Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen

Forfatningskommissionen skal fortsætte – men Siumut må vise at de kan lede kommissionen 

Forfatningskommissionen er i modvind. Men på grund af det parti som besætter formandsposten i tide ikke har handlet i tide om kommissionens opgaver og sammensætning, så er det gået ud over en nøje og gennemtænkt i kommissionen. Det med at benytter kommissionen for at fremme sine egne politiske ambitioner  og som et kampplads, uden at skele til sagens vigtighed viser at man har misforstået sagen, for det er uacceptabelt at man meler sin egen kage.

Ønsker Siumut at kommissionen fortsætter? 

Hvis kommissionen skal fortsætte, må Siumut tage sit ansvar og fremkomme med en klar udmelding om sin rolle i kommissionen. Dertil må Naalakkersuisut der har fået bemyndigelse fra Inatsisartut om at oprette kommissionen tage ansvar. Med ansvar skal forstås at Naalakkersuisut som er kommissionens overordnede, skal være med til at skabe gode rammer samt en tillidsvækkende kommission. Inuit Ataqatigiit er til enhver tid parate at tale med Siumut om kommissionen. Men Siumut må fortælle borgerne om hvilket politik Siumut har til den kommende grundlov. 

Manglende udmelding kan tolkes som at Siumut ikke er enige i at kommissionen skal fortsætte sit arbejde.

Hvis det er tilfældet så har man spildt penge og ressourcer, ligesom det er at vise foragt for Inatsisartutbeslutning og kommissionens øvrige medlemmer. 

Forslag – såfremt kommissionen fortsætter sit arbejde  

Hvis kommissionen skal fortsætte og have troværdighed, så foreslår vi, at man ændrer Forfatningskommissionens opgave og sammensætning, sådan at kommissionens medlemmer skal bestå af faglig kompetente indenfor området og ikke folkevalgte politikere,  dermed skabe legitimitet for kommissionens virke. Hermed har Inuit Ataqatigiit gentaget sit forslag, som vi fremsatte forud for stiftelsen af kommissionen. Hvis man kan samle sig om dette ønsker Inuit Ataqatigiit at være med.

Inuit Ataqatigiits Hovedbestyrelse  

Vores land kommer på dagsordenen i NATO – Vores land skal ikke være en slagmark

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

Vi skal regne med, at USA over for Danmark vil komme med et krav om, at skærpe overvågningsaktiviteterne i Arktis i forbindelse med NATO-topmødet i London, som finder sted den 3. og 4. december.

Det fremgik af pressen, at USA’s præsident Donald Trump gennem USA’s ambassadør i Danmark Carla Sands over for vores rigsfællesskabspartner Danmark havde krævet at der købes flere kampfly, fordi man ønskede at Danmark foretog mere overvågning i Arktis. Militæroprustning blandt supermagterne er en planlægning af en større krig.

Militæroprustnings starter, når respekten og forsvaret at det enkelte individ bliver en mangel. Man går væk fra samtaler, meningsudvekslinger og forhandlinger landene imellem og skifter disse ud med militær oprustning.

Lande som bliver kaldt supermagter, ser frem til en militæroprustning i Arktis, nøjagtig som man gjorde under den kolde krig. Men dette er radikalt anderledes end hvad vi der bor i Arktis har behov for. Man bør i stedet koncentrere sig om forbedringer af levevilkårene hos de Arktiske folk.  

Man gør en hemmelig hurtig indsats her i landet. Vores rigsfælleskabspartnere og Naalakkersuisut udfører en indsats som holdes hemmeligt for landets befolkning. Hvad er det i hemmeligholder? Hvorfor skal befolkningen ikke orienteres om den helhedsløsning i er i færd med at realisere? Hvad sker der? 

Inuit Ataqatigiit mener, at der ikke skal ske en udvidelse af militære operationer og oprustning her i landet, vores land skal fortsat kendetegnes ved, at være en ikke militariseret område. Vi ønsker ikke at deltage i en væbnet kamp som koster menneskeliv i en altoverskyggende kamp om magten. Vi er alle borgere i den globaliserede verden, vi må lære og sprede et liv i ordentlighed og gensidig respekt uden at det bør koste menneskelig for at opnå et liv i tryghed, hvor vi lever i respekt med naturen. Det er ikke en nem drøm, men det er yderst nødvendigt at vi spreder vores fredelige ånd til resten af verdenen.

Vi opfordrer topmødedeltagerne i London om at gøre en indsats for at fremme levevilkårene i Arktis frem for en øget militarisering af Arktis. Vi skal som samfund sammen stå imod. Man kan ikke ofre vores identitet for en øget samarbejde i rigsfællesskabet, som oven i købet sker hen over hovedet for befolkningen.

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

Politisk næstformand: Aqqaluaq B. Egede

USA’s øgede fremfærd i vores land er til fare for os alle

USA ønsker en undersøgelse om hvilken holdning vores befolkning har over for USA og hvordan vi som samfund direkte kan have et økonomisk og politisk samarbejde med USA. Vi må som et lille samfund tage store forholdsregler. Der er mange beviser for, hvordan USA opfører sig over for mindretal og indfødte befolkninger uden respekt for de oprindelige befolkningsrettigheder. 

USA hører til gruppen af stater der opnår magt på befolkningers bekostning. Her skal man ikke udelukkende fokusere på forhold i vores land, det vigtigste vi skal være opmærksom på er, at USA stærkt undertrykker nationale mindretalsbefolkninger rundt omkring i verden, og træder ud af internationale aftaler blot for at holde magten på bekostning af mange folks levevilkår.

