Gevinster uden indsats

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk Næstformand

Gevinster uden indsats

Efter en lang årrække, er tiden inde til at vurdere vores nyere politiske historie. Mindretalskoalitionen, med Demokraatit som støtteparti er ikke noget nyt, men til gengæld er metoderne anderledes end traditionen. Uanset at vurderingen af den nuværende regeringsførelse kan være meget forskellig, blandt erfarne og nye politikere, så håber at mine synspunkter kan være forfriskende for dem, som afholder sig fra at give deres mening til kende.

At være medlem af Naalakkersuisut er ikke en tilbagelænet position, der er nemlig altid nok at tage fat på. Der er ingen tvivl om at de resultater Naalakkersuisut kan fremvise, er opnået ved hårdt arbejde og at der ikke levnes mange kaffepauser for de ansatte, uanset at de nu riskerer at blive afvist, hvis Demokraatit kræver det.

Det er en uvant politisk situation, at sager som Naalakkersuisut har arbejdet hårdt for og som har kostet mange skattekroner, nu bliver fejet af bordet, endnu før de er blevet fremsat i mødesalen. Demokraternes kontrol af koalitionen bliver tydeligere og tydeligere. Jeg vil ikke kunne modsige en påstand om at, Siumut som af alle anses som det ledende parti, nu bliver styret af Demokraatit. Uanset at Siumut nu bliver styret af et ”lille” parti, har vi endnu ikke oplevet Siumut sætte Demokraatit ”på plads”.

Spørgsmålet er om Demokraatit, i stedet for bare at afvise forslagene fra Naalakkersuisut, kunne have været medlemmer af Naalakkersuisut?

Det kunne være alternativet til afvisningen af de store opgaver som både koster mange penge og mange kræfter, frem for deres krav om at Naalakkersuisut udformer deres forslag på ny, så de bliver spiselige (for Demokraatit). Naalakkersuisuts resultater er opnået ved Naalakkersuisuts indsats.

Det ville være opsigtsvækkende, hvis Demokraatit tænker: ”Det er hvad vi har opnået, ved bare at læne os tilbage og kræve”.

Demokraatit må nok revurdere deres egen indsats og engagement, og ikke blot kræve at befolkningen skal bidrage til samfundsudviklingen og tage medansvar. Det kan ikke være tilfredsstillende at tage på rensdyrjagt, mens man er frisk og stærk, men har andre til at slæbe byttet for sig. Det er nødvendigt at samarbejde, så vi skal samarbejde. Også på det politiske plan.

Som folkevalgte ved vi, hvor afgørende Inatsisartuts udvalg kan være, fordi det er i udvalgene at man kan få indflydelse. Dem som ønsker at udøve politisk indflydelse, har fordelt formandskaberne i udvalgene imellem sig. Nunatta Qitornai har fået tildelt formandsposten i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Resten af formandsposterne er tildelt Siumuts medlemmer. Demokraatit har ikke en eneste formandspost, da de nok har syntes at det var bedst, hvis andre løste opgaverne.

Inuit Ataqatigiit har ud fra ønsket om indflydelse og medansvar, ønsket at få tildelt formandsposter, noget som Demokraatit ikke har haft lyst til, hvilket jeg finder foruroligende.

Er det at ”have andre til at arbejde for sig”, når man bare snakker og kræver, hvis der er noget man er utilfreds med? Da jeg ikke er i tvivl om at Inuit Ataqatigiit’s medlemmer vil kappes om at påtage sig formandsskaber kommer det bag på mig, at Demokraatit slet ikke vil tage ansvar. Hvis man kalder dette for et resultat er det flovt. Nu er det op til jer at komme med svar til mine holdninger.

Inuit Ataqatigiit fremsætter kritik ud fra det vi kan læse

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk Næstformand

Inuit Ataqatigiit fremsætter kritik ud fra det vi kan læse

Vi har læst det af Naalakkersuisut fremsatte forslag om Finanslov. Derfor fremsætter Inuit Ataqatigiit kritikpunkter om emner vi sætter spørgsmålstegn ved, for disse er alarmerende. Jeg er forbavset over, at mindretals Naalakkersuisuts vigtigste forhandler om Inatsisartuts finanslovsforslag, Vittus Qujaukitsoq nu melder ud, om at Inuit Ataqatigiit ikke har læst forslaget.

Vi har efter gennemlæsning af forslaget til Inatsisartuts Finanslov konstateret, at landets økonomi står i en yderst sårbar situation.

For hvis økonomien var sund, så ville Vittus Qujaukitsoq ikke deltage med de hænder der nu stikker dybt ind i befolkningens lommer ved at hæve både priser og afgifter.

Der kan ikke herske tvivl om, at dette Naalakkersuisut nu går målrettet efter at nedbringe befolkningens betalingsevne. Naalakkersuisoq for Finanser skal ikke forsøge at udøve sit hverv gemt i en skygge.

Jeg har flere gange samarbejdet om at skabe Inatsisartuts finanslove og kan jeg sige, at jeg meget er overrasket over det man lægger frem nu. Til trods for at vi arbejder hårdt for at forbedre folks levevilkår, så præsenterer Naalakkersuisut et forslag om at svække velfærden i samfundet.

Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere Naalakkersuisoq for Finansers løgnagtige påstand om, at Inuit Ataqatigiit ikke har læst Finanslovsforslaget.

Hvis det kræves, så kan vi lægge frem hvilke forslag til forringelser af levevilkår Naalakkersuisut nu søger Inatsisartut. For det tangerer en gyser.

Landets økonomi har nu en retning der vil skade befolkningens levevilkår. Efter at koalitionen med stor munterhed i Inatsisartut har godkendt anlægsudgifter til flere milliarder kroner, så skal de selvsamme medlemmer nu til at træffe beslutninger som ikke just vil ende i hurraråb. Dette vil alle samfundets borgere mærke, idet priser og afgifter nu skal til at gøre indhug i vores privatøkonomi, for hvis ikke det sker, så må koalitionen til at skære ned på de eksisterende bevillinger.

