Lad os beslutte os for en rejekvote til Sydgrønland, vi vil gerne være med

I stedet for at satse på Uran i Narsaq, så lad os samarbejde om en rejekvote og erhvervsudvikling  til Sydgrønland. Lad os starte med et blivende fiskeri. En ren fremtid som vil være til gavn for borgerne.

I disse dage hvor alting synes at gå i stå, er det sundt at drømme om de ting der skal ordnes. Nu har vi fået tiden til at tænke sammen, også at tage hånd om hvad politikerne har lovet. Hos Inuit Ataqatigiit er vi overhovedet ikke i tvivl om, at der er mange mulighederne for at udvikle på erhvervsområdet i Narsaq og ville kunne bevise dette. Vi er imod, at Naalakkersuisut og dens bagland i øjeblikket holder igen med at investere i Narsaq, så dens borgere står og mangler indtjeningsmuligheder og arbejdspladser, og på den måde venter på, at de så vil begynde at håbe på at der kommer uranudvinding. Lad os benytte disse dage til at søge samarbejde istedet for at kigge efter uenigheder, for vi har en forpligtigelse til at skabe muligheder.

Ved affolkningen af Narsaq bliver levevilkårene for mange borgere og familier klart vanskelligere. Byen som vi kender som en driftig erhvervsby, bliver nu hjemsted for arbejdsløse. Finansloven vidner om, at Naalakkersuisut hellere ser en sanering af lejligheder i stedet for at financiere byggerier. Det er utroligt, at Naalakkersuisut kun arbejder for at styrke andre landes økonomier, i stedet for at kigge efter hvor man kan gavne befolkningens levevilkår. Her prioriterer man ikke landets egen befolkning, ej heller Narsaqs befolkning.

Man vil gerne have befolkningen i Narsaq til at tro, at uranen vil være deres redning. Det på trods af, at uranen vil udradere de rene erhverv som fiskeriet, landbruget og turismen. Rejefiskeriet bør blive et supplement. Rejefiskeriet som vil skabe økonomi bør genopstartes. Rejefiskeriet og kvoterne skader ikke andre erhverv, men tværtimod vil det skabe en økonomi så man kan skabe andre erhverv. Pengestrømmen i byen vil forhøjes, og dermed vil der skabes plads til al slags fornyelse.

Lad landets ressourcer, kvoterne af rejer og andre fiskearter bliver spredt mere ud, og lad der blive skabt nye tiltag i de byer hvor der er muligheder  for det og som lider for øjeblikket. Narsaq hører med i disse byer. Stop med en regeringsførelse som kun fokuserer på forhindringerne. Vi har brug for en regeringsførelse som finder løsninger for udfordringerne. Og vi har også brug for beslutningstagere, som kan sørge for at skabe et miljø som bidrager til landets økonomi, selvom der ikke bliver udvundet uran ved Narsaq. Hvis ikke byen Narsaq skal gå helt i stå, må det ledende parti i byen, og i Naalakkersuisut, Siumut, vise sin styrke i stedet for kun at finde på undskyldninger.                                      

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi i 2018 et konkret forslag om at sprede fiskeriet, så den også omfattede Sydgrønland. Dette forslag som fik opbakning af alle partierne i Inatsisartut blev givet videre til Naalakkersuisut så de kan arbejde videre på det. Hvad vi dog ikke forstår er, at denne opgave endnu ikke er løst af Naalakkersuisut, og Kommune Kujalleq har end ikke givet sin støtte til den.

Indtil denne epidemi er overstået, og vi til den tid vil kunne starte op på vores hverdag igen, vil jeg hermed gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre Naalakkersuisut samt Borgmesteren for Kommune Kujalleq til at tage imod vores vilje til at samarbejde om dette. Man kan ikke i stilhed søge efter et sammenhold. Lad der være et samarbejde og lad os snakke sammen. Lad os sammen skabe en optismisk fremtid for byen Narsaq, fremfor en pessimistisk.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Vi må maksimere vores lands økonomiske udbytte af fiskeri og fangst

Vi må maksimere vores lands økonomiske udbytte af fiskeri og fangst.

Corona-epidemien vil have konsekvenser for verdens økonomi inklusive økonomien i vores land.

Derfor må Naalakkersuisut igangsætte hurtige initiativer og fremsætte klare planer.

Disse skal håndteres:

Vi skal sikre at fiskerne altid skal have mulighed for at afsætte deres fangster. Det skal sikres at indhandlingssteder og fabrikker altid er åbne, ligesom det skal sikres at der ikke er for mange medarbejdere der arbejder på samme tid. Dette kan sikres gennem døgndrift på treholdsskift.  

Kommuner, butikker samt andre der serverer mad skal i større grad servere grønlandske madvarer. I disse år har vi øget behov for at kunne være selvforsørgende. Vi må købe madvarer fra fiskere, fangere, fåreholdere samt andre fødevareproducenter for at sikre deres økonomi. Hvis det bliver nødvendigt, må vi nedsætte priser på grønlandske madvarer gennem støtte til fangere.

Øget selvforsyning vil også afstedkomme mindre import af varer udefra, hvilket medfører mindre forurening samt penge ikke ryger ud af landet, men cirkulerer her i landet.

Men de nævnte initiativer er ikke tilstrækkelige. Lige nu er det kun KNR der har handlet med omhu ved kun at spille grønlandsk musik for at øge musikernes indtægter.

Vi må tage initiativ til at beskyttet lokalsamfundene før det er for sent – også økonomisk.

Vi skal ikke gøre dem der er økonomisk svage endnu svagere, vi må hjælpe hinanden for at klare de udfordrende dage som vi nu gennemlever.

Men det vigtigste er: fiskerierhvervet er det erhverv der tjener pengene hjem til vores land – og hvis vi skal sikre at dette erhverv forbliver velkørende må vi allerede nu igangsætte planer.

Lad os beskytte vores land ved at spise mere af de fødevarer fra vores fiskere, fangere, fødevareproducenter og fåreholdere tilbyder.

Med venlig hilsen 

Mimi Karlsen, 

Gruppeformand Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe 

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq siger nej til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq er imod at Greenland Minerals får tilladelse til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit. Naalakkersuisut mener at det vil være en økonomisk fordel for kommunen, og det vil det sikkert også være i udnyttelsesfasen. Vores kommunes indtægter fra et udenlandsk mineselskabs udvinding af uranindholdige sjældne jordarter, vil aldrig kunne opveje, hvad landets befolkning kommer til at miste.

