{"id":12045,"date":"2026-08-14T10:49:25","date_gmt":"2026-08-14T10:49:25","guid":{"rendered":"https:\/\/ia.gl\/?p=12045"},"modified":"2026-08-14T10:57:31","modified_gmt":"2026-08-14T10:57:31","slug":"ilaqutariit-siuarsarsimanngitsut-meeqqiornerinnarmik-siunertallit-niviarsiaqqat-uagut-anartarfiliartarnitsitut-atoqateqaannartarput","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/da\/ilaqutariit-siuarsarsimanngitsut-meeqqiornerinnarmik-siunertallit-niviarsiaqqat-uagut-anartarfiliartarnitsitut-atoqateqaannartarput\/","title":{"rendered":"\u201dPrimitive familier\u201d.  \u201dRene b\u00f8rneproducenter\u201d.  \u201dPigerne har det med at bolle, som vi andre har det med at g\u00e5 p\u00e5 lokum\u201d."},"content":{"rendered":"<p>\u201dPrimitive familier\u201d.<br \/>\n\u201dRene b\u00f8rneproducenter\u201d.<br \/>\n\u201dPigerne har det med at bolle, som vi andre har det med at g\u00e5 p\u00e5 lokum\u201d.<\/p>\n<p>S\u00e5dan blev gr\u00f8nlandske kvinder og familier omtalt i offentlige dokumenter og dagblade i 1960\u2019erne og 70\u2019erne.<\/p>\n<p>Ordene giver et indblik i det menneskesyn, som var med til at danne grundlag for antikonceptionssagen.<\/p>\n<p>Et menneskesyn, hvor gr\u00f8nlandske kvinder blev betragtet som promisku\u00f8se og uansvarlige. Nogen der skulle forvaltes.<\/p>\n<p>Under det menneskesyn m\u00e5tte pigernes og kvindernes ret til egen krop vige for statens befolkningspolitik og \u00f8konomiske interesser.<\/p>\n<p>Antikonceptionskampagnen blev igangsat efter kolonitiden, men tankegangen bag, har sit klare afs\u00e6t i den.<\/p>\n<p>Af dem der \u00f8nsker at retf\u00e6rdigg\u00f8re eller forklare kampagnen, f\u00e5r vi ofte at vide, at tiltaget skete i bedste mening. At kampagnen blev igangsat for at beskytte kvinder og b\u00f8rn. If\u00f8lge en tidligere gr\u00f8nlandsminister var det ligefrem noget af det bedste, der er sket for Gr\u00f8nland. Vi m\u00e5 jo forst\u00e5, at det var en anden tid. At virkeligheden og levevilk\u00e5rene var uforsvarlige og at noget m\u00e5tte g\u00f8res.<\/p>\n<p>Det kan man jo mene og det kan man pege p\u00e5.<\/p>\n<p>Der er ikke tvivl om at flere kvinder har tilvalgt antikonception af egen fri vilje \u2013 s\u00e5dan som det burde v\u00e6re. Men en h\u00f8j f\u00f8dselsrate eller fattigdom kan ikke forsvare at staten traf beslutning om at begr\u00e6nse f\u00f8dselsraten ved at uds\u00e6tte gr\u00f8nlandske piger og kvinder for et indgreb mod deres vilje eller vidende. Og da slet ikke i 1960\u2019erne og frem over, hvor der eksisterede en bred international anerkendelse af menneskets individuelle rettigheder.<\/p>\n<p>Desv\u00e6rre st\u00e5r sagen ikke alene. Andre eksempler t\u00e6ller eksperimentb\u00f8rnene, de juridisk faderl\u00f8se, politikken med f\u00f8destedskriteriet og de ulovligt adopterede. Tilsammen tegnes der et billede af en stat, der diskriminerede gr\u00f8nl\u00e6ndere og forvoldte b\u00e5de psykisk og fysisk skade.<\/p>\n<p>Det der skete, er uundskyldeligt, men at noget er uundskyldeligt, fritager ikke de ansvarlige for ansvar.<\/p>\n<p>Med den officielle undskyldning tog regeringen et n\u00f8dvendigt og l\u00e6nge ventet skridt.<\/p>\n<p>Det kr\u00e6vede vedholdenhed at n\u00e5 dertil. Og der skal f\u00f8rst og fremmest lyde en tak til kvinderne for at insistere p\u00e5 retf\u00e6rdighed.<\/p>\n<p>Samtidig skal der ogs\u00e5 lyde en tak til samtlige partier som var en del af den politiske aftale og til regeringen for at have fremsat lovforslaget og tage ansvar for de kr\u00e6nkelser, pigerne og kvinderne blev udsat for. Qujanaq!<\/p>\n<p>En godtg\u00f8relse p\u00e5 300.000 kroner kan aldrig give kvinderne det tabte tilbage. Men det er en konkret anerkendelse af den kr\u00e6nkelse de blev udsat for.<\/p>\n<p>Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at lovforslaget bliver behandlet grundigt. Vi mener, at flere elementer i lovforslaget er uklare eller uhensigtsm\u00e6ssige og jeg har derfor stillet en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l til forslaget.<\/p>\n<p>Blandt andet er der eksempler p\u00e5 kvinder, der flere gange har f\u00e5et opsat spiraler uden samtykke. Det er vores opfattelse, at hver ops\u00e6ttelse uden samtykke er en selvst\u00e6ndig kr\u00e6nkelse. Vi mener derfor, at der b\u00f8r ydes en godtg\u00f8relse for hver enkelt kr\u00e6nkelse. Vi mener desuden at der b\u00f8r v\u00e6re mulighed for dispensation fra ans\u00f8gningsfristen i 2028 og at kvinder der f\u00e5r afslag p\u00e5 godtg\u00f8relse, skal have en administrativ klageadgang, s\u00e5 de ikke bare henvises til domstolene.<\/p>\n<p>Derudover finder jeg det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at regeringen ikke vil forholde sig til Danmarks internationale forpligtelser i forbindelse med lovforslaget.<\/p>\n<p>Hvis der skal ske en fuldst\u00e6ndig oprejsning, m\u00e5 intet fejes ind under gulvt\u00e6ppet. Staten m\u00e5 anerkende sit fulde ansvar i sagen, herunder ogs\u00e5 eventuelle brud p\u00e5 menneskerettighederne. Det forventer vi, at regeringen forholder sig til.<\/p>\n<p>Lovforslaget b\u00f8r derfor ikke v\u00e6re et punktum, men en v\u00e6sentlig del af et bredere opg\u00f8r med de historiske uretf\u00e6rdigheder, som gr\u00f8nl\u00e6ndere har v\u00e6ret udsat for.<\/p>\n<p>Vi vil ikke l\u00e6ngere acceptere at blive forskelsbehandlet. Vi g\u00f8r krav p\u00e5 at blive behandlet ligev\u00e6rdigt. Vi g\u00f8r krav p\u00e5 vores ret til selvbestemmelse. Og vi g\u00f8r krav p\u00e5 en plads ved bordet.<\/p>\n<p>Vi er n\u00f8dt til at rydde op i skeletterne i skabet. Sammen. Kun p\u00e5 den m\u00e5de kan vi bygge en st\u00e6rkere og mere ligev\u00e6rdig relation.<\/p>\n<p>Med disse ord st\u00f8tter Inuit Ataqatigiit lovforslaget og ser frem til den videre udvalgsbehandling.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dPrimitive familier\u201d. \u201dRene b\u00f8rneproducenter\u201d. \u201dPigerne har det med at bolle, som vi andre har det med at g\u00e5 p\u00e5 lokum\u201d. S\u00e5dan blev gr\u00f8nlandske kvinder og familier omtalt i offentlige dokumenter og dagblade i 1960\u2019erne og 70\u2019erne. Ordene giver et indblik i det menneskesyn, som var med til at danne grundlag for antikonceptionssagen. Et menneskesyn, hvor [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":12049,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25,18,23],"tags":[],"class_list":["post-12045","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-inuit-ataqatigiit-folketing","category-inuit-ataqatigiit-nutaarsiassat-kingulliit","category-ordfoererindlaeg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12045","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12045"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12045\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12051,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12045\/revisions\/12051"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12049"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12045"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12045"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12045"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}