Formand for Naalakkersusiut: Gør dog noget

Formand for Naalakkersusiut: Gør dog noget

Vi har ikke noget imod at Naalakkersuisut ønsker at foretage en orienteringsrejse til Tasiilaq, men de skal handle! Naalakkersuisut er allerede besiddelse af viden omkring Tasiilaq; derfor kan vi ikke forstå at de først ønsker at undersøge forholdene og ser sådan et skridt som manglende evne til at leve op til deres ansvar. Derfor mener vi, at Formanden for Naalakkersuisut skal skride ind for de alvorlige forhold i vores land. Med hensyn til Tasiilaq må Naalakkersuisut handle straks.

Det er ikke kun Tasiilaq der mangler hjælp. Over hele landet er der børn, unge og ældre der har behov for hjælp som venter på at nogen handler. Mange af disse har mistet tiltro til det offentlige. I nogle kommuner kan medarbejderne ikke følge med. De har alt for mange sager. Vi tror fast på, at de mange medarbejdere gør alt hvad de kan for at opfylde deres pligter. Tiden er kommet til at man i respekt for disse sætter ind med hjælp og gør forholdene nemmere for dem. Naalakkersuisut bør være dem der sætter ind med hjælp til kommunerne samt tilbyder tæt samarbejde og handler straks.

Vi kræver at man tager imod tilbud om hjælp fra den danske stat og at dette initiativ står på i en årrække. Hvis vi blot venter, vil sagerne stige i antal og de sår som dem der har behov for hjælp, vil ikke heles og vi vil miste endnu flere.

Kære Naalakkersuisut; i er dem der skal handle når de andre ikke kan løfte deres pligter. Børn der har været udsat for seksuelle overgreb skal hjælpes i dag og i morgen, de skal ikke vente til næste år!

Familier der har fået varsel om udsættelse af deres boliger har brug for støtte i dag og i morgen og ikke næste år.

Personer med handicap, psykisk syge venter på, at de får den hjælp i dag og i morgen som de har krav på, ikke næste år.

Aqqa Samuelsen, ordfører for Social og børneområdet

Stine Egede, medlem af Inatsisartut

Adskil Uddannelse fra Udenrigsanliggender

Adskil Uddannelse fra Udenrigsanliggender

Grønland står med mindst to sagsområder, som hver især kræver et så stort politisk fokus og indsats, at det bør føre til, at de bliver adskilt fra hinanden som ressortområde.  Det er på den ene side uddannelse, og på den anden side udenrigsanliggender.

Mange af de initiativer som er besluttet og gennemført fra politisk side begynder at bære frugt. Det går i den rigtige retning. Det skal vi som befolkning være glad for. Men det sker så langsomt, at hele 40 procent af befolkningen i 2040 fortsat forventes at stå uden anden uddannelsesbaggrund end folkeskolen. Det kræver en indsats og handling, der ligger ud over det vi hidtil har set.

Vi ved nu, at der er knap 3000 unge mennesker, som ikke figurerer nogen steder. Vi ved ikke hvilke uddannelsesmæssige kompetencer, der er behov for at få disse unge tilbage til arbejdsmarkedet, når først de er lokaliseret.

Der er ikke overblik over, hvor mange indbyggere her i landet der er alene-grønlandsksprogede og som efterspørger adgang til uddannelsessystemet med henblik på kompetenceudvikling[2].  Samtidig er der ikke sket en større stigning af antallet af afholdte kurser Oqaatsinik Pikkorissarfik / Sprogcenteret med særlig fokus på eksempelvis kursus i dansk, hvor der er afholdt blot 2-3 stykker om året de seneste fire år.

Folkeskolen er grundstenen til et samfunds fremtid. Folkeskolen skal være med til at skabe fundament for, at der er kompetencer her i samfundet, når der bliver flere ældre end erhvervsaktive. Folkeskolen er grundstammen til at fodre samfundet med de kompetencer hvis vi skal fastholde den bosætningsmønster vi har i dag.

Interessen for Arktis, og dermed også Grønland, vil alt andet lige være stigende den kommende tid, og vil naturligvis tage mere tid fra Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Se blot på de seneste udmeldinger nationalt og internationalt, med særlig fokus på Arktis-samarbejdet.

Det er to meget vigtige områder, som hver især har afgørende betydning for Grønland nu og for dets fremtid. Vi vil derfor komme med en opfordring til Formanden for Naalakkersuisoq om at revurdere sammensætningen af ressortområdet for hhv. Kultur-, Uddannelse- & Kirke og Udenrigsanliggender.

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartut
Medlem af: Udvalget for Kultur, Uddannelse, Kirke + Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg


[2] §37_160-2019

Den demokratiske proces mod selvstændighed

Formandens tale til Sulisitsisuts Future Greenland arrangement:

Den demokratiske proces mod selvstændighed

Ærede deltagere her i salen og fjernseere;

Jeg er glad for at Sulisitsisut føler sig forpligtiget til at være med til at belyse vores lands ledelse samt fremtid gennem dette arrangement. Vi har i samfundet brug for sådanne arrangementer der belyser vores alles fremtid; vi har brug for disse, idet de er med til at grave en styrke frem. Men lad os sikre os, at det vi debatterer her i salen, bliver forstået i vores samfund og bliver debatteret blandt borgerne. For inddragelse kan ikke undværes i så vigtige spørgsmål der drøftes her.

Indledningsvis vil jeg understrege, at min tale vil omhandle landets ledelse samt borgerinddragelse generelt. Talen vil b.la. omhandle ledelsesstil; for når vi taler om spørgsmål der omhandler demokratiet, så kan vi ikke undgå at skulle debattere den nuværende ledelsesstil.

For 10 år siden i 2009 blev Selvstyret indført ved at en absolut majoritet blandt befolkningen gennem en afstemning lagde grunden herfor. Afstemningen var ikke grebet ude i den blå luft, idet det var resultatet af debatten i samfundet gennem mange år. Debatten blev gjort håndgribelig gennem de to Selvstyrekommissioner der blev dannet 10 år forud for indførelsen af Selvstyret. I disse to kommissioner, først den grønlandske og siden den grønlandsk/dansk kommission, har man lagt vægt på at skulle inddrage borgerne i arbejdet. Dermed skabte grundlaget for at Grønland i fremtiden kan blive til en selvstændig nation, hvilket var et af de fundamentale grundsten for selvstyret.

