Arkiv for Nyheder kategorien

Múte B. Egedes indsættelsestale som formand

Kammerater

Indledniningsvis vil jeg takke jer alle for at udvise mig tillid til at varetage det store ansvar som partiformand indbebærer.

I vort samfund styret af demokratiske principper, hvori vor parti med klar ansvarsfølelse og målrettet parti har været en tydelig del af samfundet, er jeg parat til at være i front for et styrket parti.

Vores parti blev stiftet som et organisation for 40 år siden.

Folk – unge mennesker – som ønskede at tage medansvar for samfundets ledeslse og som ønsker være en del af den globale verden stiftede vores parti.

De er sammen med os her i dag.

Tak fordi i stadigvæk er sammen med os og for at i altid står til rådighed går det gælder.

Jeg ønsker at benytte lejligheden til at takke alle dem der har varetaget posten som partiformand siden partiets stiftelse; I har lagt grunden til at man ikke kan komme uden om vores parti ved landets ledelse. Tak til jer alle.

Jeg vil komme ind på min linie for vores politik for vores land.

Jeg vil fremsætte 10 mål for samfundets drift:

  1. Det vil altid være et mål at Grønland bliver selvstændigt – Dette opnår vi med inddragelse, med stor omtanke og gennem ansvarlig indsats.
  2. De uvaner i samfundet som har alvorlige konsekvenser som seksuelle misbrug, omsorgssvigt, alkoholmisbrug må bringes til ophør – De skal stopppes!.
  3. Vi skal sikre at vores børn og unge lever under gode og trygge rammer. Derved danner vi grundlad for, at de alle får en skolegang og uddannelse. Vi skal som det allevigtigste sikre at alle grønlandsk sprogede og dansksprogede får mulighed for en uddannelse. Dette er af afgørende betydning for landets fremtid. Vi skal sikre at ingen føler sig sat udenfor – Vi skal alle føle os værdsat og at vi kan løfte samfundet.
  4. Vi skal skabe et samfund som vore unge som har studeret i udlandet længes efter at vende tilbage til for at løfte. Vi skal skabe et samfund med optimisme og som føler at de har muligheder og lys fremtid. Et samfund som vores ældre ønsker at leve deres sidste tid i.
  5. Vi lever spredt i et stort land med en lille befolkning. Vi skal ikke skilles om uenigheder men stå sammen – for når vi står sammen kan vi opnå alt! Unset om vi kommer fra øst, syd,vest eller nord er vi alle borgere i dette land – Der er brug for os alle!
  6. Vi skal sammen med erhvervslivet styrke deres vilkpår. Når vi  styrker vores økonomi, styrker vi også vores velfærd. Her tænker jeg både på fiskeri, fangst, turisme samt øvrige erhverv.
  7. Vi skal styrke vores kulturelle og udøvende kunstneres vilkår. For disse skaber vores følelse af sammenhold. Vores udøvende kunstnere og idrætsfolk har meget at give uden for vores land – vi skal udnytte deres evner bedre.
  8. Vi skal være synlige og aktive – ikke bare her i landet, men også i resten af verden. For vi er et brik i den globale verden.
  9. Vi skal have mod og have viljen til at træffe beslutninger. Hvis vi skal have indflydelse på egen udvikling og ikke overlade styringen til folk udefra – er det os der skal handle. Udviklingen af erhvervslivet er det centrale eliment i udviklingen af vores land og der er det nødvendigt at vi har en klar politik. For det er der arbejdernes vedvarende arbejdspladser skal findes.
  10.   Vi skal styrke demokratiet. Vi skal øge medbestemmelsen og viljen til at deltage i dette. Vi skal have en bedre debattone. Vi skal behandle andre nøjagtig som vi ønsker at andre skal behandle os.

Jeg mener at dette er vejen til at skabe et samfund der står sammen.

Den ledelsesform og styreform  i det politiske Grønland skal ændres. Der skal indføres et borgernært og inddragende ledelseskultur

Vi er et lille samfund – vi SKAL stå sammen.  Vi skal løfte i flok. Vi skal behandle hinanden lige. Vi skal respektere hver andre.

Vi kan ikke komme uden om at skulle samarbejde…

Lad os bruge vore ressourcer for at vende samfundets negative udvikling således at indsatserne kommer alle til gavn.

For at understrege dette har jeg følgende budskab til HELE landet: Inuit Ataqatigiit vil altid arbejde for et samlet land, hvor der fortsat er udvikling – uanset hvor i landet man bor.

Jeg vil på det allerkraftigeste understre følgende vigtig ting:  Uanset om vi bor i yderdistrikter, i bygder eller storbyer har vi alle brug for hinanden. Vi står ikke i modsætning til hinaden, vi har alle brug for udvikling. Sammenhold skaber bedre levevilkår.

Vi har alle et ønske om et bedre fremtid for vores børn og os. Men det er alene op til os om at skabe dette.

Vi har netop dette ene land. Hvis udviklingen bremses i dele af landet, vil dette medføre negativ indflydelse på andre dele af landet. Modsat vil en positiv udvikling i dele af landet, gavne resten af landet. Og dette er til gavn for os alle.

Vi står sammen, vi er alle venner, vi er i familie, vi arbejder sammen – Vi har masser af krafter og vi kan.

Jeg mener at Inuit Ataqatigiit skal stå i front med denne politik – lad os gennem handlingens kraft vise hvilke resultater sammenhold og samarbejde kan skabe.

Jeg har et ønske til jer om at vi ved det næste valg til bygdebestyrelser, kommuner, folketing og Inatsisartut viser hvordan visom et parti står sammen.

Vi er et visionært, realistisk, veltænkende og modigt parti – vort land har brug for vores samarbejdsvilje i sin fortsatte udvikling.

Vi har pligt til at skabe tillid for at den politik der udøves i samfundet arbejder for at opnå resultater og udvikling.

Vi skal hver eneste dag  sammen uden undtagelse arbejde for et land med bedre velfærd og med flere borgere. Alt dette for at skabe bedre levevilkår, idag, imorgen og i fremtiden.

Dette skal vi opnå i samarbejde. Vi skal udvikle demokratiet, hvor borgerne føler medejerdkab af de indsatser vi politikere udfører – kort sagt vi skal alle tage medansvar.

Under denne indsats er det ikke kun politikerne der tager fat. For i vore bestræbelser for at opnå vore mål, skal alle borgere inddrages.

Dette er grundstenen i politik – Skabelsen af et samfund i vedvarende udvikling.

Jeg ønsker inderligt, at vi fortsætter vores resultatsøgende sammenhold hos Inuit Ataqatigiit .

Vores parti har brug for os alle. Sammen har vi enorme ressourcer, vi besidder kæmpe viden, sammen har vi enorme erfaringer.

Vore borgmestre, vore folkevalgte og alle jer der arbejder ude i kulissen. Jeg er stolt over at være jeres partikammerat og samarbejdspartner.

Jeg ønsker at takke for jeres indsats for ændre og løfte samfundet hver eneste dag, hvor i yder et fantastisk stykke indsats. Lad forskellighed være vores styrke i vores arbejde for at sætte rammer for fremtidenf.

Gennem godt samarbejde – gennem de enorme erfaringer, viden, vilje og mod der er samlet om vores parti skal vi realisere vores mål i tiltro til fremtiden for vores land – Disse skal være grundlaget for et succerigt indsats for vores samfund.

Inuit Ataqatigiit er klar; jeg er klar til at tage et stort ansvar i samfundet.

Jeg har en datter jeg elsker over alt i verden.

Ligesom alle andre forældre ønsker jeg det allerbedste for mit barn.

Jeg ønsker hende et trygt opvækst.