Kommunen kommer til at miste mange fastboende borgere, især i Narsaq by, fårehold vil blive ramt hårdt, og det lokale fiskeri ved Narsaq vil blive ramt ligeså. Det er disse erhverv som forsyner og holder landsdelen i live. Det er dem man vil ofre, til fordel for at fremmede kan tjene penge og kommunen kan få flere skatteindtægter. Man vil ofre et erhverv som grønlændere har drevet i hundreder af år, og som er gået i arv fra generation til generation. Man vil ofre borgernes sundhed, og den lokale befolknings erhverv som brugere af landet, og det største man vil ofre er de næste generationers arv. Alt det er man villig til at ofre, for at udenlandsk selskabs korte jagt på profit.

Er landets befolkning blevet spurgt? Er der tænkt på landets oprindelige befolkning? Har vi en fortrinsstilling? NEJ!

Lad os stå sammen i vores kommune og forsvare os, lad os finde de indtægter som kan komme os allesammen til gode. Vi vil ikke kunne forhindre at kapitalen bliver taget ud af landet, så længe det er så nemt at score gevinster i dette land.

Hvis vi skal kunne standse den åbenbart kommende tilladelse, så må vi som samfund reagere – vi vil høres, det er jo os der har ansvaret for, hvordan det land vi lever i bruges. Turismen, som er blevet udviklet kraftigt over de seneste år i Sydgrønland, er en langt vigtigere økonomisk aktivitet end råstofudvinding. Turismen er ikke en åben port til udførsel af kapital, til gengæld genereres indtægter som der er uanede muligheder for at udvikle, som kan gå i arv fra generation til generation og som vi selv, som landets oprindelige befolkning, kan styre og som er åbent for alle som har lyst til at deltage .

Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq

Inuit Ataqatigiit: Krænkelser er uacceptable

Inuit Ataqatigiit: Krænkelser er uacceptable

Den seneste tid er sager om sexchikane blusset op, hvor det politiske miljø er direkte impliceret i pressens dækning.

Inuit Ataqatigiit tager afstand fra enhver grænseoverskridende handlinger, såsom sexchikane og mener, at enhver form for krænkelse, der er foretaget skal tages alvorligt. Dette gælder overalt også i arbejdspladserne, hvor man skal handle så snart man har fået kendskab til det.

Når handlinger med f.eks. seksuelle undertoner ikke stoppes bliver det til vaner og uhensigtsmæssig adfærd, som kan og skal stoppe. Det er et ansvar vi har som politikere for at hindre det, så det ikke blivet del af vores børns fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund sætter grænsen. 

Inuit Ataqatigiit formand Múte Bourup Egede tager stærk afstand fra de hændelser, der angiveligt skulle være fundet sted.

“Det er dybt krænkende hændelser, der beskrives og jeg kan kun bakke op om de kvinder, der står frem. Det er modigt og det rigtige at gøre.”

Og netop det at få sagerne frem i lyset er en mærkesag for partiet. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen udtaler:

“Der er alt for mange mørketal, hvor folk ikke anmelder overgreb på grund af frygt eller fordi man direkte eller indirekte kan føle sig truet til at forblive tavs. Vi er nødt til at få de mange mørketal frem i lyset. Inuit Ataqatigiit har alle dage været optaget af, at sikre et godt justitssystem, hvor vi som borgere har tillid til politiet og til retterne når vi anmelder en sag. IA opfordrer alle til at anmelde, så vi et mere realistisk billede af overgreb og blufærdighedskrænkelser i vores samfund.”

Inuit Ataqatigiit opfordrer alle der har følt sig krænket til, at anmelde dette til det rette myndigheder og ikke mindst søge hjælp.

På vegne af Inuit Ataqatigit

Múte Bourup Egede, Formand.

Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem.

International modersmålsdag

Skrevet af; Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

International modersmålsdag.

Sproget er ens modersmål, det sprog der tilegnes fra den tidlige barndom og som er videregivet fra forældrene.

Modersmål betegnes som det sprog der ligger ens hjerte nærmest. Via dette sprog udtrykker man følelser, indtryk og ønsker. Og via sproget fik man de første anerkendelser og følelsen af at være værdsat. Derfor betegnes modersmål som det sprog der ligger ens hjerte nærmest.

Senere i livet tilegner man sig andre fremmedsprog eller fagsprog. Men modersmålet vil altid være det sprog, som man udtrykker sig bedst på.

For at kunne udtrykke os bedst muligt og kunne kommunikere med andre mennesker skal vi tilegne os vores modersmål til fulde og udvikle på sproget.

Vi skal kunne lege med sproget og være i stand til at fortælle historier så vi vækker tilhørernes interesse.

Grønlandske forfattere har i årenes løb været nominerede til nordiske priser for litteratur. Men som regel er det de andre nordiske forfattere der løber af med prisen. Disse har som regel forfatterskoler i deres lande, og for at kunne udvikle på deres modersmål har de også sprogcentre. Så de har muligheder for at værne om og udvikle på deres modersmål.

Hvis vore forfattere skal blive i stand til at konkurrere med de nordiske lande, må vi etablere en forfatterskole her i landet og derved sikre en kontrolleret og understøttet udvikling for sproget.

For at kunne tilegne os andre sprog er det vigtigt at vi udvikler på det grønlandske sprog og sikrer  anvendelsen af det og etablerer en forfatterskole og på andre måder i højere grad viser en interesse for vores sprog.

Brugen af andre sprog er  jo ikke ensbetydende med, at vi skal misligeholde vort eget sprog. Vi må have en respekt for vores sprog, og kræve at andre udefrakommende borgere også skal lære det. Vi har skulle lære andre sprog, og ligeledes må vi bane vejen for, at også de kan lære vores sprog.

Vi bliver mere nærværende overfor folk, som vi kan snakke med – og at snakke det samme sprog fremmer nærværet.

God modersmålsdag.

Behov for en nationalhandlingsplan

Skrevet af: Stine Egede, Aqqa Samuelsen, Mikivsuk Thomassen, Medlem af Familie og-sundhedsudvalget

Behov for en nationalhandlingsplan

Undersøgelsesrapporten om årsager til grønlandske efterskoleelevers frafald er en meget vigtig rapport, der dokumenterer behov for en tidlig indsats. Den indsats skal komme allerede før skolealderen, og understøttes af en nationalhandlingsplan

Tak til rapporten, som er udarbejdet af Kalaallit Meerartaat / Grønlandske Børn, på vegne af Uddannelsesstyrelsen. Det er en vigtig rapport, der omsider har set dagens lys, og som dermed giver os et vigtig indsigt og viden om baggrunden for mulige årsager til afbrydelser af igangværende uddannelser.

Den viden som rapporten giver os, understøtter endnu engang behovet for en nationalhandlingsplan, og især om behovet for tidlig indsats. Inuit Ataqatigiit har i flere år arbejdet for vedtagelse af netop en nationalhandlingsplan, da dette vil være med til at forholde os til de problemstillinger, der vedrører det enkelte barn og dets nærmeste. At have barnet i centrum, uden at barnet bliver en kastebold mellem flere systemer.

Rapporten indikerer samtidig at der er et stort behov for også at sætte fokus på de børn, der går i skole udenfor deres hjembosted, og således må opholde sig i skolehjem/elevhjem. Det er vores opfattelse, at der er et stort behov for også at afdække situationen i skolehjem / elevhjem.

Har Naalakkersuisut opgivet at forbedre de ældres levevilkår?

Af: Aqqaluaq B. Egede Politisk ordfører

Har Naalakkersuisut opgivet at forbedre de ældres levevilkår?

Naalakkersuisut og deres parlamentariske grundlag har opgivet målet om at forbedre befolkningens levevilkår. Nu har Naalakkersuisut bekræftet, at man agter at forhøje pensionsalderen.

Folks levevilkår har en afgørende betydning for enhver borgers velfærd. Naalakkersuisuts politik om blot at tjene penge og fravalg af at sætte borgeren i centrum vil jeg at kalde som et tab af identitet.

Under valgkampen har vi hverken hørt Siumut eller Nunatta Qitornai udtrykke mål om at forringe folks levevilkår. For det var dem der højt og helligt lovede at arbejde for forbedring af befolkningens levevilkår. Men det skulle vise sig, at de var klar til at forringe serviceringen af borgerne. Nu vil de tage de allerede bevilgede midler fra pensionisterne og bruge pengene for at pynte på deres regnskaber.

Mange ældre ønsker en pensionisttilværelse i vores land. Men der er også mange der får et stadigvæk større ønske om at forlade vores land, fordi de har en opfattelse om, at de der kan få en bedre tilværelse. Hvis vi kun skal leve en gang, hvem vil så ikke stræbe efter et bedre og lettere liv? Hvis vores land ikke skal ende som et af de hårdeste lande at leve i, må vi politikere arbejde så befolkningen atter igen skal føle optimisme.

Inuit Ataqatigiit har opfordret til at fokusere på velfærdsmål, b.la. andet styrkelsen af ældreområdet frem mod 2030, netop for at styrke ældreområdet samt for at sikre bedre levevilkår for vore ældre. Vi mener at dette behov ikke opfyldes ved blot at øge pensionsalderen.

Ved at udskyde pensionsalderen med et år ønsker koalitionen at landskassen ad denne vej tjener 35 mio. kr. om året. Hvis dette skal ske og landskassen får tilført en pose penge ad denne vej, så mangler Naalakkersuisut at gøre rede for, hvad man agter at benytte disse midler til.

Naalakkersuisut ynder at udtrykke at kassen bugner af penge, netop fordi vores land er så rig. Men hvis forholdene er sådanne, hvorfor pålægger man borgerne yderligere byrder gennem prisforhøjelser og afgiftsstigninger?

Vi skal prioritere befolkningens velfærd i vores indsats

Inuit Ataqatigiit har inviteret alle partier til et samarbejde for at styrke befolkningens økonomi, således at de i højere grad kan være selvforsørgende.

Landets borgere skal sættes i centrum og prioriteres højest i det politiske virke, og ikke blot være fine drys i en ekstase under en valgkamp. Samfundet skal være med til at udøve kontrol af de folkevalgte – også når bestemte partier begynder at arbejde stik imod de fine løfter som de i sin tid afgav.

Inuit Ataqatigiit ønsker at invitere samfundet for at realisere 7 velfærdsmål for forbedringer af befolkningens levevilkår, disse er store vedfærdsmål som vil lette kårene og som bør samarbejdes om på tværs af parti skel.

Befolkningen er ikke nikkedukker for politikere og folkevalgte. Vi skal fremsætte vores krav og der skal forandringer til. Hvis de ledende partier ikke har forvaltet samfundet med succes, er det op til befolkningen for at sikre, at der sker forandringer. Hvis samfundet skal samle alle vores kræfter, skal vi vælge de meninger og mål som vi kan enes om også gennem et valg.

For du kan være med til forandringer, hvis blot du vil. Ændringer kan kun lykkes hvis du aktivt deltager i disse ændringer.

Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling

Af: Múte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling.

Afgiftsforøgelserne i efteråret afslørede dybere problemer i Naalakkersuisut end blot mangel på styr på økonomien. Den kommende samling efterlader derfor ikke mere plads til paradeforslag og mere symbolpolitik.

Kun sikringen af en bæredygtig grønlandsk økonomi og en holdbar plan for velfærden giver mening i den bekymrende aktuelle situation, mener Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede:Vi må konstatere, at nogle års relativ god økonomi ikke er blevet omsat i investeringer i holdbare og bæredygtige løsninger.

Vores velfærd halter i alvorlig grad, og selv en mindre økonomisk tilbagegang i verdensøkonomien kan trække tæppet væk under mange af vores fremtidige muligheder for handling. Derfor er min opfordring til Naalakkersuisut og hele Inatsisartut, at den kommende samling må og skal byde på noget andet.

Jeg siger også dette som en selvkritik. I Inuit Ataqatigiit skal vi også blive bedre til at pege på konkrete løsninger der kan gøre en reel positiv forskel ude i virkeligheden.

Det må være slut med kommission, endeløse tovtrækkerier og med symbolpolitik fra alle partiers side. Jeg er dybt bekymret over, at nogle relativt gode økonomiske år ikke har ført mærkbare forbedringer med sig for befolkningen.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi opfordre til, at der i den kommende samling lægges 7 visionære men realistiske planer frem for en række kerneområder i Grønland, og at der i tæt samarbejde med landets kommuner og erhvervslivet opsættes en række nationale velfærdsmål:

  • En samlet plan for styrkelsen af ældreområdet frem mod 2030
  • En implementering af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af misbrug og svigt af børn.
  • En samlet plan for at øge uddannelsesniveauet massivt samt målrette behovene frem mod 2030
  • En samlet plan for hvordan beskæftigelsen kan øges og antal overførselsindkomster mindskes. Så vi altid kan hjælpe, de der har behov.
  • En samlet plan for folkesundheden og et tidssvarende sundhedsvæsen
  • En samlet plan for de unge der i dag står uden hverken uddannelse eller arbejde frem mod 2023.
  • Løse boligproblematikken og i det også have en plan mod 2030 med målet, at alle skal have tag over hovedet.

Inuit Ataqatigiit ligger selvfølgelig ikke inde med alle svar eller de endegyldige løsninger på så mange og så store problemer.

Men vi kan ikke længere se på, at et relativt opsving er blevet sløset bort. Før eller siden rammer en ny recession, og så har vi ikke gjort det fornødne i opgangstider. Den regning vil ramme både befolkningen og fremtidige grønlandske regeringer hårdt.

Efterårets hasteindgreb, med nye, store afgifter, ramte helt almindelige mennesker hårdt. Det ramte hårdt fordi det gav – endnu – et hårdt stød til tilliden til Grønlands regering.

Kim Kielsen og hans koalitions hastebeslutning afslører nemlig en del om den politiske situation i Grønland.Det viste os desværre, med al ønskelig tydelighed, at koalitionen ikke har greb om landets økonomi. Sagen viste os også et Naalakkersuisut ude af trit med virkeligheden, for mens man sad og diskuterede øgede honorarer og lukrative poster for kommissionsarbejdet – så var man parat til at lade befolkningen holde for.

Dét vi har brug for nu er økonomisk robusthed og konsolidering – og på ryggen af dét, de rigtige investeringer i velfærd og uddannelse.

Flere samlinger i Inatsisartut der efterlader landet med en voksende mistillid til de folkevalgte politikere, tror jeg vi skal tage meget alvorlig.

Apatien i koalitionen, dens stædige kamp for at ville klæbe til magten – men ikke ville bruge magten til noget som helst – er dræbende for håbet til fremtiden.

Dybest set mener jeg, at afgiftsstigningerne ikke bare ramte os i form af prisen på vores sukker, alkohol og cigaretter. Afgiftsstigningerne afslørede mest af alt den stilstand og den desperation der dominerer Naalakkersuisut.

At borgerne siden har protesteret og er gået på gaden tolker jeg derfor som en langt mere grundlæggende – og sund – reaktion: En tydeliggørelse af, at koalitionen har udspillet sin rolle. Og at nye kræfter må til.

Henvendelser fra borgerservicecentre i bygder til regionale kontorer bliver ikke besvaret

AF: Regine N. Bidstrup Medlem af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsen, Avannaata Kommunea

Henvendelser fra borgerservicecentre i bygder til regionale kontorer bliver ikke besvaret

Ved bygdebestyrelsesmødet oplyste borgerservicemedarbejdere om at, at alle henvendelser til regionale hovedkontorer aldrig bliver besvaret også selv om der rykkes for svar.

Jeg synes at man er nået til et kritisk punkt. Vi reklamerer vores kommune udadtil som mulighedernes kommune.

Medarbejdere i bygdernes borgerserviceenheder må klare alle mulige opgaver, idet disse ikke er opdelt i afdelinger som man gør i byerne, hvorfor de selv må løse alle opgaver. Når de henvender sig efter behov for at få oplysninger i forbindelse med servicering af borgerne og når de har behov for at modtage rådgivning, er det nødvendigt at der reageres på deres henvendelser.

I forbindelse med oprettelsen af Avannaata Kommunia, meldte kommunen ud, at borgerne skal gå ud af borgerservicecentre med en følelse af at de har modtaget den fornødne hjælp. Denne udmelding skabte håb og optimisme. Set i lyset af dette er borgernes udmeldinger om det modsatte ærgerligt. Selv om det siges, at Avannaata Kommunia er ny og at tingene bliver bedre som årene går. Jeg tror på at det vil gå sådan.

Borgerne og medarbejderne i servicecentrene har behov for at modtage svar på deres henvendelser. Det er meget ønskeligt at medarbejderne i borgerservice centre og borgerne bliver serviceret på et tilfredsstillende niveau. Den nuværende status må op til genovervejelse og en bedre service må sikres.

Er Demokratiudvalget og dets formand bekendte med de nuværende forhold? Oprettelsen af udvalget skete for at skabe en forbindelse til bygdebestyrelserne.

Er de manglende svar tegn på, at arbejdet ikke bliver gjort? Jeg synes at den manglende arbejdsindsats er kritisk. Man må sikre at der arbejdes på en løsning.

Med venlig hilsen

Regine N. Bidstrup

Man skal sikre, at virussen fra Kina ikke når frem til Grønland

Skrevet af: Mimi Karlsen, medlem af Inatsisartut

Man skal sikre, at virussen fra Kina ikke når frem til Grønland

Da folk rejser mellem Grønland og Kina må vi tage vores forholdsregler. Dette med hensyn til folk som kommer her til landet for at arbejde samt turisterne.

Den sarslignende virus fra Kina er spredt til andre lande meget hurtigt og andre lande er begyndt at tage deres forholdsregler.

Her i Maniitsoq henter Royal Greenland arbejdskraft fra Kina. Når staben skal udskiftes må Royal Greenland melde ud, hvornår udskiftningen sker, og da der umiddelbart er fare, må de midlertidig indstille indhentning af arbejdskraft fra Kina.

Vi bor i byer med få indbyggere, hvor vi lever meget tæt sammen. Kineserne i Maniitsoq er velintegrerede i bylivet og deres kolleger.

Naalakkersuisut og sundhedsvæsenet må standse trafikken fra Kina til Grønland for at beskytte befolkningen mod virus.

Lad Naalakkersuisut fremlægge de forholdsregler de har taget for at beskytte borgerne mod den sars-lignende virus, fordi en fremlæggelse af disse vil have en beroligende virkning for borgerne.

Nytårsudtalelse

Skrevet af: Mùte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Vi er på vej mod nye tider

Det er kutyme at kigge tilbage på året der gik. Dage med glæde og modgang, er ovre. Det gamle år, som bragte mange erfaringer med sig, er forbi. Mens vores erfaringer defilerer forbi, så starter det nye år med nye spændende udfordringer. Nytåret der bringer nye muligheder.

Jeg er selvfølgelig, som formand for Inuit Ataqatigiit, stolt over at det forløbne år var præget af mange konkrete resultater. Vi har en række folkevalgte repræsentanter, som hver dag arbejder ihærdigt og med respekt for det hverv de er blevet tildelt. Vi har et bagland som giver os en solid baggrund for vores arbejde. De fleste vælgere stemte på Inuit Ataqatigiit ved Folketingsvalget. Vores medlem i Folketinget har opnået væsentlige konkrete resultater for Grønland. Mange af vores initiativer, som vores 8 medlemmer i Inatsisartut har arbejdet for, er vedtaget og skal realiseres. Initiativer som skal forbedre dagligdagen for den brede befolkning. Vores medlemmer i bygderådene og i kommunalbestyrelserne med vores borgmestre i spidsen, arbejder hverdag tæt sammen med borgerne. 

Ingen af de positive resultater var ikke muligt, uden hjælp og samarbejde fra mange gode folk. Fagfolk, ildsjæle, vores gode frivillige og vælgere, som vi gerne vil sende en helt særlig tak til. Uden jer, så havde vi ikke nået de resultater vi har nået i vores politiske arbejde og fået så flot et valg til Folketinget. Det gode arbejde vil fortsætte i det nye år 2020 – arbejdet for, at forbedre borgernes hverdag og udvikling i landet.    

Vi må finde nye veje – for at forbedre hverdagen

De seneste år har været præget af væsentlig økonomisk fremgang. Men har den økonomiske fremgang også bragt bedre tider og fremskridt for befolkningen? Det fremgik tydeligt, her mod slutningen af året, at befolkningen ikke har mærket, at de økonomisk gode tider også har betydet forbedringer i livsvilkårene. Man kan da heller ikke stiltiende bare acceptere, at der i økonomiske fremgangstider, bliver hentet flere penge op af borgernes lommer, i form af nye afgifter, som gør dagligdagen hårdere.

Det er tid til forandring. Vi skal forny regeringsførelsen og gennemføre reformer. Regeringsførelsen skal baseres på respekt og reel medinddragelse. Hvis vi skal udvikle os som samfund, skal vi til stadighed forny os. Vi må ikke bare acceptere tingenes tilstand, men fortsætte den udvikling vore forfædre har sat igang og fastholde målene om, at vore børn og efterkommere alle får en bedre fremtid.

Vi skal bruge de økonomisk gode tider til at sikre vores fremtid, mens tid er. Vi skal prioritere investeringer i vores vigtigste resurse, nemlig mennesket. Tiden er inde til at arbejder hårdere for at forbedre levevilkårene, at flere bliver i stand til at forsørge sig selv og på den måde sørge for at børnene, de ældre og andre der har hjælp behov – at der bliver sørget godt for alle der har behov for at blive hjulpet.

Politik skal ikke kun føres som forberedelse til næste valgkamp. Politik er også at sørge for at de kommende generationer bliver i stand til at løfte de opgaver samfundet stiller. Skal vi sikre vores fremtid, er det helt nødvendigt at realisere de mål. Det kan hverken klares af en enkelt person, af 10 personer eller for den sags skyld af 100 personer. Vi kan kun løse opgaven ved samarbejde og fælles forståelse.

Vores fælles fundament er gensidig respekt og gensidig hjælp når det er nødvendigt. Vi er sammen i stand til at løfte vores opgaver, når det gælder børns vilkår, kampen mod seksuel misbrug, forbedringer i folkeskolen, sundhedsvæsenet og ældres vilkår, hvis vi samarbejder i respekt for hinanden. Det viser vi også når vi står overfor store fælles udfordringer. Vi kan løse hvilken som helst opgave når vi står sammen, og lad os stå sammen om de nødvendige ændringer. Lad os skabe håbet om at kan forbedre levevilkårene. Lad os skabe rammerne for en lysere fremtid for vore efterkommere.

Den globale udvikling og klimaforandringerne

Tiden går utroligt hurtigt, og det samme gælder de globale ændringer. Globale ændringer forpligter os allesammen. Vi må tage ansvaret og ledelsen for det Arktis vi lever i og som har verdens opmærksomhed. Vi må kende vores ansvar, når det gælder den internationale magtkamp, og vi må definere vores egen rolle i det internationale samarbejde. Det haster. Hvis ikke vi vil overlade andre at føre udviklingen i Arktis og i Grønland, må vi proaktivt udstikke vores egen kurs. Som mindstemål, må vi øve vores indflydelse imod den voksende militarisering af Arktis, og vi må understrege de oprindelige folks rettigheder og kræve respekt og afgørende indflydelse. Verden venter ikke på os, og vi har en stor opgave i at definere vores egne værdier.

Den store interesse for Arktis, skyldes bl.a. klimaforandringerne. Der foregår en stor debat om vores verden i forandring, især blandt de unge. Der sker også her i vores samfund. Vi må lytte til ungdommen. I det hele taget skal vi lytte langt mere til folkets røst og holdninger. Det handler om de vilkår vi lever under og det handler om ønsket om en bedre fremtid. De unge her i landet og i verden kræver at vi handler, for at bekæmpe klimaforandringerne og for at sikre deres fremtid. Vi kan ikke sidde denne appel overhørigt. Vi skal selv agere og vi skal søge at påvirke verden. Vi er i centrum, når det gælder klimaforandringernes konsekvenser, og vi som lever af de levende ressourcer, må være meget opmærksomme på de påvirkninger og forandringer vi kan se nu og vi kunne mærke endnu mere i fremtiden.

I det nye år må vores opgave være, at vi formulerer en klimapolitik og en klimalov.

Vi er stolte af Grønland – vi må stå sammen

Denne nytårshilsen er også et ønske om, at vi står skulder ved skulder og hjælpes ad, vi kan kun komme videre ved at løfte i fællesskab.

Uanset hvor meget vi bliver påvirket af den globale udvikling, må vi holde fast i vores velfærdsmodel. Vi skal bruge vore kræfter på at sikre at alle borgere gives de nødvendige muligheder. At de både individuelt og som samfund må nyde friheden. Vores børn, et uddannelsessystem for alle, et bedre sundhedsvæsen og muligheden for at hjælpe dem som har behov, samt sørge godt for vore ældre.

Vi skal selv handle og samarbejde, kun derved kan vi gå en bedre fremtid i møde. Det skal vi gøre hver eneste dag. Der er langt mere som samler os, end skiller os. Det er nødvendigt at stå sammen. Vi kan ikke undvære hinanden; sammen skal vi sikre fundamentet for en bedre fremtid, ved vores arbejde, ved at sikre god økonomi i virksomhederne, ved at inddrage arbejderne og ved at fremme innovation. Vi kan opnå alt, ved at forbedre vores kompetencer, tænke os godt om og ved reel inddragelse af borgerne. Det tror jeg på. Det er hvad Inuit Ataqatigiit’s politik går ud på; så vi kan være stolte af vores Grønland i en sund udvikling.

Vi står sammen når det er nødvendigt. Vi kan opnå, hvad vi først ikke troede var muligt. Vi har i generationer bygget landet op til i dag som vi skal bygge videre på. Vi har et ønske om et bedre i morgen end dagen i dag. Det er det der giver os styrken. Vi kan tilpasse os miljøets forandringer. Vi skal huske på, når vi mødes af udfordringer, når vi skaber rammerne for vores fælles fremtid – at vi kan, når vi vil. Lad det være vores nytårsforsæt. For vort land og for vores efterkommere.

Inuit Ataqatigiit takker for året der gik og ønsker vore medborgere, et lykkeligt og fremgangsrigt nytår!         

Eliminer ikke samfundets styrke!

AF: Mimi Karlsen, Gruppeforman for Inuit Ataqatigiits Inatsisartut gruppe

Eliminer ikke samfundets styrke!

Et stærkt samfund har sin styrke i sine åndelige ressourcer. Når elektronisk udstyr samt andet materielle goder bliver udsolgt, kan man skaffe nye, fordi man kan producere flere. 

Men hvis vi mister vores åndelig styrke, det være sig historier samt skikke vi har arvet fra vores forfædre, vil vi være et åndeligt svagt samfund.

Vores forfædre har haft deres styrke i det åndelige under deres liv i det kolde og barske land og disse skal vi værne om og lade gå videre til vores efterkommere. 

Besparelser hos Nationalteatret samt dertilhørende skuespilleruddannelse er en langsom kvælning af teatervirksomheden her i landet og dette er forargeligt.

Der er ingen grund til at tage styrke ud af et samfund der i hidtil uset omfang kappes af andre lande. Vi kan leve med afsavn af materielle goder.

Men hvis man skærer ned på vores åndelighed og åndelig styrke, vil vi komme nærmere vores egen udslettelse som folk. Det vil ikke være andre folkeslag der udrydder os; nej, det vil være os der udrydder os selv! 

Vi har ikke stemt for finansloven for 2020 for at værne os som samfund.

Besparelser og kvælning af nationalteatret må standses.

Vi må fortsætte som et stærkt samfund.

USA og lufthavnsinvesteringer

Fra Inuit Ataqatigiit fastholder vi, at det først var igennem medierne, at vi erfarer, at USA har en beslutning vedr. investering i en lufthavn /-e klar til februar. At USA har interesse for lufthavne i Grønland har været alment offentligt kendt siden september 2018, så den del af historien er ikke nyt.

Vores ønske om samråd med Naalakkersuisoq støttes ikke af koalitionens bagland i udvalget, og det tager vi til efterretning. Vi sender derfor spørgsmål til Naalakkersuisoq, og fortsætter arbejdet i udvalget om emnet. Straks efter jul vil vi indkalde til et møde med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, da vi er fortsat af den holdning, at Inatsisartut ikke har været og er fuldt ud orienteret og inddraget.

Med venlig hilsen

Mimi Karlsen og Sofia Geisler

Medlem af Inatsisartut´s Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Det er dybt overraskende for Inuit Ataqatigiit´s medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, at vi via medierne erfarer, at Naalakkersuisut i flere måneder har haft løbende kontakt med USA, og at de amerikanske investeringer er ved at falde på plads.

  • Det er lidt at en chokerende oplysning at læse, at Grønland har bedt USA om at kigge på tre lufthavne, og at dette skulle være sket i løbet af sommerende, og at beslutningen er ved at blive truffet. Endnu mere forbløffende er det, at Departementet for Udenrigsanliggender fortæller via medierne, bekræfter, at amerikanerne i løbet af sommerende har besøgt de lufthavne, der indgår i lufthavnspakken.

  • Det ville nok ikke være så overraskende, såfremt Naalakkersuisut har informeret Udenrigs- og Sikkerhedpolitisk Udvalg om disse aktiviteter. Tilgengæld har det været småt med konkrete oplysninger fra Naalakkersuisuts side overfor Udvalget, og det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende. Det kan ikke være den optimale arbejdsgangs, at udvalget skal åbne op for medierne for herigennem at følge med i Grønlands relationer til omverdenen. Det sker efterhånden lidt for ofte, at vi skal holde os orienteret via pressen.

Derfor har Inuit Ataqatigiit´s medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg bedt om at få et samråd med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, for herigennem at få de nødvendige oplysninger om Naalakkersuisut´s aktiviteter på området for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hermed vil det sikres, at Inatsisartut´s relevante udvalg bliver inddraget på behørig vis.

Udvalgets Næstformand Mimi Karlsen & Sofia Geisler

Vi må have en seriøs Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke

Af: Mimi Karlsen, Næste formand for Inatsisartut Udenrigs-og sikkerhedspolitiske Udvalg

Vi må have en seriøs Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke

Inuit Ataqatigiit arbejder ihærdigt på sager der vedrører kultur, uddannelse og kirke i Inatsisartut. Desværre oplever vi, at disse områder ikke bliver prioriteret af Naalakkersuisut.

Det med Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke samtidig er Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender anser vi som en direkte grund til at området er nedprioriteret. Udenrigs- og Sikkerhedsområdet er særdeles vigtigt område og vigtigheden vil stige fremadrettet.

Vores lands ønske om større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal behandles i tæt samarbejde med den danske regering. I forbindelse med opdateringen af den Arktiske strategi, skal det sikres at vores land får indflydelse i dette arbejde. Ja, der må være mange sager der kræver Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggenders opmærksomhed.

Formanden for Naalakkersuisut må finde en anden løsning

Derfor må Formanden for Naalakkersuisut finde en anden løsning. Posten som Naalakkersuisoq for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender må være en selvstændig post, hvorfor han må indsætte en anden som Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannelse og Kirke. Dermed ville sager vedrørende kultur, uddannelse og kirke varetages seriøst af og med stor interesse af den siddende Naalakkersuisoq.

Alle arbejder for at fremme uddannelserne. Vi skal til stadighed arbejde for at højne resultaterne i folkeskolen. Der er ligeledes vigtige sager inden for kultur og kirke, idet disse højner åndeligheden i landet.

Uddannelse har et vigtigt element i optimismen for fremtiden

Vigtige sager skal behandles med den største seriøsitet. Vi har et politisk mål om, at 70 % af befolkningen i 2040 skal have en uddannelse inden de fylder 35 år. I Økonomisk Råds rapport kan man læse, at 44 % af landets befolkning har folkeskolen som det højeste uddannelse og de rapporterer, at såfremt indsatsen ikke bliver forøget, vil 2040 målet være svært at opnå. Vi kan altså ikke komme uden om at skulle udføre en forstærket koordineret indsats på uddannelsesområdet og denne indsats skal gøres så godt som vi overhovedet formår.  Inuit Ataqatigiit mener at en opprioritering af uddannelsesområdet har afgørende indflydelse på, om dette mål kan opnås.

Derfor må Formanden for Naalakkersuisut nøje overveje besættelsen af de enkelte Naalakkersuisut poster, således at der opnås bedst mulige resultater af indsatserne.

Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen

Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen 

Forfatningskommissionen er i modvind. Men på grund af det parti som besætter formandsposten i tide ikke har handlet i tide om kommissionens opgaver og sammensætning, så er det gået ud over en nøje og gennemtænkt i kommissionen. Det med at benytter kommissionen for at fremme sine egne politiske ambitioner  og som et kampplads, uden at skele til sagens vigtighed viser at man har misforstået sagen, for det er uacceptabelt at man meler sin egen kage.

Ønsker Siumut at kommissionen fortsætter? 

Hvis kommissionen skal fortsætte, må Siumut tage sit ansvar og fremkomme med en klar udmelding om sin rolle i kommissionen. Dertil må Naalakkersuisut der har fået bemyndigelse fra Inatsisartut om at oprette kommissionen tage ansvar. Med ansvar skal forstås at Naalakkersuisut som er kommissionens overordnede, skal være med til at skabe gode rammer samt en tillidsvækkende kommission. Inuit Ataqatigiit er til enhver tid parate at tale med Siumut om kommissionen. Men Siumut må fortælle borgerne om hvilket politik Siumut har til den kommende grundlov. 

Manglende udmelding kan tolkes som at Siumut ikke er enige i at kommissionen skal fortsætte sit arbejde.

Hvis det er tilfældet så har man spildt penge og ressourcer, ligesom det er at vise foragt for Inatsisartutbeslutning og kommissionens øvrige medlemmer. 

Forslag – såfremt kommissionen fortsætter sit arbejde  

Hvis kommissionen skal fortsætte og have troværdighed, så foreslår vi, at man ændrer Forfatningskommissionens opgave og sammensætning, sådan at kommissionens medlemmer skal bestå af faglig kompetente indenfor området og ikke folkevalgte politikere,  dermed skabe legitimitet for kommissionens virke. Hermed har Inuit Ataqatigiit gentaget sit forslag, som vi fremsatte forud for stiftelsen af kommissionen. Hvis man kan samle sig om dette ønsker Inuit Ataqatigiit at være med.

Inuit Ataqatigiits Hovedbestyrelse  

Vores land kommer på dagsordenen i NATO – Vores land skal ikke være en slagmark

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

Vi skal regne med, at USA over for Danmark vil komme med et krav om, at skærpe overvågningsaktiviteterne i Arktis i forbindelse med NATO-topmødet i London, som finder sted den 3. og 4. december.

Det fremgik af pressen, at USA’s præsident Donald Trump gennem USA’s ambassadør i Danmark Carla Sands over for vores rigsfællesskabspartner Danmark havde krævet at der købes flere kampfly, fordi man ønskede at Danmark foretog mere overvågning i Arktis. Militæroprustning blandt supermagterne er en planlægning af en større krig.

Militæroprustnings starter, når respekten og forsvaret at det enkelte individ bliver en mangel. Man går væk fra samtaler, meningsudvekslinger og forhandlinger landene imellem og skifter disse ud med militær oprustning.

Lande som bliver kaldt supermagter, ser frem til en militæroprustning i Arktis, nøjagtig som man gjorde under den kolde krig. Men dette er radikalt anderledes end hvad vi der bor i Arktis har behov for. Man bør i stedet koncentrere sig om forbedringer af levevilkårene hos de Arktiske folk.  

Man gør en hemmelig hurtig indsats her i landet. Vores rigsfælleskabspartnere og Naalakkersuisut udfører en indsats som holdes hemmeligt for landets befolkning. Hvad er det i hemmeligholder? Hvorfor skal befolkningen ikke orienteres om den helhedsløsning i er i færd med at realisere? Hvad sker der? 

Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke skal ske en udvidelse af militære operationer og oprustning her i landet, vores land skal fortsat kendetegnes ved, at være en ikke militariseret område. Vi ønsker ikke at deltage i en væbnet kamp som koster menneskeliv i en altoverskyggende kamp om magten. Vi er alle borgere i den globaliserede verden, vi må lære og sprede et liv i ordentlighed og gensidig respekt uden at det bør koste menneskelig for at opnå et liv i tryghed, hvor vi lever i respekt med naturen. Det er ikke en nem drøm, men det er yderst nødvendigt at vi spreder vores fredelige ånd til resten af verdenen.

Vi opfordrer topmødedeltagerne i London om at gøre en indsats for at fremme levevilkårene i Arktis frem for en øget militarisering af Arktis. Vi skal som samfund sammen stå imod. Man kan ikke ofre vores identitet for en øget samarbejde i rigsfællesskabet, som oven i købet sker hen over hovedet for befolkningen.

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

USA ønsker en undersøgelse om hvilken holdning vores befolkning har over for USA og hvordan vi som samfund direkte kan have et økonomisk og politisk samarbejde med USA. Vi må som et lille samfund tage store forholdsregler. Der er mange beviser for, hvordan USA opfører sig over for mindretal og indfødte befolkninger uden respekt for de oprindelige befolkningsrettigheder. 

USA hører til gruppen af stater der opnår magt på befolkningers bekostning. Her skal man ikke udelukkende fokusere på forhold i vores land, det vigtigste vi skal være opmærksom på er, at USA stærkt undertrykker nationale mindretalsbefolkninger rundt omkring i verden, og træder ud af internationale aftaler blot for at holde magten på bekostning af mange folks levevilkår.

Vi har oplevet mange udfordrende forhold med den danske stat. Men vi har for det meste kunne få glæde af de demokratisk bestemte menneskerettigheder, hvor Danmark har åbnet op for de resultater vi har kunnet opnå. Jeg er i stærk tvivl om USA kunne have ageret på samme måde. Vi har set hvordan USA diskriminerer over for befolkninger ud fra etnicitet, sprog samt tilhørsforhold.

USA kendetegnet nu ved at de på splitsekund ændrer deres holdning til internationale aftaler. I forbindelse med USA skal også være opmærksom på, at det i udførelse af politik, meget kommer an på, hvem der er den siddende præsident. Dette kan være meget skadeligt for Grønlands langsigtede planlægning.

Vi har en opgave omkring lovgivningen i forbindelse med overgang fra koloni til Hjemmestyre og siden hen til Selvstyre, men disse kan også være udfordrende. Vi skal være meget påpasselige med USA’s charmeoffensiv, idet dette kan medføre sammenbrud på det vi allerede har opnået politisk og fordi et samarbejde kan medføre at vi taber det lovgivningsmæssige arbejde vi indtil nu har opnået. Selvstyreloven er et bindende lov omkring respektfuldt samarbejde med vores rigsfælleskabspartner, som vi har indført efter en folkeafstemning og indeholder klare bestemmelser omkring kommende selvstændighed.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den danske grundlov er en god grundlov eller ej. Men man kan ikke være i tvivl om, at Det Danske Rigs Grundlov er betydelig bedre end USA’s forfatning. Her kan man ikke uden videre vende ryggen til en nation der gennem sin forfatning sikrer rettigheder for nationale mindretal samt demokratiske rettigheder.

Mange af vores befolkning har udfordringer på uddannelsesområdet, ligesom vi heller ikke kan blive ved med at udsætte mere oplysning omkring de forhold man skal være påpasselig med i det internationale handlemåder. Man skal kunne forstå, at den nuværende status er kritisk, og det nuværende koalition og deres støtteparti har gennem nedskæringer på bevillingerne til ICC, skåret ned på det oplysende initiativer på menneskerettighederne.

Naalakkersuisut må iværksætte handlinger, gennem oplysningskampagner, debatter og omkring forholdene mellem den danske stat og vores land samt hvilke fordele vi har i det særlige forhold mellem Danmark og Grønland. Koalitionen og deres støtteparti samt oppositionen må sammen opprioritere samarbejdet om dette spørgsmål.

Vi skal udbrede USA skjulte dagsorden, idet folk skal vide at USA besidder en stor magt og ikke er tilbageholdende for at kunne agere aggressiv over for vores land og befolkning. USA viser ikke sit venlige ansigt på grund af kærlighed til os. De er ude på at charmere over for os, for at kunne få større magt og for at styrke deres militære evne. Lad os på det allerkraftigste afvise at være en del af militær oprustning og magtkamp. Vores land og befolkning skal ikke være nikkedukker for nationer som vi ikke er en del af.  Vi må som samfund ikke blot acceptere store og vigtige men mangelfuldt begrundede spørgsmål. For sådanne fremgangsmåder kan skade os alvorligt. Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit at opfordre Naalakkersuisut om at igangsætte nødvendige modtræk mens tid er. USA-spørgsmålet er omfangsrigt. Vi må samle vores kræfter og vi må tale sammen om de initiativer som vi sammen må igangsætte. Vi skal ikke vente på, at nogen laver fejl, og netop for at undgå fejl, må det være Naalakkersuisut der tager initiativet. Vi håber på, at Naalakkersuisut er åbne over for at igangsætte initiativer, netop for at sikre national sammenhold.

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Inuit Ataqatigiit sætter redelig økonomiske transaktioner og sund udnyttelse af landets ressourcer højt. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere korruption, ligesom vi ser med stor alvor på de afsløringer om korruption i fiskerisektoren i vores naboland Island.

Vi må undersøge om brug af samfundets levende ressourcer samt tildeling af disse omsættelige kvoter sker på redeligt grundlag. Enhver skal kunne sætte spørgsmålstegn med om de faste ”kvoteejere” udviser redelighed i forbindelse med, at samfundets ressourcer stilles til rådighed for dem.

Når der stilles spørgsmålstegn ved dette, bør man kunne få korrekte oplysninger om forholdene. Man kan ikke få korrekte oplysninger uden forudgående undersøgelse, hvorfor en hurtig udredning om disse forhold straks må indledes.

Landets økonomi er i høj grad afhængig af fiskeriet. Vi skal til enhver tid kunne stille spørgsmålstegn om brug af disse ressourcer sker i ordentlighed. Vi skal til enhver tid kunne dokumentere om redelighed, også når talen falder på fiskeri og samhandel med resten af verdenen.

Vi ønsker at man fra politisk hold straks indleder en undersøgelse. Ikke bag lukkede døre, men i fuld offentlighed, idet vi må komme med rette svar på borgernes og omverdenens udtrykte tvivl om forhold inden for dette erhverv. Jeg mener ikke at der politikerne har overblik over handel med udlandet og kvotetildelinger her i landet.

Pengestrømsanalyse i fiskeriet har været drøftet i årevis. Det er en opgave som er blevet nedprioriteret, idet man i sådan en analyse har brug for at involvere parterne og få oplysninger fra dem. Hvis en undersøgelse af kvoter skal igangsættes, må det ske med en uvildig ad-hoc udvalg.

Inuit Ataqatigiit opfordrer Naalakkersuisut til straks at iværksætte et sådant initiativ.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

Vi har efter valget set, at Naalakkersuisuts arbejde for at sikre flertal har været problematisk. Vi ser tit, at koalitionen og dets støtteparti fremføre trusler om at trække støtte tilbage hvis man ikke får sin vilje. De mange indgreb i folks økonomi som man gør oven i disse skaber utryghed.

Det er forhold som vi politikerne må leve med i det daglige. Det er blevet almindeligt, at landets politiske ledelse skifter mening i tide og utide. Det så vi gang på gang i forbindelse med forskellige punkter og det sidste eksempel herpå, er sagen om forfatningskommissionen.

Koalitionen og Demokraatit trak deres vederlagsaftale til kommissionsmedlemmerne tilbage i sidste sekund, da folk udviste modstand på gaderne.

Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at acceptere sådan en måde at føre en regering på, og ønsker at ændre dette. Vi mener at sådan en arbejdsgang viser manglende langsigtede og retningsgivende målsætninger.

Vi ønsker at sikre at man i de kommende år går væk fra hovs og lappeløsninger, men at man ser det hele i sammenhæng og realiserer nødvendige reformer. Kun dermed kan man forbedre folks daglige levevilkår og ændre på situationen mod det bedre.

Her i løbet af efteråret skete der ting der med alt tydelighed viste at landet har store problemer hvad angår den politiske ledelse. Det gik så grelt for sig, at man kun kunne opnå flertal ved hjælp af trusler. Nok må altså være nok, i en ledelse af landet med trusler, med absolut lukkethed og dårlig ledelse af landet er taberne borgerne.

Regeringsførelse med brug af trusler skal skiftes med at man i ledelse af landet giver den grønlandske befolkning en tro på fremtiden.

Sådan en ledelse skal ikke blive normen her i landet, og det har borgerne heller ikke givet udtryk for i forbindelse med det sidste valg. Vi ønsker et trygt land som de i tryghed kan leve i.

Múte Bourup Egede

Formand, Inuit Ataqatigiit