Hvilken af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt?

Hvilken af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt?

Politisk Ordfører: Aqqaluaq B. Egede

Inatsisartut har som lovgivere besluttet, at man i Qasigiannguit og i Nuuk skal både projektere og anlægge vandkraftværker. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked Jess Svane har haft en udmelding om, at man til efteråret vil fremsætte en finansieringsplan for anlæggelsen af vandkraftværkerne.

Vi er bekendte med, at Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Vittus Qujaukitsoq indtil flere gange har understreget, at vandkraftprojekterne ved Qasigiannguit og Nuuk vil blive ramt af den nuværende økonomiske situation. Lad det samlede Naalakkersuisut melde ud om hvad de har besluttet. Hvem af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt? Der skal en klar udmelding, fordi der er kommet divergerende udmeldinger til samfundet.

Enhver medlem af Naalakkersuisut som får en vildfaren opfattelse om, at vedkommende kan ændre Inatsisartutbeslutninger, må have misforstået sit ansvar. Hvis man skal tage udgangspunkt i Naalakkersuisoq for Finansers udtalelser om vandkraftprojekterne, så må Naalakkersuisut have frataget ansvaret fra Inatsisartut og begyndt at arbejde uden mandat. Naalakkersuisut må fremkomme med en klar udmelding om, hvorvidt Naalakkersuisut har truffet en beslutning om at indstille vandkraftprojekterne ved Qasigiannguit og Nuuk. Man kan ikke udføre sit hverv uden om Inatsisartut. Hvem i de to nævnte Naalakkersuisut taler sandt?

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Kommentar: Første skridt til salg af Grønland

Af: Inatsisartut-gruppen

Kommentar:
Første skridt til salg af Grønland

”Grønland er ikke til salg”. Det sagde vi fra Grønland og fra Danmark i år 2019. Men når der nu ikke kunne være tale om køb af Grønland, så kunne man komme med ifølge USA en substantiel hjælpepakke, som Grønland ikke kan sige nej til.

Her i Grønland omskrev Naalakkersuisut ordet hjælpepakke til tildeling af midler til civile projekter. Måske for at gøre den mere spiselig. Reelt drejer det sig om konsulent- og rådgivningsassistance fra amerikanske eksperter. Reelt drejer det sig om midler fra USA, der ikke lander i landskassen. Det drejer sig om viden, som konsulenter og rådgivere fra USA, får grønt lys for fra Naalakkersuisut, til at samle her i landet indenfor forskellige områder, og uden at Naalakkersuisut har gjort krav på ejerskab af indsamlede viden.  

Uden at referere fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, kan IA´s udvalgsmedlemmer sige, at de ikke er blevet orienteret om indholdet af den fra USA´s side nævnte substantielle hjælpepakke, før efter at Naalakkersuisut har godkendt oplægget fra USA.

Det Danske Udenrigsminister siger til DR.dk at den danske regering længe har arbejdet sammen med grønlænderne om at sikre engagement fra USA´s side i Grønland. Den danske regering ser derfor ud til at vide meget mere om tilblivelsen og indholdet af den amerikanske substantielle hjælpepakke end det samlede Inatsisartut [læs: relevante udvalg] gør.   

Siumut sammenligner den substantielle hjælpepakke fra USA med EU´s støtte til uddannelsesområdet. Det kan undre og bekymre, at Siumut ikke kan se forskel på tingene fra hinanden, da EU´s støtte til uddannelsesområdet tilfalder landskassen, og Inatsisartut er med til at have en stor indflydelse på, hvordan disse midler udmøntes. Aftalen og aftalerne med EU er noget-for-noget aftaler, som er gennemsigtige, og som evalueres løbende.

U-balance

Fra Grønlands side er relationen mellem Grønland og Danmark på udenrigs- og sikkerhedspolitisk side ofte blevet kritiseret for at være ubalanceret, og der er et stigende ønske om at Grønland skal have større råderum inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det undrer og bekymrer naturligvis også, at den første aftale mellem Grønland og et andet land uden for Danmark på området i den grad er så ubalanceret. Grønland kommer til at give adgang til amerikanske rådgivere og konsulenter uden at have aftalt, hvad Grønland konkret får ud af denne aftale.

Det ville have været en anden snak, hvis den ifølge USA substantielle hjælpepakke havde indeholdt et konkret ønske om at finansiere en del af lufthavnspakken eller en anden konkret finansiering af erhvervsinitiativ. Men det er der ikke tale om.

Involveringen af det amerikanske svar på DANIDA, gør at der uden tvivl har været fokus på Grønland som et u-land, et udviklingsland. Det er skræmmende, at Siumut og koalitionspartierne dermed giver grønt lys for, at Grønland kan betragtes som et u-land.  Konklusionen er, at den ifølge USA substantielle hjælpepakke til Grønland alene har til hensigt, at USA positionerer sig i Arktis, og er alene til fordel for USA, og ikke for Grønland.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Finansiering, til hvis fordel

Finansiering, til hvis fordel

Inuit Ataqatigiit noterer sig, at den amerikanske støtte til projekter her i landet, stort set vedrører finansiering af opsamling af viden, foretaget af amerikanske eksperter. Det bekymrer Inuit Ataqatigiit.

At den amerikanske ambassadør i Danmark kalder investeringen for et substantielt støtte er derfor meget svært at finde substans i. For i sidste ende er det kun den amerikanske administration, der får noget ud af investeringen, i og med at den opsamlede viden om vitale dele af samfundet havner i det amerikanske system.

Inuit Ataqatigiit er ikke overbevidst om, at eksperternes opsamlede viden alene kommer Grønland til gode, men at projektstøttemidlerne i bund og grund dækker over USA´s mål at opnå størst mulig indsigt og viden om det politiske miljø, især i Centraladministrationen.

Inuit Ataqatigiit støtter alle initiativer der har til hensigt at øge Grønlands kapacitet i forhold til udvikling af nye erhverv, nye uddannelsesmuligheder og øget kompetence blandt befolkningen. Desværre kan vi ikke se, at det højt profilerede samarbejde mellem Grønland og USA i form af projektstøtte vil være til fordel for Grønland, men mere en fordel for USA. Det er en skævvridning, som er svært ikke at se.

Naalakkersuisut må forklare befolkningen, til hvis fordel projektstøttemidlerne vil være, og sikre sig ejerskab af den viden, der bliver samlet af staben af amerikanske eksperter.

Med venlig hilsen

Mimi Karlsen                                         Sofia Geisler

IA, Medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Lad os beslutte os for en rejekvote til Sydgrønland, vi vil gerne være med

I stedet for at satse på Uran i Narsaq, så lad os samarbejde om en rejekvote og erhvervsudvikling  til Sydgrønland. Lad os starte med et blivende fiskeri. En ren fremtid som vil være til gavn for borgerne.

I disse dage hvor alting synes at gå i stå, er det sundt at drømme om de ting der skal ordnes. Nu har vi fået tiden til at tænke sammen, også at tage hånd om hvad politikerne har lovet. Hos Inuit Ataqatigiit er vi overhovedet ikke i tvivl om, at der er mange mulighederne for at udvikle på erhvervsområdet i Narsaq og ville kunne bevise dette. Vi er imod, at Naalakkersuisut og dens bagland i øjeblikket holder igen med at investere i Narsaq, så dens borgere står og mangler indtjeningsmuligheder og arbejdspladser, og på den måde venter på, at de så vil begynde at håbe på at der kommer uranudvinding. Lad os benytte disse dage til at søge samarbejde istedet for at kigge efter uenigheder, for vi har en forpligtigelse til at skabe muligheder.

Ved affolkningen af Narsaq bliver levevilkårene for mange borgere og familier klart vanskelligere. Byen som vi kender som en driftig erhvervsby, bliver nu hjemsted for arbejdsløse. Finansloven vidner om, at Naalakkersuisut hellere ser en sanering af lejligheder i stedet for at financiere byggerier. Det er utroligt, at Naalakkersuisut kun arbejder for at styrke andre landes økonomier, i stedet for at kigge efter hvor man kan gavne befolkningens levevilkår. Her prioriterer man ikke landets egen befolkning, ej heller Narsaqs befolkning.

Man vil gerne have befolkningen i Narsaq til at tro, at uranen vil være deres redning. Det på trods af, at uranen vil udradere de rene erhverv som fiskeriet, landbruget og turismen. Rejefiskeriet bør blive et supplement. Rejefiskeriet som vil skabe økonomi bør genopstartes. Rejefiskeriet og kvoterne skader ikke andre erhverv, men tværtimod vil det skabe en økonomi så man kan skabe andre erhverv. Pengestrømmen i byen vil forhøjes, og dermed vil der skabes plads til al slags fornyelse.

Lad landets ressourcer, kvoterne af rejer og andre fiskearter bliver spredt mere ud, og lad der blive skabt nye tiltag i de byer hvor der er muligheder  for det og som lider for øjeblikket. Narsaq hører med i disse byer. Stop med en regeringsførelse som kun fokuserer på forhindringerne. Vi har brug for en regeringsførelse som finder løsninger for udfordringerne. Og vi har også brug for beslutningstagere, som kan sørge for at skabe et miljø som bidrager til landets økonomi, selvom der ikke bliver udvundet uran ved Narsaq. Hvis ikke byen Narsaq skal gå helt i stå, må det ledende parti i byen, og i Naalakkersuisut, Siumut, vise sin styrke i stedet for kun at finde på undskyldninger.                                      

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi i 2018 et konkret forslag om at sprede fiskeriet, så den også omfattede Sydgrønland. Dette forslag som fik opbakning af alle partierne i Inatsisartut blev givet videre til Naalakkersuisut så de kan arbejde videre på det. Hvad vi dog ikke forstår er, at denne opgave endnu ikke er løst af Naalakkersuisut, og Kommune Kujalleq har end ikke givet sin støtte til den.

Indtil denne epidemi er overstået, og vi til den tid vil kunne starte op på vores hverdag igen, vil jeg hermed gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre Naalakkersuisut samt Borgmesteren for Kommune Kujalleq til at tage imod vores vilje til at samarbejde om dette. Man kan ikke i stilhed søge efter et sammenhold. Lad der være et samarbejde og lad os snakke sammen. Lad os sammen skabe en optismisk fremtid for byen Narsaq, fremfor en pessimistisk.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq siger nej til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq er imod at Greenland Minerals får tilladelse til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit. Naalakkersuisut mener at det vil være en økonomisk fordel for kommunen, og det vil det sikkert også være i udnyttelsesfasen. Vores kommunes indtægter fra et udenlandsk mineselskabs udvinding af uranindholdige sjældne jordarter, vil aldrig kunne opveje, hvad landets befolkning kommer til at miste.

Kommunen kommer til at miste mange fastboende borgere, især i Narsaq by, fårehold vil blive ramt hårdt, og det lokale fiskeri ved Narsaq vil blive ramt ligeså. Det er disse erhverv som forsyner og holder landsdelen i live. Det er dem man vil ofre, til fordel for at fremmede kan tjene penge og kommunen kan få flere skatteindtægter. Man vil ofre et erhverv som grønlændere har drevet i hundreder af år, og som er gået i arv fra generation til generation. Man vil ofre borgernes sundhed, og den lokale befolknings erhverv som brugere af landet, og det største man vil ofre er de næste generationers arv. Alt det er man villig til at ofre, for at udenlandsk selskabs korte jagt på profit.

Er landets befolkning blevet spurgt? Er der tænkt på landets oprindelige befolkning? Har vi en fortrinsstilling? NEJ!

Lad os stå sammen i vores kommune og forsvare os, lad os finde de indtægter som kan komme os allesammen til gode. Vi vil ikke kunne forhindre at kapitalen bliver taget ud af landet, så længe det er så nemt at score gevinster i dette land.

Hvis vi skal kunne standse den åbenbart kommende tilladelse, så må vi som samfund reagere – vi vil høres, det er jo os der har ansvaret for, hvordan det land vi lever i bruges. Turismen, som er blevet udviklet kraftigt over de seneste år i Sydgrønland, er en langt vigtigere økonomisk aktivitet end råstofudvinding. Turismen er ikke en åben port til udførsel af kapital, til gengæld genereres indtægter som der er uanede muligheder for at udvikle, som kan gå i arv fra generation til generation og som vi selv, som landets oprindelige befolkning, kan styre og som er åbent for alle som har lyst til at deltage .

Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Af: Aqqaluaq B. Egede, Næstformand og politisk ordfører

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har indtil flere gange haft udmeldinger der direkte er i modstrid med hinanden. Pressemeddelelser og ukorrekte oplysninger til Inatsisartut kommer ud i en lind strøm og disse skaber usikkerhed i vores arbejde samt i vores beslutninger. Disse sker alt imens der på lov om Naalakkersuisut er klare bestemmelser om at Naalakkersuisut ikke må fremkomme med urigtige og vildledende oplysninger.

Det med at være en Naalakkersuisoq medfører et stort ansvar, hvorfor bestemmelser herfor skal følges. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai og Atassut vender det blinde øje til Naalakkersuisoq for Boligers mange usande oplysninger og vildledning. For de reagerer slet ikke på de modsatrettede udmeldinger som Naalakkersuisoq fremkommer med. Man værdsætter ikke en ansvarlig regeringsførelse. For hvis man gjorde det, så havde parterne allerede taget skridt at bringe disse forhold til ophør.

Naalakkersuisoqs konstante ukorrekte oplysninger skaber usikkerhed ude hos selskaberne, organisationerne samt ude i samfundet og de politiske partier. Hvis man arbejdede ansvarligt, ville baglandet allerede have reageret. Topstyring hos koalitionen samt nikkedukkeri i Inatsisartutgruppen viser, at Naalakkersuisut kan agere som de vil og dette er meget farligt for vores land.

Hvis ikke Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan udføre sit hverv på en forsvarlig og ansvarlig måde må han træde tilbage. Hvis ikke det store område varetages på forsvarlig vis, vil de indtil nu alvorlige konsekvenser for samfundet der allerede er sket blive endnu værre.

De allerede skete hændelser beviser at det ikke er sket for sidste gang. Folk som følger med, har allerede set hvor hård de medlemmer af Naalakkersuisut som ikke har store erfaringer i bagagen har det.

Man kan ikke lade som om ingenting. Medlemmer af Naalakkersuisut skal stilles til ansvar for de usandheder de selv har fremsat, men også Siumuts Inatsisartutgruppe har selv et ansvar for at vide hvilke pligter de som folkevalgte har og for at handle efter dette ansvar.

Man kan ikke vende det blinde øje til den Naalakkersuisoq som ikke magter at løfte sin opgave og som fremfører urigtige samt selvmodsigende udmeldinger. De folkevalgte som står bag det Naalakkersuisut der har deres virke i dag fra Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai har medansvar, fordi de vender det blinde øje til, hvilket hele samfundet må bøde for.

Vores land og dets befolkning har den egentlige magt. De fortjener en korrekt regeringsførelse og en ikke svingende og uforudsigelig politisk kurs. Koalitionen og deres støttepartier kan ikke lade vores land i stikken for blot at redde deres partier. Ja det er rigtigt, at den pågældende Naalakkersuisoq har ansvaret for folks daglige kår på bolig, infrastruktur og udviklingsområdet.

Man kan ikke være Naalakkersuisoq for betegnelsens skyld, for man sidder med et stort ansvar. Det handler om folks daglige levevilkår og man må udvise stor påpasselighed i under varetagelsen af hvervet. Man skal sikre at landet og dets befolkning ikke ledes på ansvarlig vis. 

Dette ansvar står den tavse koalition og deres støttepartier for og de må handle. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut ikke magter at være sit ansvar bevidst og hvis ikke deres bagland i Inatsisartut kan tage ansvar, vil Inuit Ataqatigiit handle ud fra de gældende bestemmelser.

Vi må få det dokumenteret om koalitionen er villige til at alle deres ressourcer til at grave alt snavs ned i undergrunden, eller om de har mod til at stille Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar for dennes handlinger.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

IA: nu er det Grønlands tur

IA: nu er det Grønlands tur

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, slog til dagens sættemøde med finansminister Nicolai Wammen (S) på tromme for bedre løn til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse til børn udsat for seksuelle overgreb og et forskningsinitiativ med fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I dag var Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem til første sættemøde med finansminister Nicolai Wammen om næste års finanslov. Den politiske sæson er nu for alvor i gang med forhandlingerne om hvordan pengene skal fordeles næste år.

Øverst på Aaja Chemnitz Larsens prioritetsliste er et rekrutterings- og fastholdelsestillæg til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse med behandling til børn udsat for seksuelle overgreb samt et forskningscenter, der sikrer Grønland en større udenrigs- og sikkerpolitisk vidensbase og på sigt en stærkere plads i Verden.

”Fra Inuit Ataqatigiits side har vi prioriteret at komme med konkrete forslag til, hvordan vi løser de udfordringer vi i dag står med i Grønland. For det første vil vi gerne have et løft af politi- og anstaltsbetjentes lønninger, vi mener stadig der skal være lige løn for lige indsats. Vi peger også på børnehuse, så hjælpen centreres omkring børn udsat for seksuelle overgreb. Børnene bør ikke agerer kastebold i systemet, de skal kunne henvende sig ét sted, hvor alle myndigheder er repræsenteret. Som en tredje ting ønsker vi et forskningscenter tilknyttet Ilisimatusarfik, der samler og udvikler viden om Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arktisk forskning mener vi bør forankres i Grønland.” lyder det fra folketingsmedlemmet.

Rekrutterings- og fastholdelsestillægget er nødvendigt for at politibetjente og anstaltsbetjente vælger at blive i deres job. De er nøgleaktører i håndteringen af kriminelle handlinger og skal sikre tryghed i det grønlandske samfund. Lige nu ser vi en anstalt, som er nødt til at lukke afdeling ned, fordi statsansatte i Grønland får omkring 4.500 kr. mindre i lønningsposen end deres danske kollegaer. Det er centralt vi får den situation vendt. Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem lægger derfor massivt pres på Regeringen for, at der findes en politisk løsning på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne.

På mødet understregede Aaja Chemnitz Larsen også behovet for en landsdækkende kortlægning af seksualforbrydelser på børn og unge i Grønland. Der er lavet en for Tasiilaq, men hvad med resten af landet? Kortlægningen kan bidrage til at identificere sociale undtagelseszoner og målrette initiativerne på socialområdet. Forskellige lokale udfordringer på børne- og ungeområdet kræver også lokalt målrettede indsatser og første skridt er en kortlægning.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Det kommende vandkraftværk skal ikke blot være en del af skåltalerne, der skal bevilges midler til opførelsen

Jeg mener at vi i alt for mange år har debatteret opførelse af vandkraftanlæg ved Aasiaat og Qasigiannguit. Siumut og resten af koalitionen må hensætte de nødvendige anlægsmidler. Ord er ikke nok, man skal også realisere sine ord, hvis dette skal ske må man bevilge midlerne.

Hvis vores lands afhængighed af importeret brændstof skal nedbringes, må der ændringer til. Hvis samfundet skal øge sine besparelser, må vi sikre at vi fremadrettet bevilger midler til mere lønsomme og mindre miljøforurenende projekter. Gennem opførelse af vandkraftværk vil Aasiaat og Qasigiannguit samt de dertilhørende bygder inddrages i udviklingen.

Da de midler som går ud af landet vil blive brug til udvikling her i landet, mener jeg at anlæggelse af vandkraftværk skal igangsættes hurtigt. Enhver forsinkelse vil fastholde os i en situation, hvor pengene fosser ud af landet som betaling af dyrt brændstof. Vi må handle, der er blevet snakket rigeligt, vi må bevilge midlerne fordi at Aasiaat og Qasigiannguit samt deres bygder skal være en del af udviklingen.

Sådan en handling vil gavne landets samlede økonomi og øge andel af ren energi. Vi må vise omverdenen at Grønland tager sin del af kampen mod de globale klimaforandringer. Vi skal væk fra den forurenende brændstof og udvikle vedvarende grøn energi.

Jeg mener, at øget brug af ren vedvarende energi ikke blot åbner op for økonomisk udvikling samt erhvervsudvikling, men også være til gavn for opnåelse af globale mål, idet koalitionen har som mål, at energiproduktionen i 2030 skal stamme fra ren energi.

Status quo er ikke en løsning og vi kan ikke sætte vores lid til at andre handler. Vi må med mod træffe de nødvendige beslutninger, hvis vi sammen skal opnå vores mål gennem Inatsisartuts Finanslov må vi bevilge midler til opførelse af vandkraftværk ved Aasiaat og Qasigiannguit og dermed sikre, at projektet ikke blot bliver et løfte som ikke realiseres.

Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen, medlem af Inatsisartut

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vil i uden videre acceptere GML’s snigløb af Naalakkersuisut?

Af: Aqqaluaq B. Egede, Politisk Næstformand

Vil i uden videre acceptere GML’s snigløb af Naalakkersuisut?

Hvis Greenland Minerals ikke kan følge råstofloven, følge dens krav og samtidig optræder uhæderligt, så må Naalakkersuisut komme med en skarp reaktion mod dette.

Når man har givet en udvindingstilladelse til Greenland Minerals, vil det være meget vanskeligt at tilbagekalde tilladelsen. Naalakkersuisut må tænke sig grundigt om, forstået på den måde, at også alle partier må være meget opmærksomme på den uvederhæftige lobbyarbejde som Greenland Minerals udfører.

Naalakkersuisut må sanktionere

Formanden for Naalakkersuisut har nu officielt bekræftet at GML har udøvet en ensidig lobbyarbejde målrettet mod bestemte personer nu har haft konsekvenser for Grønlands Selvstyre.

Loven som er til for at beskytte os alle, skal følges af alle. Hvis Greenland Minerals nu føler sig højt hævet over loven og tror at de kan udføre lobbyarbejde mod embedsmænd i Grønlands Selvstyre, så kan vi ikke give dem en udvindingstilladelse.

Området bygger på fiskeri, fårehold samt dyrkning af foder til husdyrhold samt andet. Da disse ikke må udsættes for forurening, skal man ikke være bange for at kunne standse Greenland Minerals.

Kære Naalakkersuisut, nu må i stå frem og forsvare at vores samfund er et retssamfund. I skal vise det i altid har sagt, nemlig at råstofloven er til for at beskytte samfundet samt at de bestemmelser der står deri skal følges. 

Greenland Minerals kan tilsyneladende ikke løfte den pligt som råstofloven fastlægger, nemlig at der ikke må ske en forurening af miljøet, hvorfor de nu i de skjulte forsøger at snigløbe samfundet; hvilket vi som folkevalgte skal sanktionere. Lad os håbe at Naalakkersuisut vil forsvare samfundet med en stærk reaktion.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Ekstra kr. 10 mio. til daginstitutioner og folkeskolen

Endnu engang tid til budgettering. I de sidste mange år, har kommunen (Qaasuitsup/Avannaata) ved spareplan, beskåret budgetterne for daginstitutioner og folkeskolen, hvilket har resulteret i et lav budgetter år efter år for børnenes vilkår.

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er på tide, at vi skal fremme børnenes vilkår ved daginstitutioner og folkeskolen.

Vi kan ikke længere forbigå lønningsforholdet for pædagogerne, det må Naalakkersuisut rette op på. Vi må heller ikke ignorere håndtering af børn, der har særligt behov, at de bliver passet af vikarer, det må vi kommunalt rette op på. Børn med særlig behov kan være dem, der er fjernet fra deres hjem, der i forvejen har det hårdt, hvilket kræver pasning med viden som baggrund.

Der skal findes tiltag der skal forbedre skolebørns niveau ved prøverne til 7. klassen, der er nemlig for mange børn vi taber inden de er nået 7. klassen, det må vi vende om, bl.a. ved at opservere børn med særlig behov ret tidligere end nu. Vi har et godt erfaring med at have kontaktpersoner ved skolerne i Ilulissat, det må vi genetablere ved at ansætte socialrådgivere ved kommunens samtlige byskoler, og ikke mindst forældre kontaktet til forældrene.

For, at vi kan opnå disse, foreslår vi fra Inuit Ataqatigiit, at vi skal finansiere tiltag for børns vilkår med ekstra kr. 10 mio. til budgetterne til 2020, det drejer sig om børns fremtid, det må vi værne bedre om.

Med venlig hilsen

Kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata kommunea

Bendt B. Kristiansen

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil

Skrevet af: Inge Olsvig Brandt, Forkvinde for Nuummi Inuit Ataqatigiit

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil.

Hvad er Demokraternes egentlige dagsorden i forhold til deres exit i samarbejdet med Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq?

De bruger manglende politisk handling som argumentation for, at stoppe samarbejdet med borgmesteren og Inuit Ataqatigiit, men i deres pressemeddelelse er det svært at få øje på, hvilke løsningsmuligheder de selv vil komme med.

Politisk integritet er at komme med løsningsforslag fremfor kritik. Alt andet er et tegn på politisk inkompetence.

Med så store menneskelige problemer i Tasiilaq bør det være naturligt, at parterne i fællesskab sikrer fælles indsatser og løsninger.

Med Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen, er det vores bedste overbevisning, at samtlige politiske partiers interesser er blevet sikret i Tasiilaq sagen, samtidig med, at bormesteren har taget initiativ til, at samle samtlige af landets borgmestre i erkendelse af, at de massive problemer i Tasiilaq desværre ikke er enestående.

Grundstenen i et hvert samarbejde er tilliden til samarbejdspartneren. Hvis man ikke har tillid til sin samarbejdspartner, tager man fat i sin samarbejdspartner, med et ønske om at løse konflikten. Noget tyder på, at demokraterne har brug for politisk selvransagelse. Man skal have politisk mod til at gå i fællesskab, og mod til at løse konflikter, for i fællesskabet er alle bedre til at finde fælles løsninger, fremfor at have fokus på egne interesser.

Beskyldninger fører intet med sig. Tag arbejdstøjet på, og bidrag til konstruktive løsninger, for børnenes skyld.  Fælles front, og et fælles mål, at sikre børnenes tilværelse skal være det primære i det politiske arbejde.

Børn skal sikres et liv i tryghed og kærlighed.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiits folketingskandidater: Grøn omstilling kræver handling nu

23.05.2019

Inuit Ataqatigiits folketingskandidater: Grøn omstilling kræver handling nu

Klimaforandringernes konsekvenser er altoverskyggende. Løser vi ikke verdens klimaproblem, så vil der ikke være en verden, som vi kender det i dag. Så klart er budskabe fra Inuit Ataqatigiits folketingskandidater. Klimaændringer kræver handling nu og sidst så vi, at april blev den næstvarmeste måned herhjemme i dette århundrede.

Ungdommen har fået øjnene op for klimaforandringer. Det er dem, der skal overtage og derfor mener vi også, at det er dem, som bør gå forrest i den kamp og give os folkevalgte anbefalinger. Grønland hører til blandt de største klimasyndere i Rigsfællesskabet, men alene kan vi 56.000 mennesker ikke gøre nok. Vi er nødt til at gå sammen globalt i arktisk, nordisk og internationalt samarbejde, hvor vi er frontkæmpere for at bremse CO2 udledningen, da vi lever meget synligt med konsekvenserne.

Inuit Ataqatigiit peger på 3 konkrete forslag:

  1. Der skal nedsættes et nationalt ungepanel, som skal komme med anbefalinger til Naalakkersuisut om reduktion af emission og løsning af klimaudfordringerne.
  2. Grønland skal være emissions-frit i 2050 og der er behov for en strategi for at mindske vores udledning frem mod 2050. Klimahensyn skal være del af al politik.
  3. Det klimavenlige valg skal gøres let for alle borgere og vi skal skabe politiske rammer for dette, f.eks. skal klimavenlig mad gøres mere tilgængeligt i offentlige steder, affaldshåndtering og madspild skal mindskes.

Vi tror på befolkningen er klar. De venter bare på os. Som folkevalgte har vi et særligt ansvar for a lette forbrugernes og borgernes valg om at bidrage til en bedre verden til kommende generationer.

Handler vi ikke i dag og omstiller vores indsats til en mere grøn politik, så vil klimaflygtninge, voldsomme naturkatastrofer og vejrændringer også ændre på vores hverdag. Det gælder særligt i Grønland, hvor vi lever i og omkring naturen.

Kontakt:

Aaja Chemmitz Larsen, mobil. nr. +45 61 62 46 67/24 58 90

Sofia Geisler, mobil nr. 58 81 55

Anders Jensen, mobil nr. 25 88 22

Aqqalukkuluk Fontain, mobil nr. 53 88 65

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Aaja: Vi accepterer ikke USA’s enegang

Aaja: Vi accepterer ikke USA’s enegang

Flertallet af verdens lande har tiltrådt Paris aftalen om en fælles indsats for at mindske konsekvenserne af klimaforandringer. 

Inuit Ataqatigiit mener, at der er behov for en klar klimapolitisk indsats på tværs af de arktiske lande, som er blandt de kontinenter, der lever med de voldsomste konsekvenser. Bæredygtig erhvervsudvikling er ikke en modsætning til at passe bedre på vores klode. 

For mens temperaturerne stiger dobbelt så hurtigt i Arktis som i resten af verden, benægter USA fortsat klimaforandringernes menneskeskabte årsager og de alvorlige konsekvenser som mærkes overalt. USA’s enegang så vi senest et eksempel på i forbindelse med Arktisk Råds møde i Finland for nylig. 

2 af Arktisk Råds 3 grundlæggende mandater handler om miljømæssig beskyttelse og bæredygtig udvikling. Blandt de 8 arktiske nationer er nogle af verdens stormagter med – og en diplomatisk indsats for en fælles klimapolitisk aftale i Arktis er derfor på sin plads.

Grønland og Danmark kan ikke blot stiltiende se på USA’s enegang og obstruktion af arbejdet og hele grundlaget i Arktisk Råd. Mødet i Finland viste med al tydelighed, at der er behov for en strategisk og fælles indsats for klimaet i Arktis. 

I Grønland er vi de største klimasyndere pr. indbygger i Rigsfællesskabet, men det er åbenlyst begrænset hvad vi kan gøre alene. Synspunkterne i den amerikanske regering kunne vi indtil for nylig også genfinde i den grønlandske regering, hvilket kun understreger behovet for at højne bevidstheden og vidensniveauet om klimaforandringerne.

I Folketinget vil jeg arbejde for at Grønland og Danmark går forrest i Arktisk Råd for en fælles klimaindsats. 

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Aaja Chemnitz Larsen ved historisk vælgermøde: er tiden inde til at kalde bloktilskuddet en suverænitetsafgift?

Aaja Chemnitz Larsen ved historisk vælgermøde: er tiden inde til at kalde bloktilskuddet en suverænitetsafgift?

”Lad os få svesken på disken, eller rettere fisken på disken, i en grønlandsk kontekst”, sådan lød det fra Aaja Chemnitz Larsen til vælgermødet i Det Grønlandske Hus i København, hvor hun stod sammen statsminister Lars Løkke Rasmussen diskuterede Grønlands fremtid og rigsfællesskabet. Mødet som blev live-streamet på Aaja’s Facebook viste fuldt hus, og 140 engagerede fremmødte deltog. Aaja præsenterede mange store, nytænkende og vigtige budskaber til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Flere emner blev taget op, herunder den Arktiske Ministerpost, ændringen af bloktilskuddets navn til suverænitetsafgift og den generelle sikkerhedssituation i Arktis.

“Et bloktilskud signalerer at det kun er Grønland der får noget ud af det, og at Danmark er de eneste der bidrager. Grønland skaber udenrigspolitisk værdi og adgang til stormagter for et lilleputland som Danmark. Et tilskud lyder som en udgift uden udbytte, men det er helt misvisende og der burde ikke være tvivl om Grønlands værdi for Danmark. Vi er Danmarks indgangsvinkel til indflydelse i Arktis, som naturligvis stor geopolitisk interesse for den danske regering”, fortæller Aaja efter vælgermødet.

“Suverænitetsafgift vil signalere at der er et noget-for-noget forhold, hvor man fra dansk side også anerkender udbyttet. Grønland er jo ikke et amt eller en kommune i Danmark, men et selvstyrende land”, fortæller Aaja efter vælgermødet.

Aaja fortsætter, ”Det er min overbevisning at ord skaber spor. Navnet på bloktilskuddet har stor betydning for folks forståelse af relationen mellem Danmark og Grønland”, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede, er meget tilfreds med gårsdagens store begivenhed: ”Inuit Ataqatigiits mandat i Folketinget er stabilt og velfunderet, og med vores konstante tilstedeværelse på Christiansborg siden 2001, har vi gradvist, igennem politisk flid og samarbejdsvilje, nået utroligt langt. Så langt, at vi i dag kan tiltrække selv den siddende statsminister til vælgermøde, også selvom han er midt i en tilspidset, og travl valgkamp. Vi vil intensivere vores resultater i den kommende valgperiode.”

”Det er uomtvisteligt at Inuit Ataqatigiit Folketingimi er det mest markante og stabile mandat i Folketinget. Det kan vi se ved et hurtigt øjekast på vores resultater, og at vi kan byde den siddende statsminister op til dans midt i en travl valgkamp”, udtaler Aaja Chemnitz Larsen. 

Aaja Chemnitz Larsen og Inuit Ataqatigiit inviterede foruden Lars Løkke Rasmussen, også Mette Frederiksen til vælgermøde, men grundet kalenderuoverensstemmelser kunne Mette Frederiksen ikke deltage.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Aaja: Familier skal bevares sammen, ikke splittes

Aaja Chemnitz Larsen: Familier skal bevares sammen, ikke splittes

Fraflytning er et vores lands store udfordringer. Mange føler sig tvunget til at flytte fordi der er ringe hjælp i vores land, hvis man har et barn med handicap eller sygdom. Det efterlader mange familier splittet, udtaler Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, i anledning af FN’s internationale familiedag. 

Antallet af fraflytninger fra Grønland er faldet markant siden 2016. Det glæder Aaja Chemnitz Larsen, da en beslutning om at flytte bør være velovervejet og et aktivt tilvalg. Flytning bør ikke være et fravalg af Grønland, grundet man ikke kan få den hjælp man har brug for som borger. 

“Den positive udvikling, der trods alt eksisterer, skal vi værne om. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at italesætte og forbedre social-, uddannelses- og sundhedsområdet, så vi ikke risikerer at fraflytningen stiger igen. Der er selvfølgelig fri bevægelighed i Rigsfællesskabet, men ingen bør føle sig nødsaget til at forlade sit land”, udtaler Aaja Chemnitz Larsen.

En anden stor årsag til fraflytning er tjenestemandspensionen. Selvom pensionen er optjent i Grønland, så udbetales der typisk dobbelt så meget i Danmark, hvilket får mange pensionister til at flytte. Det kan kun ændres ved at hæve det generelle lønniveauet i Grønland. 

Aaja bemærker: ”Mange ældre flytter til Danmark, og ofte væk fra deres børn og børnebørn i Grønland. Det er splitter mange familier ad, og bør afgjort have et større politisk fokus, så det ikke er økonomi, der tvinger personer til at flytte fra deres familie”.

De seneste mange år har antallet af fraflytninger ligget på 3-400 mennesker årligt. I 2019 er tallet ifølge Grønlands statistik på 94 personer, og tallet har været nedadgående siden 2016.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit i folketingsvalgkamp: Grønlands vækst kræver større åbenhed overfor omverdenen

Inuit Ataqatigiit i folketingsvalgkamp: Grønlands vækst kræver større åbenhed overfor omverdenen


De er fire kandidater, med hver deres personlige mærkesager. Men sammen har Aaja Chemnitz Larsen, Sofia Geisler, Aqqalukkuluk Fontain og Anders Jensen tre fælles fokuspunkter: Ligeværdigt samarbejde med Danmark, et ”ja” til udenlandske investeringer og et krav om en grønlandsk, arktisk minister:

Aaja Chemnitz Larsen

Vi mener at et ligeværdigt partnerskab med Danmark helt naturligt forudsætter, at Grønland får mere indflydelse. Og samtidig er mere indflydelse vejen frem mod et Grønland, der er mere velforberedt på selvstændighed. Vi har som fælles afsæt, at Grønland skal spille en langt mere udadvendt og aktiv rolle i verden, og at det faktisk er forudsætningen for større selvstændighed. Det arbejde starter i Folketinget, og med en fortsættelse af det stadig mere ligeværdige samarbejde, som Inuit Ataqatigiit har skabt.

Sofia Geisler

En anden vigtig forudsætning er bedre grønlandsk økonomi. Derfor mener vi også, at der er brug for flere investeringer udefra. Men det er selvfølgelig ikke lige meget hvor pengene kommer fra, og hvilke betingelser der knytter sig til dem. I Inuit Ataqatigiit siger vi i udgangspunktet ja til investeringer fra USA og Europa – mens vi er noget mere skeptiske overfor investeringer fra Kina. Når USA advarer mod Kina, så er de nødt til selv at investere i Grønland. Investeringer i lufthavne, turisme, råstoffer, uddannelse og iværksættelse ønsker vi skal komme fra en allieret, og vi efterlyser mere investeringslyst fra Europa og USA, hvis Grønlands udvikling ikke skal styres fra Beijing i fremtiden. 

Aqqalukkuluk Fontain

Det handler også om hvilken adgang vi, som land, har til vigtig information i international politik, og derfor foreslår vi en Arktisk Minister, som en del af en kommende dansk regering. Hvis Inuit Ataqatigiit bliver det afgørende mandat ved regeringsforhandlingerne efter Folketingsvalget, så vil et centralt krav være, at en Arktisk Minister udpeges – og at denne person bør komme fra Grønland. Når Danmark erklærer sig som en Arktisk stormagt, så bør man også have en Arktisk minister – fra Arktis. Der sker meget i Arktis i disse år. Men det er altså her i Grønland, de virkelige eksperter sidder.

Anders Jensen

Samlet set tager vores fokuspunkter afsæt i en vurdering af, at Grønland både skal opnå selvstændighed på sigt, og samtidig er og skal være tæt knyttet til verden omkring os. Det kræver ligeværdig medindflydelse i forholdet til Danmark, og det er oplagt med en Arktisk Minister, med adgang til den viden og indsigt som regeringsdeltagelse giver. Derudover kræver det, at vi på et kvalificeret grundlag indgår strategiske partnerskaber om investeringer, til fælles økonomisk fordel – med allierede lande, der ligesom vi, lægger vægt på demokrati, fri debat og personlig frihed.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit og Atassut har indgået samarbejdsaftale i Kommune Qeqertalik for resten af valgperioden.

Inuit Ataqatigiit og Atassut har indgået samarbejdsaftale i Kommune Qeqertalik for resten af  valgperioden.

Den vigtigste omdrejningspunkt i aftalen bliver, at arbejde for en borgernær smidige kommune og med klar kendetegn i vores kultur og vores deltagelse i den globaliserede verden. 

Inuit Ataqatigiit og Atassut vægter det administrativt innovative udviklingsarbejde som Kommune Qeqertalik har igangsat, som sit fornemste opgave.

Parterne er derudover enige om, at man for indeværende valgperiode skal sikre opbakning til de allerede igangværende udviklingsarbejde.

Parterne finder det vigtigt, at den målrettede arbejde sker med udgangspunkt  i gensidig respekt for  borgeres udgangspunkt, for medarbejdernes ressourcer og med åbenheds- og forsigtighedsprincipper som grundlag. 

Koalitionen er enige i at den eksisterende udvalgsstruktur bibeholdes, herunder INUAs medlemmers bibeholdelse, med følgende udvalgsformænd for resterende: 

Udvalget INOQARFIK:                          Formand Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit.

Udvalget INUIT:                                      Formand Naja Kristensen, Atassut

Udvalget TIMI TARNILU:                 Formand Kristian Jeremiassen, Inuit Ataqatigiit.

Aftalen (på grønlandsk) kan ses i sin helhed i det bilagte dokument.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta / Med venlig hilsen

Hans Aronsen Inuit Ataqatigiit 228733                Naja Kristensen Atassut 247430

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Vedrørende tilskud til AVALAK

Vedrørende tilskud til AVALAK

Skrevet af: Sofia Geisler, Uddannelses ordføerer

Inuit Ataqatigiit skal være den første til at beklage, at tilskuddet til AVALAK i år og i de følgende overslagsår er blevet beskåret til halvdelen af hvad der ellers var blevet budgetteret med.

I forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2019 har vi ganske enkelt ikke været opmærksom nok på netop denne halvering, idet AVALAK og tilskud til studenterorganisationen i Danmark ikke har været en del af forhandlingerne forud for den endelige vedtagelse af Finansloven.

Udover Udvalget for Uddannelse, Kultur og Kirke vil Inuit Ataqatigiit gøre hvad der står i vores magt at arbejde for, det kommende tid og frem til næste vedtagelse af de kommende Finanslov med henblik på igen at forhøje tilskud til AVALAK, som har stor betydning for de studerendes fortsatte tilknytning til Grønland.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Sprit er et problem i Qaanaaq

Jeg har fuld forståelse for, at MIO efter sin rejse til Qaanaaq har i sin rapport skrevet, at sprit misbrug i Qaanaaq er et problem. Jeg er på vegne af børnene og mine medborgere taknemlig for, at MIO har rejst til den afsidesliggende Qaanaaq for at afdække forholdene på stedet.

Man må løse problemet med sprit
Misbrug af sprit er mere og mere udbredt, for at løse problemet skal vi handle på dette. Jeg foreslår, at kommunen i samarbejde med de handlende og alle involverede i problemet finder løsninger på problemet. Eksempelvis kan man inddrage følgende: erhvervsfangere, fritidsfangere, private erhvervsdrivende, instanser i kommunen, Pilersuisoq, sundhedsvæsenet, politiet, andre myndigheder m.m.

I MIO’s rapport fremgår det, at misbrug af sprit i byen Qaanaaq ikke kan accepteres, og at man ikke skal se dette som et dagligdags problem. Sprit er sundhedsskadeligt og går ud over familierne, og derfor må befolkningen og de ansvarlige instanser hurtigst går ind i sagen.

Derudover må man arbejde for, at intensivere behandling for alkohol- og nakotikamisbrug. Det er vigtigt at Inatsisartut har fokus på dette. Man må arbejde for, at man lokalt kan blive behandlet for misbrug, da der er brug for at tilpasse behandlingen til alle familier og det omgivende lokale samfund.

Medlem af Inatsisartut
Mikivsuk Thomassen

Share and Enjoy !

0Shares
0

0
0

Aaja opfordrer på det kraftigste Folketinget og Regeringen til at forbedre indsatsen for sårbare grønlændere i Danmark

Inden længe afslutter Folketinget sine forhandlinger om satspuljemidler til de mest udsatte borgere i Danmark. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen opfordrer kraftigt Regeringen og de danske partier i Folketinget til at huske sårbare grønlændere.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har gennem den seneste tid været samtlige socialordførere i Folketinget ved dørene, i et forsøg på at sikre midler til sårbare grønlandske borgere i Danmark i satspuljen for 2019. Aaja har via sine besøg hos sociale indsatser rundt omkring i Danmark de sidste mange måneder, fået en gennemgribende indsigt i de forhold der gør sig gældende for sårbare grønlændere i Danmark. En viden som hun mener, er vigtig at få udmøntet til nye konkrete indsatser, som mindsker udsatheden. Aaja Chemnitz Larsen udtaler i den forbindelse:

”Der findes mange sociale tilbud til de sårbare grønlændere, der bor rundt om i Danmark. Mange steder erkender fagfolk dog, at vi ikke får rykket folk videre i arbejde eller i egen bolig. Antallet af hjemløse grønlændere er steget voldsomt på få år og der er meget grelle sager. Jeg har erkendt, at vi ikke gør nok, og der er behov for, at vi nytænker vores indsatser. Ikke nødvendigvis med flere sociale tiltag, men med beskæftigelses-, uddannelses- og boligpolitik. På den måde sætter vi fokus på det politiske mål, nemlig at flere grønlændere i Danmark skal trives og have et godt liv. Det er desværre ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i dag.”

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem er udelukket fra selve forhandlingerne, og har derfor overfor de danske forhandlere understreget følgende behov blandt sårbare grønlændere i Danmark:
· Et pilotprojekt i de 4-5 største danske kommuner, der sigter imod at få flere grønlændere i beskæftigelse.

· Et to-benet rejsehold, der både arbejder terapeutisk med grønlandske borgere med traumer efter vold, overgreb og svigt, samtidig med at rejseholdet ved hjælp af en tilknyttet forsker, arbejder fokuseret på at bibringe viden om sårbare grønlænderes baggrunde og traumer. Et område der desuden er sparsomt belyst.

· En generelt styrket og mere fagspecialiseret tolkning samt bedre koordination af tolkekorpset, således at den grønlandsk/danske samt dansk/grønlandske tolkning i Danmark foregår mere professionelt og kompetent.

Inuit Ataqatigiits prioriteter understøttes blandt andet af konkret forskning på området, blandt andet en nylig undersøgelse fra VIVE omkring beskæftigelse af grønlændere, som er flyttet til Danmark.

Satspuljeforhandlingerne foregår netop i disse dage, og de kommende uger vil vise, om Inuit Ataqatigiits folketingsmedlems arbejde på området, bærer frugt.

Aaja Chemnitz Larsen

Folketingsmedlem

Inuit Ataqatigiit

Share and Enjoy !

0Shares
0

0
0