Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

Af: Aqqa Samuelsen, medlem ag Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

At der uden forsinkelser skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat, samt at vandkraftforsyningen ved Nuuk samtidig skal udvides er et stort ønske fra Inuit Ataqatigiit.

Først vil vi gerne udtrykke vores glæde over, at Naalakkersuisut er gået igang med reelle planlægninger udfra vores beslutningsforslag under Inatsisartuts forårssamling 2019, om at der skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat.  

Et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat er uundværlig i vores bestræbelser på at udvikle erhvervet i området. 

Vedrørende Naalakkersuisuts forslag i denne samling om byggerierne af vandkraftanlæg ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat har vi udtrykt klart, at byggerierne af disse anlæg ikke må forsinkes og at byggerier må startes op snarest muligt. For det skal jo ikke være sådan, at man først efter byggeriet ved Nuuk hvor anlægget skal udvides, ser på om der er penge tilovers efter at alle omkostningerne er betalt og et overskud er skabt, for så vil der gå 22 år før der kan bygges et vandkraftanlæg ved Qasigiannguit og Aasiaat.

Og i den sammenhæng glæder vi os til Naalakkersuisuts kommende forslag til efterårssamlingen i 2020, om finansiering, drift og ejerskab af vandkraftanlæggene ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat. Inuit Ataqatigiit er ikke i venteposition, og derfor klar til samarbejde omkring dette.

Vi vil dog gerne på forhånd gøre dette klart: Når det handler om financieringen og ejerskabsforhold, siger vi; vi ønsker ikke Nukissiorfiit bliver til et A/S. Hvis dette bliver tilfældet, vil man tilsidesætte solidaritetsprincippet, og dermed bane vejen for større ulighed i samfundet.

Inuit Ataqatigiit: Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Af: Mimi Karlsen, gruppeformand for Inatsisartut

Inuit Ataqatigiit:  Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Grønland skal være et sted hvor der ikke findes hjemløse!

I perioden 2016-2019 har jeg fremført følgende forslag, som enten ikke er realiseret eller har fået afslag fra Naalakkersuisut:

 “Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til EM2017 pålægges at fremlægge et forslag indeholdende en finansieringsmodel som skal sikre opførsel, i samarbejde med kommunerne, af 100 midlertidige boliger til hjemløse fordelt i hele landet.”

Og tilligere har jeg sammen med det relevante udvalg givet Naalakkersuisut følgende opgave:

“Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at afdække hjemløshedsområdet til EM 2020 med henblik på at give et generelt grundlag for kommunerne til at kunne lave sociale handleplaner, der tager højde for lokale udfordringer.”

Men de hjemløse forbliver hjemløse.

Nu inviterer vi alle partierne til et samarbejde for at komme hjemløsheden til livs. Inuit Ataqatigiit har hermed afsendt et brev til alle partierne og rakt hånden ud til et samarbejde omkring dette problem. Vi mener, at vi i samarbejde må fjerne de forhindringer der måtte være lovgivningsmæssigt.

Jeg inviteter jer, at vi sammen må skabe forskelligartede boliger til disse. Jeg inviterer også til, at  finde midlerne til bekæmpelse af hjemlødshed.

Lad os nu samarbejde på tværs af partierne og eliminere hjemløsheden.

De hjemløse har de samme rettigheder som alle andre borgere: at have et hjem, og os, alle partierne, er forpligtigede til at arbejde for dette.

Med ønske om et samarbejde,

Mimi Karlsen

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Vi har alle set at USA har øget sin interesse for Arktis i betydeligt omfang.

Inuit Ataqatigiit mener at interessen for vores land også er et udtryk for interesse for Arktis. Vi anser USA’s udmelding om udtræden af Parisaftalen, samtidig med at fortælle om sin interesse for vores land, usammenhængende. Parisaftalen er en bindende aftale om fælles internationale indsatser mod klimaforandringer i FN-regi og dermed har en betydning for os der lever i Arktis.

Her i Arktis er klimaforandringerne mærkebare, hvorfor vi finder det naturligt, at stormagterne bør være naturlige deltagere i de fælles målsætninger for folk i Arktis samt den øvrige verden.

Hvis USA skal samarbejde om Arktis samt befolkningerne i Arktis, så er det ikke nok at øge repræsentationskontorerne; USA må også vise interesse og ansvar for de internationale initiativer der vedrører klima. Man skal forstå, at os som er oprindelige befolkning i Arktis, er beskyttet som oprindelige folk i FN.

Jeg opfordrer Naalakkersuisut, at de ved hver samtale med USA skal understrege, at Arktis har en befolkning, samt at vores land har medansvar over for det Arktiske fællesskab.

Venligst

Mimi Karlsen

Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores ældre fortjener gode vilkår

Af: Aqqa Samuelsen, Orfører for sociale forhold og børn 

Vores ældre fortjener gode vilkår

Vi mener at der er overraskende ting i Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsens, udmeldinger i pressen omkring alderspensionen.

Borgere som har haft et hårdt fysisk arbejde og ydet et stort stykke arbejde for samfundet, skal kunne regne med at få en afslappet pensionisttilværelse. 

Fra Inuit Ataqatigiits side ser vi alderspensionen som en velfærdsydelse, som skal sikre at alle kan få et levegrundlag og dermed en tryg alderdom. 

Vi skal sætte et niveau for alderspensionen, som er værdig og som alle kan leve af. Vi må give muligheder for, at pensionen i højere grad kan sidestilles med de andre nordiske lande. Derfor arbejder Inuit Ataqatigiit for, at vi laver en ordning, så alle også for dem der ikke længere i arbejdsmarkedet modtage en grundpension som man kan leve af.

I ændringsforslaget til Inatsisartuts lov om alderspensionen som vi skal stemme om her i efteråret, vil der kun være forbedringer for de pensionister som tager arbejde, og der vil således ikke være mærkbare forbedringer for de pensionister som ikke længere i arbejdsmarkedet. 

På længere sigt giver forslaget ikke fordele for alle ældre. Derfor vil vi gerne opfordre Naalakkersuisut om at redegøre for deres målsætning for alderspensionen i denne valgperiode. Og hvis tilfældet er, at der mangles finansiering til disse forbedringer til de ældre, anmoder vi om at de må melde ærligt ud om dette til borgerne. 

Hos Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at mange pensionister flytter fra vort land for at få bedre levevilkår, og dette medfører at vi mister de penge som disse borgere ellers kunne tilføre vores samfund, og dertil mister vi viden og familier bliver splittet ad. 

Der er mange enlige pensionister som vender hver en øre for at kunne klare sig. Som vi har meldt ud ifm. behandlingen af dette ændringsforslag til loven om alderspensionen, skeler vi for lidt til disse enlige pensionister. Derfor arbejder vi for at netop denne gruppe skal have bedre pensionsforhold. 

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Den seneste tid vokser debatten om fiskeriet. Det er på tide, at man politisk tager sagen alvorligt og lytter til hinanden.

Fiskeriet er landets erhvervs- og økonomiske grundsøjle. Forvaltningen af fiskeriet er nødt til, at være bedre og Naalakkersuisut arbejde indenfor området i ‘blinde’ må stoppes. Dette for at sikre, at vi i dag og ikke mindst i fremtiden har en stabil og fremtidssikret fiskerierhverv. Tilmed er det på tide, at Naalakkersuisuts lukkede arbejdsgange om fiskeriet erstattes med en åben og inddragende arbejde.

Tiden er til, ikke kun politisk, at fiskeriet med bæredygtighed, som fundament forvaltes på en ny måde end det der er gældende i dag. Her kan man ikke komme udenom, at samarbejde om målet. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om fiskeriloven for, at skabe en fremtidssikret fundament for erhvervet. En stærk fiskerierhverv, som stadigvæk er med til, at løfte velfærdssamfundet, er det som Inuit Ataqatigiit gerne vil skabe. Bæredygtighed, vækst både økonomisk og samfundsmæssigt er det muligheder, der må være i centrum.

Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut nu starter en process, hvor fisker og fangerne med deres organisationer og lokalforeninger, Naturinstituttet, politiske partier, kommunerne, erhvervslivet og ikke mindst SIK mv. , er med i arbejdet for fiskeriets fremtid. Dette for at fremtidssikre fiskeriet og skabe en langtidssholdbar fiskerilov med stærk forankring i samfundet. Inuit Ataqatigiit efterlyser en større samarbejde i landet og håber derfor, at et godt samarbejde nu kan skabes.

Vi kan ikke give banker, erhvervsliv og andre skylden. Det er os, der må tage ansvar og tage arbejdstøjet på.

Múte B. Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg.

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Vi er vidende om hvor vigtig vort lands placering midt imellem stormagterne er. Og via medierne er vi nu blevet bekendt med, at embedsfolk fra den amerikanske regering befinder sig i Nuuk.  

Vi vil på det kraftigste kræve fra Naalakkersuisut, at de skal være årvågne overfor, hvad disse stormagter gør ved vores land.

Og samtidig vil vi anmode om, at Naalakkersuisut informerer os via Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Hvis vi ikke gør dette, vil vi optimere muligheden for at der sker ting som vi ikke er vidende om.

Vi hilser andre lande velkommen, men vi skal altid vurdere på hvilke formål og konsekvenser deres besøg har for os, også i Inatsisartut.

FN´s dag: Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

FN´s dag:

Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Denne dag for 74 år siden, i 1945, gik 51 stater sammen om at danne Forenede Nationer, FN. Antallet af nationer i FN er steget til 193, i den organisationen der blev oprettet med det formål at forhindre en verdensskrig i nogensinde at opstå igen.

Udover det store arbejde med den fredsbevarende indsats er FN for os ensbetydende med menneskerettigheder, der skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten. Menneskerettigheder bliver udmøntet til daglig, uden at vi måske tænker så meget over det.

Menneskerettigheder er indarbejdet i retsplejeloven, kriminalloven, Selvstyreloven og andre lov, der definerer relationen og dermed også rettigheder mellem borgerne og Selvstyret / Staten, og igen mellem Grønland og Danmark på den ene side, og på den anden side mellem Grønland, Danmark og udlandet. Som eksempel ved Grønlands deltagelse i Hvalfangstkommission og andre organer, der i sidste ende har stor indflydelse og betydning for den enkelte her i landet. 

Menneskerettigheder som blev vedtaget af FN i 1948, er derfor en del af vores hverdag i denne del af verdenen, hvor det drejer sig om ideer som frihed og demokrati, retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af ejendomsretten. Også for det grønlandske folk, der er en del af de oprindelige folk, der udgør 5 procent af verdens befolkning.

Det er derfor ingen tvivl om, at Inuit Ataqatigiit til enhver tid vil støtte de oprindelige folks rettigheder, også her i landet. Vi skal derfor ønske Naalakkersuisut tillykke med det store arbejde, hvor det lykkedes, i samarbejde med Danmark, og med støtte fra de nordiske lande, at en fra Grønland blev medlem af Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender i FN for perioden 2020-2022. 

Der er en række store udfordringer for de oprindelige folk verden over. Dem må vi ikke vende det blinde øje til. Men vi bemærker også, at det internationale samfund i stigende grad anerkender oprindelige folks rettigheder, og disse rettigheder er slået fast med vedtagelsen af deklarationen for oprindelige folk rettigheder. Dette arbejde skal i sidste give redskaber til også at kunne håndtere de store udfordringer, vi som folk allerede møder på grund af klimaforandringer.

Med venlig hilsen

Sofia Geisler

Udvalgsposter:

  • Lovudvalg, næstform.
  • Nordisk Råd
  • Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
  • Udvalg for Uddannelse, Kultur, Kirke

KNR eller Naalakkersuisoq for Boliger on Infrastruktur- hvem taler sandt?

Af: Aaqaluaq B. Egede, politisk ordfører

KNR eller Naalakkersuisoq for Boliger on Infrastruktur- hvem taler sandt?

Under dagens Inatsisartuts spørgetime understregede Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen at folks misforståelse om Kangerlussuaqs fremtid skyldes pressens ensidighed. Er Naalakkersuisoqs udtalelse om pressens ensidighed en mistanke eller er der noget om det?

Har KNR mistænkeliggjort Naalakkersuisoq, sådan at man står tilbage med en mistanke om at han har talt usandt om et vigtigt spørgsmål, nemlig Kangerlussuaqs fremtid? Eller forholder det sig således, at Naalakkersuisoq forsøger at feje noget ind under gulvtæppet ved at udtale sig om, at KNR samt journalisterne udøver ensidig journalistik? 

Har KNR undladt dele af historierne sådan at den pågældende Naalakkersuisoq bliver mistænkt for at have delt urigtige oplysninger? For det er det som Naalakkersuisoq sagde fra Inatsisartuts talerstol.

Magtens tredeling, nemlig den dømmende magt, den lovgivende magt samt den udøvende magt er meget vigtig. Denne tredeling af magten har en fjerde magt, nemlig pressen, som skal sikre at der ikke spredes urigtige informationer, men nu har Naalakkersuisoq klart sagt at pressen fremkommer med urigtige og ensidige informationer.

Naalakkersuisut og KNR´s journalister må nu forklare sig om hvem der har ansvaret for at der er sket en ensidig kampagne. For her har vi Inatsisartut af den pågældende Naalakkersuisoq fået det oplyst, at det er KNR´s journalisters skyld at han står i den udsatte situation har nu befinder sig i.

Der er en lov om Naalakkersuisuts ansvar der siger at disse ikke må fremkomme med urigtige oplysninger. Der er ligeledes regler for, at pressen skal udøve sin virksomhed med redelighed, sagt med andre ord, er reglerne til for at sikre, at der ikke sker ensidighed under pressens virke, samt at man ikke må mistænkeliggøre andre.

Hvem kan skifte ukorrekte udtalelser med et rigtigt svar? Naalakkersuisoq nævne en bestemt journalist ved navn fra Inatsisartuts talerstol, hvorfor jeg mener at man ikke kan tie om dette forhold. Den journalist der nu er under beskyldning for at udøve ensidighed og Naalakkersuisoq som har pligt til at tale sandt må nu redegøre for samfundet om misforståelsen skyldes Naalakkersuisoq eller journalisten.

Inuit Ataqatigiit: Der skal være større politisk fokus på sundhedsvæsenet

Af: Mimi Karlsen, gruppeformand og Stine Egede, Ordfører for Sundhed. 

Inuit Ataqatigiit:  Der skal være større politisk fokus på sundhedsvæsenet 

I dag den 14.10 2019, afholdt Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet et Sundhedsseminar for medlemmerne i Inatsisartut.

I vores arbejde i Inatsisartut er vi klar over, at vi har udfordringer indenfor Sundhedssvæsenet. Og vi ved også, at sundhed og tryghed for befolkningen er centrale i den politiske prioritering, og derfor deltog vi til seminar som blev afholdt af Naalakkersuisut i dag. 

Alle videnspersoner og medarbejdere er interesserede i, at dette område skal udvikles, og de gør alt for at opnå dette under de givne rammer.  Fagpersonerog medarbejderne efterspørger, at borgerne skal have en større viden om prioriteringerne indenfor behandlingstilbudene, hvis denne udvikling skal ske. 

Fra Inuit Ataqatigiit bemærker vi, at Sundhedsledelsen melder ud,  at denne prioritering af behandlingstilbudene sker udfra den bevilgede ramme. Og vi forstår også fuldt ud, at man må kigge på hele Sundhedsvæsenet, hvis man skal udvikle det henimod en bedre servicering af borgerne.  

Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit klar til at medvirke til en forbedring af Sundshedsvæsenet i de kommende års finanslove, og det ville være godt at vide, hvad de andre partier som var med til seminaret mener om dette. 

Sundhedsvæsenet må tilrettelægges således, at man ikke går ud fra prioriteringer lagt indenfor en valgperiode, men istedet for laver en plan der rækker årtier frem. Hvis vi skal sikre et trygt liv for borgerne her i landet, kan vi ikke komme udenom, at vi har en samstemmende politisk retning  for Sundhedsvæsenet, og ikke mindst at vi skal undgå besparelser der forværrer vilkårene for vores målsætning. 

Da vi ikke som et enkelt parti kan opnå dette, rækker vi henvendelse til de andre partier og melder ud, om ikke tiden er inde til, at vi laver en fælles politisk målsætning for de kommende år. 

Hilsen

Mimi Karlsen

Stine Egede

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Af: Aqqaluaq B. Egede, Næstformand og politisk ordfører

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har indtil flere gange haft udmeldinger der direkte er i modstrid med hinanden. Pressemeddelelser og ukorrekte oplysninger til Inatsisartut kommer ud i en lind strøm og disse skaber usikkerhed i vores arbejde samt i vores beslutninger. Disse sker alt imens der på lov om Naalakkersuisut er klare bestemmelser om at Naalakkersuisut ikke må fremkomme med urigtige og vildledende oplysninger.

Det med at være en Naalakkersuisoq medfører et stort ansvar, hvorfor bestemmelser herfor skal følges. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai og Atassut vender det blinde øje til Naalakkersuisoq for Boligers mange usande oplysninger og vildledning. For de reagerer slet ikke på de modsatrettede udmeldinger som Naalakkersuisoq fremkommer med. Man værdsætter ikke en ansvarlig regeringsførelse. For hvis man gjorde det, så havde parterne allerede taget skridt at bringe disse forhold til ophør.

Naalakkersuisoqs konstante ukorrekte oplysninger skaber usikkerhed ude hos selskaberne, organisationerne samt ude i samfundet og de politiske partier. Hvis man arbejdede ansvarligt, ville baglandet allerede have reageret. Topstyring hos koalitionen samt nikkedukkeri i Inatsisartutgruppen viser, at Naalakkersuisut kan agere som de vil og dette er meget farligt for vores land.

Hvis ikke Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan udføre sit hverv på en forsvarlig og ansvarlig måde må han træde tilbage. Hvis ikke det store område varetages på forsvarlig vis, vil de indtil nu alvorlige konsekvenser for samfundet der allerede er sket blive endnu værre.

De allerede skete hændelser beviser at det ikke er sket for sidste gang. Folk som følger med, har allerede set hvor hård de medlemmer af Naalakkersuisut som ikke har store erfaringer i bagagen har det.

Man kan ikke lade som om ingenting. Medlemmer af Naalakkersuisut skal stilles til ansvar for de usandheder de selv har fremsat, men også Siumuts Inatsisartutgruppe har selv et ansvar for at vide hvilke pligter de som folkevalgte har og for at handle efter dette ansvar.

Man kan ikke vende det blinde øje til den Naalakkersuisoq som ikke magter at løfte sin opgave og som fremfører urigtige samt selvmodsigende udmeldinger. De folkevalgte som står bag det Naalakkersuisut der har deres virke i dag fra Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai har medansvar, fordi de vender det blinde øje til, hvilket hele samfundet må bøde for.

Vores land og dets befolkning har den egentlige magt. De fortjener en korrekt regeringsførelse og en ikke svingende og uforudsigelig politisk kurs. Koalitionen og deres støttepartier kan ikke lade vores land i stikken for blot at redde deres partier. Ja det er rigtigt, at den pågældende Naalakkersuisoq har ansvaret for folks daglige kår på bolig, infrastruktur og udviklingsområdet.

Man kan ikke være Naalakkersuisoq for betegnelsens skyld, for man sidder med et stort ansvar. Det handler om folks daglige levevilkår og man må udvise stor påpasselighed i under varetagelsen af hvervet. Man skal sikre at landet og dets befolkning ikke ledes på ansvarlig vis. 

Dette ansvar står den tavse koalition og deres støttepartier for og de må handle. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut ikke magter at være sit ansvar bevidst og hvis ikke deres bagland i Inatsisartut kan tage ansvar, vil Inuit Ataqatigiit handle ud fra de gældende bestemmelser.

Vi må få det dokumenteret om koalitionen er villige til at alle deres ressourcer til at grave alt snavs ned i undergrunden, eller om de har mod til at stille Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar for dennes handlinger.

Man kan ikke forskønne ubeboede boliger, mens man på den anden side intet gør på de boliger som folk bor i

Af: Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiits politiske ordfører

Man kan ikke forskønne ubeboede boliger, mens man på den anden side intet gør på de boliger som folk bor i

Kære Naalakkersuisoq for Boliger, hvor er det dog mærkeligt. Her i vores land er der flere og flere boliger hvor man sætter plader på ruder, fordi boligerne er angrebet af skimmelsvamp. Det er meget mærkeligt at Naalakkersuisoq for Boliger kan finde midler til at forskønne ruderne på de forladte boliger. Det vil da ellers være bedre, hvis man i stedet benyttede midlerne til boliger hvor som folk bor i og som er ramt af skimmelsvamp. 

Vi har ingen Naalakkersuisoq for Overraskelser; Naalakkersuisoq for Boliger må udføre sit arbejde til gavn for mennesker. Hvis Naalakkersuisoq end ikke har føling på de forhold som sin borgere lever under, vil det være beskæmmende.

Hvordan i himlens navn kan du finde på at forskønne forladte boliger med kunstværker?  Brug hellere de sparsomme midler på at renovere de boliger hvor som folk bor i, frem for at forskønne boliger hvor man allerede har truffet en beslutning om, at de skal rives ned. Vi står som måbende tilskuere til, mens Naalakkersuisoq for Boliger nu arbejder hård for at få malet kunstværker på de plader som man har sat i ruderne i forladte boliger som står til at blive revet ned, fordi Naalakkersuisoq ønsker at boligerne skal beboede ud. 

I har som koalition et ansvar. I står med opgaven og i har ansvaret. Inuit Ataqatigiit vil ihærdigt opfordre til, at koalitionen koncentrer sig om vigtige opgaver. Vi kan nu på Naalakkersuisoqs pressemeddelelse konstatere, at man nu ønsker at bruge ressourcer på at forskønne pladerne der er sat på ruderne på forladte boliger, i stedet for at bruge penge på vigtige opgaver.

Den politiske fingerspidsfornemmelse synes at gå i fløjten. Man kan ikke have så overfladisk tilgang til et så vigtigt et ansvar som har konsekvenser for mange mennesker. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut, Siumuts Inatsisartutgruppe og partiets ledelse ikke kan bedømme Naalakkersuisuts gøren og laden, hvem kan så det? Inuit Ataqatigiit mener at den politiske ansvarsfølelse hos Naalakkersuisut og deres partier er dalende.

Man kan ikke lede vores land samt dets befolkning i så svingende en kurs. I skal have en bedre regeringsførelse. I kan ikke blive ved med at forsvare store fejltagelser og blot sige at oppositionen blot kritiserer for kritikkens skyld og at de er uansvarlige. I må stramme jer an. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai samt Atassut som er en del af koalitionen og støttepartier; i må holde op med at gemme jer og komme ud og tage ansvar for jeres handlinger.

IA: nu er det Grønlands tur

IA: nu er det Grønlands tur

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, slog til dagens sættemøde med finansminister Nicolai Wammen (S) på tromme for bedre løn til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse til børn udsat for seksuelle overgreb og et forskningsinitiativ med fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I dag var Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem til første sættemøde med finansminister Nicolai Wammen om næste års finanslov. Den politiske sæson er nu for alvor i gang med forhandlingerne om hvordan pengene skal fordeles næste år.

Øverst på Aaja Chemnitz Larsens prioritetsliste er et rekrutterings- og fastholdelsestillæg til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse med behandling til børn udsat for seksuelle overgreb samt et forskningscenter, der sikrer Grønland en større udenrigs- og sikkerpolitisk vidensbase og på sigt en stærkere plads i Verden.

”Fra Inuit Ataqatigiits side har vi prioriteret at komme med konkrete forslag til, hvordan vi løser de udfordringer vi i dag står med i Grønland. For det første vil vi gerne have et løft af politi- og anstaltsbetjentes lønninger, vi mener stadig der skal være lige løn for lige indsats. Vi peger også på børnehuse, så hjælpen centreres omkring børn udsat for seksuelle overgreb. Børnene bør ikke agerer kastebold i systemet, de skal kunne henvende sig ét sted, hvor alle myndigheder er repræsenteret. Som en tredje ting ønsker vi et forskningscenter tilknyttet Ilisimatusarfik, der samler og udvikler viden om Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arktisk forskning mener vi bør forankres i Grønland.” lyder det fra folketingsmedlemmet.

Rekrutterings- og fastholdelsestillægget er nødvendigt for at politibetjente og anstaltsbetjente vælger at blive i deres job. De er nøgleaktører i håndteringen af kriminelle handlinger og skal sikre tryghed i det grønlandske samfund. Lige nu ser vi en anstalt, som er nødt til at lukke afdeling ned, fordi statsansatte i Grønland får omkring 4.500 kr. mindre i lønningsposen end deres danske kollegaer. Det er centralt vi får den situation vendt. Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem lægger derfor massivt pres på Regeringen for, at der findes en politisk løsning på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne.

På mødet understregede Aaja Chemnitz Larsen også behovet for en landsdækkende kortlægning af seksualforbrydelser på børn og unge i Grønland. Der er lavet en for Tasiilaq, men hvad med resten af landet? Kortlægningen kan bidrage til at identificere sociale undtagelseszoner og målrette initiativerne på socialområdet. Forskellige lokale udfordringer på børne- og ungeområdet kræver også lokalt målrettede indsatser og første skridt er en kortlægning.

Der skal gøres mere for de handicappede

Af: Aqqa Samuelsen, Ordfører for det sociale område og børn

Der skal gøres mere for de handicappede

Ifm. handicapugen har vi de bedste ønsker for alle med handicaps her i landet.

I forbindelse med, at Grønland har tilsluttet sig i FN-s rettigheder for de handicappede, har vi pligt til at implementere dens punkter. Vi ønsker at implementeringen af FN’s rettigheder for de handicappede skal gøres mere synlig. 

Vi er vidende om, at mange handicappede borgere er førtidspensionister, og vi ved også, at vi har brug for alle for at kunne udvikle på vort land. Derfor må vi erkende og handle på, at de handicappede som alle andre også får muligheder for at bidrage til samfundet.

Vi har pligt til at følge FN’s rettigheder

At de handicappede som alle andre har rettigheder til at have egen bolig og kunne bo i højhusbyggerier og andre byggerier, kan vi ikke komme udenom, og det gælder i alle byer og bygder. 

Som et ekspempel skal de handicappede kunne færdes frit, hvad enten det er i døgninstitutionerne, erhvervsvirksomhederne, butikkerne og andre steder hvor mennesker  samles. Derfor ser vi det som et alvorligt problem, at der stadigvæk er steder, hvor rullestolsbrugere ikke kan færdes. 

I de sidste mange år har man indenfor det sociale område gjort mange fremskridt. Loven som skal støtte de handicappede træder i kraft den 1. januar 2020. Og ved denne lov skal vi huske på, at implementeringen af den også er et stykke arbejde der skal gøres. Derfor skal der til stadighed gøres et stykke arbejde for de handicappede, og sådan vil det altid være.  

Talsmanden for de handicappede har kun virket i kort tid, men allerede nu kan man konstatere at der er mange udfordringer ifm. at overholde og implementering af rettighederne. Og på grund af disse udfordringer er det vigtigt, at vi politisk har en klar målsætning ift. de handcappede. 

Vort land skal være et sted for alle. Og vi skal bestræbe os på at gøre det muligt for de handicappede at være en del af samfundet. Vi må via finansloven sikre, at man nu og mange år frem sikrer, at man politisk gør noget ved de mange udfordringer.  

Og selvom vore indsatser ikke løser udfordringerne fra den ene dag til den anden, bestræber vi os for at tage det første skridt. Vil vidende at der er fremskridt på området, er dette ikke tilstrækkeligt, og det viser kun at vi endnu har meget arbejde foran os på på dette område. 

Naalakkersuisoq for Finanser skader forhandlingsprocessen

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører 

Naalakkersuisoq for Finanser skader forhandlingsprocessen 

Naalakkersuisoq for Finanser kommer med usande udmeldinger om Inuit Ataqatigiit. Dette viser blot at Naalakkersuisoq for Finanser, som kæmper med mange problemer, blot leder efter en syndebuk. Dette konstaterede vi, at Siumut og andre partier fandt den fremlagte forslag til finanslov som ubrugelig i sin nuværende form. Dette er sikkert grunden til, at Naalakkersuisoq nu forsøger sig med manipulation af Inuit Ataqatigiits intentioner.

Lige nu er vi i gang med at forhandle om finanslovsforslaget og Naalakkersuisoq for Finanser skulle ellers lede disse forhandlinger. Det evner han ikke og nu har han sat sig selv i front for at splitte parterne og det klæder ham slet ikke.

I sin udmelding om at Inuit Ataqatigiit har begået løftebrud, forsøger han at løfte røgslør over, at hans eget bagland er imod mange af de forslag han selv fremsætter gennem finansloven. Det er tilsyneladende nemmere at kaste skylden over på andre, hvilket er et tydeligt tegn på at han i sit hverv har endog enorme problemer.

Det som Naalakkersuisoq smøger sig uden om er, at de selv, også for finansloven for 2019, arbejder i stik modsat retning af de aftaler der blev indgået. Vi kan tage oprettelsen af fiskerikommissionen, KNI’s konkurrence i større byer og beskæftigelsesfradraget som eksempler. 

Heller ikke udmeldinger om at Inuit Ataqatigiit har forkastet Naalakkersuisuts forslag i Inatsisartut er sande. Sagerne om Ilanngaassivik og om pensioner er slet ikke færdigforhandlet endnu. Desuagtet har vi sammen med en bred flertal af partier i Inatsisartut ikke kunnet støtte forslagene i deres nuværende form og vi ønsker at indgå kompromisser med andre partier i udvalgene. 

Inuit Ataqatigiit deltager i forhandlingerne om finanslovsforslaget efter de procedurer der længe har været gældende. Vi arbejder ud fra den samme procedure, vi forhandler om de politiske grundlag for sagerne.

Det eneste problem der er i disse forhandlinger er, at Naalakkersuisoq for Finanser under sin ledelse af forhandlingerne kommer med usande oplysninger og forsøger at miskreditere andre. Vi kan blot opfordre til, at han koncentrerer sig om at finde ressourcer til at være den samlende figur i disse forhandlinger.

Finanslovsforliget medførte flere nye retninger. Brændstofpriserne steg. Passagerafgiften steg. El-priserne steg og landets økonomiske situation blev forværret. Selv om det forventes at finanslovsforslaget samlet set vil ende i balance, stiller Naalakkersuisut mange udgifter i udsigt i de kommende år, og Naalakkersuisut indrømmede, at alle disse fremadrettet vil medføre forringet betalingsevne.

Naalakkersuisut har ladt befolkningen i stikken og ønsker forringet deres økonomi gennem talløse forhøjelser af takster og priser. Alt dette sker selv om partiet Nunatta Qitornai har givet et løfte om at modvirke de fortsat stigende priser i samfundet samt at de ønsker at rette op på borgernes økonomiske situation. Ovenikøbet gav de et løfte om, at afgifterne ikke ville stige. Hvordan kan man som Naalakkersuisoq for Finanser så beslutte sig for at pålægge flere byrder på borgernes skuldre? Et nyt parti, som i sin første valgperiode gør stik i mod sine partipolitiske værdier må da have mange forklaringsproblemer over for sine vælgere.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre Naalakkersuisoq til at være mere fremme i skoene under ledelsen af finanslovsforhandlingerne. Vi må alle bruge vores ressourcer for at være mere samarbejdsorienterede.

Hvis vi ikke har Naalakkersuisut som forsøger at binde samfundet sammen vil den store splittelse i samfundet blive endnu større og det må vi være påpasselige med. Uskik med at forsøge at stille andre i dårligt lys for at redde sit eget skind må vi væk fra og vi må koncentrere os om at skabe forbedringer i samfundet, det gælder især Naalakkersuisoq for Finanser.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde hård for at rense forhandlingsklimaet. Men når befolkningens levevilkår ønskes forværret og nogen ønsker at pålægge flere byrder over for befolkningen, så vil vi arbejde hård for at modvirke sådanne initiativer og det må andre ikke falde for brystet. Det er kun naturligt at vi lægger endda mange ressourcer på at undgå at forringe borgernes levevilkår.

Et kendt problem, som vi må snakke åbent om

Af: Sofia Geisler – Aqqa Samuelsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Et kendt problem, som vi må snakke åbent om

I hele landet er der 5.240 huse hvor der ikke er træk og slip, og som derfor har natrenovation, med wc-spande, der skal tømmes. Derfor kan vi også se mange plastikposer, enten sorte, gule eller i andre farver, parkeret indenfor byområder, og vi aner ikke hvordan vi kan komme af med det menneskelige affald. Med mindre vi da tømmer indholdet direkte ud i havmiljøet.

Der er ikke nogen i dette land, hvor der er rensningsanlæg, der behandler alle de ting, vi smider ud i kloaksystemet, og dermed også de kemikalier, der stammer fra vores husholdning eller fra institutioner og virksomheder i hele landet.

Vi ser i mange byer og bygder den daglige affald hobe sig op.

Center for Arktisk forskning under Aarhus Universitet fremlagde i Californien i 2018, blandt andet en undersøgelse fra 2000-2016, hvor det fremgik at ca. 80 % af det plastik der findes på strandene i Vestgrønland stammer fra Grønland selv. 

Det er fakta.

Det er også en fakta, at aktører, der er involveret i affaldshåndteringen er mange, og igennem årene de igangsat mange, velmendende, tekniske løsninger for at minimere affaldshåndteringen. Desværre uden det helt store effekt, som vi kan se mange steder i landet.

Naalakkersuisoq for Miljø og Natur må frem

Affaldshåndtering er et problem ikke alene for andre lande, det er det også for os her i landet. Affaldshåndtering er en del af de fokusområder, som FN har sat på de 17 verdensmål, som også berører Grønland.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at Naalakkersuisut, i meget større omfang end tilfældet er i dag, løbende har fokus på løsninger på det stigende problem med affaldshåndteringen. Uagtet, at ansvaret for affaldshåndteringen kan være uddelegeret til kommunerne. For det drejer sig om Grønlands anseelse udadtil.

Vi ser derfor frem til at høre Naalakkersuisuts aktuelle planer, der på tværs af sektorer peger på et bæredygtigt løsning af det stigende problem med affald, der hober sig op på kysten.

Inuit Ataqatigiit vil til enhver tid støtte omkring langtidsholdbare løsninger for menneskeskabte affald.

Aktuelt peger vi på en initiativ, der kan træffes allerede nu, nemlig stop for import og brug af éngangsplastik. Derudover skal vi hurtigst muligt finde en løsning for de mange latrinposer der desværre har hobet sig op mange beboede steder. Sidst og ikke mindst skal vi have fokus på behovet for rensningsanlæg i beboede steder.

Sofia Geisler

Udvalget for et Holdbart Norden, Nordisk Råd

Aqqa Samuelsen

Frednings- og Miljøudvalg,

Inatsisartut

De forskellige nationaliteter i vort land skal kunne forstå hinanden

Vi er et folk som også består af andre folkeslag. Sammen med danskerne, som bor her og som udgør vore familier, har vi udviklet vort land. En del danskere har taget vort sprog til sig, men i de fleste tilfælde er det grønlænderne som lærer det danske sprog. Eleverne i folkeskolen skal lære det danske sprog for at kunne fortsætte på en uddannelse. Men selv hvis de ikke har lært det danske sprog, kan de tage en uddannelse. Men ét er sikkert. Hvad enten vi er dansk- eller grønlandsksprogede borgere er det nødvendigt, at vi kan forstå hinanden. Grønlandske borgere har mulighed for at lære det danske sprog i skolen eller på uddannelsesstedet. Men hvis de danske borgere gerne vil lære det grønlandske sprog, er der til gengæld mangel på steder for dette.

Det er i dag muligt at bruge Google translate, hvis man gerne vil forstå teksterne og have disse oversat til dansk, og det er en stor hjælp. Men danskerne kan ikke benytte sig af Google translate, hvis de gerne vil have grønlandske tekster oversat til dansk. Og derfor må de ty til at andre oversætter for dem, for at kunne forstå dem. Dette er ikke rimeligt. Når vi bor i det samme land, skal vi nemmere kunne forstå hinanden.

Sprogsekretariatet betjener det grønlandske sprog. De skal sørge for at sproget udvikler sig, at skriftsproget bliver korrekt benyttet og at registrere ord. Ordbogsarbejde hører til et af deres vigtigste opgaver. Vi benytter os flittigt af ordbøger. Men vi skal i højere grad udvikle på, at det skal blive muligt at oversætte det grønlandske sprog ved hjælp af computeren. Vi må udvikle på, at andre skal kunne forstå vore tekster ved hjælp af en digital ordbog.

Til finansloven foreslås det at standse den årlige bevilling til ordbogsarbejdet. Fra Inuit Ataqatigiit kan vi under ingen omstændigheder godtage dette. Vi har til stadighed behov for at udvikle på vort sprog, at gøre det muligt at forstå og dokumentere på tryk. Derfor kan vi ikke godtage, at Naalakkersuisut vil standse bevillingerne til ordbogsarbejdet. Forståelsen og brugen af det grønlandske sprog er noget som vi må arbejde på uafbrudt. Vort mål vil til stadighed være, at Sprogsekretariatet ikke må komme under sparekniven i Finansloven.

Inuit Ataqatigiit

Mimi Karlsen

Medlem af Inatsisartut

Svar til Atassut

Af: Stine Egede, Sundhedsordfører

Svar til Atassut

Når man har været med til beslutninger i store sager og oven i købet er stolt af det, så vil man få det dårligt når man ser realiterne og ikke længere kan omgøre beslutningen.

Dette er vores reaktion til Atassuts udmelding til pressen om vores sundhedsvæsen. Inuit Ataqatigiit har ikke villet bygge flere lufthavne på samme tid, hvorfor vi har været imod lufthavnspakken. Selv om vi ikke imod byggerier af lufthavne, så har vi ellers ønsket at man bygger dem etapevis, ligesom vi har ønsket klare informationer om finansieringen af disse.

I dag – før der er gået et år efter beslutningen – kan vi desværre allerede nu se de negative konsekvenser for vores land. Selv om vores sundhedsvæsen allerede står med store udfordringer, ønsker man ikke at udvikle sundhedsvæsenet i større omfang. Vi hører allerede at der internt i sundhedsvæsenet er stillet krav om besparelser.

Lad os blot tage tandbøjler til børn som eksempel. Uden først at ændre reglerne meddelte Naalakkersuisut om dette og overdrog sagen som forhandlingspunkt i Finanslovsforhandlingerne. Sådanne forhold er særdeles uacceptable.

Man ønske at skære ned i bloktilskuddet til kommunerne. Enhver kan regne ud, at lov om handicappede personer, som vil træde i kraft pr. 1. Januar 2020 vil have store økonomiske konsekvenser for kommunerne. For der er ikke noget tegn på, at penge vil følge de nye pligter.

Inuit Ataqatigiit mener ikke, at vi skal overlade det ansvar vi selv har påtaget os til andre folkefærd. Vi skal udvikle uddannelsessektoren her i landet, ligesom vi også skal udvikle vores personale inden for vores eget sundhedsvæsen.

Vi skal løbende udvikle vores eget sundhedsvæsen ud fra de forhold der her i landet eksisterer, idet vi har et særegent samfund og lever i et vidtstrakt land. Det vil være at løbe fra ansvar når vi overdrager ansvar til det danske stat og det vil være imod ånden i Selvstyreloven. Samarbejdet med danskerne skal selvfølgelig udvikles ud fra de behov der eksisterer.

Men vi mener at det vil være mest naturligt at vi samles om, at vi ikke ønsker at vende tilbage til styring fra Købenavn samt at vi selv udvikler sundhedsvæsenet som en god arbejdsplads og som ikke mindst skaber tryghed i befolkningen.

Det kommende vandkraftværk skal ikke blot være en del af skåltalerne, der skal bevilges midler til opførelsen

Jeg mener at vi i alt for mange år har debatteret opførelse af vandkraftanlæg ved Aasiaat og Qasigiannguit. Siumut og resten af koalitionen må hensætte de nødvendige anlægsmidler. Ord er ikke nok, man skal også realisere sine ord, hvis dette skal ske må man bevilge midlerne.

Hvis vores lands afhængighed af importeret brændstof skal nedbringes, må der ændringer til. Hvis samfundet skal øge sine besparelser, må vi sikre at vi fremadrettet bevilger midler til mere lønsomme og mindre miljøforurenende projekter. Gennem opførelse af vandkraftværk vil Aasiaat og Qasigiannguit samt de dertilhørende bygder inddrages i udviklingen.

Da de midler som går ud af landet vil blive brug til udvikling her i landet, mener jeg at anlæggelse af vandkraftværk skal igangsættes hurtigt. Enhver forsinkelse vil fastholde os i en situation, hvor pengene fosser ud af landet som betaling af dyrt brændstof. Vi må handle, der er blevet snakket rigeligt, vi må bevilge midlerne fordi at Aasiaat og Qasigiannguit samt deres bygder skal være en del af udviklingen.

Sådan en handling vil gavne landets samlede økonomi og øge andel af ren energi. Vi må vise omverdenen at Grønland tager sin del af kampen mod de globale klimaforandringer. Vi skal væk fra den forurenende brændstof og udvikle vedvarende grøn energi.

Jeg mener, at øget brug af ren vedvarende energi ikke blot åbner op for økonomisk udvikling samt erhvervsudvikling, men også være til gavn for opnåelse af globale mål, idet koalitionen har som mål, at energiproduktionen i 2030 skal stamme fra ren energi.

Status quo er ikke en løsning og vi kan ikke sætte vores lid til at andre handler. Vi må med mod træffe de nødvendige beslutninger, hvis vi sammen skal opnå vores mål gennem Inatsisartuts Finanslov må vi bevilge midler til opførelse af vandkraftværk ved Aasiaat og Qasigiannguit og dermed sikre, at projektet ikke blot bliver et løfte som ikke realiseres.

Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen, medlem af Inatsisartut

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug må snarest træde i karaktér

Jeg ser med stor beklagelse på vores lokale Avanersuaq erhvervsfangeres manglende fangstmuligheder som nu er i indtægtsmæssige krisesituation. Jeg kræver derfor Naalakkersuisut bruger deres mulighed for at forøge narhvals-kvoter snarest mulig.

Det kan nemlig ikke passe, at Naalakkersuisut med viden om vores lokale Qaanaaq erhvervsfangeres manglende alternativer til indtægtsmuligheder til trods, ignorerer forholdene især når Naalakkersuisoq allerede er vidende om, at narhvals fangsten er en yderst vigtigt indtægtsgrundlag.

VI bør alle interessere os og bestræbe os på at sikre lige vilkår og lige muligheder inden for fiskeri- og fangstområdet. Alle bør vide, at vore erhvervsfangere i Avanersuaq ikke har andre indtægtsmuligheder lige nu og jeg kræver derfor på det alvorligste, handling fra Naalakkersuisut.

Erhvervsfangeres med et så begrænset indtægtsmulighed er en krisesituation som ikke bør ignoreres længere.

Vores erhvervsfangere har ligesom alle os andre familier der skal forsørges, regninger der skal betales, og ikke mindst behov for at kunne betale for varme, benzin til båden, udstyr til fangsten, mad til hundene. Vores erhvervsfangere kan på nuværende tidspunkt ikke klare at dække disse udgifter, 

Jeg appellerer derfor til vores Naalakkersuisut om at holde op med at ignorere vore lokale erhvervsfangere i Avanersuaq, som i dag er i deres dybeste forsørgelsesmæssige krise og beder Naalakkersuisut om at igangsætte snarest muligt tiltag som kan sikre dem en markant forbedring af deres selvforsørgelsesmuligheder.

Erhvervsudviklingen i Avanersuaq kan sagtens i samarbejde imellem vor egne lokale medborgere sikres. Giv os de rette rammer for at kunne drøfte de erhvervsudviklingsmuligheder vi selv kan løfte lokalt.

Jeg foreslår derfor, at man igennem inddragelse af samtlige relevante lokale og nationale instanser og beslutningstagere igangsætter en arbejdsgruppe som skal sikre fangererhvervets forsørgelsesgrundlag på alle årstider.

Vi har en del at drøfte, jeg er klar til at sidde med ved bordet.

Jeg vil afslutningsvis henstille til at man kigger nærmere på det forslag jeg fremlagde i den forespørgselsdebat jeg fremsatte i foråret med nr. 176 (Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi forsat kan sikre at de kulturbetingende og unikke fangstmetoder i Qaanaaq bevares til glæde for fremtidige generationer.)

Mikivsuk Thomassen

Inatsisartut medlem, Inuit Ataqatigiit

Narsarsuaqs fremtid

Inuit Ataqatigiit er uenige med Kommune Kujalleqs Borgmester Kista P. Isaksens udtalelse om at bruge Narsarsuaq til fængsels- eller til Kasino virksomhed for at redde Narsarsuaqs fremtid.

Inuit Ataqatigiit mener, at det ikke er realistisk at fremsætte forslag om at oprette et fængsel i Narsarsuaq. Især da vi i dag allerede ved at man i en by som Nuuk med så stort et befolkningsgrundlag har svært ved, at sikre sig ansættelse af uddannet bemanding af fængselspersonel i det nye fængsel. Hvordan har man tænkt, at tiltrække personale til en personaletung institution som et fængsel kræver, og dertil skal familier til disse personalegrupper også flytte med. Disse skal også have job, at komme til, og børn skal kunne tilbydes dagspasning og skole.

Som det er i dag har den lokale skole lærermangel. De indsatte skal ikke mindst kunne tilbydes rehabiliteringsmuligheder, og der er behov for højt uddannet personale til at dække tilbuddet. Der bliver også uden tvivl behov for læger, sygeplejersker i Narsarsuaq. Indsatte som under forvaring har lov til at have arbejde under forvaringen skal også kunne tilbydes arbejde.

Forslaget viser blot hvor lidt engagement Naalakkersuisuts og kommunens igangsatte arbejdsgruppe har lagt for dagen.

Det er dybt beklageligt at vores medborgere fra Narsarsuaq, og omegn og ikke mindst turistoperatører, og andre interesserede aktive medborgere ikke har fået reelle muligheder for, at fremlægge deres visioner for Narsarsuaq. Man har derudover al hast forelagt arbejdsgruppens resultater over for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, hvor medlemmerne ikke fik reel mulighed for, at analysere og debattere arbejdsgruppens resultater.

Vi ser ikke mindst forslaget om, at oprette kasinovirksomhed som totalt malplaceret. Hvordan kan en kasinovirksomhed kunne drives rentabelt når man til drømmescenariet oveni lægger hovedparten af forslagets borgere ville være folk som er forvaringsdømte. Og hvis man har forestillet sig til et scenarie om folk fra alle verdens hjørner vil komme flyvende ind til Narsarsuaq for blot at bruge deres penge på kasino, så mener jeg, at man har drømt sig lidt for vidt til det scenarie.

Inuit Ataqatigiit mener derimod at man skal udvikle den allerede eksisterende omkringliggende erhverv, nemlig landbruget.  Deri ligger utallige muligheder, det handler blot om hvor stort viljen og samarbejdslysten er. Narsarsuaqs beliggenhed giver utallige muligheder. Og som kan udnyttes i alle årstider. Ikke mindst kan det nu meget attraktive retreat-turisme udnyttes netop i Narsarsuaq. Vores medborgere som bliver uddannet inden for turisme bliver flere og flere. Vi vil derfor afslutningsvis opfordre Borgmesteren, og Naalakkersuisut om, at man arbejde ordentligt, realistisk, og sikre sig gavnlige løsningsmuligheder som er fremtidssikret.  Inuit Ataqatigiit har siden beslutningen om, lufthavnsbyggeriernes blev realitet, opfordret til at arbejdet fremover skal ske omhyggeligt og ordentligt som sikrer sig løsninger der er til gavn for alle og det fastholder Inuit Ataqatigiit til stadighed.

Stine Egede, Kommunalbestyrelsesmedlem, Inuit Ataqatigiit