Den kommende fiskerilov var blot et valgflæsk for Siumut

Den kommende fiskerilov var blot et valgflæsk for Siumut                          

Den kommende fiskerilov var et valgtema, alle under valgkampen tog op som et vigtigt tema, som skal arbejdes med politisk. Valget er afholdt, det politiske arbejde er god i gang, men indtil nu har Naalakkersuisut og deres støtteparti ikke kommet med klare udmeldinger omkring sagen. Da det er uklart hvad dette skyldes, er der politisk usikkerhed om denne vigtige sag.

Hvad vil Naalakkersuisut gøre med den kommende fiskerilov? Hvilke forberedelser skal de mange fiskeri på kysten gøre, og hvilke klare planer har Naalakkersuisut for fiskernes fremtid? Da fiskerierhvervet er grundlag i vores lands økonomi, beskæftigelsen og livsvilkårene for befolkningen, skal der ved inddragelse af de berørte parter være en sikker, grundig og omfattende høringsproces.

Er det ikke på tide, at Naalakkersuisut kommer med klare kommentarer til dette arbejde, som man har været længe om, og om hvilken der ikke har været klare udmeldinger. Hvordan arbejder Siumut, som er det ledende parti i Naalakkersuisut, og som har et medlem som Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, med sagen? Årene går, og det er ikke længere noget nyt med snakken om, at man skal handle. Af hvilken grund fremlægger Naalakkersuisut ikke noget om den omfattende sag?

Inuit Ataqatigiit har fulgt tæt med, og har arbejdet for at der skal ske en afdækning af forholdene, for at sikre, at fiskeriloven ikke hastes igennem. Vi afventer genoptagelse af sagen, da arbejdet først kan genoptages når Naalakkersuisut fremlægger forslaget til fiskeriloven. Det er vigtigt at man ikke skader de produktive fiskere, som er grundlaget for vores økonomi her i landet. Inuit Ataqatigiit efterlyser informationer om sagen, da vi er forpligtet til ikke at sjuske med sagen.

I henhold til § 37 i forretningsordenen har vi stillet spørgsmål til Naalakkersuisut. Indtil i dag har de ikke givet klare svar om hvornår og med hvilken arbejdsmetode de vil arbejde med sagen ved inddragelse af alle berørte parter. Inuit Ataqatigiit er lydhør over for de mange, der efterlyser oplysninger om sagen, og vi forstår fuldt ud deres efterlysning. Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at i det mindste Naalakkersuisoq for Fiskeri eller Formanden for Naalakkersuisoq melder ud om det vigtige spørgsmål.

Som vi har nævnt, er det en omfattende sag. Da sagen vil berøre alle aspekter i samfundsudviklingen. Hvis fiskerne skal kunne drive deres erhverv stabilt, skal arbejdet ikke forhastes og der skal gives god tid. Men selvom nogle fiskere gerne vil videreudvikle, bliver de bremset af usikkerheden om, hvilke konsekvenser det kommende lov vil have i fremtiden.  Det er bekymrende, at Naalakkersuisut overfor de berørte ikke har givet klare fingerpeg om retning for og de ikke har fastsat tidsramme for arbejdet med det kommende lov,

På vegne af Inuit Ataqatigiit kræver vi, at Naalakkersuisut og deres samarbejdspartnere giver klare informationer om, hvor man vil påbegynde arbejdet med sagen. De mange spørgsmål til departementerne bliver besvaret enkeltvis, og de kan ikke give klare svar om, hvornår man vil begynde at se på den kommende lov eller om man har henlagt sagen. Usikkerheden skal stoppes nu. Det er på tide Naalakkersuisut styrer landet ved at vise ansvarlighed og angive retningen for udviklingen. Vi kan kun håbe, at Naalakkersuisut snarest vil komme med klare udmeldinger om den kommende fiskerilov, for at løse usikkerheden i samfundet og som har skabt mange spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Arbejde bag lukkede døre skal stoppe

Arbejde bag lukkede døre skal stoppes

Til min store forbavselse læste jeg i dag i medierne, at borgmestrene Malik Berthelsen og Kiista P. Isaksen samt medlem af Naalakkersuisut Karl Frederik Danielsen “i hemmelighed” har underskrevet en samarbejdsaftale vedr. oprettelse af arbejdsgruppe, som skal arbejde med fremtiden for Narsarsuaq og Kangerlussuaq bag lukkede døre.

Som medlem af kommunalbestyrelsen kan jeg ikke acceptere dette. Borgmesteren kan ikke udenom kommunalbestyrelsen bemyndige sig selv til at være opdragsgiver af en så alvorlig sag.

Hvordan skal arbejdsgruppen sammensættes? Og hvilken tidsramme har den? Hvordan og hvem skal finansiere den? Hvorfor har man valgt en sådan arbedsmetode?

I Kommune Kujalleq har vi netop afholdt et ekstreordinært kommunalbestyrelsesmøde, og arbejdsgruppen blev overhovedet ikke nævnt.

Man skader efterhånden demokratiet mere og mere, når lederne konstant arbejder bag lukkede døre. Dette kan vi i Inuit Ataqatigiit ikke acceptere. Enhver, der ikke føler at blive inddraget vil altid være utilfreds. En person, der ikke bliver medinddraget i store samfundsspørgsmål bliver utryg. Det er nok med sådanne tilstande, DETTE SKAL ÆNDRES.

Stine Egede, medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq på vegne af Inuit Ataqatigiit Kujalleq.

493214

Det er på tide, at Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og Formanden for Naalakkersuisut melder tydeligt ud.

Det er på tide, at Naalakkersuisoq for Sociale anliggender og Formanden for Naalakkersuisut melder tydeligt ud.

Uenighederne imellem de private døgninstitutioner og departementet har nu varet længe. De hindringer som departementerne sætter for de private døgninstitutioner må stoppes så hurtigt som muligt. Hvis arbejdet med de anbragte børn, med barnet i centrum, skal fortsætte, må Naalakkersuisoq for Sociale anliggender, Martha Abelsen, som den ansvarlige sætte tingene på plads.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det meget vigtigt, at man sikrer at børnenes rettigheder overholdes. Dette betyder også, at man skal høre børnenes ønsker for deres vilkår. Børnenes rettigheder skal ikke kun være nedfældede på skrift, men skal også følges ved, at man lytter til deres ønsker.

Det bekendtgørelse om døgninstitutionerne, som blev til uden en tilstrækkelig høring, og som Naalakkersuisut tog afsæt i sidste år, bliver nu brugt til at styre de private døgninstitutioner. Bekendtgørelsen sætter grænser for, at døgninstitutionerne kan finansiere udviklingstiltag. Og Bekendtgørelsen er skyld i, at der nu er uoverensstemmelser imellem de private arbejdspladser og departement. Dette er virkelig dårligt og utilstedeligt

Hvorfor lukker Naalakkersuisut øjnene for, at redegørelsen blev til uden en høring hos de private døgninstitutioner, og nu skaber alle disse problemer? Hvorfor fastholder Naalakkersuisut den situation, hvor et godt samarbejde er blevet skadet? Hvad er grunden til, at Naalakkersuisut tillader, at de som tager sig af de børn som har behov for hjælp, skal styres fra departementet for Sociale Anliggender? Hvorfor ser man ikke først og fremmest på børnenes vilkår, men med krav om bestyrelser sætter sig på at bestemme, hvordan og af hvem disse private døgninstitutionerne skal styres?

Det er på tide at Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisut giver os en forklaring ift. de private døgninstitutioner. Hvis ikke der rettes op på bekendtgørelsen, vil problemet og stridighederne aldrig blive løst. Arbejder man henimod at disse private døgninstitutionerne skal lukke i fremtiden? Eller hvad sker der?

Naalakkersuisut kender til problemet. Det kan ikke accepteres, at Naalakkersuisut før valget, bare blev ved med at love en løsning. Ord og handlinger hænger ikke sammen. For man har ikke rettet op på det. Og ressourcer som skulle bruges til børnene, bliver istedet brugt på disse uoverensstemmelser. Har dette mon været hensigten fra Naalakkersuisuts side? For Naalakkersuisut kræver jo at få indflydelse på hvordan disse institutionerne skal styres. Dette kan ikke accepteres, og må betegnes som et tilbageskridt.

Der er ved den nye bekendtgørelse en større fare for – hvis det børnehjemmene stopper, at opgaven tilfalder de allerede hårdt ressourcepresset kommuner, også de økonomiske omkostninger dasangående. Hvis vi ikke skal tabe de vigtige ressourcer for de mange børn som har behov trygge rammer og udvikle sig i er der behov for rettelser nu.  Der skal fra Naalakkersuisut side en markant forbedring ske omkring samarbejdsånden samt forståelsesramme mellem det offentlige og private aktører på området. Børns behov for gode rammer og tryghed bliver hårdt ramt ved det dårlige klima bekendtgørelsen har skabt. Jeg opfordrer Naalakkersuisut om at rette op på det dårlige samarbejdsklima man har skabt.

Det er nødvendig med en præcisering fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisuts side. De respektive departementer har ansvaret for, at man i modsætning til nu får et godt samarbejde med de private døgninstitutioner, og dermed får et velfungerende system for børnene. Er der løsninger på vej? Er det et politisk ønske, at de private arbejdspladser skal styres fra departementet?

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Formanden for Naalakkersuisut, i må komme med en udmelding om hvad der skal ske for de private arbejdspladser i de kommende måneder. I må melde ud, om i vil bibeholde den bekendtgørelse, som har skadet et ellers godt samarbejde. Bekendtgørelsen kan skade servicen overfor børnene og de døgninstitutionerne, som har viljen til at blive private. I må komme med et svar, og have en klar udmelding om, hvilken fremtid man skal forvente.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Vi skal videreudvikle sundhedsvæsenet

Vi skal videreudvikle sundhedsvæsenet

Fra Inuit Ataqatigiit’s side vil vi arbejde for, at antallet af patienter, der bliver behandlet i Danmark bliver nedbragt og i stedet vi i Grønland behandler flere patienter. Selvom det vil betyde flere udgifter. Vi tror på, at i en overskuelig fremtid vil de penge vi idag bruger til at sende patienter over atlanten og retur, kan blive brugt i eget system til fordel for mange flere.

Vi skal sikre en behandling i trygge omgivelser.

De fleste bør have mulighed for, at blive behandlet i trygge omgivelser, uden at forlade landsmænd, sproget og ikke mindst, maden man er vant til.

Hvis der etableres flere pladser i hospitalet i landet, vil ventelisten for bl.a. patienter, der skal have ny hofte og knæ blive nedbragt. Den sidste information vi har fået er, at manglen på læge ikke er problemet, men derimod manglen på pladser.

Vi skal hurtigst arbejde for, at så vidt muligt de fleste behandlinger, kemoterapi, scanninger eller kontrol af kræftpatienter skal foregå her i landet.

Heldigvis bliver de fleste patienter med brystkræft behandlet i Grønland i dag. Men der er nogen, der gentagne gange bliver sendt til Rigshospitalet, selvom de kan blive behandlet uden at forlade Grønland hvis vi reformerer og der bliver afsat nok midler til området. De fleste, der er blevet behandlet med kemoterapi ved, hvor svag kroppen bliver af kemoterapien, og disse rejser i mange timer over Atlanten. Og de bruger mange dage til at komme over rejsen.

Patienthjemmet i Danmark er allerede for lille, selvom den blev etableret for bare nogle år siden. Vi skal lave udvikling her i landet og lade pengene arbejde her.

I en så vigtig opgave er vi i Inuit Ataqatigiit parat til at være med til finde finanseringen ved et bred forlig.

Stine Egede, Inuit Ataqatigiit

Sundshedsordfører

Tlf. 493214

Beskyttelse af lejerne er svært at få øje på

Beskyttelse af lejerne er svært at få øje på

På mit § 37 spørgsmål 2018-328 boliger skriver Naalakkersuisut, at det offentligt ejede boligselskab INI A/S ikke registrerer særskilt, hvorvidt skimmelramte lejeboliger tidligere har været ramt af skimmelsvamp.

Det bekymrer mig af mindst to grunde.

For det første fordi et offentligt ejet boligselskab som minimum ikke har fået opbygget et system, der skaber overblik over omfanget af problemet med blandt andet skimmelsvamp. For det andet fordi der må være mennesker, der har fået tilbudt og efterfølgende bor i skimmelsvampsramte boliger, hvor der ikke er noget historik på problemet og dets omfang. Lejerne kan derfor været flyttet ind i boliger, der tidligere har været ramt af skimmelsvamp. Hvor hverken boligselskabet eller lejerne efterfølgende er i besiddelse af denne information.

Det er ikke godt nok. Hvis ikke jeg tager meget fejl, ser det ud til at vi har et offentligt ejet boligselskab, og dermed også et politisk administration, der i sidste ende ikke ser ikke kan fortæller os det samlede billede af det reelle tilstand for boligmassen. 

Det fremgår, at 171 boliger i de fire største byer har kendte skimmelsager. Heraf er de 64 stadig beboet. Det undrer mig derfor, at der p.t. kun er 5 lejere på landsplan, der venter på en erstatningsbolig.

Det bekymrer mig, at der er så mange lejere, der fortsat bor i lejeboliger, hvor det er kendt at der er problemer med skimmelsvamp. Det rejser en række spørgsmål hos mig. Hvad betyder det for deres helbred, her og nu, men sandelig på længere sigt? Er der mennesker, hvis sundhed er blevet ramt af at bo i skimmelsvampsramte boliger, og som derfor også påvirkes i deres daglige arbejde? Betaler de mindre i husleje fordi de er nødt til at bo i boliger med allerede kendte skimmelvampproblem?

Jeg skal henvise til mit §37 spørgsmål 2018-191, hvor det fremgik med al tydelighed, at lejeforordningen ikke beskytter den enkelte lejer. Hverken det offentlige eller det private har ingen forpligtelse til at fortælle nye lejere såfremt der har været problemer med skimmelsvamp i den bolig, der flyttes ind i.

Det er svært at få øje på den beskyttelse af lejerne, som bør være en naturlig del af lovgivningen.

Det har vi fokus på i Inuit Ataqatigiit.

Med venlig hilsen

Sofia Geisler

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Lad arbejdet om de hjemløse blive bedre

Lad arbejdet om de hjemløse blive bedre

Ved arbejdet om de hjemløse må vi bruge alt viden og god omtanke for at finde de bedste løsninger for at hjælpe dem.

Vi skal ikke bare true med at hvis du ikke kan betale husleje bliver du smidt ud, det er jo det de fleste hjemløses problem er, at man ikke kan betale.

I stedet for at true de hjemløse om at smide dem ud hvis de ikke kan betale bør vi arbejde for at bruge mange flere muligheder for at give dem tag over hovedet. Jeg er enig med Steven Arnfjord i at hjælp er nødvendig selvom man har givet de hjemløse et tag over hovedet. Hjælpen må fortsætte indtil den hjemløse selv kan klare sig. Vi må erkende at vi har medmennesker som har behov for hjælp for at kunne hjælpe sig selv og vi kan ikke bare sige til dem at de skal klare sig selv. Der er mange grunde til at folk ender på den side hvor de er afhængige af hjælp.

Der nu over 800 hjemløse, ikke kun i Nuuk, men også i alle bosteder i Grønland er der hjemløse som ikke er regestrede. Hvis vi skal øde hjælp til disse kan vi ikke kun gøre det ved en måde, men må finde mange forskellige muligheder. Nogen må gratis bo på institution, nogen har behov for at bo i herberge hvor kvinder og mænd er adskilte. Andre har brug for et hjem hvor de også har behov for hjælp til at administrere de daglige behov.

Selvom det er kommunerne som har ansvar for herberge og andet må vi alle tage vores ansvar. Arbejdsgiverne må kunne tilbyde arbejde med bolig, der må oprettes flere almennyttige boliger, vi må kunne finde andre bomuligheder hvor man for eksempel kan bo kollektivt. Vi må finde mange andre muligheder for at flere får tag over hovedet.

I vort land hvor kulden raser kan vi ikke være bekendte at nogen ikke har tag over hovedet.

Der skal handles nu

Der skal handles nu

Vi er overbevidst om at Kommunerne gør hvad de magter og har ressourcer til indenfor det sociale område. Desværre er det vores opfattelse, at socialområdet er gået på knæ på grund af den massive svigt af børn, der efterfølgende må anbringes udenfor hjemmet. 

Vi kan hurtigt blive enige om, at det vigtigste i vores samfund, er at, børnenes tarv bliver varetaget. Vi må desværre konstatere, at der er en massiv svigt af børnene, der kan være på vej til at tage det sidste pust af det sociale system.  

Vi skal opfordre Naalakkersuisut til sammen med kommunerne at etablere et forum, der får ressourcer til at tage hånd om den landsdækkende arbejde med svigt af børn. Vi skal også opfordre Naalakkersuisut og kommunerne til sammen at tænke ud af boksen, og finde alternative muligheder til at tage hånd om arbejdet med de svigtede børn. 

Vi skal have en viden om, hvad der reelt er baggrunden for det store svigt af børn. Vi skal have opbygget et system, hvor vi åbent snakker om problemet, men også om de løsninger, det offentlige kan tilbyde her og nu og frem i tiden. 

Det er på tide, at vi tager et åbent snak om, hvorfor vi i Grønland har så mange unge og voksne, der sætter børn i verden, men som de af forskellige grunde ikke evner at tage ansvaret for.  

Ingen skal dog være i tvivl om, at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det offentlige til enhver tid skal varetage børnenes tarv, når forældrene svigter.

Vi  skal herigennem rose det kommunale system for at være med til at løfte den store opgave. Vi skal også rose børnetalsmanden MIO for til stadighed at undersøge og dokumentere børnenes vilkår, og MIO´s tætte samarbejde med det offentlige i arbejdet for børnenes tarv. 

MIO har været og stadig er primusmotor for undersøgelse og dokumentation af forholdende for børn på kysten. Derfor har vi allerede en stor viden om at der skal rettes på forholdende, og det er handlingen fra det offentlige, vi efterlyser.  

Vi skal derhen hvor det er forældrene, der har opgaven og ansvaret for opdragelse af deres børn. 

Med venlig hilsen

Aqqa Samuelsen                                                     Stine Egede

Ordfører                                                                     Udvalget, Familie og Sundhed, næstformand

Jeg er overrasket over Demokraternes misforståelse af regeringsførelse.

Jeg er overrasket over Demokraternes misforståelse af regeringsførelse.

Jeg er overrasket over Randi V. Evaldsens svarudmelding på min pressemeddelse. I svaret skriver hun, at grunden til at Demokraterne ikke er med i koalitionen er, at de ikke ønsker at sidde med en høj løn og køre rundt i Naalakkersuisuts tjenestebiler.

Derved afslører Randi, hvorledes hun ser på hvervet som Naalakkersuisut, hvor hun jo selv har siddet. At sidde i en regering er ikke ensbetydende med at leve i velstand. En regering gør alt for at tjene sit folk. Jeg er overrasket over, hvor stor en misforståelse over magtens tredeling der ytres om i Demokraternes pressemeddelelse ift. Naalakkersuisuts virke og beføjelser.

At sidde i en regering er hårdt. Randi V. Evaldsen er vel vidende om, at indtil flere af Naalakkersuisuts medlemmer blev ramt af helbredsproblemer under den travle efterårssamling. At have en så ringeagtende udmelding, og holdning til naalakkersuisuts virke og beføjelser må siges at være en forkert holdning fra Demokraternes side.

Efter at have læst om Demokraternes begrundelse for ikke at ville indgå i en koalition, melder følgende spørgsmål sig; Hvordan kan i være en politisk elite i vort land, når i ikke vil indgå i en regering? Jeres begrundelser overrasker mig. For i har siddet i regeringen mange gange. Og at i udelukkende kan anse det at sidde i en regering for at være lig med et liv i velstand og have tjenestebiler. Vi ved jo også, at Demokraternes naalakkersuisutmedlemmer købte nye biler, da Demokraterne sad i koalitionen sidste gang. I Naalakkersuisutområderne for Finanser og Uddannelse.

Da Inuit Ataqatigiit sad i koalitionen, koncentrerede vi os om at opstarte store opgaver og om vores politiske arbejde, og ikke om at investere i biler og velstand. Demokraterne viser, hvor uforberedte de er overfor at tage del i den politiske ledelse i vort land. At sidde i en regering skal ikke være for egen personlig vinding. Et landsstyremedlem skal tjene samfundet.

Politisk må vi gå bort fra at gå til angreb og ved modsvar diske op med små personlige angreb, og dermed højne niveauet ved vores stillingtagen til opgaverne. Vi må være mere modige og udvise en større åbenhed for samarbejde, og her er det også vigtigt at have en forståelse for sammensætningen af det politiske styre. Vi er ikke med i koalitionen, men vi respekterer deres arbejde. Og jeg ved, at regeringen ikke sidder der for at høste velstand. Og det håber jeg, at Demokraterne snart må forstå.

Politisk ledelse må basere sig på en forståelse af hvad et landsstyrets virke og beføjelser er. Ansvaret er kæmpestort og og skal ikke latterliggøres. Det håber jeg, at Demokraterne vil forstå.

Aqqaluaq B. Egede

Næstformand Inuit Ataqatigiit

Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Det er efterhånden blevet almindeligt, at Demokraatit protesterer højlydt over Naalakkersuisuts lovforslag. De udsender pressemeddelelser, hvor de truer med at trække deres støtte af Naalakkersuisut tilbage, hvis ikke Naalakkersuisut ændrer en given lovforslag. Men hvorfor ønsker Demokraatit så ikke at tage medansvar og bliver en del koalitionen?

De nøjes blot at sidde passivt og kritiserer løs af Naalakkersuisuts indsatser, hvor de i stedet bør smøge ærmerne op og tage medansvar ved at blive en del af koalitionen. Demokraatit har haft muligheden for at overtage ansvaret for departementerne og være med til at udforme sagerne. For at skjule deres angst om at tage medansvar, bruger de Siumuts interne uenigheder for at betakke taburetterne.