Vi har i adskillige år debatteret selvstændighed, men vi må konstatere, at vi i denne debat mangler en realistisk tilgang til hvordan vi netop opnår denne selvstændighed. For hvad er status i dag, 10 år efter indførelsen af Selvstyret? Har vi udnyttet de muligheder og rettigheder som Selvstyreloven giver? Søger vi fællesfodslag for at opnå øget Selvstyre?

Jeg tager disse spørgsmål op, fordi jeg mener at arbejdet med selvstændighed ikke skal være et arbejde der bliver gjort af den politiske elite og administrationen. Målet om selvstændighed skal vi alle være med til at grundfæste ud fra vores værdier som samfund og levevis. Vi skal alle være med til at realisere dette – Vi skal være sammen og gå i takt i arbejdet.

Borgerinddragelse

Et af vores vigtigste opgaver er, at inddrage borgerne i landets ledelse og få at få dem til at føle medejerskab i udviklingen. Dette vigtige arbejde forpligter os som enkelte borgere og enkelte husstande.

Når det er sagt, så mener jeg at vi som samfund skal debattere og lægge på følgende:  

Hvordan forstår vi demokrati som folk? Hvordan vil vi som folk definere og benytte demokratiet?

Vi bor i et vidtstrakt land med få indbyggere, hvorfor det er nødvendigt at vi til stadighed debatterer demokratiet i strukturen set i lyset af bosætningsmønsret. 

Lad ytringsfrihed for enhver borger ses som en styrke og det vigtigste fundament i demokratiet i vores land. Vi skal se vores forskellige holdninger som en styrke, uden at skulle pådutte borgerne til bestemte holdninger, men hvor vi i vores forvaltning værner om individets frihed til at have sin egen mening.

Vi skal som landets borgere til enhver tid have mulighed for at kunne have en holdning til om forholdene og styreformen af vores land. Borgere der lever i skygge og som tisker, er et folk der lever i frygtens åg. Det har vi slet ikke brug for i vores land, modsat har vi brug for mangfoldige holdninger. For vores forskelle her i landet er vores styrke og ikke en forhindring. For ytringer af vores forskellige holdninger og vores evne til at lytte til hinanden og indgå kompromisser vil være et af de vigtigste styrker i vores fælles vej til vores selvstændighed.

Her kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage borgerne i et tidligt stadie. For hvis skal opnå at samles om store projekter og føle medejerskab at om projekter der omhandler fremtiden, så må vi skifte vores uenigheder med fællesforståelse og skabe rummelighed omkring vores kompromisvilje.

For selvstændighed er ikke noget man skal forsørge at overbyde hinden om. Målet om selvstændighed er at skabe et rum der byder alle velkomne. Et rum hvor man hilser holdninger velkomne. Et rum der er indbyder samarbejdsvilje hos samfundet.

Selvstyre som fundament til selvstændighed

Indførelse af Selvstyret, som blandt andet åbnede op for muligheden for at kunne overtage andre sagsområder, som skete på baggrund af en beslutning som havde et udgangspunkt i inddragelse, en fællesforståelse og oplyste borgere var ganske vigtig.

Sikkert er at vi her 40 år efter Hjemmestyrets indførelse og næsten 10 år efter Selvstyrets indførelse, at hvis vi som samfund og borgere skal stå stærkere er det nødvendigt at vi har en evne til at kræve af os selv.

Grunden til jeg igen kommer ind på Selvstyret, er at denne er vejen til selvstændighed.

For kun gennem et samarbejde vi vores Selvstyre kan vi opnå selvstændighed.

Vi må som samfund begynde at debattere om hvordan vores fælles fremtid skal se ud. For her vil en borgerinddragelse været et instrument i at opnå selvstændighed.

Først må vi debattere fremtiden ud fra de levevilkår som borgerne lever under. For vi må tage udgangspunkt i vores lands og borgernes nuværende forhold. Fordi vi udelukkende ikke skal tage udgangspunkt i hvilke ønsker politikerne har.

For det andet må vi være opmærksomme på, at selvstændighedsdebatten ikke kun må ske i en debat blandt politikere og medlemmer af Forfatningskommissionen. Lad os som det første sikre borgerinddragelse, kun derved vil selvstændighedsprojektet blive en realitet og ikke blot et ord. Lad os starte med at inddrage borgerne.

For sikkert er det, at selvstændighed skal være et resultat af det grønlandske folks kamp. For det er det grønlandske folk der skal opbygge deres land.

Vi har som politikere pligt til at arbejde for at skabe de bedste rammer for demokratiet. Vi skal være forbilleder og skal være bedre til at samarbejde.

Vi er borger i den globaliserede verden, vi lever i de skiftende forhold i vores land og i verden. Vi skal med en sikker stemme melde vores værdier til omverdenen, således at vores kommende partnere ikke skal være i tvivl om disse. Sikring af borgernes demokratiske rettigheder vil være et af vores instrumenter. Derfor kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage landets borgere, organisationer og erhvervsliv i beslutninger som vil få samfundsmæssige konsekvenser.

Vi vil have glæde af vores værdier i vores ansigt ud ad til. For disse vil samle os forskellige borgere. Dette vil være vores styrke som samfund.

Afslutning

Hvis jeg skal sige kort om den overskrift som kan danne grundlag for en forskelligartet debat, vil det være:

At selvstændighedsmålet skal have et udgangspunkt i folket.

At folket føler medejerskab gennem tæt inddragelse.

For under arbejdet til selvstændigheden må vi tale om hvilke værdier vi som samfund skal ligge til grund for realiseringen af målet.

Hvis vi skal tale om vores værdier kan vi ikke undgå at skulle inddrage borgerne – Selvstændigheds projektet skal indledes gennem en demokratisk inddragelse.

