I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

I forvaltningsplan for det kystnære fiskeri efter stenbider, og som er en integreret del af MSC godkendelsen, er ikke nævnt med et ord, at man kan overføre en restkvote fra det ene år til andet.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ønsker derfor at vide, på hvilken lovgrundlag forhøjelsen af stenbiderkvoten er sket, da Naalakkersuisut den 12. Maj 2020 besluttede at forhøje kvoten for stenbidere med 204 tons, ved at flytte restkvoten fra 2019 til dette års kvote.

Prisen på stenbidere er i den grad påvirket positivt af MSC-mærkningen. Den gode pris kommer mange fiskere, og især dem, der fisker fra små både, til gavn. Derfor er det helt forståeligt, at KNAPK afdelingerne fra Diskobugten er bekymret for kvoteforhøjelsens negative virkning på prisen, og for selve MSC-mærkningen. Ved at forhøje stenbiderkvoten har Naalakkersuisut skabt en stor risiko for prisfald, og dermed også for fiskernes fremtidig indtægtsgrundlag. Ved at forhøje kvoten sætter Naalakkersuisut MSC-mærkningen i en sårbart position.

Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni forventer derfor, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst & Landbrug går ud og fortæller offentligheden, hvad der har fået Naalakkersuisut til at træffe en beslutning, der indebærer så stor en risiko for fiskernes indtjeningsgrundlag. Vi ønsker også at vide om Naalakkersuisut med 100 procent sikkerhed kan garantere, at forhøjelsen på de 204 tons ikke får uheldig konsekvenser for MSC mærkningen.

Af: Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Børn skal beskyttes

Af: Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, Inatsisartut

Børn skal beskyttes

Den samlede Inatsisartut står bag ønsket om skærpede foranstaltningsniveauet i sager om seksuelle overgreb mod børn. Jeg er overbevidst om, at dette er en af det største og vigtigste værdisignal, en lovgivende forsamling kan sende til sine indbyggere. Om at Inatsisartut tager afstand fra overgreb mod børn, og at det bliver dyrt at overtræde lovgivningen.

For det er jo i sidste ende en klart signal til de myndigheder, der har den overordnede ansvar for håndteringen af retsplejeloven og kriminalloven, det vil sige anklagemyndigheden samt retsvæsenet, om der skal sættes fokus på ensartede og skærpede foranstaltsninger indenfor eksisterende ramme af Kriminalloven, når vi snakker om seksuelle overgreb mod børn.

Det er offentligt kendt, at børnetalsmanden MIO nu i efterhånden flere år har påpeget problematikken med sager, der bliver frafaldt med henvisning til mangel på bevis, når personer henvender sig til anklagemyndigheden for at anmelde overtrædelser af seksuel karakter. Der er mørketal, som aldrig kommer for dagens lys, fordi anmelderne oftest ikke har andre muligheder for at forfølge afslag på deres henvendelser til politiet, eller fordi anmeldelsen kan været sket for sent og beviserne er forsvundet eller slettet.

Jeg kan derfor være stærkt bekymret for tilliden til politiet, såfremt den generelle holdning blandt befolkningen er, at ens henvendelse for at anmelde en krænkelse eller overgreb af seksuel karakter ikke bliver taget alvorligt og får en konkret følge. Vi taler om børn og unge, og hvis de ikke bliver taget alvorligt, hvergang der kommer en anmeldelse om krænkelser eller overtrædelser mens man var barn, hvem skal så varetage barnets interesser?

Det er rigtig godt, at børneattester er taget i brug. Men en ren børneattest er ikke en garanti for, at vedkommende, der besidder en børneattest aldrig har krænket eller har udført overgreb af seksuel karakter overfor et barn, når det med henvisning til henvendelser til MIO, i dag er så stort et antal af mørketal.

Vi skal bryde den onde spiral. Det kræver en fortsat oplysningskampagne om rettigheder og at krænkelser og overgreb af seksuel karakter overfor børn ikke hører hjemme i et samfund, også, som vores.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Garnfiskeri efter hellefisk ved Avannaata Kommunia

Garnfiskeri efter hellefisk stoppede pr. udgangen af aprilmåneden i Avannaata Kommunia.

Der foreligger ellers et ønske fra fiskerorganisationer om et forlængelse af garnfiskeriet til udangen af majmåneden, begrundet med, at langelinefiskeri i majmåneden har ikke det større økonomisk gevinst efter erfaringen.

Fangsten med garnfiskeriet var endeligt økonomisk opadgående da man nedlagde forslaget til forlængelse af garnfiskeriet. Det ærger selvfølgeligt fiskerierhvervet meget, hvilket betyder begrænset økonomist gevinst for hele samfundet.

Det skal også påpeges kraftigt, at flere årige ønske om ændring af Avannaata Kommunia´s vedtægt om garfiskeri, har været behandlet meget sløset fra kommunens side, hvor den først skal til høring inden for de nærmeste fremtid.

Vi skal også forholde os til et andet vigtigt faktor, som er, Covid-19´s kommende økonomisk konsekvens for verdensmarkedspriserne for handel af fisk, som vi ikke rigtigt har mærket effekten af herhjemme endnu. Avannaata Kommuniani Inuit Ataqatigiit anmoder, at vi skal strukturere fiskeriet til et økonomisk mest effektiv niveau, inden det (måske) uundgåeligt økonomisk nedgang af verdens handelspris ramme os i kommunen og ikke mindst hele samfundet.

Inuit Ataqatigiit anmoder borgmester Palle Jerimiassen om at tage tiltag med Naalakkersuisut, om et forlængelse af garnfiskeriet i Avannaata Kommunia til udgangen af maj måneden.

Med venlig hilsen

Regine N. Bidstrup og Bendt B. Kristiansen

Inuit Ataqatigiit

Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Avannaata Kommunia

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Med åbenhed kommer vi længst

Af folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Inatsisartutmedlem Mimi Karlsen (IA)

Med åbenhed kommer vi længst

Naalakkersuisut svinger lidt for ivrigt med fortrolighedstemplet og det skaber mistro og mistillid. Så klart kan det siges. Når vi er nødt til at læse vigtige oplysninger om amerikansk interesse i Grønland i danske aviser frem for at få oplysninger direkte i enten Folketinget eller Inatsisartut, så har vi et demokratisk problem.  

Naalakkersuisut og Udenrigsministeriet tilsyneladende gennem flere måneder har forhandlet om 83 millioner kroner uden, hverken at orientere Inatsisartut eller Folketinget.

Det er i bedste fald udtryk for svigtende dømmekraft. Og langt fra tilfredsstillende. Og det skærer ærlig talt lidt, når Udenrigsministeren i Politiken gør krav på ”et køligt overblik, proportionssans og tæt og respektfuldt samarbejde”. Bevares, men med hvem? Da ikke de folkevalgte. Vi måtte som alle andre læse om de amerikanske midler i medierne. Fortrolige oplysninger om hvad midlerne fra USA skulle bruges til, det må vi læse om i Berlingske.

Når nu Naalakkersuisut og Udenrigsministeriet har insisteret på at holde kortene tæt ind til kroppen, kan de dårligt undrer sig over, at der opstår debat. Sådan er det – og sådan skal det være. Udvalgene fører parlamentarisk kontrol med regeringen. Og lukkethed avler selvsagt mistro. Hele hemmelighedskræmmeriet nærer da også kun oplevelsen af noget fordækt. For som Udenrigsministeren erkender, så er der ”selvfølgelig” tale om en noget-for-noget handel. Derfor de mange spørgsmål. Spørgsmål, som formentlig kunne have været undgået, dersom Naalakkersuisut og Regeringen havde fundet anledning til at orientere de politiske partier.

Naalakkersuisut har her et særligt ansvar. Grønland har således været bannerfører for dialogen med amerikanerne. Det er i tråd med Selvstyreloven og det betvivler vi ikke. Desværre er forholdet mellem Naalakkersuisut og det Udenrigs-og Sikkerhedspolitiske Udvalg i Inatsisartut ikke dertil. Oplysninger skal i stedet med lodder og trisser hales ud af Selvstyret, og er som regel forsynet med et fortrolighedsstempel. Et stempel som bruges med så frisk og frejdig en hånd, at der virker decideret påfaldende. For hvordan får man adgang til fortrolig information, hvis man sidder i en bygd ude på kysten og dokumentet kun må udleveres personligt i en forseglet kuvert? Det underminerer udvalgets opgave og skaber urimelige arbejdsvilkår for udvalgets medlemmer, som jo er repræsentanter fra alle dele af landet.

Naalakkersuisoq og Udenrigsministeren er nu indkaldt til samråd. Her vil vi forhåbentlig få svar på vores mange spørgsmål – og samtidig kunne viske tavlen ren. Inuit Ataqatigiit ønsker et åbent og tillidsfuldt samarbejde med Regeringen og Naalakkersuisut. Og her når vi længst ved at stole på de folkevalgte og respektere demokratiet med øget åbenhed. Flere hoveder tænker som bekendt bedre end et.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit: Sælg ikke Royal Greenland

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører

Sælg ikke Royal Greenland  

Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at vende kind til at koalitionens støtteparti har fremsat et krav om at privatisere Royal Greenland.

Når Royal Greenland bliver privatiseret og Grønland ikke længere ejer koncernen, så ved vi at de fabrikker med lav lønsomhed samt andre opgaver ude på kysten vil blive lukket.  Royal Greenland har stor indflydelse på beskæftigelsen i samfundet og bidrager væsentligt på vores økonomi og velstand, hvorfor landet fortsat skal eje koncernen.

Man kan i blinde ikke ofre alt på snævre politiske ideologier og sågar opføre sig følelsesløst for at give landets ejendomme og indtægtskilder.

Naalakkersuisut og partiet Siumut lader som om at de arbejder for at indføre selvstændighed, mens de reelt er ved at smadre vores velstand og dette er de nu ved at opnå gennem absolut lukket styre. 

Hvis regeringsførelsen i vores land havde til hensigt at opfylde samfundets behov, ville Inuit Ataqatigiit i mindre grad opponere imod styret, for den nuværende regering arbejder slet ikke for at lette folks levevilkår, tvært imod arbejder de for at fremme udenlandske virksomheders og selskabers interesser. Man må også arbejde for at fremme vores egne borgere levevilkår. Lad os sætte vores borgere i centrum.

Parti Siumut har ofret samarbejde og solidaritet fordi deres Inatsisartutmedlemmer agerer nikkedukker.

Kære parti Siumut, stop jeres passivitet og lad folket høre hvad i mener. Er parti Siumut i dag så styret af Demokraatit, at den har indstillet sin tænkning og end ikke kan sige Demokraatit imod og dermed er holdt op med at vise lederskab?

Inuit Ataqatigiit håber inderligt at man ikke vil godkende privatiseringen af Royal Greenland, idet dette vil være samfundsundergravende virksomhed. Lad os i samlet flok fremme og forsvare vores virksomheder som bidrager positivt til vores lands økonomi og beskæftigelse. Vi appellerer til, at Royal Greenland ikke bliver privatiseret.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Stundermedhjælp søges

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat søger en hjælpsom og fremsynet studentermedhjælper.

Om stillingen

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat er et politisk ledet organisation, som er et serviceorgan for Medlemmerne i Inatsisartut, Kommunal- og Bygdebestyrelsesmedlemmerne samt Hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit.

Du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet vores to rådgiverer samt referere til Sekretariatschefen. Du vil således blive en del af et dynamisk hold med forskelligartede kompetencer og et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan tilegne dig indsigt og viden om samfundsstrukturen og magtens tredeling. Det forventes at du naturligt er initiativtagende, samt er ivrig til at tage imod hverdagens udfordringer med et smil. Derudover forventes det at du kan arbejde på mindre udviklingsprojekter.

Stillingen er organisatorisk placeret i partigangen ved Inatsisartut.

Din profil

•                Engageret og interesseret i politik

•                Samarbejdsvillig

•                Initiativrig og aktiv af natur

•                God til at opsøge viden og omsætte viden til handling

•                Har grundlæggende kendskab for IT

•                Er dobbeltsproget grønlandsk-dansk

•                Kan i korte perioder magte at have flere bolde i luften på én gang

•                Har et godt humør og møder hverdagens udfordringer med et smil

Dine arbejdsopgaver

•                Assistere partisekretariatet med at yde service til politikerne

•                Efter aftale deltage eller være ansvarlig for mødeindkaldelse, afholdelse og referatskrivning fra gruppemøder i samarbejde med rådgiver

•                Sammen med partirådgiver assisterer Inatsisartut medlemmer med udformning af spørgsmål og forslag

•                Assistere i opdatering og vedligeholdelse af partisekretariatets arbejde ift. sociale medier og hjemmeside

•                Assistere i praktiske arbejdsopgaver ifm. opfølgning på møder, orienteringsbesøg, udvalgsarbejde m.m.

•                Assistere i indsamlingen af informationer, research og udarbejdelse af baggrundsmateriale til brug ifm. tilvejebringelse af partiets politik

•                Scanning og arkiveringsopgaver

Krav til uddannelsesmæssig baggrund

Det stiles ikke efter en specifik uddannelsesretning. Dog vil det være en fordel med indsigt i samfundsmæssige forhold, erfaring med research, kendskab til politisk arbejde og indsigt i partiet.

Yderligere information:

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende sekretariatchef, Aviâja Vandersee Kleist på tlf. +299 34 62 85. E-mail: avkle@inatsisartut.gl

Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, referencer samt CV.

Tiltrædelse: snarest muligt eller efter nærmere aftale

Ansøgninger: behandles løbende

Samtale: samtaler afholdes løbende

Ansøgningsfrist: 17. maj 2020

Ansøgningen skal sendes til: ia@ia.gl Mærket med “Studentermedhlælp”

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Partiet Siumut må frembringe beviser over for fiskere og fåreholdere i Narsaq

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk ordfører for Inuit Ataqatigiit

Partiet Siumut må frembringe beviser over for fiskere og fåreholdere i Narsaq

Vil i tildele rejekvoter til Narsaq? Vil i tilpasse og forny fåreholdererhvervet?