Hvis dele af samfundet er udsat for udfordringer, bør vi alle træde til og tage ansvar for at gøre noget ved dette, også især når det kommer an på ledelsen af landet. Dette bør også gælde for Demokraatit, men i stedet nøjes de med en uafbrudt strøm kritik. Hvis man mener at der er problemer, løses disse ikke ved at man flygter fra problemerne. Det bliver vi ikke stærkere af. 

Samarbejdspartnerne har alle mulige muligheder for at samarbejde omkring udformningen af de enkelte lovforslag. Samarbejdet er tilsyneladende så ringe, at Demokraatit ser sig nødsaget til at fremkomme med deres krav i alles påhør gennem pressen. Jeg efterlyser et bedre samarbejde der udspringer sig af fællesskab. Jeg mener at Demokraatits måde at føre politik kan siges at være, at lave mindst mulig indsats for størst mulig indflydelse.  

Hvis Demokraatit ikke kan stå inde for, den måde som Naalakkersuisut virker på, så må de selv rykke ind i magtens korridorer. Lad dem tage medansvar. Det er højt besynderligt. Siumut – et parti som kan siges at være et parti med store erfaringer – står efterhånden passivt og magter end ikke at give modspil mod Demokraatit. Hvis der skal ske en stærk regeringsførelse, må der ske ændringer. Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man ikke nøjes med højlydt at være stolt over det samarbejde der er skabt, men at man aktivt tager medansvar.

Demokraatit ønsker ikke at tage ansvar, fordi forholdene internt i Siumut er anstrengende. Demokraatit har alle muligheder for at kunne være en del af koalitionen og ikke nøjes med at kritisere alle lovforslag som Naalakkersuisut fremsætter. Man nøjes med at fremsætte end lind strøm af krav uden reel ønske om at tage ansvar og Siumuts tavshed kan forstås som, at de har mistet magten og nu er nikkedukker for Demokraatit og Siumuts manglende modreaktion kan tolkes som, at de finder sig i hvad som helst, hvis bare de får lov til at sidde på deres taburetter.

For vores lands, samfundets og for borgernes skyld må der dannes en samarbejdsdygtigt koalition med en klar ledelse. Lad dem der er deltagere i indholdsløse magtkampe og enkelte partiers uendelige udmeldinger om, at samarbejdet vil bryde sammen hvis ikke de får deres vilje sætte sig ned og tænke sig grundigt over om de er værdige til at lede landet. At lede et land er et stort ansvar og dette kan gøres på den korrekte måde. Glem alt om kampen om at være den hårdeste leder og begynde at stræbe efter at være den bedste samarbejdsskaber. Lad os styrke samarbejdsviljen. Vi skal gøre en indsats ved at tage reelt ansvar og ved at sætte os i magtens korridorer samt ved at have klare målsætninger. 

Næstformand for Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede

Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner

Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner

Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale mangler klare udmeldinger om, hvilke mål og tiltag der vil blive taget.

Det skyldes nok alt for mange udskiftninger af medlemmer af Naalakkersuisut og de mange ændringer der er blevet foretaget af de forskellige ansvarsområder i 2018.

Det er på tide at befolkningen får at høre om det der omhandler dem.

I kommunerne ude på kystens mange byer sker der u-planlagte affolkninger af lejeboliger i midtbyerne. De har negative konsekvenser for befolkningen og det har resulteret i håbløshed. Antallet af hjemløse er stigende og der er ingen klare planer for boligforbedringer. Manglende mål på boligområdet genererer magtesløshed hos borgerne. Kommunerne er villige til at forbedre boligvilkår og er villige til politisk at deltage i debatten og samarbejde for at nå til klare mål.

Landet mangler en klar sundhedspolitik

Der er i det seneste år ikke kommet klare meldinger om det Sundhedspolitiske. Det har hurtigt haft indvirkning på kommunerne. Selvom befolkningen i Grønland ikke har været stigende, har midlerne brugt på området, været støt stigende selvom tiltag indenfor området og behandling af borgerne mærkbart har været stagnerende. Muligheden for at få behandling for borgerne, har været meget besværligt ude på kysten, men også i hovedstaden Nuuk. Der bliver brugt mange udgifter på området. Nu er vi nødt til i fællesskab at lægge hovederne i blød for at komme frem til en måde at bruge midlerne til sundhedsfremmende tiltag på, til gavn for borgernes sundhed.

Sundhedsområdets service af borgerne i Kommune Qeqertalik er under hurtig forværring. Nu er man begyndt at tale om, at gravide kvinder skal andre steder hen, hvor de førhen tog til Aasiaat for at føde. Dette kan ikke blive ved. En gravid bør have ret til at føde i deres nærområde og man bør anstrenge sig utrætteligt for at de kan få den retten til at føde i deres nærområde.

Hvis man beslutter sig det skal være et børnenes år bør man afsætte midler til det

Formanden for Naalakkersuisut har i sin nytårstale nævnt at 2019 igen skal være et børnenes år. Netop en god start på livet lægger grunden til et godt barne- og voksenliv og jeg efterlyser en bedre måde at håndtere den udfordring det er for hele samfundet, at mange af vores unge forældre skal adskilles eller rejse langt væk fra familien for at føde.

Det er ikke første gang vi oplever, at man udråber et år til at være et børnenes år. Men denne gang må der afsættes midler til formålet og et godt samarbejde med kommunerne bør vægtes højt og opstartes. Ligeledes bør Socialstyrelsen, kommunernes sociale forvaltninger, skoleområdet samt sundhedsområdet samarbejde langt mere på tværs. Det er vi fra Kommune Qeqertalik klar til arbejde for og med. Vi vil gerne samarbejde for at vi får en politik om hele familien. Her vil vi formidle de forbedringer vi har opnået for de kommunalt ansattes arbejdsvilkår og yde bistand i form af deling af den viden har tilegnet os. For en tryg familie er også den familie der i det daglige har stabile rammer indenfor arbejdsområdet.

Formålet med kommunesammenlægningen var at kommunerne skulle overtage ansvarsområderne indenfor borgerservice. Det er man kommet bort fra og overdragelsen er nærmest i stilstand, men det bør man gøre klare tiltag for at opstarte igen. Vi i kommunerne har gjort os klar til at få overdraget større ansvar og begynde at yde den nære service borgerne har behov for.

At vi er medborgere i den store verden er ligesom gået i glemmebogen

Jeg lægger særligt mærke til, at Formanden for Naalakkersuisut overhovedet ikke nævnte et ord om vores placering blandt verdens lande og i Arktis og hvilken bevågenhed vi her i vort land bør have på det der sker ude i den store verden.

Derimod har Statsministeren, selvom han ikke specifikt nævnte det arktiske område, nævnt stormagternes indbyrdes samspil, som medfører militær oprustning. Det arktiske og ikke mindst vort land er lige i midten af alt dette.

Formanden for Naalakkersuisut har i sagen om lufthavnene endnu ikke ytret sig klart om, hvad amerikanerne vil i Kangerlussuaq og i den sydlige del af landet. Han har heller ikke klart taget stilling til forlængelsen af lufthavnen i Ilulissat. Enhver som følger med ved, når han nævner Kangerlussuaqs kommende havne-anlæg og hvis det indebærer at Kangerlussuaq består som nu, så vil der skulle afsættes flere midler. Formanden for Naalakkersuisut nævnte selv under valgkampen det vil komme til at koste omkring en halv milliard.

Konsekvenserne af de planlagte aktiviteter kommer til at blive store for vort land. Det være sig indenfor sikkerheden og forsvarsmæssigt. Det er derfor meget nødvendigt at befolkningen inddrages i debatten og ikke mindst, er det ønskeligt at de ansvarshavende inddrager os i højere grad. Når man taler om Arktis, er det til at føle at, USA og Rusland nu igen gennemgår en magtkamp om området. Det har indflydelse for vort land og vil have virkninger der er til at føle. USA har allerede meddelt at de vil finansiere noget eller nogle af planerne for udbygning af landingsbanerne. Det kan tolkes som, at de igen vil opruste i vort land. Det er bydende nødvendigt at præcisere at de Nordiske lande ikke ønsker oprustning og det er nødvendigt at præcisere, at vort land siger nej til våben og krig. Vort land skal være med til at bane vejen for opretholdelse af verdensfreden

Det er derfor vigtigt at lægge mærke til at Formanden for Naalakkersuisut, ikke med et eneste ord har nævnt udenrigsanliggender i sin nytårstale. I betragtning af den endnu mere urolige verden, hvilke tanker gør han om vort land og den situation vi lever i nu? Skal vi virkelig acceptere at USA opruster i vores land?

Eksport og kommunikation er grundlaget for vores økonomi

Det andet jeg savner i hans nytårstale om udenrigsanliggender, er eksporten, som har en høj indflydelse på kommunernes arbejdsmarked. Fiskeriet bør ikke altid kun omhandle indenrigspolitik. Naalakkersuisuts mening om bæredygtigheden er blevet endnu mere utydeligt. Hvilke tanker går Formanden for Naalakkersuisut sig for at få eksporten til at stige? Et klart budskab for en bæredygtig udvikling mangles i høj grad. Det gælder sådan set for alle.

Særskilt lagde jeg mærke til at da Formanden for Naalakkersuisut nævnte lufthavnene, ikke sagde noget om, hvordan vi skal sikre, at de bliver brugt til fulde. Kommune Qeqertalik bliver aldrig nævnt når Formanden for Naalakkersuisut taler om lufthavnene. Hvilke visioner har han om turisters videre rejse til Kommune Qeqertalik når landingsbanen i Ilulissat er blevet forlænget? Hvilke planer har Naalakkersuisut om at støtte og forbedre vilkårene for uddannelse, det sproglige eller i det hele taget være med til at forbedre vilkårene i Kommune Qeqertalik?

Handling – i stedet for kun at sige plads til alle

Til sidst har vores lands regeringsleder intet nævnt om, at året 2018 var et valgår, hvor vores identitet og selvstændighedstankerne i høj grad blev debatteret under valgkampen. Jeg savner, at han kom ind i det emne. Naalakkersuisuts overskrifter i deres aftale handler nemlig også om at give plads til alle. Hvad ligger Formanden for Naalakkersuisut i det? Det er ikke nok kun at nævne det. Hvornår begynder man at arbejde for en anti-diskriminationslov og en ligebehandlingslov?

Et af Kommune Qeqertaliks kendtegn er mangfoldighed, vi giver plads til alle især fordi vi er en uddannelseskommune.

Selvstændighed handler om at tage ansvar. En del af ansvaret omhandler at det kræves at vi følger og opfylder kravene i det gældende menneskerettighedskonventioner, om at man ikke diskriminerer på baggrund af hvilken hudfarve, sprog, tro, køn, samlivsformer m.m.

Til sidst vil jeg nævne at jeg er meget glad for at Formanden for Naalakkersuisut under sin nytårstale havde fokus pÃ¥ det sociale område. Jeg lagde mærke til at mange af de tiltag han nævnte var den forrige koalitions store tiltag såsom.: Killiliisa, handlingsplan for børn og unge, sammenlægningen af den telefoniske rådgivning, lovgivning om støtte til personer med handikap. Kommune Qeqertalik giver sin fulde støtte og er med i samarbejdet. Jeg vil rose Formanden for Naalakkersuisut for, at han vægter de allerede igangsatte tiltag indenfor socialområdet.

Det er ønskeligt at høre mere om det mulige samarbejde han vil igangsætte med alle kommunerne, for vi står alle klar til at løfte i flok.

Ane Hansen

Borgmester, Kommune Qeqertalik

Nytårsudtalelse 2019

Inuit Ataqatigiit ønsker at takke for den forgangne år og ønsker vores medborgere et lykkeligt og resultatgivende nytår.

Det er sikkert at vi som samfund og individuelt vil møde forskellige forhindringer i løbet af 2019. Vi bor i et vidtstrakt med en forholdsvis lille befolkning. Derfor kan vi ikke komme uden om, at skulle samarbejde. De kommende udfordringer må vi i fællesskab samarbejde om at løfte.

Inuit Ataqatigiit ser frem til at skulle samarbejde med alle om, at man i det nye år og i de kommende år kan lægge grund til, at tage de bedst mulige skridt til fremskridt. Lad os benytte vores mangfoldighed til at skabe mere optimisme for fremtiden. Lad os sammen bruge vores ressourcer til at løfte i flok for, at vende udviklingen i samfundet, så den bliver til gavn for alle.

Vi skal arbejde hver eneste dag, indtil vi opnår bedre levevilkår og befolkningstilvækst i vores land. For at sikre bedre levevilkår i dag, i morgen samt i fremtiden.

Dette opnår vi gennem samarbejde og gennem at vi står sammen. Vi skal udvikle demokratiet, således at befolkningen føler medejerskab af de politiske initiativer samt, at vi inddrager alle berørte parter.

Denne opgave er ikke kun for de folkevalgte. Vi skal alle løfte i flok i arbejdet for, at opnå vores mål og hvis vi skal løfte i flok, så skal vi involvere befolkningen bedre i vores politiske initiativer end hidtil.

Erhvervslivet skal fremmes
Fremme af erhvervslivet skal danne grundlag for vores lands udvikling, det er der nye og vedvarende arbejdspladser for samfundet bliver skabt. Vi skal styrke økonomien og opnå vækst til velfærd og dermed skabe stærkere erhvervsliv. Et stærkere samfund.

Vi skal have mod, også til at træffe nødvendige beslutninger. Hvis vi skal have indflydelse på vores egen udvikling og ikke overlade styringen til folk udefra, er det os der skal handle og realisere.

De seneste års økonomiske vækst skyldes både erhvervslivets indsats samt reje- og fiskepriser i det internationale marked og vi skal ligeledes glæde os over nedgang af de ledige. Vi skal lægge grundlag for god økonomisk politik under disse gode tider. Et godt sted at starte er, at gøre noget ved, at det offentlige af de private anses som dem der stiller forhindringer for dem. Vi skal give samfundet og erhvervslivet muligheder, ikke forhindringer. Her skal vi sammen med kommunerne, som arbejder tæt på borgerne, ligge grund til koordineret indsats. Vi skal styrke det kommunale samarbejde, hvor vi skal lære af de succeshistorier som kommunerne har, således at disse spredes så de bliver til gavn for hele landet. Det er vigtigt at man samarbejder med de kommuner der foretager administrative optimeringer og fornyelser, som udvikler borgernært service. Det er ligeledes vigtigt for både kommunerne og samfundet, at man også foretager erhvervsudvikling i mindre byer og bygder, der hvor potentialet er.

Vi har ligeledes fået en ny forhindring for erhvervsudvikling; nemlig mangel på arbejdskraft. Vi må finde løsning på vores mangel på arbejdskraft for, at kunne sikre, at dem der har brug for støtte og hjælp også får den hjælp, som de skal have. Vi skal give mulighed for, at de arbejdssøgende kan få beskæftigelse på fuld- eller deltid. Og give dem den hjælp de har behov for, for at komme på arbejdsmarkedet. Derudover er det nødvendigt at finde løsninger for, at kunne hente arbejdskraft udefra når behovet er der. Men der skal vi ikke glemme, at det er nødvendigt at vi indgår drøftelser om, hvad arbejdsmarkedsparterne kan gøre for at motivere den lokale arbejdskraft, for vigtige og store opgaver vil blive taget fat på fra 2019, som endnu mere vil kræve, at man importerer arbejdskraft udefra, selv om man sætter den lokale arbejdskraft igang på disse opgaver. Lad os åbent tale om dette spørgsmål og sammen finde den optimale løsning til gavn for vores samfund.

Selv om der er god gang i økonomien, kan vi se at der ikke er sket særlig stor økonomisk fremgang hos mange af vore medborgere her i landet, det være sig lavlønsgruppen, mellemindkomstgruppen og hos arbejderne. Disse skal vi gøre en indsats for at forbedre deres dagligdag og Inuit Ataqatigiit ønsker, at være med til, at løfte deres kår. En forbedring af arbejderklassens levevilkår skaber ikke blot bedre levevilkår her i landet, men vil være en vækstmotor for yderligere økonomisk fremgang i landet.

Det er gået godt for fiskeriet i de forgangne år og de er med til at skabe og opretholde velfærden for os alle. Uanset hvor meget udvikling vi skaber for andre erhverv her i landet, så vil udnyttelse af de levende ressourcer udgøre det vigtigste fundament for det grønlandske samfund og derfor skal vi forsvare området.

Inuit Ataqatigiit anser en inddragelse af fiskeres og fangeres brugerviden og deres indrapportering omfanget af ressourcer samt hvor de er, som et mål der skal nås idet nye år. Bedre sammenkobling af fiskeres og fangeres viden samt biologernes viden vil styrke os alle samt fremtidssikre bæredygtig brug. Dette kunne vi som eksempel se i Kommune Qeqertaliks bygd Attu i den forgangne år. Registrering af brugernes viden har været så stor en succes, at den fik tildelt Nordisk Råds miljøpris. Vi har viden om vore ressourcer og vi ved teknikerne – så lad os benytte disse og udvikle dem.

Hvad angår fiskeriet generelt, så har vi tiltro til det videre arbejde med fiskeriloven. Inuit Ataqatigiit er parate til at samarbejde om den fiskerilov der har været undervejs gennem lang tid og vi er klar til at involvere både brugerne og de implicerede parter. Vi vil samarbejde for at samfundets ressourcer kommer flest mulige til gavn samt sikre en fremtidsløsning for området og dermed samfundsøkonomien.

Socialområdet
Hvis vi skal styrke erhvervslivet, må vi sikre os, at denne giver os bedre levevilkår, for vi har en pligt til at sørge godt for dem der har behov for omsorg. For en god socialomsorg baner også vej for fremgang for erhvervslivet.

Der er mange bestemmelser i børnerettighederne, som er centrale for en god start i livet, som vores land ikke opfylder. Samfundet må stå sammen, for det er ikke nok med at vi har vilje til at give vores børn den bedst mulige liv og håb. For vi må handle.

Hvad angår børn og for den sags skyld andre sager, må vi ændre vores holdning. Gennem tidlige indsatser må vi gøre en helhedsorienteret indsats. En indsats som kræver koordination og tværfagligt arbejde. For hvis ikke vi gør det, så kommer vi kun med halve indsatser. Hvis vi eksempelvis taler om børn, så må vi også inddrage deres forældre og deres omgivne rammer. For gennem styrkelse af forældre, der har behov for støtte, baner vi også en vej for en styrket indsats hos børn med behov. Det er ligeledes vigtigt, at vi handler uden at afvente organisationer, departementer og politiske grupper gør en indsats. Jeg inviterer jer til, at skabe en fælles indsats for en lysere fremtid.

Vi har som samfund brug for at have åndelig styrke
Vi kan ikke nøjes med fremgang og økonomisk vækst. Det er vigtigt at vi til stadighed styrker vores kultur. For der kan vi finde vores fælles udgangspunkt på tværs af vores forskelligheder. Vi skal under vores fremgang ikke glemme mennesket og dets sjæl, for det er der det stærke menneske har sin oprindelse.

Vores udøvende kunstnere og idrætsfolk har meget at give til vores land og udlandet. Lad os bruge deres evner bedre. Men hvis vi skal udnytte deres evner, må vi give dem bedre vilkår. Vi var med til at give et markant løft på bevillingerne til idrætsområdet i 2019. Inuit Ataqatigiit inviterer til samarbejde for, at give en lignende mulighed for vores skabende kunstnere i det nye år.
For det er vigtigt at vi til stadighed udvider vores sjælelige og kreative muligheder for, at kunne skabe grundlag for vores horisont både internt i samfundet samt ude i verden.

Vi taler altid om at udvikle og styrke uddannelserne. Men der skal vi flytte fokus væk fra forhindringerne og øge fokus for hvad der skal styrkes. For uddannelse er et af de vigtigste redskaber for at komme uligheden til livs. Vi skal øge indsatsen for uddannelserne, men udover dette kan vi ikke komme udenom at skulle gøre en indsats på forskoleområdet, ja vi skal sågar starte indsatserne fra barnet bliver til. For det er der vi skal vise at have en helhedsorienteret tilgang til vores udfordringer. Lad os fra det nye år komme væk fra snæver kassetænkning. Lad os komme væk fra vores nationale akilleshæl, nemlig at det altid er de andres ansvar. Lad os gøre en helhedsfokuseret indsats for borgerne og ikke nøjes med halvhjertede løsninger.

Vi skal ikke blot styrke vores åndelighed, men vi skal gøre en indsats for, at tage ansvar for vores egen sundhed. Øget folkesundhed kan alene ikke sikres gennem f.eks. idræt. Forebyggelse er her principiel og vedvarende fokus på dette er vigtig, uanset om det er en indsats der skal forhindre sygdomme, om det er en indsats for at komme ud af narkotikamisbrug eller om det handler om at bekæmpe omsorgssvigt af børn. Det skal vi erkende og forbedre de vilkår vi byder vores sygdomsramte medborgere. For det er at respektere borgere, for det er, at vise forståelse for deres vilkår. Øget sundhed og det med at sætte patienten i centrum hos sundhedsvæsenet skal altid være det vigtigste.

Vi skal til stadighed øge antallet af borgere der til enhver tid tager ansvar for egne forhold. Det er alles pligt, så lad os opfylde vores pligter; for påtagelse af ansvar viser selvrespekt – respekt for os alle.

Inuit Ataqatigiit gennem 40 år
I 2018 markerede Inuit Ataqatigiit deres 40-års jubilæum samtidig med at der var formandsskifte. Vi har et stærkt sammenhold og vi ser frem til det nye år, hvor vi kommer til samarbejde på tværs af samfundet.

Inuit Ataqatigiit inviterer alle borgere og partier til dette. Lad os komme væk fra evig kritik og mudderkastning – vi er alle sammen venner og familier – vi er samarbejdspartnere – Vi har masser af ressourcer og vi kan.

