Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil

Skrevet af: Inge Olsvig Brandt, Forkvinde for Nuummi Inuit Ataqatigiit

Det er usmageligt, at bruge børns ulykkelige situation i et politisk magtspil.

Hvad er Demokraternes egentlige dagsorden i forhold til deres exit i samarbejdet med Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq?

De bruger manglende politisk handling som argumentation for, at stoppe samarbejdet med borgmesteren og Inuit Ataqatigiit, men i deres pressemeddelelse er det svært at få øje på, hvilke løsningsmuligheder de selv vil komme med.

Politisk integritet er at komme med løsningsforslag fremfor kritik. Alt andet er et tegn på politisk inkompetence.

Med så store menneskelige problemer i Tasiilaq bør det være naturligt, at parterne i fællesskab sikrer fælles indsatser og løsninger.

Med Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen, er det vores bedste overbevisning, at samtlige politiske partiers interesser er blevet sikret i Tasiilaq sagen, samtidig med, at bormesteren har taget initiativ til, at samle samtlige af landets borgmestre i erkendelse af, at de massive problemer i Tasiilaq desværre ikke er enestående.

Grundstenen i et hvert samarbejde er tilliden til samarbejdspartneren. Hvis man ikke har tillid til sin samarbejdspartner, tager man fat i sin samarbejdspartner, med et ønske om at løse konflikten. Noget tyder på, at demokraterne har brug for politisk selvransagelse. Man skal have politisk mod til at gå i fællesskab, og mod til at løse konflikter, for i fællesskabet er alle bedre til at finde fælles løsninger, fremfor at have fokus på egne interesser.

Beskyldninger fører intet med sig. Tag arbejdstøjet på, og bidrag til konstruktive løsninger, for børnenes skyld.  Fælles front, og et fælles mål, at sikre børnenes tilværelse skal være det primære i det politiske arbejde.

Børn skal sikres et liv i tryghed og kærlighed.

Inuit Ataqatigiits folketingskandidater: Grøn omstilling kræver handling nu

23.05.2019

Inuit Ataqatigiits folketingskandidater: Grøn omstilling kræver handling nu

Klimaforandringernes konsekvenser er altoverskyggende. Løser vi ikke verdens klimaproblem, så vil der ikke være en verden, som vi kender det i dag. Så klart er budskabe fra Inuit Ataqatigiits folketingskandidater. Klimaændringer kræver handling nu og sidst så vi, at april blev den næstvarmeste måned herhjemme i dette århundrede.

Ungdommen har fået øjnene op for klimaforandringer. Det er dem, der skal overtage og derfor mener vi også, at det er dem, som bør gå forrest i den kamp og give os folkevalgte anbefalinger. Grønland hører til blandt de største klimasyndere i Rigsfællesskabet, men alene kan vi 56.000 mennesker ikke gøre nok. Vi er nødt til at gå sammen globalt i arktisk, nordisk og internationalt samarbejde, hvor vi er frontkæmpere for at bremse CO2 udledningen, da vi lever meget synligt med konsekvenserne.

Inuit Ataqatigiit peger på 3 konkrete forslag:

  1. Der skal nedsættes et nationalt ungepanel, som skal komme med anbefalinger til Naalakkersuisut om reduktion af emission og løsning af klimaudfordringerne.
  2. Grønland skal være emissions-frit i 2050 og der er behov for en strategi for at mindske vores udledning frem mod 2050. Klimahensyn skal være del af al politik.
  3. Det klimavenlige valg skal gøres let for alle borgere og vi skal skabe politiske rammer for dette, f.eks. skal klimavenlig mad gøres mere tilgængeligt i offentlige steder, affaldshåndtering og madspild skal mindskes.

Vi tror på befolkningen er klar. De venter bare på os. Som folkevalgte har vi et særligt ansvar for a lette forbrugernes og borgernes valg om at bidrage til en bedre verden til kommende generationer.

Handler vi ikke i dag og omstiller vores indsats til en mere grøn politik, så vil klimaflygtninge, voldsomme naturkatastrofer og vejrændringer også ændre på vores hverdag. Det gælder særligt i Grønland, hvor vi lever i og omkring naturen.

Kontakt:

Aaja Chemmitz Larsen, mobil. nr. +45 61 62 46 67/24 58 90

Sofia Geisler, mobil nr. 58 81 55

Anders Jensen, mobil nr. 25 88 22

Aqqalukkuluk Fontain, mobil nr. 53 88 65

Aaja: Vi accepterer ikke USA’s enegang

Aaja: Vi accepterer ikke USA’s enegang

Flertallet af verdens lande har tiltrådt Paris aftalen om en fælles indsats for at mindske konsekvenserne af klimaforandringer. 