Partiet Siumut har i et helt årti fremkommet med uendelige løfter om nærtstående udviklingstiltag for fiskere og fåreholdere. Igennem 10 år er det småt med resultater af disse tiltag. Narsaq ”kvæles” langsomt ved at man lader befolkningen være arbejdsløse, hvor man føler at man ad denne vej forsøger at få befolkningen til at komme ind for råstofudvinding. 

Hvis man tror at uranudvinding ikke vil påvirke fiskeriet og fåreholdererhvervet, så er det en usagt erkendelse om manglende viden om uranudvinding. Uran vil skade fiskeriet ved Narsaq, og den vil være som en kniv på struben for fåreholdererhvervet og landbruget. Det kræver ingen kandidatgrad for at forstå informationerne.

Vi må samarbejde hvis Narsaq igen skal udvikles

Partiet Siumut har bestridt borgmesterposten i Kommune Kujalleq i mere end et årti. Partiet Siumut har i næsten et årti været i spidsen for Naalakkersuisut og Inatsisartut. Når man har magten og er i stand til at søsætte vigtige initiativer, hvorfor fokuseres der kun på uranudvinding og ikke igangsætter initiativer der fremmer fiskeri- og fåreholdererhvervene. 

Sæt ikke jeres lid til uranudvindingen, sæt jeres lid til fiskere og fåreholdere. Lad partiet Siumut sørge for rejekvoter til fiskere fra Narsaq, for det er for mærkeligt at Siumut er gået all-inn på uranudvindingen i Narsaq. Hvis vi skal sikre lønsomheden for fåreholdererhvervet, må vi investere flere midler og Inuit Ataqatigiit er parate til at være med til dette initiativ.

Landbruget skal udvikles i større grad i samarbejde med INUILI, dette for også at sikre at turismen kan bidrage til deres økonomi. Disse kan i modsætning til uran være her til evig tid og det er landets egne borgere der skal sikre nye arbejdspladser og udviklingsinitiativer.

Opfordring

Lad mig til Siumut i Kommune Kujalleq komme med en opfordring til at lytte til bredt samarbejde i tråd med borgernes ønske. De ønsker at have deres egne erhverv. Lad os fravælge de udlændinge som kommer til vores land og fravælger vores medborgere med argumenter som manglende erfaringer og i stedet indleder et bredt samarbejde. Der skal arbejdes og der skal arbejdes hårdt også blandt folkevalgte i både kommunen og resten af landet i øvrigt.

Det er ikke nok, at man vågner op af Tornerosesøvnen når modstanden mod uran popper op. Lad os samarbejde og lad os håbe at Siumut i Kommune Kujalleq kan tilslutte sig tildeling af rejekvote. I sidder på magten, vis os nogle resultater. Vi ved at kritik vækker folk, men det betyder ikke at vi blot kan sætte vores fødder op på bordet og tænke at arbejdet er udført når Sermitsiaqs nyhedsside skifter fokus til andre emner. 

Vi skal smøge ærmerne op – men ikke for blot at være enige om at være uenige og blot taler i lind strøm. Der skal realiseres og Siumut må fremvise håndgribelige resultater. Nye arbejdspladser der giver mulighed for fiskere, fåreholdere samt borgerne skal realiseres.

Det er vigtigt at vi forstår hinanden

Inuit Ataqatigiit er ikke uenige for uenighedens skyld, men hvis vi skal opnå resultater, er det nødvendigt at vi kommer til enighed. Hvis Siumut i Kommune Kujalleq er enige i at der tildeles ekstra rejekvoter må i arbejde hårdt med os, for fiskerne i Narsaq venter blot på deres muligheder. Hvis Siumut er enige i vores bestræbelser på at finde midler til udvikling af fåreholder-, landbrug- og husdyrholderhvervet, så må Kommune Kujalleq arbejde hårdt, både i det politiske og gennem medierne.

Inuit Ataqatigiit er parate til at træffe de nødvendige beslutninger og når parti Siumut også er enige, så bliver der tildelt rejekvote til Narsaq og udviklingsinitiativer på fåreholder-, landbrug- og husdyrholderhvervet igangsættes.

Siumut i Narsaq skal over for fiskere og fåreholdere bevise sin troværdighed. Der skal være en sammenhæng mellem de sagte ord og de resultater der opnås. Kom med en officiel udmelding om rejekvote. Lad mig på vegne af Inuit Ataqatigiit bekræfte, at vi nok skal samarbejde og støtte op om sådanne initiativer.

Inuit Ataqatigiit og Siumut vil have et flertal i Inatsisartut i spørgsmålet om tildeling af rejekvote samt udvikling af fåreholdererhvervet. Man kan sagtens snakke sagen ihjel, men som tæller, er hvilke resultater man opnår. Partiet Siumut må som det parti der har magten i hele landet samt i Kommune Kujalleq må vise sin pligt til at udvikle Narsaq og komme væk fra sin politik om intet at foretage sig i Narsaq.

Inuit Ataqatigiit ønsker at støtte sådanne initiativer, men det kommer an på om landets ledende parti Siumut vågner op fra Tornerosesøvnen og begynder at opnå håndgribelige resultater.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Hastværk med råstofudvinding ved Kringlerne er ikke på sin plads

Skrevet af: Naja Lund, på vegne af Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq.

Hastværk med råstofudvinding ved Kringlerne er ikke på sin plads

Som bekendt er Kommune Kujalleq vigtig for fødevareforsyningen i vort land, og én af de vigtige opgaver for kommunen er at optimere mulighederne for fiskeriet. Fiskeriet har været det bærende erhverv for landets egen befolkning og er gået fra generation til generation. 

Der er muligheder for råstofudvinding i vores del af landet, som vil kunne gavne landet og kommunen. Men hvis man ytrer sig om, at det haster med det eller at åbningen af dette er nært forestående, skal man som det vigtigste sikre sig, at denne aktivitet ikke kommer til at skade den fastboende befolknings erhverv og deres liv. Man skal sikre sig, at Kangerluarsuk kan benyttes som den gør i dag. Og man skal sikre sig, at fåreavlerne stadig kan benytte områderne til fouragering af deres får. Men om disse ting er sikret ifm. Kringlerne, er vi som kommunalbestyrelsesmedlemmer stærkt i tvivl om.

Det pågældende område er meget tæt på fourageringsområderne for får, og havene omkring det benyttes flittigt til fiskeri, og landet til jagt og bærplukning. Hvordan vil disse ting blive påvirkede hvis der kommer råstofudvinding der?

Med venlig hilsen

Naja Lund

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit: Vi har brug for løsninger

Inuit Ataqatigiit:  Vi har brug for løsninger

Corona-epidemien har ramt vores dagligdag og økonomi ganske voldsomt. Mange lønmodtagere og virksomheder går igennem en hård tid i disse dage, fordi COVID-19 epidemien ikke blot har ramt vores sundhed, men også vores økonomi ganske hårdt.

Vores land møder udfordrende tider i møde. Verdensøkonomien er allerede blevet ramt negativt og dette vil gælde i længere tid – også her i vores land. Økonomisk Råd har for nyligt offentliggjort, at udsigten til fremgang i 2020 allerede nu er vendt til en tilbagegang.

For at sikre samfundets fortsatte aktivitet og for at sørge for at selvforsyningen hos den enkelte holdes på et maksimum, er det nødvendigt at vi i den kommende tid i samarbejde sammen finder løsninger for at holde epidemiens konsekvenser på minimum.  

For at sikre, at holde samfundshjulene kørende og for at forhindre en stigende arbejdsløshed vil vi have brug for hjælpepakker. Det ser ud til at disse pakker må optimeres og nødvendigvis må være større end de nuværende pakker. Da krisen vil påvirke os i en længere periode.

Løsningerne kommer til at koste penge, hvor der kan opstå uenigheder om, hvor midlerne skal findes. Vi må i al åbenhed finde de løsninger vi, kommunerne og organisationerne kan være fælles om. Inuit Ataqatigiit anser disse som mulige finansieringskilder:

  • Forsvarlig genåbning af landet. Især indenrigs.
  • Administrative besparelser – hvor man i Grønlands Selvstyre igangsætter midlertidige ansættelses- og udgiftsstop. Absolut nødvendige ansættelser og udgifter, såsom inden for sundhedsvæsenet og socialområdet undtages. Ansættelses- og udgiftsstoppet skal forstås sådan, at niveauet på ansatte og udgifter fastholdes maksimum på det nuværende niveau og man søger potentielle sparemuligheder.
  • Ilanngaassivik, nedsættelse af selskabsskat og indførelse af beskæftigelsesfradrag, som alle skal træde i kraft i 2021 udskydes. Disse udskydes senere til en sammenhængende reform på skatte- og socialområdet. Dermed kan der hentes 3 cifret mio. kr. beløb. 
  • Udgiftsposter kigges over med en bred kam. Hvor holdbare løsninger iht. midler findes.

Det vigtigste er, at vi finder holdbare løsninger som ikke forringer, men gør forholdene bedre under denne hårde tid vi nu oplever. Da andre kan have andre meninger om de forslag vi fremsætter, ser vi frem til at høre hvilke forslag andre vil fremsætte. Lad os sammen bringe håb og finde løsninger sammen.

Múte Bourup Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit  

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Lad os beslutte os for en rejekvote til Sydgrønland, vi vil gerne være med

I stedet for at satse på Uran i Narsaq, så lad os samarbejde om en rejekvote og erhvervsudvikling  til Sydgrønland. Lad os starte med et blivende fiskeri. En ren fremtid som vil være til gavn for borgerne.

I disse dage hvor alting synes at gå i stå, er det sundt at drømme om de ting der skal ordnes. Nu har vi fået tiden til at tænke sammen, også at tage hånd om hvad politikerne har lovet. Hos Inuit Ataqatigiit er vi overhovedet ikke i tvivl om, at der er mange mulighederne for at udvikle på erhvervsområdet i Narsaq og ville kunne bevise dette. Vi er imod, at Naalakkersuisut og dens bagland i øjeblikket holder igen med at investere i Narsaq, så dens borgere står og mangler indtjeningsmuligheder og arbejdspladser, og på den måde venter på, at de så vil begynde at håbe på at der kommer uranudvinding. Lad os benytte disse dage til at søge samarbejde istedet for at kigge efter uenigheder, for vi har en forpligtigelse til at skabe muligheder.

Ved affolkningen af Narsaq bliver levevilkårene for mange borgere og familier klart vanskelligere. Byen som vi kender som en driftig erhvervsby, bliver nu hjemsted for arbejdsløse. Finansloven vidner om, at Naalakkersuisut hellere ser en sanering af lejligheder i stedet for at financiere byggerier. Det er utroligt, at Naalakkersuisut kun arbejder for at styrke andre landes økonomier, i stedet for at kigge efter hvor man kan gavne befolkningens levevilkår. Her prioriterer man ikke landets egen befolkning, ej heller Narsaqs befolkning.

Man vil gerne have befolkningen i Narsaq til at tro, at uranen vil være deres redning. Det på trods af, at uranen vil udradere de rene erhverv som fiskeriet, landbruget og turismen. Rejefiskeriet bør blive et supplement. Rejefiskeriet som vil skabe økonomi bør genopstartes. Rejefiskeriet og kvoterne skader ikke andre erhverv, men tværtimod vil det skabe en økonomi så man kan skabe andre erhverv. Pengestrømmen i byen vil forhøjes, og dermed vil der skabes plads til al slags fornyelse.

Lad landets ressourcer, kvoterne af rejer og andre fiskearter bliver spredt mere ud, og lad der blive skabt nye tiltag i de byer hvor der er muligheder  for det og som lider for øjeblikket. Narsaq hører med i disse byer. Stop med en regeringsførelse som kun fokuserer på forhindringerne. Vi har brug for en regeringsførelse som finder løsninger for udfordringerne. Og vi har også brug for beslutningstagere, som kan sørge for at skabe et miljø som bidrager til landets økonomi, selvom der ikke bliver udvundet uran ved Narsaq. Hvis ikke byen Narsaq skal gå helt i stå, må det ledende parti i byen, og i Naalakkersuisut, Siumut, vise sin styrke i stedet for kun at finde på undskyldninger.                                      

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi i 2018 et konkret forslag om at sprede fiskeriet, så den også omfattede Sydgrønland. Dette forslag som fik opbakning af alle partierne i Inatsisartut blev givet videre til Naalakkersuisut så de kan arbejde videre på det. Hvad vi dog ikke forstår er, at denne opgave endnu ikke er løst af Naalakkersuisut, og Kommune Kujalleq har end ikke givet sin støtte til den.

Indtil denne epidemi er overstået, og vi til den tid vil kunne starte op på vores hverdag igen, vil jeg hermed gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre Naalakkersuisut samt Borgmesteren for Kommune Kujalleq til at tage imod vores vilje til at samarbejde om dette. Man kan ikke i stilhed søge efter et sammenhold. Lad der være et samarbejde og lad os snakke sammen. Lad os sammen skabe en optismisk fremtid for byen Narsaq, fremfor en pessimistisk.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vi må maksimere vores lands økonomiske udbytte af fiskeri og fangst

Vi må maksimere vores lands økonomiske udbytte af fiskeri og fangst.

Corona-epidemien vil have konsekvenser for verdens økonomi inklusive økonomien i vores land.

Derfor må Naalakkersuisut igangsætte hurtige initiativer og fremsætte klare planer.

Disse skal håndteres:

Vi skal sikre at fiskerne altid skal have mulighed for at afsætte deres fangster. Det skal sikres at indhandlingssteder og fabrikker altid er åbne, ligesom det skal sikres at der ikke er for mange medarbejdere der arbejder på samme tid. Dette kan sikres gennem døgndrift på treholdsskift.  

Kommuner, butikker samt andre der serverer mad skal i større grad servere grønlandske madvarer. I disse år har vi øget behov for at kunne være selvforsørgende. Vi må købe madvarer fra fiskere, fangere, fåreholdere samt andre fødevareproducenter for at sikre deres økonomi. Hvis det bliver nødvendigt, må vi nedsætte priser på grønlandske madvarer gennem støtte til fangere.

Øget selvforsyning vil også afstedkomme mindre import af varer udefra, hvilket medfører mindre forurening samt penge ikke ryger ud af landet, men cirkulerer her i landet.

Men de nævnte initiativer er ikke tilstrækkelige. Lige nu er det kun KNR der har handlet med omhu ved kun at spille grønlandsk musik for at øge musikernes indtægter.

Vi må tage initiativ til at beskyttet lokalsamfundene før det er for sent – også økonomisk.

Vi skal ikke gøre dem der er økonomisk svage endnu svagere, vi må hjælpe hinanden for at klare de udfordrende dage som vi nu gennemlever.

Men det vigtigste er: fiskerierhvervet er det erhverv der tjener pengene hjem til vores land – og hvis vi skal sikre at dette erhverv forbliver velkørende må vi allerede nu igangsætte planer.

Lad os beskytte vores land ved at spise mere af de fødevarer fra vores fiskere, fangere, fødevareproducenter og fåreholdere tilbyder.

Med venlig hilsen 

Mimi Karlsen, 

Gruppeformand Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe 

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq siger nej til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq er imod at Greenland Minerals får tilladelse til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit. Naalakkersuisut mener at det vil være en økonomisk fordel for kommunen, og det vil det sikkert også være i udnyttelsesfasen. Vores kommunes indtægter fra et udenlandsk mineselskabs udvinding af uranindholdige sjældne jordarter, vil aldrig kunne opveje, hvad landets befolkning kommer til at miste.

Kommunen kommer til at miste mange fastboende borgere, især i Narsaq by, fårehold vil blive ramt hårdt, og det lokale fiskeri ved Narsaq vil blive ramt ligeså. Det er disse erhverv som forsyner og holder landsdelen i live. Det er dem man vil ofre, til fordel for at fremmede kan tjene penge og kommunen kan få flere skatteindtægter. Man vil ofre et erhverv som grønlændere har drevet i hundreder af år, og som er gået i arv fra generation til generation. Man vil ofre borgernes sundhed, og den lokale befolknings erhverv som brugere af landet, og det største man vil ofre er de næste generationers arv. Alt det er man villig til at ofre, for at udenlandsk selskabs korte jagt på profit.

Er landets befolkning blevet spurgt? Er der tænkt på landets oprindelige befolkning? Har vi en fortrinsstilling? NEJ!

Lad os stå sammen i vores kommune og forsvare os, lad os finde de indtægter som kan komme os allesammen til gode. Vi vil ikke kunne forhindre at kapitalen bliver taget ud af landet, så længe det er så nemt at score gevinster i dette land.

Hvis vi skal kunne standse den åbenbart kommende tilladelse, så må vi som samfund reagere – vi vil høres, det er jo os der har ansvaret for, hvordan det land vi lever i bruges. Turismen, som er blevet udviklet kraftigt over de seneste år i Sydgrønland, er en langt vigtigere økonomisk aktivitet end råstofudvinding. Turismen er ikke en åben port til udførsel af kapital, til gengæld genereres indtægter som der er uanede muligheder for at udvikle, som kan gå i arv fra generation til generation og som vi selv, som landets oprindelige befolkning, kan styre og som er åbent for alle som har lyst til at deltage .

Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit: Krænkelser er uacceptable

Inuit Ataqatigiit: Krænkelser er uacceptable

Den seneste tid er sager om sexchikane blusset op, hvor det politiske miljø er direkte impliceret i pressens dækning.

Inuit Ataqatigiit tager afstand fra enhver grænseoverskridende handlinger, såsom sexchikane og mener, at enhver form for krænkelse, der er foretaget skal tages alvorligt. Dette gælder overalt også i arbejdspladserne, hvor man skal handle så snart man har fået kendskab til det.

Når handlinger med f.eks. seksuelle undertoner ikke stoppes bliver det til vaner og uhensigtsmæssig adfærd, som kan og skal stoppe. Det er et ansvar vi har som politikere for at hindre det, så det ikke blivet del af vores børns fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund sætter grænsen. 

Inuit Ataqatigiit formand Múte Bourup Egede tager stærk afstand fra de hændelser, der angiveligt skulle være fundet sted.

“Det er dybt krænkende hændelser, der beskrives og jeg kan kun bakke op om de kvinder, der står frem. Det er modigt og det rigtige at gøre.”

Og netop det at få sagerne frem i lyset er en mærkesag for partiet. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen udtaler:

“Der er alt for mange mørketal, hvor folk ikke anmelder overgreb på grund af frygt eller fordi man direkte eller indirekte kan føle sig truet til at forblive tavs. Vi er nødt til at få de mange mørketal frem i lyset. Inuit Ataqatigiit har alle dage været optaget af, at sikre et godt justitssystem, hvor vi som borgere har tillid til politiet og til retterne når vi anmelder en sag. IA opfordrer alle til at anmelde, så vi et mere realistisk billede af overgreb og blufærdighedskrænkelser i vores samfund.”

Inuit Ataqatigiit opfordrer alle der har følt sig krænket til, at anmelde dette til det rette myndigheder og ikke mindst søge hjælp.

På vegne af Inuit Ataqatigit

Múte Bourup Egede, Formand.

Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

International modersmålsdag

Skrevet af; Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

International modersmålsdag.

Sproget er ens modersmål, det sprog der tilegnes fra den tidlige barndom og som er videregivet fra forældrene.

Modersmål betegnes som det sprog der ligger ens hjerte nærmest. Via dette sprog udtrykker man følelser, indtryk og ønsker. Og via sproget fik man de første anerkendelser og følelsen af at være værdsat. Derfor betegnes modersmål som det sprog der ligger ens hjerte nærmest.

Senere i livet tilegner man sig andre fremmedsprog eller fagsprog. Men modersmålet vil altid være det sprog, som man udtrykker sig bedst på.

For at kunne udtrykke os bedst muligt og kunne kommunikere med andre mennesker skal vi tilegne os vores modersmål til fulde og udvikle på sproget.

Vi skal kunne lege med sproget og være i stand til at fortælle historier så vi vækker tilhørernes interesse.

Grønlandske forfattere har i årenes løb været nominerede til nordiske priser for litteratur. Men som regel er det de andre nordiske forfattere der løber af med prisen. Disse har som regel forfatterskoler i deres lande, og for at kunne udvikle på deres modersmål har de også sprogcentre. Så de har muligheder for at værne om og udvikle på deres modersmål.

Hvis vore forfattere skal blive i stand til at konkurrere med de nordiske lande, må vi etablere en forfatterskole her i landet og derved sikre en kontrolleret og understøttet udvikling for sproget.

For at kunne tilegne os andre sprog er det vigtigt at vi udvikler på det grønlandske sprog og sikrer  anvendelsen af det og etablerer en forfatterskole og på andre måder i højere grad viser en interesse for vores sprog.

