for høj, i forhold til den økonomiske omsætning samt fangsten.

Naalakkersuisut har efter en analyse på området fremsat et forslag om at nedsætte makrelafgiften og stemte for ændringsforslaget om Inatsisartutlov om afgift på hellefisk og på visse andre fiskearter. Inuit Ataqatigiit har netop argumenteret for sådan en ændring, hvorfor vi er glade for, at det nu bliver en realitet.

Vi vil også opfordre Naalakkersuisut til at sprede kvoternefordelingen i kysten og at fordelingen sker så tidligt som muligt.

 

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit

Der skal bygges en lufthavn i Tasiilaq

Desuagtet stemte vi imod Justus Hansens forslag for ikke at sende regningen til brugerne og fordi vi finder det vigtigt at starte arbejdet hurtigere.

Ved at Tasiilaq ligger i et fjernt landsdel, er det nødvendigt at der skal være gode trafikfaciliteter. Der kommer mange turister til byen fra Island via Kulusuk, og dette kan være udfordrende.

De lufthavnsprojekter som Kalaallit Airports A/S skal sørge for, er projekter der søges realiseret med udefrakommende investorer, hvor byggeomkostningerne forestilles dækket ved hjælp af brugernes betaling i fremtiden.

Hvis lufthavnen i Tasiilaq skal være en del af Kalaallit Airports projekter, så er vi bange for at rejser til og fra Tasiilaq bliver for dyre og ikke mindst henviser vi til Naalakkersuisut svar, hvor de vurderer at dette vil forsinke projektet unødigt.

Inuit Ataqatigiit finder lufthavnsbyggeri i Tasiilaq som værende vigtig, og vi mener at projektet skal realiseres hurtigt uden at være et fordyrende led for brugerne, hvorfor vi selv skal sørge for at starte projektet.

 

Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

Sprogtjeneste på vej til at blive realiseret

Set ud fra det grønlandske sprogs vigtige rolle, har Inatsisartut nu godkendt at Naalakkersuisut skal arbejde for etablering af en sprogtjeneste, som kan rådgive medierne omkring brugen af det grønlandske sprog.

For at sikre vort grønlandske sprog og med henblik på, at medierne får et korrekt og godt grønlandsk sprogbrug, er Inuit Ataqatigiits forslag, som nu har været flere år undervejs, blevet godkendt af Inatsisartut.

Selvom vi ved, at sprog konstant forandrer sig, er det meget vigtigt at sige, at sprog der kun benyttes af få forsvinder meget hurtigt verden over. Og selvom vi som forældre har et ansvar for at give vores modersmål videre til vore børn, er det nødvendigt at vi også handler på det politiske plan.

Og medierne er netop det sted, hvor sproget benyttes på landsplan. Og det er yderst vigtigt, at man ud over at man benytter sproget i opdragelsen og i uddannelsen, sikrer sig at medierne som kanaliserer sproget ud til borgerne, har et ansvarsfuldt brug af det.

Sprogtjenesten har til opgave at udbyde kurser, rådgivning og at sikre et korrekt sprogbrug.

Vi er glade for at dette arbejde nu kan komme videre og at man er på vej til at tage det første skridt i opgaven.

 

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Torskefiskerne mangler indhandlingssteder

Indhandlingsmulighederne for torskefiskerne må løses, ikke kun delvist. Naalakkersuisut bør snarest tage skridt til nye initiativer.

Med henvisning til tidligere pressemeddelelser samt Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst udtalelser i KNR den 10.maj 2017, fremsætter jeg følgende udtalelse:

 

Inuit Ataqatigiit vil hermed stille et uddybende spørgsmål til Naalakkersuisut, om hvorvidt de agter at indsætte et indhandlingsskib i Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter og hvilke tanker de har i den retning.

 

I gårdsdagens Qanorooq udtalte medlem af Naalakkersuisut, at de agtede at indsætte 2 indhandlingsskibe mellem Qeqertarsuatsiaat i syd og Kangaatsiaq i nord.

 

Det skal dog dertil siges, at man allerede er gået i gang med torskefiskeriet forskellige steder på kysten, og det ser ud til at der med hensyn til torskefiskeriet vil være problemer med indhandlingsforholdene i dag, i morgen samt i de kommende måneder. Noget man ikke vil kunne løse fra dag til dag. Men løsningen kunne være, at:

 

–      Vurdere fiskeanlæggenes indhandlingsmuligheder

–      At nødvendig maskinel o.lign. ikke er tilstede

–      At der skal være bedre søtransportmuligheder

–      At evt. arbejdskraftmangel bør løses.

 

Selvom der helt givet findes andre løsningsmuligheder, er det dog ønskeligt, at Naalakkersuisoq for Fiskeri- og Fangst tog til Sisimiut, Kangaatsiaq og dets bygder, og derigennem orienterede sig om de reelle forhold der.

 

De 2 indhandlingsskibe, kunne være det reelle behov for at løse indhandlingsmulighederne alene i Sisimiut samt i Kangaatsiaq distrikter. Dermed er det ikke nok at tilknytte 2 indhandlingsskibe de nævnte kyststrækninger og problemet fordrer til, at Naalakkersuisut vurderer behovet mere uddybende.

 

Da der reelt er et begrænset kvote ift. torskefiskeriet, kunne det være ønskeligt at give muligheden for fiskerne i Sisisimiut og Kangaatsiaq distrikter også at opfiske deres del af kvoten.

 

Med hensyn til bæredygtighedsspørgsmålet, er det i forhold til Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter det aspekt at tænke på, at der ikke har været tilstrækkeligt med undersøgelser ift. torskebestanden.

 

Man kan ikke overhøre den kendsgerning, at mange fiskere generelt ønsker at kunne fiske forskellige arter, og som jeg har nævnt det, vil det sikkert være umuligt at løse alle problemer i dag, i morgen eller for den sags skyld i resten af året.

 

Med disse ord ønsker jeg, at Naalakkersuisut nøje vurderer muligheden for, at der i Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter kan accellereres nogle løsninger ift. torskeindhandlingsmulighederne. Men dernæst må man også nøje vurdere, hvor meget landanlæggene disse steder reelt er istand til at indhandle, og at man udnytter de muligheder der findes.

 

 

Villy Olsvig

Inuit Ataqatigiit

Den gamle skole i Kangaatsiaq er ubrugelig

Åben brev til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning samt Kirke samt koalitionen.

Den ældste del af skolen i Kangaatsiaq, som stammer fra 1960’erne og som blev flyttet fra Qullissat skal uden yderligere forsinkelse udskiftes.

Selv om det er fristende at skulle benytte midlertidige lukninger af skolen på grund af asbest, PCB, skimmelsvamp samt brand som begrundelse, så er begrundelser i ubehag for skoleelever og skolens medarbejdere grunde nok til at man nedriver den gamle del af skolen og opfører en ny.

Kommunalbestyrelsen pålagde administrationen om at renovere den gamle de af skolen i Kangaatsiaq i november sidste år. Nu bliver vore børn og lærere ramt uheldigt som følge af, at arbejdet ikke er blevet taget seriøst.

I dag undervises eleverne midlertidigt uden for skolens lokaler. Undervisningen sker i forskellige steder, såsom forsamlingshuset, på 1. sal i forsamlingshuset, på 1.  sal i klubben som fornylig blev renoveret og endelig i nabobygningen til servicehuset samt andre steder.

Dele af skolens gamle del er lukket, desuagtet er køkkenet, administrationslokalet, lærerværelset samt flere klasselokaler for yngstetrinnet. Selv om dele af den gamle del af skolen er lukket, så forvolder den stadigvæk børn, lærere samt medarbejdere med allergi store problemer.

Selvfølgelig stiller mange børn samt lærere spørgsmålstegn ved om de skal møde op i de kolde vinterperioder. For børn går jo ud i kulden selv om de sveder for at fortsætte deres skolegang i andre bygninger, og jeg kan sagtens forstå, at de mange sygdomstilfælde som har ramt skolebørnene, begrundes med omgivelserne i forbindelse med undervisningen. 

I de sidste par dage har et barn som har astma-sygdom blevet ramt, køkkenmedarbejderen er midlertidig uarbejdsdygtig på grund af hudsygdom i ansigtet og hvis man vender det blinde øje til stor sygefravær blandt lærere og børn vil det være yderst mærkeligt. De mange tilfælde af hudsygdomme blandt børn viser, at der straks må laves en løsning på skolens gamle de.

Klubben som ellers har været renoveret, vil sandsynligvis blive lukket når arbejdstilsynet har været på besøg, ja, jeg er sågar bange for, at skolens gamle del vil blive lukket, for de seneste hændelser viser jo at der er noget galt.

Jeg håber at vi kan komme til en fællesforståelse og samarbejde om en løsning.

 

Mvh medlem af Qaas. Kom.:

Hans Aronsen 228733

Løs nu flaskehalsproblemet for indhandlingsstederne for torskefiskeriet

Nu hvor fiskeri efter torsk igen skal starte, er de første forhindringer dukket op, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit ønsker at opfordre Naalakkersuisoq om at komme med løsninger på disse.

Torskefiskeriet er ved at starte op igen på vort vidtstrakte kyst, og der er i mange af stederne problemer der ikke kan løses i dag, i morgen samt i de kommende måneder, som bl.a. kan være:

–      Indhandlingsstedernes kapacitet

–      Manglende materiel

–      Transportmuligheder i de enkelte steder

–      Mangel på arbejdskraft

Selv om der kan være flere forhold der kan nævnes, er det ønskeligt at Naalakkersuisoq for Fiskeri eksempelvis tager til Sisimiut og Kangaatsiaq og deres bygder for ved selvsyn at konstatere de problemer der kan være i disse områder.

Selv om vi kan forvente at Naalakkersuisoq for Fiskeri er bekendt med problemer i forbindelse med fiskeri efter torsk m.v., så har vi fiskere der ellers ønsker at fiske og være til gavn for samfundet, men som følge af begrænsning i indhandling, som følger begrænset indhandlingskapacitet og som ønsker at nogen kommer med en løsning for deres problemer.

Vi kan ikke lægge døve øren til, at mange fiskeres efterlysning af mulige indtægter, og som sagt, disse problemer synes ikke blive løst i dag, i morgen eller i resten af året.

 

Villy Olsvig

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit

Vittus missede sine muligheder på udenrigsområdet

Siden Formanden for Naalakkersuisut valgte at fratage Vittus Qujaukitsoq udenrigsområdet har det været en heftig debat og meningsytringer om, hvorfor dette skete. Forskellige kommentatorer ser i deres analyser mest på de udmeldinger Vittus Qujaukitsoq kom med over for Danmark i slutningen af 2016. Man kan mene hvad man vil om disse ytringer, men at påstå, at disse skulle være hovedårsagen til en rokade på udenrigsområdet er søgt.

Lad os se på de forskellige sager i et lidt større perspektiv. Pituffik og den tabte servicekontrakt er en sag som Vittus Qujaukitsoq arvede fra Aleqa Hammond. En sag, som der er brugt 1,7 mio. skattekroner på at afdække forløbet af, hvorved det i advokatrapporten blev slået fast med syvtommersøm, at det daværende Naalakkersuisut, med Aleqa Hammond i spidsen og Vittus Qujaukitsoq som medlem, sov i timen.

Pituffik blev tabt igen

Som den første naalakkersuisoq for udenrigsanliggender efter nyvalget i 2014 havde Vittus Qujaukitsoq en gylden mulighed for at rette op på sagen. Det skete ikke.

Fra Inuit Ataqatigiit var vi de første på banen med et krav om, at Grønland ikke skal stille os tilfredse med skiftende servicekontrakter, uklare udbudsregler og en arbejdsgang som af Grønland var godkendt til at give amerikanerne en fordel. Vi stillede også meget tidligt i processen spørgsmålstegn ved, om Danmark i sagen absolut skal henholde sig til EU regler, når det gælder en sag som omhandler Grønland, som ligger uden for EU. Samme spørgsmålstegn stillede i øvrigt den danske kammeradvokat, som det både må have været Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond bekendt i efteråret 2014.

Den 19. marts 2015 stod Inuit Ataqatigiit derfor i spidsen for en forespørgselsdebat i Inatsisartut, hvortil vi foreslog en fællesudtalelse fra Inatsisartut. Alle partier tilsluttede sig Inatsisartutudtalelsen som klart kaldte på, at Naalakkersuisut skulle granske forsvarsaftalekomplekset med henblik på genforhandling.

Momentum blev ikke brugt

På daværende tidspunkt sad Vittus Qujaukitsoq på hænderne. Intet skete og både i sit svarnotat til forespørgselsdebatten og i pressen gentog den daværende Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender samme ordlyd som lød fra Danmark, nemlig, at man ville ”arbejde for størst muligt afkast fra amerikanernes tilstedeværelse i Grønland”. Der kom ingen klar tilkendegivelse på dette tidspunkt fra Vittus Qujaukitsoq om, at man ikke stillede sig tilfreds med skiftende servicekontrakter eller med forsvarsaftalekomplekset som det ser ud.

Denne nølen stod på i en lang periode. Vi var alle klar over, at der var et præsidentvalg på vej i USA og at dette valg potentielt kunne stille os i en svær situation. Inuit Ataqatigiit pressede på for, at der inden præsidentskiftet skulle ske skred i sagen. Men momentum blev ikke brugt. Først i efteråret 2016, over et år efter fællesudtalelsen fra Inatsisartut, kom der et forslag fra Qujaukitsoq som indeholdt ordlyd om en eventuel genforhandling af forsvarsaften. I mellemtiden handlede det om at spille med muskler, tale med hårde ord og være konfrontativ, som flere af os var vidner til, og at spille stormagt i stedet for at gøre det nødvendige diplomatiske arbejde der skulle til for at sikre sagen inden Trump trådte til i USA.