Inuit Ataqatigiit mener, at der er behov for en klar klimapolitisk indsats på tværs af de arktiske lande, som er blandt de kontinenter, der lever med de voldsomste konsekvenser. Bæredygtig erhvervsudvikling er ikke en modsætning til at passe bedre på vores klode. 

For mens temperaturerne stiger dobbelt så hurtigt i Arktis som i resten af verden, benægter USA fortsat klimaforandringernes menneskeskabte årsager og de alvorlige konsekvenser som mærkes overalt. USA’s enegang så vi senest et eksempel på i forbindelse med Arktisk Råds møde i Finland for nylig. 

2 af Arktisk Råds 3 grundlæggende mandater handler om miljømæssig beskyttelse og bæredygtig udvikling. Blandt de 8 arktiske nationer er nogle af verdens stormagter med – og en diplomatisk indsats for en fælles klimapolitisk aftale i Arktis er derfor på sin plads.

Grønland og Danmark kan ikke blot stiltiende se på USA’s enegang og obstruktion af arbejdet og hele grundlaget i Arktisk Råd. Mødet i Finland viste med al tydelighed, at der er behov for en strategisk og fælles indsats for klimaet i Arktis. 

I Grønland er vi de største klimasyndere pr. indbygger i Rigsfællesskabet, men det er åbenlyst begrænset hvad vi kan gøre alene. Synspunkterne i den amerikanske regering kunne vi indtil for nylig også genfinde i den grønlandske regering, hvilket kun understreger behovet for at højne bevidstheden og vidensniveauet om klimaforandringerne.

I Folketinget vil jeg arbejde for at Grønland og Danmark går forrest i Arktisk Råd for en fælles klimaindsats. 

Aaja Chemnitz Larsen ved historisk vælgermøde: er tiden inde til at kalde bloktilskuddet en suverænitetsafgift?

Aaja Chemnitz Larsen ved historisk vælgermøde: er tiden inde til at kalde bloktilskuddet en suverænitetsafgift?

”Lad os få svesken på disken, eller rettere fisken på disken, i en grønlandsk kontekst”, sådan lød det fra Aaja Chemnitz Larsen til vælgermødet i Det Grønlandske Hus i København, hvor hun stod sammen statsminister Lars Løkke Rasmussen diskuterede Grønlands fremtid og rigsfællesskabet. Mødet som blev live-streamet på Aaja’s Facebook viste fuldt hus, og 140 engagerede fremmødte deltog. Aaja præsenterede mange store, nytænkende og vigtige budskaber til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Flere emner blev taget op, herunder den Arktiske Ministerpost, ændringen af bloktilskuddets navn til suverænitetsafgift og den generelle sikkerhedssituation i Arktis.

“Et bloktilskud signalerer at det kun er Grønland der får noget ud af det, og at Danmark er de eneste der bidrager. Grønland skaber udenrigspolitisk værdi og adgang til stormagter for et lilleputland som Danmark. Et tilskud lyder som en udgift uden udbytte, men det er helt misvisende og der burde ikke være tvivl om Grønlands værdi for Danmark. Vi er Danmarks indgangsvinkel til indflydelse i Arktis, som naturligvis stor geopolitisk interesse for den danske regering”, fortæller Aaja efter vælgermødet.

“Suverænitetsafgift vil signalere at der er et noget-for-noget forhold, hvor man fra dansk side også anerkender udbyttet. Grønland er jo ikke et amt eller en kommune i Danmark, men et selvstyrende land”, fortæller Aaja efter vælgermødet.

Aaja fortsætter, ”Det er min overbevisning at ord skaber spor. Navnet på bloktilskuddet har stor betydning for folks forståelse af relationen mellem Danmark og Grønland”, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede, er meget tilfreds med gårsdagens store begivenhed: ”Inuit Ataqatigiits mandat i Folketinget er stabilt og velfunderet, og med vores konstante tilstedeværelse på Christiansborg siden 2001, har vi gradvist, igennem politisk flid og samarbejdsvilje, nået utroligt langt. Så langt, at vi i dag kan tiltrække selv den siddende statsminister til vælgermøde, også selvom han er midt i en tilspidset, og travl valgkamp. Vi vil intensivere vores resultater i den kommende valgperiode.”

”Det er uomtvisteligt at Inuit Ataqatigiit Folketingimi er det mest markante og stabile mandat i Folketinget. Det kan vi se ved et hurtigt øjekast på vores resultater, og at vi kan byde den siddende statsminister op til dans midt i en travl valgkamp”, udtaler Aaja Chemnitz Larsen. 

Aaja Chemnitz Larsen og Inuit Ataqatigiit inviterede foruden Lars Løkke Rasmussen, også Mette Frederiksen til vælgermøde, men grundet kalenderuoverensstemmelser kunne Mette Frederiksen ikke deltage.

Aaja: Familier skal bevares sammen, ikke splittes

Aaja Chemnitz Larsen: Familier skal bevares sammen, ikke splittes

Fraflytning er et vores lands store udfordringer. Mange føler sig tvunget til at flytte fordi der er ringe hjælp i vores land, hvis man har et barn med handicap eller sygdom. Det efterlader mange familier splittet, udtaler Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, i anledning af FN’s internationale familiedag. 

Antallet af fraflytninger fra Grønland er faldet markant siden 2016. Det glæder Aaja Chemnitz Larsen, da en beslutning om at flytte bør være velovervejet og et aktivt tilvalg. Flytning bør ikke være et fravalg af Grønland, grundet man ikke kan få den hjælp man har brug for som borger. 

“Den positive udvikling, der trods alt eksisterer, skal vi værne om. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at italesætte og forbedre social-, uddannelses- og sundhedsområdet, så vi ikke risikerer at fraflytningen stiger igen. Der er selvfølgelig fri bevægelighed i Rigsfællesskabet, men ingen bør føle sig nødsaget til at forlade sit land”, udtaler Aaja Chemnitz Larsen.

En anden stor årsag til fraflytning er tjenestemandspensionen. Selvom pensionen er optjent i Grønland, så udbetales der typisk dobbelt så meget i Danmark, hvilket får mange pensionister til at flytte. Det kan kun ændres ved at hæve det generelle lønniveauet i Grønland. 

Aaja bemærker: ”Mange ældre flytter til Danmark, og ofte væk fra deres børn og børnebørn i Grønland. Det er splitter mange familier ad, og bør afgjort have et større politisk fokus, så det ikke er økonomi, der tvinger personer til at flytte fra deres familie”.

De seneste mange år har antallet af fraflytninger ligget på 3-400 mennesker årligt. I 2019 er tallet ifølge Grønlands statistik på 94 personer, og tallet har været nedadgående siden 2016.

Inuit Ataqatigiit i folketingsvalgkamp: Grønlands vækst kræver større åbenhed overfor omverdenen

Inuit Ataqatigiit i folketingsvalgkamp: Grønlands vækst kræver større åbenhed overfor omverdenen


De er fire kandidater, med hver deres personlige mærkesager. Men sammen har Aaja Chemnitz Larsen, Sofia Geisler, Aqqalukkuluk Fontain og Anders Jensen tre fælles fokuspunkter: Ligeværdigt samarbejde med Danmark, et ”ja” til udenlandske investeringer og et krav om en grønlandsk, arktisk minister:

Aaja Chemnitz Larsen

Vi mener at et ligeværdigt partnerskab med Danmark helt naturligt forudsætter, at Grønland får mere indflydelse. Og samtidig er mere indflydelse vejen frem mod et Grønland, der er mere velforberedt på selvstændighed. Vi har som fælles afsæt, at Grønland skal spille en langt mere udadvendt og aktiv rolle i verden, og at det faktisk er forudsætningen for større selvstændighed. Det arbejde starter i Folketinget, og med en fortsættelse af det stadig mere ligeværdige samarbejde, som Inuit Ataqatigiit har skabt.

Sofia Geisler

En anden vigtig forudsætning er bedre grønlandsk økonomi. Derfor mener vi også, at der er brug for flere investeringer udefra. Men det er selvfølgelig ikke lige meget hvor pengene kommer fra, og hvilke betingelser der knytter sig til dem. I Inuit Ataqatigiit siger vi i udgangspunktet ja til investeringer fra USA og Europa – mens vi er noget mere skeptiske overfor investeringer fra Kina. Når USA advarer mod Kina, så er de nødt til selv at investere i Grønland. Investeringer i lufthavne, turisme, råstoffer, uddannelse og iværksættelse ønsker vi skal komme fra en allieret, og vi efterlyser mere investeringslyst fra Europa og USA, hvis Grønlands udvikling ikke skal styres fra Beijing i fremtiden. 

Aqqalukkuluk Fontain

Det handler også om hvilken adgang vi, som land, har til vigtig information i international politik, og derfor foreslår vi en Arktisk Minister, som en del af en kommende dansk regering. Hvis Inuit Ataqatigiit bliver det afgørende mandat ved regeringsforhandlingerne efter Folketingsvalget, så vil et centralt krav være, at en Arktisk Minister udpeges – og at denne person bør komme fra Grønland. Når Danmark erklærer sig som en Arktisk stormagt, så bør man også have en Arktisk minister – fra Arktis. Der sker meget i Arktis i disse år. Men det er altså her i Grønland, de virkelige eksperter sidder.

Anders Jensen

Samlet set tager vores fokuspunkter afsæt i en vurdering af, at Grønland både skal opnå selvstændighed på sigt, og samtidig er og skal være tæt knyttet til verden omkring os. Det kræver ligeværdig medindflydelse i forholdet til Danmark, og det er oplagt med en Arktisk Minister, med adgang til den viden og indsigt som regeringsdeltagelse giver. Derudover kræver det, at vi på et kvalificeret grundlag indgår strategiske partnerskaber om investeringer, til fælles økonomisk fordel – med allierede lande, der ligesom vi, lægger vægt på demokrati, fri debat og personlig frihed.

Inuit Ataqatigiit og Atassut har indgået samarbejdsaftale i Kommune Qeqertalik for resten af valgperioden.

Inuit Ataqatigiit og Atassut har indgået samarbejdsaftale i Kommune Qeqertalik for resten af  valgperioden.

Den vigtigste omdrejningspunkt i aftalen bliver, at arbejde for en borgernær smidige kommune og med klar kendetegn i vores kultur og vores deltagelse i den globaliserede verden. 

Inuit Ataqatigiit og Atassut vægter det administrativt innovative udviklingsarbejde som Kommune Qeqertalik har igangsat, som sit fornemste opgave.

Parterne er derudover enige om, at man for indeværende valgperiode skal sikre opbakning til de allerede igangværende udviklingsarbejde.

Parterne finder det vigtigt, at den målrettede arbejde sker med udgangspunkt  i gensidig respekt for  borgeres udgangspunkt, for medarbejdernes ressourcer og med åbenheds- og forsigtighedsprincipper som grundlag. 

Koalitionen er enige i at den eksisterende udvalgsstruktur bibeholdes, herunder INUAs medlemmers bibeholdelse, med følgende udvalgsformænd for resterende: 

Udvalget INOQARFIK:                          Formand Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit.

Udvalget INUIT:                                      Formand Naja Kristensen, Atassut

Udvalget TIMI TARNILU:                 Formand Kristian Jeremiassen, Inuit Ataqatigiit.

Aftalen (på grønlandsk) kan ses i sin helhed i det bilagte dokument.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta / Med venlig hilsen

Hans Aronsen Inuit Ataqatigiit 228733                Naja Kristensen Atassut 247430

Vedrørende tilskud til AVALAK

Vedrørende tilskud til AVALAK

Skrevet af: Sofia Geisler, Uddannelses ordføerer

Inuit Ataqatigiit skal være den første til at beklage, at tilskuddet til AVALAK i år og i de følgende overslagsår er blevet beskåret til halvdelen af hvad der ellers var blevet budgetteret med.

I forbindelse med vedtagelsen af Finanslov for 2019 har vi ganske enkelt ikke været opmærksom nok på netop denne halvering, idet AVALAK og tilskud til studenterorganisationen i Danmark ikke har været en del af forhandlingerne forud for den endelige vedtagelse af Finansloven.

Udover Udvalget for Uddannelse, Kultur og Kirke vil Inuit Ataqatigiit gøre hvad der står i vores magt at arbejde for, det kommende tid og frem til næste vedtagelse af de kommende Finanslov med henblik på igen at forhøje tilskud til AVALAK, som har stor betydning for de studerendes fortsatte tilknytning til Grønland.

Sprit er et problem i Qaanaaq

Jeg har fuld forståelse for, at MIO efter sin rejse til Qaanaaq har i sin rapport skrevet, at sprit misbrug i Qaanaaq er et problem. Jeg er på vegne af børnene og mine medborgere taknemlig for, at MIO har rejst til den afsidesliggende Qaanaaq for at afdække forholdene på stedet.

Man må løse problemet med sprit
Misbrug af sprit er mere og mere udbredt, for at løse problemet skal vi handle på dette. Jeg foreslår, at kommunen i samarbejde med de handlende og alle involverede i problemet finder løsninger på problemet. Eksempelvis kan man inddrage følgende: erhvervsfangere, fritidsfangere, private erhvervsdrivende, instanser i kommunen, Pilersuisoq, sundhedsvæsenet, politiet, andre myndigheder m.m.

I MIO’s rapport fremgår det, at misbrug af sprit i byen Qaanaaq ikke kan accepteres, og at man ikke skal se dette som et dagligdags problem. Sprit er sundhedsskadeligt og går ud over familierne, og derfor må befolkningen og de ansvarlige instanser hurtigst går ind i sagen.

Derudover må man arbejde for, at intensivere behandling for alkohol- og nakotikamisbrug. Det er vigtigt at Inatsisartut har fokus på dette. Man må arbejde for, at man lokalt kan blive behandlet for misbrug, da der er brug for at tilpasse behandlingen til alle familier og det omgivende lokale samfund.

Medlem af Inatsisartut
Mikivsuk Thomassen

Aaja opfordrer på det kraftigste Folketinget og Regeringen til at forbedre indsatsen for sårbare grønlændere i Danmark

Inden længe afslutter Folketinget sine forhandlinger om satspuljemidler til de mest udsatte borgere i Danmark. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen opfordrer kraftigt Regeringen og de danske partier i Folketinget til at huske sårbare grønlændere.

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har gennem den seneste tid været samtlige socialordførere i Folketinget ved dørene, i et forsøg på at sikre midler til sårbare grønlandske borgere i Danmark i satspuljen for 2019. Aaja har via sine besøg hos sociale indsatser rundt omkring i Danmark de sidste mange måneder, fået en gennemgribende indsigt i de forhold der gør sig gældende for sårbare grønlændere i Danmark. En viden som hun mener, er vigtig at få udmøntet til nye konkrete indsatser, som mindsker udsatheden. Aaja Chemnitz Larsen udtaler i den forbindelse:

”Der findes mange sociale tilbud til de sårbare grønlændere, der bor rundt om i Danmark. Mange steder erkender fagfolk dog, at vi ikke får rykket folk videre i arbejde eller i egen bolig. Antallet af hjemløse grønlændere er steget voldsomt på få år og der er meget grelle sager. Jeg har erkendt, at vi ikke gør nok, og der er behov for, at vi nytænker vores indsatser. Ikke nødvendigvis med flere sociale tiltag, men med beskæftigelses-, uddannelses- og boligpolitik. På den måde sætter vi fokus på det politiske mål, nemlig at flere grønlændere i Danmark skal trives og have et godt liv. Det er desværre ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i dag.”

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem er udelukket fra selve forhandlingerne, og har derfor overfor de danske forhandlere understreget følgende behov blandt sårbare grønlændere i Danmark:
· Et pilotprojekt i de 4-5 største danske kommuner, der sigter imod at få flere grønlændere i beskæftigelse.

· Et to-benet rejsehold, der både arbejder terapeutisk med grønlandske borgere med traumer efter vold, overgreb og svigt, samtidig med at rejseholdet ved hjælp af en tilknyttet forsker, arbejder fokuseret på at bibringe viden om sårbare grønlænderes baggrunde og traumer. Et område der desuden er sparsomt belyst.

· En generelt styrket og mere fagspecialiseret tolkning samt bedre koordination af tolkekorpset, således at den grønlandsk/danske samt dansk/grønlandske tolkning i Danmark foregår mere professionelt og kompetent.

Inuit Ataqatigiits prioriteter understøttes blandt andet af konkret forskning på området, blandt andet en nylig undersøgelse fra VIVE omkring beskæftigelse af grønlændere, som er flyttet til Danmark.

Satspuljeforhandlingerne foregår netop i disse dage, og de kommende uger vil vise, om Inuit Ataqatigiits folketingsmedlems arbejde på området, bærer frugt.

Aaja Chemnitz Larsen

Folketingsmedlem

Inuit Ataqatigiit

Partii Naleraq må komme med en klar udmelding om uran

Efter valget til Inatsisartut samt den efterfølgende konstituering er det blevet usikkert hvilket holdning Partii Naleraq har med hensyn til udvinding af uranholdige materialer i Kuannersuit. Vi ønsker at få klar besked herom.

Da det i koalitionsaftalens punkt 166 er man kommet med en klar udmelding om udvindig af uran, ønsker vi at få oplyst om også Partii Naleraq nu også går ind for udvinding af uran.

Hvis der skal åbnes en mine i Kuannsersuit risikerer vi i løbet af kort årrække, at miste vores husdyrhold som vores forfædre har udviklet i mere end 100 år.

Dette er ikke i tråd med vores udmelding om større selvforsyning.

Bestræbelserne for at udvikle turismen vil blive skadet i stort omfang, UNESCOs bestræbelser for at åbne om for en stor mulighed vil blive kvalt, for hvilke turister ønsker at besøge steder tæt på en uranmine!

Turismen kan udvikles i stort omfang i denne landsdel og dette vil være til stor gavn for mange erhvervsdrivene.

Dette vil give store beskæftigelsesmæssige muligheder for Sydgrønland.

Fiskeproduktionen i Sydgrønland som igen er i fremgang i de senere år må videreudvikles for at skabe endnu flere arbejdspladser.

Dette kan ske gennem tæt samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunen.

Udvidelse af dyrehold, udvidelse af arter, som for eksempel høns og grise vil være til større gavn for vores land.

Afslutningsvis vil vi understrege at vi under ingen omstændigheder vil acceptere et projekt der i mange år og gennem flere generationer vil pålægge byrder til vore efterkommere.

Vi ønsker ikke at ofre vores rene natur, som vi har lejet af vore efterkommere for pengenes skyld!

På vegne af Inuit Ataqatigiits medlemmer af kommunalbestyrelsen (Kujalleq)

Stine Egede

Et større Grønland

Vi skal have skabt større håb og tiltro til en fremtid i Grønland – vi skal simpelthen have gjort Grønland større.

I årevis har vi oplevet, at alt for mange af vores unge og veluddannede medborgere ender med at beslutte sig for ikke at vende hjem til Grønland efter endt uddannelse. Ikke fordi de ikke gerne ville – men simpelthen fordi der er for mange hindringer og for mange utilfredsstillende perspektiver.

Det kan være alt fra konkrete og meget håndfaste ting som for eksempel et arbejde, det matcher uddannelsen man har taget. Det kan være vanskeligheden med at få en passende bolig. Det kan være en skepsis overfor om daginstitutioner og skoler lever op til de krav man har i forhold til tilbud til de børn man har eller planlægger at få, eller at sundhedssystemet ikke er godt nok, eller andre tilsvarende tvivlsspørgsmål.

Det kan også være mere diffuse – men ikke desto mindre helt reelle – udfordringer, som gør at man ender med at fravælge en fremtid i Grønland: At dét, at man er veluddannet, ofte bliver set ned på i Grønland. At man bliver betragtet som ”for dansk”. Eller at den danske eller udenlandske kæreste man måske har fået, ikke vil blive taget godt imod i det grønlandske samfund, og at han eller hun vil få vanskeligt ved at få arbejde og blive rigtig accepteret. Den type af udfordringer.

Samtidig forlader en del ældre mennesker Grønland. De gør det typisk fordi pensionen strækker længere i Danmark, men også fordi man for eksempel kommer tættere på et sundhedssystem med langt større kapacitet, et mindre barskt klima og lettere og billigere adgang til rejser ud i Verden.

Til sammen betyder det, at Grønland – trods en relativt høj fødselsrate – bliver fattigere. Vi mister simpelthen familie og venner og kolleger i dagligdagen i Grønland.

Og når vi så samtidig debatterer selvstændighed, hjemtagelse af ansvarsområder, økonomisk vækst osv. og på en række områder hører nogle af vores største og bedste virksomheder igen og igen fortælle om deres vanskeligheder med at få kvalificeret og stabil arbejdskraft – så har vi som land et problem, som vi bliver nødt til at turde diskutere ærligt og åbent.

Hvis et selvstændigt Grønland samtidig skal kunne opretholde en levevis, der i store træk svarer til et nordisk velfærdssamfund – så skal vi blive langt flere borgere i Grønland. Og der er efter min mening brug for, at vi sætter ind med en massiv indsats på flere områder samtidig. For der er ikke kun én løsning på problemet – der er flere forskellige strategier, der skal til, for at vi kan lykkes.

Ikke mindst skal vi have en gennemgribende holdningsændring til det at have taget en uddannelse, til det at komme hjem fra det store udland, det at have dygtiggjort sig i et fag og et håndværk, og være stolte af de mange unge grønlændere som kommer hjem fra udlandet med nye ideer og anskuelser.

Jeg vil gerne slå fast, at det at være grønlænder er lige så mangfoldigt, som det antal af mennesker vi er. Og den mangfoldighed skal vi værne om, og glædes over.

Det er alle de kræfter der ligger i vores forskellige styrker som tilsammen gør et stærkt Grønland. Og vi skal blive flere. Det kræver et opgør med den skepsis man møder i samfundet over for ‘fremmede’ eller over for de som ikke passer i den grønlandske ‘kasse’. Det kræver også, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor barselsforholdene lever op til de ønsker en moderne ung familie har. Det kræver at vi tager kritikken af det faglige niveau i vores folkeskoler og daginstitutioner alvorligt, og handler på det. Og det kræver, at vi sikrer boliger som er tilpasset unge nybagte familier, og som er til at betale.

Det kræver også, at aanaa og aataa reelt har gode kår i Grønland. Vi skal hele vejen rundt sikre en meget bedre ældrepleje og passende ældreboliger, og alderdomshjem, som reelt er plejehjem. Og vi kommer ikke uden om, at skulle gennemgå vores pensionsforhold med sigte på, at de i højere grad kan måle sig med forholdene i resten af Norden.

Jeg tror på at Grønland kan blive et endnu bedre velfærdssamfund. Og jeg tror på, at dette er en af forudsætningerne for et selvstændigt Grønland. Men vejen er lang hvis vi kun er 56.000 borgere og ovenikøbet bliver færre. Vi har derimod behov for at blive 70.000, måske 100.000, mennesker i Grønland, hvis vi skal opnå selvstændighed og god velfærd samtidig.

For alting er dyrt i drift, når det kun drives for ganske få: Skoler, plejehjem, lufthavne, administration osv. osv.  og når færre betaler til det over skatten.

Der er flere grønlændere i Danmark, end der bor mennesker i Nuuk. En stor del af disse ville formentlig gerne bo og arbejde i Grønland i kortere eller længere perioder i livet, hvis nogle livsbetingelser var anderledes. Det er derfor op til os i Grønland at sikre nogle betingelser og rammer om tilværelsen, som gør det attraktivt. Og vi må derfor gøre op med den modstand og uvilje som ofte møder folk udefra, vi skal være stolte af vores unge, når de tager en stor uddannelse og dygtiggør sig – i stedet for at fremstille det som noget negativt. Vi skal skabe gode boliger, gode institutioner, god infrastruktur, sikre gode og spændende faglige miljøer på arbejdspladserne, sikre et kultur- og fritidsliv der er attraktivt osv. osv.

For det er kombinationen af alle disse ting – og endnu flere – der i sidste ende vil få flere til at flytte hjem til Grønland og bidrage til vores vækst og velfærd. Og færre til at forlade os i utide. I virkeligheden handler hele den dagsorden om håb – håbet om og tiltroen til en fremtid, som man kan se sig selv, sin partner og sine børn trives i. Den drøm skal vi have vakt til live igen.

Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit

 

Et stærkere Grønland kræver også bedre ledelse og administration

Tværgående samarbejde og organisering skal sikre, at ledelsen og forvaltningen af landet ikke udgør en særskilt stopklods for et stærkere Grønland. Der må og skal tages et opgør med silotænkningen i administrationen efter valget.

Hvis Inuit Ataqatigiit sidder for bordenden efter valget lægger Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig op til en gennemgribende reform af centraladministrationen og foreslår blandt andet:

  • Ny og meningsfuld ressort-fordeling
  • Væk med silo-tænkning – mere samtænkning og koordinering på tværs af departementer
  • Væk med overadministration – ofte kan mindre faktisk løse opgaven bedre
  • Borgerne og erhvervslivet i centrum – administrationen er til for samfundet, ikke sig selv

Den vigtigste erkendelse for mig som Naalakkersuisoq har været, at vi på socialområdet er nødt til at arbejde mere på tværs. Socialpolitik er også uddannelses, bolig- og beskæftigelsespolitik. Skal vi udfordringer i vores samfund til livs, så skal vi samarbejde langt mere på tværs af områderne. Vi skal prioritere, at løfte vores indsats over for børn, som har været udsat over seksuelle overgreb, omsorgssvigt og manglende forældreindsats. Vi skal tage udgangspunkt i det hele barn, det hele menneske, og ikke lade borgeren være et puslespil som aldrig bliver samlet. Det kan vi kun gøre på tværs af områder og det vil jeg stå i spidsen for, hvis jeg bliver formand for Naalakkersuisut.

I årevis har vi hørt udenlandske investorer og udenlandske efterforskningshold og mineselskaber beskrive, hvordan de rammer en mur af mistro og bureaukrati og uendelige sagsgange. Så spænder vi altså ben for os selv som land. Selv om det er blevet bedre de seneste år, så må vi få gjort op med noget af den kultur som hersker blandt visse embedsmænd på erhvervs- og råstofområdet. Nu har vi fra Inuit Ataqatigiits side haft mulighed for igen at mærke det på nært hold – og vi er klar over hvor skoen trykker, og er klar til at få gjort noget ved problemerne” fortsætter Inuit Ataqatigiits formand.

Når man for eksempel lægger ressortområdet landbrug sammen med udenrigspolitik og selvstændighed – så er det klart at landbruget bliver forsømt. Vi skal være klogere når vi tilrettelægger ressortområderne og ikke mindst sikre den tværgående organisation.

Jeg har også hørt om eksempler på, at selv små forskningsprojekter uden nogen som helst reel negativ påvirkning skal slås i månedsvis for at udførselstilladelser på plads, og at de oplever decideret modstand og unødigt bureaukrati og overadministration. Det svækker Grønland, hvis det udskyder vores viden om ting, der kunne være til glæde for landet.

Jeg er sikker på, at der i erhvervslivet, blandt forskere, men sikkert også blandt almindelige borgere, vil kunne findes utallige eksempler. Dem skal vi have frem i lyset, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Jeg vil derfor gerne opfordre borgere, organisationer, institutioner og erhvervsliv til at bidrage til udredningen af, hvordan vi kan gøre vores forvaltning smidigere og mere brugerorienteret.

Sara Olsvig, formand, Inuit Ataqatigiit.

Inuusuttut Ataqatigiit: Giv de studerende skattefrihed op til 40.000 kr.

Lad studerende få skattefrihed på op til 40.000 kr. om året. På den måde skaber tæt kontakt mellem de studerende og erhvervslivet, så de studerende får erhvervserfaring inden de færdiggør deres uddannelse. Vi har brug for at studerende færdiggør deres uddannelse. Vi må dog erkende, at mange har børn og har svært ved at få enderne til at hænge sammen økonomisk.

Det er et samfundsproblem, at op imod halvdelen af alle arbejdsledige, er unge. Langt størstedelen af de unge arbejdsledige har ingen uddannelsesbaggrund og Inuit Ataqatigiit er bekymret for at så mange af vores unge hverken er i uddannelse eller arbejde.

Tabitha Larsen, kandidat for Inuit Ataqatigiit, peger på følgende løsninger: ”Vi kan ikke passivt se på mens en stor del af vores unge ser samfundet udefra. Derfor skal vi blandt andet styrke forholdene for studerende. Vi har hårdt brug for at flere tager sig en uddannelse. Mange klarer sig godt som studerende, men har brug for at tjene penge som studentermedhjælper ved siden af. Inuit Ataqatigiit vil gerne hjælpe disse ved at give skattefrihed op til 40.000 kr. årligt.”

Så længe vores kollegieforhold er mangelfulde og mange studerende må ud på et privatlejemarked, hvor boligerne er dyre, så presser vi de studerende til at have job ved siden af studiet for at få enderne til at hænge sammen økonomisk. Politisk har vi ikke været gode nok til at sikre ordentlige boligforhold for studerende og det har resulteret i en skæve muligheder for studerende. Så længe behovet for kollegier er så massivt som situationen er i dag, så er vi nødt til at se på hvad vi helt konkret kan gøre for at forbedre de studerende vilkår.

Vi skal ikke hindre unges virkelyst til at arbejde. Det er vigtig erfaring, som de får god gavn af efter endt uddannelse. Det er den vej vi bliver samfundsmæssigt og økonomisk selvbårne.

Finansiering

Finansiering til forslaget skal findes ved en gevinst ved at vi samtidig styrker folkeskolen, så behovet for Majoriaq mindskes. Forslaget er en investeringer i vores unge, så flere færdiggør deres uddannelse og kan blive aktive samfundsborgere og bidrage økonomisk til velfærdssamfundet.

Inuusuttut Ataqatigiit

Tabitha Larsen

Mere demokrati til bygderne

I foråret gik vi til kommunalvalg på mere demokrati i hele landet. Nu er vores mål om at bygdebestyrelserne får mere indflydelse i kommunernes arbejde nu ved at blive realiseret. Det samme gælder de mindre byer uden central administration i deres by og får mulighed for at få hørt deres egen stemme. 

Grønland er vidstrakt og langt mellem byer og bygder. Det kan være problematisk at få indflydelse i de mindre steder uden central administration, samt i bygderne er der langt vej til demokrati og for at blive hørt. 

Mere indflydelse til de mindre steder er vores mål i længere tid fra Inuit Ataqatigiit, som også var ét af vores mærkesager i kommunalvalget i foråret. I en kort periode siden valget er nu allerede kommet på dagsordenen i Inatsisartut og til vores store glæde nu er ved at blive realiseret med Inatsisartuts opbakning. 

Det viser også at kommunerne i samarbejde med Naalakkersuisut med samme mål hurtigt og effektivt i en kort periode kan arbejde for vigtige sager som dette og blive realiseret. 

 

Villy Olsvig

Inuit Ataqatigiit

Første skridt mod bedre frysekapacitet i bygderne

Første skridt mod bedre fiskerimuligheder i bygder og mindre bosteder er nu skudt i gang. Frysekapaciteten for indfanget fisk er for lavt og er en stor nødvendighed, nu har vi bedt Naalakkersuisut om at arbejde for bedre frysningsmuligheder. 

Hvis man skal skabe et bredt og mere effektivt fiskeri i alle steder rundt i kysten, er der et stort behov for at man har finansieringsmulighed og støtte til etablering af containere til frysning af fisk, og vi kan med glæde meddele at vores forslag omkring dette er blevet taget godt imod. Det vil have bedre mulighed for mere fiskeri i mindre steder uden fabrikker, det vil give bedre erhvervsmulighed for fiskere, økonomisk fremgang i bygden samt til fordel for familierne. 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit meget glade for resultatet, og ønsker Naalakkersuisut et godt arbejde med at finde på en løsning for disse. Det indebærer også at man undersøger elkapaciterne i de enkelte steder hvor der er større behov.

 

Forslaget har pkt. nr. 40

 

Peter P. Olsen

Inuit Ataqatigiit