Manglende inddragelse

Manglende inddragelse

Af: Mimi Karlsen – Sofia Geisler

Fra Inatsisartuts talerstol, og fra forskellige eksterne interessenter hører vi at Naalakkersuisut er igang med uddannelsesreformen, der vil have betydning for indholdet i Folkeskolen, og længden af Folkeskolens varighed.

Som medlemmer af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke må vi indtil videre konstatere, at den respektive Naalakkersuisoq endnu ikke har inddraget Udvalget med status på dette arbejde, og i forhold til input i det videre arbejde. Et enkelt gang har Udvalget fået præsenteret indholdet af reformarbejdet, men det var det samme præsentation, som tidligere Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke har fremlagt.

Det undrer os, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke endnu ikke har inddraget udvalget i forhold til uddannelsesformen, der på mange områder kan/vil få betydning for driften af og indholdet i Folkeskolen, og for det output som vil påvirke uddannelsesniuveauet for mange børn og unge fremover.

Det i følge os meget lukkede arbejde med uddannelsesreformen vækker bekymring. For vil det være et politisk styret reformarbejde, eller en decideret embedsmandsværk, som vil blive fremlagt fra talerstolen, den dag arbejdet fremlægges til politisk beslutning?

Vi ser frem til, at Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur & Kirke inddrager Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke. Alternativet er at vi må stille §37 spørgsmål for at få viden om status på arbejdet, men det er ikke vejen frem. Vejen frem er inddragelse af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke i reformarbejdet. 

Med venlig hilsen 

Mimi Karlsen                                                                                                                      

Næstformand, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke

Sofia Geisler

Medlem, Udv. Uddannelse, Kultur, Kirke     

Behandling som en “foranstaltning”

Skrevet af: Stine Egede, justits ordfører

Behandling som en “foranstaltning”

Vi accepterer ikke seksuelle krænkelser, og vi skal løbende finde nye veje til at bekæmpe dette. Blandt andet gennem løbende udvidelser af forebyggende tiltag.

Vi skal til stadighed arbejde for at opnå, at ofrene modtager hjælp samt ikke mindst at dette sker hurtigt. Det er vigtigt at ofrene ikke bliver traumatiserede og ikke mindst for at undgå at offeret senere kan hen udvikler sig til selv at blive en krænker.

Vores udmeldinger om strengere straffe skal forstås som krav om betydeligt større indsatser for behandlinger. Dette skal også understreges gennem kriminalloven og retsplejeloven. Det skal ikke forstås som et krav at krænkerne modtager domme på mange flere år, men at de modtager foranstaltninger som indeholder behandlinger, hvilket vil sige at foranstaltningerne skal indeholde behandlinger om de ugerninger som de dømte har begået, og dette skal ske uanset om man har psykisk lidelse eller ej.

Denne behandling kan finde sted imens man opholder sig i anstalterne og der vil det selvfølgelig komme an på, hvor alvorlig den dømtes ugerning er; om det er verbalt krænkelse, krænkelse gennem berøring (oven på tøjet, ind under tøjet), kønsligt m.v., gennem voldtægtsforsøg, gennem voldtægt eller på en anden måde. Der vil det også være vigtigt at vurdere, om gerningsmanden har en vilje til at lade sig behandle.

Vi ved at seksuelle forbrydelser ikke er faldende i antal, selv om der er blevet igangsat mange gode initiativer – hvoraf en del af disse er lykkes. Disse vil selvfølgelig fortsættes, men når vi nøjes med at “fængsle” seksualforbrydere uden at behandle disse, så ved vi desværre at mange af dem begår lignende ugerninger efter at de har udstået deres straffe.

Derfor tror Inuit Ataqatigiit på, at vi ikke må straffe kun for straffens skyld, men at en behandling for såvel offer og gerningsmand er en mere effektfuld foranstaltning.

Hvem vil have gavn af, at en krænker går fri efter 3 måneder eller 3 år, uden at have modtaget behandling under foranstaltningen? Ingen sund menneske kan ikke forestille sig at skulle krænke et barn seksuelt, for den sunde person udviser respekt for barnets krop; de ved at sådan en handling vil ødelægge barnet for resten af dets liv. Derimod har en person, der har én eller anden form for brist i livet og derved har svært ved at se hvad der er rigtigt og forkert i højere grad kan have tendens til at begår overgreb. Disse personer bør vi hjælpe på lige fod med ofrene. Behandlingen bør ske snarest.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

Skrevet af: Aqqa Samuelsen, ordfører for social- og børneområdet.

Vi værdsætter kvindernes indsats for at løfte samfundet

8. marts er kvindernes internationale kampdag. Kvindernes internationale kampdag er en årlig tilbagevendende kampdag, hvor kvindernes kamp for politisk og ligestillingsmæssig indflydelse markeres.

Inuit Ataqatigiit har siden stiftelsen af bevægelsen haft ligestilling mellem mænd og kvinder som et af partiets allerhøjeste mærkesager. Vi har indtil dato opnået store resultater, især hvad angår lovgivningsmæssige resultater samt resultater i folks almindelige daglige liv, men det kan være endnu bedre.

Det er vigtigt at påminde generationerne om hvorfor kvinderne fik deres kampdag.

Desværre oplever vi at mange kvinder rundt omkring i verden bliver undertrykt og bliver udsat for forskelsbehandling, og vi skal bruge alle vore kræfter på at ændre disse forhold.

I vores land har kvinderne betydningsfulde samfundsroller. Vi skal som samfund værdsætte at kvinderne er med til at løfte samfundet.

Det er vigtigt at vi i vores samfund skaber plads til alle. Vi kan ikke undvære, at såvel mænd som kvinder skal have lige vilkår – både gennem lovgivningen såvel dagligdagen.

Under vores bestræbelser for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet samt i vores daglige liv i samfundet, må vi mænd værdsætte at arbejde på lige fod med kvinderne. Kvinderne er de nærmeste samarbejdspartnere i vores arbejde for samfundets opretholdelse.

Vi har stadigvæk noget at kæmpe om

Selv om de sager som kvinderne har kæmpet for i dag, er opnået, er der stadigvæk noget at kæmpe om.

Hvad angår kvinders og mænds indkomster er der stadigvæk ulighed. I følge Grønlands Statistiks beregninger fra 2016, har kvinderne en gennemsnitlig indkomst på 182.990 kr., mens mænds gennemsnitlig indkomst ligger på 261.164 kr. Mænds gennemsnitlig indkomst er 43 procent højere end kvinders gennemsnitlige indkomst. 61 procent af kvinderne er ansat inden for det offentlige, mens tallet for mænd ligger på 24 procent. Det er interessant at drøfte hvordan vi kan gøre fangererhvervet, fiskerierhvervet, landbrugserhvervet, byggefagene og råstofområdet mere tiltrækkende for kvinder, idet kun ganske få kvinder er beskæftiget i disse fag.

Vi har brug for kvinderne i det politiske arbejde

Det kan konstateres at der er færre kvinder end mænd i det politiske liv. 34 procent af medlemmerne i de 5 kommunalbestyrelser er kvinder, og hvad angår bygdebestyrelser der tegner kvinderne 25 procent af medlemmerne.

I Inatsisartut er 35 procent af medlemmerne kvinder.

Desuagtet tegner to stærke kvinder 100 procent af vores folketingsmedlemmer. Vores repræsentanter i Folketinget viser godt eksempel til forfølgelse i samfundet, og vi skal værdsætte deres medvirken til at løfte samfundet.

Det kan også bemærkes, at 3 ud af 5 borgmesterposter tegnes af kvinderne. Disse 3 borgmestre er stærke kvinder, som har god ledelse og gode levevilkår som mærkesager.

Kvinderne har stærke positioner i det politiske liv. Kvinders syn på stærk politisk ledelse, gode levevilkår i samfundet samt deres forståelse af udviklingen ligger på et højt niveau. Derfor har vi brug for kvinderne i det politiske arbejde. Vi ønsker at opfordre kvinderne til at stå frem og søge politiske poster i de kommende valg til folketinget samt andre hverv.

Vi skal bekæmpe volden

Afslutningsvis er det vigtigt at se på kvindernes vilkår i vores samfund. Vold og seksuelle krænkelser mod piger og kvinder ligger på uanstændigt højt niveau. Vi vil under ingen omstændigheder acceptere disse forhold. Inuit Ataqatigiit vil være med til at samarbejde om at fremme kvinders levevilkår. Her kan vi ikke komme uden om, at have fokus på og støtte de forskellige organisationer og institutioner, såsom Nunatsinni Qimarnguiit, familiecentre, Qaammaavik i Aasiaat og ikke mindst landsdækkende krisecenter og behandlingssted Illernit i Qeqertarsuaq som er med til at løfte et stort indsats for at forbedre unge pigers og kvinders levevilkår, hvor vi vil være med til at sikre bedt mulige rammer til disse.

Vi er glade for, at der i går kom en melding om, at man i Nuuk ville oprette et krisecenter, hvor man også vil opkvalificere i indsatser mod vold. Inuit Ataqatigiit ønsker at benytte anledningen til at takke alle dem der gør en indsats mod vold og for mere ligestilling i samfundet.

Inuit Ataqatigiit ønsker kvinderne en god kampdag.

Vedrørende tilskud til AVALAK

Vedrørende tilskud til AVALAK

Skrevet af: Sofia Geisler, Uddannelses ordføerer

Inuit Ataqatigiit skal være den første til at beklage, at tilskuddet til AVALAK i år og i de følgende overslagsår er blevet beskåret til halvdelen af hvad der ellers var blevet budgetteret med.

I forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2019 har vi ganske enkelt ikke været opmærksom nok på netop denne halvering, idet AVALAK og tilskud til studenterorganisationen i Danmark ikke har været en del af forhandlingerne forud for den endelige vedtagelse af Finansloven.

Udover Udvalget for Uddannelse, Kultur og Kirke vil Inuit Ataqatigiit gøre hvad der står i vores magt at arbejde for, det kommende tid og frem til næste vedtagelse af de kommende Finanslov med henblik på igen at forhøje tilskud til AVALAK, som har stor betydning for de studerendes fortsatte tilknytning til Grønland.

Lukket regeringsførelse skal bringes til ophør

Lukket regeringsførelse skal bringes til ophør

Naalakkersuisuts lukkede regeringsførelse i de senere år, som nærmest er hemmeligholdelse, må bringes til ophør. Ligeledes må de uendelige løfter til borgerne og ikke mindst til fiskerne om at nedsætte fiskerikommissionen standses.

Inuusuttut Ataqatigiit mener at de hemmelighedsfyldte indsatser uden at inddrage borgere samt andre implicerede ikke må blive en almindelig arbejdsgang hos Naalakkersuisut. Regeringsførelsen skal udføres i ydmyghed over for befolkningen samt over for Inatsisartut.

Vores land skal have en leder der er åben over for borgerne og som åbent og klart deler information om regeringens sager. Her på det seneste er vi også begyndt at høre at man ikke agter at tage ansvar samt at man også er begyndt at skrive under på forhold der koster borgerne enorme summer, såsom pludselige bevillinger til Kalaallit Airports a/s som Formanden for Naalakkersuisut skulle skrive under på, men blev skrevet under af en anden, og ingen derefter vil taget ansvar. 

Inuusuttut Ataqatigiit mener at denne regeringsførelse ikke er passende. Vi ønsker at Naalakkersuisut udviser rettidig omhu og dermed skaber tryghed hos alle om deres varetagelse af deres hverv. 

Hermed fremsiger Inuusuttut Ataqatigiit vores ønsker og håber på, at man hører en mere sammenhængende og åben regeringsførelse. For det er jo vigtigt for os alle.

Lars Salik Henningsen Kielsen – mobil 25 98 97

Formand for Inuusuttut Ataqatigiit 

Vi står i en national katastrofesituation

Vi står i en national katastrofesituation

Omfanget af seksuelle misbrug af både børn og unge og dermed de hårde konsekvenser for mange mennesker som politiets årsrapport for 2018 viser giver anledning til, at vi som samfund må spørge os selv, om vi ikke skal indrømme om dette ikke skal betegnes som en national katastrofe.

Oplysningerne om seksuelle krænkelser er netop udkommet gennem politiets årsrapport for 2018. Oplysningerne må betegnes som rædselsfulde, for seksuelle krænkelser af børn er stadigvæk stigende.

Kommunerne arbejder hård for at bekæmpe seksuelle krænkelser af børn, medarbejderne i dag- og døgninstitutionerne arbejder under hårde vilkår og seksuelt misbrug er nogle af grundene til, at familier går i opløsning. Børnerettighedsinstitutionen MIO, børnerettighedsorganisationerne Foreningen Grønlandske børn og Red Barnet, Meeqqat Inuunerissut, NAKUUSA samt mange andre offentlige organer samt de frivillige organisationer bruger mange kræfter på indsater og er med til at løfte området.

Vi har heldigvis ressourcer der kan hjælpe børn og unge som er ofre for seksuelle misbrug. Vi skal ikke nedprioritere vores indsats, men modsat skal vi øge det.

Vi skal tydeliggøre vores personlige ansvar og vores nære sammenhold

Man må sige, at den tabu der fandtes ved at skulle rapportere mistanke om misbrug er i tilbagegang. Dermed får børn og unge mulighed for at modtage den hjælp der er sikret dem gennem lovgivningen, ligesom man hurtigere griber ind over for krænkere med hensyn til at stoppe disse med at misbruge børn.

Desværre er MIO fremkommet med en udmelding om, at der er skræmmende oplysninger omkring underretningspligten om seksuelle misbrug. Mod til at klippe tavshedens lænker er for lille. Der skal gøres en indsats for at de dømte skal modtage behandling under deres afsoning, for hvis ikke der gøres sådan en indsats, er sandsynligheden for at de krænker andre efter endt afsoning for store, hvilket bør give anledning til bekymring.

Inuit Ataqatigiit er parate til at deltage i en fælles politisk indsats for at stramme op på straframmen i kriminalloven samt at reglerne omkring disse bliver tydeliggjort. Her mener vi ligeledes at vi bør tale om at øge bevillingerne til KILLILIISA. Ligeledes skal der gøres en indsats for at afkorte de misbrugtes ventetid for at modtage behandling, idet det er vigtigt at man baner vej for de krænkedes muligheder for at vende tilbage til en normal dagligdag, uden at skulle stå på en venteliste i uhensigtsmæssig lang tid.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Ordfører for sociale- og børneanliggender

Sofia Geisler, mobil 58 81 55

Medlem af Lovudvalget

Stop afskaffelse af politikutterne

Stop afskaffelse af politikutterne

Udmeldingen i januar om at politikutterne Sisak I I, II, III, IV skal udskiftes af Targa-både sendte chokbølger. Her i landet lever vi af det omgivne hav, hvor vi udøver vores erhverv i den store havn som kan vise store kræfter. Vores søfarende tilkalder hjælp når de ikke længere kan stå imod naturens kræfter, og den hjælp der bliver udsendt er stærkere end dem der tilkalder hjælp, hvor man her i Maniitsoq sender politikutteren Sisak II af sted. 

Men disse forestilles udskiftet med Targa-både, som bliver taget på land om efteråret, idet disse ikke kan besejle isfyldte farvande og ikke kan yde assistance i høj sø, hvor alt andet lige kommer de nye fartøjer også vil komme i fare under store redningsaktioner. Denne tiltag skaber utryghed hos vore søfarende. For familiemedlemmer til vore fiskere, fangere og havgående fiskere føler tryghed fordi de er bevidste om, at disse kan få ydet hjælp når de kommer i fare, hvilket man ikke bør ændre på.

Eksempelvis vil man i Maniitsoq tage Sisak II ud og ikke blive udskiftet med en Targa. Når politiet i Maniitsoq ikke længere har et fartøj, vil man ikke længere kunne yde assistance i et stort havområde. Da Maniitsoq området er isfri hele året, besejles den året rundt. Her vil der blive anlagt 2 mine og i vores mange fjorde udøves fiskeri. Derfor er det urealistisk tankegang at fjerne politikutteren i Maniitsoq.

Man har udviklet politiets søsterskibe Sisak i 20 år, hvor man har investeret anseelige summer. Man kan overnatte i disse fartøjer, hvorfor de også kan benyttes som retslokaler. De kan transportere fanger. Da disse også har store brændstoftanke, kan de tage ud på længere togter. Disse kan bryde is, og da de har en lav dybde kan de besejle områder som andre skibe ikke kan besejle. De har brandslukningsmaterialer og kan fungere som slæbebåde. Besætningsmedlemmerne har stor erfaring i at besejle vores farvande, hvor man i forbindelse med eftersøgninger gør brug af deres ekspertise.  Disse fartøjer har høj agtelse af familier til søfarende, hvor de har stor tiltro til deres kapaciteter.

Targa-bådene er hurtiggående fartøjer som kan komme til deres destinationer i løbet af kort tid. Disse har ingen overnatningsfaciliteter, hvor de kun har et enkelt besætningsmedlem, de har ingen brandslukningsmateriel, de kan ikke bruges som isbrydende fartøjer, de kan ikke udføre redningsaktioner i høj sø og de bliver taget i land i november måned, hvor de først bliver søsat i maj måned. De har ingen særlige rum til fanger og kan ikke bruges som slæbefartøjer.

Man kan bibeholde politikutterne Sisak, I,II,II,IV og kan støttes af Targa-bådene efter behov, idet de hurtige Targa-både kan udnyttes ved hurtige udrykninger.

Da vi er et land der lever af havets ressourcer med viden i sejlads, ønsker vi at have et beredskab med bred kapacitet.

Vi har selv ansvaret for at have sikkerheden i orden mens vi sejler, men vi ønsker tryghed når behov for hjælp opstår. Vi skal kunne regne med at kunne modtage hjælp når behovet opstår.

Derfor ønsker vi at bevare politikutterne i de næste 20 år. Der er god tid til at planlægge afløserne i de næste 20 år.

Vi kan ikke kun sætte vores lid til Grønlands Kommando. Lad os selv bevare og udvikle vores viden om beredskabet i vores omgivne havområder, og skabe tryghed for alle.

Mimi Karlsen – 587619

Medlem af inatsisartut

Inuit Ataqatigiit

Lad os få Naalakkersuisut der føler ansvar overfor fiskerne og samfundet

Lad os få Naalakkersuisut der føler ansvar overfor fiskerne og samfundet

Jeg er glad for, at vi her til formiddag var til en uformel kaffemik hos Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Desuagtet kom jeg under vores samtale ind på, at vi skulle inddrages i samtalerne forinden Fiskerikommissionen indleder sit arbejde.

Da dette indtil dato ikke er sket, er tiden komme til, at Naalakkersuisut tager ansvar.

Vi oplyste Naalakkersuisoq for Fiskeri, at også Inuit Ataqatigiit samt andre partier også giver deres bidrag til kommissionens kommissorium, i lighed med den mulighed Demokraatit fik.

Det er efterhånden blevet almindeligt, at store sager der vil få store samfundsmæssige konsekvenser i dag føres bag lukkede døre. Dette giver ikke tryghed ude i samfundet og det skader Naalakkersuisuts troværdighed. Jeg efterlyser et ansvarligt og inddragende regeringsførelse. Lad os højne samarbejdsånden til gavn for befolkningen, lad os alle tage del i ansvaret og samles om de sager der binder os sammen og lad os lytte mere til hinanden.

Múte Bourup Egede – mobil 55 21 06

Formand, Inuit Ataqatigiit

Oplys mere om uddannelsesmulighederne

Oplys mere om uddannelsesmulighederne

Fra Inuusuttut Ataqatigiit mener, at der bør tages yderligere skridt for at animere potentielle uddannelsessøgende fra de mindre steder samt fra bygderne. Dernæst at man også gør noget mere for at oplyse om, hvad man kan gøre for at søge netop den uddannelse, man måske interesserer sig for.

Desværre er det en kendsgerning, at stadig for få kommer videre i uddannelsessystemet fra børneskolen. Det er netop derfor, at der skal gøres ekstra tiltag overfor de nævnte unge. Dernæst ved vi også, at kendskabet samt brugen af internettet er mere begrænset de mindre steder samt ikke mindst i bygderne. Det betyder også, at mange unge fra disse steder er usikre på om hvordan og hvorledes de kan søge en uddannelse og derved komme videre. Denne problematik bør myndighederne være mere opmærksom på.

Øge indsats uddannelsesrådgivning i mindre byer og bygder

Vi efterlyser at de ansvarlige tager aktivt skridt for at gøre noget for at oplyse unge samt øvrige lokal bygdebefolkning om hvilke uddannelsesmæssigt muligheder der eksisterer.  Det kan f.eks. gøre ved at sende vejledere fra Majoriaq til bygderne og arrangere fællesmøder for unge og lokalsamfundet og oplyse om uddannelsesmulighederne. Vi ser gerne at det arrangeres som et årlig tilbagevendende begivenhed.

Fra Inuusuttut Ataqatigiit foreslår vi, at det offentlige samt det ansvarlige myndighed reelt undersøger mulighederne for tiltag og realisere forslaget. De unge er nemlig også grundlaget for fremtidens Grønland.

Narsingatak Kuko – mobil 23 06 38

Medlem af bestyrelsen for Inuusuttut Ataqatigiit

Sproget er en gave

Sproget er en gave

Den internationale dag for modersmål den 21. Februar 

Den internationale dag for modersmål blev skabt for at styrke den brede kommunikation og forståelse samt at udvikle brug af flere sprog. Og netop denne dag giver en god mulighed for at gøre status over benyttelsen af vores sprog.

Også her i landet er det vigtigt at styrke sprogets position som et bindeled mellem forskellige kulturer og traditioner samt at vi fortsat må holde fast i vores høje prioritering af sprogundervisning.

I forhold til resten af omverdenen er vi et lille samfund, hvor vi har vores modersmål tilfælles. Det er ikke noget nyt at vores sprog presses i takt med øget brug af verdenssprog.

Medierne

Medierne og kommunikationsfirmaerne har stort ansvar for at modvirke svækkelse af vores grønlandske modersmål og skal være med til at bane vej for styrkelsen af sproget. Deres kendskab til dette ansvar og indsats herfor vil være af afgørende betydning for benyttelsen af vores grønlandske modersmål i samfundet.

Det største ansvar for vedvarende og korrekt benyttelse af vores grønlandske modersmål ligger hos os alle, idet vi er de nærmeste til at påpege en forkert benyttelse, idet vi er de nærmeste der kan korrigere et sådant forkert brug af sproget.

Fremmedsprog

Hvis højest mulig niveau for samvær skal ske mellem forskellige kulturer og traditioner, er det vigtigt at have mulighed for at lære andre sprog og benytte disse. Vi skal til stadighed efterspørge vores børn samt de voksnes muligheder for at lære andre sprog, idet dette ofte medfører øget viden ud over at få læring i forskellige kulturer og traditioner. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man arbejder for at man gennem Oqaatsinik Pikkorissarfik styrker kurser i fremmedsprog ud over sit eget modersmål.

Sofia Geisler – mobil 58 81 55

Medlem af Inatsisartut

Børn og unge skal føle retfærdighed omkring deres liv

Børn og unge skal føle retfærdighed omkring deres liv

FN’s dag vedrørende social retfærdighed er den 20. februar.

FN’s dag vedrørende social retfærdighed, er en påmindelse til os alle her i verden om, at mange mennesker må leve under forskellige forhold forskellige steder i verden.

Man kunne vælge at pege på mange af de forskellige forhold der gør sig gældende for børn og unge og som kan forårsage manglende retfærdighed, men jeg har dog valgt at pege på de konkrete forhold der gør sig gældende for børn og unge her i landet.

I disse dage bliver forholdene for børn og unge drøftet blandt befolkningen samt i pressen. For det store problem her i landet er at mange børn og unge heroppe bliver udsat for omsorgssvigt samt sexuelle overgreb. De børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt samt sexuelle overgreb, vil ofte leve med de traumaer disse oplevelser har afstedkommet, hvilket også kan resultere i andre problemer i deres kommende voksenliv, som de derved kan få svært ved at styre. Dette kan igen medføre alkohol- og hashmisbrug. På baggrund af, at desværre alt for mange børn igennem årene har været udsat for enten omsorgssvigt eller sexuelt misbrug, må vi nu sige til os selv, at “nu må alle stå sammen og sætte stopper for, at børn og unge ikke bliver udsat for traumatiserende oplevelser i fremtiden”.

Nogle af de konsekvenser, som omsorgssvigt eller de sexuelle overgreb der går ud over børn og unge betyder, at mange familier bliver opløst, og at problemerne ikke er blevet mindre. Mange familier, der er blevet splittet, forårsager mange problemer for det enkelte individ, mange bukker under og tvinger os til løbende at finde på argumenter til at løse de problemer som følger deraf.

Der er behov for at sørge for, at børn og unge bliver opdraget åbent og nøgternt. Når man diskuterer problemer for børn og unge, bliver forældrene samt voksne i alt for høj grad ikke involveret. Dette kan være med til at forårsage, at problemerne igennem tiderne ikke er blevet mindre. Forældre samt voksne har selvfølgelig også følelser og er modtagelige for disse og kan påvirke andre mennesker. Mange har også et behov for at blive inkluderet på een eller anden måde. Derfor må vi, såfremt vi gerne vil have omsorgssvigt samt sexuelle overgreb til livs. Det betyder, at vi må inkludere forældre samt andre voksne ift. at løse og diskutere og forlods planlægge imødegå at de problemer som børn og unge kan blive udsat for opstår.

Børn skal ikke udsættes for vold, sexuelle overgreb eller udsættes for andre traumatiserende oplevelser, men alligevel kan vi godt forstå, at mange forældre har måttet forlade hinanden for netop at undgå sådanne problemer.

Vi må til at tænke mere bredt og nøgternt ift. at løse de familiemæssige problemer, der er konsekvensen af de nævnte problemer. Vi må behandle familierne samlet og skabe familiemæssige politikker, for netop at imødegå og løse de problemer, der kan komme indenfor familien.

Der er behov at skabe en institution, der på landsdækkende vis kan arbejde med de problemer, som familierne her i landet kan blive udsat for. De familierelaterede behandlingssteder her i landet må koordinere deres indsats mere samlet. Familierne har behov for at blive rådgivet bedre, og derfor mener jeg også, at der er behov for at etablere et rejsehold, der kan rådgive og arbejde med familierne omkring sådanne problemer. På denne måde kan man i højere grad arbejde tættere med de familier, der måtte have behov for støtte.

En forælder eller en voksen, skal altid yde en meningsfyldt omsorg samt åbenhed overfor børn og unge. At de voksne formår at forstå hvad børnene mener. Et barn har også et løbende behov for at møde forståelse fra ens forældre. Et hvilket som helst barn har behov for at blive inkluderet med åbenhed og omsorg fra en voksen person.

Vi har som et folk alle et medansvar for, at vi formår at sørge for, at børn og unge ikke udsættes for sexuelle overgreb, at vi sammen er med til at skabe et sundt, stærkt og velovervejede forhold overfor alle børn og unge.

Vi må gennem lovgivningen foranledige, at når det angår forhold for børn og unge, at vi må inkludere og arbejde tæt med forældrene og de voksne, som omgås disse børn og unge. Disse skridt må vi være bedre til at løse og arbejde sammen om til gavn for børn og unge i nutiden og i fremtiden.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Inuit Ataqatigiit

Ordfører på social- og børneområdet

Naalakkersuisuts hemmelighedskræmmeri af den kommende fiskerilov er bekymrende

Naalakkersuisuts hemmelighedskræmmeri af den kommende fiskerilov er bekymrende

Demokraatit og Siumut må give et svar på, hvorfor de holder deres arbejder med den nye fiskerilov hemmeligt. Der er en generel politisk enighed om, at man skal involvere alle i arbejdet med den nye fiskerilov, således at der kan indgås en nationalkompromis. Jeg mener at den nuværende koalitions hemmelighedskræmmeri er bekymrende.

Hvorfor vil man ikke arbejde åbent om omdrejningspunktet for fiskeriselskaberne, fabrikkerne, fiskerne og sågar samfundet? Som Inuit Ataqatigiit politiske ordfører vil jeg på det allerkraftigste opfordre til, at Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai efterlever deres løfter om åbenhed. Arbejdet med fiskeriloven foregår i det skjulte. Jeg savner partiernes tidligere løfter om at skulle arbejde åbent og med inddragelse af implicerede.

Inuit Ataqatigiit vil venligst appellere til at Naalakkersuisut og Demokraatit udfører arbejdet med den vigtige lov i åbenhed og med inddragelse af alle implicerede parter. Hvad er der at hemmeligholde i det nye forslag til fiskerilov? Hvad er grunden til Naalakkersuisuts tavshed? Hvis de ubesvarede spørgsmål ikke skal blive utallige, så må man spille med åbne kort.

Inuit Ataqatigiit ønsker at samarbejde omkring den nye fiskerilov, men koalitionen og dets støtteparti ønsker ikke at give os lov. Vi efterlyser en mulighed for at tage medansvar. Vi opfordrer til, at man arbejder med den nye fiskerilov med hensigt på, at alle kan samles om resultatet af arbejdet. Med vores udmelding håber vi på at Naalakkersuisut og Demokraatit kommer til at arbejde mere åbent, vi håber på at hemmelighedskræmmeriet bringes til ophør således at vi i samlet flok tage fat om dette vigtige arbejde.

Aqqaluaq B. Egede

Politisk ordfører

Mobil 56 27 66

Det er nødvendigt med brede forlig inden for fiskeriet

Det er nødvendigt med brede forlig inden for fiskeriet

Inuit Ataqatigiit er klar til at indgå i forhandlinger og samarbejde om fiskeripolitikken. Jeg efterlyser, at vi og andre partier i oppositionen bliver tæt inddraget til forhandlinger. Som folkets tjenere kan vi i et så vigtigt spørgsmål for vores land ikke komme udenom, at skabe fremtiden med bredt fundament. Fiskeriet berører os alle, derfor skal vi samarbejde om det.

Efter den seneste nyhed skal koalitionspartierne og deres støtteparti forhandle om fiskerikommissionens kommissorium.

Vi kan ikke komme uden om bredt politisk, at sikre et gennemtænkt og mulighedsskabende fremtid for fiskeriet, da det er grundlaget for vores velfærd og økonomi.

Her er det helt centralt, at der sikres brede forlig på tværs af partierne på fiskeriområdet. Hvis fremtiden for os alle skal sikres, skal udviklingen af fiskerierhvervet være langsigtet og gå på tværs af valgperioder uanset hvem der sidder på regeringsmagten.

Jeg anbefaler koalitionspartierne og støttepartiet gennem åbenhed inddrager alle partier, relevante parter og befolkningen fra begyndelsen med udarbejdelse til den kommende fiskerilov. Vores fællesressourcer fortjener ikke et konfliktfyldt løsning, omvendt skal vi kunne være enig om et politisk bredt forlig.

Múte Bourup Egede

Formand

Inuit Ataqatigiit

Vend trafikken i Diskobugten så den stiler mod udvikling

Vend trafikken i Diskobugten så den stiler mod udvikling

Som folkevalgt må man betegne de nuværende trafikforhold i Diskobugten som anstrengende og utilfredsstillende. 

Kan Naalakkersuisut forstå de ukoordinerede og anstrengende trafikforhold i Diskobugten?

Hvorfor vil Naalakkersuisut ikke forbedre trafikforholdene i Diskobugten?

I dag er der ingen koordineret trafikstruktur på passagertransporten i Diskobugten, og det må man uden yderligere forsinkelse gøre noget ved fra det politiske hold.

I Diskobugten indstilles flytrafikken fra maj måned, ligesom passagerskibet Sarfaq Ittuk ikke anløber Kangaatsiaq og Qasigiannguit. Qeqertarsuaq får anløb i efterårsmånederne. Hvis man skal sammenligne forholdende for forhold der var i de forgangne 20 år, er der ikke sket trafikale forbedringer i Diskobugten, hvorfor tiden er kommet til, at man vende forholdende så de gavner udviklingen.

Eftersom flytrafikken indstilles om sommeren, er det nødvendigt at trafikken mod Ilulissat og nord samt til Aasiaat og syd bliver struktureret mere koordineret. På grund af dårlig koordineret trafikstruktur i Diskobugten, er overnatning en nødvendighed undervejs for mange af passagererne, hvilket medfører store udgifter for de enkelte passagerer. Normalt koster en overnatning over 1.000 kr. pr. person. Der må sættes en stopper for at folk skal have store belastende udgifter til kost og logi ud over udgifterne til selve rejsen. Folk bør have ret til at skulle rejse mere smidigt og mindre tidskrævende.

I dag rejser mange mennesker på Diskolines små og utidssvarende fartøjer som hverken passer til miljø og vejrforhold. Hvis befordringen skal forbedres, må Naalakkersuisut lægge planer for og afsætte midler til fly og skibe der mere passer til miljøet og vores barske natur.

Vi har konstateret at Diskoline ikke magte at løfte passagerbefordringen med sin nuværende kapacitet. Servicekontrakterne for passagerbefordringen ophører ved udgangen af næste år, og nye kontrakter skal gælde fra og med 2021. Tiden er komet til, at der sker løsninger der både er bedre og mere sammenhængende. Hvis Diskoline ikke magter at løfte hele opgaven, og ikke kan sikre tryg befordring for befolkningen, skal man ikke være tilbageholdende med at fravælge Diskoline og indgå aftaler med andre aktører.

Vi ønsker også at kunne tilbyde vores borgere bedre trafikforhold. Vi må alle samarbejde om at forbedre de nuværende trafikforhold.

Vi må melde ud til borgerne at de dårlige trafikforhold som har medført tab for samfundet standses.

Man er nu i færd med at realisere anlæggelsen af store lufthavne. Naalakkersuisut må over for borgerne præsentere mere sammenhængende og koordinerede overordnede trafikplaner.

Afslutningsvis opfordrer jeg til, at Naalakkersuisut ikke blot nøjes med at tage Diskobugtborgernes ønske om mere trygge trafikale rammer i form f anløb af Sarfaq Ittuk på alle Diskobugtbyerne, men at de gør en reel indsats for at realiserer dette.  Dette vil ikke kun være til gavn for turisterne, men dette vil sikre vores borgere reelle forbedringer.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Inuit Ataqatigiit.

medlem af Inatsisartut

Naalakkersuisut har ikke styr på lufthavnsbyggerierne

Naalakkersuisut har ikke styr på lufthavnsbyggerierne

Overalt i verden, plejer dem der skal anlægge nye lufthavne have styr på at overholde sikkerhedsbestemmelserne. Man har åbenbart i de dyre lufthavnsprojekter ikke set så alvorligt på. Det meget dyre kommende lufthavn i Nuuk, der kommer til at have  lavere sikkerhedsstandard er forbløffende.

Naalakkersuisut samt Kalaallit Airport A/S har ved tidligere udmeldinger ellers lovet at sikkerhedsbestemmelserne ville være optimale. Så derfor  er det nærliggnede at spørge hvorfor det ikke er tilfældet.. Er det endnu engang tomme ord, at man i sin tid lovede at der ikke vil blive indgivet dispensatinsansøgning for netop at sikre bedst mulige sikkerhedsbestemmelser kommer til at gælde? Vi har nemlig lige via pressen hørt imorges, at bredden på den nye lufthavn i Nuuk, ikke vil være optimal hvorfor man har planlagt ansøgning om en dispensation. Det kan ikke anses andet end at man ikke har planlagt bebyggelse af det kommende lufthavn i henhold til de sikkerhedsmæssige standarder der kræves til internartionale lufthavnsbyggerier.

Den nye og dyre lufthavn, må leve op til de optimale  inaternationale sikkerhedsmæssige standarder og folk der skal beflyves via lufthavnen i fremtiden, skal ske fra en lufthavn som netop lever op til disse krav. Anlæggelsen af de kommende lufthavne her i landet, skal ikke gentage tidligere tiders fejlbelagte lufthavnbyggerier. Naalakkersuisut har ved planlæningen ikke levet op til kvalitetskravene  og undladt at sikre sig, at sikkerhedsbestemmelserne bliver fulgt. Sagen om  de meget hemmeligholdte lufthavnsbyggerier  bringer sig til stadighed af forbløffende afsløringer nærmest dag til dag. Det er ærgeligt, at Naalakkersuisut i så stort et projekt ikke arbejder med en omhyggelighed som projektet kræver.

Lad de højest krav gælde når man skal gøre brug af samfundets midler

Vi er alle med til at betale for de kommende lufthavne, hvordan kan vi sikre en levedygtig udvikling når vi ikke engang har råd til at skulle kræve de bedst sikerhedsmæssige standarder for at beskytte vores medborgere? For hvis man eksempelvis har tilladt at banen i Nuuk ikke skal opfylde sikkerhedskravene i henhold til bredden af banen, vil trafikregulariteten og rentabilitetem også blive forringet. Der skal placeres en ansvar for det fejlbehæftet projektering og det angår også Naalakkersuisuts rolle i sagen. De flotte salgstaler som gang på gang bliver fulgt op af rodet planlægningsfaser kan ikke accepteres.

Hvorfor har man forlængst ikke opdaget, at den kommende lufthavn i Nuuk skal bygges smallere? Hvorfor har man tiet om sagens reelle forhold? Naalakkersuisut, ikke mindst Naalakkersuisutformanden må komme med en forklaring omkring tingenes reelle tilstand. Det allerede meget dyre projekt som vi nu ved kommer til at blive værre end det befolkningen har fået at vide hvor selv Finans- og Skatteudvalget på ingen måde er blevet orienteret om. Naalakkersuisut koalitionen med støttepartiet har vanen tro været fuldstændig tavs om disse, tavsheden er endnu ikke brudt. Dette er fuldstændig uacceptabelt  Jeg er selv medlem af Finansudvalget og  udvalget er aldrig blevet informeret om dispensationsansøgningerne.

Man kan ikke placere ansvaret for det dyre fejl hos Kalaallit Airport A/S alene. Naalakkersuisut formanden må træde i karakter og placere et klart politisk ansvar. Politikerne kan ikke placere fejlene hos diverse embedsmænd alene. Naalakkersuisutformanden bør derfor handle og placere ansvaret for fejlene. Et så stort et anlægsprojekt kræver et fast og korrekt politisk håndtering. Et så uansvarligt håndtering af sagen ikke på ingen måde accepteres.

Inuit Ataqatigiit

Politisk næstformand

Aqqaluaq B. Egede

Forbedre servicen for de kræftramte

Forbedre servicen for de kræftramte

4. februar – Internationaldag for kræft

Der er i de seneste år en mærkbar forøgelse af mennesker med de forskellige kræft sygdomme. Sygdommen rammer hårdt for alle implicerede; den ramte, familien og sundhedsvæsenet. Vi er nødt til at sætte alle sejl til for at hjælpe de kræftramte. Dertil bør vi koordinere og udvise opfindsomhed, viden og andet know-how. Tidlig identificering af sygdommen er vigtig, da det er forudsætning for at have en større chance for at blive helbredt.
Tidlig identificering giver én en større chance for at blive helbredt. Sygehuse med kortvarige læge ansatte, bør minimeres, da der bliver brugt for meget tid og kræfter på koordinering mellem de forskellige læger.

Det bør banes vej for, at kræftramte både får fysisk og psykisk lægehjælp. Sygdommen er fysisk afkræftende, derfor er det nødvendigt med få bistand af en fysioterapeut.

Det er glædeligt, at flere og flere bliver helbredt for kræft. Men det kraftige behandlingsform tærer én både mentalt og fysisk. Fysisk genoptræning bør planlægges, da det hjælper vedkommende til at komme tilbage til arbejdet.

At kommunerne har en fysioterapeut ansat, bør være lovpligtigt og skal kunne kontrolleres. Der er flere byer, hvor der ikke er en fysioterapeut, mangel på dette forringer ens arbejdsevne og daglige livskvalitet.

Der er behov for at forstå, og få det bedste ud af det gode arbejde, som foreningen Neriuffik ligger i sagen. Derfor er det nødvendigt med en koordineret indsats fra både Naalakkersuisut, og det som de frivillige borgere ligger i sagen. Jo flere borgere der har kendskab til kræft, des flere hjælpende hænder vil der være til rådighed.

Med håb om, at de kræftramte får den hjælp de har behov for.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

mobil 587619

Hvornår får vi tid til at gøre noget ved folks levevilkår her i landet?

Hvornår får vi tid til at gøre noget ved folks levevilkår her i landet?

Naalakkersuisut har nu uden videre bevilget enorme summer til store anlægsopgaver. Når bevillingerne til anlæg er vurderet som positive eller negative, så ved vi og skal være opmærksomme på, at disse flere milliarder er bevilget fra samfundets fælles kasse.

Dette medfører, at vores muligheder for at benytte midler til forbedring af folks levevilkår bliver forværret betragteligt. Anlæggelse af nye lufthavne er ikke en forbedring af folks levevilkår, men er en udskydelse af lettelse af befolkningens kår. Dermed har man fra politisk hold valgt at nedprioritere forbedring af folks hverdag, men har valgt at benytte midlerne til dyre materielle løsninger. Vi ønsker at Naalakkersuisut indrømmer dette.

Vi skal have kræfter til folks levevilkår

Lufthavnsinvesteringerne betragtes som en vej til at give erhvervslivet vækst, og det vil være positivt hvis de påtænkte nye arbejdspladser bliver skabt og udviklingen realiseres. Men man vælger at udskyde forbedringer af folks levevilkår, løsning af sundhedsvæsenets problemer, en reform af socialområdet samt meget meget mere. Hvis vi skal løse noget, må vi have midler at gøre godt med. I stedet vælger man at ikke bruge de mange mange midler til forbedring af folks levevilkår, men til store og hundedyre prestigeprojekter. Det skal vi være opmærksomme på fra partierne, hvor vi sætter os ned og ser på de opgaver vi har inden for social- og sundhedsområdet. Hvis man kan indgå aftale om lufthavnsbyggerierne, så kan vi også fra politisk side komme overens om, at folks levevilkår ikke skal blive ringere. For vi ved at vi ikke har sikret mærkbare indkomster til samfundets fælles kasse.

Landets overskud skal komme borgerne til gode

Den regeringsførelse der bliver gjort nu, medfører at samfundets midler flyttes over til selskaberne. Grønlands Statistiks opgørelser dokumenterer, at midlerne flyttes over til selskaberne, ligesom det dokumenteres på sort og hvidt, at lønmodtagernes lønstigninger ikke kan følge med inflationen. Den regeringsførelse der bliver gjort i dag, er meget dyrt for samfundet. Man forbedrer selskabernes kår, i stedet for at forbedre folk levevilkår. Landets overskud skal benyttes til at lette familiernes kår, dette er i vores interesse. Skal vi ikke sætte os ned og debattere om pengestrømmen her i landet mere skal være til gavn for alle og ikke mindst borgerne?

Hvis ikke vi ændrer politikken, hvornår vil vi gøre noget ved flugten fra Grønland? Hvis ikke vi ændrer politikken, hvornår vil vi forbedre vores dårlige offentligt ejede udlejningsboliger? s ikke vi ændrer politikken, hvornår vil få opnå at løfte i flok med folk i alle kommuner og sørge for at give reallønsfremgang til folk?

Vi skal ikke nøjes med at efterlyse nye veje, vi skal vise dem gennem vores daglige beslutninger også i forbindelse med regeringsførelsen. Vi mener at mange mennesker som efterlyser reelle forbedringer af deres levevilkår også må gentænke hvor de sætter deres kryds ved valgene. Ansvaret ligger hos vælgerne.

Vi skal alle være med til at vurdere, om vi er tilfredse med de vilkår der er, der hvor vi bor, ligesom vi må vurdere om vores land udvikles på grundlag af de ressourcer der er tilgængelige her i landet. Du skal som læser selv vurdere i hvilket land du ønsker at bo. Du kan selv vælge hvilken regeringsførelse der bliver gjort i landet. Vælg med omhu og brug din stemme.

Politisk ordfører for Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit?

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit?

Vi kan læse på Greenland Minerals Ltd´s hjemmeside en nyhed publiceret den 23. Januar 2019 – https://wcsecure.weblink.com.au/pdf/GGG/02068532.pdf– at den største kendte aktionær i Greenland Minerals Ltd – det kinesiske Shenghe Resources Holding Co Ltd – har indgået et partnerskab med China National Nuclear Corporation (CNNC). 

Det fremgår også, at CNNC´s datterselskab, Hua Sheng, som Shenghe Resources Holding Co Ltd har indgået partnerskab med, og som Shenghe ejer 45 procent af, vil aftage alle de sjældne jordarter som vil blive udvundet i Kuannersuit. Allerede tilbage i august 2018 blev det meddelt, at det også inkluderer uran og thorium, begge radioaktive mineraler. 

Med meget kort varsel tager Naalakkersuisoq for Råstoffer, Erik Jensen, til Narsaq i dag lørdag den 26. januar 2019 for at holde møde med borgerne i byen. 

Formål med rejsen?

Vi er meget spændt på at høre hvilket budskab Erik Jensen bringer med til Narsaq borgerne. De ca. 1300 indbyggere bor som bekendt 6-7 km fra Kuannersuit. Elven, der forsyner byen med drikkevand, ligger 4 km fra det planlagte tailingdepot. 

Vil det være et budskab om, at Kuannersuit/Kvanefjeldsprojektet nu kan være på vej til at blive et officielt kinesisk statsprojekt? 

For vi ved, at CNNC tidligere var identisk med det kinesiske atomkraftministerium, som er ansvarlig for skabelsen af den første kinesiske brintbome. Vi ved også at CNNC´s ledelse udpeges af den kinesiske premierminister. 

Inuit Ataqatigiit vil gerne vide, om Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt allerede har indgået aftaler med GME A/S og ejerne bag, eller godkendt et set-up, omkring udvinding af uran- og thoriumholdige mineraler i Kuannersuit, og det videre afsætning af disse produkter. Før et VVM er behandlet endeligt og godkendt. 

Tager Erik Jensen til Narsaq med et reelt ønske om at inddrage befolkningen, og med et reelt ønske om at informere befolkningen om de faktiske konsekvenser ved udvinding af uran- og thoriumholdige mineraler? Eller har Naalakkersuisut allerede besluttet at give Kina adgang til udvinding af mineraler, inkl. uran- og thoriumholdige, i Kuannersuit?

Med venlig hilsen

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Opgradering af politikutterne er kun for at pynte på tingene

Opgradering af politikutterne er kun for at pynte på tingene

Staten arbejder ikke ordentligt med vilkårene for politiet i Grønland. Der er besparelser på Sisak eller kutterne, som af politiet anvender i maritime opgaver og kontrolopgaver. Dette anser jeg som at pynte på tingene og benævner det som opgradering. Man må komme med klare udmeldinger om hvad konsekvenserne vil være.

Hvilke konsekvenser vil det have for bemandingen af Sisak og andre kuttere? Hvilke lønmæssige konsekvenser vil det have for personalet? Efter ændring af skibene, hvilken uddannelse skal personalet have? Vil der ske en generel besparelse af driftsudgifterne? Man må komme med klare informationer om hvilke konsekvenser ændringerne vil have og på hvilken måde driften vil blive tilrettelagt.

Den politimæssige servicering i Grønland må være af god kvalitet. For at man ikke skal begynde at gætte sig frem til hvilke konsekvenser på servicering af befolkningen i bygderne og byerne dette vil have, efterlyser jeg redegørelse fra de ansvarlige. Hvis hensigten ikke er, der skal ske tilbageskridt, må man også redegøre for, hvad man anser som fremskridt, hvilke konsekvenser disse vil have for driftsudgifterne og hvilke konsekvenser disse vil have for den politimæssige servicering af befolkningen.

Jeg mangler politiske krav. Det ser heller ikke ud til, at man har fastlagt politiske krav og mål. Hvordan vil regeringen undersøge politiets maritime udstyr? Det synes, at regeringen arbejder med sagerne uden at inddrage befolkningen og at der pågår ændringer inden for politiet.

Grønland har i mange år bidraget til den politiske diskussion om politiområdet, og har efterlyst forbedringer på dette område. De ansvarlige må komme med helt klare forklaringer omkring den pågående ændring af maritime udstyr, som ser ud til kun at være bestemt oppefra, såfremt dette ikke skal anses at være sket bag lukkede døre.

Hvilke forklaringer vil politiet, regeringen og rigsfællesskabet komme med? Vil der ske en politimæssig forbedring i vores langstrakte kyst og hvor der er mange bosteder? Eller har man hensigt om besparelser i personale- og driftsudgifter? Når man siger, at man er ved at opgradere udstyret, hvilke konsekvenser vil opgraderingen have?. Jeg efterlyser, at man redegør for, hvilke tilstande befolkningen vil blive budt.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Glem ikke folkets indre liv

Glem ikke folkets indre liv

I disse år har der fra politikernes side været meget fokus på folks ydre materielle goder, hvorimod folks sociale og indre livskvalitet har været i mindre fokus.

I disse år har der været meget fokus på politikernes finansiering af folkets ydre materielle goder, hvor det er tydeligt, at folkets sociale indre livskvalitet er begyndt at blive sat i baggrunden. Med fremsynede øjne, er det bekymrende, at man nedprioriterer folks indre livskvalitet, ikke mindst nedpioritering af de mennesker som har behov for omsorg.

Set på vore dages politiske virkelighed er der for store prioriteringer af de ydre materielle goder

Må man, eller må man ikke have katte i offentlige boliger eller husstande? Hvem skal, eller skal ikke have atlantlufhavne? Forøgede honorarer til bestyrelses poster hos de offentlige selskaber? Afskærmning af spiritus? Benzinkort eller ikke benzinkort til Naalakkersuisut. Man kan fremhæve alskens mange andre sager, som har fokus og prioritering af de ydre materielle goder, alle disse fører til mindre fokus og generelt mindre prioriteringer som omhandler indre livskvalitet og på de mange sociale sager.

Det er min klare overbevisning, at det er på tide, at vi tager en dybere og mere indgående debat om befolkningens ve og vel, og generelle livskvalitet.

Hvorledes skal vi, som følge af lufthavnsbyggerier eksempelvis håndterede den potentielle store flytte strøm af folk. Vi er nødt til at være beredte på fremtidige stærkt forøgede sociale udgifter.

Det er vigtigt med gode materielle goder til folk, men det er også vigtigt, at man før de store politisk beslutninger med konsekvenser for befolkningen, også runder befolkningens livskvalitet. Hvis man i de politiske tiltag overser befolknings ve og vel, kan det blive meget dyrt for befolkningen i fremtiden.

For at undgå, at vi river tæppet under folk, er det vigtigt, at vi også har fokus på folks ve og vel. Derfor er det nødvendigt og vigtigt med fælles fodslag og samarbejde. Et samarbejde der sikrer at der, i vores politik er fokus på folk.

Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03

Medlem af Inatsisartunut.

Social ordfører.