Jeg ønsker at hun får et godt opvækst og for styrke til at møde de modgange livet nu en gang sætter for hende gennem livet.

Vi har som forældre store forhåbninger for vores datter – men vi har også bekymringer.

Men håbet fylder betydeligt mere!

Men jeg ved også at vilje og håb ikke er nok for at give hende den bedst mulige fremtid.

For vi må alle gøre en indsats.

Derfor står jeg her i dag – som nyvalgt formand for Inuit Ataqatigiit.

Fordi jeg har håb, men jeg er også helt klar over at realisering sker gennem handling og hårdt arbejde.

For jeg kan ikke nøjes med at sætte lid til håb alene for mit elskede datters fremtid. Det er nødvendigt at jeg som far og forældre er med til at skabe det bedst mulig samfund for hendes fremtidige tilværelse.

Dette vil jeg sammen med jer realisere.

For min datters og alle børnene her i landet.

Inuit Ataqatigiit har en pligt – vi har et stort ansvar for at skabe fremgang og udvikling for vores land og dets befolkning.

Jeg vil atter engang takke jer. Jeg er ydmyg og er klar til at tage fat; at være jeres leder.

Jeg glæder mig til alle de dage, hvor jeg skal arbejde i spidsenfor Hver eneste dag glæder jeg mig til at stå spidsen for Inuit Ataqatigiit for en indsats for vores land og dets befolkning, hvor vi skal stå i front for et lysere fremtid for landet.

Ja, jeg er ung, men jeg anser dette ikke som en forhindring – tvært imod er det min styrke. For nye tider kræver modige optimistiske unge med stor virkelyst. Ligesom dengang for 40 år siden da vores parti blev stiftet. Og netop denne ungdommelighed har altid været vigtigt for vores parti.

Ingen kan løfte samfundet alene, men sammen kan vi opnå meget.

Jeg vil benytte alle mine evner, al min viden for at skabe sammenhold i Inuit Ataqatigiit og i samfundet.

Fra dag et i mit formandskab vil jeg vise at jeg kommer ud til folk på kysten for at lytte til dem og inddrage dem i mit fremtidige virke.

For borgerne skal eje landet og skabe samfundet gennem deres holdninger.

 

 

 

 

 

Vi er klar til generalforsamlingen

Den ekstraordinære generalforsamling i Inuit Ataqatigiit finder sted på lørdag den 1. december 2018. Og hovedbestyrelsen melder sig klar til generalforsamlingen.

Inuit Ataqatigiit har 58 folkevalgte i hele Grønland. Antallet af folkevalge viser at Inuit Ataqatigiit deler samme værdigrundlag som befolkningen har. Inuit Ataqatigiit Kattuffiat har 17 lokalafde-linger i sit bagland, og derudover har Inuusuttut Ataqatigiit Suliniaqatigiiffiat to repræsentanter i hovedbestyrelsen.

På vegne af hovedbestyrelsen siger Múte Borup Egede følgende, ift. at man nu er færdige med forberedelsen af generalforsamlingen:

“Vi er glade for, at vi nu er færdige med vore forberedelser til mødet. Lokalafdelingerne skal have en stor tak for deres gode deltagelse i disse forberedelser. Nu er vi klar, takket være denne fælles indsats.”

Samtidig med Inuit Ataqatigiit 40 års jubilæum, afholder vi hermed generalforsamling for 19’ne gang. De stemmeberettigede vil være repræsentanter fra lokalafdelingerne, medlemmer af bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser, Inatsisartut, Folketing samt hovedbestyrelsen.

På vegne af Hovedbestyrelsen i Inuit Ataqatigiit

Múte Borup Egede

Selvfølgelig tager vi ansvaret

Som det næststørste parti vil Inuit Ataqatigiit samarbejde om udviklingen og de politiske mål i Grønland, derfor har vi med krav underskrevet de væsentlige mål i finansloven.

Om deltagelsen i underskrivelsen af finansloven siger organisatorisk næstformand Múte Bourup Egede følgende:

“Inuit Ataqatigiit er et resultatssøgende og ansvarlig oppositionsparti og som det næststørste parti har vi sikret finansloven et bredt grundlag. Med hovedvægt i kompromissøgning har vi deltaget i forhandlingerne og derved sikret nogle af vor værdier blev indarbejdet i finansloven.”

For Inuit Ataqatigiit har vi taget i udgangspunkt i at forbedre vilkårene for de mindrebemidlede, arbejdere og personer med mellemindkomst. Derudover siger Múte Bourup Egede om de primære mål:

“Inuit Ataqatigiit arbejder for at forbedre familiernes grundlæggende vilkår, og her har vi blandt andet opnået initiativer på barselsorlovsområdet. Og vi har også som mål, at forbedre vilkårene for sport og kulturområdet.”

Múte Bourup Egede

Organisatorisk næstformand for Inuit Ataqatigiit

Boliger tilpasset unge har ikke prioritet for Naalakkersuisut

Boliger tilpasset unge har ikke prioritet for Naalakkersuisut

De unge mangler boliger i hele landet. Boliger de unge har råd til, de kan bo i, om de er kollegier, lejligheder eller andet har vi behov for mange. Vi vil gerne have de unge skal være fortrøstningsfulde om, at man som ansvarlig samfund har planer om at bygge boliger dem.

Naalakkersuisut og støttepartiet har afviste igår et forslaget om, at Naalakkersuisut pålægges senest til Forårssamlingen 2019 at fremlægge en redegørelse om bolig til de unge.

I et knap halvsides svarnotat står det anført, at Naalakkersuisut allerede har visioner om, boliger tilpasset befolkningens behov for anlæg i Grønland. Som eksempel fremføres “almennyttige boliger” som bygges i Qaqortoq og Sisimiut, og der er også eksempler på mulighed for bygning af disse i andre byer.

Under debatten i salen kunne vi ikke engang få bekræftet hvilke typer boliger, antal og til hvilken pris Naalakkersuisuts vision var i forhold til boliger til de unge.

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere at befolkningen bliver serviceret så ringe. Vi vil arbejde ud fra et oplyst grundlag.

Vi ønsker at giver håb til vort unge om, at vi agter at sørge for bolig til dem, det har ungdimmen og samfundet behov for.

Inuit Ataqatigiit fejrer 40 års dag

Inuit Ataqatigiit kan i dag fejre 40 års dagen for den stiftende landsmøde som lands-dækkende organisation d. 21. november i 1978.

Dagen i dag for 40 år siden påtog en gruppe unge sig for at ville kæmpe for anekendelse som folk og folkeslag. Disse unge deklarerede deres klare stemme med mod, klar samfundsforstå-else og solidaritet. Deres klare stemme blev udbredt ikke alene om hvad man ønskede for lan-dets udvikling, men budskabet om hvordan Grønland som en del af det internationale samfund bør indrettes

Dertil siger IAs organisatoriske næstformand Múte B. Egede:

”For netop 40 år siden tog vores forældres generation kampen op for at rette op på det sam-fund vi i dag nyder stort glæde af, for vores generation har kampen et stort betydning og giver os den dag i dag stort styrke. Med hjælp af vort partis utrættelig kamp er det grønlandske folk i dag et anerkendt folk under det international samfund, og det er med en respekt og forståel-se, at partiet i dag arbejder med en seriøsitet og respekt for det arv der er blevet givet os.”

Initiativtageren og partiets første formand Aqqaluk Lynge siger i anledning af jubilæet, at:

“Det er med stolthed, at jeg kan se tilbage og se at partiet vi har etableret i vor ungdom unge har et stærkt fundament i dag. Jeg ønsker at takke alle der har kæmpet sammen med os gen-nem tiderne.”

Aqqaluk Lynge siger afslutningsvis:

”Jeg kan konstatere, at det parti vi skabte i vores ungdom har samme appel til ungdommen i dag, fordi partiet har evnen til fornyelse, uden at svigte dets grundlæggende ideer. Inuit Ataqatigiit er på denne baggrund godt rustet til at møde fremtidens udfordringer.”

På vegne af organisationen, ønsker organisatorisk næstformand Múte Bourup Egede tillykke til alle IA-erne i dagens anledning, og meddeler at jubilæet vil blive fejret d. 1. december i Nuuk i forbindelse med landsmødet.

På vegne af Inuit Ataqatigiit

Aqqaluk Lynge og Múte Bourup Egede

 

Múte Bourup Egede: Jeg er formandskandidat for Inuit Ataqatigiit

Múte Bourup Egede: Jeg er formandskandidat for Inuit Ataqatigiit

En åben, moderne og inddragende ledelsesstil i Inuit Ataqatigiit. Det vil Múte Bourup Egede, 31, stille sig i spidsen for, når han stiller op til formandsposten for partiet i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling den 1. december 2018.

Inuit Ataqatigiit har stærke og klare politiske værdier. Med fokus på en åben, inddragende og rummelig ledelse, mener formandskandidaten, at Inuit Ataqatigiit, som et samlet hold kan lede vejen mod en forandring for samfundet. Det nuværende politiske beslutningsproces og ledelsesform skal ændres til en positiv og borgernær stil.

Múte Bourup Egede:

Vores mangfoldighed er vores styrke og fundament. Vi skal derfor i højere grad formå, at skabe vækst til fremtidens velfærd. Alle skal føle sig værdsat og mærke, at de bidrager til landet. Samtidig skal vi sikre et Grønland med bedre muligheder, hvor flere ønsker at blive og bidrage til en lysere fælles fremtid. Hele landet, alle dele af samfundet skal opleve udvikling, og det starter med politik i øjenhøjde.

Ved at give plads til og inddrage de mange gode kræfter i Inuit Ataqatigiit og i samfundet, vil Múte lede den nødvendige forandring i Grønland:

Jeg stiller op som formand for IA og er klar til, at lede partiet i den retning vi har brug for. Jeg har både evnerne og viljen til at skabe resultater og give alle i samfundet håb for en bedre hverdag. Jeg er klar, Inuit Ataqatigiit er klar, til at stå i spidsen for en lysere fremtid for vores land.”

Tre centrale områder

Inuit Ataqatigiit skal række ud og være med til at opbygge og udbygge et styrket samfund. Samarbejde, respekt og arbejdsomhed skal skabe samling i vores land. Igennem politikudvikling og modernisering af partiets kernepolitik, vil Múte B. Egede styrke Inuit Ataqatigiit. Ved at føre og udvikle politik løbende på vegne af alle menige mænd og kvinder, vil han søge indflydelse til at skabe flere positive konkrete resultater.

Múte Bourup Egede:

De første 100 dage under min ledelse, vil vi fokusere på en styrkelse af vores politik på følgende tre centrale områder for samfundet: Erhverv, Socialområdet & Kultur:

  • Med et stærkt og samfundsengageret erhvervsliv, skabes der vækst til velfærd, faste arbejdspladser og et grobund for en selvstændigt Grønland.
  • Med en nytænkende og innovativ socialpolitik, skabes et stærkt og selvbærende samfund, hvor samfundet solidarisk giver alle i Grønland muligheden for en tryg fremtid.
  • Kulturlivet binder vores Grønland sammen. Musik, kunst, film, litteratur, idræt – kulturlivet får os tit til, at finde fællesskabet, troen på os selv som individ og samfund. Derfor skal vores kulturliv styrkes. Et endnu stærkere kulturliv, vil forstærke troen på vores fremtid.”

Inddragelse af det politiske bagland og vælgerne er et af grundstenen for at opnå den ønskede politikudvikling:

Ingen kan løfte samfundet alene, men sammen kan vi nå rigtig langt. Jeg vil bruge alle mine evner, min viden og mine kompetencer til at skabe den fællesskabsfølelse der er brug for i Inuit Ataqatigiit og i Grønland. Derfor vil man fra starten af min ledelse se, at vi tager ud til kysten, hvor vi inddrager og lytter til samfundet.

Jeg opfordrer Múte Bourup Egede om, at stille op som Formand for Inuit Ataqatigiit

Jeg opfordrer Múte Bourup Egede om, at stille op som Formand for Inuit Ataqatigiit

Mange har gennem tiden opfordret mig til at stille op som formand for Inuit Ataqatigiit. Jeg takker for den tillid mange har udvist mig.

For mig er det dog ikke tiden til at stille op som formand.

Det er vigtigt for enhver formand at have en stærk støtter i ledelsen. Det gælder også for Inuit Ataqatigiit, også i den daglige ledelse. Uanset hvem der har tillidshvervet som formand er det vigtigt, at vedkommende har en stærk bagland i ledelsen som har en dyb vidensniveau og en politisk handleevne i det lovgivningsmæssige arbejde og det er vigtigt at Inuit Ataqatigiit har stærk ydeevne på disse punkter, og med disse i tankerne er næstformandsposten det rette og vigtigt tillidshverv for mig at bestride.

Med mit tillidshverv som næstformand er det mit fornemste opgave, at sikre Inuit Ataqatigiit en habil politisk medindflydelse i lovgivningsarbejdet. Det har efter min mening til den dag i dag gået godt og det agter jeg at blive ved med at sikre og ønsker fortsat at arbejde for.

Min beslutning er også grundet i at jeg på nuværende tidspunkt er alene med mine børn. Det er vigtigt for at mig at have tid til mine børn ved siden af mit politiske virke. Sagt med andre ord, er tiden ikke inde for mig, at stille op som formand for Inuit Ataqatigiit.

Jeg hører alle dem som har sendt opfordringer og dem som ønsker at jeg påtager mig ansvaret, jeg takker for den store tillid I hver især har udvist mig. Jeg kan blot sige, at jeg agter at fortsatte det politiske arbejde i samme niveau som hidtil.

Som meddelt opfordrer jeg Múte Bourup Egede om, at stille op som formand. Inuit Ataqatigiit har brug for en formand som kan øve stor politisk indflydelse, som kan svare igen og ikke mindst en høj evne til at udstikke nye politiske målsætninger. Formandskabet skal ikke bruges som en oplæringsplatform med derimod kræver højt erfaringsgrundlag.

Dertil mener jeg Múte Borup Egede indfrier disse krav.

Lad samfundet ophøje pædagogernes og social faglig personales forhold

Lad samfundet ophøje pædagogernes og social faglig personales forhold

Inuit Ataqatigiit ønsker at pædagoger og socialfaglige personale skal deltage i værdidebatten ikke mindst i de politisk prioriteringer der foretages i samfundet.

Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem og medlem af Inatsisartut Familie- og Sundhedsudvalg Aqqa Samuelsen uddyber således:

“Med samfundets ønsker om samt mål om selvstændighed i fremtiden, skal vi fremme vor børns selvstillid, udviklet en grundlæggende og urokkelige selvværd, stille op uden tøven og ikke mindst have en selvstændighed også igennem det pædagogiske arbejde da disse er med til at højne vort velfærd. Inden børnenes udtræden i den voksnes tilværelse skal vi som samfund, så at sige “ruge” det enkelte barn således vedkommende kan øve medindflydelse i samfundet fuldt ud.“

Inuit Ataqatigiit ønsker at tage del i at rette op på det mangel vi har på pædagoger og socialpædagogiske personale. Dertil er der behov for at have politisk fokus på pædagogers og socialfaglige personales ansættelsesmæssige forhold. Dertil siger Aqqa Samuelsen om denne:

“Hvis Inatsisartutlove som kommunerne er administrerer ikke sker på tilfredsstillende vis skal vi være åbne for alternative muligheder.  For at kunne sikre landets børnehaver skal have dygtige og motiveret medarbejdere skal man være mere lydhøre over for pædagog fagforeningen NPK og ikke mindst forældrenes opråb om bedre forhold til disse.”

Inuit Ataqatigiit mener også at der skal være villighed til at rette op på timelønnet socialpædagogiske medarbejdere. Vi skal have større politisk bevågenhed overfor den enkeltes levevilkår. Derved kan vi sikre mere komme ind i personernes dagligdags udfordringer være med til at rette op på disse udfordringer.

 

Medlem af Inatsisartut fra Inuit Ataqatigii

Aqqa Samuelsen

Inuit Ataqatigiit holder fast på vores krav til rammerne for hele lufthavnspakken.

Inuit Ataqatigiit holder fast på vores krav til rammerne for hele lufthavnspakken.

Vi har i arbejdet med lufthavnspakken fået vores formodninger bekræftet,  at vores kompromissøgende forslag til pakken har været realistiske. Trods det meget hemmeligholdte arbejde har vi nu fået vore bange anelser bekræftet. Man har med lufthavnene, som madding nærmest solgt al magt til staten.

Inuit Ataqatigiit støtter i bund og grund lufthavnsbyggerierne, men kan ikke acceptere det dårlige forhandlingsresultat, som koalitionen og deres støtteparti er nået frem til. Den store magt man har givet staten, er rent ud sagt en dårlig handel.

 

Múte Bourup Egede
Inatsisartutmedlem
Inuit Ataqatigiit

 

Las os nu rette op på servicekontrakter på trafikområdet

Servicekontrakten på vort kyststrakte hav- og lufttrafik skal rettes snarest muligt. Partiet Siumut samt andre partier opfordres hermed at fremsætte en tillægsbevilling på 15 mio. k for at sikre to S-61 helikoptere kan bruges til passagerbeflyvning.

Man har ikke politisk arbejdet med alternative til den nuværende trafikstruktur. Men der er behov for forbedringer til vort nuværende system. Vi skal fra samtlige partier til at lytte mere til befolkningen krav om forbedringer. Nu skal der ske politiske beslutninger. Jeg mener at der skal ske forbedringer i den falleret servicekontrakt ved at indsætte to S-61 helikoptere i passagerbeflyvningen.

Hvis man som Inatsisartutmedlem i en af koalitionspartierne er imod servicekontrakten skal man til at kræve handling nu, end blot at tale om det og kritisere kontrakten bag lukkede døre – Det er Inuit Ataqatigiits klare opfordring. Vi ønsker at deltage i forbedringerne på området. Finansloven er stadig “åben”, hvis vi evner t udnytte mulighederne helt rigtig kan vi med en finansiering på 15 mio.kr. sikre i islægningsregionerne.

Inuit Ataqatigiit har gentagende gange hørt den største parti Siumut kræve rettelser af servicekontrakten for trafikområdet. Vi er enige med partiets krav, lad os rette forholdene og bevilge tillægsmidler dertil.

Det er på tide at realisere mange af vor medborgeres krav om forbedringer på trafikområdet. Der skal fokus på de dårlige trafikale forhold vor medborgere er udsat for. Jeg håber derfor at man begynder at se på de allerede S-61 som reelle alternative muligheder for at styrke den stærkt kritiseret trafikale forhold der eksisterer idag. Der skal handling på politisk niveau. vi skal tage ansvaret og handle på det. Det er nu vi skal handle.

Inuit Ataqatigiit foreslår fælles løsninger på tværs af partierne, til gavn for borgene.

Inuit Ataqatigiit
Politisk næstfomand
Aqqaluaq B. Egede

Ni personer skal ikke alene bestemme vores skæbne

Ni personer skal ikke alene bestemme vores skæbne

Inuit Ataqatigiit nægter blot se på, at man ignorerer det store utryghed der er blandt befolkningen.

At mange af vor medborgeres som føler sig oprørte over at have trukket beslutninger henover hovedet på dem, det faktum er beslutningstagerne vel vidende om og beslutningstagerne kan allerede forestille sig, at befolkningens uro ikke vil stilne af med tiden.

Det grønlandske befolkning er delte

I november 2014 fremgik det af HS analyses undersøgelse, at 71 % af borgerne ønskede en folkeafstemning.[1]

Det er netop på baggrund af denne store splittelse i samfundet, at Inuit Ataqatigiit i dag stillede forslag om, at der skal ske folkeafstemning om udvinding af uran i Grønland.  Og at der forinden afstemning laves en igangsættes en saglig, objektiv og neutral informationsproces.

Ordførerindlægget fra Inuit Ataqatigiit tager afsæt i at bestemmelser på basis af flertallets vælde ikke er ensbetydene med  at man har taget udgangpunkt i befolkningen grundlæggende ønsker.

Demokratiet lider skade af at så stort en miljøskadelig effekt sker uden at have hørt befolkningen først, især i emner så miljøskadelige som uranudvinding i bynær område.

Med flertallet som den eneste søjle er det langt fra nok til at bære demokratiet og derved sætte et stort samfundsgruppe uden for indflydelse eller hørevidde.

FN Menneskerettighedsrådet anbefaler: Ratificér Århus Konventionen

FN Menneskerettighedsråd anbefalede d.10. september 2018, kom med en række anbefalinger til det grønlandske samfund, hvoraf enkelte anbefalinger ligner det som forslaget om folkeafstemning. Specifikt anbefaler FN Menneskerettighedsråd blandt andet, at Grønland ratificerer Århus Konventionen af 1998.[2]

Aarhus-konventionen kan opdeles i tre søjler, som hver især sikrer adgang til en rettighed, den første søjle giver ret til adgang til miljøoplysninger, den anden søjle giver ret til deltagelse i beslutningsprocesser og den tredje søjle giver adgang til klage og domstolsprøvelse.[3]

Hvis vi tager udgangspunkt i nuværende bestemmelser er det op til ni personer, nemlig Naalakkersuisut om at bestemme noget så miljøskadeligt som udvinding af uran.

Lad vore medborgere som frygter miljøskadelige virkninger samt vore medborgere som er fortrøstningsfulde over kommende jobskabelse ved udvindingen komme til orde gennem folkeafstemning omkring mineaktiviteter som omhandler radioaktivt mineraler i Narsaq – så vi som folk kan komme videre.

Muté B. Egede
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

 

[1]https://en.calameo.com/read/0007751947cfc9a7ff61b

[2]https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G18/273/60/PDF/G1827360.pdf?OpenElement

[3]https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhuskonventionen

Afgørende formandsvalg venter Inuit Ataqatigiit

Med Sara Olsvigs exit fra politik venter et helt afgørende formandsvalg i Inuit Ataqatigiit. Partiets kommende frontfigur skal have både modet og evnerne til at udstikke kursen for partiet – og kunne samle et splittet Grønland, mener de 3 Inuit Ataqatigiit-profiler Ane Hansen, Asii Chemnitz Narup og Aaja Chemnitz Larsen:

”Det er ikke kun Inuit Ataqatigiit der skal have en ny leder. Hele Grønland har brug for en ny ledelse og en frisk start. Derfor er valget af en kommende partiformand i Inuit Ataqatigiit af enorm vigtighed, ikke bare snævert for IA-partimedlemmerne – men for hele landet. Der er brug for en sikker og inddragende ledelse af landet, der er brug for et folkestyre præget af god demokratisk regeringsførelse, fokus på at styrke de områder vi allerede har hjemtaget og en realistisk plan for at leve op til selvstyrelovens store potentiale for Grønland” siger Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for IA.

Ane Hansen, borgmester Kommune Qeqertalik, Inuit Ataqatigiit, supplerer:
”At stå i spidsen for Inuit Ataqatigiit betyder, at man også kan ende med at skulle stå i spidsen for hele Grønland. Det er derfor helt afgørende vigtigt, at formandskandidater gør sig dette klart: Det er et kæmpe ansvar og en enorm arbejdsbyrde, der venter. Det kræver lederegenskaber, evnen til både at lytte og træffe afgørelser, evnen til at forstå både detaljens vigtighed og samtidig ikke miste blikket for helheden og sammenhængskraften. Inuit Ataqatigiit skal have ny formand – men hele Grønland trænger til nyt lederskab. Dét sidste især øger kun kravet til IA’s valg af formand”.

”De senere år har vi mistet en række bragende dygtige kvinder i grønlandsk politik. Vi har unge mennesker, der forlader Grønland, og som ikke længere tror på en fremtid her i landet. Vi oplever en splittelse og at mennesker, der er født og opvokset, har boet, arbejdet og stiftet familie i Grønland, ikke længere føler sig hjemme. Det har vi simpelthen ikke råd til som samfund. Inuit Ataqatigiit har brug for en formand der samler, og som ikke bare stiller sig i spidsen for partiet og udstikker kursen – men som også udstikker et reelt alternativ til de sidste mange års ringe regeringsførelse og ukonstruktive offentlige debatform. Der er brug for rummelighed, realisme og arbejdsomhed” tilføjer Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Asii Chemnitz Narup.

Det tre IA-profiler håber alle på, at en stærk IA-kandidat vil vise sig. De er enige om, at en kommende IA-leder kommer på en vanskelig opgave og derfor skal være parat til at stille sig i spidsen for en massiv politikudvikling og måde at håndtere det politiske arbejde på.

”Grønland har brug for en markant og ambitiøs erhvervspolitik, som skaber jobs og håb for fremtiden. Det vil være helt afgørende at en kommende IA-formand vil stille sig i spidsen for at uddannelsesniveauet og erhvervslivet løftes i tæt samspil med hinanden. Det er vigtige elementer i at skabe en lysere fremtid for Grønland” siger Aaja Chemnitz Larsen.

”Det er kun gennem en voksende, og mere veluddannet befolkning, at vi kan skabe det økonomiske og menneskelige grundlag for en mere positiv udvikling. Vi har enorme sociale problemer i det her land. Skal de løses, må vi blive langt bedre til at skabe både menneskelig, økonomisk og materiel vækst” siger Asii Chemnitz Narup.

”I det hele taget har grønlandsk landspolitik alt for længe kigget tilbage i stedet for fremad. Det er vores mål, at en kommende formand for Inuit Ataqatigiit hurtigt også vil kunne blive landsstyreformand. I den egenskab skal der tænkes nyt og politikudvikles. Så formandsvalget i Inuit Ataqatigiit skal bruges bedst muligt og være et afsæt for endnu større ambitioner for både vores parti og vort land” slutter Ane Hansen.

Alle tre IA’ere stiller sig til rådighed for samarbejdet med den kommende IA-formand.

Gør noget ved lægemanglen

Lægemanglen i Aasiaat vil ramme samtlige borgere i Qeqertalik, og dette bør der snarest muligt handles på fra Naalakkersuisut.

Vi har nu en viden om, at lægemanglen i Aasiaat vil komme til at ramme op mod 100 fødende kvinder.

Og jeg anser det også som en meget stor trussel, at Qeqertaliks mere end 6000 indbyggere står uden en læge, såfremt der skulle blive brug for en akut operation på Aasiaat sygehus. Er denne situation mon gennemtænkt af Naalakkersuisut?

Der vil altid være brug for lokale læger, såfremt der kommer et akut tilfælde eller ved en katastrofesituation, og disse læger kommer vi nu til at mangle i Qeqertalik. Det er bydende nødvendigt, at der arbejdes på en løsning for denne faretruende situation.

Året rundt ændrer vejret sig konstant i Diskobugten, og lige nu er mørketiden over os, og dermed også det ustabile vejrforhold. Det gør, at luftrafikken såvel som sejladsen skaber vanskelligheder for os, og som folkevalgt bliver man sat tilbage med en magtesløshed, når der kun er en lille helikopter der ofte rammes af vejrliget, og transport med både at forlade sig på.

Indtil dato har vi ikke fra Naalakkersuisut hørt noget om planerne for at afhjælpe lægemanglen på Aasiaat sygehus, og det eneste vi ved noget om, er at man prøver at løse problemet i Ilulissat.

Jeg håber, at Naalakkersuisoq for Sundhed ud fra sin opgave om at afhjælpe dette store problem snarest finder en løsning.

 

På vegne Inuit Ataqatigiit’s kommunabestyrelsesmedlem i Kommuni Qeqertalik,

Hans Aronsen

Magtbegær gør Kangerlussuaqs skæbne usikker

1.nov. 2018 var en sorgens dag for Inuit Ataqatigiit i Qeqqata Kommunia. Der bestemte flertallet i Inatsisartut, at Kangerlussuaq skal ophøre med at virke som atlantlufthavn, og så eftertrykkeligt, at de end ikke kan svare på, om den så skal virke som en lufthavn med en 1500 lang bane, eller som heliport.

Fra Inuit Ataqatigiit i Sisimiut har vi kæmpet for at bevare lufthavnen i Kangerlussuaq som atlantlufthavn. Og det har vi gjort, fordi vi ved at der er masser af muligheder for at udvikle på erhvervsområdet i Kangerlussuaq.

På grund af banens længde på 2810 meter har store fly fyldt med turister fra andre lande kunnet lande der. Hundeslædeturister, trofæjægere på hundeslæde efter moskusokser og rensdyr, ørredfiskere, indlandsisturister, krydstogtsturister som skal ombord på skibene, vandreturister som skal vandre til Sisimiut ect. Er man vidende om, at der er på vej ud til isen findes søer med sjælne arter? Der findes ikke andre steder af denne art på vores jord.

Ved i at Kangerlussuaq lufthavn er nr. 2 på verdensplan, hvad regularitet angår?

Denne beslutning fra Inatsisartut vil have den konsekvens, at alt dette langsomt vil forsvinde. Turisterne vil tage direkte til Nuuk, og i tre måneder af året til Ilulissat, og derfor vil den direkte rute til Kangerlussuaq ophøre, og turisterne vil blive nødt til at blive transporteret dertil med helikoptere.

Hvilke konsekvenser har det?
Hvor mange arbejdspladser vil lukke ved denne reducering af Kangerlussuaq? Der findes ingen svar på dette, men uden tvivl vil der være tale om mange jobs, og der vil blive færre indbyggere og færre børn, og betyder det så, at skolen kan fortsætte? Vil stillingen som sygeplejerske kunne fortsætte? Eller vil man i stedet for skulle have en akuttaske, ligesom det er tilfældet for de bygder der har 50-100 indbyggere? Vil jobbet som sygeplejerske så blive nedlagt? Hvad med Nukissiorfik, på hvilket niveau vil den virke? Vil hotellet fortsat være åbent? Bliver restauranterne lukkede? For hvem vil komme og spise, hvis der bliver færre indbyggere?

Tillykke Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai, i har hermed godkendt en tilbagegang for Qeqqata kommunia!

I trøster jer med den vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq som i vil undersøge. Vejen vil først kunne gøre gavn hvis Kangerlussuaq beholdes som atlantlufthavn, for hvilke fisk vil man fragte til Kangerlussuaq, hvis der ikke er fly der kan transportere det videre? Hvad skal kajanlægget bruges til, hvis der ikke kommer flere turister som skal sejle videre ud til kysten?