Bidskhed i stedet for klog dialog

Som vi så mange gange har oplevet i Inatsisartutsalen har Vittus Qujaukitsoq en ringe agt for sin opposition. Nedladenhed, direkte beskyldninger om løgne og bidskhed har været han kendetegn. Som vi sagde fra Inuit Ataqatigiit i slutningen af 2016: skal Grønland opnå gode aftaler med udenlandske partnere, være det lande eller selskaber, så skal disse tredjeparter kunne tro på, at Grønland vil et godt og gensidigt respektfuldt samarbejde. På en international konference i Canada jokkede Qujaukitsoq igen i spinaten uden at have koordineret med det resterende Naalakkersuisut og kaldte med sin arrogante stil ICC gammeldags og skamroste en endnu ikke udnævnt amerikansk udenrigsminister. Udmeldinger som vi reagerede på, mere end vi reagerede på udtalelserne om Danmark.

Men fælles for Danmark og andre udenlandske samarbejdspartnere er, at kan de ikke stole på vores udenrigsminister, så går de selvfølgelig ikke ind i en konstruktiv dialog med os om udfordringer, eventuelle investeringer og samarbejde.

Sololøb går ikke i Naalakkersuisut

Vittus Qujaukitsoq mangler evnen til den kloge dialog. Sammen med den gentagne mangel på koordination med sit bagland i Naalakkersuisut kan jeg godt forstå Formanden for Naalakkersuisuts beslutning om, at fratage Qujaukitsoq udenrigsområdet. Jo, han har stor viden om området, men han mangler den grundlæggende respekt for sine partnere og modparter og den opførsel får ikke Grønland fremad ude i verden, tvært imod.

Det gælder i øvrigt også alle andre områder, Qujaukitsoq sad med.

Vittus Qujaukitsoq havde muligheder for at rette op på et række ting, men de muligheder sank for ham i iveren efter at være en bidsk solorytter.

Inuit Ataqatigiit har klart krævet af Formanden for Naalakkersuisut, at der resten af valgperioden skal være ro på bagsmækken. Det er op til Siumut og Kim Kielsen at skabe denne ro.

Rokaderne som nu senest er gennemført kan, hvis ledelsen forvaltes ordentligt, skabe mere ro.

Lad os til hver en tid slå fast ude i verden at Grønland kun har fredelige hensigter, også i det internationale fora.

 

Ane Hansen

Udenrigsordfører, Inuit Ataqatigiit

Uge 18 – Lad os stoppe op og tænke os om – Lad os opleve det positive i livet

Livet indeholder mange positive oplevelser, familiehøjtider hvor man er sammen er uforglemmelige oplevelser.

Men for flertallet af os, som er generationen efter 1953,  har mange minder der handler om spiritus. Alkohol er en del af vore gode og dårlige minder. Måske var den indblandet i forbindelse med vores dåb, vores første skoledag, vores konfirmation, vores bryllup og da vi fik et barn. Vi ser den som et løft af højtiderne, men måske husker mange af os den som en del af vore dårlige minder.

Måske er det for sent for os, og mange af vore højtider er blevet påvirket af alkohol. Men det er ikke for sent for vore unge og vore børnebørn. Vi kan nå at få dem til at opleve jubilæer og højtider uden alkohol. Lad os opleve hele glæden ved livet.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre den grønlandske befolkning om at benytte vore tanker i uge 18.

Lad os tænke over oplevelser hvor vi kan være alkohol foruden og hvordan disse kunne være, hvis alkohol ikke var indblandet. Men som vigtigst – Lad os tænke over om vi kan give vore unge og børn gode oplevelser uden indblanding.

Lad os tænke over, om alkohol skal være en del af vores børns konfirmation, om alkohol skal være en del af deres første skoledag i den kommende efterår. Måske kunne vi også spørge vores børn og unge om alkohol skal være en del af deres højtider eller ej – for de har jo ret til at give deres mening til kende.

Livet er fyldt med gode oplevelser – lad os opleve dem fuldt ud

Lad os gøre brug af uge 18 og tænke over om alkohol skal indblandes i alt!