Tak for det forgangne år og godt nytår, jeg håber at 2019 bliver et godt år med stor vilje til samarbejde og vi ser frem til at arbejde sammen med jer alle.

 

Formand for Inuit Ataqatigiit

Múte Bourup Egede

 

 

Jeg ønsker jer en god solhvervsdag den 21. december

En af de traditioner vi har med os fra vore forfærdre er, at vi fejrer solhvervsdagen, hvor man fejrede at solen nu var på vej tilbage.

Når solen forsvandt, og polarmørket tog over, troede vore forfædre, at når solen var gået til bunds, ville det fremover blive konstant vinter – og vedvarende mørke.

Aassuutit

På solhvervsdagen er der to stjerner, Altair og Tarazed, Aassuutit, der spiller en central rolle. Vore forfædre vidste, at Aassuutit varslede om, at solhvervsdagen nu var på vej.

De var af den overbevisning, at Aassuutit løftede solen op når den sank til bunds og fik den til at bevæge sig opad igen. Hvert år vågede Aassuutit således over den synkende sol, og når solen så bevægede sig opad igen, viste Aassuutit sig for menneskene som budbringere, der glædes over at lyset fra nu af er tilbage.
Det er grunden til, at folk fik nye klæder, for i fællesskab at fejre den store begivenhed ved at spise lækre specialiteter.

Ud af 13 helligdage stammer én fra vor gamle tro

Solhvervsdagen fejres mere eller mindre af mange familier i dag. Men vi ved også, at denne tradition er forsvundet for mange, og at den i de seneste år er på vej tilbage.

Solhvervsdagen har aldrig været en officiel mærkedag. På et år har vi ialt 13 helligdage, og kun én dag haft vi selv indført, nemlig Nationaldagen. Resten er relateret til den kristne tro eller kongehuset.

Derfor er jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit glad for, at Inatsisartut til efterårssamlingen godkendte mit forslag om, at solhvervsdagen skulle være en officiel mærkedag. På denne måde vil der nu blive to officielle mærkedage som vi selv har valgt.

Lad os genoplive vore skikke og traditioner. Til solhvervsfesten slås det fast hvor vigtig lyset og solen er for os mennesker.
Derfor ønsker jeg jer en rigtig god solhvervsfest med håb om, at dagen må fejres med sammenkomst, nye klæder og lækre specialiteter.

På vegne af Inuit Ataqatigiit
Peter Olsen

Deklaration fra ekstraordinær landsmøde i Nuuk

Med henvisning til principprogrammet og deklarationen fra landsmødet i Ilulissat 2017 fremsætter Inuit Ataqatigit føglende deklaration således:

– Det vil altid være et mål at Grønland bliver selvstændigt – Dette opnår vi med inddragelse, med stor omtanke og gennem ansvarlig indsats.

– De uvaner i samfundet som har alvorlige konsekvenser som seksuelle misbrug, omsorgssvigt, alkoholmisbrug må bringes til ophør – De skal stopppes.

–  Vi skal sikre at vores børn og unge lever under gode og trygge rammer. Derved danner vi grundlag for, at de alle får en skolegang og uddannelse. Vi skal som det allevigtigste sikre at alle grønlandsk sprogede og dansksprogede får mulighed for en uddannelse. Dette er af afgørende betydning for landets fremtid. Vi skal sikre at ingen føler sig sat udenfor – Vi skal alle føle os værdsat og at vi kan løfte samfundet.

– Vi skal skabe et samfund som vore unge som har studeret i udlandet længes efter at vende tilbage til for at løfte. Vi skal skabe et samfund med optimisme og som føler at de har muligheder og lys fremtid. Et samfund som vores ældre ønsker at leve deres sidste tid i.

-Vi lever spredt i et stort land med en lille befolkning. Vi skal ikke skilles om uenigheder men stå sammen – for når vi står sammen kan vi opnå alt! Unset om vi kommer fra øst, syd,vest eller nord er vi alle borgere i dette land – Der er brug for os alle.

–  Vi skal sammen med erhvervslivet styrke deres vilkår. Når vi styrker vores økonomi, styrker vi også vores velfærd. Vi skal sikre udviklingen sker ved indbyggernes medindragelse og deltagelse i tryghed.

– Vi skal styrke vores kulturelle og udøvende kunstneres vilkår. For disse skaber vores følelse af sammenhold. Vores udøvende kunstnere og idrætsfolk har meget at give uden for vores land – vi skal udnytte deres evner bedre. Inuit Ataqatigiit mener at en forbedret kontakt med andre Inuit i andre lande er vigtig. Det er vigtigt at når vi rejser udenlands, at vi har mulighed for at møde andre Inuit. Vi kan spejle os i hinanden og styrke hinanden kulturelt og åndeligt.

– Vi skal være synlige og aktive – ikke bare her i landet, men også i resten af verden. For vi er et brik i den globale verden.

– Vi skal have mod og have viljen til at træffe beslutninger. Hvis vi skal have indflydelse på egen udvikling og ikke overlade styringen til folk udefra – er det os der skal handle. Udviklingen af erhvervslivet er det centrale eliment i udviklingen af vores land og der er det nødvendigt at vi har en klar politik. For det er der arbejdernes vedvarende arbejdspladser skal findes.

– Vi skal styrke demokratiet. Vi skal øge medbestemmelsen og viljen til at deltage i dette. Vi skal have en bedre debattone. Vi skal behandle andre nøjagtig som vi ønsker at andre skal behandle os.

– I landspolitikken er det nødvendigt at styrke en koordineret samarbejde imellem Selvstyre og kommunerne. Med udgangspunkt i at kommunerne har den primære kontakt med indbyggerne skal vi arbejde for øge den kommunale indflydelse. Vi skal støtte og lade os inspirere af de nye initiativer, der er startet af de nye kommuner.

Hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit

Ekstraordinær landsmøde, Afgående formands beretning – Sara Olsvig

 

Kære delegerede, lokalafdelinger, folkevalgte, hovedbestyrelsen, kære alle som er her i dag, kære partifæller

For 40 år siden, netop som man her i landet skulle i gang med en ny politisk og demokratisk æra, blev vores parti, Inuit Ataqatigiit, dannet. Optakten havde været organiseringen af Aasiviit og lokalafdelingen KIA i København. Stifterne af vores parti var dog i 1978 blevet enige om, at det var tid til at tage skridtet videre.

Vi ved nok alle, hvilken holdning vi i Inuit Ataqatigiit havde da man i 1979 indførte hjemmestyret og det er nemt at forestille sig, at det netop var ønsket om indflydelse på denne proces som lagde grunden for stiftelsen af partiet i 1978. Vi ønskede ikke at stemme ja til hjemmestyret, uden at vi var forudgående var anderkendt som et folk, men vores stiftere havde også en lang række andre mål.

Aqqaluk Lynge sagde i Atuagagdliutit som udkom den 16. november 1978:

”Vi har fem mål: 1) At få anerkendt at den oprindelige befolkning alene i fællesskab har ejendomsretten til landet. 2) At organisationen på alle måder skal støtte Inuits bestræbelser på at danne en Inuit føderation. 3) At alle former for produktionsmidler, der ejes af stater, multinationale selskaber og selskaber stiftet i profit-øjemed, skal overdragelse til den grønlandske stat eller bygde- og bysamfund. Den af arbejderne skabte værdi skal fordeles retfærdigt, så den kommer den samlede befolkning til gode. På samtlige arbejdspladser skal planlægning, drift, styring og beslutningsprocessen varetages af samtlige medarbejdere i fællesskab. 4) At støtte andre undertrykte nationer i deres kamp. 5) At danne et landsdækkende forbund af Inuit Ataqatigiit”.

Når man læser de forskellige interviews i aviserne som udkom i 1978 er der ingen tvivl om, at det var et venstreorienteret parti der blev dannet. Man fulgte med i, hvad der skete i andre lande, og med et fokus på vores egne værdier blev dette grundlaget for de værdier partiet blev bygget på. At støtte andre folkefærd, ikke kun at se på os selv, vores eget land og folk, men med udsyn blev vores partis mål formuleret.

I ovennævnte avis siger Aqqaluk Lynge også:

”Medlemmerne må have en god socialistisk, teoretisk baggrund, således at det fremtidige arbejde kan bygges efter de retningslinjer, der er stor erfaring for rundt omkring i verden”.

Sådan er det fortsat i dag. Partiet har fra start baseret sig på socialismen og internationalismen.

Derfor er jeg glad for, at jeg blev formand for et parti, som ikke længere var nyt, men som havde skabt sig en politisk modenhed i arbejdet i Inatsisartut, kommunerne, bygdebestyrelserne og i Folketinget. Vi har siddet med enorme ansvar, uden at miste vores rødder i dette store arbejde.

Vi har arbejdet hårdt for at sikre partiet et bedre organisatorisk fundament. Det der står klart er, at et parti hvis medlemmer ikke er i politik for magten i sig selvs skyld, men som så dybt som det er tilfældet arbejder med mennesker i centrum og baseret på ideologi kan blive meget diffust. Hvor mange medlemmer har lokalafdelingerne? Hvem er de der aktivister? Hvem er leder af lokalafdelingerne?

I vores parti har det på intet tidspunkt været de spørgsmål der har været det centrale, men det politiske indhold og vores mål. Ved stiftelsen af vores parti blev Aqqaluk Lynge spurgt til, hvor mange medlemmer vi havde, hvortil han svarede: ”Det har vi ingen nøjagtige tal på. For os tæller det ikke så meget, hvor mange medlemmer, vi har. Det, der tæller, er de aktive” (sådan er jeg også blevet spurgt og svarede præcis det samme). På et spørgsmål om, hvordan vi arbejder, svarede han: ”Det der bliver opnået arbejdsmæssigt til daglig, former organisationen. Vi har ikke formænd eller sekretærer. Det eneste vi har efter traditionelt mønster er en der passer kassen”. Godt vi har haft en til at passe kassen, og selvom der blev sagt til pressemødet da jeg meldte at jeg trak mig, at vi tidligere har arbejdet uden én bestemt formand, så er jeg glad for, at vi både har formænd og sekretærer i dag.

For i dag har vi en mere organiseret organisation med vedtægter og vores landsmøder er uden afbrydelser blevet afholdt gennem de 40 år. Det vi dog skal lære af fra dengang i slutningen af 1970’erne er, at det var arbejdet i lokalafdelingerne som var det bærende.

Hvis jeg skal nævne noget, som jeg under min formandstid har savnet, så det netop dette. At lokalafdelingerne i højere grad er fora for politiske debatter, som deltager i det daglige demokrati. At der er flere lokale arrangementer, hvor man som befolkning og samfund kan drøfte udviklingen. Jeg vil gerne opfordre til, at lokalafdelingerne i de kommende år ikke venter på den udstrakte hånd fra centralt hold, men selv skaber debat, danner meninger og i det hele taget lader aktiviteterne boble. Det har partiets ledelse brug for.

Kære venner,

I 2014 da jeg blev valgt som formand gav landsmødet mig og resten af ledelsen jeres tillid. Jeg takker for alt der er sket i mine år som formand. Vi har kæmpet hårdt for at leve op til jeres tillid og til de mål vi sammen satte. Ved landsmødet i 2017 aflagde jeg en lang beretning, og jeg vil ikke gentage de mange ting jeg var inde på dengang. Men vi har opnået rigtig meget, også i perioden fra 2017 til nu.

Ved landsmødet i Ilulissat fremlagde vi vores klare mål til kommunalvalget. Og vi nåede vores mål.

Vi har nu borgmestre i to kommuner, gik frem i stort set hele landet, vi bredte bygdebestyrelsernes beføjelser ud, og vedtog dem ved lov, ligesom vi rettede op på adgangen til nærdemokratiet og tog skridt i den retning.

Vores borgmestre Asii Chemnitz Narup og Ane Hansen arbejder til alle tider hårdt for os alle sammen og jeg takker dem inderligt. I er begge i gang med store og omfattende projekter i jeres kommuner, og jeg hvor meget i har brug for klar opbakning fra partiet.

Jeg håber, at i får et godt og tæt samarbejde med den kommende ledelse, og jeg håber, at i får en lige så god og konstruktiv dialog som vi har haft med hinanden.

I vores tid i koalition fra 2016 til 2018 gik vi til arbejdet med øje for de udfordringer der er iblandt befolkningen, og vi nåede en hel masse.

Midt i andre partiers storhedsvanvid og interne magtkampe gik vi fra Inuit Ataqatigiit jordnært i gang med arbejdet, uden at skifte vores ministre ud i tide og utide og kæmpede vores i den korte koalitionstid.

Jeg tog som formand ansvaret for socialområdet og jeg er stolt af det arbejde vi nåede at udføre og søsætte på den korte tid. Særligt udsatte familier, børn og unge mærker i dag de tiltag vi fik gennemført og sat i gang. Vi satte i højsædet at videreføre meget af det arbejde vores forgængere fra IA havde sat i gang, på baggrund af vores værdier. Langsigtet syn, forebyggelse og tidlig indsats blev genindført.

Loven om støtte til børn. Fokus på forholdene for personer med handikap og en klarhed omkring, at personer med handikap har ret til ligestilling i samfundet. En omfattende og håndgribelig bekæmpelse af seksuelle overgreb. Fokus på hjemløshed og fattigdom. Ligebehandling og fokus på, at vi alle er lige værd. Plads til alle i samfundet. Barselsfond. Socialøkonomiske virksomheder. Ytringsfrihed og det ansvar der følger med. Det er nogle af de ting vi kæmpede for og jeg takker for, at der har været opbakning i hele partiet til den vision og prioritering jeg som formand havde.

På samme måde tog vi også ansvaret for sundhedsområdet i de år, selvfølgelig velovervejet. Vores sundhedssektor er et af de områder som hårdest har behov for at blive rettet op på og er også vores største post på finansloven. Jeg vil gerne takke dig, Agathe Fontain, for at du med mod og gåpåmod igen tog ansvaret for området. Vi viste atter på de ikke engang to år, at når Inuit Ataqatigiit tager sundhedsområdet, så sker der noget, og det sker på baggrund af fornuft og flere midler. Finansieringen af børneafdelingen og ikke mindste et fokus på bedre rammer for psykiatrien er bare et par ting der kan nævnes.

Også finansområdet rykkede vi markant på. Aqqaluaq B. Egede, jeg takker for, at du ville tage dette ansvar. Noget af det mest håndgribelige der bør nævnes her er indførslen af ens priser på el og vand, som vi satte i værk under vores tid på posten. Jeg ved, at andre partier gerne ønsker at have ansvaret for dette, men det er et af vores resultater ligesom vi også sikrede, at borgere med gæld til det offentlige kan få en mere menneskelig og nær rådgivning. Det var et af vores forslag, som vi gennemførte.

Med vores holdning til uran, vores nej til uran, som vi underbygger med vores viden fra verden omkring os og som vi deler med mange borgere i dette samfund, i behold, gik vi i koalition med ja-til-uran partier. Det har vi gjort før og vi kommer højst sandsynligt også til at gøre det igen. Med politisk kløgt, evnen til at samle, lytte til aktørerne, og uden at gå på kompromis med vores partis værdier løste Múte B. Egede denne enorme opgave. Han viste, at råstoffer er så meget mere og andet end uran, og at vi kan sikre en udvikling uden uran.

Uden at gå i yderligere detaljer med mere af vores arbejde i koalition vil jeg blot samlet sige dette. Ja, det er altid svært at skulle tage beslutning om, hvorvidt man skal gå i koalition eller ej. Der er meget der skal vejes og være opmærksom på, resultater og kompromisser for partiet der skal overvejes og ikke mindst skal der ses på, hvad man kan give samfundet og befolkningen. De synlige og usynlige resultater vi skabte i den periode er mange, og jeg er sikker på, at vi alle som var med ser tilbage på tiden uden at fortryde.

Jeg vil gerne takke hovedbestyrelsen, inatsisartutgruppen, vores bagland på hele kysten, og jer der tog ministeransvar for jeres deltagelse og meninger i forløbet.

Jeg må dog også tilføje, at vores parti også er rigtig god til at være i opposition. Det ses måske ikke så tydeligt ude fra, men sikke meget vi kan opnå og realisere, også som opposition. Vores måde at arbejde på, vores grundighed, stædighed og velfunderede arbejde gør, at vi sammen opnår rigtig meget. Dette har været en af de største glæder for mig i min tid som formand.

Vores inatsisartutgruppe, som i disse år forandrede sig en del, lægger altid mere arbejde, flere forslag, end andre partier, og det sikrer resultater.

Derfor var det uden nogen form for tvivl om, at vi også kunne skabe resultater som opposition, at jeg og en samlet hovedbestyrelse tog beslutning om ikke at gå i koalition efter valget i foråret, og for så vidt også her i efteråret da koalitionen faldt fra hinanden.

Det er en af de ting der gør det trygt, at være medlem og at være formand for Inuit Ataqatigiit.

Vores parti har aldrig været afhængig af magt. Og vi har aldrig været medmisbrugere af magt, på den måde et familiemedlem til en alkoholiker kan blive medalkoholiker.

Jeg vil gerne sige det klart: at der nu siden 2013 har været rod i den øverste regeringsledelse af landet, ustabilitet, udskiftninger, ingen retning, intern strid og magtkampe, mener jeg udspringer af en magtafhængighed.

Vi har store udfordringer med misbrug af alkohol og hash, med ludomani og andre afhængigheder. Magtafhængighed skal med på listen. Konsekvensen er en mangel på fornuft i både den politik der føres og i ledelsesstilen. Jeg bliver bekymret af at se på. Jeg bliver bekymret, fordi jeg ser udfordringerne i samfundet, kender udfordringerne, og ved, at det ikke er der man i regeringen lægger kræfterne.

Det siges igen og igen, at vores økonomi er i fremgang, men er det politiske landskab i fremgang? Jeg mener vi har en regering med et etisk og moralsk underskud. Det er mit håb, at Inuit Ataqatigiit til stadighed vil være et alternativ til dette underskud.

Der bliver meget at rydde op i årene som kommer. Mange borgere sætter deres lid og håb til Inuit Ataqatigiit.

Lad os i vores politisk altid være helhedsorienterede, realistiske og sætte samfundets behov i centrum.

I valgkampen i år og efterfølgende har vores parti været samlet om fremadsynede og vigtige udspil. Vi har vist, at vi kan sætte klare mål for økonomisk udvikling og tænke nyt. Der kan selvfølgelig være mange meninger i et stort parti som Inuit Ataqatigiit. Jeg har til alle tider set det som mit ansvar som formand, at se på landet i helhed og finde og lede til velfunderede løsninger.

Jeg vil igen komme med en opfordring. Politik sker ikke kun ved valgene. I demokratiet er der en konstant debat, og et konstant behov for at høre meninger. Vi skal inddrage mere, men vi skal også lægge mere vægt på, at der også ligger et ansvar hos borgerne for at involvere sig. På samme måde er det vigtigt, at lokalafdelingerne er mere aktive, også når der ikke er valg på trapperne. Det ligger hos jer at deltage, at debattere, at holde gang i gryden.

Inden jeg afslutter vil jeg gerne vende tilbage til kommunerne. For vi har som parti noget vi skal støtte op om og passe godt på. Alle vores kommunalvalgte udfører et stort og vigtigt stykke arbejde. Der er masser af arbejde i forhold til at styrke nærdemokratiet og den borgernære service. I nord skal der udvikles, i fiskeriet og turismen og andre områder. I syd skal vi sikre mere trygge vilkår for befolkningen og det skal der samarbejdes om. I Qeqqata kommer nogle udfordrende år, da der med al sandsynlighed vil ske ændringer i trafikstrukturen.

Jeg vil gerne se særligt på de udfordringer vi har i de kommuner vi har ledelsen i. I Kommune Qeqertalik er man i gang med udviklingen af en helt ny struktur og ledelsesform. De går modigt forrest i denne forandringsproces. Der vil selvfølgelig være mange udfordringer, nogle ting vil lykkes andre vil ikke. Jeg vil gerne takke vores borgmester og kommunalbestyrelse for at i tager dette ansvar i den ene af de nye kommuner her i landet.

I hele lufthavnsdebatten er Kommune Qeqertalik den kommune vi aldrig hører om. Men det er bydende nødvendigt, at vi i forbindelse med lufthavnsudvidelserne får udbygget erhvervsmulighederne i denne kommune. Særligt fordi der lige nord for kommunen nu skal udbygges en lufthavn, som kun får succes og overskud, hvis den tiltrækker flere rejsende. Kommune Qeqertalik bliver modtageren af de mange flere turister.

De to nordligste kommuner skal koordinere og samarbejde langt bedre for at sikre, at modtagerapparatet bliver klar. Og det er borgerne som skal tage fat, og tage ansvar.

Der er stor tillid til Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq, det så vi igen ved de seneste valg. Vi er nødt til at tage ansvar; og udvikle Nuuk yderligere

Vi må aldrig glemme vigtigheden af kontinuerligt at udvikle Nuuk som landets hovedstad, som arktisk hovedstad. Vi må som samfund tilegne os en stolthed over vores hovedstad.

Uanset hvor vi er i landet bør vi være glade for et Nuuk i fremgang. Uanset hvor vi er i landet, vil dette komme os til gode.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at med den lufthavnspakke som af et flertal er vedtaget, så bliver Nuuk endnu mere lokomotivet som trækker udviklingen i hele landet. Hvis lufthavnene skal skabe vækst, så skal vi være bevidste om Nuuks centrale rolle. Fordi trafikken til Nuuk bliver rentabel kan vi betale for de andre lufthavne, og hvis det går godt i Nuuk vil det også give midlerne til at udvikle resten af trafikstrukturen.

Det jeg vil sige er meget klart: Lad os som samfund og land holde op med at se surt på Nuuk, og holde af vores hovedstad med en fælles stolthed og ejerskabsfølelse omkring hovedstaden, i stedet for at sætte Nuuk op imod resten af kysten. Vi har brug for Nuuk.

Med disse ord om min fødeby skal jeg til at runde af.

Det er selvfølgelig sjovt, at læse i aviserne fra 1978 om vores partis værdier ved stiftelsen og tænke tilbage. Vi kæmpede også dengang for oprindelige folks rettigheder, en kamp vi har fortsat i årtier. Oprindelige folks rettigheder er nu anerkendt i FN. Vi er anerkendt som et folk, vi har indført selvstyre, vi har råderetten over vores råstoffer. Vi har udviklet samfundet ved at udvide vores rettigheder. Vi har forstået, at med rettigheder kommer ansvar. Vi har forstået, at kampen for oprindelige folks rettigheder ikke handler om splittelse.

I årets sidste Atuagagdliutit i 1978 var der fra en borger en reaktion på Aqqaluks og vores partifællers udmeldinger, den havde denne overskrift: ”Vi vil ikke være som dem i Sydafrika”. Det borgeren mente var, at han ikke ønskede vi skulle diskriminere på baggrund af identitet og race, og splittes.

Allerede i 1983 havde vi et klart svar på det, da vi havde sloganet ”Lighed, ikke diskrimination”. På et meget tidligt tidspunkt nåede vi i Inuit Ataqatigiit de konklusioner, som mange partier først er igennem nu.

At sige, at der er plads til alle er en del af dette. Fundamentet er skabt for mange år siden, og det er dette fundament som i fremtiden vil sikre, at vi lever i fred med hinanden, og bliver flere igen.

Jeg vil sige det på denne måde: Et menneske er aldrig halvt. Et menneske er altid helt. Der er ingen halve grønlændere, vi er alle hele mennesker.

Her ved generationsskiftet, kan det føles som om, man mangler de meget håndgribelige mål som vores forgængere havde dengang i 1970’erne.

Men jeg mener, at vi den nye generation har klare mål som bygger videre på det vores forgængere har opnået. Ligestilling, ligeværdighed, ingen undertrykkelse. Efter vi har taget ansvar for det meste selv, vender disse mål ikke længere ud mod en modpart ude i verden, men indad mod os selv. At finde fred iblandt hinanden, at finde plads iblandt hinanden. At være fri.

Et stærkt, selvbærende samfund består af mennesker som lever i fred med hinanden, fri for diskrimination på baggrund af køn, hudfarve, seksuel orientering, sprog eller andet.

Tillykke til os alle med vores 40 år!

Jeg har både set frem til dette ekstraordinære landsmøde og følt lidt vemod. Jeg har meget at takke for, og i dag er også mit farvel til politik.

Tak til alle medarbejdere som har arbejdet for os – alle og enhver har trukket et kæmpe læs sammen med os.

Jeg takker jer alle for tilliden til at tage del i ledelsen af vores elskede parti.

 

Múte B. Egedes indsættelsestale som formand

Kammerater

Indledniningsvis vil jeg takke jer alle for at udvise mig tillid til at varetage det store ansvar som partiformand indbebærer.

I vort samfund styret af demokratiske principper, hvori vor parti med klar ansvarsfølelse og målrettet parti har været en tydelig del af samfundet, er jeg parat til at være i front for et styrket parti.

Vores parti blev stiftet som et organisation for 40 år siden.

Folk – unge mennesker – som ønskede at tage medansvar for samfundets ledeslse og som ønsker være en del af den globale verden stiftede vores parti.

De er sammen med os her i dag.

Tak fordi i stadigvæk er sammen med os og for at i altid står til rådighed går det gælder.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke alle dem der har varetaget posten som partiformand siden partiets stiftelse; I har lagt grunden til at man ikke kan komme uden om vores parti ved landets ledelse. Tak til jer alle.

Jeg vil komme ind på min linie for vores politik for vores land.

Jeg vil fremsætte 10 mål for samfundets drift:

  1. Det vil altid være et mål at Grønland bliver selvstændigt – Dette opnår vi med inddragelse, med stor omtanke og gennem ansvarlig indsats.
  2. De uvaner i samfundet som har alvorlige konsekvenser som seksuelle misbrug, omsorgssvigt, alkoholmisbrug må bringes til ophør – De skal stopppes!.
  3. Vi skal sikre at vores børn og unge lever under gode og trygge rammer. Derved danner vi grundlad for, at de alle får en skolegang og uddannelse. Vi skal som det allevigtigste sikre at alle grønlandsk sprogede og dansksprogede får mulighed for en uddannelse. Dette er af afgørende betydning for landets fremtid. Vi skal sikre at ingen føler sig sat udenfor – Vi skal alle føle os værdsat og at vi kan løfte samfundet.
  4. Vi skal skabe et samfund som vore unge som har studeret i udlandet længes efter at vende tilbage til for at løfte. Vi skal skabe et samfund med optimisme og som føler at de har muligheder og lys fremtid. Et samfund som vores ældre ønsker at leve deres sidste tid i.
  5. Vi lever spredt i et stort land med en lille befolkning. Vi skal ikke skilles om uenigheder men stå sammen – for når vi står sammen kan vi opnå alt! Unset om vi kommer fra øst, syd,vest eller nord er vi alle borgere i dette land – Der er brug for os alle!
  6. Vi skal sammen med erhvervslivet styrke deres vilkpår. Når vi  styrker vores økonomi, styrker vi også vores velfærd. Her tænker jeg både på fiskeri, fangst, turisme samt øvrige erhverv.
  7. Vi skal styrke vores kulturelle og udøvende kunstneres vilkår. For disse skaber vores følelse af sammenhold. Vores udøvende kunstnere og idrætsfolk har meget at give uden for vores land – vi skal udnytte deres evner bedre.
  8. Vi skal være synlige og aktive – ikke bare her i landet, men også i resten af verden. For vi er et brik i den globale verden.
  9. Vi skal have mod og have viljen til at træffe beslutninger. Hvis vi skal have indflydelse på egen udvikling og ikke overlade styringen til folk udefra – er det os der skal handle. Udviklingen af erhvervslivet er det centrale eliment i udviklingen af vores land og der er det nødvendigt at vi har en klar politik. For det er der arbejdernes vedvarende arbejdspladser skal findes.
  10.   Vi skal styrke demokratiet. Vi skal øge medbestemmelsen og viljen til at deltage i dette. Vi skal have en bedre debattone. Vi skal behandle andre nøjagtig som vi ønsker at andre skal behandle os.

Jeg mener at dette er vejen til at skabe et samfund der står sammen.

Den ledelsesform og styreform  i det politiske Grønland skal ændres. Der skal indføres et borgernært og inddragende ledelseskultur

Vi er et lille samfund – vi SKAL stå sammen.  Vi skal løfte i flok. Vi skal behandle hinanden lige. Vi skal respektere hver andre.

Vi kan ikke komme uden om at skulle samarbejde…

Lad os bruge vore ressourcer for at vende samfundets negative udvikling således at indsatserne kommer alle til gavn.

For at understrege dette har jeg følgende budskab til HELE landet: Inuit Ataqatigiit vil altid arbejde for et samlet land, hvor der fortsat er udvikling – uanset hvor i landet man bor.

Jeg vil på det allerkraftigeste understre følgende vigtig ting:  Uanset om vi bor i yderdistrikter, i bygder eller storbyer har vi alle brug for hinanden. Vi står ikke i modsætning til hinaden, vi har alle brug for udvikling. Sammenhold skaber bedre levevilkår.

Vi har alle et ønske om et bedre fremtid for vores børn og os. Men det er alene op til os om at skabe dette.

Vi har netop dette ene land. Hvis udviklingen bremses i dele af landet, vil dette medføre negativ indflydelse på andre dele af landet. Modsat vil en positiv udvikling i dele af landet, gavne resten af landet. Og dette er til gavn for os alle.

Vi står sammen, vi er alle venner, vi er i familie, vi arbejder sammen – Vi har masser af krafter og vi kan.

Jeg mener at Inuit Ataqatigiit skal stå i front med denne politik – lad os gennem handlingens kraft vise hvilke resultater sammenhold og samarbejde kan skabe.

Jeg har et ønske til jer om at vi ved det næste valg til bygdebestyrelser, kommuner, folketing og Inatsisartut viser hvordan visom et parti står sammen.

Vi er et visionært, realistisk, veltænkende og modigt parti – vort land har brug for vores samarbejdsvilje i sin fortsatte udvikling.

Vi har pligt til at skabe tillid for at den politik der udøves i samfundet arbejder for at opnå resultater og udvikling.

Vi skal hver eneste dag  sammen uden undtagelse arbejde for et land med bedre velfærd og med flere borgere. Alt dette for at skabe bedre levevilkår, idag, imorgen og i fremtiden.

Dette skal vi opnå i samarbejde. Vi skal udvikle demokratiet, hvor borgerne føler medejerdkab af de indsatser vi politikere udfører – kort sagt vi skal alle tage medansvar.

Under denne indsats er det ikke kun politikerne der tager fat. For i vore bestræbelser for at opnå vore mål, skal alle borgere inddrages.

Dette er grundstenen i politik – Skabelsen af et samfund i vedvarende udvikling.

Jeg ønsker inderligt, at vi fortsætter vores resultatsøgende sammenhold hos Inuit Ataqatigiit .

Vores parti har brug for os alle. Sammen har vi enorme ressourcer, vi besidder kæmpe viden, sammen har vi enorme erfaringer.

Vore borgmestre, vore folkevalgte og alle jer der arbejder ude i kulissen. Jeg er stolt over at være jeres partikammerat og samarbejdspartner.

Jeg ønsker at takke for jeres indsats for ændre og løfte samfundet hver eneste dag, hvor i yder et fantastisk stykke indsats. Lad forskellighed være vores styrke i vores arbejde for at sætte rammer for fremtidenf.

Gennem godt samarbejde – gennem de enorme erfaringer, viden, vilje og mod der er samlet om vores parti skal vi realisere vores mål i tiltro til fremtiden for vores land – Disse skal være grundlaget for et succerigt indsats for vores samfund.

Inuit Ataqatigiit er klar; jeg er klar til at tage et stort ansvar i samfundet.

Jeg har en datter jeg elsker over alt i verden.

Ligesom alle andre forældre ønsker jeg det allerbedste for mit barn.

Jeg ønsker hende et trygt opvækst.

Jeg ønsker at hun får et godt opvækst og for styrke til at møde de modgange livet nu en gang sætter for hende gennem livet.

Vi har som forældre store forhåbninger for vores datter – men vi har også bekymringer.

Men håbet fylder betydeligt mere!

Men jeg ved også at vilje og håb ikke er nok for at give hende den bedst mulige fremtid.

For vi må alle gøre en indsats.

Derfor står jeg her i dag – som nyvalgt formand for Inuit Ataqatigiit.

Fordi jeg har håb, men jeg er også helt klar over at realisering sker gennem handling og hårdt arbejde.

For jeg kan ikke nøjes med at sætte lid til håb alene for mit elskede datters fremtid. Det er nødvendigt at jeg som far og forældre er med til at skabe det bedst mulig samfund for hendes fremtidige tilværelse.

Dette vil jeg sammen med jer realisere.

For min datters og alle børnene her i landet.

Inuit Ataqatigiit har en pligt – vi har et stort ansvar for at skabe fremgang og udvikling for vores land og dets befolkning.

Jeg vil atter engang takke jer. Jeg er ydmyg og er klar til at tage fat; at være jeres leder.

Jeg glæder mig til alle de dage, hvor jeg skal arbejde i spidsenfor Hver eneste dag glæder jeg mig til at stå spidsen for Inuit Ataqatigiit for en indsats for vores land og dets befolkning, hvor vi skal stå i front for et lysere fremtid for landet.

Ja, jeg er ung, men jeg anser dette ikke som en forhindring – tvært imod er det min styrke. For nye tider kræver modige optimistiske unge med stor virkelyst. Ligesom dengang for 40 år siden da vores parti blev stiftet. Og netop denne ungdommelighed har altid været vigtigt for vores parti.

Ingen kan løfte samfundet alene, men sammen kan vi opnå meget.

Jeg vil benytte alle mine evner, al min viden for at skabe sammenhold i Inuit Ataqatigiit og i samfundet.

Fra dag et i mit formandskab vil jeg vise at jeg kommer ud til folk på kysten for at lytte til dem og inddrage dem i mit fremtidige virke.

For borgerne skal eje landet og skabe samfundet gennem deres holdninger.

 

 

 

 

 

Vi er klar til generalforsamlingen

Den ekstraordinære generalforsamling i Inuit Ataqatigiit finder sted på lørdag den 1. december 2018. Og hovedbestyrelsen melder sig klar til generalforsamlingen.

Inuit Ataqatigiit har 58 folkevalgte i hele Grønland. Antallet af folkevalge viser at Inuit Ataqatigiit deler samme værdigrundlag som befolkningen har. Inuit Ataqatigiit Kattuffiat har 17 lokalafde-linger i sit bagland, og derudover har Inuusuttut Ataqatigiit Suliniaqatigiiffiat to repræsentanter i hovedbestyrelsen.

På vegne af hovedbestyrelsen siger Múte Borup Egede følgende, ift. at man nu er færdige med forberedelsen af generalforsamlingen:

“Vi er glade for, at vi nu er færdige med vore forberedelser til mødet. Lokalafdelingerne skal have en stor tak for deres gode deltagelse i disse forberedelser. Nu er vi klar, takket være denne fælles indsats.”

Samtidig med Inuit Ataqatigiit 40 års jubilæum, afholder vi hermed generalforsamling for 19’ne gang. De stemmeberettigede vil være repræsentanter fra lokalafdelingerne, medlemmer af bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser, Inatsisartut, Folketing samt hovedbestyrelsen.

På vegne af Hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit

Múte Borup Egede

Selvfølgelig tager vi ansvaret

Som det næststørste parti vil Inuit Ataqatigiit samarbejde om udviklingen og de politiske mål i Grønland, derfor har vi med krav underskrevet de væsentlige mål i finansloven.

Om deltagelsen i underskrivelsen af finansloven siger organisatorisk næstformand Múte Bourup Egede følgende:

“Inuit Ataqatigiit er et resultatssøgende og ansvarlig oppositionsparti og som det næststørste parti har vi sikret finansloven et bredt grundlag. Med hovedvægt i kompromissøgning har vi deltaget i forhandlingerne og derved sikret nogle af vor værdier blev indarbejdet i finansloven.”

For Inuit Ataqatigiit har vi taget i udgangspunkt i at forbedre vilkårene for de mindrebemidlede, arbejdere og personer med mellemindkomst. Derudover siger Múte Bourup Egede om de primære mål:

“Inuit Ataqatigiit arbejder for at forbedre familiernes grundlæggende vilkår, og her har vi blandt andet opnået initiativer på barselsorlovsområdet. Og vi har også som mål, at forbedre vilkårene for sport og kulturområdet.”

Múte Bourup Egede

Organisatorisk næstformand for Inuit Ataqatigiit

Boliger tilpasset unge har ikke prioritet for Naalakkersuisut

Boliger tilpasset unge har ikke prioritet for Naalakkersuisut

De unge mangler boliger i hele landet. Boliger de unge har råd til, de kan bo i, om de er kollegier, lejligheder eller andet har vi behov for mange. Vi vil gerne have de unge skal være fortrøstningsfulde om, at man som ansvarlig samfund har planer om at bygge boliger dem.

Naalakkersuisut og støttepartiet har afviste igår et forslaget om, at Naalakkersuisut pålægges senest til Forårssamlingen 2019 at fremlægge en redegørelse om bolig til de unge.

I et knap halvsides svarnotat står det anført, at Naalakkersuisut allerede har visioner om, boliger tilpasset befolkningens behov for anlæg i Grønland. Som eksempel fremføres “almennyttige boliger” som bygges i Qaqortoq og Sisimiut, og der er også eksempler på mulighed for bygning af disse i andre byer.

Under debatten i salen kunne vi ikke engang få bekræftet hvilke typer boliger, antal og til hvilken pris Naalakkersuisuts vision var i forhold til boliger til de unge.

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere at befolkningen bliver serviceret så ringe. Vi vil arbejde ud fra et oplyst grundlag.

Vi ønsker at giver håb til vort unge om, at vi agter at sørge for bolig til dem, det har ungdimmen og samfundet behov for.

Inuit Ataqatigiit fejrer 40 års dag

Inuit Ataqatigiit kan i dag fejre 40 års dagen for den stiftende landsmøde som lands-dækkende organisation d. 21. november i 1978.

Dagen i dag for 40 år siden påtog en gruppe unge sig for at ville kæmpe for anekendelse som folk og folkeslag. Disse unge deklarerede deres klare stemme med mod, klar samfundsforstå-else og solidaritet. Deres klare stemme blev udbredt ikke alene om hvad man ønskede for lan-dets udvikling, men budskabet om hvordan Grønland som en del af det internationale samfund bør indrettes

Dertil siger IAs organisatoriske næstformand Múte B. Egede:

”For netop 40 år siden tog vores forældres generation kampen op for at rette op på det sam-fund vi i dag nyder stort glæde af, for vores generation har kampen et stort betydning og giver os den dag i dag stort styrke. Med hjælp af vort partis utrættelig kamp er det grønlandske folk i dag et anerkendt folk under det international samfund, og det er med en respekt og forståel-se, at partiet i dag arbejder med en seriøsitet og respekt for det arv der er blevet givet os.”

Initiativtageren og partiets første formand Aqqaluk Lynge siger i anledning af jubilæet, at:

“Det er med stolthed, at jeg kan se tilbage og se at partiet vi har etableret i vor ungdom unge har et stærkt fundament i dag. Jeg ønsker at takke alle der har kæmpet sammen med os gen-nem tiderne.”

Aqqaluk Lynge siger afslutningsvis:

”Jeg kan konstatere, at det parti vi skabte i vores ungdom har samme appel til ungdommen i dag, fordi partiet har evnen til fornyelse, uden at svigte dets grundlæggende ideer. Inuit Ataqatigiit er på denne baggrund godt rustet til at møde fremtidens udfordringer.”

På vegne af organisationen, ønsker organisatorisk næstformand Múte Bourup Egede tillykke til alle IA-erne i dagens anledning, og meddeler at jubilæet vil blive fejret d. 1. december i Nuuk i forbindelse med landsmødet.

På vegne af Inuit Ataqatigiit

Aqqaluk Lynge og Múte Bourup Egede

 

Múte Bourup Egede: Jeg er formandskandidat for Inuit Ataqatigiit

Múte Bourup Egede: Jeg er formandskandidat for Inuit Ataqatigiit

En åben, moderne og inddragende ledelsesstil i Inuit Ataqatigiit. Det vil Múte Bourup Egede, 31, stille sig i spidsen for, når han stiller op til formandsposten for partiet i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling den 1. december 2018.

Inuit Ataqatigiit har stærke og klare politiske værdier. Med fokus på en åben, inddragende og rummelig ledelse, mener formandskandidaten, at Inuit Ataqatigiit, som et samlet hold kan lede vejen mod en forandring for samfundet. Det nuværende politiske beslutningsproces og ledelsesform skal ændres til en positiv og borgernær stil.

Múte Bourup Egede:

Vores mangfoldighed er vores styrke og fundament. Vi skal derfor i højere grad formå, at skabe vækst til fremtidens velfærd. Alle skal føle sig værdsat og mærke, at de bidrager til landet. Samtidig skal vi sikre et Grønland med bedre muligheder, hvor flere ønsker at blive og bidrage til en lysere fælles fremtid. Hele landet, alle dele af samfundet skal opleve udvikling, og det starter med politik i øjenhøjde.

Ved at give plads til og inddrage de mange gode kræfter i Inuit Ataqatigiit og i samfundet, vil Múte lede den nødvendige forandring i Grønland:

Jeg stiller op som formand for IA og er klar til, at lede partiet i den retning vi har brug for. Jeg har både evnerne og viljen til at skabe resultater og give alle i samfundet håb for en bedre hverdag. Jeg er klar, Inuit Ataqatigiit er klar, til at stå i spidsen for en lysere fremtid for vores land.”

Tre centrale områder

Inuit Ataqatigiit skal række ud og være med til at opbygge og udbygge et styrket samfund. Samarbejde, respekt og arbejdsomhed skal skabe samling i vores land. Igennem politikudvikling og modernisering af partiets kernepolitik, vil Múte B. Egede styrke Inuit Ataqatigiit. Ved at føre og udvikle politik løbende på vegne af alle menige mænd og kvinder, vil han søge indflydelse til at skabe flere positive konkrete resultater.

Múte Bourup Egede:

De første 100 dage under min ledelse, vil vi fokusere på en styrkelse af vores politik på følgende tre centrale områder for samfundet: Erhverv, Socialområdet & Kultur:

  • Med et stærkt og samfundsengageret erhvervsliv, skabes der vækst til velfærd, faste arbejdspladser og et grobund for en selvstændigt Grønland.
  • Med en nytænkende og innovativ socialpolitik, skabes et stærkt og selvbærende samfund, hvor samfundet solidarisk giver alle i Grønland muligheden for en tryg fremtid.
  • Kulturlivet binder vores Grønland sammen. Musik, kunst, film, litteratur, idræt – kulturlivet får os tit til, at finde fællesskabet, troen på os selv som individ og samfund. Derfor skal vores kulturliv styrkes. Et endnu stærkere kulturliv, vil forstærke troen på vores fremtid.”

Inddragelse af det politiske bagland og vælgerne er et af grundstenen for at opnå den ønskede politikudvikling:

Ingen kan løfte samfundet alene, men sammen kan vi nå rigtig langt. Jeg vil bruge alle mine evner, min viden og mine kompetencer til at skabe den fællesskabsfølelse der er brug for i Inuit Ataqatigiit og i Grønland. Derfor vil man fra starten af min ledelse se, at vi tager ud til kysten, hvor vi inddrager og lytter til samfundet.