Vi har oplevet mange udfordrende forhold med den danske stat. Men vi har for det meste kunne få glæde af de demokratisk bestemte menneskerettigheder, hvor Danmark har åbnet op for de resultater vi har kunnet opnå. Jeg er i stærk tvivl om USA kunne have ageret på samme måde. Vi har set hvordan USA diskriminerer over for befolkninger ud fra etnicitet, sprog samt tilhørsforhold.

USA kendetegnet nu ved at de på splitsekund ændrer deres holdning til internationale aftaler. I forbindelse med USA skal også være opmærksom på, at det i udførelse af politik, meget kommer an på, hvem der er den siddende præsident. Dette kan være meget skadeligt for Grønlands langsigtede planlægning.

Vi har en opgave omkring lovgivningen i forbindelse med overgang fra koloni til Hjemmestyre og siden hen til Selvstyre, men disse kan også være udfordrende. Vi skal være meget påpasselige med USA’s charmeoffensiv, idet dette kan medføre sammenbrud på det vi allerede har opnået politisk og fordi et samarbejde kan medføre at vi taber det lovgivningsmæssige arbejde vi indtil nu har opnået. Selvstyreloven er et bindende lov omkring respektfuldt samarbejde med vores rigsfælleskabspartner, som vi har indført efter en folkeafstemning og indeholder klare bestemmelser omkring kommende selvstændighed.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den danske grundlov er en god grundlov eller ej. Men man kan ikke være i tvivl om, at Det Danske Rigs Grundlov er betydelig bedre end USA’s forfatning. Her kan man ikke uden videre vende ryggen til en nation der gennem sin forfatning sikrer rettigheder for nationale mindretal samt demokratiske rettigheder.

Mange af vores befolkning har udfordringer på uddannelsesområdet, ligesom vi heller ikke kan blive ved med at udsætte mere oplysning omkring de forhold man skal være påpasselig med i det internationale handlemåder. Man skal kunne forstå, at den nuværende status er kritisk, og det nuværende koalition og deres støtteparti har gennem nedskæringer på bevillingerne til ICC, skåret ned på det oplysende initiativer på menneskerettighederne.

Naalakkersuisut må iværksætte handlinger, gennem oplysningskampagner, debatter og omkring forholdene mellem den danske stat og vores land samt hvilke fordele vi har i det særlige forhold mellem Danmark og Grønland. Koalitionen og deres støtteparti samt oppositionen må sammen opprioritere samarbejdet om dette spørgsmål.

Vi skal udbrede USA skjulte dagsorden, idet folk skal vide at USA besidder en stor magt og ikke er tilbageholdende for at kunne agere aggressiv over for vores land og befolkning. USA viser ikke sit venlige ansigt på grund af kærlighed til os. De er ude på at charmere over for os, for at kunne få større magt og for at styrke deres militære evne. Lad os på det allerkraftigste afvise at være en del af militær oprustning og magtkamp. Vores land og befolkning skal ikke være nikkedukker for nationer som vi ikke er en del af.  Vi må som samfund ikke blot acceptere store og vigtige men mangelfuldt begrundede spørgsmål. For sådanne fremgangsmåder kan skade os alvorligt. Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit at opfordre Naalakkersuisut om at igangsætte nødvendige modtræk mens tid er. USA-spørgsmålet er omfangsrigt. Vi må samle vores kræfter og vi må tale sammen om de initiativer som vi sammen må igangsætte. Vi skal ikke vente på, at nogen laver fejl, og netop for at undgå fejl, må det være Naalakkersuisut der tager initiativet. Vi håber på, at Naalakkersuisut er åbne over for at igangsætte initiativer, netop for at sikre national sammenhold.

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel

Inuit Ataqatigiit sætter redelig økonomiske transaktioner og sund udnyttelse af landets ressourcer højt. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere korruption, ligesom vi ser med stor alvor på de afsløringer om korruption i fiskerisektoren i vores naboland Island.

Vi må undersøge om brug af samfundets levende ressourcer samt tildeling af disse omsættelige kvoter sker på redeligt grundlag. Enhver skal kunne sætte spørgsmålstegn med om de faste ”kvoteejere” udviser redelighed i forbindelse med, at samfundets ressourcer stilles til rådighed for dem.

Når der stilles spørgsmålstegn ved dette, bør man kunne få korrekte oplysninger om forholdene. Man kan ikke få korrekte oplysninger uden forudgående undersøgelse, hvorfor en hurtig udredning om disse forhold straks må indledes.

Landets økonomi er i høj grad afhængig af fiskeriet. Vi skal til enhver tid kunne stille spørgsmålstegn om brug af disse ressourcer sker i ordentlighed. Vi skal til enhver tid kunne dokumentere om redelighed, også når talen falder på fiskeri og samhandel med resten af verdenen.

Vi ønsker at man fra politisk hold straks indleder en undersøgelse. Ikke bag lukkede døre, men i fuld offentlighed, idet vi må komme med rette svar på borgernes og omverdenens udtrykte tvivl om forhold inden for dette erhverv. Jeg mener ikke at der politikerne har overblik over handel med udlandet og kvotetildelinger her i landet.

Pengestrømsanalyse i fiskeriet har været drøftet i årevis. Det er en opgave som er blevet nedprioriteret, idet man i sådan en analyse har brug for at involvere parterne og få oplysninger fra dem. Hvis en undersøgelse af kvoter skal igangsættes, må det ske med en uvildig ad-hoc udvalg.

Inuit Ataqatigiit opfordrer Naalakkersuisut til straks at iværksætte et sådant initiativ.

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

En regeringsførelse som ikke er styret af trusler

Vi har efter valget set, at Naalakkersuisuts arbejde for at sikre flertal har været problematisk. Vi ser tit, at koalitionen og dets støtteparti fremføre trusler om at trække støtte tilbage hvis man ikke får sin vilje. De mange indgreb i folks økonomi som man gør oven i disse skaber utryghed.