I sin iver for at tie Finanslovsforslaget ihjel, så fremstammer Naalakkersuisoq Finanser en udtalelse om, at Inuit Ataqatigiit ikke har læst finanslovsforslaget, hvilket ikke kan siges at være en succes. På vegne af Inuit Ataqatigiit vil jeg sige, at vi er meget parate til at fortælle hvad den af Naalakkersuisut fremsatte forslag til Finanslov indeholder.

Hvorfor har det Naalakkersuisut som på hæderlig vis skal servicere Inatsisartut nu forvandlet sig til en horde af vrede mandater, uanset om de har mindretal eller ej?

Måske tårner problemerne hos koalitionen nu så meget, at Naalakkersuisut nu opfører sig bølleagtigt over for Inatsisartut for at afreagere?

Det koster ingenting at udøve en hæderlig og troværdig regeringsførelse. Det er at vise et menneskeligt ansigt at udøve politik på en hæderlig måde. Det er ikke farligt at anse politikerne som folk der kan samarbejde, i stedet for at betragte dem som modstandere til en fodboldkamp. Dette kan Naalakkersuisoq for Finanser filosofere over inden han skal i seng om aftenen. Inuit Ataqatigiit vil deltage i et samarbejde. Vi skal arbejde for at ændre den nemme måde at hente penge på, nemlig ved at man stikker hænderne ned i folks lommer. Vi har konkrete forslag som vi sagtens kan tale sammen om, uden at nedgøre modparten.

Vi ønsker Naalakkersuisoq for Finanser god arbejdslyst. Gid en Finanslov som alle kan tilslutte sig blive en realitet. Hvis vores gode samarbejde skal genetableres, skal vi opfordre Naalakkersuisut igennem et godt samarbejde realisere dette.

Vil i uden videre acceptere GML’s snigløb af Naalakkersuisut?

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk Næstformand

Vil i uden videre acceptere GML’s snigløb af Naalakkersuisut?

Hvis Greenland Minerals ikke kan følge råstofloven, følge dens krav og samtidig optræder uhæderligt, så må Naalakkersuisut komme med en skarp reaktion mod dette.

Når man har givet en udvindingstilladelse til Greenland Minerals, vil det være meget vanskeligt at tilbagekalde tilladelsen. Naalakkersuisut må tænke sig grundigt om, forstået på den måde, at også alle partier må være meget opmærksomme på den uvederhæftige lobbyarbejde som Greenland Minerals udfører.

Naalakkersuisut må sanktionere

Formanden for Naalakkersuisut har nu officielt bekræftet at GML har udøvet en ensidig lobbyarbejde målrettet mod bestemte personer nu har haft konsekvenser for Grønlands Selvstyre.

Loven som er til for at beskytte os alle, skal følges af alle. Hvis Greenland Minerals nu føler sig højt hævet over loven og tror at de kan udføre lobbyarbejde mod embedsmænd i Grønlands Selvstyre, så kan vi ikke give dem en udvindingstilladelse.

Området bygger på fiskeri, fårehold samt dyrkning af foder til husdyrhold samt andet. Da disse ikke må udsættes for forurening, skal man ikke være bange for at kunne standse Greenland Minerals.

Kære Naalakkersuisut, nu må i stå frem og forsvare at vores samfund er et retssamfund. I skal vise det i altid har sagt, nemlig at råstofloven er til for at beskytte samfundet samt at de bestemmelser der står deri skal følges. 

Greenland Minerals kan tilsyneladende ikke løfte den pligt som råstofloven fastlægger, nemlig at der ikke må ske en forurening af miljøet, hvorfor de nu i de skjulte forsøger at snigløbe samfundet; hvilket vi som folkevalgte skal sanktionere. Lad os håbe at Naalakkersuisut vil forsvare samfundet med en stærk reaktion.

Forvaltningen af fangst og fiskeri er under al kritik

Af: Mikivsuk Thomassen

Forvaltningen af fangst og fiskeri er under al kritik

Da kvoterne for det kystnære fiskeri i Diskobugten er sluppet op, har Naalakkersuisut besluttet at tildele en ekstrakvorte. På den måde er fiskerne i Diskobugten sikret deres indkomst.

Jeg synes det er ærgeligt, at mens fangerne i Avanersuaq kæmper uden alternative erhvervsmuligheder, så handler man anderledes i forhold til en gruppe, som allerede har andre muligheder.

Jeg opfordrer Naalakkersuisut til grundigt at revurdere tildelingskriterierne med hensyn til narhvaler. Det kan ikke passe at fangere og fiskere som slet ingen alternative muligheder har, bliver behandlet anderledes end dem som allerede har andre muligheder.

Jeg går ud fra at vi har interesse i at behandle fiskere og fangere mere lige.

Erhversmulighederne i Avanersuaq bør udbygges

Naalakkersuisut; jeg kan ikke bare lukke øjnene for at mine landsmænd som er fangere, ikke længere kan udføre deres erhverv, så jeg opfordrer jer til også på længere sigt, at I tager fat på at revurdere indsatsen.

Erhvervslivet kan udmærket udvikles i samarbejde med mine landsmænd. Lad os sammen drøfte mulighederne for at etablere andre erhverv. Jeg foreslår at alle vi ansvarlige, sætter os sammen og diskuterer, hvordan lønsomme initiativer som kan vare hele året rundt, kan etableres.

Vi har noget at drøfte, og jeg er parat til at deltage.

Med venlig hilsen

Mikivsuk Thomassen

Greenland Minerals har lige siden start været hensynsløst

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk næstformand

Greenland Minerals har lige siden start været hensynsløst

Det er utroligt at Greenland Minerals (GML) og dens investorer lige siden start har kæmpet for at påvirke befolkningen markant og prøvet at indynde sig. I løbet af de sidste par år har de, med beskidte metoder, prøvet at påvirke embedsfolkene i de forskellige departementer. Firmaet der gerne vil profitere på samfundets ejendom ved at etablere en mine ved Kuannersuit, opfører sig uanstændigt, især over for modstanderne af deres projekt.

Vi er enig med Formanden for Naalakkersuisut at det er uacceptabelt at GML til stadighed prøver at opnå tilladelser ved at se bort fra landets regler. Er det mon beviset på hvorledes GML vil være ligeglad med alt, hvis de skulle få en udvindingstilladelse nu. De gør jo alt hvad de kan for at få tildelt en licens, prøver at påvirke enkelte embedsfolk og ser bort fra at Naalakkersuisut arbejder efter reglerne.

Inuit Ataqatigiit kræver at man siger blankt nej til respektløse selskaber, især når man snakker om så vigtige emner som aktiviteter, der kan have ødelæggende påvirkning på natur og dyrlivet. Vi er glade for at Formanden for Naalakkersuisut udviser ansvarlighed ved at følge lovgivning på miljøområdet, samt beskyttelse af dyrelivet. Selvfølgelig skal det være kutymen.

Inuit Ataqatigiit har lagt mærke til at GML’s løfter på borgermøderne, om at alt skal nok gå, samt at der kommer slet ikke noget forurening overhovedet, ikke passer. Deres tilsidesættelse af de rette kanaler mod deres mål er også et tegn på uærlige metoder. GML prøver at påvirke et samfund der endnu ikke har oparbejdet nok med erfaringer inden for minedriften. De har splittet samfundet ved at love guld og grønne skove, og har endda skabt et billede af et selvstændigt land baseret på de løfter.

Hensynsløse metoder som GML gør brug af er nu nået til det offentliges institutioner, og har åbenbart ført til konflikter i Rigsfællesskabet. Inuit Ataqatigiit er ikke overrasket over at GML ikke kan opfylde krav og lovgivning som vi har for at beskytte vores natur og dyrelivet. Den påtænkte mine kommer til at levere langt lavere indtægter, end f.eks. lokale producenter af smykkesten.

Inuit Ataqatigiit mener at man blankt skal sige nej til selskaber der ikke engang kan respektere samfundets værdier og hensynsløst prøver at påvirke vort samfund. Vi har ikke noget at frygte ved at afvise selskabet. Lad os beholde vores råstofressourcer i et stykke tid endnu, indtil forsvarlig udnyttelse kan foregå, især hvad angår Kuannersuit. GML skal afvises på det kraftigste, da de nægter at opfylde samfundets krav, det offentlige og lovgivningen. De har jo allerede nu vist at de vil være ligeglade med vores lovgivning, hvis de skulle få deres udvindingstilladelse.

Er tiden inde til nytænkning?

Af: Aqqa Samuelsen Ordfører for social- og børneområdet

Er tiden inde til nytænkning?

10. september er verdens selvmordsforebyggelsesdag.

Det er meget sørgeligt at vores medmennesker tager deres eget liv, fordi de føler at de ikke kan komme videre i livet og fordi de er tynget af sorg.

Vores medmennesker beslutter at tage deres eget liv, fordi vi her i landet reagerer for sent over for de mennesker der har selvmordstanker. Arbejdet med selvmordsforebyggelse må tage udgangspunkt i tidlig indsats.

De selvmordsforebyggende indsatser der er blevet opstartet i vores land, nemlig Inuunera Iggoraarsuk og Imminorneq 0 inuit, er blevet til som frivillige indsatser. Sådanne forebyggende indsatser mod selvmord kan vi ikke undvære her i vores land. Vi skal takke frivillige som har opstartet forebyggende indsatser, idet selvmord er en alvorlig handling og som tærer på mange kræfter.

Inuit Ataqatigiit vil fortsætte deres samarbejde på forebyggelsen af selvmord. Vi ønsker en tæt dialog med frivillige kræfter for at høre deres udmeldinger samt deres meninger.

For at styrke den forebyggende indsats, ønsker vi at man overvejer, om tiden ikke er kommet til at vi her i landet opretter en bevægelse mod selvmord som kan komme med nytænkning på området og som kan varetage en koordinerende indsats. Vi skal sikre, at selvmordsforebyggende indsatser fastholdes fremadrettet.

I dag går vores tanker til politiet, lægerne, portørerne samt andre medarbejdere indenfor det sociale område, som gør store indsatser i forbindelse med selvmord, netop fordi arbejdet i forbindelse med selvmord er enormt ressourcekrævende.

Med venlig hilsen

Aqqa Samuelsen

Ekstra kr. 10 mio. til daginstitutioner og folkeskolen

Endnu engang tid til budgettering. I de sidste mange år, har kommunen (Qaasuitsup/Avannaata) ved spareplan, beskåret budgetterne for daginstitutioner og folkeskolen, hvilket har resulteret i et lav budgetter år efter år for børnenes vilkår.

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er på tide, at vi skal fremme børnenes vilkår ved daginstitutioner og folkeskolen.

Vi kan ikke længere forbigå lønningsforholdet for pædagogerne, det må Naalakkersuisut rette op på. Vi må heller ikke ignorere håndtering af børn, der har særligt behov, at de bliver passet af vikarer, det må vi kommunalt rette op på. Børn med særlig behov kan være dem, der er fjernet fra deres hjem, der i forvejen har det hårdt, hvilket kræver pasning med viden som baggrund.

Der skal findes tiltag der skal forbedre skolebørns niveau ved prøverne til 7. klassen, der er nemlig for mange børn vi taber inden de er nået 7. klassen, det må vi vende om, bl.a. ved at opservere børn med særlig behov ret tidligere end nu. Vi har et godt erfaring med at have kontaktpersoner ved skolerne i Ilulissat, det må vi genetablere ved at ansætte socialrådgivere ved kommunens samtlige byskoler, og ikke mindst forældre kontaktet til forældrene.

For, at vi kan opnå disse, foreslår vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi skal finansiere tiltag for børns vilkår med ekstra kr. 10 mio. til budgetterne til 2020, det drejer sig om børns fremtid, det må vi værne bedre om.

Med venlig hilsen

Kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata kommunea

Bendt B. Kristiansen

Man kan ikke udforme Finansloven uden tillid til Kim Kielsen

Man kan ikke udforme Finansloven uden tillid til Kim Kielsen

Medlem af Naalakkersuisut og Medlemmer af Inatsisartut på vegne af Siumut har ytret deres mistillid til Formanden for Naalakkersuisut og Siumut. Det ser ud til at oprørsgruppen har kendskab til informationer der få dem til at miste tilliden til deres Formand.

Formanden for Siumut har ved hjælp af Siumuts lokale afdelinger slået syv medlemmer i oprørsgruppen med et smæk. Det er ikke første gang at vi hører historien om den modige lille skrædder og den famøse ’syv i et hug’-princippet. I pressemeddelelsen har formanden for Siumut kommet med indrømmelse om at han ellers har tilbudt oprørsgruppen poster i Naalakkersuisut, men at seks af dem havde ment at det ville blive for tungt for dem og dermed har takket nej. Inuit Ataqatigiit er utrygt ved at Siumut som den største parti i Inatsisartut styrer landet på disse uholdbare principper. Vi skulle ellers gerne samarbejde om opgaven.

Vi ved også at Demokraatit har takket nej for ansvaret og ansvarsområderne, og har meldt at de ikke villet være en del af styringen af departementerne. I en periode med politisk turbulens hvor øremærkningen af samfundets midler er størst, mangler Naalakkersuisut og Demokraatit en ansvarsbevidst, samarbejdsvillig og modstandsdygtig ledelse. Formanden for Naalakkersuisut er beviset.

Inuit Ataqatigiit er bekymret for at se Formanden for Naalakkersuisut der melder ud og vise at han ikke vil arbejde for styringen af landet baseret på stabilitet og ansvarsbevidsthed. Enhver kan jo se at oprørsgruppen er til den tid i dag baglandet for Naalakkersuisuts arbejde. Det har de gjort indtil videre, og kan ikke løbe fra deres ansvar.

Medlemmer af Inatsisartut på vegne af Siumut har stemt for Naalakkersuisuts beslutningsforslag, deriblandt anlæg af lufthavne. Medlemmerne af Inatsisartut og en fra Naalakkersuisut kan ikke længere skifte standpunkt.

De har allerede stemt for lufthavnspakken, er stadigvæk den dag i dag via Inatsusartuts Finans- og Skatteudvalget givet deres Naalakkersuisut adskillige beføjelser. Med andre ord har Medlemmerne af Inatsisartut på vegne af Siumut ytret deres mistillid til Formanden for Naalakkersuisut for derefter at give ham lov til at gøre lige meget han vil som Formanden for Naalakkersuisut.

Skal man være Naalakkersuisoq kun for magtens skyld?

Den mest bemærkelsesværdig af alle historierne er den historisk første med et Medlem af Naalakkersuisut der er med som underskriver af mistillidserklæringen af Formanden for Naalakkersuisut. Hvordan kan man forblive et Medlem af Naalakkersuisut hvor man samtidig i ny og næ ytrer sin mistillid til Formanden for Naalakkersuisut?

Medlem af Naalakkersuisut Erik Jensen må have vide noget som Naalakkersuisoq, som vi andre ikke ved noget, siden han kan ytre sin mistillid til Formanden for Naalakkersuisut. Dette bør offentligheden undersøge. Hvis vi alle sammen skal have tillid til Naalakkersuisut skal vi vide hvorfor man bør have mistillid til Formanden for Naalakkersuisut. Mistillidserklæringen må jo have basis i fakta. Inuit Ataqatigiit kræver at de syv medlemmer af Siumut sammen med Formanden for Naalakkersuisut skal komme med forklaringer til deres uenighed.

Respekt til retfærdigheden i samfundet bør vises gennem åbenhed

Hvorledes kan vi udforme Finansloven hvis den førende og den største parti i Inatsisartut ikke har tillid til deres Formand i Naalakkersuisut. Det er derfor ikke underligt at samfundet er usikker på processen med Finansloven.

Inuit Ataqatigiit kræver at partiet Siumut og Naalakkersuisut skal bekende kulør. Det er et krav fra lovgiverne og samfundet til Naalakkersuisut at regeringsførelsen ikke skal baseres på usande grundlag. Siumut, nu har i mulighed for at komme med en forklaring til borgerne og Medlemmer af Inatsisartut. At komme med en forklaring på grundlaget for mistilliden.

Vi venter.

Politisk Næstformand

Aqqaluaq B. Egede

Stop Naalakkersuisut i at løbe fra deres løfter

Stop Naalakkersuisut i at løbe fra deres løfter

Siumut har lovet at lufthavnsbyggeriet ikke kommer til at hæve priserne op, samt at man ikke vil hente pengene fra borgernes lommer. Nu foreslår Naalakkersuisut i deres arbejde med finansloven at man endnu engang henter pengene fra borgernes lommer. Naalakkersuisut har allerede hævet brændstofpriserne op.

Indtil videre har Naalakkersuisut bakket op om at Nukissiorfiit kan ved at overliste befolkningen hæve priserne for el, vand og varme, og dette kan betragtes som løftebrud fra Naalakkersuisuts side. Naalakkersuisut har søgt om fuldmagt fra Inatsisartut til at spare på uddannelse, omsorg og sundhedsvæsenet.

Borgerne bliver ramt

Gang på gang hører vi løfter fra Siumut at passagertrafikken ikke skal blive dyrere, som vi nu erfarer at Naalakkersuisut har godkendt markante forhøjelser af priserne. Her skal man lægge mærke til at man har gjort alt hvad man kunne ikke at påvirke udenrigstrafikken. Derudover har Naalakkersuisut bemærkelsesværdigt godkendt en stigning på 55% i indenrigsflyvninger om vinteren.

Det vil sige at Naalakkersuisut har gjort deres for ikke at påvirke sommerturisterne, og derimod har valgt at ramme landets befolkning ved kun at hæve priserne for dem. Vi er hos Inuit Ataqatigiit stærkt imod sådanne politiske beslutninger. Vi kan ikke blive ved med at hente pengene fra borgenes lommer.

Interne konflikter i Siumut belaster samarbejdet

Siumut har i Naalakkersuisuts forslag til finansloven ”solgt” deres venstreorienteret sjæl til højreorienteret Demokraatit. Naalakkersuisut anført af Siumut, og som består næsten udelukkende af Siumutterne, har arbejdet for at tabe. Dette er et klart bevis på at partiet Siumut i virkeligheden er styret af Demokraatit.

Siumuts ”længsel” om ikke at miste regeringsmagten har ført til, i en periode med fokus på aflastning af borgernes vilkår, at man uagtet om prisstigningerne rammer borgernes vilkår, er fra regeringens side begyndt at hæve priserne på må og få. Er man begyndt at acceptere parti Siumuts tab af identitet som følge af magtbegær, hvor de med benene oppe ser på borgernes lidelser fra sidelinjen?

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at vi slet ikke kan acceptere nuværende Naalakkersuisuts arbejdsmetoder og beslutninger. Naalakkersuisuts løfter er lig med deres antal vælgere. Landet styres ved overliste borgerne med adskillige prisstigninger, og dette er at betragtes som løftebrud.

Det er foruroligende at landet styres uden nogen form for klar planlægning. Økonomisk kortsigtede dag til dag pludselige prisstigninger er i stigende grad blevet dyrere for borgerne. Inuit Ataqatigiit kræver en forandring. Naalakkersuisut arbejder ikke troværdigt og befolkningen kan ikke følge med i deres arbejde. Det er på tide at omsætte den interne konflikt i Siumut til en koordineret regeringsførelse.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde for at ændre på Siumuts interne konflikter og interne magtkampe der i stigende grad har en negativt påvirkning i samfundet.

Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede

Politisk Næstformand

Vi bør have en udenrigspolitisk strategi der repræsenterer et samlet Grønland

Vi bør have en udenrigspolitisk strategi der repræsenterer et samlet Grønland

USA’s interesse og interesse af køb af vores land har afstedkommet en stor debat. Dette gjorde det klart, at vores land har brug for at udvikle en udenrigspolitik og straks bør lægge grund til sammenhold.

Vi skal væk fra bagud skuende udenrigspolitiske redegørelser og lægge fremadskuende udenrigspolitisk strategi på forskellige områder og niveauer. Vores vilje til at stå sammen skal åbne op for en tillid og bane vej for indflydelse. Det fortjener folket.

Udenrigspolitik handler ikke blot om selvstændighed

Vi skal være bevidste om, at vores udenrigspolitik ikke blot er springbræt for ønsket selvstændighed. Grønland er del af verden, derfor kan vi ikke udenom stormagternes interesse for Arktis. Vi skal kunne se verdensbilledet og ikke handle desperat. Man skal være opmærksom på, at have en bred og velovervejet politik.

Vores land skal hele tiden gøre melde sin holdning ud om vores værdier og om vores holdning til hvordan Arktis skal benyttes også set i forhold til vores naboer i Arktis. Dette skal ikke løses af enkelte partier og derfor er vi parate til at drøfte med partier samt andre implicerede til at arbejde for en fælles og udvidet udenrigspolitik. Inuit Ataqatigiit foreslår mindst disse emner til drøftelse:

  • Udenrigspolitiske initiativer med henblik på at udvide Grønlads kompetencer på området
  • Beskyttelse vores lands særegenhed
  • Sikkerheds- og forsvarspolitiske initiativer
  • Markedsorienteret udenrigspolitik
  • Klimapolitiske initiativer
  • Brugen af Arktis

Venligst 

Múte Bourup Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit  

Inuit Ataqatigiit gentager påny: Find en løsning

Af: Sofia Geisler, uddannelsesordfører, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit gentager påny: Find en løsning

Vi må beklageligvis konstatere, at det er svært at påvirke Naalakkersuisoq for Uddannelser etc., til at finde en løsning for de 12 studerende, der havde planlagt at starte på de to Bacheloruddannelser under Niuernermik Ilinniarfik.

Uanset hvem der må stå med det endelige ansvar for at uddannelserne blev stoppet ved 11. time, så har en række mennesker reageret på opfordringen til at søge på de nævnte uddannelser. Flere har stoppet på deres arbejde, sagt nej til nye stillinger, og opsagt deres boliger.

De har handlet i god tro, men sidder nu i en situation, hvor der skal findes en alternativ til den uddannelse, de havde stillet efter, men nu må kigge langt efter.

Det kan vi ikke være bekendt. Uddannelse er vores lands fremtid. Ganske enkelt. Desværre er troværdigheden for vores uddannelsessystem sat på spil. Kære Naalakkersuisoq: Find en løsning på dette. Genskab troværdigheden. Vi i Inuit Ataqatigiit er klar til at være med til at finde en løsning på den opståede sag.

Inuit Ataqatigiit er opmærksom på, der p.t. er arbejde igang med at klarlægge den uheldige proces, men vi er opmærksom på, at Naalakkersuisut via Finansloven, hovedkonto 40.91.16 (Niuernermik Ilinniarfik), er bemyndiget til at overføre maksimalt 4.000.000 kr. I mer- eller mindreforbrug på nuværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Vi regner derfor med at Naalakkersuisut løser denne her sag snarest, da Naalakkersuisut har fået bemyndigelse fra Inatsisartut via Finansloven til at løse sådanne sager.

Med venlig hilsen,

Sofia Geisler

Der trænger til en storvask hos landets politiske ledelse

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører

Der trænger til en storvask hos landets politiske ledelse 

Der er afsat historisk stort beløb til landets fremtid. Der skal iværksættes store projekter til astronomisk værdi, hvilket skal styres med stor forsigtighed fra landets politiske ledelse. Samarbejde og fælles holdninger er en mangelvare hos Partiet Siumut i dag. Partiets Inatsisartutgruppe er delt midt over, som har hver sin dagsorden og som kan få alvorlige konsekvenser for samfundet.

Alle med politisk erfaring ved, at man først kan lykkes med store projekter når disse sker med udgangspunkt i samarbejde. Det kan man ikke sige om den nuværende koalition. Dette har medført at Inatsisartut også er splittet i 2 retninger, hvilket mildt sagt ikke er positivt, for det Naalakkersuisut der kun interesserer sig for dem der er enige med dem. 

Samfundets politiske ledelse har ansvaret for, at landet ledes på en måde, så man fremadrettet ikke tilbageruller de initiativer man sætter i gang. Det skal ikke være sådan, at man udelukkende fokuserer, at et enkelt parti absolut skal gennemtvinge sine sager igennem. De skal prioritere hvad der er bedst for samfundet, hvilket skal forstås på den måde, at det nuværende koalition ikke evner at kunne indgå kompromis.

Der skal ske fornyelser i den politiske ledelse. Det med at flertallet står bag Siumuts formand betyder ikke at man får tildelt diktatoriske beføjelser fremadrettet. Formanden for Naalakkersuisut må være opmærksom på, at det også er hans pligt at skabe enighed blandt sit splittede bagland.

Han er leder for alle og en god leder skal have evner til at lytte til sine modstandere og skal kunne styrke det tværgående samarbejde. Vi skal huske på, at jo bredere enighed der er for de sager der føres politisk, desto mere sundt vil disse være for os alle.

Kære Siumut; det er ikke nok at man er stolt over at lede landet. Splittelse skal afløses af samarbejde. Forskellen mellem rig og fattig øges for hver dag der går og dette er skadeligt for samfundet. Fattigdommen stiger voldsomt. Leveomkostningerne stiger hele tiden og lønmodtagernes indtægter har sværere og sværere ved at følge med de vedvarende prisstigninger.

Inuit Ataqatigiit ønsker at gentage sine opfordringer. Inuit Ataqatigiit er stærkt utilfredse med, at arbejdet med finansloven ikke tager udgangspunkt i lettelse af folks levevilkår. Hvis en bedre selvforsyning her i samfundet skal opnås i de kommende år, så må vi folkevalgte til at snakke sammen.

Naalakkersuisut og deres støtteparti må til at spille med mere åbne kort. Landets borgere skal ikke vænne sig til et arbejde bag lukkede døre og som oven i købet sker uden at føre rådslagning med sit parlamentariske grundlag. Vi skal på demokratisk vis kunne samarbejde om vore politiske målsætninger.

Vi opfordrer til at Naalakkersuisut kommer væk fra deres navlebeskuende anskuelse af virkeligheden og begynder at se på hele samfundet. Hvis Siumut end ikke kan få sig selv til at få samarbejdet til at fungere i sit eget parti, hvordan vil man så kunne finde ud af at samarbejde med andre? Siumut udnytter til fulde den blanco check på ledelse af landet som Demokraatit har udstedt. Politik er blevet nedgraderet til en fodboldkamp, hvor det ene hold vinder, mens det andet hold taber; for hvem i Naalakkersuisut har som mål at ville samarbejde bredt i stedet for at forsøge at vinde i hver eneste sag?

Inuit Ataqatigiit vil endnu engang appellere til, at koalitionen åbner op for samtaler. Vi søger samarbejde og venter blot på, at samtalerne indledes. Vi håber på, at Naalakkersuisut begynder en styreform som har samarbejde som mål; og der har Formanden for Naalakkersuisut en pligt som vi fra Inuit Ataqatgiit efterlyser.

God arbejdslyst

Naalakkersuisut må tage ansvaret

Af: Sofia Geisler, medl. Udvalget for Kultur, Uddannelse & Kirke

Naalakkersuisut må tage ansvaret

Departementet for Uddannelser har siden november 2017 været medspiller på at få etableret to nye uddannelser i Niuernermik Ilinniarfik´s regi med start i august 2019. Departementet for Uddannelser har på intet tidspunkt overfor Niuernermik Ilinniarfik sat bremser i for arbejdet enten ved at aflyse eller sætte arbejdet i bero. Lige indtil et par dage før uddannelsesstart, og hvor alle elever er klar til at begynde på uddannelsen.

Det er intet mindre en skandale.  og Inuit Ataqatigiit håber inderligt, at dette er den eneste sag, hvor Departementet i følge vores øjne ikke har løst opgaven efter hensigten.

Vi er ked af, at både skolen og de kommende studerende ikke kan begynde på de to nævnte uddannelser. Ansvaret kan efter vores bedste opfattelse ikke blive pålagt over til Niuernermik Ilinniarfik. Det er Departementet, og dermed også den respektive Naalakkersuisoq, der har den overordnede ansvar for denne dybt kedelige sag.

Inuit Ataqatigiit erfarer, at der siden november 2017 har været løbende dialog mellem Niuernermik Ilinniarfik og Departementet for Uddannelser. Samt at Departementet for Uddannelser tilbage i juli måned modtog en ansøgning om tillægsbevilling på min. 700.000 kroner til efterårets undervisning.

Der er gået over en måned, og først fredag i den forgangne uge tager Naalakkersuisut en drastisk skridt, og besluttede at aflyse uddannelsen. Det er ganske enkelt uforståeligt sagsbehandling, når Departementet allerede fra starten har været med i processens tilblivelse i november 2017.

Hvordan kunne det ske?

Naalakkersuisoq for Uddannelser bør tage den politiske ansvar, og ikke smide ansvaret over til Niuernermik Ilinniarfik.

Uddannelsen er klar, lærerkræfterne er klar, og de studerende er klar. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne vide, om det ikke er muligt at finde en løsning, så de studerende alligevel kan gå i gang med den planlagte uddannelse, fremfor at de skal ud og finde en uddannelse, som de slet ikke har planlagt at igangsætte. 

Forskelsbehandling er passé

Forskelsbehandling er passé

Justitsområdet og de ulige lønvilkår blandt ansatte indenfor politiet og kriminalforsorgen, er et af de ting der står øverst på Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) prioritetsliste de kommende fire år. Under et møde med justitsminister Nick Hækkerup (S) i slutningen af sidste uge blev de urimelige lønforskelle drøftet.

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har længe haft fokus på justitsområdet og i den nye valgperiode bliver dette fokus styrket. De klare lønforskelle der åbenlyst er blandt statsansatte, bliver sammen med en fælles indsats for at bekæmpe seksuelle overgreb på børn, allervigtigste politiske mærkesag. F.eks. modtager Politiet i Grønland intet stedtillæg som de eneste i riget, mens deres kollegaer på Færøerne får knap 7.000 kr. mere i lønningsposen hver måned for at udføre det samme stykke arbejde. En lignende forskel oplever anstaltsbetjentene. Den forskelsbehandling i Rigsfællesskabet mener Aaja Chemnitz Larsen (IA), der skal gøres op med.

”Med den opmærksomhed der er omkring Grønland og vores relation med Danmark disse dage, så bør den nye Regering gå efter at løse op for spændinger i Rigsfællesskabet og ikke optrappe dem. Det mener jeg desværre Regeringen ignorerer, ved at sylte klare og rimelige krav om at der ikke skal være markante lønforskelle blandt statsansatte indenfor Rigsfællesskabet. Det er kort sagt en skamplet i nyere historie. ” siger Aaja Chemnitz Larsen, MF for Inuit Ataqatigiit

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) fik endvidere mulighed for at diskutere indsatser i forhold til Tasiilaq-sagen og vil fremadrettet holde en tæt dialog omkring initiativer i denne sag.

Kan man lede et land ved at true sig til resultater?

Skrevet af: Sofia Geisler, medlem af Inatsisartuts Udv. For Kultur, Uddannelse, Kirke

Kan man lede et land ved at true sig til resultater?

Naturligvis ikke. Men det ser ud til, at det er det, som Naalakkersuisut er på vej ud i, når Naalakkersuisoq for Finanser snakker om at ramme kommunerne på bloktilskuddet, hvis skolerne opnår dårlige resultater. Samtidig bringer Naalakkersuisoq for Uddannelse begrebet servicekontrakter på banen i forhold til driften af folkeskolen. 

Som medlem af Udvalget for Kultur, Uddannelse & Kirke, vil jeg på det kraftigste tage afstand fra de udmeldinger Naalakkersuisut er kommet med. Vi har at gøre med børn, undervisning, og indlæring. Det kan ikke, og vil aldrig, kunne gøres op med kroner og ører, som når en nettostyret virksomhed driver sine aktiviteter aftalt via en servicekontrakt. Lærerne skal ikke presses til at skabe et højt karakter blandt eleverne for pengenes skyld.

Inatsisartut partierne skal i stedet forholde sig til de udfordringer, som folkeskolen står i, og sætte fokus på kvalitet, forventninger og krav. Og vedkende vores ansvar som folkevalgte. Derfor stiller jeg et forespørgselsdebat i Inatsisartut til efteråret med det formål at skabe en debat i salen om den kvalitet vi ønsker skal kendetegne Folkeskolen.

Jeg håber derfor, at vi fortsat vil have fokus på en styrkelse af folkeskolen, frem for en folkeskole, der må leve med en trussel hængende over hovedet om at den vil få mindre midler, hvis den opnår dårligere resultater. Den incitamentinstrument hører fortiden til. 

Om KAIR

Skrevet af: Sofia Geisler, på vegne af Inuit Ataqatigiit Inatsisartut gruppen

Om KAIR

Inuit Ataqatigiit kan ikke undgå at bemærke, at Kalaallit Airports oprindelige udmelding om årsagen til at underskrivelsesceremonien blev flyttet fra Nuuk til København har ændret sig.

Det er således ikke planlægningsmæssige og logistiske årsager, der lå til grund for at Kalaallit Airports og Munck Gruppen må finde andre stole i Riget, hvor de kan sidde for at sætte underskrifter på kontrakten på et kæmpe byggeprojekt med to internationale landingsbaner i Nuuk og Ilulissat. Den nævnte begrundelse havde Inuit Ataqatigiit´s gruppe i Inatsisartut også svært ved at tro, og derfor reagerede vi på dette den 12. August 2019.

Vi er dybt forundrede over, at et aktieselskab, ejet 100 procent af de offentlige, har været ude og fortælle et helt andet billede end det reelle årsag, og samtidig gå udfra, at både Inatsisartut og befolkningen blot accepterer og tror på det oprindelige begrundelse.

Det er ikke nogen tillidsskabende handling, som Kalaallit Airports valgte at benytte sig af. Det må siges, at være en noget af en uheldig indgang til det fremtidig samarbejde mellem Kalaallit Airports og repræsentanter for folkestyret.

Hvornår kan vi regne med at Kalaallit Airports fortæller sandheden? Er det et image, Kalaallit Airports ønsker at være kendt for? Det tror vi næppe. Udgangspunktet må være, at der er respekt om demokratiet.

Derfor ønsker vi at vide om, Naalakkersuisut står bag den valgte tilgang som Kalaallit Airports øjensynligt har valgt at benytte sig af? Vi ønsker også at vide, om det er på denne måde, den 100 procent Selvstyreejede Kalaallit Airports fremtige tilgang i relationen til det folkevalgte styre, og befolkningen iøvrigt, forventes at blive.

Med venlig hilsen

Der skal ikke spares i sundhedsvæsenet

Skrevet af Stine Egede Sundheds-og Justitsordfører.

Der skal ikke spares i sundhedsvæsenet

Naalakkersuisuts udmeldinger om kommende besparelser i sundhedsvæsenet kan ikke accepteres.

Vi er hos Inuit Ataqatigiit overhovedet ikke enige med Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde i hans udtalelser om nødvendige besparelser. Samtidig savner vi at høre Naalakkersuisuts støttepartis holdninger.

Det er hævet over enhver tvivl, at de nuværende ansatte i sundhedsvæsenet, er overbebyrdede. Vi pålægger dem opgaver som ligger udover, hvor de kan løse. Vi skal forstå, hvorfor de ansatte i vores sundhedsvæsen, kun forbliver i deres stillinger i meget kort tid ad gangen. De er utilfredse med vilkårene. Hvis ikke vi skal udmatte vores hjemmehørende ansatte totalt, må vi i de kommende år sørge for udvikling, fremfor bevidstløse besparelser.

Sygdomme beder ikke om lov først. Desværre er især tilfælde af kræftsygdomme vokset kraftigt de senere år. Mange af vore kræftsyge er nødt til at blive behandlet i Danmark. Nogle i meget lang tid.

I stedet for besparelser i sundhedsvæsenet, bør der sættes ind med udvikling, med særlig fokus på de ansattes vilkår. Bliver vi ved med at udsætte det, kommer regningen tilbage i form af meget større udgifter.

Undersøger man det nuværende udspil til en finanslov, er det tydeligt at se, hvem der nu bliver ramt, nemlig de syge. Dem som trænger mest hjælp. De har ikke selv valgt at blive syge. Hvordan skal vi som politikere kunne se os selv i øjnene, når vi nedprioriterer de trængende, for at bygge store lufthavne i et hug?

Respektløst overfor befolkningen

Respektløst overfor befolkningen

Inuit Ataqatigiit forstår udmærket Formanden for Finansudvalget, Herman Berthelsen´s (S) stærke reaktion på at underskrivelsen af kontrakterne for entrepriserne på de nye lufthavne er flyttet fra Nuuk til et sted i København.

Det er ganske enkelt respektløst overfor befolkningen, der om nogen har, og fortsat vil, poste skattekroner i opførelsen af lufthavnene mange år fremover.

Inuit Ataqatigiit tror næppe på, at flytningen af ceremonien er sket på grund af planlægningsmæssige- og logistiske forhold. Den begrundelse holder ikke, når vi har at gøre med et projekt af den størrelse, og som i den grad har optaget Inatsisartut både under den ekstraordinære samling maj 2018 og igen under efterårssamlingen 2018. Derudover erfarer vi via medierne, at sagen fortsat fylder meget i Inatsisartut´s Finans- og Skatteudvalg.

Inuit Ataqatigiit skal derfor herigennem spørge om det er korrekt, at beslutningen om at flytte underskrivelsesceremonien er truffet af Formandens Departement.  

Inuit Ataqatigiit forstår ganske enkelt ikke, at nogen anden grund kan være så store end hensynet til befolkningen her i landet, der på sigt skal leve med de nye lufthavne.

Med venlig hilsen

På vegne af Inatsisartut gruppen

Sofia Geisler

Inatsisartut må ikke tvinges til at træffe beslutninger i blinde

Inatsisartut må ikke tvinges til at træffe beslutninger i blinde

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutgruppe anser den seneste tids arbejde om sagen vedrørende anlæggelse af lufthavne som særdeles utilfredsstillende.

Der sker store fremskridt i sagen og desuagtet orienterer man ikke Inatsisartut, som i den sag har stort ansvar via store bevillinger gennem de kommende finanslove, om initiativer og status i sagen. Dette sker uanset at Naalakkersuisut har lovet at orientere Inatsisartut om lufthavnssagen via Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Uden at skulle bryde tavshedspligten i Finans- og skatteudvalgets arbejde, kan jeg bevidne, at udvalget overhovedet ikke bliver orienteret. Denne udmelding sker inden for rammerne om min rettighed, at kunne komme ud med det jeg selv har udtalt mig om, iht. arbejdsgangen. 

Hvis sagen omkring anlæggelsen af nye lufthavne skal køres optimalt og ikke skal have uhensigtsmæssige konsekvenser for samfundet, må hele projektet midlertidig indstilles såfremt den eneherskende arbejdsgang som det nuværende mindretals Naalakkersuisut ikke ændres. Når samfundets midler benyttes i så store projekter, må Inatsisartut løbende orienteres, så Inatsisartut også kan sikre, at gældende lovgivning overholdes. Dette er ikke tilfældet for nuværende, selv om Naalakkersuisut højtideligt har afgivet et løfte om det modsatte. Og hvis der ikke er noget at skjule er det langt mere fornuftigt at vælge tillidsskabende samarbejde. Vi er ikke i tvivl om, at medlemmer af Inatsisartut samt partierne alle har interesse i at blive orienteret om anlægsprojektets udvikling og status.

Med venlig hilsen

Múte B. Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit

Formanden for Naalakkersuisut’s møde med USA’s præsident kræver omtanke

Formanden for Naalakkersuisut’s møde med USA’s præsident kræver omtanke

Af: Peter Olsen (næstformand), Sofia Geisler (medlem) og Mùte B. Egede (medlem) af Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.

Vi skal opfordre Formanden for Naalakkersuisut om tænke sig grundigt om, når han under sit møde med USA’s præsident fremlægger sine budskaber, midt i en tid, hvor stormagterne opruster deres militær.

Som Inuit Ataqatigiit’s repræsentanter i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, regner vi med at Formanden for Naalakkersuisut, før sin afrejse for at mødes med USA’s præsident, orienterer udvalget om, hvad han påtænker at fremlægge under mødet. Ligeledes regner vi bestemt med, at Formanden for Naalakkersuisut vil høre udvalget, før sin afrejse. Det vil være passende om Formanden for Naalakkersuisut sørger for at have hele Inatsisartut bag sig, under sit møde med USA’s præsident.

Som Inuit Ataqatigiit’s repræsentanter i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, skal vi mindst vide, hvad dagsordenen er for mødet. Stormagternes fornyede og voksende interesse for Grønland, skal udnyttes med omtanke og til gavn for Grønland. Det er ikke et spørgsmål om at være med betingelsesløst, til gengæld bør vi helt legitimt kræve, at vores erhvervsmæssige udvikling bliver understøttet.

Balance og omtanke er vigtige som aldrig før. Vi skal i Rigsfællesskabet styrke og koordinere vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark ville ikke være en arktisk stormagt uden Grønland. Det forpligter begge parter.

Med venlig hilsen

Peter Olsen, Sofia Geisler, Mùte B. Egede

Medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg