Lad os værne om vores fangerkultur, vore fangstmetoder, vores måde at fordele udbyttet af fangsten på som bliver bevaret i Avanersuaq.

30 fangere i Qaanaaq som deltog i seminar, fremsatte en udtalelse om, at vores kvoteringer af fangstdyr er i færd med at dræbe vores kultur. Meldingen var klar: fangerkulturen er ved at forsvinde!

Som bekendt vedtager fangere i Avanersuaq deres egne regler for at sikre bæredygtig fangst. Vi hører at de kun jager narhvaler med harpunfangst fra kajak, at man først harpunerer hvalrosser, at de fanger søkonger med net mmv.

Fangerne lever i et område hvor der er is i størstedelen af året og der er det naturen som sætter sine begrænsninger.

Det er et ærværdigt folk der sætter deres egne regler for fangst. De har fastsat deres regler som forhindrer rovdrift af ressourcer – netop for at sikre bæredygtighed. Som de selv siger: en fanger er opdraget til at enhver byttedyr skal være til gavn for hele bostedet eller husstanden.

Samfundet har selv fastsat deres egne regler for at sikre bæredygtighed, samfundet udøver ikke rovdrift, samfundet fanger kun de dyr som de har behov for; hvorfor skal de pålægges love der ikke passer ind til deres traditioner?

Bør det ikke række, at de selv udøver deres egne regler? Skal vi ikke respektere at de kun tillader fangst der kun dækker deres behov?

Lad os fra politisk hold give dem mulighed for at bevise, at de er i stand til at kontrollere deres fangst gennem deres egne kvoter samt registreringer.

Ja, vi må fra det politiske hold fastsætte rammer, vi skal stille begrænsede ressourcer til rådighed – idet vi har internationale aftaler om beskyttelse af dyr.

Hvis fangerne kan bevise at de kan styre deres eget fangst gennem deres egne regler, at de selv kan sørge for at rapportere deres fangster, så kan vi tilpasse deres aftaler til de kvoter vi stiller til rådighed, således at den opfylder grønlændernes rettigheder.

Vi skal kunne udøve dette. Lad fangerne i Avanersuaq selv bestemme hvordan de udfører narhvals jagt og hvornår de har fanget de dyr som de har behov for, og disse fangster skal registreres i departementerne. 

Inuit Ataqatigiit er parate til at sikre, at fangere i Avanersuaq afholder samtaler med Naturinstituttet for at finde fælles fodslag.

Vores fangerkultur, vores fangstmetoder, vores traditioner om at dele fangsten som drives i Avanersuaq må vi værne om. Lad os sikre at vores kulturelle tradition om bæredygtighed bliver kendt i omverdenen og dermed sikre overlevelse af vores fangerkultur som vi har drevet i årtusinder.

Mimi Karlsen

Inuit Ataqatigiit

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit er ikke længere med i forhandlingerne om Finansloven 2021

Inuit Ataqatigiit er ikke længere med i forhandlingerne om Finansloven 2021

Den 23. November blev Inuit Ataqatigiit indkaldt af Naalakkersuisoq for Finanser til forhandlinger om Finansloven 2021 for anden gang.

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi under forhandlingerne taget udgangspunkt i, at man via dialog skal fremme velfærden især for lav- og mellemindkomstgruppernes daglige kår.

Under forhandlingerne fik vi et budskab fra Naalakkersuisoq for Finanser, at koalitionspartierne ikke ønsker, at gå os i møde på det oplæg vi har fremlagt. Det ærger os, at man ikke har være kompromisvellige, men dette beviser blot, at koalitionspartierne ikke har den galoperende ulighed i samfundet, som førsteprioritet.

Vi har bl.a. lavet følgende oplæg til velfærdsforbedringer: Bedre vilkår til de ældre, tilbagerulning af sidste års afgiftspakke, forbedring af pædagogernes vilkår, kommunerne ikke rammes skævt via bloktilskuddet og at sundhedsvæsnet ikke får dårligere vilkår end i dag.

Det er ærgeligt, at man ikke fra koalitionspartiernes side har villet give sig på disse oplæg, selvom det drejer sig om befolkningens hverdag. Ved siden af disse oplæg til løft af daglidagen har vi ellers tilbudt, at komme med forslag på hvordan disse kan finansieres bl.a. via reformering af centraladministrationen. Og har også til det sidste prøvet, at finde kompromisser, da man skal kunne give og ofre under forhandlinger.

Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiit fastslå, at vi fortsat vil kæmpe for, at løfte velfærden.Og til slut takke for, at vi havde mulighed for, at deltage i forhandlingerne. Til trods for, at koalitionspartierne har sat et kæp i hjulet for en ellers kompromisvellig Naalakkersuisoq.

Med venlig hilsen

Formand for Inuit Ataqatigiit

Múte Bourup Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

I Tasiilaq kæmpes der mod arbejdsløshed på flere fronter

Når en borger har brug for hjælp, spiller kommunen en vigtig rolle. Vores overordnede strategi er, at hjælpe borgerne til at kunne klare sig selv. Mennesker er forskellige, og det er derfor, vi har iværksat så mange forskellige initiativer – på den måde kan vi bedre dække de forskellige behov for hjælp, der findes.

Alle kan være uheldige at havne i problemer. Det kan skyldes mange forskellige ting, og som samfund er det en fælles opgave at hjælpe de borgere, som har brug for det. Og det er enormt vigtigt at tilrettelægge hjælpen på en måde, så borgeren kommer til at kunne gøre sig uafhængig af den.

Sociale ydelser skal være midlertidige. De er ikke tænkt som en permanent løsning, og det har de aldrig været.

Muligheder og begrænsninger

Kommunen er helt klart en vigtig spiller, når den rigtige hjælp til borgeren skal tilbydes. Det er vigtigt at forstå, at vi har et spillerum, og at det spillerum er afgrænset. Det gæler både de økonomiske omstændigheder, og den lovgivning, vi er underlagt. Og de to ting påvirker hinanden og vores muligheder en hel del.

Jeg mener, at det skal kunne betale sige at arbejde. Det er også grundtanken i vores sociallov. Vi skal ikke hæve vores satser til en niveau, der er højere, end det man kan tjene ved at arbejde. Så fastholder vi blot vores borgere i et passivt liv, der ikke er sundt for nogen.

Vi vil heller ikke gøre forskel på vores borgere, så vi kan ganske enkelt ikke skrue på økonomiske knapper som sociale ydelser og skatter kun i Tasiilaq. Det skal være det samme i hele kommunen, og det er ikke en lov, vi kan ændre som kommune.

Hvad kan vi så gøre?

En kommune skal ikke oprette virksomheder eller arbejdspladser. Vi skal derimod sikre, at der er gode vilkår for de privat aktører, der ønsker at skabe arbejdspladser, og på den front har vi mange tiltag i gang i Tasiilaq.

Kommuneqarfik Sermersooq har netop oprettet et lokal erhvervsråd i Tasiilaq, for at sikre en god dialog med det lokale erhvervsråd.

Vi understøtter turismen i byen med en Servicekontrakt med Destination East Greenland, som er det lokale turistkontor.

Vores erhvervsafdeling arbejder også intensivt på at understøtte overgange fra fangst til fiskeri. I gennem de seneste år er der afholdt en række kurser for personer, der er interesserede i at gå ind i fiskeriet, og så sent som i sidste måned var alle interessenter inviteret til et fiskeriseminar i Tasiilaq, hvor mulighederne inden for fiskeri blev drøftet.

Sidste år oprettede vi også en socialøkonomisk virksomhed i Tasiilaq, der skal forberede udsatte unge på et liv på arbejdsmarkedet

Disse tiltag har det til fælles, at de sigter mod jobskabelse, som er vejen væk fra sociale ydelser. Men disse er blot nogle af de initiativer, vi har gang i.

Bedre tilbud til socialt udsatte

Nogle borgere havner i arbejdsløshed som følge af sociale problemer, og her er der helt andre ting at tage i betragtning. Der er allerede en del forskellige tilbud, og i det nye budgetforlig har vi øremærket yderligere seks millioner kroner til tilbud i Tasiilaq, som er rettet mod dem, der har brug for ekstra støtte.

Vores indsats skal fortsætte med at sigte bredt, og vi skal konstant tænke over, hvordan vi kan gøre det bedre. Sådan gør vi det bedste for vores borgere.

Langsigtet indsats med fokus på børn og unge

For nyligt gik vi i gang med den langsigtede indsats “Tasiilami suleqatigiippugut”, som vi har iværksat sidste år i samarbejde med Sustainable Now. Projektet kommer til at løbe over otte år, og formålet er at sikre bedre livsvilkår og dermed en tryggere og mere bæredygtig opvækst for børn og unge i Tasiilaq og bygderne. Her er det en grundlæggende præmis, at det skal være borgernes egne idéer og ressourcer, der arbejdes med. For der er nemlig en masse ressourcer i Tasiilaq, og de skal bringes i spil.

Nogle af vores indsatser har fokus på her og nu, mens andre, som “Tasiilami suleqatigiippugut” løber over lang tid, og derfor kræver det også tålmodighed, for vi ser ikke resultaterne af sådan et projekt med det samme. Men vi kan sige, at vi er på rette vej.

Inge Olsvig Brandt, Formand, Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked, Kommuneqarfik Sermersooq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Det er ikke på sin plads at lukke mødelokaler for politiske møder

Som forening i Ilulissani Inuit Ataqatigiit har vi meget svært ved at finde mødelokaler til vores foreningsarbejde, da 2 af byens folkeskoler er lukket for politiske møder, som vi synes er uacceptable. Dette betyder, der er lukket for politiske offentlige møder, det er at bryde demokratiske spilleregler. Majoriaq bygningerne er også lukkede for disse møder, da det kun er kommunen, der kan benytte disse.

Det er ellers muligt at leje små lokaler på kulturhuset, som byens mange foreninger skal slås om.

Vi synes at beslutningerne skyldes misforståelse.

I loven om kultur- og fritidsvirksomhed er netop disse møder en af de vigtigste formål, idet der står: “Ved folkeoplysning forstås folkeoplysende undervisning og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, der har til formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab….”

Derfor synes vi at skal kommunerne åbne op for mødelokalerne i kommunens bygninger til at fremme aktivt medborgerskab.

Vi har også erfaret at Qeqqata Kommunea er begyndt at tage betaling for at leje lokaler på folkeskolerne.

Med venlig hilsen

Lis Møller
Ilulissani Inuit Ataqatigiit
mobil 546716

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vi ønsker et bredt forlig om servicekontrakten

Vi ønsker et bredt forlig om servicekontrakten 

Inuit Ataqatigiit ønsker et bredt politisk forlig om den kommende servicekontrakt for passagertransport, som kommer til at gælde for de næste ti år.

Den nuværende servicekontrakt indeholder flere udfordringer for passagererne. Derudover vil de nuværende trafikforhold ændres når lufthavnsbyggerierne er færdiggjorte, Stine Egede udtaler følgende:

”Den servicekontrakt der nu er under behandling og som kommer til at gælde i de næste ti år vil få afgørende betydning i fremtiden. Vi må lære af den sidste aftale som giver mange udfordringer for borgerene, og jeg mener at vi må koordinere trafikken i hele landet på den bedt mulige måde.”

Inuit Ataqatigiit mener at det fremlagte forslag til en ny servicekontrakt er fremlagt alt for sent og Stine Egede fortsætter:

”Hvis den kommende servicekontrakt skal udarbejdes på bedst muligt grundlag, må andre muligheder også undersøges. Bedst mulig transport af passagerer skal være udgangspunktet ved udredningen, ligesom man også skal søge den lavest mulige pris gennem konkurrence. For at undersøge andre muligheder foreslår jeg at den nuværende kontrakt bliver forlænget med et år, således at vi kan bane vej for den kommende servicekontrakt som sikrer bedst mulige rejsemuligheder for passagererne.”

Inuit Ataqatigiits ønske har baggrund i, at vi ønsker brede forlig for store politiske beslutninger. 

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Man skal ikke kunne stille spørgsmålstegn ved om hvorvidt oprindelige folks ret-tigheder gælder eller ej

Man skal ikke kunne stille spørgsmålstegn ved om hvorvidt oprindelige folks rettigheder gælder eller ej

Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai koalitionen er kommet frem til den opfattelse, at de oprindelige folks rettigheder udfases i takt med hjemtagelse af ansvarsområder

Hvis ikke vi bor i diktaturstater gælder de oprindelige folks rettigheder samt menneskerettighederne, uanset landendes selvstændighed.

Vi ved, at de oprindelige folks rettigheder gælder i lande som for eksempel USA, Canada, Sverige og i Sydamerika samt Australien samt i øvrige andre lande, uanset hvor selvstændige landene er også selv om man i nogle lande må kæmpe i domstole for at bevise at de er gældende, hvis Grønland blot skulle overtage ansvarsområder og skære ned på rettigheder kan det vække bekymring om det kommende selvstændighed. 

I 2013 blev der stillet spørgsmål om hvilke rettigheder der var gældende i Grønland og til det svarede den daværende beskæftigelsesminister, den nuværende statsminister Mette Frederiksen at man anså ILO konvention nr. 169 som gældende i Grønland. Desuagtet siger Naalakkersuisut i Grønland, at de oprindelige folks rettigheder ikke længere var gældende efter hjemtagelse af områder i 2009, og vi har ikke det fulde overblik over om Naalakkersuisut har en vildfaren opfattelse eller om de har indført enevælde.

Man forledes til at tro, at ICC nu må igang med at tydeliggøre at de oprindelige folks rettigheder stadigvæk er gældende, idet vi som borgere og især Naalakkersuisut må ikke være i tvivl om hvilke rettigheder der er gældende.

Fra United Nation Human Rights afdelingskontor for særlige procedurer har bekræftet at de oprindelige folks rettigheder stadigvæk er gældende, uanset hvor selvstændige vi er blevet, hvorfor vi må anse som et stort problem at Naalakkersuisut er begyndt at få den opfattelse at de alene kan bestemme og dermed selv kan bestemme hvornår disse rettigheder ikke længere skal være gældende. Dette kan på intet tidspunkt accepteres. I vores vej mod vores selvstændighed skal vi hele tiden tydeliggøre borgernes rettigheder, hvor vi mere end nogensinde før har brug for at have viden om vores rettigheder og skal kæmpe for at de altid skal bestå.

Mariane Paviasen 

Medlem af Inatsisartut,

Inuit Ataqatigiit.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Demokraatits formand vil feje ulovligheder under gulvtæppet

Af: Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatiigt, politisk ordfører

Demokraatits formand vil feje ulovligheder under gulvtæppet

Alle ved at Formanden for Naalakkersuisut har begunstiget sig selv, ved at være med til at beslutte kvoteforhøjelse af stenbidere. Dog Formanden for Demokraatit stiller ikke spørgsmålstegn ved, at Formanden for Naalakkersuisut har hemmeligholdt afgørende informationer, ligesom han har værget sig for at give informationer til Inatsisartuts Revisionsudvalg. Formanden for Demokraatit siger blot: at Revisionsudvalget berettet, at der ikke er “begået ulovligheder” ud af det blå luft, hvilket medfører at han ikke ønsker at sagen skal få politiske følger.

 Det overrasker os ikke i Inuit Ataqatigiit, idet vi allerede havde forventet at formanden for Demokraatit ville benytte selvforsvar som taktik. Det der overasker os er, at man kan tillade sig at komme så lavt med sådanne fordrejet begrundelser, idet enhver allerede ved, at udvalget klart har meldt ud om at loven er blevet brudt. Udvalget har benyttet den hårdest mulige konklusion. Udvalget har stemplet Formanden for Naalakkersuisut inhabil. Det vil sige, at man har begået lovbrud.

Formanden for Demokraatit har vendt sit eget partis værdier som bygger på kampen mod kammerateri samt at man nu ser igennem ulovligheder blot for at klæbe sig til taburetterne. Vi må nu konstatere, at Demokraatit nu er i allerforreste række for at beskytte politisk magtmisbrug. Det er det man må konkludere, når de vender det blinde øje til for at “være inde i varmen”. Hvis deres vælger nu flygter over hals og hoved må det være forståeligt. For hvem kan acceptere sådanne forhold – mindst af alle vælgere af selvsamme Demokraatit. Ud over inhabilitets spørgsmålet kan vi også kigge på andre lovovertrædelser som Revisionsudvalget desværre ikke har behandlet yderligere. Disse spørgsmål bør Formanden for Demokraatit således svare på:

  1. Er formanden for Naalakkersuisuts fartøj godkendt til at kunne udlejes til erhvervsmæssigt fiskeri?
  2. Er Formanden for Naalakkersuisuts fartøj udlejet efter fartøjets dimensionstal? 
  3. Opfylder Formanden for Naalakkersuisuts fartøj de krav der stilles til fartøjer der benyttes til erhvervsmæssigt fiskeri?

Alle ved og det har allerede været fremme i medierne at Formanden for Naalakkersuisut har tilsidesat lovgivningsmæssige bestemmelser. Hvorfor henholder formanden for Demokraatit kun sig til, at Inatsisartuts Revisionsudvalg, som er blevet bremset i at kunne gå videre som følge af at Formanden for Naalakkersuisut klamrer sig til hemmelighedskræmmeri? Vil han for enhver pris forsvare magtmisbrug over for de vælgere han end ikke har stillet op for?

Faktum er, at Demokraatit nu sidder i de bløde og varme stole og har accepteret at man vil klæbe sig til taburetterne ved at acceptere magtmisbrug. Når almindelige personer begår lovbrud bliver de stillet til ansvar for det. Naalakkersuisut skal sikre at de love der er vedtaget af Inatsisartut overholdes. Den nuværende koalition har et evighedsproblem der er helt til grin, nemlig at man arbejder for egen vindings skyld. Demokraatit har nu solgt deres sjæl og det sker for åben tæppe. Tiden er kommet til at vælgerne kræver indflydelse. Naalakkersuisut skal arbejde for folket. Hvis Naalakkersuisuts arbejde for egen vinding ikke bliver ændret af befolkningen vil det skabe præcedens. Vi skal bekæmpe magtmisbrug og tiden er inde til forandring. Det ser ikke ud til at det kan ske mens Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai sidder på magten, idet der kun kommer mere rod ud af dem.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Redningsmandskabet her i landet skal være grønlandsksproget

Aqqaluaq B. Egede, Politisk ordfører, Inuit Ataqatigiit

Redningsmandskabet her i landet skal være grønlandsksproget

Da den danske forsvarsminister fremkom med en udtalelse som Inuit Ataqatigiit er enige i, og vi ønsker derfor at bakke vedkommende op. Hvis ikke de skal være tomme ord, så må Naalakkersuisut og den danske forsvarsminister kræve, at redningsmandskabet i Grønland skal også besættes med folk der også taler grønlandsk. Hvis vi skal bringe antallet af omkomne personer i vores land på absolut minimum, er sproglig kommunikation og forståelse af afgørende betydning.

Vi bakker fuldstændig op på Folketingsmedlem Aaja Chemitz Larsen, Inuit Ataqatigiit krav. Sproglig forståelse er det vigtigste mellem redningsmandskabet og den nødstedte. I vores vidtstrakte kyst er navnene på land og havområder forskellige på grønlandsk og på dansk, ligesom de lokale stednavne kan være udfordrende for en ikke grønlandsk sproget. Det forholder sig sådan, at sproglig forståelse bliver af afgørende betydning for om redningsaktionen kan falde heldigt ud og dette faktum kan man ikke vende det blinde øje til.

Inuit Ataqatigiit ønsker at opfordre Naalakkersuisut til at man arbejder for, at man som minimum for redningspersonale stiller krav om at de skal kunne tale grønlandsk. Vi mener at Naalakkersuisut skal arbejde for at folk der udelukkende taler det grønlandske sprog bliver beskyttet. Det er i og for sig ikke en stor opgave, beskyttelse af vores land og dets befolkning skal være fællesinteresse mellem rigsfællesskabspartnerne som blot skal udføres.

De hidtidige erfaringer har vist at kommunikation mellem redningsmandskab og den nødstedte er af afgørende betydning. Hvis redningsoperationerne her i landet skal være velkørende, skal man sikre, at de gode erfaringer også medtages i bestemmelserne. Der er sproglig kommunikation et af de afgørende emner.

Inuit Ataqatigiit kræver at arbejdet mellem vores Naalakkersuisut og den danske forsvarsminister udføres nøje og ikke overfladisk. Vi håber at denne vigtige opgave munder ud i et godt resultat, idet også folk her i landet som kun taler det grønlandske sprog skal respekteres og beskyttet.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vi er taknemmelige for Naalakkersuisuts indsats

Af:  Stine Egede, næstformand for Familie og Sundhedsudvalget

Vi er taknemmelige for Naalakkersuisuts indsats

Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og Familier Martha Abelsen og den danske socialminister Astrid Krag fremlagde i fredags 16 anbefalinger for at styrke indsatsen for de udsatte børn og unge, bekæmpe seksuelle krænkelser og forbygge omssorgssvigt generelt.

Inuit Ataqatigiit er sikre på, at anbefalingerne generelt vil få positiv effekt i kampen mod udsatte og omsorgssvigtede børn og unge og i kampen om bedre beskyttelse af vores børn og unge.

Desuagtet har vi ved gennemlæsning af anbefalingerne bemærket at Naalakkersuisut har været i stand til at se virkeligheden i øjnene.

Inuit Ataqatigiit er glade for, at nogle af de sager vi i de foregående og nuværende valgperiode har fremlagt som lovforslag i Inatsisartut, nu vil blive realiseret af Naalakkersuisut.

Vi er glade for den danske regerings håndsrækning, men dette skal ikke være den ”sovepude”. De har ikke i sinde at hjælpe til evig tid.

Under efterårssamlingen 2018 havde Peter Olsen et forslag om at man i en forsøgsperiode på 4 år tilbyder varmestuer til børn som ingen steder havde at gå hen til, hvor Naalakkersuisut skulle afsætte 4 mio. kr., som flertallet og Naalakkersuisut ikke bakkede op. Vi er glade for, at kunne konstatere, at Naalakkersuisut i denne sag har ændret mening.

Under efterårssamlingen 2019 havde Sofia Geisler et forslag om at skærpe straffen for seksualforbryderne, som heldigvis fik bred opbakning.

Jeg vil til denne efterårssamling fremføre 2 forslag som er; at man i forbindelse med foranstaltningsdom også behandler seksualforbrydere, samt man i folkeskolen ved faget personlig udvikling underviser om at kunne sætte grænser for grænseoverskridende adfærd ud fra børns udviklingsstadie.

Vi ønsker at rose Naalakkersuisut for sammen med mange andre implicerede at have indgået skriftlig aftale sidste år, men vi finder det beklageligt at man ikke havde inddraget Inatsisartuts Familie og Sundhedsudvalg, selv om det var en mulighed.

Vi er ligeledes glade for, at der vil blive tilbudt opkvalificering af personale på vuggestuer og børnehaver. Vi har ligeledes fra talerstolen sagt, at vi mener at man skulle være opmærksomme på barnets kundskaber og eventuelle udfordrende kår inden skolestart, idet der vil være større tidlig indsatser og dermed kan sikre, at barnet følger bedre med og udvikle sig bedre. Ikke mindst kan man på den måde sikre, at barnet senere ikke bliver anbragt uden for hjemmet.

Den store mangel på inden for socialområdet resulterer i, at mange børn som burde modtage hjælp ikke får den fornødne hjælp. Der er mange børn som må kæmpe for deres hverdag fordi de har hårde livsvilkår. Som lever med følgerne af krænkelser på sind og krop.  

Det vi ønsker er; at man tilpasser initiativer til vores vidtstrakte geografiske forhold, idet der er forskelle på levevis, idet arbejdet hæmmes når initiativerne burde ikke er tilpassede de enkelte steder. Ligesom når danske initiativer ukritisk bliver kopieret her i landet, så er disse kun til gavn i begrænset omfang. Tiden er kommet til at vi skaber initiativer der tager udgangspunkt i vores land og de ressourcer der findes.

Lad os indrømme at vores land er noget særligt og der i vores land eksisterer forskellige kulturer.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Er det korrekt at man vil nedlægge institution for børn og voksne med multihandicap “Ivaaraq’’?

Af: Stine Egede, Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq samt Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Er det korrekt at man vil nedlægge institution for børn og voksne med multihandicap “Ivaaraq’’?

Sidste år den 19. december spurgte Finansudvalget Naalakkersuisut om hvilken begrundelse der lå til grund for at institution for børn og voksne med multihandicap “Ivaaraq” skulle afvikles[1].

Indtil dato har Naalakkersuisut ikke besvaret spørgsmålet entydigt, hvorfor Inuit Ataqatigiit ønsker at Naalakkersuisut kommer med en klar redegørelse om sagen.

Er det korrekt at “Ivaaraq” skal afvikles, og man som følge heraf vil flytte institutionen til Sisimiut?

Hvis det er Naalakkersuisuts mål, så undrer dette Inuit Ataqatigiit. Her taler vi om borgerne med vidtgående handicap og som har brug for særlig støtte og omsorg. Hvorfor skal disse til at forlade det hjem som de har boet i, i mange år og den skole som de går i?  

Hvis mangel på arbejdskraft bruges som begrundelse vil det være dybt overraskende, idet virkeligheden er, at der i hele landet er mangel på omsorgspersoner. Man løser ikke problemet ved blot at flytte institutionen til Sisimiut. Den omsorg som beboerne oplever fra de loyale medarbejdere og som de er vant til vil gå tabt.   

Vi skal værne om de personer som har brug for særlig hjælp og omsorg. Vi har pligt til at sikre at de har trykke omgivelser. Hvis Naalakkersuisut hen over hovedet på beboerne skal besluttet at flytte dem, så mener Inuit Ataqatigiit at dette er hensynløst og tankeløst.. Naalakkersuisut skal ikke skabe panik. De skal modsat sikre, at vores medborgere har trygge forhold, specielt når det handler om personer med vidtgående handicap.

For beboernes og forældrenes skyld og ikke mindst for de loyale medarbejderes skyld opfordrer vi til at man snarest komme med en klar udmelding. Ligeledes er det for Kommune Kujalleq også vigtigt at der kommer med en klar udmelding.  

Efter de oplysninger som til mig er givet, har man indtil dato ikke orienteret hverken beboere eller personale. Er det korrekt?

Hvis det er rigtigt at Naalakkersuisut arbejder hen imod en afvikling af institutionen, så er sådan en håndtering af sagen særdeles uacceptabelt. Vi taler om personer der har hårde vilkår og personer der udfører et stort stykke arbejde. Hvis man flytter institutionen hen over hovedet på dem, vil jeg stå særdeles uforstående og vil finde dette stærkt uacceptabelt.

Hvis beboerne og medarbejderne i Ivaaraq skal flyttes vil det have uoverskuelige konsekvenser for dem. Jeg er bange for, at proceduren herfor vil skabe panik. Jeg gentager: Naalakkersuisut skal ikke skabe panik. De skal modsat sørge for at disse borgere bliver sikret trygge vilkår.

Med denne udtalelse håber jeg på, at Naalakkersuisut uden yderligere forsinkelse kommer med en klar redegørelse om sagen.


[1] https://ina.gl/documents/finafg/2019/862_Finansafg_kal.pdf

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Ærgeligt og pinligt

Af: Mimi Karlsen, næstfm. & Sofia Geisler, medl., Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Ærgeligt og pinligt

Inuit Ataqatigiits medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg støtter op omkring udvalgsformandens beklagelse og ærgrelse over, at udvalget ikke fik mulighed for at mødes den danske Udenrigsminister.

Inuit Ataqatigiit har i flere omgange understreget vigtigheden af et udenrigs- og sikkerhedspolitik, som alle partier her i landet står bag. For alternativet vil være, at det er alle andre end Grønland, der styrer udviklingen inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og det kan vi ikke altid tage for givet, at det vil være til gavn for Grønland.

Derfor er det for os en stor ærgrelse, at Naalakkersuit ikke fik orienteret udvalget i tide, og fik planlagt mødet i rette tid. Det er ikke andet end pinligt, at især Inatsisartut´s udvalg, men også det politiske system her i landet, bliver sat i dårligt lys i offentligheden. Det er dybt beklageligt.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at vi blev informeret om Udenrigsministerens besøg i Grønland et par dage før Udenrigsministerens ankomst, og da var flertallet af udvalgets medlemmer allerede optaget af andre møder uden for Nuuk, hvilket gør, at det ikke blev muligt at være fysisk tilstede i Nuuk, hvilket er en forudsætning for at kunne mødes med Udenrigsministeren.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiområdet må fortæller os, hvor længe Departementet har kendt til Udenrigsministerens besøg, og hvorfor Udvalget først blev gjort bekendt med det et par dage før ankomsten.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Faktum er, at Formanden for Naalakkersuisut har brudt loven

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører, Inuit Ataqatigiit

Faktum er, at Formanden for Naalakkersuisut har brudt loven

Vi har allerede konstateret, at Formanden for Naalakkersuisut ved godkendelse af forhøjet kvote, allerede har haft indtægt fra sin ikke erhvervsmæssigt godkendte båd. Her kan der ikke være i tvivl om, at lovgivningen er blevet forbigået, idet fiskeriloven fastsætter at de fartøjer der benyttes til at fiske, skal være hjemmehørende i landet og være registreret korrekt. Ikke mindst fastsætter søfartsloven bestemmelser om fartøjsstørrelser som også skal overholdes.

Vi har ligeledes kunnet konstatere, at Formanden for Naalakkersuisut har deltaget i den politiske beslutningsproces, selv om han var inhabil i sagen, hvorved han har fremmet sine personlige økonomiske interesser og skadet mange andre fiskeres mulighed for indtægt. Vi er lovgivere og vi skal alle – uden undtagelse – følge loven. Sagt med andre ord: Lovbrud skal have konsekvenser! Vi skal stoppe med at feje Formanden for Naalakkersuisuts lovbrud under det grønlandske muld og sammen sikre at vi alle følger de love vi selv har været med til at vedtage.

Derfor ønsker vi at gentage: Inuit Ataqatigiit ønsker at revisionsudvalget fremsætter en redegørelse om sit arbejde om sagen snarest muligt! 

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Konsensus skal præge Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

Af: Múte Bourup Egede, fmd, Inuit Ataqatigiit

Konsensus skal præge Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

Inuit Ataqatigiit arbejder målrettet mod Grønlands selvstændighed, herunder større selvbestemmelse og medbestemmelse. Som en naturlig del af arbejdet for selvstyre og selvstændighed skal vi spille med en stadig større international rolle i vores egen udenrigspolitik, herunder også sikkerhedspolitik. Den fælles fodslag i Grønland skal være toneangivende, og udslagsgivende for beslutninger, der vedrører Grønland, herunder det internationale samarbejde i Arktis. Kort sagt. Intet om os. Uden os.

Der skal ikke herske tvivl om, at Inuit Ataqatigiit er bevidst om Grønlands placering i det arktiske område, og dermed naturligvis også er opmærksom på den stigende betydning landet har i relation til de omkringliggende lande. Inuit Ataqatigiit er et ansvarligt parti, der til enhver tid har sine værdier baseret på inddragelse, gensidigt respekt, have menneskerettighederne som grundlag og at være en troværdig samarbejdspartner, der er med til at lede et land.

Vi har ingen grund til at tro, at koalitionen har et andet mål end at tjene Grønland bedst.

Ikke desto mindre har vi i løbet af sommeren kunne følge med via medierne, en række begivenheder, som vi til dags dato savner en helhedsmelding om fra Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiområdet.

Det er blandt andet planerne om en hjemmeværnslignende grønlandsk frivillig styrke, som forventes at inddrage 120 frivillige allerede fra begyndelsen. Om at Danmark har købt 27 jagerfly, der i de kommende år skal erstatte de aldrende F-16 jagere, og hvor nogle af flyvene vil blive forberedt til at operere i Grønland, da flyvende vil kunne lande på isede landingsbaner.

Den danske Forsvarsminister har i løbet af sommeren talt med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Energiområdeet, om at overvågningen i Arktis skal styrkes.  At InterForce Grønland, der med base i Nuuk, skal være med til at udvikle forståelse og relationer mellem forsvaret og den private og offentlige sektor i Grønland.

Inuit Ataqatigiit tager for givet, at Naalakkersuisut har været med hele vejen igennem, og har nikket til de initiativer, som den danske regering har igangsat og gennemført. Vi forventer derfor, at Naalakkersuisut kan garantere, at alle disse initiativer overholder målet og hensigten med Selvstyreloven, Itilleq deklarationen, Igaliko aftalen samt Ilulissat deklarationen. Vi forventer dermed, at Naalakkersuisut er med til at sikre, at der ikke sker en militarisering i Arktis.

Múte Bourup Egede:

  • Inuit Ataqatigiit anerkender betydningen af, at regeringen i Danmark i stigende grad har fokus på især sikkerhedspolitik indenfor Rigsfælleskabets rammer. Men vi har stadig til gode at høre fra Naalakkersuisut, hvilke retning Naalakkersuisut ser at Grønlands Udenrigspolitik skal består af,  herunder i hvilken retning sikkerhedspolitik skal udvikle sig konkret i den nærmeste fremtid, og på længere sigt.
  • Det haster at få et forlig om Grønlands Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på plads, og jeg vil endnu engang opfordre Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender til at kontakte partilerne for indledende samtaler. Alternativet vil være, at det er alle andre end Grønland, der styrer udviklingen indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitiken, og det kan vi ikke altid tage for givet, at det vil være til gavn for Grønland. Det første konsensus vi skal have er, at slå fast til andre lande: Intet om os. Uden os.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vedr. Skole- og Uddannelsesreformen

Af : Peter Olsen & Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Vedr. Skole- og Uddannelsesreformen

Undertegnede, der er Inuit Ataqatigiits medlemmer af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke, har overfor udvalget meddelt, at vi henstiller at arbejde med reformen af skole- og uddannelse, der indtil videre er foregået over snart to valgperioder indstilles, og at kræfterne herefter skal bruges på at rette op på forhold i folkeskolen, der samtidigt skal gøre skolen stærkere end den er i dag. Ved ikke at handle nu er vi med til at acceptere, at alt alt for mange børn ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og der er ingen tvivl om, at tiden er inde til sætte ind overfor driften af folkeskolen.

Arbejdet med reformen har nu været igang nu i snart to valgperioder. I alt den tid oplever vi at forslag der vedrører folkeskolen bliver stoppet, og henvist til den igangværende reformarbejde. Det har medført, at det i flere år ikke har været muligt i Inatsisartut at få en indgående og en nødvendig debat om folkeskolen, der indtil videre er blevet evalueret en enkelt gang. Samtidig må vi desværre konstatere, at rigtig mange unge mennesker ikke kommer videre i uddannelsessystemet.

Tiden er ikke brugt på en indgående og nødvendig debat om den lovgivningsmæssige ramme og kommunernes drift af folkeskolen. Ressourcerne er i stedet anvendt på en fremtidig reformarbejde, og alt imens har dette medført store omkostninger for hele samfundet.

Lad resultatet af arbejdsgruppernes arbejde komme folkeskolen til nytte allerede nu. Vi ved hvilke forbedringsmuligheder evalueringen fra 2015 pegede på, og det behøver vi ikke at vente på at få implementeret til en reform engang i fremtiden. Det vil være på sin plads, at evalueringen fra 2015 bliver fulgt op af en anden.

Folkeskolen er med til at skabe fundament for et stærkt folk. Folkeskolen skal skabe fundament for et selvstændigt liv med de forudsætninger som den enkelte besidder. Folkeskolen er det sted, som er med til at skabe fundament for et fast indkomst i voksenalderen.

Med venlig hilsen

Peter Olsen                                     Sofia Geisler

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Flertallet i Revisionsudvalget trækker tiden ud

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører

Flertallet i Revisionsudvalget trækker tiden ud

Det er uacceptabelt, at flertallet i  Revisionsudvalget trækker tiden i langdrag og er så længe om at behandle formanden for Naalakkersuisuts inhabilitetssag. Eksemplevis pressens agtindsigt om Formand for Naalakkersuisuts fartøj ikke er godkendt til erhversfartøj.

Hvordan kan Revisonsudvalget ikke formå at undersøge på samme vilkår som pressen? Der er noget galt.  Det er Inatsisartuts pligt at føre opsyn for den udøvende magt. Hvis udvalgsarbejdet er baseret på partifarve, så har man i princippet bespottet demokratiet.

Det er nærliggende at spørge revionsudvalget; hvem arbejder i for? Arbejder i for jeres egen vindings skyld eller er det samfundet i tjener? Alle er lige overfor loven, og det gælder i den grad også for Formanden for Naalakkersuisut.

Nu er det på tide Formandskabet træder i karakter og favner Inatsiartuts legitimitet. Det er ikke på nogen måde acceptabelt at udføre revisionsarbejdet ud fra partifarve.

Fakta vi ved er at Formanden for Naalakkersuisut har udlejet sin ikke-godkendte båd. Dog er den oplysning ikke blevet konstateret juridisk. Ja, ihverfald ikke ved kammeradvokatens undersøgelse. Vi har derfor læst kammeradvokatens undersøgelse, som på ingen måde er baseret på fakta og troværdige oplysninger. De væsentlige oplyninger som man på “mystiskvis” har undladt at undersøge.

For at kunne springe lettere hen over disse oplysninger, og åbenbart med et ønske om, at de bliver glemt, lader Siumut – som har formandsskabet i Revisionsudvalget –  tiden trække ud for sine egne medlemmer og medlemmerne fra sine regeringspartnere og Revisionsudvalget. Fejlene er allerede kommet frem. De kræver ikke særlig store undersøgelser.

Med flertallet i Revisionsudvalget som våben og eneste forsvar, forsøger man derfor at skjule overtrædelsen af lovgivningen. Taburetklæberiet, og ikke Inatsisartut, kommer i første række. Dette kan på ingen måde accepteres!

Fra Inuit Ataqatigiit har vi et helt tydeligt krav om, at sagen om formanden for Naalakkersuisuts habilitet undersøges nøje.

Hvornår agter Udvalget at fremlægge en orientering til Inatsisartut?

Nu må det være nok med jeres hemmelighedsskræmmeri!

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Kunderne skal prioriteres

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk ordfører

Kunderne skal prioriteres

Vi er helt sikre på, at Nukissiorfiits effektiviseringer vil foregå ved at man prioriterer sine kunder højt. Naalakkersuisuts indblanding i Nukissiorfiits daglige drift har afstedkommet en debat. 

Vi ved at borgerne ikke helt er parate til at opfylde det offentliges mål om øget digitalisering af samfundets drift.

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at Nukissiorfiit viser nænsomhed i deres effektiviseringer. Inddrivelse af brugernes regninger samt forebyggelse af restancer samt arbejdet for ikke at øge antallet af folk der bliver smidt ud af deres lejligheder må medføre at kundeservice bli-ver prioriteret højt. Reform må ikke have som mål at nedbringe kvaliteten af det offentliges kundeservice.

Inuit Ataqatigiit har den grundlæggende mening, at virksomheder som Nukissiorfiit skal have den bedst mulige service over for samfundet. Hvis der skal ske besparelser i Selvstyre ejet virksomheder eller selskaber, ønsker vi at deltage i disse bestræbelser. Men det betyder ikke at man foretager panikagtige opsigelser af medarbejdere som skader kommuner og den al-mindelige drift og udvikling af samfundet samt beskæftigelsen. Nej; det må fra politisk hold være et krav at reformer skal være helhedsorienteret indsatser. Indsatser der gør vores økonomi og samfund stærkere.

Inuit Ataqatigiit er parate til at samarbejde med sådanne tiltag.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Affaldshåndtering i bygderne

Affaldshåndteringen i Avannaata Kommuneas mange bygder kører på en uheldig og desværre på en dårlig måde.

Affaldshåndteringen blev privatiseret med succes og der er også aktører der løser opgaven på en tilfredsstillende måde. Eksempelvis er der private i Kangersuatsiaq der nu har flere års erfaring med opgaven. Der er der 2 medarbejdere. Derfor løses opgaven uden problemer, idet disse er glade for opgaven. Også selv om de i nogle perioder på grund af maskinskader må løse opgaven manuelt, hvilket er fysisk krævende. Jeg beundrer dem der løser disse krævende opgaver.

Men der er mange bygder hvor affaldshåndteringen går dårligt

Problemer med maskinel gør, at der bliver store forsinkelser med affaldshåndteringen i bygderne. Affaldshåndteringen har været et problem siden de gamle kommuner, og problemet er at finde i stort omfang og den er voksende.

Jeg kan komme med følgende eksempel: I de senere år har affaldshåndteringen været udliciteret i min egen bygd Tasiusaq. Det går altid godt i starten. Men problemer med maskinellet gør at arbejdet bliver fysisk meget krævende.

Nye virksomheder får stillet ATV’ere med skader stillet til rådighed. Ligesom de snescootere der skulle benyttes i vinterperioden også har skader. Selv om de kan gå godt i starten sker der mange skader på maskiner og man kan uden videre ikke få fat i reservedele i bygderne, hvorfor det tager lang tid at skaffe disse. Man bestiller reservedele i syd og det hænder at pakkerne er lang tid undervejs, hvorfor der sker forsinkelser på både dag- og natrenovationen. Når det sker ophobes der fyldte natrenovationsposer uden for husene. Det samme gælder for dagrenovationen.

I de sidste 2 år har problemerne været omfattende i sommerperioden

Selv om det er årligt tilbagevendende problem, så vil jeg tage udgangspunkt i de problemer der har været gældende i de sidste 2 år.

Problemerne opstår om vinteren og foråret. I Tasiusaq er vejen fra Kangilliit til Noorliit et bakken terræn, hvor der er masser af sne om vinteren. Når der er faldet meget sne, kan man ikke køre på dette terræn med snescootere. Man kan ikke længere køre affaldet væk. For det meste kan man først køre på terrænet efter lang tid. Dette skyldes ofte, at man i bygder mangler arbejdskraft. Når der er faldet meget sne om foråret, eller sneen er blevet blød, så kan man ikke køre med snescootere eller atv’ere på strækningen, hvorfor der hober meget dag- og natrenovationsaffald ved husene. Det er først efter lang periode med snerydning, at man igen kan transportere affald væk fra husene.

Sådan har situationen været i de sidste par år. Og i den periode opgiver de private aktører opgaven, når opgaven bliver for krævende.

Udlicitering af opgaven gennem opslag er ligeledes tidskrævende. Her i de seneste år er krav om kørekort med kørsel af ATV’ere også blevet et stort problem. Da vi er i en bygd uden biler, har folk generelt ingen kørekort. Kun enkelte personer der arbejder hos Royal Greenland og Pilersuisoq er i besiddelse af kørekort. Heldigvis får flere og flere personer nu kørekort. Man tager først ind til byen for at få kørekort.

I denne sommer har jeg sammen med medarbejdere i Teknisk forvaltning taget nye initiativer ud fra de erfaringer vi har høstet i de senere år. Med de erfaringer og selv om det er bekosteligt for Avannaata Kommunia har vi måttet tænke langsigtet og konstateret at uddelegering af opgaven til en enkeltperson i tidens løb kræver mange kræfter, uanset om personen føler at have ressourcer til at klare opgaven, hvorfor jeg foreslår at opgaven fremadrettet varetages af 2 personer, uanset pris. Heldigvis er man positiv over for mine overvejelser og der vil fremadrettet være 2 personer om opgaven.

Mangel på arbejdskraft

I de senere år har der været mangel på arbejdskraft i sommerperioderne, hvorfor man importerer arbejdskraft. Sådan har man løst beskæftigelsen i Upernavik distrikt. Affaldsmængderne kan ikke håndteres af 1 person. Heldigvis får vi hjælp udefra i de varme sommermåneder. De store affaldsmængder der findes i bygderne, bliver nedbragt i begrænset omfang. Man fjerne ikke hele mængden, idet vi taler om store mængder.  Jeg håber at arbejdet vil køre smertefrit, nu hvor man sætter 2 personer til opgaven.

I forbindelse med budgetlægningen for 2021 i Avannaata Kommunia, mener jeg at man skal være opmærksomme på, at man i bygder med store problemer i forbindelse med affaldshåndtering går væk fra at have en enkelt person til at vare tage opgaven. Kun derved mener jeg at man kan varetage affaldshåndteringen på en tilfredsstillende måde.

Men disse er ikke de eneste problemer

I forbindelse med transport af affald, er dårlige veje et problem. Selv om man i Tasiusaq har anlagt vej i dele af vejen ud til lossepladsen, er vejen blevet farlig at køre i, fordi vejen bliver benyttet af tunge køretøjer. Folk med kørekort benytter ikke disse strækninger fordi de mener at de er for farlige i at køre i. Man skal udføre reparation på disse strækninger, såfremt transport af affald med Kramer skal kunne fungere.

De er ikke kun med Kramer at der er problemer. Her har renovationsarbejdere end ikke en Kramer. De kan først benytte Kramer når de lejer materiale hos Royal Greenland eller Pilersuisoq. For det meste kan man leje Kramer efter normal arbejdstid, hvor man kan bruge disse når der ikke er skibsanløb eller lignende. Men man kan først leje efter hårde forhandlinger. 

Hvis affaldshåndteringen i Avannaata Kommunea skal køre på en tilfredsstillende måde, så er det ønskeligt at man får stillet en Kramer til rådighed for opgaveløsningen. Man kan i perioder af året selv sørge for den nødvendige snerydning, så behøver man ikke at vente i lang tid på snerydningen. Dermed sikrer man en kontinuerlig dag- og natrenovation. Man løser problemer med sne i vinter og forårsperioden.

Affaldshåndtering er en stor opgave der er vigtig for sundheden, hvorfor den skal løses på en tilfredsstillende måde. Det er en fysisk hård opgave. Den måde man løser opgaven på, er ikke længere tidssvarende. Jeg ser med stor alvor på, at affaldshåndteringen ikke løses på en god måde. Vi må gøre opgaven mere tidssvarende. Jeg insisterer på, at opgaven bliver løst på en seriøs måde.

Den succesfulde opgaveløsning under denne sommer, ønsker jeg danner skole i forbindelse med budgetlægning for 2021 om hvordan affaldshåndteringen fremadrettet bliver løst i Avannaata Kommunea.

Medlem af Avataata Kommuneas kommunalbestyrelse samt Bygdebestyrelsen

Regine N. Bidstrup

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

MEDDELELSE FRA NIAQORNAARSUK

Et folk i fremdrift – En stærk kommune

Inuit Ataqatigiit i Qeqertalik vil med folket i centrum sammen fortsætte udviklingen. Det skal ske med udgangspunkt i vores fælles værdier og et internationalt udsyn.

Stærk fysik og psyke – selvforsyning – selvforsørgelse

Vi skal i de kommende år i alle bosteder udvikle tidssvarende forhold mht. boliger, vandforsyning, renovation og sanitære forhold.

Vi lægger stor vægt på boligen, som er helt central for vores sundhed og levevilkår. Alle skal have en bolig – som de har råd til. Vi skal fortsætte med at udvikle boligtilbuddene i Kommune Qeqertalik. 

Vi vil fortsætte forbedringerne på skoleområdet. Den kommende 5 årige indsats på folkeskolen skal til stadighed udvikles, med henblik på at børn og unge får et solidt fundament for deres liv. Kulturelle og forebyggende indsatser skal være centrale værdier.

Vi vil fortsætte med at udvikle sunde levevilkår, i samarbejde med fagfolk indenfor sundhed og det sociale område. Vi skal være rollemodeller i alle forhold i en transparent forvaltning. Vi lægger vægt på at vores samarbejdspartnere skal kunne stole på os. 

Udvikling og initiativer skal have udspring i lokalbefolkningen

Selvforvaltning skal øges i alle bosteder, vi stoler på og tager udgangspunkt i befolkningens egne skaberevner.

Det offentliges service overfor befolkningen skal ske i samarbejde med borgerne. Vi vil arbejde smidigt for at opnå bedre færdigheder og forbedre servicetilbuddene

En bedre retsbeskyttelse for borgerne

Vi vil arbejde for at forbedre retssikkerheden for borgerne i Kommune Qeqertalik. Vi har en opgave at løfte der, hvor der ikke findes kommunefogeder eller politi. Vi vil samarbejde med vores medlemmer i Folketinget og Inatsisartut om at der etableres en politistation i Kangaatsiaq. Vi vil sørge for at borgerne kan leve trygt og at de oplever en retfærdig retssikkerhed.

Vi vil arbejde for bedre selvforsyning

Vi vil arbejde koordineret for at højne selvforsyningsgraden i Kommune Qeqertalik. Vi skal finde samhandelspartnere og sørge for en højere grad af intern økonomisk omsætning.

Vi vil opnå en større grad af forsyning af vores egne produkter i skolerne, børneinstitutionerne og alderdomshjemmene.

For at opnå vore mål i Kommune Qeqertalik vil vi samarbejde med borgerne, kommunen og Selvstyret. Vi vil fortsætte med at forny administrationen i Kommune Qeqertalik, og prioritere den bedste service for borgerne.

Thomas Petersen                                                                                Múte Bourup Egede

Niaqornaarsummi                                                                               Formand

Inuit Ataqatigiit                                                                                    Inuit Ataqatigiit

Formand

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Fair løn til pædagogerne

Fair løn til pædagogerne

I flere år har vi fra politisk side lovet, at ville forbedre vilkårene for pædagogerne.

Nu kommer det frem fra pædagogernes side, at forhandlingerne med Selvstyret  mildest talt er gået i hårdknude. Det kan man ikke være bekendt. Når man har lovet, at gøre noget ekstraordinært og skabt forhåbninger, ikke bare hos pædagogerne, men også i samfundet, så må dette gøres bedre.

Lad os give pædagogernes samt deres medhjælpere bedre vilkår og give området samt det tidlige indsats et tiltrængt løft. Et løft, der er en investering for vores fremtid. Vores fremtid, som vi alle må stå sammen om og fra politisk side holde, hvad vi har lovet.

Normalt holder vi en armslængde fra sådanne forhandlinger og aftaler, men på netop pædagogområdet har der længe været politisk konsensus om, at give bedre vilkår til pædagogerne. Og Finanslovsaftalen 2020 lægger desuden op til dette. Derfor må vi politisk give den ramme, som vil give området det løft, der er behov for.

 Inuit Ataqatigiits formand

Múte Bourup Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ønsker derfor at vide, på hvilken lovgrundlag forhøjelsen af stenbiderkvoten er sket, da Naalakkersuisut den 12. Maj 2020 besluttede at forhøje kvoten for stenbidere med 204 tons, ved at flytte restkvoten fra 2019 til dette års kvote.

Prisen på stenbidere er i den grad påvirket positivt af MSC-mærkningen. Den gode pris kommer mange fiskere, og især dem, der fisker fra små både, til gavn. Derfor er det helt forståeligt, at KNAPK afdelingerne fra Diskobugten er bekymret for kvoteforhøjelsens negative virkning på prisen, og for selve MSC-mærkningen. Ved at forhøje stenbiderkvoten har Naalakkersuisut skabt en stor risiko for prisfald, og dermed også for fiskernes fremtidig indtægtsgrundlag. Ved at forhøje kvoten sætter Naalakkersuisut MSC-mærkningen i en sårbart position.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni forventer derfor, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug går ud og fortæller offentligheden, hvad der har fået Naalakkersuisut til at træffe en beslutning, der indebærer så stor en risiko for fiskernes indtjeningsgrundlag. Vi ønsker også at vide om Naalakkersuisut med 100 procent sikkerhed kan garantere, at forhøjelsen på de 204 tons ikke får uheldig konsekvenser for MSC mærkningen.

Af: Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0