Lighed, sammenhold og solidaritet skal danne grundlag for dette arbejde. Gennem at man sætter demokrati og menneskerettigheder i centrum.

I denne sag skal vi gå væk fra overbudspolitik men finde ud af hvad vi skal samarbejde om her i landet. Gennem at vi politikere samarbejder mere, får vi en større styrke til at løfte borgernes levevilkår. For vi er tjenere for folket.

Vi taler om vores fælles fremtid. På vejen til vores selvstændighed vil vi møde forhindringer.

Jeg vil afslutte med vores kammerat Josefs ord: 

”Fremtiden er ikke en trussel – fremtiden er vores mulighed.”

Tak.

Lad os sige ja tak for den danske tilbud om hjælp på socialområdet

Lad os sige ja tak for den danske tilbud om hjælp på socialområdet

Mimi Karlsen, gruppeformand, Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Naalakkersuisut har afslået Folketingets tilbud om hjælp på socialområdet. Inuit Ataqatigiit er ærgerlig over dette. Men da flere af danske partier har understreget at tilbuddet stadig er gældende, skal vi opfordre Naalakkersuisut til at tage imod dette. Lad os acceptere viljen til hjælp.

I forbindelse med arbejdet på transportområdet, har Naalakkersuisut takket om tilbudt hjælp fra den danske regering, derfor er det underligt, at Naalakkersuisut har afslået det danske tilbud om hjælp på socialområdet.

Vi ved, at vi fuldtud har ansvaret for socialområdet. Vi ved også, at vi har erkendt at folk, der har behov for hjælp socialt er så mange, at vi ikke kan følge med i sagerne alene. I Grønland er der mange, der har behov for akut hjælp, og disse kan ikke vente i flere år.

Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi skal takke for den danske vilje til hjælp. Vi kan selv bestemme hvor hjælpen skal sættes ind og hvordan. Vi mener også at vi kan samarbejde med Danmark omkring tidlig indsats med hurtig hjælp overfor de seksuelt misbrugte børn. Vi kan også samarbejde om etablering af støttegruppe for de personer, der har været ude for alvorlige oplevelser.

Derfor opfordrer vi Naalakkersuisut til at acceptere den danske regerings tilbud om hjælp, og sammen med dem undersøge på hvilke områder man kan samarbejde. For de personer, som har behov for hjælp, vil det ikke være et spørgsmål om, hvorfra den hurtige hjælp kommer fra. De vil takke for hjælpen.

Mimi Karlsen, gruppeformand

Inuit Ataqatigiit

Indfri løfterne til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Indfri løfterne til borgerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit

Det der skete den 17. Juni 2017, og som affolkede Nuugaatsiaq og Illorsuit, og som i den grad mærkede befolkningen på det følelesesmæssige plan er langt fra overstået i dag.

De fleste af de familier som blev ramt af tsunamikatastrofen er i dag flyttet til Uummannaq.

Inuit Ataqatigiit har stor forståelse for, at tsynamikatastrofen har forårsaget en meget svær tid for de mennesker som med kort varsel måtte flytte fra deres bygd. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de mennesker som blev ramt af denne katastrofe skal have den mest retfærdige hjælp.

Det at Naalakkersuisut har lovet beboerne, at de ikke skulle betale husleje i deres midlertidige boliger, og ikke har indfriet dette løfte, kan vi ikke acceptere.

Inuit Ataqatigiit har forståelse for det faktum, at de ramte familier har svære levevilkår i dag. Inuit Ataqatigiit accepterer ikke, at de katastroferamte er blevet omsorgssvigtede af Naalakkersuisut, og vi tager dette meget alvorligt.

Derfor melder vi fra Inuit Ataqatigiit ud, at Naalakkersuisut må indfri de løfter som de gav de tidligere beboere i Nuugaatsiaq og Illorsuit.

Vi beder Naalakkersuisut om at redegøre nærmere om de ovennævnte forhold.

Aqqa Samuelsen, ordfører det sociale område og børn

2 mio. kroner sikret til beskæftigelse af grønlændere

2 mio. kroner sikret til beskæftigelse af grønlændere

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen modtog fornylig et brev fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der meddeler, at regeringen og satspuljepartierne imødekommer hendes ønske om, at afsætte to millioner til initiativer, der kan få flere grønlændere i Danmark i arbejde.

I midten af marts fandt høringen om beskæftigelse af grønlændere i Danmark, som Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen tog initiativ til, sted i Christiansborg. Høringen såvel som partiets kontinuerlige fokus på området, har nu båret frugt, idet den danske regering afsætter to millioner til at få flere grønlændere ud på arbejdsmarkedet via kommunalt forankrede indsatser. Med de to millioner er stenene lagt for en stærkere indsats på området:

”Jeg har revideret min socialpolitik og mit fokus vil være på at få flere grønlændere udenfor arbejdsmarkedet ud i arbejdet. Der er tale om en mellemgruppe, som har været på arbejdsmarkedet i mange år, men som har svært ved at komme i arbejde i Danmark. Rykker vi mellemgruppen, så får øger vi gruppen af grønlændere, som har bolig, arbejde og klarer sig godt i Danmark. Det mener jeg er vejen frem, hvilket satspuljepartierne har støttet mig op i,” udtaler Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem.

De to millioner skal som nævnt forankres kommunalt. Den bagvedliggende tanke er, at de skal benyttes til beskæftigelsesfremmende initiativer, således at flere grønlændere kommer i arbejde. Det handler om at oversætte kompetencer i Grønland til et dansk arbejdsmarked.

”Rigtig mange grønlændere som jeg har mødt rundt omkring i Danmark, lægger en stor ære i at arbejde og bidrage til samfundet. Det er jeg glad for vi kan være med til realisere med den nye indsats.” lyder det afslutningsvist fra Aaja Chemnitz Larsen.

Krænkere, ikke børn, skal fjernes fra Tasiilaq

Krænkere, ikke børn, skal fjernes fra Tasiilaq

I kølvandet på DR dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder” omkring forholdende i Tasiilaq, er debatten på ny blusset op omkring hvorfor der ikke sker mere på socialområdet i Grønland. Udfordringerne har stået på i mange år og er velkendte. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har for nylig forsøgt at råbe sagen op, men forgæves.

Hun udtaler: ”Det er svært at se på så meget sorg, uden at få lyst til at handle sig ud af situationen. Sådan har jeg det også. Der er behov for en bred vifte af tiltag, som kommunen skal løfte sammen med Naalakkersuisut og jeg vil gerne bidrage via Folketinget. Jeg er enig med Søren Espersen (DF) i, at der behov for handling, men jeg dybt uenig med Dansk Folkeparti i, at vi skal tvangsfjerne børnene. En løsning kunne derimod være, at fjerne krænkerne fra mindre bosteder, såsom Tasiilaq”.

Efter besøg i Tasiilaq i februar i år var folketingsmedlemmet rystet over omfanget af seksuelle overgreb. Aaja har familie i Tasiilaq og er kommet i Tasiilaq igennem de sidste 10 år, hvor det er synligt at der sker forbedringer for udsatte børn, men det går langsomt og kommunen står for meget alene med opgaven. Der er behov for flere gode kræfter for at få vendt udviklingen.

”I Tasiilaq er der behov for en ekstraordinær indsats og her vil jeg gerne være med til at tage medansvar. Jeg synes det kræver en fælles front med de frivillige kræfter og gode ressourcefolk, som jeg ved der er i Tasiilaq. Jeg er villig til at se på om loven skal give mulighed for at styrke ofrenes retsstilling og fjerne krænkerne fra ofrene. Dette er ikke kun i Tasiilaq det er et problem, men generelt i små steder er det krænkende, at se sin overgrebsmand gå frit rundt på gaden,” afslutter Aaja Chemnitz Larsen, som også tidligere har anbefalet længere og skærpet foranstaltninger for krænkere, der begår seksuel overgreb på børn.”

Aaja har i Folketinget været med til at sikre 10 mio. kroner i Folketinget til socialt udsatte børn og unge samt ansættelse af en Kriminalpræventiv medarbejder hos Politiet i Tasiilaq.

Den 13. marts udkom Aaja med et debatindlæg, hvor hun anbefalede Tasiilaq kom i en social undtagelsestilstand og der blev peget på 6 konkrete løsningsforslag, bl.a. en ekstraordinær pulje på justitsområdet til steder med voldsomme overgreb som Tasiilaq. Et emne, som hun har drøftet med justitsministeren efterfølgende, som var positiv. Der har dog ingen reaktion været på opråbet dengang, hvilket hun finder tankevækkende.

MF, Aaja Chemnitz Larsen

Hvor bliver skole og uddannelsesreformen af

Hvor bliver skole og uddannelsesreformen af

Efter den nye koalition blev etableret, har vi glædet os til det vi har hørt, nemlig:

At man vil igangsætte skole og uddannelses reformen.

Vi har set frem til at være en del i dette arbejde. En af de tiltag vi har hørt gennem pressen er, at man vil etablere 12. klasser.

På vegne af Inuit Ataqatigiit er vi to medlemmer i Udvalget for Uddannelse, Kirke og Kultur, Mimi Karlsen og Sofia Geisler.

Siden sidste år har vi fremsat forslag, der vedrører uddannelse, og man har ladet disse vente til reformarbejdet.

Vi, der er medlemmer af Udvalget for Uddannelse Kultur på vegne af Inuit Ataqatigiit, har hele hele året ventet på at få informationer fra Naalakkersuisut og ikke mindst ventet på at blive inddraget. Andre, som vi har snakket med, venter også på at blive inddraget.

Den 26. april mødtes vi endelig med Naalakkersuisoq for Uddannelse. Det vi hørte blev vi meget forbavset over. Der arbejdes ikke med skole og uddannelsesreform. Det, der istedet bliver arbejdet med er: Fleksibel og sammenhængende uddannelse, evaluering og udvikling – debatoplæg.

Nyheden er forbløffende. Vi har set meget frem til forbedringer i folkeskolen og uddannelsessystemet, men det viser sig, at det i stedet bliver lavet et debatoplæg. Man har ladet befolkningen vide at man vil reformere skolen og uddannelsesområdet. Man bliver forbavset over at høre, at der arbejdes i en helt anden retning.

Når Naalakkersuisut har meldt ud om hvad man vil arbejde med, bliver mand derfor forundret og skuffet over, at Naalakkersuisut har ændret markant på arbejdets karakter. Det er respektløs at lade intressenterne vente, der vil arbejde med forbering af folkeskole og uddannelser.

Vi vil forbedre folkeskolen, vi vil abejde for, at vores unge får en god uddannelse.

Med dette vil vi have i Naalakkersuisut kommer med en forklaring.

Mimi Karlsen & Sofia Geisler

Lad os diskutere drikkekulturen åbent

Lad os diskutere drikkekulturen åbent

Vi er glade for at man fejrer den alkoholfrie uge 18, da der dermed skabes en mulighed for at hele befolkningen kan samles om et bedre og sundere livsstil.

Brugen af alkohol i Grønland er nedadgående. Alkoholindtaget er i 2018 faldet med en liter ren alkohol. Men på trods af dette er social området og sundhedsområdet unødvendigt udfordret af det for høje alkoholforbrug. 

Misrøgt af børn, sexuel misbrug, selvmord og selvmordsforsøg, familier der opløses og mange andre livsstilssymptomer opstår på grund af alkoholmisbrug.

Vi er som et samfund, nødt til at forholde os til og handle på misrøgt af børn, sexuel misbrug, selvmord og selvmordsforsøg med henblik på at minimere disse med mål på komplet udryddelse af disse, og det er vi nødt til at gøre, ved åbent at diskutere måden at bruge alkohol på.

Derudover har vi her i Grønland desværre et alkohol forbrugsmønster, hvor det går ud på at drikke sig fuld. Dette mønster er sundhedsskadeligt. Og udover det rent sundhedsmæssige problem, går misbrugsmønsteret især ud over familien. Heldigvis er der blandt os, nogle der kommer videre igennem en misbrugsbehandling.

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl, om at vi alle fuldhjertet kan arbejde for at løse samfundets problemer. Lad os ikke stoppe på grund af meningsforskelle og fnidder fnadder i vort land. Lad os åbne op vores sind og evne til at høre hinanden, for at løse vort lands problemer, og for at kunne løse problemet med drikkemønstret.

Forebyggelsesindsatser, tidlig indsats, samarbejder på tværs af faggrænser er nogle af metoderne til at løse problemerne med vores drikkemønstre. Ved forebyggelser er det svært at komme uden om kulturindsatser og indsatser igennem idræt, da krop og sind er uløseligt forbundet med personlig velvære og sundhed. Vi bør alle søge efter et sundere livstil. Og når der er mennesker, der har behov for omsorg, så er det stærkt nødvendigt at række en hjælpende hånd til et sundere livstil. Derfor er vi til stadighed nødt til at forbedre tidlig indsats, og for at gøre det, er det nødvendigt med samarbejder på tværs af faggrænser, erhvervslivet og andre interessenter for at forbedre status. 

Vi er på flere områder uenige i at alkoholloven, der har en væsentlig betydning for samfundet, efter at have være i kraft i ganske kort tid, er blevet ændret så hurtigt. Når man ser på at alkoholforbruget i tidsperioden 2017-2018 er dalet mærkbart, og når vi ikke med sikkerhed ved hvad dette skyldes, mener vi at det ikke er på sin plads, at man har hastet ændringen af alkoholloven igennem, uden at have undersøgt de samfundsmæssige konsekvenser ved alkoholforbruget og uden at have taget en samlet stilling til fordele og ulemper.

Det er vigtigt at tiltagene i Uge 18 til stadighed forøges. Og vi er nødt til at sikre at forebyggelsesindsatserne, der løber året rundt fortsætter. Og samtidigt er vi nødt til at forøge mulighederne for misbrugsbehandling.

Aqqa Samuelsen, Social og børne- og ungdomsordfører

Mikivsuk Thomassen, Medlem af Inatsisartut

Narhvalskvoter ved Upernavik

Narhvalskvoter ved Upernavik

Jeg støtter fisker- og fangerforeningernes ønske om kvoter for narhval i Nordgrønland.

Da kvoterne i disse år er så lave er de ikke nok til alle fangere. Som følge af manglende islæg i Upernavik om vinteren bliver kvoter opbrugt. På grund af islæg om vinteren i Naajaat, Innaarsuit, Tasiusaq og Nutaarmiut kan de ikke ud af isen og af den grund får de ikke del i narhvalskvoten.

Vi vil opfordre Naalakkersuisut tilføre flere midler til Naturinstituttet, således der kan ske survey på baggrund af fangernes viden. På grund af klimaforandringerne er fangstdyrenes vandringsruter blevet anderledes og dette skal vi have mere viden om. Ved at gøre det kan vi danne grundlag for holdbare kvoter fremadrettet.

Vi skal forsyne os med kød. Det er vores traditionelle mad til højtider og festlige lejligheder. I dag får vi ingen kød, da vi ikke får del i kvoten.

Hvis mattak og tørret kød, som vi spiser til højtider og festlige lejligheder, ikke blot skal blive til historie skal der handles.

Medlem af Kommunalbestyrelse samt bygdebestyrelse i Avannaata Kommunia: Regine Bidstrup, mobil 58 39 90

Vi er klar til Folketingsvalget

Vi er klar til Folketingsvalget

Inuit Ataqatigiit er klar til at fortsætte arbejdet i Folketinget. Med samarbejdets ånd er vi klar til at arbejde for vores land og dets befolkning.

Vi har opnået meget gode resultater i valgperioden 2015-2019. Vi har repræsenteret Grønlands frie stemme og dermed ikke har været bundet til danske partier. Med det arbejdsgrundlag har vi opnået det bedste for vores land, som medførte gode resultater. Vi vil i den kommende valgperiode fortsætte med at forbedre vores resultater.

Vi har erfarne og unge kandidater. Lige mange kvinder og mænd. Deres forskellige kompetencer og baggrund afspejler samfundets mangfoldighed. Vi tager udgangspunkt i et mangfoldigt land, som er vores styrke til at udvikle os som folk.

Vores kandidater er:

Aaja Chemnitz Larsen, Sofia Geisler, Aqqalukkuluk Fontain & Anders Jensen.

Vi ser frem til valgkampen – Vi er klar til at arbejde for vores land og dets befolkning.

Múte Bourup Egede, formand

Vi er ikke ens – Men vi står sammen

Skrevet af: Múte Bourup Egede, Formand

Vi er ikke ens – Men vi står sammen

Som Inuit Ataqatigiits formand har jeg det sidste par dage fulgt med i sprogdebatten. I debatten mangler jeg, at vi som samfund ser vores mangfoldighed som styrke.

Vi må skabe et mangfoldigt og bæredygtigt samfund. Det skal være vores styrke som land, at vi står sammen. Et samfund med respekt for hinanden, hvor udseende, køn ej hellere sprog skal være en hindring og være grundlag for splittelse. 

Vi vil til enhver tid fortsætte vores arbejde for, at bevare og styrke det grønlandske sprog og kultur. Det kan vi ikke gøre, hvis vi ikke inddrager alle. Med vores forskellighed som styrke har vi langt større mulighed for, at nå det. Vi kan ikke undvære hinanden.

Inuit Ataqatigiit er med vores mangfoldighed, som styrke klar til Folketingsvalget.

Hos os er der plads til alle. For der er brug for os alle i vores land – Lad os samle vores kræfter i samfundet.

Vi har et fælles ansvar

Vi har et fælles ansvar

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni

Tallene fortæller med alt tydelighed, at, det alt andet lige, er op ad bakke i forhold til fastholdelse af medarbejdere, i Centraladministrationen. 

Den gennemsnitlige ansættelsestid på hhv 2,6 år for akademikere og 3,1 år for ikke-akademikere er mildt sagt ikke langt tid.

Vi er blot godt 56.000 indbyggere i dette land. Alligevel betaler skatteyderne hvert eneste år millioner af kroner for bohaveflytninger, der i fem år indtil 2018 beløber sig til kr. 4.288.000, ligesom de betaler for tiltrædelses- og fratrædelsesrejser, der tilsammen beløber sig til knap kr. 1 mio.
(Se §37 spørgsmål: https://ina.gl/documents/para3637/2019/svar/153_2019_personaleomsaetning_SOGEI_svar.pdf )

Det er rigtig mange penge, som samfundet som sådan ikke bliver rigere af, og som kan bruges andre steder. Eller spares.

Det springende punkt er spørgsmålet om hvad der forårsager den store grad af personaleomsætning, og om Centraladministrationen gør nok for at tiltrække, fastholde og kompetenceudvikle sine medarbejdere, uanset hvorfra de kommer. Her har Centraladministrationen en opgave at løse. 

Overadministration

Dernæst er det af altgørende betydning, om vi er ved at kvæle os selv i overadministration- og regulering.

Vi har overdraget administrationen af folkeskolen til kommunerne, og alligevel har vi oprettet en Styrelse for Uddannelse under den respektive Departement. Vi har overdraget en stor del af administrationen af det sociale område til kommunerne, og alligevel har vi oprettet Socialstyrelsen under den respektive Departement. Vi har Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse under den respektive Departement. Skal vi etablere en styrelse for hvert af de områder vi overlader til kommunerne at administrere eller under alle Departementer?

På den ene side oplever vi et erhverv, både nationalt og internationalt, der oplever forhindringer og unødige mange døre, der skal åbnes ved henvendelse til Centraladministrationen.

Inatsisartut og Naalakkersuisut har et fælles ansvar for, at vi er endt i denne situation. Inatsisartut og Naalakkersuisut har derfor også et fælles ansvar for at finde vejen ud af et ekstremt stort forbrug som følge af den store personaleomsætning i Centraladministrationen.

Koncetrer jer om renovering af boliger

Koncetrer jer om renovering af boliger

I disse dage diskuterer man byggeri af 25 boliger til medlemmer af Inatsisartut. Vi fra Inuusuttut Ataqatigiit mener ikke, at tiden er til dette byggeri. Den måde vores politikere arbejder på må stoppe. Vi mener, at de må stoppe med at arbejde for sig selv.


Igennem mange år har vi gang på gang hørt at kollegierne er nedslidte og at der massiv mangel på kollegier. Det kan ikke accepteres, at man lader som om problemet ikke er eksisterende og at man hele tiden udsætter. Nu er det nok med, at man lader som om problemet ikke eksisterer og at man ikke er lydhør om problemet.

Vi hører gang på gang myndigheders udmelding om, at flere skal have en uddannelse. De råber op om, at de unge skal tage en uddannelse, men de har ingen boliger til dem. Hvis flere skal tage en uddannelse skal vi sørge for, at de har en bolig, hvor de kan føle sig trygge.

Nuværende kollegier. der i al hast er blevet bygget af tilkaldt arbejdskraft, er nu efter fem år angrebet af skimmelsvamp og er i meget dårlig stand. Det vil langsigtet blive meget dyrt for Grønland, hvis disse tilstande ikke ændres.

Derfor må man findes løsninger på disse problemer. Langsigtet må man tilstandsvurdere kollegierne i uddannelsesbyerne/-bygderne og bygge kollegier, der er tilpasset forholdene i her i landet.

Der er mange, der stopper deres uddannelse grundet manglen på boliger og de bliver ikke hjulpet af myndighederne. Derfor mener vi i Inuusuttut Ataqatigiit ikke, at tiden er inde til at bygge 25 boliger til politikerne.

For vi må langsigtet prioritere samfundets fremtid, ungdommen.



Med venlig hilsen

På vegne af Inuusuttut Ataqatigiit

Niviaaluk Lund

53 08 04

Omsorg af borgere med angst og depression bør være mere tydelig

Omsorg af borgere med angst og depression bør være mere tydelig

Til Inatsisartuts forårssamling 2019 vil et § 33 beslutningsforslag, pkt. 112, blive debatteret. Naalakkersuisut har foreslået et afslag til, at der skal udarbejdes en handlingsplan så man sikrer en god omsorg af de borgere der er ramt af angst og depression.

Som forslagsstiller og med et ønske om at forbedre vilkårene for de angst- og depressionsramte borgere, er det for mig fuldstændig uforståeligt at Naalakkersuisut har anbefalet at afslå forslaget. Naalakkersuisut begrunder deres anbefaling med, at de angst-og depressionsramte personer allerede får hjælp af Sundhedsvæsenet i deres regioner, og at tiltag indenfor social- og sundhedssektoren allerede er påbegyndt. 

Fra Inuit Ataqatigiit har vi forståelse for, at MIO påpeger at der ikke findes nogen viden om de angst- og depressionsramte, og at de er bekymrede for at serviceringen af disse er utydelig. Derfor kan det ikke accepteres, at Naalakkersuisut ikke har tænkt sig at lave yderligere tiltag for de angst- og depressionsramte borgere.

Man må handle på, at der til stadighed kan blive flere borgere som kommer til at lide af angst og depression, specielt set i lyset af, at mange af de omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn vil få senfølger af deres oplevelser. 

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi vedblive at arbejde for at forbedre omsorgen af de angst- og depressionsramte, så vi sikrer at de får bedre vilkår end det er tilfældet i dag.

Aqqa Samuelsen Ordfører for det sociale område samt for børn

Mobil: 523703

Det kan ikke accepteres, at demokratiet er sat ud af spil

Det kan ikke accepteres, at demokratiet er sat ud af spil

Sisimiuni Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at demokratiet er sat ud af spil.

Inatsisartut kan til enhver tid aflevere et mistillids dagsorden til mødelederen. Det er kun Inatsisartut, som kan ved deres stemme, bestemme om dagsorden punktet, godkendes eller afvises. Inatsisartut formand kan ikke afgøre det alene.

Den 28. marts 2019 under pkt. 28 var Aqqaluaq B. Egede i gang med at fremlægge et mistillidsdagsorden, da Tv-transmissionen pludselig slukkes. Mødelederen gjorde ikke opmærksom på om det er pause eller tekniske problemer.

Da mødes startes igen, viste det sig at der har været pause, møde lederen startede og sagde, at man nu skal forsætte der hvor man slap. Derfor skulle Aqqaluaq B. Egede forsætte, hvor han kan stilles spørgsmål om hans fremlæggelse.

Han blev frataget den mulighed, mødelederen fulgte ikke reglerne.

Inatsiartut formand skal ellers sørge for at alle inatsisartutmedlemmer har lige vilkår. 

Agathe Fontain

Formand i Sisimiut Inuit Ataqatigiit

Mobil: 48 45 31

Lad fødestedet i Aasiaat blive sikret

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, Ordfører for det sociale område samt for børn

Lad fødestedet i Aasiaat blive sikret

Vi forstår fuldt ud og er enige i den bekymring som Jordmoderforeningen i en udtalelse i forbindelse med nedlukningen af fødestedet i Aasiaat.

I første omgang vil fødestedet i Aasiaat blive nedlukket pr. 1. juli. Dette er ærgerligt, og vi mener ikke, at det vil være på sin plads. Nedlukning af fødestedet i Aasiaat vil have negative konsekvenser for borgerne i Kommune Qeqertalik, for familierne, for de kommende forældre og for de børn som kommer til. Fra Inuit Ataqatigiit vægter vi, at familierne og de kommende forældre skal have trygge vilkår og at børnene dermed får en god start på livet.

Ved nedlukningen af fødestedet i Aasiaat vil de fleste fødende skulle forlade deres hjemsted for at føde. Vi er bekymrede for, at der kan være uheldige omstændigheder ifm. at de fødende må tage et andet sted hen, og at dette kan påvirke barnets første tid.

Vi har sendt §37 spørgsmål til Naalakkersuisut ifm. denne nedlukning af fødestedet, og der har vi stillet krav om en klar melding om grunden til denne nedlukning. Vi ser frem til, at vi får svar på disse spørgsmål, for det er nødvendigt med en tydelig information.

Naalakkersuisut må arbejde for, at serviceringen af familier og kommende forældre ikke bliver forringet, og de må rettidigt handle på at skaffe det nødvendige personale så man sikrer de bedst mulige vilkår for, at børnene kan få en god start på livet. Vi skal anmode om, at man samarbejder tæt med Kommune Qeqertalik omkring denne problematik.

Vi mener, at vi skal være mere åbne overfor at finde mulighederne for at rekruttere personale til Sundhedsvæsenet fra andre lande, i stedet for kun at tænke på de nordiske lande.

Når fødestedet bliver nedlukket i Aasiaat, vil der kun være fem fødesteder tilbage i Grønland, – i Tasiilaq, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Naalakkersuisut må have en målsætning for og arbejde for, at man kan føde tættest muligt på sin bopæl.

Det er på tide at vurdere på denne centraliserede organisering af sundhedscentrene.

Manglende inddragelse

Manglende inddragelse

Af: Mimi Karlsen – Sofia Geisler

Fra Inatsisartuts talerstol, og fra forskellige eksterne interessenter hører vi at Naalakkersuisut er igang med uddannelsesreformen, der vil have betydning for indholdet i Folkeskolen, og længden af Folkeskolens varighed.

Som medlemmer af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke må vi indtil videre konstatere, at den respektive Naalakkersuisoq endnu ikke har inddraget Udvalget med status på dette arbejde, og i forhold til input i det videre arbejde. Et enkelt gang har Udvalget fået præsenteret indholdet af reformarbejdet, men det var det samme præsentation, som tidligere Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke har fremlagt.

Det undrer os, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke endnu ikke har inddraget udvalget i forhold til uddannelsesformen, der på mange områder kan/vil få betydning for driften af og indholdet i Folkeskolen, og for det output som vil påvirke uddannelsesniuveauet for mange børn og unge fremover.

Det i følge os meget lukkede arbejde med uddannelsesreformen vækker bekymring. For vil det være et politisk styret reformarbejde, eller en decideret embedsmandsværk, som vil blive fremlagt fra talerstolen, den dag arbejdet fremlægges til politisk beslutning?

Vi ser frem til, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke inddrager Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke. Alternativet er at vi må stille §37 spørgsmål for at få viden om status på arbejdet, men det er ikke vejen frem. Vejen frem er inddragelse af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke i reformarbejdet. 

Med venlig hilsen 

Mimi Karlsen                                                                                                                      

Næstformand, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke

Sofia Geisler

Medlem, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke     

Behandling som en “foranstaltning”

Skrevet af: Stine Egede, justits ordfører

Behandling som en “foranstaltning”

Vi accepterer ikke seksuelle krænkelser, og vi skal løbende finde nye veje til at bekæmpe dette. Blandt andet gennem løbende udvidelser af forebyggende tiltag.

Vi skal til stadighed arbejde for at opnå, at ofrene modtager hjælp samt ikke mindst at dette sker hurtigt. Det er vigtigt at ofrene ikke bliver traumatiserede og ikke mindst for at undgå at offeret senere kan hen udvikler sig til selv at blive en krænker.

Vores udmeldinger om strengere straffe skal forstås som krav om betydeligt større indsatser for behandlinger. Dette skal også understreges gennem kriminalloven og retsplejeloven. Det skal ikke forstås som et krav at krænkerne modtager domme på mange flere år, men at de modtager foranstaltninger som indeholder behandlinger, hvilket vil sige at foranstaltningerne skal indeholde behandlinger om de ugerninger som de dømte har begået, og dette skal ske uanset om man har psykisk lidelse eller ej.

Denne behandling kan finde sted imens man opholder sig i anstalterne og der vil det selvfølgelig komme an på, hvor alvorlig den dømtes ugerning er; om det er verbalt krænkelse, krænkelse gennem berøring (oven på tøjet, ind under tøjet), kønsligt m.v., gennem voldtægtsforsøg, gennem voldtægt eller på en anden måde. Der vil det også være vigtigt at vurdere, om gerningsmanden har en vilje til at lade sig behandle.

Vi ved at seksuelle forbrydelser ikke er faldende i antal, selv om der er blevet igangsat mange gode initiativer – hvoraf en del af disse er lykkes. Disse vil selvfølgelig fortsættes, men når vi nøjes med at “fængsle” seksualforbrydere uden at behandle disse, så ved vi desværre at mange af dem begår lignende ugerninger efter at de har udstået deres straffe.

Derfor tror Inuit Ataqatigiit på, at vi ikke må straffe kun for straffens skyld, men at en behandling for såvel offer og gerningsmand er en mere effektfuld foranstaltning.

Hvem vil have gavn af, at en krænker går fri efter 3 måneder eller 3 år, uden at have modtaget behandling under foranstaltningen? Ingen sund menneske kan ikke forestille sig at skulle krænke et barn seksuelt, for den sunde person udviser respekt for barnets krop; de ved at sådan en handling vil ødelægge barnet for resten af dets liv. Derimod har en person, der har én eller anden form for brist i livet og derved har svært ved at se hvad der er rigtigt og forkert i højere grad kan have tendens til at begår overgreb. Disse personer bør vi hjælpe på lige fod med ofrene. Behandlingen bør ske snarest.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, ordfører for social- og børneområdet.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Kvindernes internationale kampdag er en årlig tilbagevendende kampdag, hvor kvindernes kamp for politisk og ligestillingsmæssig indflydelse markeres.

Inuit Ataqatigiit har siden stiftelsen af bevægelsen haft ligestilling mellem mænd og kvinder som et af partiets allerhøjeste mærkesager. Vi har indtil dato opnået store resultater, især hvad angår lovgivningsmæssige resultater samt resultater i folks almindelige daglige liv, men det kan være endnu bedre.

Det er vigtigt at påminde generationerne om hvorfor kvinderne fik deres kampdag.

Desværre oplever vi at mange kvinder rundt omkring i verden bliver undertrykt og bliver udsat for forskelsbehandling, og vi skal bruge alle vore kræfter på at ændre disse forhold.

I vores land har kvinderne betydningsfulde samfundsroller. Vi skal som samfund værdsætte at kvinderne er med til at løfte samfundet.

Det er vigtigt at vi i vores samfund skaber plads til alle. Vi kan ikke undvære, at såvel mænd som kvinder skal have lige vilkår – både gennem lovgivningen såvel dagligdagen.

Under vores bestræbelser for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet samt i vores daglige liv i samfundet, må vi mænd værdsætte at arbejde på lige fod med kvinderne. Kvinderne er de nærmeste samarbejdspartnere i vores arbejde for samfundets opretholdelse.

Vi har stadigvæk noget at kæmpe om

Selv om de sager som kvinderne har kæmpet for i dag, er opnået, er der stadigvæk noget at kæmpe om.

Hvad angår kvinders og mænds indkomster er der stadigvæk ulighed. I følge Grønlands Statistiks beregninger fra 2016, har kvinderne en gennemsnitlig indkomst på 182.990 kr., mens mænds gennemsnitlig indkomst ligger på 261.164 kr. Mænds gennemsnitlig indkomst er 43 procent højere end kvinders gennemsnitlige indkomst. 61 procent af kvinderne er ansat inden for det offentlige, mens tallet for mænd ligger på 24 procent. Det er interessant at drøfte hvordan vi kan gøre fangererhvervet, fiskerierhvervet, landbrugserhvervet, byggefagene og råstofområdet mere tiltrækkende for kvinder, idet kun ganske få kvinder er beskæftiget i disse fag.

Vi har brug for kvinderne i det politiske arbejde

Det kan konstateres at der er færre kvinder end mænd i det politiske liv. 34 procent af medlemmerne i de 5 kommunalbestyrelser er kvinder, og hvad angår bygdebestyrelser der tegner kvinderne 25 procent af medlemmerne.

I Inatsisartut er 35 procent af medlemmerne kvinder.

Desuagtet tegner to stærke kvinder 100 procent af vores folketingsmedlemmer. Vores repræsentanter i Folketinget viser godt eksempel til forfølgelse i samfundet, og vi skal værdsætte deres medvirken til at løfte samfundet.

Det kan også bemærkes, at 3 ud af 5 borgmesterposter tegnes af kvinderne. Disse 3 borgmestre er stærke kvinder, som har god ledelse og gode levevilkår som mærkesager.

Kvinderne har stærke positioner i det politiske liv. Kvinders syn på stærk politisk ledelse, gode levevilkår i samfundet samt deres forståelse af udviklingen ligger på et højt niveau. Derfor har vi brug for kvinderne i det politiske arbejde. Vi ønsker at opfordre kvinderne til at stå frem og søge politiske poster i de kommende valg til folketinget samt andre hverv.

Vi skal bekæmpe volden

Afslutningsvis er det vigtigt at se på kvindernes vilkår i vores samfund. Vold og seksuelle krænkelser mod piger og kvinder ligger på uanstændigt højt niveau. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere disse forhold. Inuit Ataqatigiit vil være med til at samarbejde om at fremme kvinders levevilkår. Her kan vi ikke komme uden om, at have fokus på og støtte de forskellige organisationer og institutioner, såsom Nunatsinni Qimarnguiit, familiecentre, Qaammaavik i Aasiaat og ikke mindst landsdækkende krisecenter og behandlingssted Illernit i Qeqertarsuaq som er med til at løfte et stort indsats for at forbedre unge pigers og kvinders levevilkår, hvor vi vil være med til at sikre bedt mulige rammer til disse.

Vi er glade for, at der i går kom en melding om, at man i Nuuk ville oprette et krisecenter, hvor man også vil opkvalificere i indsatser mod vold. Inuit Ataqatigiit ønsker at benytte anledningen til at takke alle dem der gør en indsats mod vold og for mere ligestilling i samfundet.

Inuit Ataqatigiit ønsker kvinderne en god kampdag.