Det er forhold som vi politikerne må leve med i det daglige. Det er blevet almindeligt, at landets politiske ledelse skifter mening i tide og utide. Det så vi gang på gang i forbindelse med forskellige punkter og det sidste eksempel herpå, er sagen om forfatningskommissionen.

Koalitionen og Demokraatit trak deres vederlagsaftale til kommissionsmedlemmerne tilbage i sidste sekund, da folk udviste modstand på gaderne.

Inuit Ataqatigiit ønsker ikke at acceptere sådan en måde at føre en regering på, og ønsker at ændre dette. Vi mener at sådan en arbejdsgang viser manglende langsigtede og retningsgivende målsætninger.

Vi ønsker at sikre at man i de kommende år går væk fra hovs og lappeløsninger, men at man ser det hele i sammenhæng og realiserer nødvendige reformer. Kun dermed kan man forbedre folks daglige levevilkår og ændre på situationen mod det bedre.

Her i løbet af efteråret skete der ting der med alt tydelighed viste at landet har store problemer hvad angår den politiske ledelse. Det gik så grelt for sig, at man kun kunne opnå flertal ved hjælp af trusler. Nok må altså være nok, i en ledelse af landet med trusler, med absolut lukkethed og dårlig ledelse af landet er taberne borgerne.

Regeringsførelse med brug af trusler skal skiftes med at man i ledelse af landet giver den grønlandske befolkning en tro på fremtiden.

Sådan en ledelse skal ikke blive normen her i landet, og det har borgerne heller ikke givet udtryk for i forbindelse med det sidste valg. Vi ønsker et trygt land som de i tryghed kan leve i.

Múte Bourup Egede

Formand, Inuit Ataqatigiit

Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder bør være mere synlig

Den 25. november er det FN’s dag for bekæmpelse af vold mod kvinder. Hos Inuit Ataqatigiit anerkender vi ikke vold mod kvinder. Arbejdet med bekæmpelse af vold mod kvinder samt muligheder for hjælp bør være mere synlige, og fra politisk side bør der handles så det kan mærkes i dag og i fremtiden. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at Naalakkersuisut burde markere sig stærkere ift. til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Psykisk og fysisk vold mod kvinder er beklageligvis meget omfattende her i landet. Vold mod kvinder er et udfordrende område som man politisk bør arbejde synligt for at bekæmpe. Manglen på muligheder for at få hjælp til voldsramte kvinder har en stor negativ effekt overfor familierne og ikke mindst overfor børnene. Fra politisk hold bør vi være mere årvågne overfor, at volden har store konsekvenser for kvinderne på det følelsmæssige plan og generelt for deres levevilkår. Vilkårene for krisecentrene ude på kysten er meget forskelligartede, og nogle steder har de slet ingen, mens andre er selvejende og andre igen drevet af kommunerne.

Hos et folk som lever i velfærd og under lige vilkår findes der ikke psykisk og fysisk vold. Vi må erkende at der er for meget vold mod kvinder her i landet, og vi må bekæmpe det i fællesskab. Når en kvinde udsættes for vold, er der i mange tilfælde også børn som påvirkes. Ud over den fysiske vold mod kvinden, ved vi at børnene rammes på deres psyke og må leve i frygt i deres hjem. Vilkårene for voldsramte kvinder og børn skal forbedres, og vi må af alle kræfter arbejde for at bekæmpe volden mod kvinderne.

Politiet har haft et vellykket projekt “Dialog frem for vold”, men meget ærgerligt har de måttet indstille den pga. manglende ressourcer.

I Qeqertarsuaq er Illernit både et krisecenter samt et behandlingssted. Her tilbyder man voldsramte kvinder og børn kompetent støtte og behandling i op til et år. Fra Inuit Ataqatigiit anerkender vi Illernit’s daglige bestræbelser for at forbedre kvindernes vilkår, for her hjælpes voldsramte kvinder til under beskyttede forhold at tage de nødvendige skridt i deres liv. Inuit Ataqatigiit mener, at man politisk bør stile efter at gøre Illernit større, således at man intensiverer forebyggelsen af vold mod kvinder fra hele kysten. Det optimale brug af Illernit viser, at det er nødvendigt at synliggøre bekæmpelsen af volden mod kvinderne.

Inuit Ataqatigiit

Aqqa Samuelsen, Ordfører for Sociale anliggender og børn

Lad os udveksle meninger uden at hverken true eller terrorisere hinanden

Lad os udveksle meninger uden at hverken true eller terrorisere hinanden

Inuit Ataqatigiit kan under ingen omstændigheder acceptere trusler eller hårdhændede metoder overfor medlemmer af Inatsisartut. Vi opfordrer til at vi ansvarsbevidst udviser ansvarlighed, fordi terrorisering og trusler er ulovlige. Vi accepterer heller ikke begrænsninger af ytringsfriheden i samfundet. Vi skal værne om dem der har andre meninger end vores. Det at nedgøre og true folk med andre meninger end sin egen er et tegn på svaghed som ikke accepteres. Hvis vi over for vores efterkommere kan vise at vi udtrykker vores meninger redeligt og som et eksempel til efterfølgelse vil det være positivt.

Lad mig på vegne af Inuit Ataqatigiit understrege, at vi under ingen omstændigheder vil acceptere trusler eller opfordringer af andre for at udøve vold mod de folkevalgte. Dette opfordring ønsker vi også bliver fulgt i de sociale medier. Man kan have en meningsudveskling uden at true andre eller terrorisere andre. 

På vegne af Inuit Ataqatigiit ønsker jeg at opfordre befolkningen om, at sprede den frie mening ud i samfundet for netop at styrke sin identitet. For et stærkt samfund har stærke meninger og skal have et stærkt sind. Vi har alle et ansvar for at føre en debat uden at skulle true andre. Lad os håbe på, at vi alle kan holde frie meningsudvekslinger uden trusler eller terror for vores land skyld og for befolkningens skyld.

Inuit Ataqatigiit

politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede

Udskyd vedtagelsen af finanslov yderligere

Udskyd vedtagelsen af finanslov yderligere

(Politisk ordfører: Aqqaluaq B. Egede)

Inatsisartut har mulighed for at udskyde finansloven. Finansloven vil radikalt ændre vores lands børnepolitik. Familier med flere børn er dem der kommer til at blive ramt hårdest, og vores land vil blive den dyreste land e verden at leve i. Siumuts, Demokraatits samt Nunatta Qitornai´s forhøjelser af både takster og afgifter er på næsten 400 mio. kr.

Befolkningens demokratiske rettigheder og deres insisteren på at blive hørt om deres levevilkår kan Naalakkersuisut ikke blive ved med at overhøre. Man tager mange penge op af folks lommer. Dette viser at man bliver nødsaget til at lave Finansloven på ny. Man har end ikke afholdt samtaler med os om hvordan man ønsker at lave Finansloven. Alt arbejde blev udført bag lukkede døre.

Finansloven for 2020 vil ramme folks levevilkår særdeles hårdt. Hvis dette skal undgå beder vi om at i inddrager os i arbejdet med at forbedre Finansloven. Udskyd afstemningen. Lad os finde forslag som skal forhindre at befolkningen skal lide. Vi har allerede forstået, at folk slet ikke føler ejerskab af Finansloven for 2020

Jeg vil opfordre koalitionen om at åbne deres ører, idet de er repræsentanter for befolkningen. Jeg håber på, at man vil lave ændringer af finansloven, idet det er nødvendigt at landets befolkning føler ejerskab af landets Finanslov.

Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

Af: Aqqa Samuelsen, medlem ag Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

Vi ønsker, at der snarest må blive bygget et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat

At der uden forsinkelser skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat, samt at vandkraftforsyningen ved Nuuk samtidig skal udvides er et stort ønske fra Inuit Ataqatigiit.

Først vil vi gerne udtrykke vores glæde over, at Naalakkersuisut er gået igang med reelle planlægninger udfra vores beslutningsforslag under Inatsisartuts forårssamling 2019, om at der skal bygges et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat.  

Et vandkraftanlæg imellem Qasigiannguit og Aasiaat er uundværlig i vores bestræbelser på at udvikle erhvervet i området. 

Vedrørende Naalakkersuisuts forslag i denne samling om byggerierne af vandkraftanlæg ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat har vi udtrykt klart, at byggerierne af disse anlæg ikke må forsinkes og at byggerier må startes op snarest muligt. For det skal jo ikke være sådan, at man først efter byggeriet ved Nuuk hvor anlægget skal udvides, ser på om der er penge tilovers efter at alle omkostningerne er betalt og et overskud er skabt, for så vil der gå 22 år før der kan bygges et vandkraftanlæg ved Qasigiannguit og Aasiaat.

Og i den sammenhæng glæder vi os til Naalakkersuisuts kommende forslag til efterårssamlingen i 2020, om finansiering, drift og ejerskab af vandkraftanlæggene ved Nuuk samt imellem Qasigiannguit og Aasiaat. Inuit Ataqatigiit er ikke i venteposition, og derfor klar til samarbejde omkring dette.

Vi vil dog gerne på forhånd gøre dette klart: Når det handler om financieringen og ejerskabsforhold, siger vi; vi ønsker ikke Nukissiorfiit bliver til et A/S. Hvis dette bliver tilfældet, vil man tilsidesætte solidaritetsprincippet, og dermed bane vejen for større ulighed i samfundet.

Inuit Ataqatigiit: Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Af: Mimi Karlsen, gruppeformand for Inatsisartut

Inuit Ataqatigiit:  Vi inviterer til, at alle partierne skal samarbejde for at bekæmpe hjemløsheden

Grønland skal være et sted hvor der ikke findes hjemløse!

I perioden 2016-2019 har jeg fremført følgende forslag, som enten ikke er realiseret eller har fået afslag fra Naalakkersuisut:

 “Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til EM2017 pålægges at fremlægge et forslag indeholdende en finansieringsmodel som skal sikre opførsel, i samarbejde med kommunerne, af 100 midlertidige boliger til hjemløse fordelt i hele landet.”

Og tilligere har jeg sammen med det relevante udvalg givet Naalakkersuisut følgende opgave:

“Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at afdække hjemløshedsområdet til EM 2020 med henblik på at give et generelt grundlag for kommunerne til at kunne lave sociale handleplaner, der tager højde for lokale udfordringer.”

Men de hjemløse forbliver hjemløse.

Nu inviterer vi alle partierne til et samarbejde for at komme hjemløsheden til livs. Inuit Ataqatigiit har hermed afsendt et brev til alle partierne og rakt hånden ud til et samarbejde omkring dette problem. Vi mener, at vi i samarbejde må fjerne de forhindringer der måtte være lovgivningsmæssigt.

Jeg inviteter jer, at vi sammen må skabe forskelligartede boliger til disse. Jeg inviterer også til, at  finde midlerne til bekæmpelse af hjemlødshed.

Lad os nu samarbejde på tværs af partierne og eliminere hjemløsheden.

De hjemløse har de samme rettigheder som alle andre borgere: at have et hjem, og os, alle partierne, er forpligtigede til at arbejde for dette.

Med ønske om et samarbejde,

Mimi Karlsen

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores land må komme med en klar udmelding om arbejdet omkring Arktis og dets befolkning

Vi har alle set at USA har øget sin interesse for Arktis i betydeligt omfang.

Inuit Ataqatigiit mener at interessen for vores land også er et udtryk for interesse for Arktis. Vi anser USA’s udmelding om udtræden af Parisaftalen, samtidig med at fortælle om sin interesse for vores land, usammenhængende. Parisaftalen er en bindende aftale om fælles internationale indsatser mod klimaforandringer i FN-regi og dermed har en betydning for os der lever i Arktis.

Her i Arktis er klimaforandringerne mærkebare, hvorfor vi finder det naturligt, at stormagterne bør være naturlige deltagere i de fælles målsætninger for folk i Arktis samt den øvrige verden.

Hvis USA skal samarbejde om Arktis samt befolkningerne i Arktis, så er det ikke nok at øge repræsentationskontorerne; USA må også vise interesse og ansvar for de internationale initiativer der vedrører klima. Man skal forstå, at os som er oprindelige befolkning i Arktis, er beskyttet som oprindelige folk i FN.

Jeg opfordrer Naalakkersuisut, at de ved hver samtale med USA skal understrege, at Arktis har en befolkning, samt at vores land har medansvar over for det Arktiske fællesskab.

Venligst

Mimi Karlsen

Næstformand i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

Vores ældre fortjener gode vilkår

Af: Aqqa Samuelsen, Orfører for sociale forhold og børn 

Vores ældre fortjener gode vilkår

Vi mener at der er overraskende ting i Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsens, udmeldinger i pressen omkring alderspensionen.

Borgere som har haft et hårdt fysisk arbejde og ydet et stort stykke arbejde for samfundet, skal kunne regne med at få en afslappet pensionisttilværelse. 

Fra Inuit Ataqatigiits side ser vi alderspensionen som en velfærdsydelse, som skal sikre at alle kan få et levegrundlag og dermed en tryg alderdom. 

Vi skal sætte et niveau for alderspensionen, som er værdig og som alle kan leve af. Vi må give muligheder for, at pensionen i højere grad kan sidestilles med de andre nordiske lande. Derfor arbejder Inuit Ataqatigiit for, at vi laver en ordning, så alle også for dem der ikke længere i arbejdsmarkedet modtage en grundpension som man kan leve af.

I ændringsforslaget til Inatsisartuts lov om alderspensionen som vi skal stemme om her i efteråret, vil der kun være forbedringer for de pensionister som tager arbejde, og der vil således ikke være mærkbare forbedringer for de pensionister som ikke længere i arbejdsmarkedet. 

På længere sigt giver forslaget ikke fordele for alle ældre. Derfor vil vi gerne opfordre Naalakkersuisut om at redegøre for deres målsætning for alderspensionen i denne valgperiode. Og hvis tilfældet er, at der mangles finansiering til disse forbedringer til de ældre, anmoder vi om at de må melde ærligt ud om dette til borgerne. 

Hos Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at mange pensionister flytter fra vort land for at få bedre levevilkår, og dette medfører at vi mister de penge som disse borgere ellers kunne tilføre vores samfund, og dertil mister vi viden og familier bliver splittet ad. 

Der er mange enlige pensionister som vender hver en øre for at kunne klare sig. Som vi har meldt ud ifm. behandlingen af dette ændringsforslag til loven om alderspensionen, skeler vi for lidt til disse enlige pensionister. Derfor arbejder vi for at netop denne gruppe skal have bedre pensionsforhold. 

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Uklarhed indenfor forvaltning af fiskeriet må stoppe

Den seneste tid vokser debatten om fiskeriet. Det er på tide, at man politisk tager sagen alvorligt og lytter til hinanden.

Fiskeriet er landets erhvervs- og økonomiske grundsøjle. Forvaltningen af fiskeriet er nødt til, at være bedre og Naalakkersuisut arbejde indenfor området i ‘blinde’ må stoppes. Dette for at sikre, at vi i dag og ikke mindst i fremtiden har en stabil og fremtidssikret fiskerierhverv. Tilmed er det på tide, at Naalakkersuisuts lukkede arbejdsgange om fiskeriet erstattes med en åben og inddragende arbejde.

Tiden er til, ikke kun politisk, at fiskeriet med bæredygtighed, som fundament forvaltes på en ny måde end det der er gældende i dag. Her kan man ikke komme udenom, at samarbejde om målet. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder om fiskeriloven for, at skabe en fremtidssikret fundament for erhvervet. En stærk fiskerierhverv, som stadigvæk er med til, at løfte velfærdssamfundet, er det som Inuit Ataqatigiit gerne vil skabe. Bæredygtighed, vækst både økonomisk og samfundsmæssigt er det muligheder, der må være i centrum.

Inuit Ataqatigiit kræver, at Naalakkersuisut nu starter en process, hvor fisker og fangerne med deres organisationer og lokalforeninger, Naturinstituttet, politiske partier, kommunerne, erhvervslivet og ikke mindst SIK mv. , er med i arbejdet for fiskeriets fremtid. Dette for at fremtidssikre fiskeriet og skabe en langtidssholdbar fiskerilov med stærk forankring i samfundet. Inuit Ataqatigiit efterlyser en større samarbejde i landet og håber derfor, at et godt samarbejde nu kan skabes.

Vi kan ikke give banker, erhvervsliv og andre skylden. Det er os, der må tage ansvar og tage arbejdstøjet på.

Múte B. Egede

Formand for Inuit Ataqatigiit

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Af: Mimi Karlsen, Næstformand i Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg.

Vi skal vide hvad andre lande har i sinde at gøre i Grønland

Vi er vidende om hvor vigtig vort lands placering midt imellem stormagterne er. Og via medierne er vi nu blevet bekendt med, at embedsfolk fra den amerikanske regering befinder sig i Nuuk.  

Vi vil på det kraftigste kræve fra Naalakkersuisut, at de skal være årvågne overfor, hvad disse stormagter gør ved vores land.

Og samtidig vil vi anmode om, at Naalakkersuisut informerer os via Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Hvis vi ikke gør dette, vil vi optimere muligheden for at der sker ting som vi ikke er vidende om.

Vi hilser andre lande velkommen, men vi skal altid vurdere på hvilke formål og konsekvenser deres besøg har for os, også i Inatsisartut.

FN´s dag: Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Af Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

FN´s dag:

Forenede Nationer – også for oprindelige folk

Denne dag for 74 år siden, i 1945, gik 51 stater sammen om at danne Forenede Nationer, FN. Antallet af nationer i FN er steget til 193, i den organisationen der blev oprettet med det formål at forhindre en verdensskrig i nogensinde at opstå igen.

Udover det store arbejde med den fredsbevarende indsats er FN for os ensbetydende med menneskerettigheder, der skal beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten. Menneskerettigheder bliver udmøntet til daglig, uden at vi måske tænker så meget over det.

Menneskerettigheder er indarbejdet i retsplejeloven, kriminalloven, Selvstyreloven og andre lov, der definerer relationen og dermed også rettigheder mellem borgerne og Selvstyret / Staten, og igen mellem Grønland og Danmark på den ene side, og på den anden side mellem Grønland, Danmark og udlandet. Som eksempel ved Grønlands deltagelse i Hvalfangstkommission og andre organer, der i sidste ende har stor indflydelse og betydning for den enkelte her i landet. 

Menneskerettigheder som blev vedtaget af FN i 1948, er derfor en del af vores hverdag i denne del af verdenen, hvor det drejer sig om ideer som frihed og demokrati, retsprincippet om at alle er lige for loven samt sikring af ejendomsretten. Også for det grønlandske folk, der er en del af de oprindelige folk, der udgør 5 procent af verdens befolkning.

Det er derfor ingen tvivl om, at Inuit Ataqatigiit til enhver tid vil støtte de oprindelige folks rettigheder, også her i landet. Vi skal derfor ønske Naalakkersuisut tillykke med det store arbejde, hvor det lykkedes, i samarbejde med Danmark, og med støtte fra de nordiske lande, at en fra Grønland blev medlem af Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender i FN for perioden 2020-2022. 

Der er en række store udfordringer for de oprindelige folk verden over. Dem må vi ikke vende det blinde øje til. Men vi bemærker også, at det internationale samfund i stigende grad anerkender oprindelige folks rettigheder, og disse rettigheder er slået fast med vedtagelsen af deklarationen for oprindelige folk rettigheder. Dette arbejde skal i sidste give redskaber til også at kunne håndtere de store udfordringer, vi som folk allerede møder på grund af klimaforandringer.

Med venlig hilsen

Sofia Geisler

Udvalgsposter:

  • Lovudvalg, næstform.
  • Nordisk Råd
  • Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg
  • Udvalg for Uddannelse, Kultur, Kirke

KNR eller Naalakkersuisoq for Boliger on Infrastruktur- hvem taler sandt?

Af: Aaqaluaq B. Egede, politisk ordfører

KNR eller Naalakkersuisoq for Boliger on Infrastruktur- hvem taler sandt?

Under dagens Inatsisartuts spørgetime understregede Naalakkersuisoq Karl Frederik Danielsen at folks misforståelse om Kangerlussuaqs fremtid skyldes pressens ensidighed. Er Naalakkersuisoqs udtalelse om pressens ensidighed en mistanke eller er der noget om det?

Har KNR mistænkeliggjort Naalakkersuisoq, sådan at man står tilbage med en mistanke om at han har talt usandt om et vigtigt spørgsmål, nemlig Kangerlussuaqs fremtid? Eller forholder det sig således, at Naalakkersuisoq forsøger at feje noget ind under gulvtæppet ved at udtale sig om, at KNR samt journalisterne udøver ensidig journalistik? 

Har KNR undladt dele af historierne sådan at den pågældende Naalakkersuisoq bliver mistænkt for at have delt urigtige oplysninger? For det er det som Naalakkersuisoq sagde fra Inatsisartuts talerstol.

Magtens tredeling, nemlig den dømmende magt, den lovgivende magt samt den udøvende magt er meget vigtig. Denne tredeling af magten har en fjerde magt, nemlig pressen, som skal sikre at der ikke spredes urigtige informationer, men nu har Naalakkersuisoq klart sagt at pressen fremkommer med urigtige og ensidige informationer.

Naalakkersuisut og KNR´s journalister må nu forklare sig om hvem der har ansvaret for at der er sket en ensidig kampagne. For her har vi Inatsisartut af den pågældende Naalakkersuisoq fået det oplyst, at det er KNR´s journalisters skyld at han står i den udsatte situation har nu befinder sig i.

Der er en lov om Naalakkersuisuts ansvar der siger at disse ikke må fremkomme med urigtige oplysninger. Der er ligeledes regler for, at pressen skal udøve sin virksomhed med redelighed, sagt med andre ord, er reglerne til for at sikre, at der ikke sker ensidighed under pressens virke, samt at man ikke må mistænkeliggøre andre.

Hvem kan skifte ukorrekte udtalelser med et rigtigt svar? Naalakkersuisoq nævne en bestemt journalist ved navn fra Inatsisartuts talerstol, hvorfor jeg mener at man ikke kan tie om dette forhold. Den journalist der nu er under beskyldning for at udøve ensidighed og Naalakkersuisoq som har pligt til at tale sandt må nu redegøre for samfundet om misforståelsen skyldes Naalakkersuisoq eller journalisten.

Inuit Ataqatigiit: Der skal være større politisk fokus på sundhedsvæsenet

Af: Mimi Karlsen, gruppeformand og Stine Egede, Ordfører for Sundhed. 