Brugen af andre sprog er  jo ikke ensbetydende med, at vi skal misligeholde vort eget sprog. Vi må have en respekt for vores sprog, og kræve at andre udefrakommende borgere også skal lære det. Vi har skulle lære andre sprog, og ligeledes må vi bane vejen for, at også de kan lære vores sprog.

Vi bliver mere nærværende overfor folk, som vi kan snakke med – og at snakke det samme sprog fremmer nærværet.

God modersmålsdag.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Behov for en nationalhandlingsplan

Skrevet af: Stine Egede, Aqqa Samuelsen, Mikivsuk Thomassen, Medlem af Familie og-sundhedsudvalget

Behov for en nationalhandlingsplan

Undersøgelsesrapporten om årsager til grønlandske efterskoleelevers frafald er en meget vigtig rapport, der dokumenterer behov for en tidlig indsats. Den indsats skal komme allerede før skolealderen, og understøttes af en nationalhandlingsplan

Tak til rapporten, som er udarbejdet af Kalaallit Meerartaat / Grønlandske Børn, på vegne af Uddannelsesstyrelsen. Det er en vigtig rapport, der omsider har set dagens lys, og som dermed giver os et vigtig indsigt og viden om baggrunden for mulige årsager til afbrydelser af igangværende uddannelser.

Den viden som rapporten giver os, understøtter endnu engang behovet for en nationalhandlingsplan, og især om behovet for tidlig indsats. Inuit Ataqatigiit har i flere år arbejdet for vedtagelse af netop en nationalhandlingsplan, da dette vil være med til at forholde os til de problemstillinger, der vedrører det enkelte barn og dets nærmeste. At have barnet i centrum, uden at barnet bliver en kastebold mellem flere systemer.

Rapporten indikerer samtidig at der er et stort behov for også at sætte fokus på de børn, der går i skole udenfor deres hjembosted, og således må opholde sig i skolehjem/elevhjem. Det er vores opfattelse, at der er et stort behov for også at afdække situationen i skolehjem / elevhjem.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Har Naalakkersuisut opgivet at forbedre de ældres levevilkår?

Af: Aqqaluaq B. Egede Politisk ordfører

Har Naalakkersuisut opgivet at forbedre de ældres levevilkår?

Naalakkersuisut og deres parlamentariske grundlag har opgivet målet om at forbedre befolkningens levevilkår. Nu har Naalakkersuisut bekræftet, at man agter at forhøje pensionsalderen.

Folks levevilkår har en afgørende betydning for enhver borgers velfærd. Naalakkersuisuts politik om blot at tjene penge og fravalg af at sætte borgeren i centrum vil jeg at kalde som et tab af identitet.

Under valgkampen har vi hverken hørt Siumut eller Nunatta Qitornai udtrykke mål om at forringe folks levevilkår. For det var dem der højt og helligt lovede at arbejde for forbedring af befolkningens levevilkår. Men det skulle vise sig, at de var klar til at forringe serviceringen af borgerne. Nu vil de tage de allerede bevilgede midler fra pensionisterne og bruge pengene for at pynte på deres regnskaber.

Mange ældre ønsker en pensionisttilværelse i vores land. Men der er også mange der får et stadigvæk større ønske om at forlade vores land, fordi de har en opfattelse om, at de der kan få en bedre tilværelse. Hvis vi kun skal leve en gang, hvem vil så ikke stræbe efter et bedre og lettere liv? Hvis vores land ikke skal ende som et af de hårdeste lande at leve i, må vi politikere arbejde så befolkningen atter igen skal føle optimisme.

Inuit Ataqatigiit har opfordret til at fokusere på velfærdsmål, b.la. andet styrkelsen af ældreområdet frem mod 2030, netop for at styrke ældreområdet samt for at sikre bedre levevilkår for vore ældre. Vi mener at dette behov ikke opfyldes ved blot at øge pensionsalderen.

Ved at udskyde pensionsalderen med et år ønsker koalitionen at landskassen ad denne vej tjener 35 mio. kr. om året. Hvis dette skal ske og landskassen får tilført en pose penge ad denne vej, så mangler Naalakkersuisut at gøre rede for, hvad man agter at benytte disse midler til.

Naalakkersuisut ynder at udtrykke at kassen bugner af penge, netop fordi vores land er så rig. Men hvis forholdene er sådanne, hvorfor pålægger man borgerne yderligere byrder gennem prisforhøjelser og afgiftsstigninger?

Vi skal prioritere befolkningens velfærd i vores indsats

Inuit Ataqatigiit har inviteret alle partier til et samarbejde for at styrke befolkningens økonomi, således at de i højere grad kan være selvforsørgende.

Landets borgere skal sættes i centrum og prioriteres højest i det politiske virke, og ikke blot være fine drys i en ekstase under en valgkamp. Samfundet skal være med til at udøve kontrol af de folkevalgte – også når bestemte partier begynder at arbejde stik imod de fine løfter som de i sin tid afgav.

Inuit Ataqatigiit ønsker at invitere samfundet for at realisere 7 velfærdsmål for forbedringer af befolkningens levevilkår, disse er store vedfærdsmål som vil lette kårene og som bør samarbejdes om på tværs af parti skel.

Befolkningen er ikke nikkedukker for politikere og folkevalgte. Vi skal fremsætte vores krav og der skal forandringer til. Hvis de ledende partier ikke har forvaltet samfundet med succes, er det op til befolkningen for at sikre, at der sker forandringer. Hvis samfundet skal samle alle vores kræfter, skal vi vælge de meninger og mål som vi kan enes om også gennem et valg.

For du kan være med til forandringer, hvis blot du vil. Ændringer kan kun lykkes hvis du aktivt deltager i disse ændringer.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling

Af: Múte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling.

Afgiftsforøgelserne i efteråret afslørede dybere problemer i Naalakkersuisut end blot mangel på styr på økonomien. Den kommende samling efterlader derfor ikke mere plads til paradeforslag og mere symbolpolitik.

Kun sikringen af en bæredygtig grønlandsk økonomi og en holdbar plan for velfærden giver mening i den bekymrende aktuelle situation, mener Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede:Vi må konstatere, at nogle års relativ god økonomi ikke er blevet omsat i investeringer i holdbare og bæredygtige løsninger.

Vores velfærd halter i alvorlig grad, og selv en mindre økonomisk tilbagegang i verdensøkonomien kan trække tæppet væk under mange af vores fremtidige muligheder for handling. Derfor er min opfordring til Naalakkersuisut og hele Inatsisartut, at den kommende samling må og skal byde på noget andet.

Jeg siger også dette som en selvkritik. I Inuit Ataqatigiit skal vi også blive bedre til at pege på konkrete løsninger der kan gøre en reel positiv forskel ude i virkeligheden.

Det må være slut med kommission, endeløse tovtrækkerier og med symbolpolitik fra alle partiers side. Jeg er dybt bekymret over, at nogle relativt gode økonomiske år ikke har ført mærkbare forbedringer med sig for befolkningen.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi opfordre til, at der i den kommende samling lægges 7 visionære men realistiske planer frem for en række kerneområder i Grønland, og at der i tæt samarbejde med landets kommuner og erhvervslivet opsættes en række nationale velfærdsmål:

  • En samlet plan for styrkelsen af ældreområdet frem mod 2030
  • En implementering af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af misbrug og svigt af børn.
  • En samlet plan for at øge uddannelsesniveauet massivt samt målrette behovene frem mod 2030
  • En samlet plan for hvordan beskæftigelsen kan øges og antal overførselsindkomster mindskes. Så vi altid kan hjælpe, de der har behov.
  • En samlet plan for folkesundheden og et tidssvarende sundhedsvæsen
  • En samlet plan for de unge der i dag står uden hverken uddannelse eller arbejde frem mod 2023.
  • Løse boligproblematikken og i det også have en plan mod 2030 med målet, at alle skal have tag over hovedet.

Inuit Ataqatigiit ligger selvfølgelig ikke inde med alle svar eller de endegyldige løsninger på så mange og så store problemer.

Men vi kan ikke længere se på, at et relativt opsving er blevet sløset bort. Før eller siden rammer en ny recession, og så har vi ikke gjort det fornødne i opgangstider. Den regning vil ramme både befolkningen og fremtidige grønlandske regeringer hårdt.

Efterårets hasteindgreb, med nye, store afgifter, ramte helt almindelige mennesker hårdt. Det ramte hårdt fordi det gav – endnu – et hårdt stød til tilliden til Grønlands regering.

Kim Kielsen og hans koalitions hastebeslutning afslører nemlig en del om den politiske situation i Grønland.Det viste os desværre, med al ønskelig tydelighed, at koalitionen ikke har greb om landets økonomi. Sagen viste os også et Naalakkersuisut ude af trit med virkeligheden, for mens man sad og diskuterede øgede honorarer og lukrative poster for kommissionsarbejdet – så var man parat til at lade befolkningen holde for.

Dét vi har brug for nu er økonomisk robusthed og konsolidering – og på ryggen af dét, de rigtige investeringer i velfærd og uddannelse.

Flere samlinger i Inatsisartut der efterlader landet med en voksende mistillid til de folkevalgte politikere, tror jeg vi skal tage meget alvorlig.

Apatien i koalitionen, dens stædige kamp for at ville klæbe til magten – men ikke ville bruge magten til noget som helst – er dræbende for håbet til fremtiden.

Dybest set mener jeg, at afgiftsstigningerne ikke bare ramte os i form af prisen på vores sukker, alkohol og cigaretter. Afgiftsstigningerne afslørede mest af alt den stilstand og den desperation der dominerer Naalakkersuisut.

At borgerne siden har protesteret og er gået på gaden tolker jeg derfor som en langt mere grundlæggende – og sund – reaktion: En tydeliggørelse af, at koalitionen har udspillet sin rolle. Og at nye kræfter må til.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Henvendelser fra borgerservicecentre i bygder til regionale kontorer bliver ikke besvaret

AF: Regine N. Bidstrup Medlem af kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelsen, Avannaata Kommunea

Henvendelser fra borgerservicecentre i bygder til regionale kontorer bliver ikke besvaret

Ved bygdebestyrelsesmødet oplyste borgerservicemedarbejdere om at, at alle henvendelser til regionale hovedkontorer aldrig bliver besvaret også selv om der rykkes for svar.

Jeg synes at man er nået til et kritisk punkt. Vi reklamerer vores kommune udadtil som mulighedernes kommune.

Medarbejdere i bygdernes borgerserviceenheder må klare alle mulige opgaver, idet disse ikke er opdelt i afdelinger som man gør i byerne, hvorfor de selv må løse alle opgaver. Når de henvender sig efter behov for at få oplysninger i forbindelse med servicering af borgerne og når de har behov for at modtage rådgivning, er det nødvendigt at der reageres på deres henvendelser.

I forbindelse med oprettelsen af Avannaata Kommunia, meldte kommunen ud, at borgerne skal gå ud af borgerservicecentre med en følelse af at de har modtaget den fornødne hjælp. Denne udmelding skabte håb og optimisme. Set i lyset af dette er borgernes udmeldinger om det modsatte ærgerligt. Selv om det siges, at Avannaata Kommunia er ny og at tingene bliver bedre som årene går. Jeg tror på at det vil gå sådan.

Borgerne og medarbejderne i servicecentrene har behov for at modtage svar på deres henvendelser. Det er meget ønskeligt at medarbejderne i borgerservice centre og borgerne bliver serviceret på et tilfredsstillende niveau. Den nuværende status må op til genovervejelse og en bedre service må sikres.

Er Demokratiudvalget og dets formand bekendte med de nuværende forhold? Oprettelsen af udvalget skete for at skabe en forbindelse til bygdebestyrelserne.

Er de manglende svar tegn på, at arbejdet ikke bliver gjort? Jeg synes at den manglende arbejdsindsats er kritisk. Man må sikre at der arbejdes på en løsning.

Med venlig hilsen

Regine N. Bidstrup

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Man skal sikre, at virussen fra Kina ikke når frem til Grønland

Skrevet af: Mimi Karlsen, medlem af Inatsisartut

Man skal sikre, at virussen fra Kina ikke når frem til Grønland

Da folk rejser mellem Grønland og Kina må vi tage vores forholdsregler. Dette med hensyn til folk som kommer her til landet for at arbejde samt turisterne.

Den sarslignende virus fra Kina er spredt til andre lande meget hurtigt og andre lande er begyndt at tage deres forholdsregler.

Her i Maniitsoq henter Royal Greenland arbejdskraft fra Kina. Når staben skal udskiftes må Royal Greenland melde ud, hvornår udskiftningen sker, og da der umiddelbart er fare, må de midlertidig indstille indhentning af arbejdskraft fra Kina.

Vi bor i byer med få indbyggere, hvor vi lever meget tæt sammen. Kineserne i Maniitsoq er velintegrerede i bylivet og deres kolleger.

Naalakkersuisut og sundhedsvæsenet må standse trafikken fra Kina til Grønland for at beskytte befolkningen mod virus.

Lad Naalakkersuisut fremlægge de forholdsregler de har taget for at beskytte borgerne mod den sars-lignende virus, fordi en fremlæggelse af disse vil have en beroligende virkning for borgerne.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Nytårsudtalelse

Skrevet af: Mùte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Vi er på vej mod nye tider

Det er kutyme at kigge tilbage på året der gik. Dage med glæde og modgang, er ovre. Det gamle år, som bragte mange erfaringer med sig, er forbi. Mens vores erfaringer defilerer forbi, så starter det nye år med nye spændende udfordringer. Nytåret der bringer nye muligheder.

Jeg er selvfølgelig, som formand for Inuit Ataqatigiit, stolt over at det forløbne år var præget af mange konkrete resultater. Vi har en række folkevalgte repræsentanter, som hver dag arbejder ihærdigt og med respekt for det hverv de er blevet tildelt. Vi har et bagland som giver os en solid baggrund for vores arbejde. De fleste vælgere stemte på Inuit Ataqatigiit ved Folketingsvalget. Vores medlem i Folketinget har opnået væsentlige konkrete resultater for Grønland. Mange af vores initiativer, som vores 8 medlemmer i Inatsisartut har arbejdet for, er vedtaget og skal realiseres. Initiativer som skal forbedre dagligdagen for den brede befolkning. Vores medlemmer i bygderådene og i kommunalbestyrelserne med vores borgmestre i spidsen, arbejder hverdag tæt sammen med borgerne. 

Ingen af de positive resultater var ikke muligt, uden hjælp og samarbejde fra mange gode folk. Fagfolk, ildsjæle, vores gode frivillige og vælgere, som vi gerne vil sende en helt særlig tak til. Uden jer, så havde vi ikke nået de resultater vi har nået i vores politiske arbejde og fået så flot et valg til Folketinget. Det gode arbejde vil fortsætte i det nye år 2020 – arbejdet for, at forbedre borgernes hverdag og udvikling i landet.    

Vi må finde nye veje – for at forbedre hverdagen

De seneste år har været præget af væsentlig økonomisk fremgang. Men har den økonomiske fremgang også bragt bedre tider og fremskridt for befolkningen? Det fremgik tydeligt, her mod slutningen af året, at befolkningen ikke har mærket, at de økonomisk gode tider også har betydet forbedringer i livsvilkårene. Man kan da heller ikke stiltiende bare acceptere, at der i økonomiske fremgangstider, bliver hentet flere penge op af borgernes lommer, i form af nye afgifter, som gør dagligdagen hårdere.

Det er tid til forandring. Vi skal forny regeringsførelsen og gennemføre reformer. Regeringsførelsen skal baseres på respekt og reel medinddragelse. Hvis vi skal udvikle os som samfund, skal vi til stadighed forny os. Vi må ikke bare acceptere tingenes tilstand, men fortsætte den udvikling vore forfædre har sat igang og fastholde målene om, at vore børn og efterkommere alle får en bedre fremtid.

Vi skal bruge de økonomisk gode tider til at sikre vores fremtid, mens tid er. Vi skal prioritere investeringer i vores vigtigste resurse, nemlig mennesket. Tiden er inde til at arbejder hårdere for at forbedre levevilkårene, at flere bliver i stand til at forsørge sig selv og på den måde sørge for at børnene, de ældre og andre der har hjælp behov – at der bliver sørget godt for alle der har behov for at blive hjulpet.

Politik skal ikke kun føres som forberedelse til næste valgkamp. Politik er også at sørge for at de kommende generationer bliver i stand til at løfte de opgaver samfundet stiller. Skal vi sikre vores fremtid, er det helt nødvendigt at realisere de mål. Det kan hverken klares af en enkelt person, af 10 personer eller for den sags skyld af 100 personer. Vi kan kun løse opgaven ved samarbejde og fælles forståelse.

Vores fælles fundament er gensidig respekt og gensidig hjælp når det er nødvendigt. Vi er sammen i stand til at løfte vores opgaver, når det gælder børns vilkår, kampen mod seksuel misbrug, forbedringer i folkeskolen, sundhedsvæsenet og ældres vilkår, hvis vi samarbejder i respekt for hinanden. Det viser vi også når vi står overfor store fælles udfordringer. Vi kan løse hvilken som helst opgave når vi står sammen, og lad os stå sammen om de nødvendige ændringer. Lad os skabe håbet om at kan forbedre levevilkårene. Lad os skabe rammerne for en lysere fremtid for vore efterkommere.

Den globale udvikling og klimaforandringerne

Tiden går utroligt hurtigt, og det samme gælder de globale ændringer. Globale ændringer forpligter os allesammen. Vi må tage ansvaret og ledelsen for det Arktis vi lever i og som har verdens opmærksomhed. Vi må kende vores ansvar, når det gælder den internationale magtkamp, og vi må definere vores egen rolle i det internationale samarbejde. Det haster. Hvis ikke vi vil overlade andre at føre udviklingen i Arktis og i Grønland, må vi proaktivt udstikke vores egen kurs. Som mindstemål, må vi øve vores indflydelse imod den voksende militarisering af Arktis, og vi må understrege de oprindelige folks rettigheder og kræve respekt og afgørende indflydelse. Verden venter ikke på os, og vi har en stor opgave i at definere vores egne værdier.

Den store interesse for Arktis, skyldes bl.a. klimaforandringerne. Der foregår en stor debat om vores verden i forandring, især blandt de unge. Der sker også her i vores samfund. Vi må lytte til ungdommen. I det hele taget skal vi lytte langt mere til folkets røst og holdninger. Det handler om de vilkår vi lever under og det handler om ønsket om en bedre fremtid. De unge her i landet og i verden kræver at vi handler, for at bekæmpe klimaforandringerne og for at sikre deres fremtid. Vi kan ikke sidde denne appel overhørigt. Vi skal selv agere og vi skal søge at påvirke verden. Vi er i centrum, når det gælder klimaforandringernes konsekvenser, og vi som lever af de levende ressourcer, må være meget opmærksomme på de påvirkninger og forandringer vi kan se nu og vi kunne mærke endnu mere i fremtiden.

I det nye år må vores opgave være, at vi formulerer en klimapolitik og en klimalov.

Vi er stolte af Grønland – vi må stå sammen

Denne nytårshilsen er også et ønske om, at vi står skulder ved skulder og hjælpes ad, vi kan kun komme videre ved at løfte i fællesskab.

Uanset hvor meget vi bliver påvirket af den globale udvikling, må vi holde fast i vores velfærdsmodel. Vi skal bruge vore kræfter på at sikre at alle borgere gives de nødvendige muligheder. At de både individuelt og som samfund må nyde friheden. Vores børn, et uddannelsessystem for alle, et bedre sundhedsvæsen og muligheden for at hjælpe dem som har behov, samt sørge godt for vore ældre.

Vi skal selv handle og samarbejde, kun derved kan vi gå en bedre fremtid i møde. Det skal vi gøre hver eneste dag. Der er langt mere som samler os, end skiller os. Det er nødvendigt at stå sammen. Vi kan ikke undvære hinanden; sammen skal vi sikre fundamentet for en bedre fremtid, ved vores arbejde, ved at sikre god økonomi i virksomhederne, ved at inddrage arbejderne og ved at fremme innovation. Vi kan opnå alt, ved at forbedre vores kompetencer, tænke os godt om og ved reel inddragelse af borgerne. Det tror jeg på. Det er hvad Inuit Ataqatigiit’s politik går ud på; så vi kan være stolte af vores Grønland i en sund udvikling.

Vi står sammen når det er nødvendigt. Vi kan opnå, hvad vi først ikke troede var muligt. Vi har i generationer bygget landet op til i dag som vi skal bygge videre på. Vi har et ønske om et bedre i morgen end dagen i dag. Det er det der giver os styrken. Vi kan tilpasse os miljøets forandringer. Vi skal huske på, når vi mødes af udfordringer, når vi skaber rammerne for vores fælles fremtid – at vi kan, når vi vil. Lad det være vores nytårsforsæt. For vort land og for vores efterkommere.

Inuit Ataqatigiit takker for året der gik og ønsker vore medborgere, et lykkeligt og fremgangsrigt nytår!         

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0