Arkiv for Nyheder kategorien

Siumut, Demokraatit og Atassut har hovedansvar for den uopsigelige serviceaftale

Naalakkersuisoq for Boliger & Infrastruktur, Simon Simonsen, bekræfter, at muligheden for opsige servicekontrakt vedr. passagertransport med Diskoline, og som gælder frem til den 31. december 2020, stort set er lig med nul.

I 2016, før kontrakten blev indgået, gjorde Inuit Ataqatigiit opmærksom på, at der var stor risiko for serviceforringelser ved indgåelse af det nævnte servicekontrakt. Inuit Ataqatigiit anbefalede på det kraftigste, at det foreliggende aftale om servicekontrakt, og som partierne Siumut, Demokraatit og Atassut er hovedarkiteterne bag, ikke blev indgået før der var fundet løsning på de forringelser, vi allerede dengang kunne forudse vil opstå. Men det skete ikke.

Siumut, Demokraatit og Atassut sikrede dog flertal for en servicekontrakt, der allerede fra første dag bød på kritik fra borgerne, og den kritik er ikke stilnet af. Tværtimod.

Det er derfor være på sin plads at Inuit Ataqatigiit kræver at Naalakkersuisut snarest går igang med at forberede arbejdet vedr. de servicekontrakter der skal træde i kraft 1. Januar 2021.

Vi ønsker at bidrage til og arbejde for en konstruktiv løsning fremadrettet, og dermed at borgerne får den bedste service når de rejser i det store land som Grønland.

Men det er ikke til at komme udenom, at Siumut, Demokraatit og Atassut har hovedansvaret for den uopsigelige servicekontrakt, og de konsekvenser det har for passagerne. Vi ser frem til at høre disse partiers bud på en bæredygtig fremtidig servicekontrakt.

Link:

Múte B Egede: https://ia.gl/google426c9ea506fcddea.html/dk/category/nyheder-dk/page/11/

Sara Olsvig: https://ia.gl/google426c9ea506fcddea.html/dk/category/nyheder-dk/page/12/

Mindretalsudtalelse 2016: https://inatsisartut.gl/documents/finafg/2016/730_Finansafg_svar.pdf

 

Sofia Geisler

Inuit Ataqatigiit

Inuit – et fællesskab i udvikling

Den 9. august er FN’s internationale dag for oprindelige folk. Lad os bruge dagen til at fejre de seneste mange årtiers hårde kamp for vores fælles rettigheder. Men lad os også reflektere over disse rettigheder og ikke mindst de pligter der følger med rettighederne i vores egne samfund.

Inuitledere har kæmpet en fantastisk kamp ude i verden for anerkendelsen af oprindelige folk og for fundamentale menneskerettigheder for kvinder, børn, unge og voksne. Inuit Circumpolar Council har stået i spidsen af denne kamp, på vegne af os alle sammen.

Ved ICC’s generalforsamling i Utqiagvik, Alaska, denne sommer blev det endnu engang slået fast, hvor vigtigt et fællesskab vi har blandt Inuit og på tværs af Arktis. Vi har et fællesskab, som går ud over statsgrænser, hvor sprog, kulturer og brugen af ressourcer deles på kryds og på tværs. Det skal vi værne om, og ikke mindst deltage i.

Vores kamp for anerkendelse som folk og som kollektiv hænger tæt sammen med anerkendelsen af individuelle rettigheder. Ikke mindst forpligter denne kamp os til, at gøre det endnu bedre i vores egne samfund i forhold til at efterleve rettighederne.

Ved ICC generalforsamlingen blev det tydeliggjort, at mange af de udfordringer vi har går igen i andre inuitsamfund. Overgreb mod børn og bekæmpelsen af disse, sundhedsudfordringer, hjemløshed og ikke mindst fraflytningen fra vores lande.

Derfor er det tid til, at de menneskerettigheder vi i årtier har kæmpet for, bringes hjem og anvendes i vores samfund. Børns rettigheder, kvinders rettigheder, retten til sprog og selvidentifikation. Alt sammen er rettigheder som også er stadfæstet gennem FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder.

Vi har en gylden mulighed blandt Inuit for at tage de næste skridt, og bruge hinanden, også i anvendelsen af rettighederne. Vi opfordrer derfor fra Inuit Ataqatigiit til, at vi udvider vores samarbejde på tværs af Arktis med andre Inuit, på alle måder. Der er kræfter at hente, og viden at dele.

Et eksempel er det store fælles grønlandske og canadiske projekt Pikialasorsuaq. Fællesskabet omkring vores ressourcer og havområdet mellem Grønland og Canada er ikke til at tage fejl af.  Vi har en enestående mulighed for, på tværs af statsgrænser at skabe et fælles forvaltningsområde som forvaltes på Inuits præmisser. Vi opfordrer stærkt Naalakkersuisut til at være mere aktive i denne proces, og til at give deres fulde støtte på vegne af Grønland, til Pikialasorsuaq arbejdet.

Samtidig ønsker vi ICC’s nye internationale formand Dalee Sambo Dorough tillykke med valget til formand. Vi er trygge ved, at Dr. Dorough kommer til at kæmpe videre for og med os alle sammen i de næste fire år.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Afgiftsforslag stritter i alle retninger

Afgifter skal være adfærdsregulerende, miljøorienterede og fornuftsbaserede. Det er Inuit Ataqatigiits grundholdning.

Derfor er vi uenige med Naalakkersuisut i en række af deres nye forslag til afgifter. Vi mener afgiftsforslagene stritter i alle retninger og mangler en klar miljøpolitik som grundlag.

Vi ønsker en mere miljøvenlig bilpark her i landet. Derfor har vi bakket fuldstændig op om afgiftsfritagelsen af el- og hybridbiler og vi mener denne afgiftsfrihed skal fortsætte. Vi er fortsat i en overgangsfase, hvor landets bilpark udvikles til at blive mere miljøvenlig. I mange byer mangler man fortsat at opsætte laderstandere og det vil være et brud med denne udvikling og denne miljøpolitik at afgiftsbelægge el- og hybridbiler.

Vi mener derimod ikke, at hverken ATV’er eller snescootere skal fritages fuldstændig fra afgifter. Begge motorkøretøjer støjer og forurener og påvirker både luft-, vand- og landmiljøet.

Vi ønsker dog mindre vægtafgifter for ATV’er og snescootere som bruges for eksempel landbruget men også i bygder, hvor ATV’er bruges til affaldshåndtering og natrenovation.
Derudover mener vi det er på tide, at indførelsesafgifterne på traktorer og andre landbrugsmotorkøretøjer nedsættes.

Af nye afgifter mener vi man bør indføre en miljøafgift på brugen af tungolien HFO for skibe som lader deres motorer køre under havnebesøg, f.eks. krydstogtsskibe. Denne forurening skal mindskes da den rammer lige midt i vores beboede områder og påvirker både vores sundhed og miljø.
Inuit Ataqatigiit ser frem til at blive indkaldt til forhandlinger om de nye motorafgifter og miljøafgifter. Lad miljøet være i fokus og lad os være klare omkring vores miljøpolitik. Det mangler vi at se fra Naalakkersuisut.

Stine Egede
Medlem af frednings- og miljøudvalget
Inuit Ataqatigiit

Utilfredsstillende svar om fiskerilovsforhandlinger

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen har netop svaret på formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvigs § 37 spørgsmål nr. 152 om kommende forhandlinger vedrørende fiskeriloven. Naalakkersuisoq udtalte til Sermitsiaq.AG tidligere på sommeren, at “målet er at skabe et nationalt kompromis for den nye fiskerilov” samt at han vil ”forhandle med oppositionen i Inatsisartut med det mål, at skabe så bredt et flertal som muligt bag loven”.
Denne udmelding var vi fra Inuit Ataqatigiit rigtig glade for. Vi har netop fra starten krævet et nationalt kompromis og som stort oppositionsparti ser vi det som vores ansvar, at deltage konstruktivt i forhandlinger om loven. Fiskeriet er vores vigtigste indkomstkilde, og der skal skabes stabilitet om erhvervet. Det kræver godt politisk håndværk og forhandlinger at nå frem til en løsning, som et bredt flertal kan stå bag.

Derfor er vi rigtig skuffede over Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar, hvor han skriver, at lovforslaget er at betragte “som et internt anliggende for Naalakkersuisut” og at først han agter, at “inddrage partierne og relevante parter, når Naalakkersuisut har godkendt udformningen af lovforslaget”.
Hvis Naalakkersuisut ønsker et bredt forlig, så er det nu, inden de store linjer i lovforslaget bliver lagt, at Naalakkersuisoq skal inddrage partierne i processen. Vi står klar fra Inuit Ataqatigiit. Vi forventer, at Naalakkersuisut med sidste efterårs flop ved førstebehandlingen af det gamle lovforslag i baghovedet tager forhandlinger mellem partierne lige så alvorligt som vi gør.

Fiskeriloven og de deraf afledte effekter har enorm indflydelse på vores lands økonomi. Naalakkersuisut må tage bladet fra munden og fortælle os, hvad deres fiskeripolitik er. Vi må ind i realforhandlinger om dette altafgørende emne og sikre, at vores indtil videre vigtigste sikre indtægtskilde fortsat er en indtægtskilde, også på lang sigt.
Vores opfordring er derfor klar; indkald til forhandlinger snarest, så vi i fællesskab kan lægge linjerne for vores vigtigste erhverv.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit

Giv Inatsisartut arbejdsro

Det er fuldstændigt uacceptabelt at Naalakkersuisut koalitionen indtil flere gange har udtryk hvordan og hvorledes Inatsisartut bør udføre sit arbejde. Naalakkersuit skal respektere, at det foreliggende lovforslag som Nalaakkersuisut har udarbejdet, bliver udredt med fornødne tempo og grundighed, sådan som flertallet af Inatsisartut ønsker.   

Med herværende udtalelse beder vi Inatsisartutformanden om at rette henvendelse til Naalakkersuisut med det klare budskab om, at man snarest muligt skal stoppe med at udøve pres og respektere Inatsisartutarbejdet. Det er nemlig ødelæggende for den gensidige respekt når man er vidne til Naalakkersuisut via pressen – uden respekt for magtfordelingsprincippet – forsøger at belære Inatsisartut hvordan arbejdet udføres bedst.

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at vi er indstillet på at arbejde for en ansvarlig reform af hele infrastrukturområdet. Vi finder det dog vigtigt at pointere, at arbejdet skal udføres med en grundighed og med en fornødne tempi der skal til for at sikre, at det store finansieringsbehov som skal dækkes af samfundet egne midler, udarbejdes mest forsvarligt. 

 

Inuit Ataqatigiit sinnerlugit
Múte Bourup Egede

Gruppeformand

Mere forebyggelse og mere behandling til hashmisbrug

Indlæg om d. 26. juni, dagen for kampen imod brugen af hash

Brugen af hash er et gennemgribende problem her i landet, hvilket også kan konstateres, når man ser på de seneste års retssager.

Gennem gennemgribende indsats må man sørge for, at børn, unge, voksne eller ældre ikke bliver brugere af hash og at endnu flere formår at sige fra overfor hash. At euforiserende stoffer bliver indført på mange forskellige måder her til landet, kan være svært at bekæmpe. Derfor må vi konkret tage skridt til at undgå, at endnu flere bliver brugere af hash her i landet.

Forebyggelse.

Der må gøres en mærkbar indsats ift. forebyggelse ift. bruges af hash. I hjemmene samt ifm. med forældrenes opdragelse af deres børn og unge, må der tages konkrete skridt til at undgå, at disse senere bliver brugere eller misbrugere af hash. Når forældre ønsker hjælp i den retning, må der åbnes op overfor mere tilgængelige veje til, at brugen af hash kan undgås i fremtiden.

Der skal etableres flere fritidsfaciliteter af forskellig art, der kan være med til at aktivere borgerne. Idræt kan være én af vejene til en mere meningsfyldt tilværelse, men må suppleres med aktiviteter som musik, dans og meget andet, der skal udvikles og florere på bostederne her  i landet.

Behandling.

Man skal passe på med ikke at skubbe eventuelle misbrugere fra sig og man skal ikke opgive dem der allerede er faldet i grøften, men tilbyde dem behandling ift. deres misbrug på forskellig vis. Sådanne personer, må kunne vælge imellem forskellige behandlingsmuligheder.

En person der er blevet misbruger, skal ikke efterlades alene til at kæmpe imod misbruget. Alle bør bakke op omkring sådanne initiativer hvad enten det drejer sig om ældre, modne eller unge medborgere. Lad os sammen bekæmpe og udvikle kampen imod dette samfundsproblem.

 

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Besvarelse af spørgsmål om Siorapaluk udsættes

Besvarelse af mine §37 spørgsmål til Naalakkersuisut ang. Fjeldskredet i Siorapaluk sidste år, er blevet udsat. Jeg har bla. spurgt om hvornår restoration af huse og veje der er blevet beskadiget vil finde sted, samt hvem der har ansvaret for det.

 

Naalakkersuisoq har pr. mail svaret at pga. spørgsmålets omfang og fordi der først skal hentes eksterne oplysninger at spørgsmålene først vil blive svaret i uge 28, dvs. omkring midten af juli.

 

Dertil ønsker vi, at selv om besvarelsen af mine spørgsmål er udsat, så bør restorering af husene og vejene der er blevet beskadiget under et fjeldskred efter et regnskyl siden sidste år, ikke også bliver udsat.

 

Mikivsuk Thomassen

Møder med borgerne i Ilulissat

Sofia Geisler, som blev valgt til Inatsisartut i april, holder borgermøde i Ilulissat med bl.a. præsentation, onsdag den 20. Juni 2018, kl. 19:00-21:00, i Ilulissat Majoriaq.

Vel mødt.

Naalakkersuisut må komme med en klar melding om Kangerlussuaq

Inuit Ataqatigiit i Sisimiut holdt ordinær generalforsamling den 9. juni 2018.

I forbindelse med generalforsamlingen ønsker vi at nævne dagsaktuelle emner, nemlig lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat. Konsekvenser af disse.

Inuit Ataqatigiit i Sisimiut håber at Inatsisartuts Finansudvalg kræver at få den fornødne tid til at besvare de mange ubesvarede spørgsmål. Vi kræver at formanden for Finansudvalget kommer med klar besked, idet vedkommende fremkom med sådan et løfte over for borgerne i Qeqqata Kommunia under valgkampen.

I betænkningen fra 2015 krævede man at såfremt Kangerlussuaq fortsat skal være porten til Grønland, så bør man fremkomme med undersøgelser om omkostningerne herved. Netop dette understregede den nuværende Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug under valgkampen i Kangerlussauq, hvor han sågar truede med at ville melde sig ud af partiet såfremt dette ikke kunne opnås.

Inuit Ataqatigiit i Sisimiut savner resultatet af kravet om udredning og vi regner med, at Inatsisartuts Finansudvalg medtager kravet om sådan en undersøgelse. Dette har jo den nye formand sagt under valgkampen, så derfor ønsker vi at vedkommende kommer med en klar udmelding til vælgerne, for vi har ventet på dette i 2 måneder.

Inuit Ataqatigiit i Sisimiut ønsker at fastholde Kangerlussuaqs nuværende position. For en beslutning om ændring af dette vil medføre katastrofale økonomiske og skattemæssige følger for Qeqqata Kommunia. Kort sagt vil dette ramme lavindkomstgrupperne samt borgerne. Derudover må Formanden for Naalakkersuisuts udtalelser om ikke at lukke Kangerlussuaq have klare følger. Lægger han op til at bygden Kangerlussuaq ikke lukkes, men at lufthavnen i Kangerlussuaq lukkes? Borgerne afventer en afklaring for at have en følelse af et trygt regeringsførelse og såfremt han ikke kan opnå dette må han selv og hans parti vurdere om han stadigvæk egner sig til at være leder.

Under valgkampen i Kangerlussuaq ytrede medlemmer af det nuværende koalition, at de ville melde sig ud af deres partier, såfremt man beslutter at Kangerlussuaq ikke længere skal være porten til Grønland.

Inuit Ataqatigiit i Sisimiuts generalforsamling vurderer at beslutningen om lufthavnspakken er et af de vigtigste beslutninger om Grønlands fremtid.

Beslutningen vil have konsekvenser for hvor koncentreret befolkningen skal bo fremadrettet og kan betegnes som en ”stille lukning” af bygderne.

En diktatorisk ledelse af landet er ikke passende at benytte i styringen af vort land. Ageren med at andre med andre synspunkter ikke må blande sig må bringes til ophør.

Hvis ikke man ønsker at skade demokratiet, så lad os borgere ved en folkeafstemning afgøre om vi ønsker disse ændringer.

Generalforsamlingen ønsker at kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia arbejder hård, og det første krav er, at man arbejder for at Kangerlussuaq bibeholdes som en lufthavn, og såfremt dette ikke kan opnås, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om at arbejde for at danne et selskab.

For dette har en afgørende betydning for Qeqqata Kommunias borgeres velfærd fremadrettet.

 

Bestyrelsen i Inuit Ataqatigiit Sisimiut er som følger:

Formand Agathe Fontain

Næstformand: Juliane Enoksen

Kasserer: Karoline Berthelsen

Sekretær: Eva Lynge

Medlemmer af bestyrelsen: Erneeraq Poulsen, Sofie Dorthe Olsen

Suppleanter: Augo Jeremiassen, Paalu Christensen

 

Kontakt: Agathe Fontain 484531

Juliane Enoksen 246136

 

 

Konstruktivt samarbejde for selvstændighed

Inuit Ataqatigiits holdning er klar. Rigsfællesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Grønland og Danmark skal løbende udvikles.

En udtalelse fra Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem har affødt en del debat, særlig på de sociale medier, om Inuit Ataqatigiits selvstændighedspolitik og ikke mindst vores holdning til rigsfællesskabet. Derfor ønsker jeg at sætte et par ting på plads, men også at perspektivere debatten. Snakken om forholdet mellem Grønland og Danmark er nemlig ikke sort-hvid. Den er mangefarvet og nuanceret, og kræver en nuanceret tilgang.

Det viser en lang række begivenheder som er indtruffet efter selvstyreaftalen er indgået. Og det viser en lang række konflikter Grønland har haft og stadig har med Danmark.

Selvstyreaftalen handler om at udvikle

Løbende at udvikle rigsfællesskabet og i særdeleshed forholdet mellem Grønland og Danmark er en grundfaktor i den selvstyreaftale vi har indgået med Danmark. Selvstyreaftalen handler nemlig om, at Grønland har fået muligheden for at overtage en lang række sagsområder, om at afvikle bloktilskuddet over råstofindtægter, om at Grønland og Danmark skal indgå i et ligeværdigt samarbejde og om, at Grønland går mod øget selvstændighed. Ingen af disse ting er sket i praksis, endnu.

Inuit Ataqatigiit kæmper for et selvstændigt Grønland. Det kommer til at tage tid at nå dertil. Og det kræver hårdt arbejde, både i Grønland og i Danmark, at skabe fundamentet for selvstændigheden.

Det er en iboende forventning i selvstyreaftalen, at Grønland udvikler vores økonomi, særligt gennem indtægter fra råstofferne, men også gennem andre erhvervsaktiviteter, for at gøre os fri af bloktilskuddet.

Det skal Danmark være med til at bane vejen for. Det er, så at sige, et fælles projekt. Et fælles projekt internt i Grønland, men også et fælles projekt mellem Grønland og Danmark.  En aftale er nemlig en aftale mellem to eller flere parter, og i selvstyreaftalens tilfælde er det en aftale mellem Grønland og Danmark.

Med andre ord. Vi skal udvikle rigsfællesskabet for at afvikle det.

Realiteten er ikke sort og hvid

En række konflikter har skåret rigsfællesskabets udfordringer og rigiditet i sin nuværende form ud i pap. Storskalaloven, uranspørgsmålet, dual-use aftalen, hele polemikken omkring, hvorvidt Grønland kan føre handelspolitik og dermed potentielt udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden indblanding fra Danmark.

Lad os tage den aktuelle konflikt som eksempel. Skal kinesiske investorer eller aktører involveres i vores lufthavnsprojekter? Slotsholmen siger nej, selvstyretårnet siger ja. Begge parter er sort-hvide i deres udtalelser. Realiteten er mere nuanceret.

På den ene side oplever vi et dobbeltmoralsk Danmark, som selv går gennem ild og vand for at tiltrække sig kinesiske investorer og erhvervspartnere, men som straks det handler om grønlandske Kina-relationer kommer til at udstråle overherrementalitet. På den anden side oplever vi et Naalakkersuisut som ikke tager problematikken alvorligt nok, og undlader at italesætte den reelle udfordring med, at Grønland selvfølgelig skal have styr på hvilke af de eventuelle kinesiske investeringer og engagementer potentielt kan have sikkerhedspolitiske implikationer, fuldstændig ligesom andre nationer skal have styr på dette.

En tryg udvikling kræver nyt samarbejde

Den reelle udfordring ligger efter Inuit Ataqatigiits mening i, at rigsfællesskabet ikke er gearet til at håndtere disse gråzoner, som er affødt af selvstyreaftalen og de muligheder som er fulgt med. Det betyder, at rigsfællesskabet, hvis ikke det fornyes, blot bliver en klods om benet på Grønlands udvikling. En udvikling Grønland og Danmark gennem selvstyreaftalen har aftalt at skulle fremme – i fælleskab.

Det er altafgørende, at Danmark ikke sætter stopklodser for Grønlands udvikling. Helt grundlæggende er det derfor, at Grønland og Danmark får bygget de nye strukturer op, som skal sikre, at Grønland trygt kan udvikle nye relationer rundt omkring i verden, og tiltrække investorer og partnere på alle erhvervsområder.

Det handler om, at man i fællesskab sikrer nye sagsgange, så det ikke bliver et spørgsmål om at spørge Danmark om lov når Grønland står overfor store mineprojekter eller infrastrukturelle opgaver, som kræver international involvering. For den udvikling er her og den vil blive ved, og beslutningerne tages i Inatsisartut og i Naalakkersuisut.

Medspiller, ikke modspiller

Danmark er nødt til at vedkende sig, at være en medspiller og ikke en modspiller i Grønlands udvikling. Og det handler ikke om en grønlandsk-dansk investeringsfond eller ej, eller om der bliver taget imod Statsministerens udstrakte hånd eller ej. Det handler om, at Danmark selv proaktivt sikrer, at når Grønland vælger udenlandske samarbejdspartnere som kan afføde sikkerhedspolitiske implikationer, så står rigsfællesskabet klar med det apparatur der skal gøre, at projekterne alligevel kan føres ud i livet.

Samtidig handler det om, at Grønland, nærmere betegnet Naalakkersuisut, vedkender sig de sikkerhedspolitiske udfordringer der kan ligge i at indgå partnerskaber med andre stater og udenlandske investorer, særligt infrastrukturelle projekter, og arbejder konstruktivt for at løse disse udfordringer.

Interessant er det, at Naalakkersuisut i januar 2016 uden at blinke indgik aftale med Danmark om, at Danmark skal kontrollere eksporten af dual-use mineraler. Netop her kunne det have været en helt principiel sag at stå fast på fra Grønlands side. Eksportkontrol er et indenrigsanliggende, og med aftalen har man givet Danmark grønt lys til at sætte en stopper for Grønlands eksport af et ikke nærmere afgrænset antal mineraler, som kan benyttes både militært og civilt. Derfor var vi i Inuit Ataqatigiit imod denne aftale.

Af med nej-hatten

Inuit Ataqatigiit anfægter dog ikke behovet for samarbejde mellem Grønland og Danmark om eksportkontrol af dual-use produkter og om spørgsmål af sikkerhedspolitisk karakter. Men helt principielt ser vi en sammenhæng mellem disse aftaler og den nuværende debat om mulige kinesiske partnere i infrastrukturelle projekter. Denne gang er det bare vigtigt, at Grønland og Danmark finder frem til den konstruktive dialog og reelt sikrer en struktur mellem vores administrationer, som hverken giver Danmark mulighed for at sige nej til Grønlands udvikling, eller giver Grønland nej hatten på for samarbejde med Danmark.

Jeg vil slå fast, at vi i Inuit Ataqatigiit forbeholder os retten til at have en nuanceret tilgang til den komplekse verden vi lever i. At have et rigsfællesskab er komplekst. At forholde sig til de opgaver der reelt ligger foran os betyder ikke, at vi ikke ønsker eller kæmper for selvstændighed. Tværtimod ser vi vores og andres hårde arbejde for at sikre mere tydelige strukturer i rigsfællesskabet som en forudsætning for selvstændighed.

Det kræver en fælles indsats for Grønlands udvikling at få gang i hjulene og indtægterne skal som gøre os fri af bloktilskuddet. Og det kræver en fælles indsats at opbygge den kapacitet og viden som skal gøre, at Grønland som en selvstændig nation i fremtiden kan agere på lige fod med andre nationer, og indgå samarbejder og relationer til andre stater end Danmark.

 

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit efterlyser aktiv politik

Inuit Ataqatigiit ønsker at Naalakkersuisut prioriterer og fører en proaktiv handelspolitik i forhold til at varetage Grønlands økonomiske interesser, når Storbritanien træder ud af EU.

 

Inuit Ataqatigiit er stærkt bekymret over om Grønland fortsat kan afsætte sine seafood produkter til det engelske marked toldfrit efter marts 2019. Om 9 ½ måned.

 

Det engelske marked er det vigtigste salgsmarked for kogte og pillede rejer herfra. Lykkes det ikke at indgå aftale med Storbritanien om toldfrihed er skrækscenariet derfor, at vi mister godt 500 millioner kroner om året. Sker det, vil det helt uundgåeligt koste arbejdspladser her i landet.

 

Vi har derfor dags dato sendt en række §37 spørgsmål til Naalakkersuisut, der skal belyse hvad status er på det arbejde, der udføres fra Grønlands side vedr. konsekvenserne af Storbritaniens udtræden af EU når vi snakker om Grønland.

 

I betragtning af, at Grønland risikerer at miste knap 20 procent af sine eksportindtægter pr. år, vil Inuit Ataqatigiit opfordre Naalakkersuisut at presse på at få Grønland på dagsordenen i forhold til indgåelse af aftale om toldfrihed.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Sofia Geisler

Inuit Ataqatigiit

Medlem af Inatsisartut

Vi må nedbringe plastforureningen i verdenshavene

I de seneste år er plastforbruget her i landet stigende. Vi bruger plast i poser og i forskellige emballager. Vi bruger den til fødevarer, frysevarer, emballager, som indkøbspose samt som affaldspose. I forbindelse med vores store forbrug af plast tænker vi ikke over hvor meget poserne forurener.

I resten af verdenen er forbruget lige så stort, hvilket resulterer i, at plastik er blevet et problem i verdenshavene og er til fare for fisk, dyr og sågar mennesker. Plastik er svært nedbrydeligt materiale, hvorfor den også er svær at nedbryde ude i naturen. Vi har viden om, at den optages i fødekæden og bliver til microplast. Der importeres omkring 5 millioner plastindkøbsposer om året.

Da plastik er sværnedbrydelig materiale, tager det langtid om at nedbryde og er til stor skade for naturen og dyrene i naturen. Udsmid i havet gør skade på bådmotorer. Plastik gør især skade i havet, idet plastik kommer til at indgå i fødekæden. For nylig lavede forskerne en undersøgelse af maveindholdet på 63 måger. 80 % af disse fugle havde mindst en eller flere plastik i maven. Undersøgelsen viste også at fisk havde plastik i maven.

For naturens skyld og for at værne om naturen må vi have et politisk mål om at nedringe brug af plast. Vi er et land der ikke mangler hverken hav eller vand, derfor må vi kunne bruge affaldsspande også selv om det er mere besværligt at gøre det. Vi skal være bedre til at bruge andre former for emballage. Vi skal være bedre til at bruge andre indkøbsposer. Hvis vi ønsker at værne om vort land og vores storslåede natur, må vi alle have en vilje til at debattere løsningsmuligheder.

Når Naalakkersuisut træffer en beslutning om at indføre en afgift på f.eks. engangsemballage som skader naturen, kan man opnå at stille midlerne til side til brug for forebyggende indsatser af forurening af miljø og natur. Naalakkersuisut må udarbejde lovforslag til miljøfond som fremmer beskyttelse af miljøet og som bunder i at tage udgangspunkt af indtægter fra miljøafgifter.

Mange lande har intentioner om at begrænse deres forbrug af plastik gennem initiativer og forskning. Internationalt tales der i flere fora om hvordan vi kan nedbringe ophobningen af plastik samt skadelige kemikalier i havene. Naalakkersuisut må tage initiativ til lobbyarbejde i internationale fora.

Vi må stille et krav til os selv samt omverdenen om at skulle nedbringe vores plastikforbrug betragteligt og udarbejde en handleplan om at foretage oprydning i havet.

Vi må holde det hav der brødføder os rent.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

Børn – ikke blot ord men handling

I dag, den 1. juni, er det Børnenes Dag. En dag hvor vi ser tilbage og fremad og gør status på vores arbejde for børn, i samfundet og politisk. Hvad har virket, hvad har ikke virket? Hvad mangler vi at gøre?

10 år er gået siden mange, mange borgere ved en stor demonstration tilkendegav, at misbrug og omsorgssvigt af børn i vores samfund skal stoppes. Alt for mange børn oplever stadig, den dag i dag, omsorgssvigt og misbrug. Vi må erkende, at tallene på trods af talrige og mange gode initiativer, ikke er knækket.

Næsten 5000 børn er fortsat omsorgssvigtede. Det kræver handling, ikke blot ord.

Sidste år på denne dag andenbehandlede Inatsisartut den nye lov om støtte til børn. Loven blev kort efter vedtaget og lægger et nyt fundament for en bedre offentlig omsorg for socialt udsatte børn og unge. Det er vores håb i Inuit Ataqatigiit, at loven har været med til at sikre, at flere børn oplever hurtigere og bedre sagsbehandling og at sagsbehandlerne i kommunerne oplever et smidigere og bedre system. Vores opgave som politikere er konstant at følge op på den nye lov, så vi sikrer, at den lever op til hensigterne.

Men lovgivning er ikke nok.

National handlingsplan – fra højeste plan

Inuit Ataqatigiit vil igen pege på behovet for en national handlingsplan for børn og unge. Denne nationale handlingsplans skal ikke blot tage udgangspunkt i det sociale område. Den skal koble alle departementer sammen og sikre en hel administration for børnene.

Børn er hele mennesker. I børns verden er der ikke mure og grøfter imellem hjemmet, skoledagen, sundhedsplejersken og hjælpen fra politiet. Alle de voksne mennesker omkring barnet har et ansvar for, at indsatsen og omsorgen for barnet.

Det betyder, at vi rent politisk er nødt til at sikre et langt bedre og smidigere system, hvor vi sikrer sammenhæng og oparbejder ikke blot tværfagligt samarbejde, men en organisering som er tværfaglig og tværsektoriel. Det kræver, at Formanden for Naalakkersuisut fra allerhøjeste plan gennemgår sagsområderne og identificerer alle de steder der skal kobles sammen organisationsmæssigt i en national handlingsplan.

I dag er vores centraladministration alt for gennemsyret af silotænkning. Det kræver det ene ministermøde efter det andet bare at sikre en samlet indsats for eksempelvis en forbedring af elevhjemmene eller en kobling mellem sundhedsvæsen, skolevæsen og socialområdet i kampen mod seksuelle overgreb.

Kommunerne skal med

Hvis ikke vi ændrer vores måde at tænke på, og tager udgangspunkt i det hele menneske, vil vi fortsat tabe både gode projekter og indsatser, og i sidste ende børn og unge på gulvet.

Samme opfordring skal derfor gå til kommunerne. I dag har vi fem storkommuner. Det er i kommunernes forvaltninger den nære borgerservice foregår. Også her skal tingene kobles sammen. Det kan ikke nytte noget, at borgere, midt i store livskriser, skal banke på fire forskellige døre for at få den rette sagsbehandling. Derfor er vores opfordring, at også kommunerne bliver en del af den nationale handlingsplan. En start i handlingsplanen kunne være, at gennemgå familiecentrene og sikre, at der på tværs af landet, og på tværs af Naalakkersuisut og kommunerne sker en styrkelse disse. Vi ved, at de mange, mange dygtige medarbejdere rundt i landet er klar og yder en stor indsats for udsatte familier.

Der skal ske mere. Vi har brugt mange år og kræfter på fine ord om børn og unge. Vi er enige om, at børnene er vores vigtigste og største ressource for fremtiden. Nu er det tid til handling, og denne handling skal ikke blot puttes hen i ét departement eller ét område. Initiativet skal komme fra allerhøjeste plan.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Vi skal i gang med lufthavnsbyggerierne – men vi skal kende konsekvenserne

Der skal være en mere sammenhængende trafikstruktur i vort land. Men der er mange forhold der skal afdækkes i lovforslaget, for hvis vi gennemfører lovforslaget i hast uden at have belyst konsekvenserne nøje for befolkningen, resten af landet, arbejdskraften og ikke mindst de økonomiske konsekvenser, så kan dette have utilsigtede konsekvenser samfundet. 

Naalakkersuisutpartierne foreslår, at lovgivningen om lufthavnsprojekterne hastes igennem på endnu en ekstraordinær inatsisartutsamling i juli måned. Det vil vi ikke være med til fra Inuit Ataqatigiit. 

Under Inatsisartuts efterårssamling i 2015 var Inuit Ataqatigiit med til at vedtage den betænkning der ligger til grund for det forberedende arbejde for lufthavnsoprojekterne. Indstillingen som vi var med til at godkende lagde vægt på, at Naalakkersuisut skulle præsenterer troværdige og grundige oplysninger for Inatsisartut om trafikstrukturen i hele landet. 

Idet vi her taler om mange penge skal vi udføre arbejdet på det bedst mulige grundlag. Processen omkring fremsættelsen af dette lovforslag er forhastet, rodet og mangelfuld. Hvis vi uden at have modtaget fyldestgørende oplysninger og grundlag haster en beslutning igennem er vi bange for, at dette kan medføre katastrofale konsekvenser for vort land og dets befolkning. 

Indtil nu er der langt flere spørgsmål end svar. 

Ja, vi skal hurtigt fremkomme med en trafikløsning for hele landet, ja hele samfundet lider under besværlige trafikforhold. Vi ønsker lufthavnsudvidelserne i Nuuk og Ilulissat samt anlæggelsen af lufthavnen i Qaqortoq. Men vi kræver samtidig en grundighed som sikrer, at vi kender konsekvenserne og sikrer, at vi ikke forgælder vores land uhensigtsmæssigt. 

Vi ønsker at få belyst alle mulighederne samt de konsekvenser arbejdet kan afstedkomme. Derfor ønsker vi at behandle sagen uden hastværk og efter at have modtaget fyldestgørende oplysninger. 

 

Sara Olsvig

Formand for Inuit Ataqatigiit

Nuummi Inuit Ataqatigiit afholder ordinær generalforsamling

Nuumi Inuit Ataqatigiit afholder ordinær generalforsamling jf. vedtægter, torsdag den 14. juni 2018, kl. 16:30-18:00 i USK kantine.

 

Nikoline Ziemer

Formand

Vi kan ikke isolere os

Vores eget initiativ til at deltage afgør hvad vores indflydelse er

 

Inuit Ataqatigiit noterer sig, at Formand for Inatsisartut, Hans Enoksen, giver udtryk for betænkelighed ved Inatsisartut´s deltagelse i Nordisk Råd og Vestnordisk Råd, hvor møder typisk afvikles om efteråret. Vi forstår, at betænkeligheden drejer sig om hvorvidt møder i disse råd om efteråret bør medføre mødefridage for Inatsisartut, og dertil hørende udgifter.

Inuit Ataqatigiit vil herigennem gøre opmærksom på, at Nordisk Råd og andre interparlamentariske samarbejdsfora fortsætter deres arbejde, uanset om Grønlands parlament er i samling eller ej. Alle nordiske parlamenter tilretter deres nationale mødeaktiviteter efter Nordisk Råds efterårsmøder. Inatsisartut har derfor ikke den mulighed for at påvirke hvornår de interparlamentariske samarbejdsfore afvikler deres møder.

For Inuit Ataqatigiit er det grundlæggende holdning, at det er vores eget initiativ til at deltage, der er det bærende for, hvad vores indflydelse er. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at Grønland ikke isolerer sig, også i forhold til deltagelse i Nordiske Råd og Vestnordisk Råd.

Det interparlamentariske samarbejde er vigtigt for at øge kendskab til Grønland, og til den politiske dagsorden, der berører emner, der kan involvere alle lande i Norden. Det interparlamentariske samarbejde er også vigtigt for os i Inatsisartut og dermed for landet, da vi herigennem opnår viden og etablerer samarbejdsrelationer til Norden, og den øvrige verden.

Det kan undre, at en Formand for Inatsisartut udtrykker holdninger, der har til mål at indskrænke Inatsisartut´s samarbejde med andre lande. Det er Inuit Ataqatigiit´s holdning, at en Formand for Inatsisartut tværtimod skal arbejde for at øge relationer til relevante samarbejdsorganer, også udenfor landet.

 

 

Med venlig hilsen

 

Sofia Geisler

 

Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Den ene af de to medlemmer i Nordisk Råd pva Inatsisartut

Inatsisartut er for alle

Inuit Ataqatigiit vil på det kraftigste opfordre Formanden for Inatsisartut til at huske, at han er formand for hele parlamentet og at Inatsisartut er parlament for hele landet. 

Det betyder, at der selvfølgelig også skal være plads til at tale og skrive dansk i Inatsisartut.  

Grønland, vores land, har brug for alle kræfter. Opdelingen af vores befolkning på baggrund af sprog må stoppe. Og det skal netop Formanden for Inatsisartut, som besidder landets højeste embede, stå i spidsen for.  

Vi anerkender at det kan være en udfordring for mange Inatsisartutmedlemmer og partigrupper at aflevere alt materiale på begge sprog. Det gælder både for de grønlandsksprogede og for de dansksprogede. Det er både dyrt og tidskrævende at få oversat alle forslag og ordførerindlæg. 

Vi vil dog opfordre Formanden for Inatsisartut til, i stedet for at køre en populistisk og splittende linje, at gå ind i en konstruktiv debat om, hvordan sagsgangene i Inatsisartut kan smidiggøres.  

For år tilbage lå tolkeopgaven i Inatsisartuts Bureau. Partierne kunne aflevere på de sprog de ville. I dag er midlerne til tolkningen lagt over i partistøtten, og partierne får selv oversat alt, hvilket giver partierne mulighed for selv at kunne kvalitetstjekke deres tekster. Det er et system vi fra Inuit Ataqatigiit er tilfredse med.  

Vi vil dog ikke stå i vejen for, at andre partier eller løsgængere kan vælge andre løsninger, og vi vil være åbne for, at det bliver valgfrit for partierne om de vil aflevere materiale på et eller to sprog. Skal der være en mulighed for kun at aflevere på et sprog, om det så er grønlandsk eller dansk, så må partistøtten nedsættes tilsvarende for de som vælger dette. 

Formanden for Inatsisartut er formand for hele landets og hele befolkningens parlament. Da vi stemte for Hans Enoksen som Inatsisartutformand sagde vi klart, at vi forventer, at han som Formand for Inatsisartut inkluderer alle.  

Den fornemste opgave for formanden er at sikre, at alle på lige fod kan deltage i landets vigtigste demokratiske forsamling, uanset sprog. Vi forventer, at Formanden for Inatsisartut med det samme uddyber sin udtalelse og gør det klokkeklart, at Inatsisartut er for alle.

 

Sara Olsvig

Formand for Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutgruppe får en ny gruppeformand

Múte B. Egede bliver gruppeformand for Inuit Ataqatigiits Inatsisartut, Mimi Karlsen bliver næstformand for Inatsisartut.

En ny valgperiode – En ny struktur. Inuit Ataqatigiit lægger vægt på en stærk og indflydelsesrig position. Derfor er vi glade for, at vi med fornyet energi på ny har konstitueret os i vores nye gruppe. Endelig er vi glade for, at Mimi Karlsen, der har brede erfaringer i bagagen, bliver den første næstformand for Inatsisartut.

Vi har ikke mindst ikke glemt de punkter vi tog op under valgkampen og disse vil vi have ved vores hænder og vil arbejde hård i Inatsisartut for at realisere dem. Det ligger os i sinde at løbende opfordre til, at der er redelighed i det politiske arbejde.

Gruppeformand, Múte B. Egede

Arbejdernes internationale kampdag – sammen er du stærkere

Solidaritet, sammenhold, fællesskab, kampen for lige løn for lige arbejde, kampen for arbejdstagernes ret til fri forhandlinger, kampen for et arbejdsmarked med plads til alle. Det er nogle af de ord vi forbinder med 1. maj. Men der er et ord der er gået lidt for meget i glemmebogen: Feminismen. Tiden er inde til, at vi genopliver feminismen, også i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet.

Når vi fra Inuit Ataqatigiit taler højt og længe om ligestilling på arbejdsmarkedet gør vi det af flere grunde. Ved det netop overståede valg satte vi familiepolitik på arbejdsmarkedet på dagsordenen. Og vi kommer til at kæmpe videre for en barselsfond, øremærket barsel til fædre, forlængelse af barselen og ikke mindst, at der udarbejdes klar familiepolitik på arbejdsmarkedet. For disse tiltag vil bane vejen for, at vores børn får en mere tryg start på livet, og ikke mindst, at kvinder og mænd i øget grad ligestilles på arbejdsmarkedet.

Vi vil dog ikke stoppe kampen her. For ser vi på arbejdsmarkedet og faggrupperne, så er der stadig en iøjnefaldende stor forskel, dels på de gennemsnitlige indtægter mellem mænd og kvinder generelt i samfundet, og dels mellem lønniveauet i de såkaldte “traditionelle kvindefag” og “traditionelle mandefag”.

Socialrådgiverne har brudt lidt op i traditionen ved deres seneste overenskomstforhandlinger. Men flere andre “kvindefag” halter efter. Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat gjorde det selv klart under vælgermødet arrangeret af dem her før valget. Hvorfor ligger en buschaufførs løn næsten 8000kr over en pædagogs?

Selvfølgelig handler det til dels om fagforeningernes og arbejdsgivernes indbyrdes forhandlinger. Men det handler også om ligestilling og om magtforholdet mellem mænd og kvinder i samfundet.

Lad mig uddybe: Politik er fortsat en mandeverden, ligesom arbejdsmarkedet generelt er mandepræget. Det der har slået mig er, de mange, mange bemærkninger, mest fra mandlige kolleger, men også fra kvindelige kolleger, om graviditet og om moderskab, vi kvindelige politikere møder i forhold til vores arbejde. Får en mand de samme kommentarer?

Nyest i hukommelsen er kommentaren fra en mandlig kollega på valgnatten: ”Din søn savner dig”. Igen, ville en mand nogensinde have fået sådan en kommentar? Næppe. Og jeg er sikker på, at jeg ikke er ene kvinde om at opleve dette.

Jeg nævner dette fordi det er ikoniske eksempler på, at vi lever i en verden hvor arbejdsmarkedet fortsat er en mandeverden. Det skal vi gøre op med. For det første kan fædre lige så godt som mødre holde barsel. Og det skal vi bane vejen for, for børnenes, fædrenes og ligestillingens skyld. For det andet, dette kønsrollebillede fastholder os alle sammen i en forældet fælde, hvor kvindefagene halter bagefter løn- og arbejdsvilkårsmæssigt, fordi vi som samfund ikke har frigjort os fra mandschauvinismens omfavnelse.

Kære kvinder. Vi har en kamp at kæmpe. Lad ikke feminismen gå i glemmebogen. Det handler om noget større og vigtigere end at piger og drenge har lige muligheder for at uddanne sig. For selv med øget lighed på uddannelsesområdet har vi stadig ikke knækket uligheden på arbejdsmarkedet. Og feminisme er også for mænd, for mænd har også en interesse i, at deres ægtefæller, kærester, mødre, døtre og søstre har gode forhold på arbejdsmarkedet og ikke mindst anerkendes på lige fod med dem selv.

Den kamp vil Inuit Ataqatigiit fortsat kæmpe.

Vi ønsker alle god arbejdernes internationale kampdag.

Sara Olsvig

Formand, Inuit Ataqatigiit

Indsats for hjertepatienter skal opprioriteres

Det vurderes, at der er 2.500 hjertepatienter i hele Grønland. Der er tale om en stigende gruppe af patienter og det svarer til 5 % af den grønlandske befolkning. Hjælp til hjerte patienter er dog ikke samlet i national handlingsplan, som vi kender det i forhold til kræft- og tuberkulose patienter. Alligevel er diagnosen med forskellige former for hjertefejl mindst lige så farlig for patienterne, som en kræftdiagnose.

 

Hjertesygdomme er mangeartet, men er ofte en livstilssygdom. Sygdommene bliver i dag diagnosticeret og behandlet i langt højere grad end for f.eks. 20-30 år siden. Der er ikke officielle tal på hvor mange hjertepatienter, der findes i Grønland og det mener vi fra Inuit Ataqatigiit er en grundlæggende forudsætning for at kunne lave en national handlingsplan for hjertepatienter.

 

Inuit Ataqatigiit mener vi skal lave en national handlingsplan for hjertesygdomme, da det er en sygdom i stigning. Det rammer mange af vores medmennesker og deres mange pårørende. Det handler om at styrke vores sundhedsvæsen på et område, som vi ved mange efterlyser.”

 

Patienter rejser i dag til Danmark for at få lavet en by-pass operation og kontrolleres ofte i en årrække af en hjertelæge. I Grønland har vi kun en jertelæge, som skal servicere hele landet. Inuit Ataqatigiit mener derfor der ud over en opnormering til mindst to hjertelæger bør være et regionalt hjerteteam omkring patienterne, som arbejder lokalt. F.eks. et team med en hjertesygeplejerske og en fysioterapeut tilknyttet. De kunne samarbejde med hjertelægerne om at give en større tryghed til hjertepatienterne.”

 

For nylig er den frivillige forening Hjertelivet opstartet. De efterlyser en samlet plan for at styrke hjælpen til hjertepatienter. Det drejer sig om behovet for at opnormere personale på landets sygehuse, f.eks. med et hjerteteam og en ekstra hjertelæge, men det handler også om en social indsats, da mange hjertepatienter har brug for samtaler både før og efter operation eller ved en diagnosticering.

 

Jeg mener, at vi i den nationale handlingsplan også skal se på hvordan Naalakkersuisut sammen med kommunerne og andre gode kræfter, som f.eks. Hjertelivet, kan styrke rådgivning og vejledning.

 

Kontakt: Agathe Fontain, tlf. 484531     

Side 1 af 3312345...102030...Sidste »

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 346 272
Fax: (+299) 321 321
Website: http://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl