Nytårsudtalelse

Skrevet af: Mùte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Vi er på vej mod nye tider

Det er kutyme at kigge tilbage på året der gik. Dage med glæde og modgang, er ovre. Det gamle år, som bragte mange erfaringer med sig, er forbi. Mens vores erfaringer defilerer forbi, så starter det nye år med nye spændende udfordringer. Nytåret der bringer nye muligheder.

Jeg er selvfølgelig, som formand for Inuit Ataqatigiit, stolt over at det forløbne år var præget af mange konkrete resultater. Vi har en række folkevalgte repræsentanter, som hver dag arbejder ihærdigt og med respekt for det hverv de er blevet tildelt. Vi har et bagland som giver os en solid baggrund for vores arbejde. De fleste vælgere stemte på Inuit Ataqatigiit ved Folketingsvalget. Vores medlem i Folketinget har opnået væsentlige konkrete resultater for Grønland. Mange af vores initiativer, som vores 8 medlemmer i Inatsisartut har arbejdet for, er vedtaget og skal realiseres. Initiativer som skal forbedre dagligdagen for den brede befolkning. Vores medlemmer i bygderådene og i kommunalbestyrelserne med vores borgmestre i spidsen, arbejder hverdag tæt sammen med borgerne. 

Ingen af de positive resultater var ikke muligt, uden hjælp og samarbejde fra mange gode folk. Fagfolk, ildsjæle, vores gode frivillige og vælgere, som vi gerne vil sende en helt særlig tak til. Uden jer, så havde vi ikke nået de resultater vi har nået i vores politiske arbejde og fået så flot et valg til Folketinget. Det gode arbejde vil fortsætte i det nye år 2020 – arbejdet for, at forbedre borgernes hverdag og udvikling i landet.    

Vi må finde nye veje – for at forbedre hverdagen

De seneste år har været præget af væsentlig økonomisk fremgang. Men har den økonomiske fremgang også bragt bedre tider og fremskridt for befolkningen? Det fremgik tydeligt, her mod slutningen af året, at befolkningen ikke har mærket, at de økonomisk gode tider også har betydet forbedringer i livsvilkårene. Man kan da heller ikke stiltiende bare acceptere, at der i økonomiske fremgangstider, bliver hentet flere penge op af borgernes lommer, i form af nye afgifter, som gør dagligdagen hårdere.

Det er tid til forandring. Vi skal forny regeringsførelsen og gennemføre reformer. Regeringsførelsen skal baseres på respekt og reel medinddragelse. Hvis vi skal udvikle os som samfund, skal vi til stadighed forny os. Vi må ikke bare acceptere tingenes tilstand, men fortsætte den udvikling vore forfædre har sat igang og fastholde målene om, at vore børn og efterkommere alle får en bedre fremtid.

Vi skal bruge de økonomisk gode tider til at sikre vores fremtid, mens tid er. Vi skal prioritere investeringer i vores vigtigste resurse, nemlig mennesket. Tiden er inde til at arbejder hårdere for at forbedre levevilkårene, at flere bliver i stand til at forsørge sig selv og på den måde sørge for at børnene, de ældre og andre der har hjælp behov – at der bliver sørget godt for alle der har behov for at blive hjulpet.

Politik skal ikke kun føres som forberedelse til næste valgkamp. Politik er også at sørge for at de kommende generationer bliver i stand til at løfte de opgaver samfundet stiller. Skal vi sikre vores fremtid, er det helt nødvendigt at realisere de mål. Det kan hverken klares af en enkelt person, af 10 personer eller for den sags skyld af 100 personer. Vi kan kun løse opgaven ved samarbejde og fælles forståelse.

Vores fælles fundament er gensidig respekt og gensidig hjælp når det er nødvendigt. Vi er sammen i stand til at løfte vores opgaver, når det gælder børns vilkår, kampen mod seksuel misbrug, forbedringer i folkeskolen, sundhedsvæsenet og ældres vilkår, hvis vi samarbejder i respekt for hinanden. Det viser vi også når vi står overfor store fælles udfordringer. Vi kan løse hvilken som helst opgave når vi står sammen, og lad os stå sammen om de nødvendige ændringer. Lad os skabe håbet om at kan forbedre levevilkårene. Lad os skabe rammerne for en lysere fremtid for vore efterkommere.

Den globale udvikling og klimaforandringerne

Tiden går utroligt hurtigt, og det samme gælder de globale ændringer. Globale ændringer forpligter os allesammen. Vi må tage ansvaret og ledelsen for det Arktis vi lever i og som har verdens opmærksomhed. Vi må kende vores ansvar, når det gælder den internationale magtkamp, og vi må definere vores egen rolle i det internationale samarbejde. Det haster. Hvis ikke vi vil overlade andre at føre udviklingen i Arktis og i Grønland, må vi proaktivt udstikke vores egen kurs. Som mindstemål, må vi øve vores indflydelse imod den voksende militarisering af Arktis, og vi må understrege de oprindelige folks rettigheder og kræve respekt og afgørende indflydelse. Verden venter ikke på os, og vi har en stor opgave i at definere vores egne værdier.

Den store interesse for Arktis, skyldes bl.a. klimaforandringerne. Der foregår en stor debat om vores verden i forandring, især blandt de unge. Der sker også her i vores samfund. Vi må lytte til ungdommen. I det hele taget skal vi lytte langt mere til folkets røst og holdninger. Det handler om de vilkår vi lever under og det handler om ønsket om en bedre fremtid. De unge her i landet og i verden kræver at vi handler, for at bekæmpe klimaforandringerne og for at sikre deres fremtid. Vi kan ikke sidde denne appel overhørigt. Vi skal selv agere og vi skal søge at påvirke verden. Vi er i centrum, når det gælder klimaforandringernes konsekvenser, og vi som lever af de levende ressourcer, må være meget opmærksomme på de påvirkninger og forandringer vi kan se nu og vi kunne mærke endnu mere i fremtiden.

I det nye år må vores opgave være, at vi formulerer en klimapolitik og en klimalov.

Vi er stolte af Grønland – vi må stå sammen

Denne nytårshilsen er også et ønske om, at vi står skulder ved skulder og hjælpes ad, vi kan kun komme videre ved at løfte i fællesskab.

Uanset hvor meget vi bliver påvirket af den globale udvikling, må vi holde fast i vores velfærdsmodel. Vi skal bruge vore kræfter på at sikre at alle borgere gives de nødvendige muligheder. At de både individuelt og som samfund må nyde friheden. Vores børn, et uddannelsessystem for alle, et bedre sundhedsvæsen og muligheden for at hjælpe dem som har behov, samt sørge godt for vore ældre.

Vi skal selv handle og samarbejde, kun derved kan vi gå en bedre fremtid i møde. Det skal vi gøre hver eneste dag. Der er langt mere som samler os, end skiller os. Det er nødvendigt at stå sammen. Vi kan ikke undvære hinanden; sammen skal vi sikre fundamentet for en bedre fremtid, ved vores arbejde, ved at sikre god økonomi i virksomhederne, ved at inddrage arbejderne og ved at fremme innovation. Vi kan opnå alt, ved at forbedre vores kompetencer, tænke os godt om og ved reel inddragelse af borgerne. Det tror jeg på. Det er hvad Inuit Ataqatigiit’s politik går ud på; så vi kan være stolte af vores Grønland i en sund udvikling.

Vi står sammen når det er nødvendigt. Vi kan opnå, hvad vi først ikke troede var muligt. Vi har i generationer bygget landet op til i dag som vi skal bygge videre på. Vi har et ønske om et bedre i morgen end dagen i dag. Det er det der giver os styrken. Vi kan tilpasse os miljøets forandringer. Vi skal huske på, når vi mødes af udfordringer, når vi skaber rammerne for vores fælles fremtid – at vi kan, når vi vil. Lad det være vores nytårsforsæt. For vort land og for vores efterkommere.

Inuit Ataqatigiit takker for året der gik og ønsker vore medborgere, et lykkeligt og fremgangsrigt nytår!         

Eliminer ikke samfundets styrke!

AF: Mimi Karlsen, Gruppeforman for Inuit Ataqatigiits Inatsisartut gruppe

Eliminer ikke samfundets styrke!

Et stærkt samfund har sin styrke i sine åndelige ressourcer. Når elektronisk udstyr samt andet materielle goder bliver udsolgt, kan man skaffe nye, fordi man kan producere flere. 

Men hvis vi mister vores åndelig styrke, det være sig historier samt skikke vi har arvet fra vores forfædre, vil vi være et åndeligt svagt samfund.

Vores forfædre har haft deres styrke i det åndelige under deres liv i det kolde og barske land og disse skal vi værne om og lade gå videre til vores efterkommere. 

Besparelser hos Nationalteatret samt dertilhørende skuespilleruddannelse er en langsom kvælning af teatervirksomheden her i landet og dette er forargeligt.

Der er ingen grund til at tage styrke ud af et samfund der i hidtil uset omfang kappes af andre lande. Vi kan leve med afsavn af materielle goder.

Men hvis man skærer ned på vores åndelighed og åndelig styrke, vil vi komme nærmere vores egen udslettelse som folk. Det vil ikke være andre folkeslag der udrydder os; nej, det vil være os der udrydder os selv! 

Vi har ikke stemt for finansloven for 2020 for at værne os som samfund.

Besparelser og kvælning af nationalteatret må standses.

Vi må fortsætte som et stærkt samfund.

USA og lufthavnsinvesteringer

Fra Inuit Ataqatigiit fastholder vi, at det først var igennem medierne, at vi erfarer, at USA har en beslutning vedr. investering i en lufthavn /-e klar til februar. At USA har interesse for lufthavne i Grønland har været alment offentligt kendt siden september 2018, så den del af historien er ikke nyt.

Vores ønske om samråd med Naalakkersuisoq støttes ikke af koalitionens bagland i udvalget, og det tager vi til efterretning. Vi sender derfor spørgsmål til Naalakkersuisoq, og fortsætter arbejdet i udvalget om emnet. Straks efter jul vil vi indkalde til et møde med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, da vi er fortsat af den holdning, at Inatsisartut ikke har været og er fuldt ud orienteret og inddraget.

Med venlig hilsen

Mimi Karlsen og Sofia Geisler

Medlem af Inatsisartut´s Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Det er dybt overraskende for Inuit Ataqatigiit´s medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, at vi via medierne erfarer, at Naalakkersuisut i flere måneder har haft løbende kontakt med USA, og at de amerikanske investeringer er ved at falde på plads.

  • Det er lidt at en chokerende oplysning at læse, at Grønland har bedt USA om at kigge på tre lufthavne, og at dette skulle være sket i løbet af sommerende, og at beslutningen er ved at blive truffet. Endnu mere forbløffende er det, at Departementet for Udenrigsanliggender fortæller via medierne, bekræfter, at amerikanerne i løbet af sommerende har besøgt de lufthavne, der indgår i lufthavnspakken.

  • Det ville nok ikke være så overraskende, såfremt Naalakkersuisut har informeret Udenrigs- og Sikkerhedpolitisk Udvalg om disse aktiviteter. Tilgengæld har det været småt med konkrete oplysninger fra Naalakkersuisuts side overfor Udvalget, og det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende. Det kan ikke være den optimale arbejdsgangs, at udvalget skal åbne op for medierne for herigennem at følge med i Grønlands relationer til omverdenen. Det sker efterhånden lidt for ofte, at vi skal holde os orienteret via pressen.

Derfor har Inuit Ataqatigiit´s medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg bedt om at få et samråd med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, for herigennem at få de nødvendige oplysninger om Naalakkersuisut´s aktiviteter på området for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hermed vil det sikres, at Inatsisartut´s relevante udvalg bliver inddraget på behørig vis.

Udvalgets Næstformand Mimi Karlsen & Sofia Geisler

Vi må have en seriøs Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke

Af: Mimi Karlsen, Næste formand for Inatsisartut Udenrigs-og sikkerhedspolitiske Udvalg

Vi må have en seriøs Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke

Inuit Ataqatigiit arbejder ihærdigt på sager der vedrører kultur, uddannelse og kirke i Inatsisartut. Desværre oplever vi, at disse områder ikke bliver prioriteret af Naalakkersuisut.

Det med Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke samtidig er Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender anser vi som en direkte grund til at området er nedprioriteret. Udenrigs- og Sikkerhedsområdet er særdeles vigtigt område og vigtigheden vil stige fremadrettet.

Vores lands ønske om større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal behandles i tæt samarbejde med den danske regering. I forbindelse med opdateringen af den Arktiske strategi, skal det sikres at vores land får indflydelse i dette arbejde. Ja, der må være mange sager der kræver Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggenders opmærksomhed.

Formanden for Naalakkersuisut må finde en anden løsning

Derfor må Formanden for Naalakkersuisut finde en anden løsning. Posten som Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender må være en selvstændig post, hvorfor han må indsætte en anden som Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke. Dermed ville sager vedrørende kultur, uddannelse og kirke varetages seriøst af og med stor interesse af den siddende Naalakkersuisoq.

Alle arbejder for at fremme uddannelserne. Vi skal til stadighed arbejde for at højne resultaterne i folkeskolen. Der er ligeledes vigtige sager inden for kultur og kirke, idet disse højner åndeligheden i landet.

Uddannelse har et vigtigt element i optimismen for fremtiden

Vigtige sager skal behandles med den største seriøsitet. Vi har et politisk mål om, at 70 % af befolkningen i 2040 skal have en uddannelse inden de fylder 35 år. I Økonomisk Råds rapport kan man læse, at 44 % af landets befolkning har folkeskolen som det højeste uddannelse og de rapporterer, at såfremt indsatsen ikke bliver forøget, vil 2040 målet være svært at opnå. Vi kan altså ikke komme uden om at skulle udføre en forstærket koordineret indsats på uddannelsesområdet og denne indsats skal gøres så godt som vi overhovedet formår.  Inuit Ataqatigiit mener at en opprioritering af uddannelsesområdet har afgørende indflydelse på, om dette mål kan opnås.

Derfor må Formanden for Naalakkersuisut nøje overveje besættelsen af de enkelte Naalakkersuisut poster, således at der opnås bedst mulige resultater af indsatserne.

Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen

Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen 

Forfatningskommissionen er i modvind. Men på grund af det parti som besætter formandsposten i tide ikke har handlet i tide om kommissionens opgaver og sammensætning, så er det gået ud over en nøje og gennemtænkt i kommissionen. Det med at benytter kommissionen for at fremme sine egne politiske ambitioner  og som et kampplads, uden at skele til sagens vigtighed viser at man har misforstået sagen, for det er uacceptabelt at man meler sin egen kage.

Ønsker Siumut at kommissionen fortsætter? 

Hvis kommissionen skal fortsætte, må Siumut tage sit ansvar og fremkomme med en klar udmelding om sin rolle i kommissionen. Dertil må Naalakkersuisut der har fået bemyndigelse fra Inatsisartut om at oprette kommissionen tage ansvar. Med ansvar skal forstås at Naalakkersuisut som er kommissionens overordnede, skal være med til at skabe gode rammer samt en tillidsvækkende kommission. Inuit Ataqatigiit er til enhver tid parate at tale med Siumut om kommissionen. Men Siumut må fortælle borgerne om hvilket politik Siumut har til den kommende grundlov. 

Manglende udmelding kan tolkes som at Siumut ikke er enige i at kommissionen skal fortsætte sit arbejde.

Hvis det er tilfældet så har man spildt penge og ressourcer, ligesom det er at vise foragt for Inatsisartutbeslutning og kommissionens øvrige medlemmer. 

Forslag – såfremt kommissionen fortsætter sit arbejde  

Hvis kommissionen skal fortsætte og have troværdighed, så foreslår vi, at man ændrer Forfatningskommissionens opgave og sammensætning, sådan at kommissionens medlemmer skal bestå af faglig kompetente indenfor området og ikke folkevalgte politikere,  dermed skabe legitimitet for kommissionens virke. Hermed har Inuit Ataqatigiit gentaget sit forslag, som vi fremsatte forud for stiftelsen af kommissionen. Hvis man kan samle sig om dette ønsker Inuit Ataqatigiit at være med.

Inuit Ataqatigiits Hovedbestyrelse  

Vores land kommer på dagsordenen i NATO – Vores land skal ikke være en slagmark

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

Vi skal regne med, at USA over for Danmark vil komme med et krav om, at skærpe overvågningsaktiviteterne i Arktis i forbindelse med NATO-topmødet i London, som finder sted den 3. og 4. december.

Det fremgik af pressen, at USA’s præsident Donald Trump gennem USA’s ambassadør i Danmark Carla Sands over for vores rigsfællesskabspartner Danmark havde krævet at der købes flere kampfly, fordi man ønskede at Danmark foretog mere overvågning i Arktis. Militæroprustning blandt supermagterne er en planlægning af en større krig.

Militæroprustnings starter, når respekten og forsvaret at det enkelte individ bliver en mangel. Man går væk fra samtaler, meningsudvekslinger og forhandlinger landene imellem og skifter disse ud med militær oprustning.

Lande som bliver kaldt supermagter, ser frem til en militæroprustning i Arktis, nøjagtig som man gjorde under den kolde krig. Men dette er radikalt anderledes end hvad vi der bor i Arktis har behov for. Man bør i stedet koncentrere sig om forbedringer af levevilkårene hos de Arktiske folk.  

Man gør en hemmelig hurtig indsats her i landet. Vores rigsfælleskabspartnere og Naalakkersuisut udfører en indsats som holdes hemmeligt for landets befolkning. Hvad er det i hemmeligholder? Hvorfor skal befolkningen ikke orienteres om den helhedsløsning i er i færd med at realisere? Hvad sker der? 

Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke skal ske en udvidelse af militære operationer og oprustning her i landet, vores land skal fortsat kendetegnes ved, at være en ikke militariseret område. Vi ønsker ikke at deltage i en væbnet kamp som koster menneskeliv i en altoverskyggende kamp om magten. Vi er alle borgere i den globaliserede verden, vi må lære og sprede et liv i ordentlighed og gensidig respekt uden at det bør koste menneskelig for at opnå et liv i tryghed, hvor vi lever i respekt med naturen. Det er ikke en nem drøm, men det er yderst nødvendigt at vi spreder vores fredelige ånd til resten af verdenen.

Vi opfordrer topmødedeltagerne i London om at gøre en indsats for at fremme levevilkårene i Arktis frem for en øget militarisering af Arktis. Vi skal som samfund sammen stå imod. Man kan ikke ofre vores identitet for en øget samarbejde i rigsfællesskabet, som oven i købet sker hen over hovedet for befolkningen.

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

USA ønsker en undersøgelse om hvilken holdning vores befolkning har over for USA og hvordan vi som samfund direkte kan have et økonomisk og politisk samarbejde med USA. Vi må som et lille samfund tage store forholdsregler. Der er mange beviser for, hvordan USA opfører sig over for mindretal og indfødte befolkninger uden respekt for de oprindelige befolkningsrettigheder. 

USA hører til gruppen af stater der opnår magt på befolkningers bekostning. Her skal man ikke udelukkende fokusere på forhold i vores land, det vigtigste vi skal være opmærksom på er, at USA stærkt undertrykker nationale mindretalsbefolkninger rundt omkring i verden, og træder ud af internationale aftaler blot for at holde magten på bekostning af mange folks levevilkår.

Vi har oplevet mange udfordrende forhold med den danske stat. Men vi har for det meste kunne få glæde af de demokratisk bestemte menneskerettigheder, hvor Danmark har åbnet op for de resultater vi har kunnet opnå. Jeg er i stærk tvivl om USA kunne have ageret på samme måde. Vi har set hvordan USA diskriminerer over for befolkninger ud fra etnicitet, sprog samt tilhørsforhold.

USA kendetegnet nu ved at de på splitsekund ændrer deres holdning til internationale aftaler. I forbindelse med USA skal også være opmærksom på, at det i udførelse af politik, meget kommer an på, hvem der er den siddende præsident. Dette kan være meget skadeligt for Grønlands langsigtede planlægning.

Vi har en opgave omkring lovgivningen i forbindelse med overgang fra koloni til Hjemmestyre og siden hen til Selvstyre, men disse kan også være udfordrende. Vi skal være meget påpasselige med USA’s charmeoffensiv, idet dette kan medføre sammenbrud på det vi allerede har opnået politisk og fordi et samarbejde kan medføre at vi taber det lovgivningsmæssige arbejde vi indtil nu har opnået. Selvstyreloven er et bindende lov omkring respektfuldt samarbejde med vores rigsfælleskabspartner, som vi har indført efter en folkeafstemning og indeholder klare bestemmelser omkring kommende selvstændighed.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den danske grundlov er en god grundlov eller ej. Men man kan ikke være i tvivl om, at Det Danske Rigs Grundlov er betydelig bedre end USA’s forfatning. Her kan man ikke uden videre vende ryggen til en nation der gennem sin forfatning sikrer rettigheder for nationale mindretal samt demokratiske rettigheder.

Mange af vores befolkning har udfordringer på uddannelsesområdet, ligesom vi heller ikke kan blive ved med at udsætte mere oplysning omkring de forhold man skal være påpasselig med i det internationale handlemåder. Man skal kunne forstå, at den nuværende status er kritisk, og det nuværende koalition og deres støtteparti har gennem nedskæringer på bevillingerne til ICC, skåret ned på det oplysende initiativer på menneskerettighederne.

Naalakkersuisut må iværksætte handlinger, gennem oplysningskampagner, debatter og omkring forholdene mellem den danske stat og vores land samt hvilke fordele vi har i det særlige forhold mellem Danmark og Grønland. Koalitionen og deres støtteparti samt oppositionen må sammen opprioritere samarbejdet om dette spørgsmål.

Vi skal udbrede USA skjulte dagsorden, idet folk skal vide at USA besidder en stor magt og ikke er tilbageholdende for at kunne agere aggressiv over for vores land og befolkning. USA viser ikke sit venlige ansigt på grund af kærlighed til os. De er ude på at charmere over for os, for at kunne få større magt og for at styrke deres militære evne. Lad os på det allerkraftigste afvise at være en del af militær oprustning og magtkamp. Vores land og befolkning skal ikke være nikkedukker for nationer som vi ikke er en del af.  Vi må som samfund ikke blot acceptere store og vigtige men mangelfuldt begrundede spørgsmål. For sådanne fremgangsmåder kan skade os alvorligt. Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit at opfordre Naalakkersuisut om at igangsætte nødvendige modtræk mens tid er. USA-spørgsmålet er omfangsrigt. Vi må samle vores kræfter og vi må tale sammen om de initiativer som vi sammen må igangsætte. Vi skal ikke vente på, at nogen laver fejl, og netop for at undgå fejl, må det være Naalakkersuisut der tager initiativet. Vi håber på, at Naalakkersuisut er åbne over for at igangsætte initiativer, netop for at sikre national sammenhold.

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Inuit Ataqatigiit sætter redelig økonomiske transaktioner og sund udnyttelse af landets ressourcer højt. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere korruption, ligesom vi ser med stor alvor på de afsløringer om korruption i fiskerisektoren i vores naboland Island.

Vi må undersøge om brug af samfundets levende ressourcer samt tildeling af disse omsættelige kvoter sker på redeligt grundlag. Enhver skal kunne sætte spørgsmålstegn med om de faste ”kvoteejere” udviser redelighed i forbindelse med, at samfundets ressourcer stilles til rådighed for dem.

Når der stilles spørgsmålstegn ved dette, bør man kunne få korrekte oplysninger om forholdene. Man kan ikke få korrekte oplysninger uden forudgående undersøgelse, hvorfor en hurtig udredning om disse forhold straks må indledes.

Landets økonomi er i høj grad afhængig af fiskeriet. Vi skal til enhver tid kunne stille spørgsmålstegn om brug af disse ressourcer sker i ordentlighed. Vi skal til enhver tid kunne dokumentere om redelighed, også når talen falder på fiskeri og samhandel med resten af verdenen.

Vi ønsker at man fra politisk hold straks indleder en undersøgelse. Ikke bag lukkede døre, men i fuld offentlighed, idet vi må komme med rette svar på borgernes og omverdenens udtrykte tvivl om forhold inden for dette erhverv. Jeg mener ikke at der politikerne har overblik over handel med udlandet og kvotetildelinger her i landet.

Pengestrømsanalyse i fiskeriet har været drøftet i årevis. Det er en opgave som er blevet nedprioriteret, idet man i sådan en analyse har brug for at involvere parterne og få oplysninger fra dem. Hvis en undersøgelse af kvoter skal igangsættes, må det ske med en uvildig ad-hoc udvalg.

Inuit Ataqatigiit opfordrer Naalakkersuisut til straks at iværksætte et sådant initiativ.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

Vi har efter valget set, at Naalakkersuisuts arbejde for at sikre flertal har været problematisk. Vi ser tit, at koalitionen og dets støtteparti fremføre trusler om at trække støtte tilbage hvis man ikke får sin vilje. De mange indgreb i folks økonomi som man gør oven i disse skaber utryghed.

Det er forhold som vi politikerne må leve med i det daglige. Det er blevet almindeligt, at landets politiske ledelse skifter mening i tide og utide. Det så vi gang på gang i forbindelse med forskellige punkter og det sidste eksempel herpå, er sagen om forfatningskommissionen.

Koalitionen og Demokraatit trak deres vederlagsaftale til kommissionsmedlemmerne tilbage i sidste sekund, da folk udviste modstand på gaderne.

Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at acceptere sådan en måde at føre en regering på, og ønsker at ændre dette. Vi mener at sådan en arbejdsgang viser manglende langsigtede og retningsgivende målsætninger.

Vi ønsker at sikre at man i de kommende år går væk fra hovs og lappeløsninger, men at man ser det hele i sammenhæng og realiserer nødvendige reformer. Kun dermed kan man forbedre folks daglige levevilkår og ændre på situationen mod det bedre.

Her i løbet af efteråret skete der ting der med alt tydelighed viste at landet har store problemer hvad angår den politiske ledelse. Det gik så grelt for sig, at man kun kunne opnå flertal ved hjælp af trusler. Nok må altså være nok, i en ledelse af landet med trusler, med absolut lukkethed og dårlig ledelse af landet er taberne borgerne.

Regeringsførelse med brug af trusler skal skiftes med at man i ledelse af landet giver den grønlandske befolkning en tro på fremtiden.

Sådan en ledelse skal ikke blive normen her i landet, og det har borgerne heller ikke givet udtryk for i forbindelse med det sidste valg. Vi ønsker et trygt land som de i tryghed kan leve i.

Múte Bourup Egede

Formand, Inuit Ataqatigiit

Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder bør være mere synlig

Den 25. november er det FN’s dag for bekæmpelse af vold mod kvinder. Hos Inuit Ataqatigiit anerkender vi ikke vold mod kvinder. Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder samt muligheder for hjælp bør være mere synlige, og fra politisk side bør der handles så det kan mærkes i dag og i fremtiden. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at Naalakkersuisut burde markere sig stærkere ift. til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Psykisk og fysisk vold mod kvinder er beklageligvis meget omfattende her i landet. Vold mod kvinder er et udfordrende område som man politisk bør arbejde synligt for at bekæmpe. Manglen på muligheder for at få hjælp til voldsramte kvinder har en stor negativ effekt overfor familierne og ikke mindst overfor børnene. Fra politisk hold bør vi være mere årvågne overfor, at volden har store konsekvenser for kvinderne på det følelsmæssige plan og generelt for deres levevilkår. Vilkårene for krisecentrene ude på kysten er meget forskelligartede, og nogle steder har de slet ingen, mens andre er selvejende og andre igen drevet af kommunerne.

Hos et folk som lever i velfærd og under lige vilkår findes der ikke psykisk og fysisk vold. Vi må erkende at der er for meget vold mod kvinder her i landet, og vi må bekæmpe det i fællesskab. Når en kvinde udsættes for vold, er der i mange tilfælde også børn som påvirkes. Ud over den fysiske vold mod kvinden, ved vi at børnene rammes på deres psyke og må leve i frygt i deres hjem. Vilkårene for voldsramte kvinder og børn skal forbedres, og vi må af alle kræfter arbejde for at bekæmpe volden mod kvinderne.

Politiet har haft et vellykket projekt “Dialog frem for vold”, men meget ærgerligt har de måttet indstille den pga. manglende ressourcer.

I Qeqertarsuaq er Illernit både et krisecenter samt et behandlingssted. Her tilbyder man voldsramte kvinder og børn kompetent støtte og behandling i op til et år. Fra Inuit Ataqatigiit anerkender vi Illernit’s daglige bestræbelser for at forbedre kvindernes vilkår, for her hjælpes voldsramte kvinder til under beskyttede forhold at tage de nødvendige skridt i deres liv. Inuit Ataqatigiit mener, at man politisk bør stile efter at gøre Illernit større, således at man intensiverer forebyggelsen af vold mod kvinder fra hele kysten. Det optimale brug af Illernit viser, at det er nødvendigt at synliggøre bekæmpelsen af volden mod kvinderne.

Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen, Ordfører for Sociale anliggender og børn

Lad os udveksle meninger uden at hverken true eller terrorisere hinanden

Lad os udveksle meninger uden at hverken true eller terrorisere hinanden

Inuit Ataqatigiit kan under ingen omstændigheder acceptere trusler eller hårdhændede metoder overfor medlemmer af Inatsisartut. Vi opfordrer til at vi ansvarsbevidst udviser ansvarlighed, fordi terrorisering og trusler er ulovlige. Vi accepterer heller ikke begrænsninger af ytringsfriheden i samfundet. Vi skal værne om dem der har andre meninger end vores. Det at nedgøre og true folk med andre meninger end sin egen er et tegn på svaghed som ikke accepteres. Hvis vi over for vores efterkommere kan vise at vi udtrykker vores meninger redeligt og som et eksempel til efterfølgelse vil det være positivt.

Lad mig på vegne af Inuit Ataqatigiit understrege, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere trusler eller opfordringer af andre for at udøve vold mod de folkevalgte. Dette opfordring ønsker vi også bliver fulgt i de sociale medier. Man kan have en meningsudveskling uden at true andre eller terrorisere andre. 

På vegne af Inuit Ataqatigiit ønsker jeg at opfordre befolkningen om, at sprede den frie mening ud i samfundet for netop at styrke sin identitet. For et stærkt samfund har stærke meninger og skal have et stærkt sind. Vi har alle et ansvar for at føre en debat uden at skulle true andre. Lad os håbe på, at vi alle kan holde frie meningsudvekslinger uden trusler eller terror for vores land skyld og for befolkningens skyld.

Inuit Ataqatigiit

politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Udskyd vedtagelsen af finanslov yderligere

Udskyd vedtagelsen af finanslov yderligere

(Politisk ordfører: Aqqaluaq B. Egede)

Inatsisartut har mulighed for at udskyde finansloven. Finansloven vil radikalt ændre vores lands børnepolitik. Familier med flere børn er dem der kommer til at blive ramt hårdest, og vores land vil blive den dyreste land e verden at leve i. Siumuts, Demokraatits samt Nunatta Qitornai´s forhøjelser af både takster og afgifter er på næsten 400 mio. kr.

Befolkningens demokratiske rettigheder og deres insisteren på at blive hørt om deres levevilkår kan Naalakkersuisut ikke blive ved med at overhøre. Man tager mange penge op af folks lommer. Dette viser at man bliver nødsaget til at lave Finansloven på ny. Man har end ikke afholdt samtaler med os om hvordan man ønsker at lave Finansloven. Alt arbejde blev udført bag lukkede døre.

Finansloven for 2020 vil ramme folks levevilkår særdeles hårdt. Hvis dette skal undgå beder vi om at i inddrager os i arbejdet med at forbedre Finansloven. Udskyd afstemningen. Lad os finde forslag som skal forhindre at befolkningen skal lide. Vi har allerede forstået, at folk slet ikke føler ejerskab af Finansloven for 2020

Jeg vil opfordre koalitionen om at åbne deres ører, idet de er repræsentanter for befolkningen. Jeg håber på, at man vil lave ændringer af finansloven, idet det er nødvendigt at landets befolkning føler ejerskab af landets Finanslov.

Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

Af: Aqqa Samuelsen, medlem ag Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

At der uden forsinkelser skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat, samt at vandkraftforsyningen ved Nuuk samtidig skal udvides er et stort ønske fra Inuit Ataqatigiit.

Først vil vi gerne udtrykke vores glæde over, at Naalakkersuisut er gået igang med reelle planlægninger udfra vores beslutningsforslag under Inatsisartuts forårssamling 2019, om at der skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat.  

Et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat er uundværlig i vores bestræbelser på at udvikle erhvervet i området. 

Vedrørende Naalakkersuisuts forslag i denne samling om byggerierne af vandkraftanlæg ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat har vi udtrykt klart, at byggerierne af disse anlæg ikke må forsinkes og at byggerier må startes op snarest muligt. For det skal jo ikke være sådan, at man først efter byggeriet ved Nuuk hvor anlægget skal udvides, ser på om der er penge tilovers efter at alle omkostningerne er betalt og et overskud er skabt, for så vil der gå 22 år før der kan bygges et vandkraftanlæg ved Qasigiannguit og Aasiaat.

Og i den sammenhæng glæder vi os til Naalakkersuisuts kommende forslag til efterårssamlingen i 2020, om finansiering, drift og ejerskab af vandkraftanlæggene ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat. Inuit Ataqatigiit er ikke i venteposition, og derfor klar til samarbejde omkring dette.

Vi vil dog gerne på forhånd gøre dette klart: Når det handler om financieringen og ejerskabsforhold, siger vi; vi ønsker ikke Nukissiorfiit bliver til et A/S. Hvis dette bliver tilfældet, vil man tilsidesætte solidaritetsprincippet, og dermed bane vejen for større ulighed i samfundet.

Inuit Ataqatigiit: Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Af: Mimi Karlsen, gruppeformand for Inatsisartut

Inuit Ataqatigiit:  Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Grønland skal være et sted hvor der ikke findes hjemløse!

I perioden 2016-2019 har jeg fremført følgende forslag, som enten ikke er realiseret eller har fået afslag fra Naalakkersuisut:

 “Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til EM2017 pålægges at fremlægge et forslag indeholdende en finansieringsmodel som skal sikre opførsel, i samarbejde med kommunerne, af 100 midlertidige boliger til hjemløse fordelt i hele landet.”

Og tilligere har jeg sammen med det relevante udvalg givet Naalakkersuisut følgende opgave:

“Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at afdække hjemløshedsområdet til EM 2020 med henblik på at give et generelt grundlag for kommunerne til at kunne lave sociale handleplaner, der tager højde for lokale udfordringer.”

Men de hjemløse forbliver hjemløse.

Nu inviterer vi alle partierne til et samarbejde for at komme hjemløsheden til livs. Inuit Ataqatigiit har hermed afsendt et brev til alle partierne og rakt hånden ud til et samarbejde omkring dette problem. Vi mener, at vi i samarbejde må fjerne de forhindringer der måtte være lovgivningsmæssigt.

Jeg inviteter jer, at vi sammen må skabe forskelligartede boliger til disse. Jeg inviterer også til, at  finde midlerne til bekæmpelse af hjemlødshed.

Lad os nu samarbejde på tværs af partierne og eliminere hjemløsheden.

De hjemløse har de samme rettigheder som alle andre borgere: at have et hjem, og os, alle partierne, er forpligtigede til at arbejde for dette.

Med ønske om et samarbejde,

Mimi Karlsen

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Vi har alle set at USA har øget sin interesse for Arktis i betydeligt omfang.

Inuit Ataqatigiit mener at interessen for vores land også er et udtryk for interesse for Arktis. Vi anser USA’s udmelding om udtræden af Parisaftalen, samtidig med at fortælle om sin interesse for vores land, usammenhængende. Parisaftalen er en bindende aftale om fælles internationale indsatser mod klimaforandringer i FN-regi og dermed har en betydning for os der lever i Arktis.

Her i Arktis er klimaforandringerne mærkebare, hvorfor vi finder det naturligt, at stormagterne bør være naturlige deltagere i de fælles målsætninger for folk i Arktis samt den øvrige verden.

Hvis USA skal samarbejde om Arktis samt befolkningerne i Arktis, så er det ikke nok at øge repræsentationskontorerne; USA må også vise interesse og ansvar for de internationale initiativer der vedrører klima. Man skal forstå, at os som er oprindelige befolkning i Arktis, er beskyttet som oprindelige folk i FN.

Jeg opfordrer Naalakkersuisut, at de ved hver samtale med USA skal understrege, at Arktis har en befolkning, samt at vores land har medansvar over for det Arktiske fællesskab.

Venligst

Mimi Karlsen

Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores ældre fortjener gode vilkår

Af: Aqqa Samuelsen, Orfører for sociale forhold og børn 

Vores ældre fortjener gode vilkår

Vi mener at der er overraskende ting i Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsens, udmeldinger i pressen omkring alderspensionen.

Borgere som har haft et hårdt fysisk arbejde og ydet et stort stykke arbejde for samfundet, skal kunne regne med at få en afslappet pensionisttilværelse. 

Fra Inuit Ataqatigiits side ser vi alderspensionen som en velfærdsydelse, som skal sikre at alle kan få et levegrundlag og dermed en tryg alderdom. 

Vi skal sætte et niveau for alderspensionen, som er værdig og som alle kan leve af. Vi må give muligheder for, at pensionen i højere grad kan sidestilles med de andre nordiske lande. Derfor arbejder Inuit Ataqatigiit for, at vi laver en ordning, så alle også for dem der ikke længere i arbejdsmarkedet modtage en grundpension som man kan leve af.

I ændringsforslaget til Inatsisartuts lov om alderspensionen som vi skal stemme om her i efteråret, vil der kun være forbedringer for de pensionister som tager arbejde, og der vil således ikke være mærkbare forbedringer for de pensionister som ikke længere i arbejdsmarkedet. 

På længere sigt giver forslaget ikke fordele for alle ældre. Derfor vil vi gerne opfordre Naalakkersuisut om at redegøre for deres målsætning for alderspensionen i denne valgperiode. Og hvis tilfældet er, at der mangles finansiering til disse forbedringer til de ældre, anmoder vi om at de må melde ærligt ud om dette til borgerne. 

Hos Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at mange pensionister flytter fra vort land for at få bedre levevilkår, og dette medfører at vi mister de penge som disse borgere ellers kunne tilføre vores samfund, og dertil mister vi viden og familier bliver splittet ad. 

Der er mange enlige pensionister som vender hver en øre for at kunne klare sig. Som vi har meldt ud ifm. behandlingen af dette ændringsforslag til loven om alderspensionen, skeler vi for lidt til disse enlige pensionister. Derfor arbejder vi for at netop denne gruppe skal have bedre pensionsforhold. 

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Den seneste tid vokser debatten om fiskeriet. Det er på tide, at man politisk tager sagen alvorligt og lytter til hinanden.

Fiskeriet er landets erhvervs- og økonomiske grundsøjle. Forvaltningen af fiskeriet er nødt til, at være bedre og Naalakkersuisut arbejde indenfor området i ‘blinde’ må stoppes. Dette for at sikre, at vi i dag og ikke mindst i fremtiden har en stabil og fremtidssikret fiskerierhverv. Tilmed er det på tide, at Naalakkersuisuts lukkede arbejdsgange om fiskeriet erstattes med en åben og inddragende arbejde.

Tiden er til, ikke kun politisk, at fiskeriet med bæredygtighed, som fundament forvaltes på en ny måde end det der er gældende i dag. Her kan man ikke komme udenom, at samarbejde om målet. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om fiskeriloven for, at skabe en fremtidssikret fundament for erhvervet. En stærk fiskerierhverv, som stadigvæk er med til, at løfte velfærdssamfundet, er det som Inuit Ataqatigiit gerne vil skabe. Bæredygtighed, vækst både økonomisk og samfundsmæssigt er det muligheder, der må være i centrum.

Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut nu starter en process, hvor fisker og fangerne med deres organisationer og lokalforeninger, Naturinstituttet, politiske partier, kommunerne, erhvervslivet og ikke mindst SIK mv. , er med i arbejdet for fiskeriets fremtid. Dette for at fremtidssikre fiskeriet og skabe en langtidssholdbar fiskerilov med stærk forankring i samfundet. Inuit Ataqatigiit efterlyser en større samarbejde i landet og håber derfor, at et godt samarbejde nu kan skabes.

Vi kan ikke give banker, erhvervsliv og andre skylden. Det er os, der må tage ansvar og tage arbejdstøjet på.

Múte B. Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg.

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Vi er vidende om hvor vigtig vort lands placering midt imellem stormagterne er. Og via medierne er vi nu blevet bekendt med, at embedsfolk fra den amerikanske regering befinder sig i Nuuk.  

Vi vil på det kraftigste kræve fra Naalakkersuisut, at de skal være årvågne overfor, hvad disse stormagter gør ved vores land.

Og samtidig vil vi anmode om, at Naalakkersuisut informerer os via Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Hvis vi ikke gør dette, vil vi optimere muligheden for at der sker ting som vi ikke er vidende om.

Vi hilser andre lande velkommen, men vi skal altid vurdere på hvilke formål og konsekvenser deres besøg har for os, også i Inatsisartut.

FN´s dag: Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

FN´s dag:

Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Denne dag for 74 år siden, i 1945, gik 51 stater sammen om at danne Forenede Nationer, FN. Antallet af nationer i FN er steget til 193, i den organisationen der blev oprettet med det formål at forhindre en verdensskrig i nogensinde at opstå igen.

Udover det store arbejde med den fredsbevarende indsats er FN for os ensbetydende med menneskerettigheder, der skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten. Menneskerettigheder bliver udmøntet til daglig, uden at vi måske tænker så meget over det.

Menneskerettigheder er indarbejdet i retsplejeloven, kriminalloven, Selvstyreloven og andre lov, der definerer relationen og dermed også rettigheder mellem borgerne og Selvstyret / Staten, og igen mellem Grønland og Danmark på den ene side, og på den anden side mellem Grønland, Danmark og udlandet. Som eksempel ved Grønlands deltagelse i Hvalfangstkommission og andre organer, der i sidste ende har stor indflydelse og betydning for den enkelte her i landet. 

Menneskerettigheder som blev vedtaget af FN i 1948, er derfor en del af vores hverdag i denne del af verdenen, hvor det drejer sig om ideer som frihed og demokrati, retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af ejendomsretten. Også for det grønlandske folk, der er en del af de oprindelige folk, der udgør 5 procent af verdens befolkning.

Det er derfor ingen tvivl om, at Inuit Ataqatigiit til enhver tid vil støtte de oprindelige folks rettigheder, også her i landet. Vi skal derfor ønske Naalakkersuisut tillykke med det store arbejde, hvor det lykkedes, i samarbejde med Danmark, og med støtte fra de nordiske lande, at en fra Grønland blev medlem af Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender i FN for perioden 2020-2022. 

Der er en række store udfordringer for de oprindelige folk verden over. Dem må vi ikke vende det blinde øje til. Men vi bemærker også, at det internationale samfund i stigende grad anerkender oprindelige folks rettigheder, og disse rettigheder er slået fast med vedtagelsen af deklarationen for oprindelige folk rettigheder. Dette arbejde skal i sidste give redskaber til også at kunne håndtere de store udfordringer, vi som folk allerede møder på grund af klimaforandringer.

Med venlig hilsen

Sofia Geisler

Udvalgsposter:

  • Lovudvalg, næstform.
  • Nordisk Råd
  • Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
  • Udvalg for Uddannelse, Kultur, Kirke