Alle disse nævnte forhold gør, at denne beslutning er taget med hovedet under armen.

Agathe Fontain
Sisimiuni Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiits mindretalsudtalelse vedrørene loven om lufthavne

Et mindretal i  Finans-og Skatteudvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit skal om forslaget bemærke:

Inuit Ataqatigiit er i udgangspunktet positive over for og enige i, at der skal udvides og anlægges nye lufthavne. Derfor fremlagde vi et konstruktivt lufthavnsudspil, som vi på baggrund af den offentlige debat og vores partis drøftelser mener, ville være et godt nationalt kompromis. Det grundlæggende i vores udspil er, at lufthavnsanlæggelserne sker i forlængelse af hinanden således at landets økonomi og arbejdsmarkedet ikke overophedes, og således at så mange lokale aktører og arbejdere inden for byggebranchen og de afledte erhverv kan tage del i anlæggelsen hhv. udvidelserne af lufthavnene.

Derudover foreslog vi, at Nuuk lufthavnens udvidelse udføres først, da denne har den største grad af overskud hurtigst. Vi fremlagde en klar udmelding om, at vi ønsker at bevare Kangerlussuaq. Vi mener Ilulissat lufthavnsudvidelse skal ske efterfølgende, og på den nye placering med mulighed for yderligere forlængelse i fremtiden. I den forbindelse finder vi det vigtigt, at modtagerapparatet i Ilulissat og Diskobugten generelt udvikles så lokale aktører får glæde af den forventede tilstrømning af turister samt de øgede muligheder for fiskeriet og eksport af forædlede varer heraf. Endelig ønsker vi klare svar fra Naalakkersuisut om regulariteten i Qaqortoq, hvor vi ikke mener en regularitet under 80 % er tilfredsstillende.

Vi ønsker også klare svar om Narsarsuaqs fremtid.

Vi er ærgerlige over, at hverken andre partier eller Naalakkersuisut har indbudt til egentlige forhandlinger om lufthavnene. Vi mener udvalgsarbejdet har været præget af mangel på oplysninger og i øvrigt ikke har haft en karakter af forhandlinger. Det er vores opfattelse, at et bredt forlig indebærer enighed på tværs af koalition og opposition. Vi finder det utilstrækkeligt, at man i en så stor sag med så stor betydning for landet og samfundet ikke har ønsket at skabe et bredt forlig om lufthavnene. Det er vores opfattelse, at vi ellers ikke er langt fra hinanden, henset til, at der fortsat mangler informationer om dels Qaqortoqs regularitet og amerikanernes interesse i enten Kangerlussuaq eller andre lufthavne.

Vi bemærker dog, at denne anlægslov kun omhandler en lille del af de opdrag Naalakkersuisut blev givet ved Inatsisartuts beslutninger om punkt 18 og punkt 167 i efteråret 2015. Opdraget lød på at ”indarbejde en samlet regional lufthavnsstruktur med henblik på at nedbringe vort lands samlede transportomkostninger og øge beflyvningsfrekvensen” (EM15/167). Dette er endnu ikke sket.

Vi er enige med SIK i, at der ikke må være en skævhed i forhold til udefrakommende anlægsarbejderes og den lokale arbejdskrafts løn- og arbejdsforhold. Derfor deler vi SIK’s og Kommuneqarfik Sermersooqs bekymring over den bruttoskatordning der forventes brugt for udefrakommende anlægsarbejdere.

Vi bemærker, at det ikke i forarbejdet til loven er tilstrækkeligt belyst hvad ankomsten af det store antal anlægsarbejdere vil give af kapacitetsmæssige udfordringer for sundhedsvæsenet.
Vi bemærker desuden, at man i forarbejdet til loven heller ikke i tilstrækkelig grad har belyst hvad det vil have af afledte konsekvenser at lukke et stort antal arbejdspladser i to bygder, uden at have en klar plan for befolkningen i de pågældende bygder. Det er vores mening, at vores land har lært lektien om lukning af beskæftigelsesmuligheder og dermed tvunget befolkningen til at flytte, de fejl skal vi ikke begå igen.

I forhold til hensigtserklæringen mellem Formanden for Naalakkersuisut og den danske statsminister finder vi det grundlæggende for processen, at der endnu ikke er indgået en egentlig aftale, særligt i forhold til de underliggende detaljer. Vi bider særligt mærke i, at Folketinget og Inatsisartut skal godkende hensigtserklæringen. Det er endnu ikke sket. Vores krav er, at såfremt staten skal være medejer, må staten ikke få vetoret i selskabet. At Selvstyret til hver en tid skal eje mindst 50 % af aktierne i selskabet, at der er klarhed omkring krav om udbytte af kapitalafkast, samt at der er gunstige rente- og afdragskrav.

Det er vores klare opfattelse, at de sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold ved en ændring af Kangerlussuaq ikke er belyst, i hvert fald ikke over for Inatsisartut. Vi har krævet en række samråd, senest om den mulige amerikanske milliardinvestering i Ilulissat lufthavn til en 2800 meter bane. Et flertal i udvalget ønskede ikke at afholde dette samråd. Vi finder det utilstrækkeligt, at udvalget skriver under på nærværende betænkning uden af få afdækket disse forhold.

Vi mener befolkningen har krav på en bred inddragelse i spørgsmålet om, hvorvidt civile lufthavne i grønlandske byer skal indlemmes i et dual-use militært system. Vores holdning er klart, vi ønsker ikke at Grønland lægger land til en militær oprustning i Arktis.
Vi ønsker på samme måde som med den danske stat klarhed over, hvilken slags investering amerikanerne påtænkes at ville yde, samt hvilke medfølgende krav der vil blive stillet fra hhv. grønlandsk og amerikansk side (samt eventuelt dansk) såfremt amerikanerne indlemmes i projekterne. Er det medejerskab i form af kapitalindskud i selskabet eller er det en anden form for deltagelse? Hvis det er medejerskab, hvordan vil det samlede billede så se ud for landskassen?

Det er vores klare mening, at eventuelle amerikanske investeringer skal følges af et klart krav om genforhandling af forsvarsaftalekomplekset, som særligt hvis amerikanerne deltager i lufthavnsudvidelserne er forældet.

Vi bider mærke i, at disse forhold ikke er noget hverken Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Formanden for Naalakkersuisut eller Naalakkersuisoq for Infrastruktur har kunnet eller villet svare på før underskrivelsen af denne betænkning.

Inuit Ataqatigiit bliver ofte skudt i skoene, at vi vil forsinke udviklingen eller ikke tør tage store beslutninger. Vi vil gøre det klart, at lufthavne i sig selv ikke kommer til at skabe udvikling eller føre os mod selvstændighed. Det vil til gengæld det store arbejde der følger med lufthavnsudvidelser i form af lokalt engagement i direkte og afledte erhverv i sammenhæng med lufthavnene, hvis man lykkedes med det. Her mener vi der mangler en klar plan for at skabe dette lokale engagement og denne lokale udvikling, også i andre byer end Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Vi ønsker hverken, at den grønlandske befolkning blot skal være tilskuere til selve anlæggelsen af lufthavnene eller til de afledte erhverv der følger med. Vi skal selv tage fat, og vi skal selv tage del. Asfalten i sig selv skaber ikke dette. Derfor er det vores krav, at der med lufthavnsudvidelserne følger et lige så stort engagement og politisk bevågenhed på lokal og regional udvikling, på et løft af sundhedsområdet og socialområdet, på et løft af folkeskolen og uddannelsesområdet generelt, da alt det er det fundament vi som folk skal bygge på, mens asfalten hærdes.

Vi finder det selvmodsigende, at man ikke ønsker at afsætte flere midler til uddannelse, social- og sundhedsområdet som en direkte aktiv politisk opprioritering af områderne, så vi netop kan drage den fulde nytte af en ny infrastruktur.

Min tid i politik er forbi

Jeg har efter lange og dybe overvejelser besluttet at trække mig helt fra politik. Det betyder, at jeg trækker mig som formand for Inuit Ataqatigiit og som medlem af Inatsisartut.

Jeg vil med det samme understrege, at det ikke er interne forhold i Inuit Ataqatigiit der er bag-grunden for min beslutning. Inuit Ataqatigiit er et stærkt og stort parti, og der er gode kræfter som er klar til at tage over.
Det er derimod andre forhold der har medført, at jeg har måtte træffe denne svære beslut-ning. Den helt overordnede årsag er det dårlige politiske klima grønlandsk politik er underlagt i dag er. Det hæmmer og modvirker det politiske arbejde.

For mig personligt, er det vigtigt, at det arbejde jeg udfører, baserer sig på integritet og saglig-hed. Det har i den seneste tid været stadigt sværere at opfylde. Grønlandsk politik er præget af en ”alle mod alle” mentalitet, af magtkampe og magtdemonstration. For mig er demokrati også at give plads til mindretal, og ikke mindst, at kunne lytte til hinanden i den dialog der føres, og som udgør parlamentarismen.

Dialogen, sagligheden, grundigheden – disse elementer mangler i alt for mange af de sager vi sidder med i dag og jeg kan ikke længere stå inde for det. Min personlige grænse er nået.

Dråben der fik bægeret til at løbe over er arbejdet omkring lufthavnsloven. Arbejdet med den-ne væsentlige lov har været præget af, at os der har stillet uddybende og kritiske spørgsmål får skudt i skoen at vi forsinker processen og spørger for meget. Senest kom dette til udtryk ved, at et ønske om samråd omkring mulige amerikanske investeringer i Ilulissat lufthavn er afvist af flertallet. Denne sag er et eksempel på, at de grundige politiske overvejelser og drøftelser der bør finde sted i udvalgslokalerne, imellem partier og imellem Naalakkersuisut og Inatsisartut viger til fordel for partipolitik og magtkampe.

Det er ikke en arbejdsmoral jeg kan stå inde for og som vores system er i dag bliver vi i min-dretallet trukket med i denne u-konstruktive arbejdsgang, og bliver medansvarlige for et par-lament, som faktisk ikke udfører sit arbejde optimalt.

Grønland har brug for et politisk wake-up call.

Det er mit håb, at alle partier og parlamentsmedlemmer i højere grad vil værne om demokrati-et. Vi er som folkevalgte valgt til at være parlament på vegne af befolkningen, men når vores måde at arbejde på bliver sat ud på et sidespor føler jeg, at vi har mistet respekten for den opgave vi er pålagt af befolkningen.
Det er usundt, både for os som individer, men i særdeleshed for samfundet som helhed.

Personligt har den seneste tid været en svær tid for mig, hvor jeg har været ramt af sygdom og operation. Det politiske klima vi arbejder under gør, at politik er blevet for dyrt for mig per-sonligt. Jeg vil gerne være mere end jeg i den seneste tid har kunnet være for mine børn, min kæreste og min familie og venner.

For mig er konsekvensen, at min arbejdsplads ikke længere er en arbejdsplads jeg har lyst til at være på. Hverken på det fysiske plan, det personlige eller det mentale plan. I stedet for at trække det i langdrag og blive valgperioden ud eller samlingen ud, har jeg måtte indse, at politik er slut for mig nu. Det vil ikke være godt for mig personligt eller for mit parti, hvis jeg bliver.

Jeg vil gerne takke alle i mit parti, alle dem der har vist tillid til mig og Inuit Ataqatigiit og alle i samfundet for syv spændende år. Vi har i fællesskab skabt mange gode resultater. Jeg kan stå inde for min arbejdsindsats og for mit engagement i alle de dage jeg har været i politik. Det har været min ambition og den har jeg fulgt. Til dem jeg skuffer ved at forlade politik vil jeg bede om forståelse for, at i den sidste ende er vi alle mest ansvarlige over for vores allernærmeste og over for os selv og vores egen integritet. Nogle beslutninger er så vanskelige, at de for alle vil være omfattet af vemod og skuffelse. Jeg står dog fast på, at dette er den rigtige beslutning for mig og jeg føler en stor lettelse ved at have taget beslutningen.

Tak for tilliden. Det har været en ære at tjene landet.

Sara Olsvig

Aaja opfordrer på det kraftigste Folketinget og Regeringen til at forbedre indsatsen for sårbare grønlændere i Danmark

Inden længe afslutter Folketinget sine forhandlinger om satspuljemidler til de mest udsatte borgere i Danmark. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen opfordrer kraftigt Regeringen og de danske partier i Folketinget til at huske sårbare grønlændere.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har gennem den seneste tid været samtlige socialordførere i Folketinget ved dørene, i et forsøg på at sikre midler til sårbare grønlandske borgere i Danmark i satspuljen for 2019. Aaja har via sine besøg hos sociale indsatser rundt omkring i Danmark de sidste mange måneder, fået en gennemgribende indsigt i de forhold der gør sig gældende for sårbare grønlændere i Danmark. En viden som hun mener, er vigtig at få udmøntet til nye konkrete indsatser, som mindsker udsatheden. Aaja Chemnitz Larsen udtaler i den forbindelse:

”Der findes mange sociale tilbud til de sårbare grønlændere, der bor rundt om i Danmark. Mange steder erkender fagfolk dog, at vi ikke får rykket folk videre i arbejde eller i egen bolig. Antallet af hjemløse grønlændere er steget voldsomt på få år og der er meget grelle sager. Jeg har erkendt, at vi ikke gør nok, og der er behov for, at vi nytænker vores indsatser. Ikke nødvendigvis med flere sociale tiltag, men med beskæftigelses-, uddannelses- og boligpolitik. På den måde sætter vi fokus på det politiske mål, nemlig at flere grønlændere i Danmark skal trives og have et godt liv. Det er desværre ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i dag.”

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem er udelukket fra selve forhandlingerne, og har derfor overfor de danske forhandlere understreget følgende behov blandt sårbare grønlændere i Danmark:
· Et pilotprojekt i de 4-5 største danske kommuner, der sigter imod at få flere grønlændere i beskæftigelse.

· Et to-benet rejsehold, der både arbejder terapeutisk med grønlandske borgere med traumer efter vold, overgreb og svigt, samtidig med at rejseholdet ved hjælp af en tilknyttet forsker, arbejder fokuseret på at bibringe viden om sårbare grønlænderes baggrunde og traumer. Et område der desuden er sparsomt belyst.

· En generelt styrket og mere fagspecialiseret tolkning samt bedre koordination af tolkekorpset, således at den grønlandsk/danske samt dansk/grønlandske tolkning i Danmark foregår mere professionelt og kompetent.

Inuit Ataqatigiits prioriteter understøttes blandt andet af konkret forskning på området, blandt andet en nylig undersøgelse fra VIVE omkring beskæftigelse af grønlændere, som er flyttet til Danmark.

Satspuljeforhandlingerne foregår netop i disse dage, og de kommende uger vil vise, om Inuit Ataqatigiits folketingsmedlems arbejde på området, bærer frugt.

Aaja Chemnitz Larsen

Folketingsmedlem

Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut opfordres til at støtte indsatsen i Avanersuaq

Naalakkersuisut opfordres til at støtte indsatsen i Avanersuaq

Der er ingen tvivl om, at der er brug for en særlig indsats i Qaanaaq og Avanersuaq for at sikre, at vi lever op til Børnekonventionen. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gøre klart, at vi mener det er nødvendigt at Naalakkersuisut og Avannaata Kommunia indgår i et samarbejde for at sikre dette, og at støtten går ud over socialområdet og inddrager alle andre områder også.

Efter at have læst MIO’s rejserapport fra Qaanaaq vil vi fra Inuit Ataqatigiit understrege, at der er behov for en særlig indsats. Vi er glade for, at MIO har viderebragt budskaberne fra borgere og særligt børn i Qaanaaq. Ikke mindst er vi taknemmelige for, at MIO gennem sit gode arbejde peger på de forhold, der skal rettes op.

Budskaberne er fuldstændig klare. Vi skal handle, og vi skal løfte i fællesskab.

Bredere indsats, også for forældre

Derfor mener vi det er vigtigt, at Naalakkersuisut klart og tydeligt melder deres støtte til en særlig indsats i Avanersuaq, ligesom man har gjort sammen med Kommuneqarfik Sermersooq om indsatsen i Tasiilaq. Alle sagsområder skal inddrages og vi skal i fællesskab sikre, at de tiltag der søsættes forankres lokalt. I den forbindelse er vi glade for at læse, at MIO møder mange gode kræfter og ressourcer i Qaanaaq. Det er disse lokale ressourcepersoner som skal være det faste anker lokalt, så de indsatser der igangsættes bliver permanente.

Nu skal vi sikre, at der også sikres støtte til de mange forældre som har behov for støtte. Vi skal sikre passende boliger, en mangfoldighed af jobs og henvendelsesmuligheder for de som har brug for rådgivning, også inden familien bliver socialt udsat.

Oprindelige folks rettigheder skal anvendes

Vi bider fra Inuit Ataqatigiit mærke i, at MIO i denne rejserapport aktivt inddrager ikke blot FN’s Børnekonvention, men også FN’s Deklaration om oprindelige folks rettigheder. Det er helt rigtigt set af MIO. Vi er i Inuit Ataqatigiit virkelig glade for, at vi endelig ser en praktisk anvendelse af FN Deklarationen om oprindelige folks rettigheder her i landet. Det er netop det deklarationen er til for, og det er vores eget ansvar at sikre, at vi også her i landet lever op til de rettigheder, vi selv har kæmpet for i FN’s gange og store mødesale.

En udfordring vi skal tage seriøst

Vi har et stort arbejde foran os for at sikre, at vores indsatser rent faktisk er praktisk anvendelige lokalt. Vi skal anerkende, at Avanersuaq, og også Østgrønland, er anderledes en Vestgrønland, med eget sprog og kultur. Dette er en udfordring vi skal tage seriøst. Vi kan ikke blive ved med i anbringelsessager at anbringe allerede udsatte børn langt væk fra den kultur og det sprog de er vokset op med. Vi kan ikke blive ved med at arbejde ud fra, én løsning virker for alle. Vi skal have løsninger som er tilpasset de lokale kulturelle og sproglige forhold, også i forhold til at sikre, at støtteforanstaltningerne tager højde for anvendelsen af modersmål.

Lovgivning er ikke nok

Vi har styrket vores lovgivning på børneområdet, men vi skal erkende, at lovgivning ikke er nok. Der skal følge en koordineret og tværgående organiseret indsat med, som sikrer, at de gode intentioner med lovgivningen virker lokalt.

Vi opfordrer Naalakkersuisut til at indlede en helhedsorienteret indsats for at sikre, at alle børn og familier i Avanersuaq får den støtte og hjælp de har ret til.

Og så ser vi frem til, at høre de andre partiers stillingtagen til vores forslag om en national handlingsplan for børn og unge, som førstebehandles i næste uge. Handlingsplanen bliver et vigtigt led i at sikre, at det offentlige lever op til deres ansvar i forhold til børns rettigheder.

Vi vil gerne takke MIO for klar tale i rejserapporten og vi rækker hånden ud for samarbejde med alle som ønsker at være med til at løfte i fællesskab.

Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartuts Familie- og sundhedsudvalg

 

Kulturen gør mennesket hel

I dag fremsætter Inatsisartutmedlem Peter Olsen på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag i Inatsisartut om etablering af en kunstfond der muliggør tildelingen af samtlige kunstmidler med armslængdeprincip som sit vigtigste udgangspunkt.

Vi ønsker holdningsændring på kultur
Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at et stærkt robust samfund har udgangspunkt i udviklende, motivationsskabende og levende kulturel basis. Som samfund og som enkelte individer har vi alle behov for øge en gensidig forståelse, dette skal ses som en krav for en selvstyrende land. Kulturbærere samt udøvende og skabende kunstnere har dette som deres grundlæggende kompetence. Der kan ikke herske tvivl om, at kultur og sport samler os som et folk, men at vi skal værne og handle på det og ikke kun i ord. Derfor er Inuit Ataqatigiit’s syn på kulturen følgende; kulturen gør en person hel, vi skal derfor ændre fra tilskudstænkning og istedet sige klart at vi investerer i kultur, da det er faktum at kulturen gør vores samfund rigere.

Hvorfor skal det offentlige agere smagsdommere af kunsten?
Forslaget om etablering af en kunstfond, har sit udspring i Naalakkersuisut’s redegørelse fra 2017. Heri redegøres det, hvis styringen af tilskud til kunst skal ændres skal de lovgivningsmæssige rammer ændres. Jeg har foreslået, at man ved etablering en kunstfond gør, at de offentlige ikke længere bliver det afgørende i udvikling af kunsten, og da vi mener, at man skal bane vejen for, at en uvildig instans skal stå for uddeling af midlerne. Det er ærgerligt, at Naalakkersuisut ikke tilslutter sig forslaget, udelukkende på basis af at der allerede eksisterer tildelingsmuligheder af midlerne og at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer er gode nok, vi finder der beklageligt at man har så lavt et ambitionsniveau for kunstens vegne.

Peter Olsen, medlem af Inatsisartut

Graphic by: Ivínguak´ Stork Høegh

Professionalisering af ledelsen i folkeskolen

I dag den 22.10.2018 fremlægger Sofia Geisler på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal pålægges til at fremlægge en redegørelse, der belyser fordele og ulemper ved indførelse af krav om formelle ledelseskompetencer i forbindelse med varetagelse af skolelederstillinger i Folkeskolen.

Grundlæggende mener Inuit Ataqatigiit, at uddannelse for den enkelte og for samfundet er vejen frem til velfærd. Henimod dette mål, anmoder vi derfor om, at fordele og ulemper ved at skoleledelser ud over deres uddannelser skal afkræves formelle ledelseskompetencer må belyses. Hvis folkeskolen skal være et godt sted for læring, er vi nødsaget til også at kigge på ledelsen, og dette er netop målet for vores forslag.

Evalueringer afføder ønske om politisk handling
Da folkeskolen blev evalueret i 2015, kritiserede en tredjedel af lærerstanden deres ledelser ift. deres måde at kommunikere på, at sætte deres målsætninger på og være inspiratorer på. Inuit Ataqatigiit vurderer, at vi ikke kan overhøre dette budskab, også selvom folkeskolen i dag er placeret under kommunerne. Ved ikke kun at tage afsæt i, hvor ansvaret for folkeskolen og dens opgaver ligger, vil vi ved en samlet handling gerne være med til at løfte på dette område. Vi mener ikke, at der er tilstrækkelige tilbud for at tilegne sig ledelseskompetencer i dag. Vi mener, at folkeskolen kan vise bedre resultater ved at de forskellige relevante områder, Naalakkersuisut og de folkevalgte udviser vilje til ved politiske handlinger at bane vejen for at lærerne, som ud over deres daglige arbejde, uddanner sig til ledere, kan få bedre vilkår.

Sofia Geisler
Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 323 702
Fax: (+299) 321 321
Website: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 323702
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: https://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl