Skrevet af: Stine Egede, justits ordfører

Behandling som en “foranstaltning”

Vi accepterer ikke seksuelle krænkelser, og vi skal løbende finde nye veje til at bekæmpe dette. Blandt andet gennem løbende udvidelser af forebyggende tiltag.

Vi skal til stadighed arbejde for at opnå, at ofrene modtager hjælp samt ikke mindst at dette sker hurtigt. Det er vigtigt at ofrene ikke bliver traumatiserede og ikke mindst for at undgå at offeret senere kan hen udvikler sig til selv at blive en krænker.

Vores udmeldinger om strengere straffe skal forstås som krav om betydeligt større indsatser for behandlinger. Dette skal også understreges gennem kriminalloven og retsplejeloven. Det skal ikke forstås som et krav at krænkerne modtager domme på mange flere år, men at de modtager foranstaltninger som indeholder behandlinger, hvilket vil sige at foranstaltningerne skal indeholde behandlinger om de ugerninger som de dømte har begået, og dette skal ske uanset om man har psykisk lidelse eller ej.

Denne behandling kan finde sted imens man opholder sig i anstalterne og der vil det selvfølgelig komme an på, hvor alvorlig den dømtes ugerning er; om det er verbalt krænkelse, krænkelse gennem berøring (oven på tøjet, ind under tøjet), kønsligt m.v., gennem voldtægtsforsøg, gennem voldtægt eller på en anden måde. Der vil det også være vigtigt at vurdere, om gerningsmanden har en vilje til at lade sig behandle.

Vi ved at seksuelle forbrydelser ikke er faldende i antal, selv om der er blevet igangsat mange gode initiativer – hvoraf en del af disse er lykkes. Disse vil selvfølgelig fortsættes, men når vi nøjes med at “fængsle” seksualforbrydere uden at behandle disse, så ved vi desværre at mange af dem begår lignende ugerninger efter at de har udstået deres straffe.

Derfor tror Inuit Ataqatigiit på, at vi ikke må straffe kun for straffens skyld, men at en behandling for såvel offer og gerningsmand er en mere effektfuld foranstaltning.

Hvem vil have gavn af, at en krænker går fri efter 3 måneder eller 3 år, uden at have modtaget behandling under foranstaltningen? Ingen sund menneske kan ikke forestille sig at skulle krænke et barn seksuelt, for den sunde person udviser respekt for barnets krop; de ved at sådan en handling vil ødelægge barnet for resten af dets liv. Derimod har en person, der har én eller anden form for brist i livet og derved har svært ved at se hvad der er rigtigt og forkert i højere grad kan have tendens til at begår overgreb. Disse personer bør vi hjælpe på lige fod med ofrene. Behandlingen bør ske snarest.