Inuit Ataqatigiit:  Der skal være større politisk fokus på sundhedsvæsenet 

I dag den 14.10 2019, afholdt Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet et Sundhedsseminar for medlemmerne i Inatsisartut.

I vores arbejde i Inatsisartut er vi klar over, at vi har udfordringer indenfor Sundhedssvæsenet. Og vi ved også, at sundhed og tryghed for befolkningen er centrale i den politiske prioritering, og derfor deltog vi til seminar som blev afholdt af Naalakkersuisut i dag. 

Alle videnspersoner og medarbejdere er interesserede i, at dette område skal udvikles, og de gør alt for at opnå dette under de givne rammer.  Fagpersonerog medarbejderne efterspørger, at borgerne skal have en større viden om prioriteringerne indenfor behandlingstilbudene, hvis denne udvikling skal ske. 

Fra Inuit Ataqatigiit bemærker vi, at Sundhedsledelsen melder ud,  at denne prioritering af behandlingstilbudene sker udfra den bevilgede ramme. Og vi forstår også fuldt ud, at man må kigge på hele Sundhedsvæsenet, hvis man skal udvikle det henimod en bedre servicering af borgerne.  

Derfor er vi i Inuit Ataqatigiit klar til at medvirke til en forbedring af Sundshedsvæsenet i de kommende års finanslove, og det ville være godt at vide, hvad de andre partier som var med til seminaret mener om dette. 

Sundhedsvæsenet må tilrettelægges således, at man ikke går ud fra prioriteringer lagt indenfor en valgperiode, men istedet for laver en plan der rækker årtier frem. Hvis vi skal sikre et trygt liv for borgerne her i landet, kan vi ikke komme udenom, at vi har en samstemmende politisk retning  for Sundhedsvæsenet, og ikke mindst at vi skal undgå besparelser der forværrer vilkårene for vores målsætning. 

Da vi ikke som et enkelt parti kan opnå dette, rækker vi henvendelse til de andre partier og melder ud, om ikke tiden er inde til, at vi laver en fælles politisk målsætning for de kommende år. 

Hilsen

Mimi Karlsen

Stine Egede

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Af: Aqqaluaq B. Egede, Næstformand og politisk ordfører

Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har indtil flere gange haft udmeldinger der direkte er i modstrid med hinanden. Pressemeddelelser og ukorrekte oplysninger til Inatsisartut kommer ud i en lind strøm og disse skaber usikkerhed i vores arbejde samt i vores beslutninger. Disse sker alt imens der på lov om Naalakkersuisut er klare bestemmelser om at Naalakkersuisut ikke må fremkomme med urigtige og vildledende oplysninger.

Det med at være en Naalakkersuisoq medfører et stort ansvar, hvorfor bestemmelser herfor skal følges. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai og Atassut vender det blinde øje til Naalakkersuisoq for Boligers mange usande oplysninger og vildledning. For de reagerer slet ikke på de modsatrettede udmeldinger som Naalakkersuisoq fremkommer med. Man værdsætter ikke en ansvarlig regeringsførelse. For hvis man gjorde det, så havde parterne allerede taget skridt at bringe disse forhold til ophør.

Naalakkersuisoqs konstante ukorrekte oplysninger skaber usikkerhed ude hos selskaberne, organisationerne samt ude i samfundet og de politiske partier. Hvis man arbejdede ansvarligt, ville baglandet allerede have reageret. Topstyring hos koalitionen samt nikkedukkeri i Inatsisartutgruppen viser, at Naalakkersuisut kan agere som de vil og dette er meget farligt for vores land.

Hvis ikke Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan udføre sit hverv på en forsvarlig og ansvarlig måde må han træde tilbage. Hvis ikke det store område varetages på forsvarlig vis, vil de indtil nu alvorlige konsekvenser for samfundet der allerede er sket blive endnu værre.

De allerede skete hændelser beviser at det ikke er sket for sidste gang. Folk som følger med, har allerede set hvor hård de medlemmer af Naalakkersuisut som ikke har store erfaringer i bagagen har det.

Man kan ikke lade som om ingenting. Medlemmer af Naalakkersuisut skal stilles til ansvar for de usandheder de selv har fremsat, men også Siumuts Inatsisartutgruppe har selv et ansvar for at vide hvilke pligter de som folkevalgte har og for at handle efter dette ansvar.

Man kan ikke vende det blinde øje til den Naalakkersuisoq som ikke magter at løfte sin opgave og som fremfører urigtige samt selvmodsigende udmeldinger. De folkevalgte som står bag det Naalakkersuisut der har deres virke i dag fra Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai har medansvar, fordi de vender det blinde øje til, hvilket hele samfundet må bøde for.

Vores land og dets befolkning har den egentlige magt. De fortjener en korrekt regeringsførelse og en ikke svingende og uforudsigelig politisk kurs. Koalitionen og deres støttepartier kan ikke lade vores land i stikken for blot at redde deres partier. Ja det er rigtigt, at den pågældende Naalakkersuisoq har ansvaret for folks daglige kår på bolig, infrastruktur og udviklingsområdet.

Man kan ikke være Naalakkersuisoq for betegnelsens skyld, for man sidder med et stort ansvar. Det handler om folks daglige levevilkår og man må udvise stor påpasselighed i under varetagelsen af hvervet. Man skal sikre at landet og dets befolkning ikke ledes på ansvarlig vis. 

Dette ansvar står den tavse koalition og deres støttepartier for og de må handle. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut ikke magter at være sit ansvar bevidst og hvis ikke deres bagland i Inatsisartut kan tage ansvar, vil Inuit Ataqatigiit handle ud fra de gældende bestemmelser.

Vi må få det dokumenteret om koalitionen er villige til at alle deres ressourcer til at grave alt snavs ned i undergrunden, eller om de har mod til at stille Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar for dennes handlinger.

Man kan ikke forskønne ubeboede boliger, mens man på den anden side intet gør på de boliger som folk bor i

Af: Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiits politiske ordfører

Man kan ikke forskønne ubeboede boliger, mens man på den anden side intet gør på de boliger som folk bor i

Kære Naalakkersuisoq for Boliger, hvor er det dog mærkeligt. Her i vores land er der flere og flere boliger hvor man sætter plader på ruder, fordi boligerne er angrebet af skimmelsvamp. Det er meget mærkeligt at Naalakkersuisoq for Boliger kan finde midler til at forskønne ruderne på de forladte boliger. Det vil da ellers være bedre, hvis man i stedet benyttede midlerne til boliger hvor som folk bor i og som er ramt af skimmelsvamp. 

Vi har ingen Naalakkersuisoq for Overraskelser; Naalakkersuisoq for Boliger må udføre sit arbejde til gavn for mennesker. Hvis Naalakkersuisoq end ikke har føling på de forhold som sin borgere lever under, vil det være beskæmmende.

Hvordan i himlens navn kan du finde på at forskønne forladte boliger med kunstværker?  Brug hellere de sparsomme midler på at renovere de boliger hvor som folk bor i, frem for at forskønne boliger hvor man allerede har truffet en beslutning om, at de skal rives ned. Vi står som måbende tilskuere til, mens Naalakkersuisoq for Boliger nu arbejder hård for at få malet kunstværker på de plader som man har sat i ruderne i forladte boliger som står til at blive revet ned, fordi Naalakkersuisoq ønsker at boligerne skal beboede ud. 

I har som koalition et ansvar. I står med opgaven og i har ansvaret. Inuit Ataqatigiit vil ihærdigt opfordre til, at koalitionen koncentrer sig om vigtige opgaver. Vi kan nu på Naalakkersuisoqs pressemeddelelse konstatere, at man nu ønsker at bruge ressourcer på at forskønne pladerne der er sat på ruderne på forladte boliger, i stedet for at bruge penge på vigtige opgaver.

Den politiske fingerspidsfornemmelse synes at gå i fløjten. Man kan ikke have så overfladisk tilgang til et så vigtigt et ansvar som har konsekvenser for mange mennesker. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut, Siumuts Inatsisartutgruppe og partiets ledelse ikke kan bedømme Naalakkersuisuts gøren og laden, hvem kan så det? Inuit Ataqatigiit mener at den politiske ansvarsfølelse hos Naalakkersuisut og deres partier er dalende.

Man kan ikke lede vores land samt dets befolkning i så svingende en kurs. I skal have en bedre regeringsførelse. I kan ikke blive ved med at forsvare store fejltagelser og blot sige at oppositionen blot kritiserer for kritikkens skyld og at de er uansvarlige. I må stramme jer an. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai samt Atassut som er en del af koalitionen og støttepartier; i må holde op med at gemme jer og komme ud og tage ansvar for jeres handlinger.

IA: nu er det Grønlands tur

IA: nu er det Grønlands tur

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, slog til dagens sættemøde med finansminister Nicolai Wammen (S) på tromme for bedre løn til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse til børn udsat for seksuelle overgreb og et forskningsinitiativ med fokus på udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I dag var Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem til første sættemøde med finansminister Nicolai Wammen om næste års finanslov. Den politiske sæson er nu for alvor i gang med forhandlingerne om hvordan pengene skal fordeles næste år.

Øverst på Aaja Chemnitz Larsens prioritetsliste er et rekrutterings- og fastholdelsestillæg til politi- og anstaltsbetjente, børnehuse med behandling til børn udsat for seksuelle overgreb samt et forskningscenter, der sikrer Grønland en større udenrigs- og sikkerpolitisk vidensbase og på sigt en stærkere plads i Verden.

”Fra Inuit Ataqatigiits side har vi prioriteret at komme med konkrete forslag til, hvordan vi løser de udfordringer vi i dag står med i Grønland. For det første vil vi gerne have et løft af politi- og anstaltsbetjentes lønninger, vi mener stadig der skal være lige løn for lige indsats. Vi peger også på børnehuse, så hjælpen centreres omkring børn udsat for seksuelle overgreb. Børnene bør ikke agerer kastebold i systemet, de skal kunne henvende sig ét sted, hvor alle myndigheder er repræsenteret. Som en tredje ting ønsker vi et forskningscenter tilknyttet Ilisimatusarfik, der samler og udvikler viden om Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arktisk forskning mener vi bør forankres i Grønland.” lyder det fra folketingsmedlemmet.

Rekrutterings- og fastholdelsestillægget er nødvendigt for at politibetjente og anstaltsbetjente vælger at blive i deres job. De er nøgleaktører i håndteringen af kriminelle handlinger og skal sikre tryghed i det grønlandske samfund. Lige nu ser vi en anstalt, som er nødt til at lukke afdeling ned, fordi statsansatte i Grønland får omkring 4.500 kr. mindre i lønningsposen end deres danske kollegaer. Det er centralt vi får den situation vendt. Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem lægger derfor massivt pres på Regeringen for, at der findes en politisk løsning på rekrutterings- og fastholdelsesudfordringerne.

På mødet understregede Aaja Chemnitz Larsen også behovet for en landsdækkende kortlægning af seksualforbrydelser på børn og unge i Grønland. Der er lavet en for Tasiilaq, men hvad med resten af landet? Kortlægningen kan bidrage til at identificere sociale undtagelseszoner og målrette initiativerne på socialområdet. Forskellige lokale udfordringer på børne- og ungeområdet kræver også lokalt målrettede indsatser og første skridt er en kortlægning.