Vi forventer et klart svar

Af: Sofia Geisler // Stine Egede, Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Vi forventer et klart svar

Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, udtalte primo juli i år, at Naalakkersuisut vil fremlægge kræftplan under efterårssamlingen. Vi må konstatere, at punktet endnu ikke er sat på dagsordenen, men vi har en stor forventning om, at Naalakkersuisut følger op på en Inatsisartut-beslutningen fra 2019.

Inatsisartut vedtog nemlig under forårssamlingen i 2019, at pålægge Naalakkersuisut at undersøge muligheden for, at der foreligger en behandlingsplan inden for 28 dage efter, at en kræftdiagnose er stillet. Naalakkersuisut blev også pålagt at undersøge muligheden for at tilbyde en 30 dages behandlingsgaranti til kræftpatienterne.

Det er et ansvar for Naalakkersuisut at følge op på en Inatsisartut beslutning, og vi må derfor spørge Naalakkersuisut baggrunden for hvorfor punktet ikke er sat på dagsordenen til efterårssamlingen. Sådan som de er forpligtet til og sådan som Naalakkersuisut har lovet at ville gøre.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Er reformarbejdet vedr. uddannelse gået i stå?

Af: Sofia Geisler // Peter Olsen, medl. Af Udvalget for Uddannelse, Kultur & Kirke

Er reformarbejdet vedr. uddannelse gået i stå?

Naalakkersuisut har ikke sat en eventuel uddannelsesreform på dagsordenen til efterårssamlingen. Det tolker Inuit Ataqatigiit derhen, at Naalakkersuisut endnu ikke er klar til at fremlægge et oplæg, der skal behandles politisk.

Er reformarbejdet vedr. uddannelse ganske enkelt gået i stå?

Hvis det er tilfældet må Naalakkersuisut fortælle os om det reelle status på det arbejde, der blev igangsat tilbage i 2014.

Hvis og såfremt, at reformarbejdet fortsat er aktuel, skal Inuit Ataqatigiit på ny opfordre koalitionen til at genoverveje dette arbejde. Naalakkersuisut må sætte fokus på folkeskolen med den tilgængelige kapacitet, og implementere de anbefalinger, som arbejdsgrupperne ifm reformarbejdet allerede har fremlagt. Lad resultatet af arbejdsgruppernes arbejde komme folkeskolen til nytte allerede nu. Vi ved hvilke forbedringsmuligheder evalueringen fra 2015 pegede på, og det behøver vi ikke at vente på at få implementeret til en reform engang i fremtiden.

Inuit Ataqatigiit er klar til at være med til at løfte opgaven. Vi skal derfor opfordre Naalakkersuisut-koalitionen om at arbejde for et forlig om folkeskolen, som partierne i Inatsisartut står bag.

Inuit Ataqatigiit´s mål er en stærk folkeskole, som bliver en succes for de fleste børn, og som er med til at sikre en fundament for et selvstændigt liv i voksenlivet.

Det er derfor, vi mener, at der skal ske en indsats. På kvaliteten af undervisningen. Folkeskolen har en stærkt behov for fokus. Her og nu. Alt for mange børn går ud af folkeskolen uden at kunne bruge 10 år i skolebænken til noget. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Hverken for den enkelte og for samfundet.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

IA: Der må indføres ansættelsesstop i Grønlands Selvstyre

Af: Formand for Inuit Ataqatigiit, Mute B. Egede

IA: Der må indføres ansættelsesstop i Grønlands Selvstyre

Administrationen her i landet er blevet alt for stor og vi må nu målrette ressourcerne til varme hænder.

Set i lyset af, at vores økonomi er blevet svækket, er vi nødt til at have mod til omstruktureringer for at sikre, at borgerne bliver serviceret på den mest fleksible måde og at de man fortsat sikrer deres velfærd.

Vi kan ikke længere se bort fra vores alt for store administrative system. Vi skal tilpasse den til den tid vi lever i samt tilpasse den til vores forhold. Den første skridt må nødvendigvis være at der indføres ansættelsesstop. Der er absolut nødvendige stillinger inden for sundheds- og socialområdet undtaget.

Lad os samles om en service der sætter borgeren i centrum gennem en fleksibel omstrukturering.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Naalakkersuisut skal give mulighed for de lokale byggefirmaer

Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk ordfører, Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut skal give mulighed for de lokale byggefirmaer

Det kan ikke være rigtigt, at Naalakkersuisut i stigende grad giver mulighed til udenlandsk ejede virksomheder. I mange steder er byggeriet gået fuldstændigt i stål. Ligeledes har Naalakkersuisut nu fremtryllet et nyt krav i forbindelse med boligbyggerier, som resulterer i, at mange byggefirmaer her i landet bliver udelukket i at kunne tjene penge. 

Jeg er bange for, at Naalakkersuisuts beslutning vil medføre stigende arbejdsløshed her i landet. Mange familier vil blive ramt på deres levebrød. Vi ved og har erfaringer med, at når byggefirmaernes omsætning falder, så afskediger de deres medarbejdere. Jeg mener at Naalakkersuisut må frigøre sig fra deres standhaftighed og flytte fokus fra kroner og ører til at fokusere på andre forhold som man nødvendigvis må udvise forsigtighed overfor.

Vi har gennem pressen fået at vide, at det kun er 3 meget store virksomheder der er i stand til at bygge efter de krav Naalakkersuisut har opstillet. Når kun 3 store virksomheder får monopollignende status på byggeopgaver, er jeg bange for at det vil skrue de allerede alt for høje byggepriser yderligere op. Det kan kun resultere i, at lejerne eller brugerne i sidste ende skal betale mere. Når kun meget få virksomheder er i stand til at byde på opgaver i de frie licitationer på byggearbejder, kan vi være helt sikre på, at det ender med højere priser.

I vores befolkningsfattige land har bevillinger til byggerier en stor indflydelse på beskæftigelsen. Naalakkersuisuts beslutning vil helt sikkert resultere i, at nogle af kommunerne vil miste skatteindtægter. For de store virksomheder har sæde i de store byer og når man ad denne vej kanaliserer de store byggeriers økonomi til disse byer, vil det accelerere pengestrømmen væk fra de små og ind til de store byer.

Inuit Ataqatigiit ønsker at opfordre Naalakkersuisut til at udvise stor forsigtighed på den byggemetode som de indstiller brugen af, idet det vil ramme beskæftigelsen og ikke mindst forhøje byggepriserne, ligesom den vil medføre at nogle af kommunerne mister skatteindtægter. Naalakkersuisut udelukker nu alle byggefirmaer her i landet på nær 3 og vi er bange for de konsekvenser som de konsekvenser som beslutningen kommer til at medføre. Naalakkersuisut må tilbage til tænkeboksen og genoverveje denne store opgave som vil medføre store ulemper for hele samfundet.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

De folkevalgte skal prioritere deres hverv

Af: Nuummi Inuit Ataqatigiits formand, Leif Saandvig Immanuelsen

De folkevalgte skal prioritere deres hverv

Nuummi Inuit Ataqatigiit er ikke længere tilfredse med at de opgaver og forhold som de folkevalgte varetager.

Nuummi Inuit Ataqatigiit er stærkt utilfredse med den generelle måde at drive politik her i landet, hvad angår arbejdet i Naalakkersuisut og i kommunerne. Det er blevet for tydeligt at politikerne løber fra deres løfter og i stedet arbejder for at mele deres egen kage. Det er blevet for tydeligt, at de folkevalgte ikke længere er ydmyge for deres hverv og nu kan man betegne hvervet som en slags lønnet arbejde. Man må betegne dette forhold som forræderi over for vælgerne.

Eksempler:

Naalakkersuisut varetager deres hverv i absolut lukkethed, hvor høringer er de eneste måde at kommunikere med samfundet.

Man har nærmest tvunget en genåbning her under coronakrisen, hvor man nu igen har tyet sigt til lukkethed igen efter at vores land nu igen har åbnet portene til omverdenen.

Ligeledes har mange som er blevet valgt til kommunalbestyrelser trukket sig og dermed har glemt alle de løfter som de gav, ligesom interne splittelser skader seriøs tilgang til ihærdige indsatser.

Nuummi Inuit Ataqatigiit mener at politisk hverv skal varetages med den største omhu og pli. Alt for mange folkevalgte har et andet arbejde ved siden af, og dette forhold er med til at skade tilliden til folkevalgte. De medlemmer der i dag sidder i inatsisartut har mange forskellige opgaver, nogle sidder i kommunalbestyrelser, andre er fiskere, er cafeejere og værtshusejere, har andet lønnet arbejde m.v.

Derfor ønsker Nuummi Inuit Ataqatigiit at man debatterer at man maksimalt må have 2 hverv på en gang. Samtidig skal de folkevalgte udelukkende beskæftige sig med deres hverv året rundt, uden at skulle varetage andre interesser. Dermed ønsker vi at man sikrer at disse ydmygt tjener samfundet på fuld tid.

Hvis Inatsisartut og andre folkevalgte skal opretholde deres troværdighed, må partierne have klare regler om de folkevalgte gøre og laden. Der skal være helt klare regler som enhver kan forholde sigt til. Vi kan som eksempel tage sexchikanesagen, for pludselig blev de uskrevne regler et problem da chikaner så dagens lys, og hvis vi som samfund skal lære noget af disse, vil vi opfordre til at sikre, at de flotte ord som partierne strør sig med, bliver til konkrete handlinger.

Nuummi Inuit Ataqatigiit ønsker at man ikke længere accepterer måden folkevalgte varetager deres hverv på, men at vi kommer med konkrete initiativer.

På vegne af Nuummi Inuit Ataqatigiit  

Formand

Leif Saandvig Immanuelsen

Mobil: 534734

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Stram op på regler om atlantbeflyvning

Stram op på regler om atlantbeflyvning

1 time før Norsaqs ankomst fra flyvningen over Atlanten, lukkes ankomsthallen i Kangerlussuaq for bygdens borgere som ikke skal ud på rejse på grund af COVID-19, hvor man fører kontrol med at der ikke opholder sig personer som ikke skal rejse for at forhindre at de blander sig med de rejsende. Det er en god måde at beskytte borgerne.

Men jeg mener at det er en skæv og uacceptabel ordning. Der er ingen restriktioner på hvordan de rejsende skal agere, hvor de kan forlade terminalen frit og gå hvorhen de vil, indtil de skal rejse videre. De går til Pilersuisoqs og de private butikker hvorved de rejsende dermed blander sig med Kangerlussuaqs borgere.

Vi borgere i Kangerlussuaq mener, at denne COVID-19 regel er uden indhold og mening og vi er bekymrede. De samme gælder de mange passagerer fra kysten der ankommer til Kangerlussuaq i forbindelse med Norsaqs ankomst, disse blander sig med andre og dermed overtræder reglen om social distance.

Vi mener at man må overveje de forholdsregler man har taget for at forhindre spredningen af COVID-19, idet de er skæve og usammenhængende. Dette i lyset af, at der ude i verden stadigvæk er stor smittespredning af COVID-19.

Derfor foreslår jeg, at de passagerer som har og skal krydse Atlanten skal forbydes at forlade terminalbygningen i Kangerlussuaq for at forhindre en eventuel smittespredning. Hvis ikke de kan ske, så er forbuddet til borgerne om at komme ind i terminalbygningen uden betydning. Vi er ikke imod ordningen, men vi ønsker at der bliver rettet op på disse uheldige regler. Vi ønsker at myndighederne genovervejer reglerne hvis man fortsat ønsker at beskytte landet borgere mod spredningen af COVID-19.

Johan Lange

Medlem af Bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Lad os udvikle Socialpædagogisk seminarium

Lad os udvikle Socialpædagogisk seminarium

Man kan på den seneste koalitionsaftale læse, at man agter at undersøge mulighederne for at oprette gymnasial uddannelse i Ilulissat.

Det er vi fra Inuit Ataqatigiit side ikke enige i. For det første har man i de seneste mange år i Aasiaat haft en veldrevet gymnasial uddannelse, og de mange studenter der udspringer derfra er til gavn for udviklingen af dagens samfund. Hvorfor skal man skade Aasiaats rolle som en uddannelses by og institutionens stor indflydelse på dagliglivet i Aasiaat?

Vi har store sociale udfordringer

Der er katastrofal mangel på uddannet sociale og pædagogiske personale i vores land. Det ved alle. For nylig udkom den såkaldte “ViVe” rapport. Denne rapport indeholder en udredning af døgninstitutioner som drives af kommuner, private samt fra Grønlands Selvstyre. Der blev det atter engang understreget, at der er stor mangel på uddannet arbejdskraft her i landet.

For nyligt udkom Naalakkersuisut familiepolitik 2020-2030. Man kan læse mange udmærkede initiativer i rapporten. Men det altoverskyggende spørgsmål der svæver i det uvisse er; hvor skal man hente personalet fra?

Vi kan ikke blive ved med at udskyde en landsdækkende handlingsplan om uddannelse af omsorgspersonale.

Hvis vi skal opdrage vores børn på bedst mulig måde, så har vi brug for uddannet personale som har kendskab til alle de redskaber der kræves for at opfylde dette behov. Ikke mindst skal de også føle sig tilfredse med deres aflønning.

Lad os udvikle den socialpædagogiske seminarium frem for at opføre en ny gymnasial uddannelsesplads

Lad os skabe en stærkere uddannelse inden for det sociale område som alle kan samles om. Departementer for Social- og uddannelse skal staks handle på dette. Lad uddannelsesinstitutionen får ansvaret for departementets bevillinger, dermed kan man udvikle en mere sammenhængende uddannelsesindsats. Man skal væk fra at holde uddannelse og kurser separat. Inuit Ataqatigiit vil gerne samarbejde om sådan et initiativ. 

Lad os gøre en indsats for de varme hænder

Det gavner ikke de klienter der f.eks. bor i Ivaaraq at institutionen bliver flyttet til Sisimiut. Der er også en mangel på arbejdskraft i Sisimiut. Det er gennem en udvidelse af uddannelserne og en indsats for at uddanne fagspecialister samt ikke mindst at hæve lønnen, at vi kan vende den negative udvikling af socialfaglig personale i Grønland mod det bedre.

Ja, det er forældrene der har ansvaret for deres børn, men vi ved også at hvem det er der passer på børnene mens forældrene passer deres arbejde.

I dag er børn med specielle behov eksploderet i antal i sådan grad, at faglært personale hurtigt flygter til en anden beskæftigelse fordi de ikke kan løfte det store behov der eksisterer. Det er som regel at ufaglært personale der lades i stikken til at kunne håndtere situationen. Dette medfører blandt andet at man i daginstitutionen ikke har kræfter til at gøre en pædagogisk indsats der gavner børns udvikling. Der er mange børn som man blot “passer på”. 

Aldrig nogensinde har man haft så stort et behov for varme hænder her i landet, derfor vil jeg indtrængende appellere til koalitionen om at gøre en helhjertet indsats for at udvikle socialpædagogisk seminarium i Ilulissat. Vi har rigeligt med gymnasiale uddannelsesinstitutioner her i landet.

Stine Egede, Inuit Ataqatigiit

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Mindeord – Ivalo Egede

Asseq: Suliffigissaaneq pillugu siunnersuisooqatigiit

Billede: Det grønlandske arbejdsmiljøråd

Mindeord – Ivalo Egede

Vi har i Inuit Ataqatigiit med sorg modtaget meddelelsen om Ivalo Egedes bortgang. Grønland har mistet en stærk kvinde, der i sin tid har vist og inspireret, at topposter i det grønlandske samfund selvfølgelig også gælder for kvinder.

Ivalo Egede har fra en ung alder været samfundsengageret og har været med til, at præge det moderne, mangfoldige og det stadigt voksende globale Grønland. Det være sig som aktivist i græsrodbevægelser, som oprettelsen af Aasivik-bevægelsen til betrædelse af forskellige topposter i det grønlandske samfund.

Ivalo var beundret af mange og kendes, ikke mindst hos hendes nærmeste, som en kærlig, skarp, engageret, varm og principfast kvinde med hjertet på det rette sted. Ivalo var et forbillede for mange yngre kvinder i kraft af hendes mange ledelsesposter og på den måde har hun været med til, at banen vejen og gjort det lettere for kvinder, at bestride samfundsvigtige opgaver den dag i dag. Med hendes kærlige opfordringer og uselvisk deling af viden og erfaring har hun opmuntret og skubbet mange til, at bidrage til yderligere udvikling af vores samfund, om det handlede om kvindekampen eller kvinders naturlige plads på ledelsesposter. Den form for solidaritet og evne til at se og styrke evnerne i folk vil blive dybt savnet.

Som mange andre i vores land, er vi fulde af taknemmelighed over det, som Ivalo Egede har givet Grønland og den forskel hun har gjort for det grønlandske folk. Inuit Ataqatigiit har også et særligt tak til Ivalo Egede for hendes indsats i partiets hovedbestyrelse og været med til, at grundlægge det IA’s rolle i grønlandsk politik.

Vi sender vores dybeste medfølelse til Ivalo Egedes elskede søn Masaana og hans familie samt resten Ivalos familie og venner.

Æret være Ivalo Egedes minde.

På vegne af Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Múte Bourup Egede

Formand

Billede: Taget fra Inuit Ataqatigiits avis Aningaaq; Lavet af kvinde forkæmpere i 1987

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Loven gælder for alle – også for Formanden for Naalakkersuisut

Loven gælder for alle – også for Formanden for Naalakkersuisut

Det er iorden at hjælpe en fisker, men det skal ikke foregå ulovligt.

Det med at Formanden for Naalakkersuisut har været med til at træffe en beslutning som gavner sine egne økonomiske interesser, er ifølge loven ulovlig. Hvis andre personer havde gjort det samme, så ville man også vurdere handlingen som værende ulovlig. Formanden for Naalakkersuisut kan ikke handle uden om loven. Nej, det er ulovligt for alle. Det er ulovligt for os alle. Når Formanden for Naalakkersuisut accepterer at der begås ulovligheder, kan forstås på den måde, at man ligeledes kan acceptere at andre begår ulovligheder; derfor er det uacceptabelt. 

Lad mig som politisk ordfører for Inuit Ataqatigiit understrege, at vi under ingen omstændigheder kan acceptere Formanden for Naalakkersuisuts handling. Vi accepterer ikke at man sætter sig selv foran befolkningen. Det er uacceptabelt at han forhindrer mange fiskere og dermed mange familier i kysten på deres gode muligheder for øget indtjening på stenbiderrogn. Det er i orden at kritisere sådanne forhold frem for at tie dem ihjel. Naalakkersuisut har ansvaret for, at lovene bliver overholdt af alle borgere og virksomheder. Naalakkersuisut skal selv overholde loven. Længere er den ikke.

Inuit Ataqatigiit har intet at skamme sig over. Når en person bliver valgt ind, bliver personen ikke adelig – personen skal varetage samfundets interesser.

Siumut, hvad mener i om sagen? Demokrater; hvad mener i om disse forhold som vi nu op-lever? Vi er lige for loven. Det skal ikke være sådan at vi kan begå alverdens ulovligheder når vi bliver valgt. I bliver altså nødt til at tage stilling til spørgsmålet. Lad os benytte den magt som borgerne har overdraget til os med stor ydmyghed. Kære koalition, idet i er lovgivere, så tillad mig at stille jer dette spørgsmål: Vil i kræve at love bliver overholdt?

Inuit Ataqatigiit Politisk Ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiits gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq er stolte over at have en borgmester, der under Covid-19 krisen har udvist politisk lederskab og handlekraft.

Inuit Ataqatigiits gruppen i Kommuneqarfik Sermersooq er stolte over at have en borgmester, der under Covid-19 krisen har udvist politisk lederskab og handlekraft.

Under en verdensomspændende krisetid, hvor mange uforudsete beslutninger skulle tages, blev der hurtigt taget hånd om de hjemløse under Kommuneqarfik Sermersooq. Vi er både imponerede af og stolte over, hvordan vores borgmester, Charlotte Ludvigsen, lykkedes med at løse en stor udfordring på meget kort tid.

Den politiske motivation var at beskytte liv i en krisetid, og frem for alt andet er det et spørgsmål om at prioritere mellem liv og død.

Muligheden for at fejle er altid til stede, når man står i en krisesituation som man ikke har prøvet før.

Derfor er det vigtigt at udvise politisk mod og handlekraft. Og dette udviste borgmester, Charlotte Ludvigsen.

Der kommer en tid hvor politiske beslutninger skal evalueres og hvor vi kan lære af vore erfaringer. Men tiden er ikke inde til, på bekostning af vores sårbare og udsatte borgere, at mistænkeliggøre de politiske beslutninger der er taget for at beskytte vores borgere mod Covid-19.

Tværtimod kræver pandemien et samarbejde på tværs af de politiske grupper.

Med venlig hilsen

Inge Olsvig Brandt

På vegne af Inuit Ataqatigiits gruppe i Kommuneqarfik Sermersooq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Der var en grund til at stille spørgsmålstegn ved Formanden for Naalakkersuisut´s habilitet i forbindelse med tildelingen af ekstra kvoter for stenbiderfangst, som Naalakkersuisut traf beslutning om den 12. Maj 2020

Der var en grund til at stille spørgsmålstegn ved Formanden for Naalakkersuisut´s habilitet i forbindelse med tildelingen af ekstra kvoter for stenbiderfangst, som Naalakkersuisut traf beslutning om den 12. Maj 2020

Formanden for Naalakkersuisut bekræftede nemlig selv i Qanorooq den 3. Juni 2020, at han personligt var involveret i stenbiderfiskeriet ved at han har udlånt sin fartøj til en fisker, og at han og hans nærmeste relation har modtaget betaling for dette.

Det er muligt, at 27.000 kroner er i den lave ende af skalaen, men det er et principielt spørgsmål, som lovgivningen ellers har taget højde for skal undgås, når man sidder i en position, som eksempelvis i et offentligt hverv. Se venligst Landstingslov nr. 8, af 13. Juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Formanden for Naalakkersuisut burde derfor have vidst, at han udsatte sig selv i en meget udsat situation, ved ikke at gøre opmærksom på den nævnte situation og ved ikke at stille sig udenfor rummet ved behandlingen af punktet om forhøjelse af stenbiderkvoten.

Inuit Ataqatigiit har aldrig benyttet sig af ordet anklage i denne sag, men har ønsket at Formanden for Naalakkersuisut stiller op offentligt for at fortælle hele baggrunden for den historie, som han selv fortalte om i partigangen fredag den 29. Maj 2020.

At Formanden for Naalakkersuisut har siddet for enden af bordet den 12. Maj 2020 bekræftes af mødereferatet af den https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Moeder-for-Naalakkersuisut/Mødereferater/2020/05/12_05_20, og fremgår også af den af udsendte pressemeddelelse af Naalakkersuisut den 25. Maj 2020 https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2020/05/2505_Dementi.

Det må nu være op til Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai at fortælle befolkningen, om de har den samme fortolkning af loven om inhabiletet, som Formanden for Naalakkersuisut fastholder.

Med venlig hilsen

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

GENOPTAG TANDBØJLEBEHANDLING

GENOPTAG TANDBØJLEBEHANDLING

Kære ny Naalakkersuisoq Anna Wangenheim vi har store forventninger til dig og ønsker dig et godt arbejde.

Selv om du kommer til at have mange opgaver og selv om vi ikke mindst ved at en skarp prioritering vil være nødvendig, fordi de økonomiske rammer altid vil være begrænsede, ligesom vi ved at udvalgsarbejdet kan være et modspil til Naalakkersuisuts virke, så ønsker vi at benytte denne lejlighed til at gøre dig opmærksom på et bestemt og vigtig opgave.

Tandbøjlebehandling til børn med behov har nu været indstillet i længere tid. Vi vurderer at beslutningen om at indstille denne type behandling som værende uigennemtænkt. Vi forstår at sundhedsledelsens beslutning blot er fulgt af Naalakkersuisut uden at sætte spørgsmålstegn ved det.

Prisen for tandbøjlebehandlingen er blevet oplyst, men flere tal er på spil. Men sikkert er, at vi her taler om et beløb på omkring 20 mio. kr.

Besparelse af dette beløb kommer til at få vidtrækkende konsekvenser for de berørte børn. Kun børn med forældre som har høje indkomster vil kunne få mulighed for at modtage tandbøjlebehandling uden for landet.

Vi må stille os selv dette spørgsmål: Vil vi vitterligt bane vej for at vore landsmænd bliver tvunget til at flytte til et andet land, fordi vi ønsker at spare 20 mio. kr.?

Vi håber at du som Naalakkersuisoq straks vil udvise mod og rette op på dette. Inuit Ataqatigiit er parate til at være med til at finde de nødvendige løsninger.

Manglende tandbøjlebehandling i tre år vil medføre store udgifter i fremtiden, såfremt ingen beslutter sig for andet.

Børn med medfødt ganespaltning og som kræver en større behandling, er blandt dem man ikke har inddraget i overvejelserne; hvad agter man at gøre for dem?

Stine Egede, Inuit Ataqatigiit, Sundhedsordfører

Tlf. 493214

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Spørgsmål til Formanden for Naalakkersuisut

Spørgsmål til Formanden for Naalakkersuisut

Inuit Ataqatigiit er af pålidelige kilder blevet orienteret om at Formanden for Naalakkersuisut er involveret i fiskeriet efter stenbidere på sådan en måde, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved om Formanden for Naalakkersuisut har udnyttet sin position til fordel for egen personlig vinding.

Den viden har vi naturligvis ikke haft interesse i at viderebringe uden at der er dokumentation for dette.

Imidlertidig kunne en række medlemmer af Inatsisartut ved selvsyn høre Formanden for Naalakkersuisut udtale i partigangen fredag den 29. Maj 2020, at det ikke er ham selv, der indkasserer gevinsten ved fiskeriet efter stenbider, men at det er hans kones konto, der bliver brugt som indbetalingskonto, i det et fartøj ejet af Formanden for Naalakkersuisut tilsyndeladende er lejet ud til de fiskere, der fisker efter stenbidere.

Den 12. Maj 2020 blev kvoten for stenbider forhøjet med 204 tons for forvaltningsområderne Nuuk og Maniitsoq. Dette gik så udover andre fiskeområder. Den 25. Maj 2020 udsender Naalakkersuisut en pressemeddelelse om, at det er et samlet Naalakkersuisut, der har fastsat denne forhøjelse af stenbiderkvoten.

Det er en alvorlig anklage at stille spørgsmål om hvorvidt Formanden for Naalakkersuisut har handlet og handler til fordel for egen personlig vinding. Men med hans egen udtalelse i partigangen fredag den 29. Maj 2020, bliver vi nødt til at stille Formanden for Naalakkersuisut en række §37 spørgsmål, som er under udarbejdelse.

Formanden for Naalakkersuisut bliver nødt til at gå ud i offentligheden og fortælle befolkningen, om han har handlet og udnyttet sin position til fordel for egen personlig vinding. Det kan han gøre allerede nu, eller ved besvarelsen af de kommende §37 spørgsmål.

Inuit Ataqatigiit vil dog opfordre Formanden for Naalakkersuisut med at træde frem snarest muligt, idet han sidder i en positition, der ikke tåler yderligere mistænkeliggørelse.

Med venlig hilsen

Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Fiskerne på kysten ofres til fordel for ekstra kvote for stenbiderrogn

Fiskerne på kysten ofres til fordel for ekstra kvote for stenbiderrogn

Inuit Ataqatigiit Politisk Ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Det er dokumenteret, at prisen på produktionen af stenbiderrognen kan forværres drastisk. Naalakkersuisuts ekstra kvote på 204 tons for stenbiderrogn ved Nuuk og Maniitsoq er ved at  skade prisen ude på markedet.  Denne politiske beslutning af Naalakkersuisut rammer mange fiskere ude på kysten, en beslutning som vil kunne mærkes langt ude i fremtiden.

Fiskerne udenfor Nuuk og Maniitsoq som indhandler stenbiderrogn er lukket ude. Og årsagen er, at grundlaget for MSC- certificeringen ved denne ekstra kvote for Nuuk og Maniitsoq kommer i fare. Og for ikke at gøre denne trussel værre, må produktionsanlæggene ty til lukninger. Sagt med andre ord, så betaler fiskerne udenfor Nuuk og Maniitsoq prisen for, at fiskerne ved Nuuk og Maniitsoq, som havde opfisket kvoten, nu får en ekstra kvote.

Hvis vi mister MSC-certificeringen, vil konsekvensen være, at priserne på rognen falder drastisk. Ved denne tildeling af en ekstra kvote lukker Naalakkersuisut for fiskernes mulighederne for indtægter på kysten og ikke desto mindre gør produktionen med stenbiderrognen som indtægtskilde mere usikker.

Har Demokraatit bevæget sig væk fra bæredygtighedsprincippet? Har Demokraatit bevæget sig væk fra, at fiskeriet skal basere sig på MSC-certificering? Jeg stiller ikke disse spørgsmål fordi jeg er overrasket, for vi har jo set hvordan Demokraatit giver køb på deres værdier og ofrer sig til Siumut. Vi har efterhånden set, hvordan de ofrer deres valgløfter for at kunne sidde på magten.  Da dette er at gå bag om ryggen på vælgerne, er det ikke forbudt at stille spørgsmålstegn ved deres troværdighed.

MSC-certifikat har en afgørende rolle for priserne på fisk og andre produkter fra havet. Forbrugerne verden over kræver det, og vi kan ikke se bort fra dette faktum. Men der er et vigtigt stykke arbejde. Vi må have vished om, om Naalakkersuisut har taget deres beslutning, velvidende at MSC-certificeringen er kommet i fare. Hvis dette er tilfældet, har de skadet fiskerne, kommunerne, produktionsmedarbejderne og de økonomiske vilkår under et.

På vegne af Inuit Ataqatigiit kræver vi, at Naalakkersuisuts fadæse med at give ekstra kvoter bliver afdækket. Vi kan ikke stiltiende se på, hvordan fiskerne og landets økonomi under et bliver påvirket negativt og giver grund til bekymring. Den bør debatteres, og alle partierne må tage stilling til dette. Hvis koalitionen og Demokraatit bare en eneste dag åbent kan tilkendegive deres standpunkt, ville det være godt. Det er ikke god regeringsførelse at sige ja til alt og undlade at stille spørgsmål.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Hvilken af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt?

Hvilken af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt?

Politisk Ordfører: Aqqaluaq B. Egede

Inatsisartut har som lovgivere besluttet, at man i Qasigiannguit og i Nuuk skal både projektere og anlægge vandkraftværker. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked Jess Svane har haft en udmelding om, at man til efteråret vil fremsætte en finansieringsplan for anlæggelsen af vandkraftværkerne.

Vi er bekendte med, at Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Vittus Qujaukitsoq indtil flere gange har understreget, at vandkraftprojekterne ved Qasigiannguit og Nuuk vil blive ramt af den nuværende økonomiske situation. Lad det samlede Naalakkersuisut melde ud om hvad de har besluttet. Hvem af de to medlemmer af Naalakkersuisut taler sandt? Der skal en klar udmelding, fordi der er kommet divergerende udmeldinger til samfundet.

Enhver medlem af Naalakkersuisut som får en vildfaren opfattelse om, at vedkommende kan ændre Inatsisartutbeslutninger, må have misforstået sit ansvar. Hvis man skal tage udgangspunkt i Naalakkersuisoq for Finansers udtalelser om vandkraftprojekterne, så må Naalakkersuisut have frataget ansvaret fra Inatsisartut og begyndt at arbejde uden mandat. Naalakkersuisut må fremkomme med en klar udmelding om, hvorvidt Naalakkersuisut har truffet en beslutning om at indstille vandkraftprojekterne ved Qasigiannguit og Nuuk. Man kan ikke udføre sit hverv uden om Inatsisartut. Hvem i de to nævnte Naalakkersuisut taler sandt?

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Kommentar: Første skridt til salg af Grønland

Af: Inatsisartut-gruppen

Kommentar:
Første skridt til salg af Grønland

”Grønland er ikke til salg”. Det sagde vi fra Grønland og fra Danmark i år 2019. Men når der nu ikke kunne være tale om køb af Grønland, så kunne man komme med ifølge USA en substantiel hjælpepakke, som Grønland ikke kan sige nej til.

Her i Grønland omskrev Naalakkersuisut ordet hjælpepakke til tildeling af midler til civile projekter. Måske for at gøre den mere spiselig. Reelt drejer det sig om konsulent- og rådgivningsassistance fra amerikanske eksperter. Reelt drejer det sig om midler fra USA, der ikke lander i landskassen. Det drejer sig om viden, som konsulenter og rådgivere fra USA, får grønt lys for fra Naalakkersuisut, til at samle her i landet indenfor forskellige områder, og uden at Naalakkersuisut har gjort krav på ejerskab af indsamlede viden.  

Uden at referere fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, kan IA´s udvalgsmedlemmer sige, at de ikke er blevet orienteret om indholdet af den fra USA´s side nævnte substantielle hjælpepakke, før efter at Naalakkersuisut har godkendt oplægget fra USA.

Det Danske Udenrigsminister siger til DR.dk at den danske regering længe har arbejdet sammen med grønlænderne om at sikre engagement fra USA´s side i Grønland. Den danske regering ser derfor ud til at vide meget mere om tilblivelsen og indholdet af den amerikanske substantielle hjælpepakke end det samlede Inatsisartut [læs: relevante udvalg] gør.   

Siumut sammenligner den substantielle hjælpepakke fra USA med EU´s støtte til uddannelsesområdet. Det kan undre og bekymre, at Siumut ikke kan se forskel på tingene fra hinanden, da EU´s støtte til uddannelsesområdet tilfalder landskassen, og Inatsisartut er med til at have en stor indflydelse på, hvordan disse midler udmøntes. Aftalen og aftalerne med EU er noget-for-noget aftaler, som er gennemsigtige, og som evalueres løbende.

U-balance

Fra Grønlands side er relationen mellem Grønland og Danmark på udenrigs- og sikkerhedspolitisk side ofte blevet kritiseret for at være ubalanceret, og der er et stigende ønske om at Grønland skal have større råderum inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det undrer og bekymrer naturligvis også, at den første aftale mellem Grønland og et andet land uden for Danmark på området i den grad er så ubalanceret. Grønland kommer til at give adgang til amerikanske rådgivere og konsulenter uden at have aftalt, hvad Grønland konkret får ud af denne aftale.

Det ville have været en anden snak, hvis den ifølge USA substantielle hjælpepakke havde indeholdt et konkret ønske om at finansiere en del af lufthavnspakken eller en anden konkret finansiering af erhvervsinitiativ. Men det er der ikke tale om.

Involveringen af det amerikanske svar på DANIDA, gør at der uden tvivl har været fokus på Grønland som et u-land, et udviklingsland. Det er skræmmende, at Siumut og koalitionspartierne dermed giver grønt lys for, at Grønland kan betragtes som et u-land.  Konklusionen er, at den ifølge USA substantielle hjælpepakke til Grønland alene har til hensigt, at USA positionerer sig i Arktis, og er alene til fordel for USA, og ikke for Grønland.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Finansiering, til hvis fordel

Finansiering, til hvis fordel

Inuit Ataqatigiit noterer sig, at den amerikanske støtte til projekter her i landet, stort set vedrører finansiering af opsamling af viden, foretaget af amerikanske eksperter. Det bekymrer Inuit Ataqatigiit.

At den amerikanske ambassadør i Danmark kalder investeringen for et substantielt støtte er derfor meget svært at finde substans i. For i sidste ende er det kun den amerikanske administration, der får noget ud af investeringen, i og med at den opsamlede viden om vitale dele af samfundet havner i det amerikanske system.

Inuit Ataqatigiit er ikke overbevidst om, at eksperternes opsamlede viden alene kommer Grønland til gode, men at projektstøttemidlerne i bund og grund dækker over USA´s mål at opnå størst mulig indsigt og viden om det politiske miljø, især i Centraladministrationen.

Inuit Ataqatigiit støtter alle initiativer der har til hensigt at øge Grønlands kapacitet i forhold til udvikling af nye erhverv, nye uddannelsesmuligheder og øget kompetence blandt befolkningen. Desværre kan vi ikke se, at det højt profilerede samarbejde mellem Grønland og USA i form af projektstøtte vil være til fordel for Grønland, men mere en fordel for USA. Det er en skævvridning, som er svært ikke at se.

Naalakkersuisut må forklare befolkningen, til hvis fordel projektstøttemidlerne vil være, og sikre sig ejerskab af den viden, der bliver samlet af staben af amerikanske eksperter.

Med venlig hilsen

Mimi Karlsen                                         Sofia Geisler

IA, Medlemmer af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Lad os beslutte os for en rejekvote til Sydgrønland, vi vil gerne være med

I stedet for at satse på Uran i Narsaq, så lad os samarbejde om en rejekvote og erhvervsudvikling  til Sydgrønland. Lad os starte med et blivende fiskeri. En ren fremtid som vil være til gavn for borgerne.

I disse dage hvor alting synes at gå i stå, er det sundt at drømme om de ting der skal ordnes. Nu har vi fået tiden til at tænke sammen, også at tage hånd om hvad politikerne har lovet. Hos Inuit Ataqatigiit er vi overhovedet ikke i tvivl om, at der er mange mulighederne for at udvikle på erhvervsområdet i Narsaq og ville kunne bevise dette. Vi er imod, at Naalakkersuisut og dens bagland i øjeblikket holder igen med at investere i Narsaq, så dens borgere står og mangler indtjeningsmuligheder og arbejdspladser, og på den måde venter på, at de så vil begynde at håbe på at der kommer uranudvinding. Lad os benytte disse dage til at søge samarbejde istedet for at kigge efter uenigheder, for vi har en forpligtigelse til at skabe muligheder.

Ved affolkningen af Narsaq bliver levevilkårene for mange borgere og familier klart vanskelligere. Byen som vi kender som en driftig erhvervsby, bliver nu hjemsted for arbejdsløse. Finansloven vidner om, at Naalakkersuisut hellere ser en sanering af lejligheder i stedet for at financiere byggerier. Det er utroligt, at Naalakkersuisut kun arbejder for at styrke andre landes økonomier, i stedet for at kigge efter hvor man kan gavne befolkningens levevilkår. Her prioriterer man ikke landets egen befolkning, ej heller Narsaqs befolkning.

Man vil gerne have befolkningen i Narsaq til at tro, at uranen vil være deres redning. Det på trods af, at uranen vil udradere de rene erhverv som fiskeriet, landbruget og turismen. Rejefiskeriet bør blive et supplement. Rejefiskeriet som vil skabe økonomi bør genopstartes. Rejefiskeriet og kvoterne skader ikke andre erhverv, men tværtimod vil det skabe en økonomi så man kan skabe andre erhverv. Pengestrømmen i byen vil forhøjes, og dermed vil der skabes plads til al slags fornyelse.

Lad landets ressourcer, kvoterne af rejer og andre fiskearter bliver spredt mere ud, og lad der blive skabt nye tiltag i de byer hvor der er muligheder  for det og som lider for øjeblikket. Narsaq hører med i disse byer. Stop med en regeringsførelse som kun fokuserer på forhindringerne. Vi har brug for en regeringsførelse som finder løsninger for udfordringerne. Og vi har også brug for beslutningstagere, som kan sørge for at skabe et miljø som bidrager til landets økonomi, selvom der ikke bliver udvundet uran ved Narsaq. Hvis ikke byen Narsaq skal gå helt i stå, må det ledende parti i byen, og i Naalakkersuisut, Siumut, vise sin styrke i stedet for kun at finde på undskyldninger.                                      

Fra Inuit Ataqatigiit havde vi i 2018 et konkret forslag om at sprede fiskeriet, så den også omfattede Sydgrønland. Dette forslag som fik opbakning af alle partierne i Inatsisartut blev givet videre til Naalakkersuisut så de kan arbejde videre på det. Hvad vi dog ikke forstår er, at denne opgave endnu ikke er løst af Naalakkersuisut, og Kommune Kujalleq har end ikke givet sin støtte til den.

Indtil denne epidemi er overstået, og vi til den tid vil kunne starte op på vores hverdag igen, vil jeg hermed gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre Naalakkersuisut samt Borgmesteren for Kommune Kujalleq til at tage imod vores vilje til at samarbejde om dette. Man kan ikke i stilhed søge efter et sammenhold. Lad der være et samarbejde og lad os snakke sammen. Lad os sammen skabe en optismisk fremtid for byen Narsaq, fremfor en pessimistisk.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq siger nej til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit

Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq er imod at Greenland Minerals får tilladelse til udvinding af sjældne jordarter med uranindhold i Kuannersuit. Naalakkersuisut mener at det vil være en økonomisk fordel for kommunen, og det vil det sikkert også være i udnyttelsesfasen. Vores kommunes indtægter fra et udenlandsk mineselskabs udvinding af uranindholdige sjældne jordarter, vil aldrig kunne opveje, hvad landets befolkning kommer til at miste.

Kommunen kommer til at miste mange fastboende borgere, især i Narsaq by, fårehold vil blive ramt hårdt, og det lokale fiskeri ved Narsaq vil blive ramt ligeså. Det er disse erhverv som forsyner og holder landsdelen i live. Det er dem man vil ofre, til fordel for at fremmede kan tjene penge og kommunen kan få flere skatteindtægter. Man vil ofre et erhverv som grønlændere har drevet i hundreder af år, og som er gået i arv fra generation til generation. Man vil ofre borgernes sundhed, og den lokale befolknings erhverv som brugere af landet, og det største man vil ofre er de næste generationers arv. Alt det er man villig til at ofre, for at udenlandsk selskabs korte jagt på profit.

Er landets befolkning blevet spurgt? Er der tænkt på landets oprindelige befolkning? Har vi en fortrinsstilling? NEJ!

Lad os stå sammen i vores kommune og forsvare os, lad os finde de indtægter som kan komme os allesammen til gode. Vi vil ikke kunne forhindre at kapitalen bliver taget ud af landet, så længe det er så nemt at score gevinster i dette land.

Hvis vi skal kunne standse den åbenbart kommende tilladelse, så må vi som samfund reagere – vi vil høres, det er jo os der har ansvaret for, hvordan det land vi lever i bruges. Turismen, som er blevet udviklet kraftigt over de seneste år i Sydgrønland, er en langt vigtigere økonomisk aktivitet end råstofudvinding. Turismen er ikke en åben port til udførsel af kapital, til gengæld genereres indtægter som der er uanede muligheder for at udvikle, som kan gå i arv fra generation til generation og som vi selv, som landets oprindelige befolkning, kan styre og som er åbent for alle som har lyst til at deltage .

Naja Lund, Inuit Ataqatigiit Kommune Kujalleq

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Af: Aqqaluaq B. Egede, Næstformand og politisk ordfører

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har indtil flere gange haft udmeldinger der direkte er i modstrid med hinanden. Pressemeddelelser og ukorrekte oplysninger til Inatsisartut kommer ud i en lind strøm og disse skaber usikkerhed i vores arbejde samt i vores beslutninger. Disse sker alt imens der på lov om Naalakkersuisut er klare bestemmelser om at Naalakkersuisut ikke må fremkomme med urigtige og vildledende oplysninger.

Det med at være en Naalakkersuisoq medfører et stort ansvar, hvorfor bestemmelser herfor skal følges. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai og Atassut vender det blinde øje til Naalakkersuisoq for Boligers mange usande oplysninger og vildledning. For de reagerer slet ikke på de modsatrettede udmeldinger som Naalakkersuisoq fremkommer med. Man værdsætter ikke en ansvarlig regeringsførelse. For hvis man gjorde det, så havde parterne allerede taget skridt at bringe disse forhold til ophør.

Naalakkersuisoqs konstante ukorrekte oplysninger skaber usikkerhed ude hos selskaberne, organisationerne samt ude i samfundet og de politiske partier. Hvis man arbejdede ansvarligt, ville baglandet allerede have reageret. Topstyring hos koalitionen samt nikkedukkeri i Inatsisartutgruppen viser, at Naalakkersuisut kan agere som de vil og dette er meget farligt for vores land.

Hvis ikke Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan udføre sit hverv på en forsvarlig og ansvarlig måde må han træde tilbage. Hvis ikke det store område varetages på forsvarlig vis, vil de indtil nu alvorlige konsekvenser for samfundet der allerede er sket blive endnu værre.

De allerede skete hændelser beviser at det ikke er sket for sidste gang. Folk som følger med, har allerede set hvor hård de medlemmer af Naalakkersuisut som ikke har store erfaringer i bagagen har det.

Man kan ikke lade som om ingenting. Medlemmer af Naalakkersuisut skal stilles til ansvar for de usandheder de selv har fremsat, men også Siumuts Inatsisartutgruppe har selv et ansvar for at vide hvilke pligter de som folkevalgte har og for at handle efter dette ansvar.

Man kan ikke vende det blinde øje til den Naalakkersuisoq som ikke magter at løfte sin opgave og som fremfører urigtige samt selvmodsigende udmeldinger. De folkevalgte som står bag det Naalakkersuisut der har deres virke i dag fra Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai har medansvar, fordi de vender det blinde øje til, hvilket hele samfundet må bøde for.

Vores land og dets befolkning har den egentlige magt. De fortjener en korrekt regeringsførelse og en ikke svingende og uforudsigelig politisk kurs. Koalitionen og deres støttepartier kan ikke lade vores land i stikken for blot at redde deres partier. Ja det er rigtigt, at den pågældende Naalakkersuisoq har ansvaret for folks daglige kår på bolig, infrastruktur og udviklingsområdet.

Man kan ikke være Naalakkersuisoq for betegnelsens skyld, for man sidder med et stort ansvar. Det handler om folks daglige levevilkår og man må udvise stor påpasselighed i under varetagelsen af hvervet. Man skal sikre at landet og dets befolkning ikke ledes på ansvarlig vis. 

Dette ansvar står den tavse koalition og deres støttepartier for og de må handle. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut ikke magter at være sit ansvar bevidst og hvis ikke deres bagland i Inatsisartut kan tage ansvar, vil Inuit Ataqatigiit handle ud fra de gældende bestemmelser.

Vi må få det dokumenteret om koalitionen er villige til at alle deres ressourcer til at grave alt snavs ned i undergrunden, eller om de har mod til at stille Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar for dennes handlinger.

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0