 

Kelly Berthelsen

På vegne af Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut,

Vi må samle lovene og gøre dem mere letlæselige

Loven er ikke kun for jurister. Søgning af love kan blive kryptisk ikke kun af befolkningen, men også for arbejdsmarkedet, sågar også for Inatsisartut. Det handler om at en bestemt lovgivning ikke er samlet i et dokument, men i flere dokumenter og bilag med mange fornyelser.

Vi foreslår fra Inuit Ataqatigiit at disse samles i bekendtgørelser.

Flere kan nikke genkendende til at man søger på en bestemt lovgivning hvor man så ikke kun finder den gældende lovgivning, men man finder flere versioner af loven med flere årstal og bilag og flere opdateringer. Selv nye medlemmer af Inatsisartut kan finde sig selv i bruge lang tid på at granske forskellige og ældre versioner af loven og så senere finde ud af at der findes en nyere version af loven.

Love er og forbliver tekniske og svære at læse i. Men det man i det mindste kan gøre er at løbende samle dem i ét, så snart de bliver opdateret og fornyet. Det vil forhindre at man igangsætter et stort renskrivningsarbejde på samtlige love. Dermed vil man i den nærmeste fremtid kunne finde mange love som er skrevet i samme dokument, som er læselig for de fleste.

 

Peter P. Olsen

Inuit Ataqatigiit

Bedre omsorg samt talsmandsinstitutioner er vigtige skridt der nu er blevet taget

Vi har gentagne gange sagt, at børn og unge er vore vigtigste ressourcer ift. fremtiden. Derfor er det af allervigtigste betydning, at vi til stadighed arbejder på vore børns bedste.

I løbet af de seneste års mange undersøgelser og rapporter om børns og unges levevilkår her i Grønland har påvist, at mange familiers dårlige levevilkår er en væsentlig årsag til, at så mange familier har det så svært i dagligdagen, og at mange børn af denne årsag også bliver omsorgssvigtet samt mangler støtte i hverdagen. Mange forældre har ingen kræfter til at opforstre børnene, hvorfor mange børn også er blevet anbragt udenfor hjemmet. Det skal vi alle være med til at vende. For vi ved allesammen godt, at børn har det bedst når de kan blive opforstret hjemme hos deres forældre i trygge omgivelser.

Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at en tidlig indsats er en vigtig faktor i forhold til at løse problemerne og at vi skal bearbejde problemerne løbende. På lang sigt skal vi sætte os nogle konkrete mål, og at indsatsen – hvis det skal lykkes –  skal ydes i tæt samarbejde med de berørte familier.

Alle voksne skal være med til at bære byrden ift. at gøre tilværelsen tryg og omsorsfuld for børn og unge, og alle har et medansvar ift. at bidrage til opnåelsen af dette mål.

Derfor bakker vi op om Naalakkersuisuts lovgivningsinitiativer ift. at vore børn og unge bliver bakket bedre op og at vore handicappede medborgere får deres egen talsmand, der kan fremstå som een der varetager deres interesser. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi fortrøstningsfulde ift. at mange af vore svage i samfundet får det bedre i fremtiden og at det er vigtigt, at eventuelle problemer bliver løst i opløbet inden de eskallerer til egentlige problemer, og at vi alle bidrager til det gennem konkret indsats. På denne måde kan vi med tiden også skabe et stærkt og fremgangsrigt samfund.

 

Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit

Renoveringen af skolen i Kangaatsiaq skal straks igangsættes

Vore børns skolegang skal altid prioriteres højest. Renovering af skolen der  længere kan bruges, må igangsættes efter det der allerede er indgået en aftale.

Ved budgetforhandlingerne i Qaasuitsup Kommunia i sidste efterår blev alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne enige om at igangsætte arbejdet, ligesom det også blev aftalt, at man efter aftale med Selvstyret straks skal igangsætte renoveringsarbejdet.

Det vil sige, at den beslutning som kommunalbestyrelsen i enighed har truffet om opprioritere renoveringen af skolen skal realiseres. Hvis politiske udmelder om forbedringer af skoler ikke blot skal være tomme ord og når elevernes skolegang ikke skal rammes negativt, så mener jeg at der må handles.

Det mål som vi har sat vor lid til og som vil fremme skolegangen, skal der tages fat på for alvor. Jeg mener at kommunalbestyrelsens beslutning er blevet forbigået. Dette er uacceptabelt. For en opsplitning af Qaasuitsup Kommunia må ikke komme på tværs af arbejdet, og hvis det skal undgås, så skal  der allerede nu handles.

 

Qaasuitsup kommuniani ilaasortaq

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit

Det er nødvendigt med rådgivningstjeneste for de ældre

For at lette de ældres kår og i takt med at levealderen stiger samt der bliver flere ældre, er det blevet nødvendigt at have rådgivningstjeneste for de ældre.

Vi har alle interesse i, at vore ældre på alle områder har så gode vilkår som muligt. I dag oplever vi heldigvis stigning i levealderen, som er et tegn på velfærden, selv om der stadigvæk er mange opgaver vi skal tage fat i.

Da vi bor i en vidtstrakt land og da vore ældre lever spredt rundt omkring på kysten, skal rådgivningstjenesten i tæt samarbejde med kommunerne, ældreforeningerne samt ældreorganisationer sørge for øget koordinering med sundhedsvæsenet samt velfærdsarbejderne.

Man forventer at antallet af pensionister vil være fordoblet i 2030. Vi har en pligt til at sørge for bedre vilkår for de ældre og vi kan ikke komme  uden om at tage vore forholdsregler for fremtiden. Derfor har Inuit Ataqatigiit i 2012 foreslået at der arbejdes videre med strategiplanen for de ældre.

 

Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit

Kammerater, hjertelig tillykke med arbejdernes international kampdag

Vi kommer til at huske året 2017 for et helt specielt forhold. Det er året hvor fiskeindustrien importerede arbejdskraft fra Kina. Vi må spørge os selv, hvad der fører til dette? Havets levende ressourcer er vort lands vigtigste indtægtskilde, så hvorfor kan vi med stolthed ikke arbejde i fiskeindustrien?

For at stille dette spørgsmål, må vi se tilbage i tiden – har forholdene ikke været sådanne siden 70’erne?

Så længe fisk er vores vigtigste eksportvare, og da den nærmeste fremtid ikke stiller andet i udsigt, så skal vi i samfundet søge at sikre, at højne vor ungdoms vilje til at arbejde i fiskeindustrien. Min søn, som nu arbejder i fiskefabrikken, fortalte mig om opfattelse:

“Vi forestiller os, at fiskefabrikkerne stadigvæk kører som i gamle dage og måske skyldes dette at industrien ikke i højere grad spreder oplysninger ud. I befolkningens debatter nævnes disse som ’en beskæftigelse for de arbejdsløse’. Vi kan klart konstatere at industriarbejderne har forskellige vilkår og de fiskeindustrier der aflønner efter SIK’s mindsteløn, er der ingen der gider at arbejde hos, ligesom de vilkår som arbejderne arbejder under, er ret så forskellige, hvorfor vi foretrækker at arbejde på arbejdspladser der tilbyder bedre forhold.”

Udmeldingen og kravet til os er ikke til at misforstå, arbejdsgiverne i fiskeindustrien skal være mere opmærksomme på arbejdsforholdene, ligesom de offentlige ved oplysning skal højne både uddannelse og arbejdsvilkår.

Inuit Ataqatigiit mener at fiskeindustrien skal udvikles, ligesom vi mener at vi skal tilpasse os fiskeindustrien på uddannelsesområdet. Derfor stillede vi et “Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til EM 17 pålægges at udarbejde en redegørelse om mulighederne for at udvikle flere uddannelsestilbud i Grønland til fødevaresektoren, herunder særligt i forhold til produktion af fødevareprodukter til eksport”, ligesom Halibut Greenland i samarbejde med Qaasuitsup Kommunia har indledt en samarbejde om kurser indenfor fiskeindustrien, fordi vi inden for fiskeindustrien mangler uddannede medarbejdere. Vi vil rose at erhvervet for at have iværksat sådanne tiltag og takke dem for at vise stor samfundsansvar.

Under efterårssamlingen i 2016 foreslog vi ligeledes, om at tilpasse arbejdsmarkedspolitikken til familiepolitikken, hvor vi pålagde Naalakkersuisut om at fremlægge en redegørelse til efteråret.

Kvindernes vilkår inden for arbejdsmarkedet er anderledes end mænds, idet det er almindeligt at kvinder fravælges fordi de afholder orlov under barsel, hvorfor vi meget er tilfredse med Naalakkersuisuts arbejde med at skabe et barselsfond.

Med hensyn til de muligheder der er ved at åbne sig for mineindustrien, må vi sige, at arbejderne kommer en spændende tid i møde. Vi husker de minearbejdere der arbejdede i Maarmorilik indtil 1990, disse var  trofaste medarbejdere der havde en vilje til at kunne flytte. Vi går nu lignende forhold i møde. Hvis vi ser på Ironbark, som nu er ved at etablere en mine i Citronen Fjord i Nordøstgrønland, kan disse beskæftige alle de mennesker der har gået i Råstofskolen siden denne åbnede – og vi har end ikke set for andre projekter der står for at blive realiseret.

Unge under 24 år, som ikke har startet en uddannelse, som i de kommende år bliver 25 – 30 år skal vi have dygtiggjort inden for inden for arbejdsmarkedet. Disse unge er nogle af de vigtigste som skal løfte den voksende gruppe af personer der bliver pensionister.

Et af mulighederne kunne være, at man ude i kysten etablerer multiværksteder som dem der kører i Nuuk, så de unge kan ruste sig i livet og de udfordringer der er, inden de kommer ind i uddannelsessystemet. En sådan en mulighed eksisterer også i Aasiaat og denne er til gavn for de unges udvikling.

Lad mig benytte muligheden til at sige, at vi som samfund i fællesskab skal gøre en indsats over for nogle af de byer med arbejdsløshed ved at udvikle i hjemmet, i uddannelsesstederne og for at vi som personer selv påtager os et ansvar.

 

God kampdag.

 

 

Bendt B. Kristiansen, Inuit Ataqatgiiit

Der skal være stabil ledelse i resten af valgperioden

Inuit Ataqatigiit kræver at Formanden for Naalakkersuisut udviser stabilitet i sin ledelse.
Befolkningen har et klart krav om at der skal udvises tryghed i ledelsen af vort land.

Hvis vigtige reforminitiativer skal lykkes skal der nu tages udgangspunkt i politisk initiativer og disse skal fremmes. Sager forsinkes ved udskiftninger og ved valg i utide. Eksempelvis afventer vi stadig den nye fiskerilov, idet man indtil nu har haft mange udskiftninger på Naalakkersuisoq for fiskeri. Den nye Naalakkersuisoq for Fiskeri må straks fremlægge sine initiativer i forbindelse med ændringen af fiskeriloven, således at vi med fuld åbenhed kan drøfte disse både i forvaltningen samt polisk 

Vores formand Sara Olsvig udtalte forud for valget i 2014:

God regeringsførelse handler om, at forvalte folkets mandat troværdigt, og med respekt for befolkningen og samfundet. God regeringsførelse handler om at lade personlige interesser træde i baggrunden for det fælles bedste. Det kræver åbenhed, ærlighed og troværdighed”.

I Inuit Ataqatigiit arbejder ud fra denne udmelding og sætter god servicering, stabilitet og troværdighed i vores politiske virke.

Vi kræver stabilitet af vore medlemmer i Naalakkersuisut og vi er galde for at de lever op til dette krav. Vi forventer at resten af Naalakkersuisut samt Formanden for Naalakkersuisut vil vægte dette højt i resten af valgperioden.

Enhver medlem af Naalakkersuisut skal have dette i centrum i sin virke. Andre partier må vægte dette højt, uanset hvilke uoverensstemmelser de end måtte have internt og udvise stabilitet overfor deres vælgere. 

 

 

Bendt B. Kristiansen

Politisk ordfører

Inuit Ataqatigiit

Vi lægger vægt på stabilitet i Inatsisartuts arbejde

Inuit Ataqatigiit foretog ikke større rokader af partiets Inatsisartut udvalgsmedlemmer. Vi fortsætter arbejdet med vægt på stabilitet i Inatsisartuts udvalg. Derudover har vi styrket vores position i udvalgene ved at tilføje endnu et formandspost. Vi er glade for, at vi har besat formandsposten for Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget og vi ser frem til at fortsætte vor indsats i de øvrige udvalg.

 

 

Dermed ser vores formandsposter i udvalg således ud:

       Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget

Formand Ane Hansen

       Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget
Formand Hans Aronsen

       Formand i Kultur, Undervisnings, Forsknings og Kirkeudvalget

Formand Mimi Karlsen

       Anlægsudvalget

       Formand Bendt B. Kristiansen

       Erhvervs- og Råstofudvalg

       Formand Peter Olsen

       Frednings- og Miljøudvalg

Formand Kelly Berthelsen

Den nye politiske ordfører i Inatsisartutgruppen er Bendt B. Kristiansen.

Vi fortsætter vores arbejde i samarbejdets ånd

 

På vegne af Inuit Ataqatigiits medlemmer af Inatsisartut

 

Mimi Karlsen

Gruppeformand

Vi siger stort tak til Kalistat Lund for et godt samarbejde

Kalistat Lund har nu meddelt at han vender tilbage til sit arbejde som SAR helikopterpilot på fuld tid. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit sige et stort tak til et menneske som er grundig, hårdtarbejdende og dedikeret.

Vi har haft et godt, tæt samarbejde og med fuldt tiltro arbejdet med ham siden valget i 2014. Da han er grundig og arbjedssom person har vi altid været sikre på at hans udtalelser er velbegrundet og velovervejet.

Kalista Lund vil blive savnet i Inuit Ataqatigiits Inatsisartutgruppe, og vi vil gerne sige tak for det politiske og personlige samarbejde. Vi har en dyb forståelse for, at han i kraft af sin virke som SAR helikopterpilot skal dedikere tid og kræfter i sin profesion for at kunne beholde sin autorisation.

Ved Kalistat Lunds udtræden genindtræder Múte Bourup Egede fra sin orlov i Inatsisartut.  Múte B. Egede kan således som som organisatorisk næstformand føre ordet i Inatsisartut. Samtidig er Kelly Berthelsen ikke længere suppleant og har nu fast sæde i Inatsisartut.  Múte B. Egede fortsætter som Naalakkersuisutmedlem.

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gruppe bestræbe os på at efterleve Kalistats store indsats i anlægs- og rådstofsområdet, ikke mindst i forhold til hans dedikation i forhold til infrastruktur, uran samt fårehold.

Citat af Kalistat Lund:

”Vi må ikke miste kontrollen over vores egen udvikling (…) Grønland skal styres af grønlændere, ikke af folk udefra – og da slet ikke af store mineselskaber”

Vi ønsker Kalistat Lund al held og lykke og vi er glæde for at han nu får mere tid til sin familie og profession.

 

Mimi Karlsen

Gruppeformand

Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit: Vi er klar til forårssamlingen

Inuit Ataqatigiit stiller følgende forslag til behandling på Inatsisartuts ordinære forårssamling. Forslagene skal i deres formål styrke forholdene indenfor sprog, bolig og fiskeri- og fangst. Vi foreslår, at vores grønlandske sprog styrkes yderligere, at vi sikrer vedligeholdelse af almene boliger samt sikre mere hensigtsmæssige boligpriser, og ikke mindst forbedre fiskernes vilkår.

Inatsisartuts forårssamling skal nu starte. Inuit Ataqatigiit glæder sig til forårssamlingens debat, og ser frem til vore egne forslag skal behandles. De følgende hovedtemaer er nogle af forslagene:

  • Bedre mulighed for at bygge hus for folk uden for større byer
  • Bredere benyttelse af fiskernes og fangernes viden, også fra biologernes side
  • Mulighed for behandling af børn og unge under hashmisbrug
  • Forslag om oprettelse af sprogkonsulenter til at monitorere mediernes brug af det grønlandske sprog
  • Sikre bedre praktikmuligheder for Bygge- og Anlægsskolen
  • Første debat om forberedelserne til Grønlands forsvar og sikkerhed, på linje med selvstændighedsplanen
  • Bedre benyttelse af fjernvarme

 

Inatsisartut bestræber efter hvad der er bedst for Grønland, uanset partifarve. Vi håber, at vi i fælleskab kan opnå de bedste løsninger igennem dialog og debat i Inatsisartuts forårssamling.

 

Mimi Karlsen

Gruppeformand, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit, Qeqqata Kommunia: Vi ser frem til et godt samarbejde

Vi Inuit Ataqatigiit har indgået samarbejde med Siumut og Partii Naleraq i Qeqqata Kommunia. Det er vi meget glade for og ser frem til at fuldføre vores valgløfter i overenstemmelse med vores værdier, nu hvor vi har fået god mulighed.

Sidste valgperiode havde vi kun én folkevalgt fra Inuit Ataqatigiit, og det er nu blevet til 3. Det betyder også at vi har fået et større ansvar, også ift. at vi nu har et bredt samarbejde. Dette mulighed vil vi med glæde samarbejde om. Vi siger mange tak til vores vælgere da de har givet os mulighed for at kunne samarbejde.

 

Inuit Ataqatigiit, Qeqqata Kommunia

Juliane Enoksen

Inuit Ataqatigiit i opposition i Qaasuitsoq Avannarleq

Vi har i den forgangne tid haft 2 kaffemøder med Siumut og der har været meget enighed i samtalernes politiske indhold. Efterfølgende har vi dog konstateret, at Siumut alligevel har valgt en samarbejde uden Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har i går som et sidste forsøg haft henvendelse til Siumut og meddelte, at vi var åbne for et samarbejde, som de skulle reagere på senest her til morgen.  Da vores henvendelse end ikke blev besvaret, meddeler vi, at vi har besluttet os for at vi i den kommende valgperiode vil være i opposition.

Med venlig hilsen

Bendt B. Kristiansen, 54 57 75

Qaasuitsoq Avannarleq, på vegne af Inuit Ataqatgiit

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl