At den offentlige tandpleje stopper med at sætte bøjler, kommer til at gå ud over de mindrebemidlede børns og familiers levestandarder og sundhed, således vil det føre til større ulighed i Grønland. Dette er uacceptabelt.

Børn i Grønland skal have samme vilkår i sundhedsplejen, lige meget hvilken baggrund de har. At den offentlige tandpleje dropper bøjlerne, er en overtrædelse mod børnenes rettighed til at blive behandlet ens, og det er uacceptabelt.

Tandlægemanglen i Grønland vil ramme flere områder. Naalakkersuisut bør straks gøre noget ved det, og arbejde for at bekæmpe den stigende tandlægemangel i Grønland. Med udgangspunkt i offentliggørelsen af, at den offentlige tandpleje dropper bøjlerne, er vi bekymret for dets følger. Idet det vil påvirke levestandarden for børnefamilier, da man kan se, at priserne for bøjler er rigtig høje.

Vi opfordrer Naalakkersuisut til at finde en løsning omkring offentlig tandpleje, da det er velkendt, at der er tandlægemangel i Grønland. I mindre byer og bygder, hvor der er begrænsninger mht. mulighed for tandpleje, skal der sikres en bedre løsning.

Vi prioriterer, at børn og unge skal have sunde tænder. Derfor ønsker vi, at der kommer en god løsning vedrørende udfordringerne i ansættelse af tandlæger i den offentlige tandpleje og stoppe med at være opgivende, og dermed sikre ligestillingen om, at børn og unge altid skal have muligheden for at få sat bøjler.

Mikivsuk Thomassen, Aqqa Samuelsen, Stine Egede.

Medlemmer af Familie- og Sundhedsudvalget ved Inatsisartut.

Samarbejde fremfor konflikt

I kølvandet på borgmesterskiftet, har Siumut gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq, udsendt en pressemeddelelse om, at de ikke længere har tillid til kommunaldirektøren, samtidig med, at de har udtrykt utilfredshed med Inuit Ataqatigiits håndtering af forhandlingerne med Siumut gruppen.

Det er rigtigt, at Siumut gruppen blev inviteret til forhandlinger. Men, Siumut gruppen præsenterede ingen konkrete politiske målsætninger, hvorfor der ikke var grund til at gå videre med forhandlingerne.

Kommunalbestyrelsen arbejder under fælles kommunale kodeks, blandt andet, at der ikke må ske personforfølgelse. Det betyder blandt andet, at ingen af os handler ud fra udokumenterede påstande. Påstande skal afklares, så der ligger reelle fakta at arbejde ud fra. Vi skal reagere på fakta og ikke på påstande.

Siumut gruppen stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved Inuit Ataqatigiits politik og værdier. Inuit Ataqatigiit gruppen er uforstående overfor påstandene om, at Inuit Ataqatigiits social politik er drejet til højre, med udokumenterede påstande om, at kløften mellem rig og fattig er blevet større.

Fakta er, at arbejdsløsheden er faldende. Flere og flere kommer i arbejde, og dermed også har større indtægter. Inuit Ataqatigiits socialpolitik handler om mennesket i centrum, blandt andet gennem tidlig indsatser, familierådgivning, indsatser på skoleområdet, m.m.

Den sociale situation er meget alvorlig, og vi skal som kommunalbestyrelsesmedlemmer arbejde hårdt for at skabe tryghed og løsninger for vores borgere. Tiden er ikke til påstande og konflikter.

Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at der skabes tryghed hos befolkningen. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at vi gennem samarbejde med øvrige politiske partier får skabt ro til det vigtige arbejde der står for dagen.

Befolkningen, og de udsatte børn har om nogen brug for voksne, der kan håndtere situationen til hjælp for dem. De har ikke brug for flere voksne, der udsætter arbejdet, fordi behovet for magtkampe er større end behovet for at hjælpe.

Vi vil endnu engang, på det kraftigste opfordre til, at vi bruger vores politiske engagement og kræfter til, i fællesskab at finde løsninger, til gavn for vores børn og borgere.

Inge Olsvig Brandt

Politisk ordfører, på vegne af Inuit Ataqatigiit gruppen under Kommuneqarfik Sermersooq

Pårørende til patienter bør overnatte på Det grønlandske Patienthjem

Under forårssamlingen 2016 godkendte Inatsisartut, at pårørende til akutte syge patienter kunne overnatte gratis i Det grønlandske Patienthjem.

Jeg kan godt forstå, at man har handlet i forhold til pladsmanglen. Men en sygdomsramt person har ret til at blive ledsaget af en pårørende, og denne ret kan Naalakkersuisut ikke lave om på.

Hvis grunden til, at de pårørende ikke kan overnatte på patienthjemmet er pladsmangel, må Inatsisartut og Naalakkersuisut gøre en intens indsats for at finde en anden løsning. Vi vil gerne bidrage til at finde en løsning på dette. Behovet er stort, og hvis der skal ske en hurtig indsats vil Inuit Ataqatigiit stå i spidsen for denne.

For det kan ikke være rigtigt, at en alvorlig syg som i forvejen har bekymringer nok, skal prøve at blive rask alene. En af de bedste midler til at komme sig af sygdommen, er netop at have pårørende omkring sig, som kæmper og støtter op om den syge.

Der er mange alvorligt syge i Grønland. Dette ved Naalakkersuisut, og de må handle. De bør undersøge forholdene, således at så mange som muligt kan blive behandlet i Grønland.

Hvis patienshotellet i Nuuk blev større, ville man også kunne behandle flere patienter. For at opnå at de syge altid skal have gode vilkår, må Naalakkersuisut gøre en rettidig indsats.

Vi kan ikke acceptere, at Naalakkersuisut har stoppet ordningen med, at de pårørende kan overnatte på patienthjemmet. De må handle.

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisoq for Sundhed har en akut opgave at løse

Mange steder i landet er vilkårene for sundhedsydelserne blevet dårligere og dårligere. Problemet er vokset uanset hvem der har siddet i regeringen, og det som nu er blevet nødvendigt er, at vi må hjælpes ad med at forbedre forholdene, således at borgere med akutte behov kan få den hjælp de skal have.

Politisk må vi revurdere i forhold til at man ved at centralisere anæstesi, kirurgi og andre ydelser har forringet sikkerheden for borgerne. Reformeringen har haft den konsekvens, at man nu har fået mange omkostninger på transport af patienter. Denne “besparelse” af personale og forsøg på nedbringning af omkostninger er ikke på sin plads.   

Hvis der er muligheder for det, skal folk kunne blive behandlet i deres egne byer. Årene har jo vist, at det er muligt at have kvalificeret personale på sundhedscentrene, og vi har bevist at vi kan fremme sikkerheden ved at bruge vore egne lokale og uddannede folk. Sundhedsvæsenet i Grønland er sakket bagud i forhold til, at omverdenen søger andre og mere moderne måder at organisere sig på.  

Jeg mener, at Naalakkersuisut og medlemmerne af Inatsisartut sammen må vurdere på, om ikke sundhedsvæsenet skal udvikles til at være et sundhedsvæsen som kan tage akutte tilfælde og være en arbejdsplads, i stedet for at udvikle den til at være et sted til organisering af patienttransporter. Reformeringen indenfor sundhedsvæsenet har været et af de største faktorer i forhold til, hvor folk gerne vil bosætte sig. Sundhedsvæsenet burde være et sted som er med til at sikre, at børn, unge, voksne og gamle trygt kan bo i deres by.   

Vi har vore erfaringer med det vidtstrakte land og det omskiftelige og voldsomme vejrlig. Man må se på, om ikke sundhedsvæsenet skal ophøre med at være organisator for transport af syge patienter og akutte tilfælde af sygdom. Så vidt det er muligt skal vi bestræbe os på, at akutte patienter skal kunne behandles ude på sundhedscentrene. Borgerne skal ikke betale for, at udefrakommende læger ikke vil ansættes her, eller at lægerne i de større byer ikke vil ud og virke ude på de mindre steder. Jeg mener at man kan gøre lægeuddannelsen attraktiv, uden at lægge skjul på hvilke behov der er, men åbent tage udfordringen op. For der var jo masser af byer hvor lægerne valgte at arbejde før reformeringen. Nu er forholdene så vanskellige, at de steder som før ikke havde problemer med at få læger til, også rammes af lægemanglen, idet “alle de små kaptainer” i de større byer der kom til ved reformeringen, forsøger at styre de mindre steder.

Jeg håber, at Naalakkersuisut og alle partierne vil reorganisere sundhedsvæsenet, således at borgernes sikkerhed beskyttes bedst muligt. Reformeringen har ikke været spor besparende. Og alligevel er sikkerheden i de fleste steder blevet stærkt forringet. Lad os alle samarbejde for at rette op på dette, også politisk.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

[Bevidst] forhaling af Inatsisartut´s beslutning

Inatsisartut vedtog den 4. juni 2019, at Naalakkersuisut pålægges at rette henvendelse til den danske stat med anmodning om hjælp til børnene i Tasiilaq og resten af Grønland.

I den grundlæggende beslutning er der i betænkningen afgivet af Familie- og Sundhedsudvalg, at arbejdet med at realisere forslaget påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen af forslaget til Inatsisartutbeslutningen.

Disrespekt

Familie- og Sundhedsudvalgets betænkning indeholder klare rammer for fremgangsmåden. Samtlige partier støtter betænkningen.

På trods deraf kan vi konstatere, at Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet Martha Abelsen retter henvendelse til den danske stat først engang tidlig efterår.

Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe opfatter dette som [bevidst] forhaling af Inatsisartut´s beslutning. Vi må spørge om Naalakkersuisut i denne forbindelse understreger svigt af de mange børn og unge mennesker, der har brug for en akut hjælp her og nu.

Naalakkersuisut respekterer ikke beslutningen af den 4. juni 2019 om, at Naalakkersuisut straks efter vedtagelsen igangsætter arbejdet.

Dem der bliver ramt af den dermed forsinkede proces, er de børn og unge, der har brug for akut hjælp.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartut gruppe

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil

Skrevet af: Inge Olsvig Brandt, Forkvinde for Nuummi Inuit Ataqatigiit

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil.

Hvad er Demokraternes egentlige dagsorden i forhold til deres exit i samarbejdet med Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq?

De bruger manglende politisk handling som argumentation for, at stoppe samarbejdet med borgmesteren og Inuit Ataqatigiit, men i deres pressemeddelelse er det svært at få øje på, hvilke løsningsmuligheder de selv vil komme med.

Politisk integritet er at komme med løsningsforslag fremfor kritik. Alt andet er et tegn på politisk inkompetence.

Med så store menneskelige problemer i Tasiilaq bør det være naturligt, at parterne i fællesskab sikrer fælles indsatser og løsninger.

Med Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen, er det vores bedste overbevisning, at samtlige politiske partiers interesser er blevet sikret i Tasiilaq sagen, samtidig med, at bormesteren har taget initiativ til, at samle samtlige af landets borgmestre i erkendelse af, at de massive problemer i Tasiilaq desværre ikke er enestående.

Grundstenen i et hvert samarbejde er tilliden til samarbejdspartneren. Hvis man ikke har tillid til sin samarbejdspartner, tager man fat i sin samarbejdspartner, med et ønske om at løse konflikten. Noget tyder på, at demokraterne har brug for politisk selvransagelse. Man skal have politisk mod til at gå i fællesskab, og mod til at løse konflikter, for i fællesskabet er alle bedre til at finde fælles løsninger, fremfor at have fokus på egne interesser.

Beskyldninger fører intet med sig. Tag arbejdstøjet på, og bidrag til konstruktive løsninger, for børnenes skyld.  Fælles front, og et fælles mål, at sikre børnenes tilværelse skal være det primære i det politiske arbejde.

Børn skal sikres et liv i tryghed og kærlighed.

Støtte til kulturen med godt resultat

Klaus Geisler, tillykke med den fornemste pris for en skuespiller i Danmark.

Den 18. november 2010 blev loven om teatervirksomhed vedtaget, dermed fik vi en skuespillerskole. Efter 9 år har en af de daværende elever fået en skuespillerpris. Dette er et stort resultat. De skuespillere vi har oplært har åbnet sig over for verden og har blandet sig. Når vi støtter op om kulturlivet og det åndelige arbejde og giver muligheder i skolerne vil det komme tilbage til samfundet mangfoldigt.  Det vil støtte befolkningen psykiske og åndelige udvikling. Derfor er det vigtigt for Inuit Ataqatigiit at støtte op om kulturlivet.

Inuit Ataqatigiit pingaartipparput.

Tillykke til vores håndboldspillere.

Under VM-kvalifikationen i Norca blev kvindelandsholdet nr. 3, derved fik Grønland bronzemedaljer I VM-kvalifikationen.

Vi er stolte over, at Grønland med sin lave befolkningstal kan være blandt lande med mange millioner indbyggere. Når vi er så få er vores muligheder begrænsede, derfor er det nødvendigt man kræver meget af sig selv. Når vi tager vores landsholds deltagelse i VM-kvalifikationer alvorligt, vil sportsforeningernes og vores sportfolks vilkår vil blive de bedste. Sponsorer, frivillige og politikerne, som baner vejen, må støtte op om vores sportsfolk ved at løfte sammen.

Vi skal til stadighed udvikle os fysisk, psykisk og åndeligt.

Inuit Ataqatigiit

Mimi Karlsen

Ordfører for kultur og uddannelse

Vittus Qujaukitsoq, i henhold til lovgivningen må Naalakkersuisut må ikke skjule informationer

Naalakkersuisoq for Finanser ved efterhånden ikke hvem han skal give skylden.

Fejlen er hos Naalakkersuisut, Naalakkersuisut har ikke arbejdet efter forretningsordenen for Naalakkersuiut. Da Naalakkersuisoq for Finanser gik efter formanden for Inuit Ataqatigiit siger han derfor blot, at han har videregivet fortrolige oplysninger. En enkel person har ikke ansvaret for, hvad Finansudvalget skriver i sin betænkning.

Underskriverne af udvalgets betænkning er følgende: Hermann Berthelsen, Siumut, Karl Kristian Kruse, Siumut, Henrik Fleischer, Siumut, Randi V Evaldsen Demokraatit, Jens Napaattooq, Partii Naleraq, Mute Bourup Egede, Inuit Ataqatigiit og Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tassami ataatsimiititaliami isumaliutissiissummi atsiortut tassaapput: Hermann Berthelsen Siumut, Karl Kristian Kruse Siumut, Henrik Fleischer Siumut, Randi V. Evaldsen Demokraatit, Jens Napaattooq Partii Naleraq, Múte Bourup Egede Inuit Ataqatigiit, aamma Peter Olsen Inuit Ataqatigiit.

Det er derfor det samlede Finansudvalg, der har godkendt teksten i redegørelsen og har offentliggjort det. Derfor kan Naalakkersuisoq for Finanser ikke mistænkeliggøre Múte Bourup Egede, ved alene at give ham ”ejerskab” til teksten. Dette er en urigtig mistænkeliggørelse, og det er at prøve at skabe mistillid til et enkelt medlem af Inatsisartut.

Naalakkersuisoq for Finanser, og resten af Naalakkersuisut, har overset Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om landsstyremedlemmers ansvarlighed, der har følgende ordlyd og som de ikke har fulgt:

§ 6. Et medlem af landsstyret idømmes en foranstaltning jf. § 10, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler medlemmet i henhold til landstingsloven om landstinget og landsstyret eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l, finder tilsvarende anvendelse, såfremt et medlem af landsstyret giver landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under landstingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for landstingets bedømmelse af sagen.

Det er således, at de har fortiet en oplysning, der er af betydning for beslutningen for de punkter, der er fremlagt under forårssamlingen, nemlig at landskassens budget er kollapset. Som Naalakkersuisoq for Finanser siger, har budgettet nu er et underskud op til 461 mio. kr. Det er ærgerligt, at man ikke orienteret om et så stort underskud. Det er også ærgerligt, hvis Naalakkersuisut fastholder at fortie, og at de ikke hurtigst har orienteret. Dette er at fortie væsentlige oplysninger.

Man kan ikke give formanden for Inuit Ataqatigiit skylden, der arbejder samvittighedsfuldt og som opfordrer til, at man er påpasselig hvad angår samfundets midler. De oplysninger, der er givet, danner grundlag for Finansudvalgets offentliggjorte betænkning.

Jeg er meget forbavset over, at Demokraterne, der som støtteparti stadig har et ansvar, støtter op om Naalakkersuisoq for Finanser og koalitionen. Måden Naalakkersuisut arbejde på og arbejde for lovgiverne følger ikke bestemmelserne. Siumut, Demokraterne og Nunatta Qitornai har fuld ud ansvaret for nuværende status for økonomien, ved at flertallet tager beslutninger. Deres beslutninger har ført til tilstanden. Jeg skal dog pointere, at Inuit Ataqatigiit i stedet for kun at kritisere også vil deltage og være medansvarlige i arbejdet med at forhindre den kommende kollaps i samfundsøkonomien. Man nemlig ikke skal penge fra de grønlandske borgeres ”lommer”.

Naalakkersuisoq for Finanser og resten af Naalakkersuisut har i denne sag ikke sikret efterlevelse af bestemmelsen om, at man ikke må fortie væsentlige oplysninger. Naalakkersuisut har ikke gjort alvor af, at vi alle under valgkampen sagde, at vi vil arbejde åbent og ansvarsfuldt. Dette skal ikke føre til, at Naalakkersuisut giver andre folkevalgte skylden, og jeg mener, at dette dokumenterer, at Naalakkersuisoq for Finanser ikke har opdaget tingenes tilstand, som han kunne have opdaget ved undersøge tingene grundigt.

Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at vi arbejder grundigt og åbent. Vi vil være med til at forhindre, at Grønlands økonomi kollapser. Det haster med at løse ansvarsområdet, som Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Finanser har varetaget mangelfuldt og i hemmelighed. Lad os samarbejde om at løse denne alvorlige tingenes tilstand, og for at det ikke skal gentage sig vil Inuit Ataqatigiit sørge for at de folkevalgte samarbejder ansvarfuldt.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Aaja: Samarbejdsudspil skal fremme grønlandske interesser

Aaja: Samarbejdsudspil skal fremme grønlandske interesser

De grønlandske folketingsmedlemmer udgør kun 2 ud af 179 medlemmer i folketinget. Inuit Ataqatigiit ønsker de kommende 4 år, at styrke den grønlandske platform for indflydelse og det kræver fælles front.

Inuit Ataqatigiit har taget et opgør med de danske partier og vi repræsenter i dag os selv på Christiansborg. At være Grønlands Frie Stemme stiller os frit til at kunne handle egenhændigt, men det giver kun mening når det overordnet ønske er, at samarbejde bredt.

Intet folketingsmedlem og ingen folkevalgt skaber resultater alene. Det sker i samspil med et politisk flertal og det kræver derfor politisk håndelag, erfaring og samarbejde, at øge Grønlands indflydelse.

Inuit Ataqatigiit fremsætter derfor tre mål for øget samarbejde:

1. Vi vil tage initiativ til en grønlandsk folketings gruppe efter valget. De to medlemmer bør søge tættere samarbejde, som kan formuleres i en samarbejdsaftale. Afhængig af færøsk repræsentation, så kan dette også være muligt at gå sammen alle fire medlemmer.

2. Vi vil arbejde for tættere koordination og inddragelse af de to grønlandske folketingsmedlemmer i det magtfulde Politisk Koordinationsgruppe i Grønland når der er relevante sager.

3. Vi vil arbejde for etablering af et fælles halvårlig Rigsfællesskabsforum, som udover beslutningstagere i både Grønland, Danmark og Færøerne, skal have repræsentanter fra erhvervslivet og investeringsfonde. Dette forum skal komme med anbefalinger til at styrke viden og samarbejde om uddannelse og erhvervsudvikling.

Den gode erfaring til at deltage i samarbejde på tværs af lande, parlamenter og beslutningstagere har Inuit Ataqatigiit. Det har bl.a. sikret mange gode resultater på mere end 3 mia. kroner til Grønland de seneste 4 år. Ikke kun opnået af IA alene, men vi har vist, at vi igennem tillid og respekt for vores arbejde, kan opnå et flertal for de politiske sager vi løfter i folketinget. 

Med venlig hilsen 

Aaja Chemnitz Larsen

Fuld indsigt er en forudsætning for oplyste beslutninger

Skrevet af: Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem

Fuld indsigt er en forudsætning for oplyste beslutninger 

Begge statsministerkandidater peger på Grønland skal have større udenrigspolitisk indflydelse og fortrolighedsrummet skal styrkes. Men er det valgfloskler og hvor langt vil man gå for at inddrage folkevalgte fra Grønland? 

I et interview i AG i april måned peger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på, at hun vil sikre Grønland større udenrigspolitisk kompetence. Bemærk, at sikkerheds- og forsvarspolitik ikke nævnes i denne sammenhæng. Det er netop de sikkerheds- og forsvarsmæssige anliggender, som i praksis har spændt ben flere gange for Grønlands egenhændige ageren i sager om f.eks. lufthavne, brugen af vores eget land i Grønnedal eller eksport af dual-use produkter. Her er Grønlands indflydelse status quo. 

Mette Frederiksens udtalelser fortjener en uddybning, og ikke mindst en klarhed omkring, hvorvidt dette løfte reelt vil gøre op med de udfordringer, vi gang på gang ser i forhold til grønlandske beslutningers sikkerhedspolitiske implikationer. 

Lars Løkke lovede også ved åbningsdebatten til det nuværende folketingsår, at Grønland skulle have større udenrigspolitisk kompetence og vi skulle skabe mere albuerum i DFG ordningen (samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, red.) I maj i år lyder løftet nu, at en ny regering vil skabe et øget fortrolighedsrum med formanden for Naalakkersuisut. 

Det er på tide at fortroligheden øges, men det bør ske under yderligere to vigtige forudsætninger: 

1. De grønlandske folketingsmedlemmer bør have fast plads i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål drøftes i fortrolighed. 

2. Formanden for Naalakkersuisut er nødt til at gøre op med den lukkethed, der kendertegner Naalakkersuisut, og sikre at relevante udvalg inddrages tilstrækkeligt. 

De folkevalgte i henholdsvis Folketinget og Inatsisartut bør således have øget adgang til de hemmeligheder, Lars Løkke Rasmussen erkender, der er. 

Viden er magt

Problemet er dobbelt. På den ene side delagtiggør Danmark Grønland og de grønlandske folkevalgte for lidt. Og på den anden side monopoliserer Naalakkersuisut den viden de trods alt får. Derfor er der brug for holdningsændringer både i Danmark og Grønland. 

Vi har efterhånden set flere konkrete eksempler med miner, lufthavne og også kommende arktiske sejlruter, hvor Danmark gerne vil blande sig – og helst holde Grønland udenfor hvad der bliver betragtet som statshemmeligheder. 

I en erkendelse af, at indenrigs- og sikkerhedspolitik ikke kan adskilles, er det kun rimeligt at en kommende statsminister sikrer de relevante grønlandske folkevalgte fuld indsigt i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der vedrører Grønland. Kun på den måde kan vi træffe oplyste beslutninger i både Folketinget og Inatsisartut.

Vil valgløfter holde efter et valg?

Derfor mener jeg det er på tide, her få dage før valget, at vi får fuld indsigt i, hvad præcis henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen mener med deres udtalelser under valgkampen. 

Holder de efter valget, og vil der reelt ske en øget inddragelse og et større fortrolighedsrum? I dagene efter valget, når vi går til forhandlinger, vil disse emner ligge øverst på min prioriteringsliste.

Kim Kielsen bør udskrive valg

Kim Kielsen bør udskrive valg

Hullet i grønlandsk økonomi er eksploderet. Imens slås vi med et massivt behov for at få hjulpet vores børn og unge ofre for seksuelle overgreb – og for investeringer i en fremtid, der kan vende udviklingen. Kim Kielsen bør konsultere vælgerne, mener Asii Chemnitz Narup.

”Forleden mødtes landets borgmestre om den fortvivlende situation for de mange børn og unge, der er ofre for seksuelle overgreb og omsorgssvigt i hele landet, men Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen ønskede ikke at deltage og Naalakkersuisoq for Socialområdet Martha Abelsen var på orienteringsrejse og ønskede ikke at afse tid til at deltage – end ikke over telefon. Og nu hører vi så, at der mangler et 3-cifret millionbeløb i den grønlandske økonomi. Jeg synes der er brug for at spørge vælgerne, om de synes retningen for landet er rigtig, og om vi har den rigtige ledelse”, siger Asii Chemnitz Narup, borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq (IA).

”Det er dybt bekymrende. Vi halter bagefter med uddannelser til de unge. Mange har massive sociale problemer. Og vi forsøger at skabe vækst og fremgang for fremtiden med store investeringer, men nu hører vi at økonomien sejler. Det skaber usikkerhed for alle. Jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvad det er Naalakkersuisut engagerer sig i eller er optaget af.”

”Jeg forstår ikke de partier, der vil holde hånden under en regering som hverken holder styr på økonomien eller tager sig af de konkrete problemer. Jeg synes vi trænger til et valg, og det bør handle om 3 ting: For det første en ansvarlig økonomisk politik, så vi kan sikre de opgaver vi ønske løst og kan have tiltro til udviklingen. For det andet en massiv social og retspolitisk indsats så vi får stoppet overgreb mod børn og unge. Og for det tredje, hvordan vi sikrer vores unge en uddannelse og fremtidig beskæftigelse – altså samfundsmæssig vækst og positiv udvikling” fortsætter Asii Chemnitz Narup.

Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester tilføjer: ”Vi har en ledelse af landet der laver rapporter igen og igen om problemer, der allerede er velbeskrevne, eller nedsætter kommissioner og sekretariater om forhold ude i fremtiden, uden at man har styr på de mange skridt der skal tages for at komme dertil. Hvem holder øje med Naalakkersuisut? Der er slået et kæmpe hul i kassen, og jeg mener vælgerne må spørges. Det er svært at have tillid til Kim Kielsens ledelse. Vores problemer er store, og jeg synes der er brug for en mere sikker hånd på roret” slutter Asii Chemnitz Narup.

Børnenes dag 1. juni 2019: Lad os samles alle sammen

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, Ordfører for social og børneområdet

Børnenes dag 1. juni 2019: Lad os samles alle sammen.

Først ønsker jeg jer alle kære børn tillykke med Børnedagen. Vi skal dele glæde med jer her på børnenes dag.

Den Internationale børnedag er en dag som gælder over hele verden og markeres for at forbedre børnenes vilkår og beskyttelsen af børn i samfundet i hverdagene og der skal vi som samfund hjælpe hindanden.

I disse dage er der stor fokus om børn i samfundet, og især i medierne. Dette fordi der er mange tilfælde af seksuelle krænkelser af børn samt at dette problem berører mange mennesker hård, hvilket nødvendiggør om tiden ikke er kommet til, at vi som samfundet indrømmer problemets omfang. På grund af de problemer som belaster børnene, må vi som samfund sige “seksuelle krænkelser samt omsorgssvigt af børn må bringes til ophør”.

Det er vigtigt at børnene lever i et samfund hvor de er elsket og trygge. Når børns vilkår bliver italesat, så er der ikke mange der tænker på forældrene og de voksne. Dette forhold er med til at fastlåse situationen. Derfor må man sammen med forældrene og andre voksne udarbejde en handlingsplan for at løse problemerne omkring omsorgssvigt af børn samt seksuelle krænkelser af børn.

For at beskytte barnet må vi sætte os ned og tænke på handlinger som familier kan samles om. Vi skal alle arbejde sammen for en fælles indsats for børnefamilier, hvor vi skaber kærlige vilkår for børn.

Fredag den 31. Maj 2019 meddelte landets 5 borgmestre efter et møde i Nuuk, at de vil indlede en fælles indsats for at nedbringe antallet af seksuelle krænkelser af børn. Dette skal vi glæde os over, idet alle kommuner nu bliver enige om at ville forbedre børnenes levevilkår. Det er den rigtige rette vej. Og Danmark har også pligt til at hjælpe. Derfor skal vi være åbne overfor hjælp fra Danmark.

Vi har som samfund et fælles ansvar for, at børn ikke bliver krænket seksuelt, samt at vi i fællesskab sikrer børn sunde og trykke vilkår.

Vi ønsker også at takke dem der hverdag, året rundt bruger mange kræfter på at løfte området, nemlig børnerettighedsinstitutionen MIO, Foreningen Grønlandske Børn, Red Barnet, Meeqqat Inuunerissut, NAKUUSA samt mange andre offentlige initiativer og frivillige folk. Gennem jeres ihærdige indsatser gør i børns levevilkår bedre. Vi ønsker jer alle et godt arbejde fremadrettet.

Afslutningsvis ønsker jeg jer alle børn et godt, lykkelig og glad børnedag med jeres familier, vi vil fejre dagen med jer. Lad os løfte i fællesskab.

Mere fleksibilitet ved indførsel af grønlandske råvarer til Danmark

Mere fleksibilitet ved indførsel af grønlandske råvarer til Danmark

Som det er i dag, er det alt for besværligt at indføre grønlandske råvarer til Danmark.

Jeg har selv opholdt mig i Danmark i et år og har oplevet en begrænset adgang til grønlandske råvarer, mad som jeg holder af og kun kunne få lidt af.

Jeg mener, at vi må ændre den gældende lov, og hermed realisere at de grønlandske borgere i Danmark får nemmere adgang til de grønlandske råvarer.

Det, at man kun kan indføre og sælge lidt ad gangen begrænser adgangen til den grønlandske mad. De grønlandske råvarer er en mangelsvare for de som må opholde sig midlertidigt i Danmark eller er på hospitalsophold.

Som borgere i Riget oplever vi en mangel på den grønlandske mad som vi holder så meget af. Dette burde ikke være tilfældet indenfor rigsfællesskabet, og hvis jeg bliver valgt ind, vil jeg sørge for at disse forhindringer bringes af vejen, for det er nødvendigt at tilpasse lovene således, at de tilgoder den mangfoldighed som rigsfællesskabet består af.

Anders Jensen, Inuit Ataqatigiit

Vandkraftværk der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiaat er vedtaget

Vandkraftværk der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiaat er vedtaget

Forslag om etablering af vandkraftværk der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiat blev den 27. Maj 2019 godkendt af et flertal i Inatsisartut.

Som forslagsstiller er jeg glad for at forslaget fik tilslutning, idet etablering af vandkraftværk der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiat har været drøftet i efterhånden mange år. Nu skal der ikke længere snakkes, idet man nu skal til at lægge grundlaget for realiseringen af projektet.

Når vandkraftværket der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiaat bliver realiseret, vil dette gavne Naalakkersuisuts energimål 2030 og vil være til gavn for erhvervslivet, kommunen og befolkningen i resten af landet og især lokalt.

I sektorplan for energi- og vandforsyning 2030 lægges der op til at energiforsyningen så vidt muligt skal baseres på vedvarende energi. For denne gode målsætning skal baseres på nøje planlægning for at kunne realiseres gennem anlæggelser.

I forbindelse med planlægningen af vandkraftværk der ligger mellem Qasigiannguit og Aasiaat, skal man også medtage vurderinger om hvilke af de byer og bygder der ligger i umiddelbar nærhed der kan medtages, ligesom den viden som forsøgsprojektet i Igaliko om brug af forskellige energifremstillingsformer også med fordel kan inddrages.

Det er sikkert, at dette store skridt vil være til stor gavn for hele landet, erhvervslivet, borgerne samt ikke mindst for naturen, som gennem brug af vedvarende energikilder bliver forurenet mindre og dermed bliver passet på bedre.

Det er vigtigt at Naalakkersuisut fremkommer med en realistisk plan for etablering af vandkraftværk mellem Qasigiannguit og Aasiaat. Vi vil samarbejde og følge Naalakkersuisut tæt i den kommende tid, mens realiseringen af projektet står på.

Aqqa Samuelsen, medlem af Inatsisartut

Lad ansvaret blive i kommunen

Lad ansvaret blive i kommunen

Kommunerne udfører arbejdet efter bedst evne og ikke mindst ud fra de medarbejdere de har. Man mangler varme hænder.

Hvis ansvaret for det sociale område flyttes til departementet, vil det blot udløse mere administration i departementet og vil ikke gavne dem der akut har brug for hjælp i dag, den vil tværtimod medføre forsinkelse.

Inuit Ataqatigiit ønsker at opfordre til, at Naalakkersuisut og kommunerne straks indleder dialog og derigennem udarbejde en langsigtet plan. Der skal man i tæt samarbejde med kommunerne udarbejde en strategi, således at man foretager en udredning om hvilket hjælp man ønsker fra Danmark og i hvilke omfang. Formanden for Naalakkersuisut har udråbt dette år som børnenes år og dette skal udelukkende ikke være et ord, men der skal en handling bag.

Ligeledes skal vi udnytte mulighederne inden for misbrugsbehandling, idet disse allerede besidder store erfaringer.

Ikke mindst vores forskellige behandlere/terapeuter inden for det psykiatriske område, uanset om de er fra kommuner eller selvstændige, skal benyttes og inddrages i et koordineret indsats.

Kommunerne har allerede overblik over hvilke sager der er og hvor disse sager fysisk er, og hvis der skal opnås gode resultater kan man gennem en central koordineringsindsats opnå de bedste resultater.

Stine Egede, Aqqa Samuelsen og Mikivsuk Thomassen Inuit Ataqatigiit – Medlemmer af Familie og Sundhedsudvalget

Formand for Naalakkersusiut: Gør dog noget

Formand for Naalakkersusiut: Gør dog noget

Vi har ikke noget imod at Naalakkersuisut ønsker at foretage en orienteringsrejse til Tasiilaq, men de skal handle! Naalakkersuisut er allerede besiddelse af viden omkring Tasiilaq; derfor kan vi ikke forstå at de først ønsker at undersøge forholdene og ser sådan et skridt som manglende evne til at leve op til deres ansvar. Derfor mener vi, at Formanden for Naalakkersuisut skal skride ind for de alvorlige forhold i vores land. Med hensyn til Tasiilaq må Naalakkersuisut handle straks.

Det er ikke kun Tasiilaq der mangler hjælp. Over hele landet er der børn, unge og ældre der har behov for hjælp som venter på at nogen handler. Mange af disse har mistet tiltro til det offentlige. I nogle kommuner kan medarbejderne ikke følge med. De har alt for mange sager. Vi tror fast på, at de mange medarbejdere gør alt hvad de kan for at opfylde deres pligter. Tiden er kommet til at man i respekt for disse sætter ind med hjælp og gør forholdene nemmere for dem. Naalakkersuisut bør være dem der sætter ind med hjælp til kommunerne samt tilbyder tæt samarbejde og handler straks.

Vi kræver at man tager imod tilbud om hjælp fra den danske stat og at dette initiativ står på i en årrække. Hvis vi blot venter, vil sagerne stige i antal og de sår som dem der har behov for hjælp, vil ikke heles og vi vil miste endnu flere.

Kære Naalakkersuisut; i er dem der skal handle når de andre ikke kan løfte deres pligter. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb skal hjælpes i dag og i morgen, de skal ikke vente til næste år!

Familier der har fået varsel om udsættelse af deres boliger har brug for støtte i dag og i morgen og ikke næste år.

Personer med handicap, psykisk syge venter på, at de får den hjælp i dag og i morgen som de har krav på, ikke næste år.

Aqqa Samuelsen, ordfører for Social og børneområdet

Stine Egede, medlem af Inatsisartut

Adskil Uddannelse fra Udenrigsanliggender

Adskil Uddannelse fra Udenrigsanliggender

Grønland står med mindst to sagsområder, som hver især kræver et så stort politisk fokus og indsats, at det bør føre til, at de bliver adskilt fra hinanden som ressortområde.  Det er på den ene side uddannelse, og på den anden side udenrigsanliggender.

Mange af de initiativer som er besluttet og gennemført fra politisk side begynder at bære frugt. Det går i den rigtige retning. Det skal vi som befolkning være glad for. Men det sker så langsomt, at hele 40 procent af befolkningen i 2040 fortsat forventes at stå uden anden uddannelsesbaggrund end folkeskolen. Det kræver en indsats og handling, der ligger ud over det vi hidtil har set.

Vi ved nu, at der er knap 3000 unge mennesker, som ikke figurerer nogen steder. Vi ved ikke hvilke uddannelsesmæssige kompetencer, der er behov for at få disse unge tilbage til arbejdsmarkedet, når først de er lokaliseret.

Der er ikke overblik over, hvor mange indbyggere her i landet der er alene-grønlandsksprogede og som efterspørger adgang til uddannelsessystemet med henblik på kompetenceudvikling[2].  Samtidig er der ikke sket en større stigning af antallet af afholdte kurser Oqaatsinik Pikkorissarfik / Sprogcenteret med særlig fokus på eksempelvis kursus i dansk, hvor der er afholdt blot 2-3 stykker om året de seneste fire år.

Folkeskolen er grundstenen til et samfunds fremtid. Folkeskolen skal være med til at skabe fundament for, at der er kompetencer her i samfundet, når der bliver flere ældre end erhvervsaktive. Folkeskolen er grundstammen til at fodre samfundet med de kompetencer hvis vi skal fastholde den bosætningsmønster vi har i dag.

Interessen for Arktis, og dermed også Grønland, vil alt andet lige være stigende den kommende tid, og vil naturligvis tage mere tid fra Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Se blot på de seneste udmeldinger nationalt og internationalt, med særlig fokus på Arktis-samarbejdet.

Det er to meget vigtige områder, som hver især har afgørende betydning for Grønland nu og for dets fremtid. Vi vil derfor komme med en opfordring til Formanden for Naalakkersuisoq om at revurdere sammensætningen af ressortområdet for hhv. Kultur-, Uddannelse- & Kirke og Udenrigsanliggender.

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartut
Medlem af: Udvalget for Kultur, Uddannelse, Kirke + Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg


[2] §37_160-2019

Den demokratiske proces mod selvstændighed

Formandens tale til Sulisitsisuts Future Greenland arrangement:

Den demokratiske proces mod selvstændighed

Ærede deltagere her i salen og fjernseere;

Jeg er glad for at Sulisitsisut føler sig forpligtiget til at være med til at belyse vores lands ledelse samt fremtid gennem dette arrangement. Vi har i samfundet brug for sådanne arrangementer der belyser vores alles fremtid; vi har brug for disse, idet de er med til at grave en styrke frem. Men lad os sikre os, at det vi debatterer her i salen, bliver forstået i vores samfund og bliver debatteret blandt borgerne. For inddragelse kan ikke undværes i så vigtige spørgsmål der drøftes her.

Indledningsvis vil jeg understrege, at min tale vil omhandle landets ledelse samt borgerinddragelse generelt. Talen vil b.la. omhandle ledelsesstil; for når vi taler om spørgsmål der omhandler demokratiet, så kan vi ikke undgå at skulle debattere den nuværende ledelsesstil.

For 10 år siden i 2009 blev Selvstyret indført ved at en absolut majoritet blandt befolkningen gennem en afstemning lagde grunden herfor. Afstemningen var ikke grebet ude i den blå luft, idet det var resultatet af debatten i samfundet gennem mange år. Debatten blev gjort håndgribelig gennem de to Selvstyrekommissioner der blev dannet 10 år forud for indførelsen af Selvstyret. I disse to kommissioner, først den grønlandske og siden den grønlandsk/dansk kommission, har man lagt vægt på at skulle inddrage borgerne i arbejdet. Dermed skabte grundlaget for at Grønland i fremtiden kan blive til en selvstændig nation, hvilket var et af de fundamentale grundsten for selvstyret.

Vi har i adskillige år debatteret selvstændighed, men vi må konstatere, at vi i denne debat mangler en realistisk tilgang til hvordan vi netop opnår denne selvstændighed. For hvad er status i dag, 10 år efter indførelsen af Selvstyret? Har vi udnyttet de muligheder og rettigheder som Selvstyreloven giver? Søger vi fællesfodslag for at opnå øget Selvstyre?

Jeg tager disse spørgsmål op, fordi jeg mener at arbejdet med selvstændighed ikke skal være et arbejde der bliver gjort af den politiske elite og administrationen. Målet om selvstændighed skal vi alle være med til at grundfæste ud fra vores værdier som samfund og levevis. Vi skal alle være med til at realisere dette – Vi skal være sammen og gå i takt i arbejdet.

Borgerinddragelse

Et af vores vigtigste opgaver er, at inddrage borgerne i landets ledelse og få at få dem til at føle medejerskab i udviklingen. Dette vigtige arbejde forpligter os som enkelte borgere og enkelte husstande.

Når det er sagt, så mener jeg at vi som samfund skal debattere og lægge på følgende:  

Hvordan forstår vi demokrati som folk? Hvordan vil vi som folk definere og benytte demokratiet?

Vi bor i et vidtstrakt land med få indbyggere, hvorfor det er nødvendigt at vi til stadighed debatterer demokratiet i strukturen set i lyset af bosætningsmønsret. 

Lad ytringsfrihed for enhver borger ses som en styrke og det vigtigste fundament i demokratiet i vores land. Vi skal se vores forskellige holdninger som en styrke, uden at skulle pådutte borgerne til bestemte holdninger, men hvor vi i vores forvaltning værner om individets frihed til at have sin egen mening.

Vi skal som landets borgere til enhver tid have mulighed for at kunne have en holdning til om forholdene og styreformen af vores land. Borgere der lever i skygge og som tisker, er et folk der lever i frygtens åg. Det har vi slet ikke brug for i vores land, modsat har vi brug for mangfoldige holdninger. For vores forskelle her i landet er vores styrke og ikke en forhindring. For ytringer af vores forskellige holdninger og vores evne til at lytte til hinanden og indgå kompromisser vil være et af de vigtigste styrker i vores fælles vej til vores selvstændighed.

Her kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage borgerne i et tidligt stadie. For hvis skal opnå at samles om store projekter og føle medejerskab at om projekter der omhandler fremtiden, så må vi skifte vores uenigheder med fællesforståelse og skabe rummelighed omkring vores kompromisvilje.

For selvstændighed er ikke noget man skal forsørge at overbyde hinden om. Målet om selvstændighed er at skabe et rum der byder alle velkomne. Et rum hvor man hilser holdninger velkomne. Et rum der er indbyder samarbejdsvilje hos samfundet.

Selvstyre som fundament til selvstændighed

Indførelse af Selvstyret, som blandt andet åbnede op for muligheden for at kunne overtage andre sagsområder, som skete på baggrund af en beslutning som havde et udgangspunkt i inddragelse, en fællesforståelse og oplyste borgere var ganske vigtig.

Sikkert er at vi her 40 år efter Hjemmestyrets indførelse og næsten 10 år efter Selvstyrets indførelse, at hvis vi som samfund og borgere skal stå stærkere er det nødvendigt at vi har en evne til at kræve af os selv.

Grunden til jeg igen kommer ind på Selvstyret, er at denne er vejen til selvstændighed.

For kun gennem et samarbejde vi vores Selvstyre kan vi opnå selvstændighed.

Vi må som samfund begynde at debattere om hvordan vores fælles fremtid skal se ud. For her vil en borgerinddragelse været et instrument i at opnå selvstændighed.

Først må vi debattere fremtiden ud fra de levevilkår som borgerne lever under. For vi må tage udgangspunkt i vores lands og borgernes nuværende forhold. Fordi vi udelukkende ikke skal tage udgangspunkt i hvilke ønsker politikerne har.

For det andet må vi være opmærksomme på, at selvstændighedsdebatten ikke kun må ske i en debat blandt politikere og medlemmer af Forfatningskommissionen. Lad os som det første sikre borgerinddragelse, kun derved vil selvstændighedsprojektet blive en realitet og ikke blot et ord. Lad os starte med at inddrage borgerne.

For sikkert er det, at selvstændighed skal være et resultat af det grønlandske folks kamp. For det er det grønlandske folk der skal opbygge deres land.

Vi har som politikere pligt til at arbejde for at skabe de bedste rammer for demokratiet. Vi skal være forbilleder og skal være bedre til at samarbejde.

Vi er borger i den globaliserede verden, vi lever i de skiftende forhold i vores land og i verden. Vi skal med en sikker stemme melde vores værdier til omverdenen, således at vores kommende partnere ikke skal være i tvivl om disse. Sikring af borgernes demokratiske rettigheder vil være et af vores instrumenter. Derfor kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage landets borgere, organisationer og erhvervsliv i beslutninger som vil få samfundsmæssige konsekvenser.

Vi vil have glæde af vores værdier i vores ansigt ud ad til. For disse vil samle os forskellige borgere. Dette vil være vores styrke som samfund.

Afslutning

Hvis jeg skal sige kort om den overskrift som kan danne grundlag for en forskelligartet debat, vil det være:

At selvstændighedsmålet skal have et udgangspunkt i folket.

At folket føler medejerskab gennem tæt inddragelse.

For under arbejdet til selvstændigheden må vi tale om hvilke værdier vi som samfund skal ligge til grund for realiseringen af målet.

Hvis vi skal tale om vores værdier kan vi ikke undgå at skulle inddrage borgerne – Selvstændigheds projektet skal indledes gennem en demokratisk inddragelse.

Lighed, sammenhold og solidaritet skal danne grundlag for dette arbejde. Gennem at man sætter demokrati og menneskerettigheder i centrum.

I denne sag skal vi gå væk fra overbudspolitik men finde ud af hvad vi skal samarbejde om her i landet. Gennem at vi politikere samarbejder mere, får vi en større styrke til at løfte borgernes levevilkår. For vi er tjenere for folket.

Vi taler om vores fælles fremtid. På vejen til vores selvstændighed vil vi møde forhindringer.

Jeg vil afslutte med vores kammerat Josefs ord: 

”Fremtiden er ikke en trussel – fremtiden er vores mulighed.”

Tak.

Lad os sige ja tak for den danske tilbud om hjælp på socialområdet

Lad os sige ja tak for den danske tilbud om hjælp på socialområdet

Mimi Karlsen, gruppeformand, Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Naalakkersuisut har afslået Folketingets tilbud om hjælp på socialområdet. Inuit Ataqatigiit er ærgerlig over dette. Men da flere af danske partier har understreget at tilbuddet stadig er gældende, skal vi opfordre Naalakkersuisut til at tage imod dette. Lad os acceptere viljen til hjælp.

I forbindelse med arbejdet på transportområdet, har Naalakkersuisut takket om tilbudt hjælp fra den danske regering, derfor er det underligt, at Naalakkersuisut har afslået det danske tilbud om hjælp på socialområdet.

Vi ved, at vi fuldtud har ansvaret for socialområdet. Vi ved også, at vi har erkendt at folk, der har behov for hjælp socialt er så mange, at vi ikke kan følge med i sagerne alene. I Grønland er der mange, der har behov for akut hjælp, og disse kan ikke vente i flere år.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi skal takke for den danske vilje til hjælp. Vi kan selv bestemme hvor hjælpen skal sættes ind og hvordan. Vi mener også at vi kan samarbejde med Danmark omkring tidlig indsats med hurtig hjælp overfor de seksuelt misbrugte børn. Vi kan også samarbejde om etablering af støttegruppe for de personer, der har været ude for alvorlige oplevelser.

Derfor opfordrer vi Naalakkersuisut til at acceptere den danske regerings tilbud om hjælp, og sammen med dem undersøge på hvilke områder man kan samarbejde. For de personer, som har behov for hjælp, vil det ikke være et spørgsmål om, hvorfra den hurtige hjælp kommer fra. De vil takke for hjælpen.

Mimi Karlsen, gruppeformand

Inuit Ataqatigiit

Indfri løfterne til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Indfri løfterne til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Det der skete den 17. Juni 2017, og som affolkede Nuugaatsiaq og Illorsuit, og som i den grad mærkede befolkningen på det følelesesmæssige plan er langt fra overstået i dag.

De fleste af de familier som blev ramt af tsunamikatastrofen er i dag flyttet til Uummannaq.

Inuit Ataqatigiit har stor forståelse for, at tsynamikatastrofen har forårsaget en meget svær tid for de mennesker som med kort varsel måtte flytte fra deres bygd. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de mennesker som blev ramt af denne katastrofe skal have den mest retfærdige hjælp.

Det at Naalakkersuisut har lovet beboerne, at de ikke skulle betale husleje i deres midlertidige boliger, og ikke har indfriet dette løfte, kan vi ikke acceptere.

Inuit Ataqatigiit har forståelse for det faktum, at de ramte familier har svære levevilkår i dag. Inuit Ataqatigiit accepterer ikke, at de katastroferamte er blevet omsorgssvigtede af Naalakkersuisut, og vi tager dette meget alvorligt.

Derfor melder vi fra Inuit Ataqatigiit ud, at Naalakkersuisut må indfri de løfter som de gav de tidligere beboere i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Vi beder Naalakkersuisut om at redegøre nærmere om de ovennævnte forhold.

Aqqa Samuelsen, ordfører det sociale område og børn