{"id":8553,"date":"2024-07-19T20:55:49","date_gmt":"2024-07-19T20:55:49","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/?page_id=8553"},"modified":"2024-08-19T20:54:56","modified_gmt":"2024-08-19T20:54:56","slug":"landsmoede-taseralik-2013","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ia.gl\/da\/det-vil-vi\/landsmoede-taseralik-2013\/","title":{"rendered":"Landsm\u00f8de Taseralik 2013"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"8553\" class=\"elementor elementor-8553\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-d6e6131 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"d6e6131\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-56f3695 elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"56f3695\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"353\" height=\"353\" src=\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-9304\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap.webp 353w, https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap-300x300.webp 300w, https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap-150x150.webp 150w\" sizes=\"(max-width: 353px) 100vw, 353px\" title=\"\">\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8fcb0e1 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8fcb0e1\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-71144b5 elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"71144b5\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">Landsm\u00f8de Taseralik 2013<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-a030c8b elementor-widget elementor-widget-shortcode\" data-id=\"a030c8b\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"shortcode.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-shortcode\"><nav aria-label=\"breadcrumbs\" class=\"rank-math-breadcrumb\"><p><span class=\"last\">Forside<\/span><\/p><\/nav><\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7380fa3d e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"7380fa3d\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-71d31275 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"71d31275\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>K\u00e6re venner, kollegaer, landsm\u00e6nd, \u00e6rede g\u00e6ster m.m.<\/p><p>Jeg vil nu freml\u00e6gge hovedbestyrelsens beretning i henhold til vedt\u00e6gterne for Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Beretningen fra Hovedbestyrelsen indeholder hvad der er sket og h\u00e6ndt siden vi sidst afholdt vores Landsm\u00f8de, vores opn\u00e5ede resultater og endelig nogle pejlem\u00e6rker for hvilke politiske m\u00e5ls\u00e6tninger vi ser for os for de kommende \u00e5r. Der er med andre ord tale om en beretning over hvad der er sket og en pr\u00e6sentation af hvilke visioner vi forestiller os for fremtiden.<\/p><p>Vi havde vores sidste Landsm\u00f8de i juni 2011 i Nuuk.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit overtog den politiske ledelse af landet efter valget d. 2. juni 2009 \u2013 s\u00e5dan som den gr\u00f8nlandske v\u00e6lgerbefolkning havde \u00f8nsket det!<\/p><p>Kort tid efter valget blev Selvstyret indf\u00f8rt den 21. juni, en uforglemmelig dag som gav os st\u00f8rre politisk selvbestemmelse og frihed for det gr\u00f8nlandske folk, en gl\u00e6dens dag som vi alle fejrede i f\u00e6llesskab som et forenet folk og med mod p\u00e5 fremtiden. Dagen markerede samtidig ogs\u00e5 det resultat som Inuit Ataqatigiit havde st\u00e5et i spidsen for og nu skulle til at implementere \u2013 et resultat som Inuit Ataqatigiit s\u00e5 l\u00e6nge har efterstr\u00e6bt og st\u00e5et i spidsen for \u2013 uanset hvad andre ellers vil h\u00e6vde og postulere. Det er netop ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5 vores meget store v\u00e6lgertilslutning! En stor tillidserkl\u00e6ring fra v\u00e6lgerne \u2013 men samtidig et udtryk for en tiltro til at vi magtede opgaven.<\/p><p>Det gr\u00f8nlandske folks budskab ved valget var da ogs\u00e5, at indf\u00f8relsen og implementeringen af Selvstyret burde ledes af Inuit Ataqatigiit. Forud for valget har folk v\u00e6ret beviste om, at der l\u00e5 store og n\u00e6rmest uoverstigelige udfordringer og problemer forude for landet \u2013 og derfor blev dette arbejde p\u00e5lagt os af v\u00e6lgerne. Dermed blev et stort ansvar samtidig lagt p\u00e5 vore skuldre. Som formand for Inuit Ataqatigiit vil jeg vove at mene, at vi godt kan v\u00e6re dette arbejde bekendt. Resultatet er blevet godt.<\/p><p>Der er siden vi overtog ledelsen sket meget. Hvis jeg meget kort skal ridse det op, s\u00e5 er vi nu kommet videre som et folk, videre fra stilstand og st\u00e5en i stampe i mange \u00e5r. I stedet for sl\u00f8vsind og s\u00f8vndrukkenhed har vi nu sl\u00e5et \u00f8jnene op og trukket i arbejdst\u00f8jet. Det gr\u00f8nlandske samfund er nu ved at rejse sig igen og i f\u00e6llesskab rejser vi os op. Vi tror mere og mere p\u00e5 egne evner og tiden hvor mange f\u00f8lte sig underdanige er snart en saga blot. Blandt alverdens folk anses vi nu som et ligev\u00e6rdigt folk og vi skal handle og opf\u00f8re os derefter.<\/p><p>Inden jeg kommer alt for langt ind i beretningen vil det v\u00e6re naturligt at rette en s\u00e6rlig tak til familier, kollegaer, venner og alle de mennesker som har givet en h\u00e5nd med. En s\u00e6rlig tak skal naturligvis ogs\u00e5 rettes til vores koalitionspartnere Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiaat.<\/p><p>De resultater vi har n\u00e5et er vi ikke kommet sovende til. Et slidsomt arbejde med megen travlhed er g\u00e5et forud og mange af resultaterne er f\u00f8rst opn\u00e5et efter mange og langtrukne forhandlinger. Dette g\u00e6lder for alt hvad der har med politik at g\u00f8re. N\u00e5r dette er sagt s\u00e5 skal det ogs\u00e5 siges, at den politiske tone og debatkultur er blevet mere og mere skinger og h\u00e5rd gennem de snart 4 \u00e5r der er g\u00e5et. Der har v\u00e6ret grove politiske udfald og angreb alene med det form\u00e5l at generobre magten, byggende p\u00e5 usandheder og uacceptabel adf\u00e6rd. Det n\u00e6gter Inuit Ataqatigiit at deltage i og bliver aldrig vores stil.<\/p><p>Vores kendetegn og varem\u00e6rke er og bliver tolerance, \u00e5benhed, respekt og anerkendelse af andres meninger.<\/p><p>Da jeg forleden fulgte inds\u00e6ttelsesceremonien af pr\u00e6sident Barack Hussein Obama\u2019s anden embedsperiode i USA \u2013 h\u00f8rte jeg, at \u00e9n af talerne henviste til forfatteren Alex Haley\u2019s livsfilosofi som lyder: \u201dS\u00f8g det gode og lovpris det!\u201d! \u00c8n af Alex Hayley\u2019s betydeligste og mest kendte bogudgivelse hedder \u201dRoots\u201d \u2013 en fort\u00e6lling om de sorte slavers kamp for frihed og retf\u00e6rdighed i USA, en fort\u00e6lling som siden blev til en gribende TV-produktion i flere afsnit. Min opfordring er derfor ogs\u00e5: \u201dS\u00f8g det gode og lovpris det!\u201d<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Vores fremtid \u2013 vores ansvar<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiits Landsm\u00f8de i \u00e5r er p\u00e5 mange m\u00e5der anderledes end vores hidtidige landsm\u00f8der. Valgperioden hvor vi har siddet i spidsen for en regering, er ved at rinde ud og inden vi n\u00e5r midtvejs i dette \u00e5r skal vi have valg til samtlige folkevalgte forsamlinger i Gr\u00f8nland. Der ligger masser af arbejde og opgaver forude \u2013 vi skal skynde os!<\/p><p>Vi har meget vi skal have evalueret og meget vi skal have taget beslutning om for de kommende valgperioder, vi skal have forberedt os til valgkampene og netop det er nogle af dette Landsm\u00f8dets vigtigste opgaver.<\/p><p>Vi er klar over, at de beslutninger der tages af Inuit Ataqatigiit under dette landsm\u00f8de vil have m\u00e6rkbare f\u00f8lger for hele landets og for hele befolkningens fremtid. Vi ved at dette er vores ansvar og vores opgave. Derfor er overskriften for dette landsm\u00f8de og for vores valgkampagner \u201dVores fremtid \u2013 vores ansvar\u201d. Med dette slogan menes ikke kun Inuit Ataqatigiit \u2013 men os alle sammen i det gr\u00f8nlandske samfund.<\/p><p>Jeg vil h\u00e9r gentage nogle af mine ord fra min nyt\u00e5rstale som formand for Naalakkersuisuit: \u201dDer er ikke andre end os til at tage beslutningerne. I en tid og i en verden, hvor vi som beboere af denne klode, synes at dele en mere og mere f\u00e6lles sk\u00e6bne, skal vi selv afg\u00f8re, hvilken vej vi vil g\u00e5. Hvis vi ikke selv vil, hvis vi ikke har modet og hvis vi ikke selv tager ansvaret, er det tilf\u00e6ldighederne og verden uden for Gr\u00f8nland der kommer til at bestemme vores fremtid \u201d.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>2025<\/strong><\/p><p>Naalakkersuisut har udarbejdet en plan for udviklingen af samfundet mod \u00e5r 2025. Planen har overskriften \u201dVores fremtid \u2013 dit om mit ansvar\u201d.<\/p><p>Den indeholder handlingsplaner og visioner for hvordan vores samfund skal indrettes og reformeres p\u00e5 en koordineret og sammenh\u00e6ngende m\u00e5de.<\/p><p>Det centrale element omhandler udviklingen af et erhvervsklima s\u00e5 vi kan blive mere selvforsynende og for at n\u00e5 dertil skal vi skabe en sammenh\u00e6ng mellem uddannelsesomr\u00e5det, socialomr\u00e5det og skatteomr\u00e5det.<\/p><p>Uanset hvor mange nye erhvervsprojekter vi udvikler, er det n\u00f8dvendigt at der gennemf\u00f8res reformer, hvis vi skal sikre et velf\u00e6rdssystem som svarer til det vi har i dag. Derfor har 2012 ogs\u00e5 v\u00e6ret \u00e5ret hvor tre-partsforhandlinerne og dialogen mellem det offentlige Gr\u00f8nland og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne \u2013 er p\u00e5begyndt.<\/p><p>I 2025 planen er der s\u00e6rligt fokus p\u00e5 b\u00f8rn og unges fremtid. Vi kan ikke komme uden om ogs\u00e5 at have fokus p\u00e5 de forhold vores b\u00f8rn og unge vokser op under, og ikke mindst forholdene p\u00e5 folkeskolerne.<\/p><p>Inuit Ataqatigiits Landsm\u00f8de skal v\u00e6re et forum hvor vi tager klar stilling til disse sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Beslutningsforslag til landsm\u00f8det<\/strong><\/p><p>Jeg vil ikke tale l\u00e6nge om de enkelte politiske m\u00e5ls\u00e6tninger eller om vores hidtidige resultater da de vil kunne l\u00e6ses i de til landsm\u00f8det uddelte papirer. Som jeg har sagt tidligere er det \u00e9n af landsm\u00f8dets vigtigste opgaver at vurdere vores regeringsledelse.<\/p><p>Jeg regner med, at en evaluering af de seneste \u00e5rs regeringsf\u00f8relse vil v\u00e6re en del af udarbejdelsen af de fremadrettede m\u00e5ls\u00e6tninger.<\/p><p>Derimod vil jeg freml\u00e6gge uddrag af vores resultater til fasts\u00e6ttelse af vores m\u00e5ls\u00e6tninger for de kommende \u00e5r og de kommende valgkampe.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Valgene i 2013<\/strong><\/p><p>Som alle ved skal vi dette for\u00e5r have valg til alle de forskellige politiske forsamlinger vi har i Gr\u00f8nland. Der er valg til menighedsr\u00e5d, bygder\u00e5d og kommunalbestyrelser den 2. april og senest den 2. juni skal vi have valg til Inatsisartut.<\/p><p>Derfor vil vores dr\u00f8ftelser ved landsm\u00f8det v\u00e6re retningsgivende for valgene, vores valgprogrammer, vores fremgangsm\u00e5de og for hvordan vi vil organisere os og forholde os i forhold til mulige samarbejdspartnere efter valgene.<\/p><p>Jeg h\u00e5ber, at mange af vores venner landet over vil stille op til valgene og vil hj\u00e6lpe til i valgkampene.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Forslag fra hovedbestyrelsen<\/strong><\/p><p>Ved sidste Landsm\u00f8de fik hovedbestyrelsen til opgave at freml\u00e6gge \u00e6ndringsforslag til organisationens vedt\u00e6gter ved dette landsm\u00f8de. Derudover vil der ogs\u00e5, som dr\u00f8ftet ved sidste landsm\u00f8de, freml\u00e6gges forslag til \u00e6ndringer af partiets organisation, herunder skal vi dr\u00f8fte hvorvidt vi skal kunne sammenl\u00e6gge lokalafdelinger regionsvis eller om vi skal forts\u00e6tte som vi hidtil er organiseret.<\/p><p>If\u00f8lge vores vedt\u00e6gter har vi l\u00e6nge skullet afholde landsm\u00f8de hvert andet \u00e5r. Det har tidligere v\u00e6ret dr\u00f8ftet hvorvidt der skal v\u00e6re landsm\u00f8der med l\u00e6ngere mellemrum, men det har der indtil videre ikke v\u00e6ret flertal for. I den forbindelse vil jeg sige, at i takt med at vores parti bliver st\u00f8rre, og der dermed bliver flere landsm\u00f8dedeltagere, og kravene til afholdelse af landsm\u00f8det ogs\u00e5 bliver st\u00f8rre, s\u00e5 stiger udgifterne til afholdelsen af landsm\u00f8det tilsvarende. Jeg h\u00e5ber at vi vil have en tilbundsg\u00e5ende debat om dette ved landsm\u00f8det i \u00e5r.<\/p><p>Det er vigtigt for os at deltage i det nordiske partisamarbejde Nordic Green Left Alliance, NGLA. For f\u00f8rste gang i dette partisamarbejdes historie sidder vi p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt i regering i alle de nordiske lande, undtagen F\u00e6r\u00f8erne.<\/p><p>I 2011 overdrog vi formandskabet til Norge og vi deltog i begge af \u00e5rets to m\u00f8der i 2012. Ved formandsm\u00f8derne dr\u00f8ftedes s\u00e6rligt at den \u00f8konomiske krise i Europa, som s\u00e6rligt har ramt mange banker, ikke m\u00e5 spredes til de nordiske lande. Vores vigtigste budskab har v\u00e6ret, at de nordiske befolkninger ikke m\u00e5 rammes, og at de skal beskyttes i denne sammenh\u00e6ng. Vi har kr\u00e6vet, at de nordiske lande i f\u00e6llesskab med EU skal udarbejde f\u00e6lles retningslinjer for denne beskyttelse.<\/p><p>I 2013 overtager Finland formandskabet i NGLA.<\/p><p>(Ved vores sidste landsm\u00f8de havde vi til vores store gl\u00e6de deltagelse fra samtlige NGLA lande ligesom der i dag er deltagelse, dog ikke fra alle landene, her i Sisimiut. Det er vi rigtig glade for)<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Inuit Ataqatigiit i Folketinget<\/strong><\/p><p>Ved valget den 15. december 2011 fik IA igen valgt et mandag til Folketinget. I de forrige ti \u00e5r havde IA samarbejdet med et af de f\u00e6r\u00f8ske mandater, samt i en periode Siumut, i Den Nordatlantiske Gruppe. Ved valget i 2011 blev vores f\u00e6r\u00f8ske samarbejdspartner desv\u00e6rre ikke genvalgt og DNAG blev opl\u00f8st.<\/p><p>\u201cInuit Ataqatigiit Folketingimi\u201d blev derefter etableret med sit eget sekretariat. IA er dermed positioneret som sin egen gruppe i Folketinget og er uafh\u00e6ngig af de danske partier, men stemmer med det r\u00f8de valgforbund. IA har som tidligere et teknisk samarbejde med SF og har ogs\u00e5 en l\u00f8bende dialog med Enhedslisten. Derudover har det v\u00e6ret vigtigt for IA\u2019s folketingsmedlem af kunne tale med alle Folketingets partier, og dette er lykkedes.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>De andre Nordatlantiske mandater<\/strong><\/p><p>Efter valget stod det klart, at de tre r\u00f8de nordatlantiske mandater var tungen p\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len i forhold til et r\u00f8dt flertal. Derfor underskrev de tre mandater (Sjurdur Skaale (JF), Doris Jakobsen (Siu) og Sara Olsvig (IA)) en aftale om, at ved sager hvor den danske regering g\u00e5r imod sager som der i Gr\u00f8nland eller F\u00e6r\u00f8erne er et flertal for, vil de tre mandater st\u00e5 sammen.<\/p><p>Alle fire nordatlantiske mandater i Folketinget har nu hver deres sekretariater, men bevarer en nogenlunde kontakt i hverdagen.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Udpluk af resultaterne<\/strong><\/p><p>I l\u00f8bet af de f\u00f8rste halvandet \u00e5r er der n\u00e5et flere politiske resultater. Gr\u00f8nlandske familier som flytter til Danmark havde fra 2012 mistet retten til fuld b\u00f8rne- og ungeydelse. Denne ret er nu genoprettet. Den gr\u00f8nlandske menighed i Danmark f\u00e5r en pr\u00e6st betalt af den danske stat, og der er sat \u00f8get fokus p\u00e5 udsatte gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark ved at Socialministeriet nu har afsat penge til en strategi for omr\u00e5det. Der har v\u00e6ret s\u00e6rlig fokus p\u00e5 De Gr\u00f8nlandske Huses sociale projekter, som desv\u00e6rre har mistet deres bevillinger, og der arbejdes i t\u00e6t samarbejde med husene om dette.<\/p><p>Rent parlamentarisk har IA blandt andet arbejdet med den nye lov om Dansk Institut for Menneskerettigheder, og med forberedelserne til, at denne kan anordnes for Gr\u00f8nland. Der er ogs\u00e5 blevet arbejdet med Retsplejeloven, og allerede under regeringens udarbejdelse af et regeringsgrundlag fik vi retskredsreformen ind som et m\u00e5l. Der arbejdes ogs\u00e5 med den kommende lov\u00e6ndring vedr\u00f8rende \u201cde juridisk faderl\u00f8se\u201d.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>S\u00e6ler og hvaler<\/strong><\/p><p>I det forgangne \u00e5r er der gjort mange anstrengelser p\u00e5 s\u00e6l- og hvalomr\u00e5det. Det er folketinget som giver den danske regering mandat til hvad Danmark skal arbejde for i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Heldigvis m\u00f8der vi stor st\u00f8tte blandt danske politikere og fra samtlige partier i folketinget. St\u00f8tten til vores s\u00e6lfangst er ogs\u00e5 stor og der er en l\u00f8bende dialog med de danske politikere for at de skal v\u00e6re s\u00e5 oplyste om emnerne som muligt<\/p><p>Sidste \u00e5r var der s\u00e6rlig meget debat i Danmark om s\u00e6lfangst og s\u00e6lskind og der var utallige interviews fra den danske presse om dette. Nu har det danske pelshus Kopenhagen Fur og KNAPK sammen med Naalakkersuisut igangsat en oplysningskampagne<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Arktis<\/strong><\/p><p>Danmarks og den internationale arenas stigende fokus p\u00e5 Arktis f\u00f8rte i 2012 til, at IA Folketingimi afholdt en stor konference om emnet r\u00e5stoffer i Arktis og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Konferencen var en stor succes og et sammendrag af konferencens indhold kan l\u00e6ses p\u00e5 gr\u00f8nlandsk og dansk. Hovedkonklusionen var, at Gr\u00f8nlands r\u00e5stof- og industriaktiviteter p\u00e5 forskellige m\u00e5der har en indvirkning p\u00e5 udenrigspolitik, og at der derfor skal v\u00e6re et t\u00e6ttere og mere struktureret sam-arbejde mellem Gr\u00f8nland og Danmark om udenrigspolitikken.<\/p><p>Den \u00f8gede fokus p\u00e5 Arktis og Gr\u00f8nland er noget som IA i folketinget m\u00e6rker tydeligt. Til hverdag ringer mange journalister, og mange politikere og andre involverede kontakter IA for m\u00f8der og samtaler. I dette arbejde og p\u00e5 andre omr\u00e5der er der l\u00f8bende en t\u00e6t kontakt til Naalakkersuisut.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Storskalaloven<\/strong><\/p><p>Nogle af de beslutninger der tages i Inatsisartut har eftervirkninger for arbejdet i Folketinget. Det har forholdene omkring tilblivelsen af storskalaloven tydeligt vist. I denne tid debatteres storskalaloven i stor stil i Folketinget og rigtig mange danske medlemmer har stillet en lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l om emnet til danske ministre. Meget af fokus er p\u00e5 de mange udefrakommende arbejdere som forventes at komme til Gr\u00f8nland, s\u00e6rligt fordi der skal laves en \u00e6ndring i den danske udl\u00e6ndingelov for at im\u00f8dekomme dette. Denne lov\u00e6ndring forventes gennemf\u00f8rt her i for\u00e5ret. Meget af debatten i Danmark omhandler dog ikke denne lov\u00e6ndring, og kan siges at v\u00e6re noget overdrevet.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Arbejdet i Folketinget g\u00e5r godt<\/strong><\/p><p>Hvis man skal pege p\u00e5, hvor arbejdet i Folketinget kan forbedres s\u00e5 er det i samarbejdet og koordinationen med arbejdet i Inatsisartut. Meget inatsisartut- og folketingsarbejde h\u00e6nger t\u00e6t sammen og vi kan f\u00e5 mere ud af vores folketingsmandat hvis vi forbedrer dette samarbejde.<\/p><p>Den st\u00f8rste udfordring ved folketingsarbejdet er at engagere de danske politikere i emner som vedr\u00f8rer Gr\u00f8nland, undtaget n\u00e5r det drejer sig om Arktis og r\u00e5stoffer. Det er; desv\u00e6rre oplever vi megen tilbageholdenhed for at arbejde for gr\u00f8nlandske emner, og de resulterer ofte i, at m\u00e5l ikke n\u00e5s, f.eks. i forhold til kriminalforsorgen og udsatte gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark.<\/p><p>Kort fortalt g\u00e5r folketingsarbejdet rigtig godt. Der er meget at lave, mere at lave end tidligere og selvom vi nu st\u00e5r alene med driften af sekretariatet n\u00e5r vi rigtig meget arbejde. I den forbindelse syntes jeg vi skal give en stor tak til vores ansatte og praktikanter p\u00e5 IA Folketingimis sekretariat.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Forslag fra lokalafdelingerne<\/strong><\/p><p>Mange af lokalafdelingerne har indsendt flere debatopl\u00e6g og beslutningsforslag.<\/p><p>Lokalafdelingerne i Kangersuatsiaq, Tasiisaq, Qaqortoq, Nuuk, Aappilattoq har indsendt forslag indeholdende forskellige emner. Disse forslag l\u00e6gger vi ind under de forskellige punkter og behandler dem i morgen n\u00e5r vi skal arbejde med vores m\u00e5ls\u00e6tninger. Her vil forslagsstillerne ogs\u00e5 have mulighed for at freml\u00e6gge deres forslag for landsm\u00f8det.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Kommunerne \u2013 hvordan kommer vi videre?<\/strong><\/p><p>I forbindelse med det forest\u00e5ende valg til kommunalbestyrelserne skal Inuit Ataqatigiit arbejde med retningslinjer for, hvordan det videre arbejde skal foreg\u00e5.<\/p><p>Siden tilblivelsen af storkommunerne har kontakten mellem borgerne og myndighederne \u00e6ndret sig, derfor er det vigtigt for os at arbejde med sp\u00f8rgsm\u00e5let om n\u00e6rdemokrati.<\/p><p>I kommuneqarfik Sermersooq er der igangsat en interessant fors\u00f8gsordning omkring hvordan et n\u00e6rdemokrati ogs\u00e5 kan praktiseres, og det er mit h\u00e5b at ogs\u00e5 Landsm\u00f8det vil tage dette sp\u00f8rgsm\u00e5l med i deres overvejelser.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Indkomstskatten<\/strong><\/p><p>N\u00e5r vi nu taler om kommunerne og den m\u00e5de vi har indrettet vores skattesystem p\u00e5, er det oplagt at fokusere p\u00e5 hvordan og hvorledes vi kan indf\u00f8re en mere ensartet skatteudskrivning g\u00e6ldende for hele landet. Hvad dette sp\u00f8rgsm\u00e5l ang\u00e5r har det imidlertid ikke v\u00e6ret muligt for Naalakkersuit og kommunerne at n\u00e5 til enighed, men vi st\u00e5r fast p\u00e5 at ens udskrivningsprocent skal v\u00e6re det overordnede form\u00e5l.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Hvad skal hvor?<\/strong><\/p><p>I den politiske debat har sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvor dette og hint skal placeres fyldt meget. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt i forhold til offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder og sidst men ikke mindst hvor landets uddannelsesinstitutioner b\u00f8r og skal v\u00e6re placeret. Igennem \u00e5rene er offentlige arbejdspladser og institutioner blevet flyttet rundt som en art fors\u00f8gsprojekter, hvilket dog aldrig har v\u00e6ret succeshistorier, da fokus aldrig har v\u00e6ret rettet ind p\u00e5 hverken virksomhedens ve og vel eller hvad vi burde forvente af elevernes\/studenternes pr\u00e6stationer.<\/p><p>I stedet for flytten rundt p\u00e5 eksisterende virksomheder og institutioner b\u00f8r vi i stedet rette fokus p\u00e5 hvordan vi skaber erhvervsudviklingsmuligheder de forskellige steder gennem nyskabelse og innovation.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Trafik-og infrastrukturen<\/strong><\/p><p>Det er meget tydeligt at infrastruktur- og trafikale sp\u00f8rgsm\u00e5l optager mange og at det mange gange bliver det helt centrale tema for visse regioners udviklingsmuligheder. Derfor b\u00f8r man overveje om s\u00e5danne anliggender ogs\u00e5 kunne overg\u00e5 til et kommunalt ansvar \u2013 men der er et men. Hvis man begynder at \u00e6ndre i best\u00e5ende trafikinfrastruktur s\u00e5 skal man ogs\u00e5 huske p\u00e5, at enhver \u00e6ndring ogs\u00e5 vil f\u00e5 indflydelse p\u00e5 resten af landets trafikale muligheder.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Anl\u00e6gsbyggeriet<\/strong><\/p><p>Det samme g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende i forhold til bygge- og anl\u00e6gsomr\u00e5det. Det helt store tema de seneste \u00e5r har derfor ogs\u00e5 drejet sig om at bygge- og anl\u00e6gsinvesteringerne b\u00f8r spredes mere ud til resten af kysten \u2013 det er et \u00f8nske som ogs\u00e5 deles af Inuit Ataqatigiit. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er herefter hvilke typer af anl\u00e6gsopgaver der vil egne sig til at blive overdraget til kommunalt ansvar og i hvilket tempo. Det vil v\u00e6re n\u00e6rliggende at hele ansvaret for boligbyggeriet blev overdraget til kommunerne \u2013 da den n\u00e6re borgerservice og kontakt ligger i kommunerne.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>R\u00e5stoffernes betydning<\/strong><\/p><p>I lang tid har det v\u00e6ret p\u00e5 tale, at vores land skal udvikles industrielt. Vejen dertil har v\u00e6ret lang og f\u00f8rst i 2012 er der taget afg\u00f8rende politiske skridt.<\/p><p>Vi arbejder for sikre, at den gr\u00f8nlandske befolkning f\u00e5r mest muligt ud af r\u00e5stofsektoren og storskalaindustrien. Vi har et godt udgangspunkt allerede med vores nug\u00e6ldende r\u00e5stoflov, men samtidig er det n\u00f8dvendigt at vi benytter os af den bedste ekspertise for at sikre at Gr\u00f8nland ikke g\u00e5r glip af fremtidige indt\u00e6gter. Derfor har Naalakkersuisut besluttet at neds\u00e6tte en international ekspertgruppe som l\u00f8bende skal v\u00e6re med til at sikre, at flest mulige indt\u00e6gter tilfalder det gr\u00f8nlandske samfund.<\/p><p>I den seneste tid har vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at opstarte r\u00e5stofprojekter og storskalaprojekter skabt megen r\u00f8re mellem Gr\u00f8nland og Danmark. Jeg skal hertil understrege at vores udgangspunkt altid har v\u00e6ret og altid vil v\u00e6re, at vi naturligvis skal udnytte r\u00e5stofpotentialerne og udnytte oplagte storskala industriprojekter hvis vi skal g\u00f8re os nogen som helst forh\u00e5bninger om \u00f8konomisk v\u00e6kst i Gr\u00f8nland til gavn for alle i det gr\u00f8nlandske samfund.<\/p><p>Jeg er derfor ogs\u00e5 n\u00f8dt til at sige, at det er skuffende at de kritiske r\u00f8ster i Danmark hovedsageligt er kendetegnet af egne s\u00e6rinteresser uden skelen til vores interesser og behov. Debatten i Danmark er i meget h\u00f8j grad indenrigspolitisk begrundet, hvor oppositionen i Danmark bruger Gr\u00f8nland og dens befolkning som gidsler i et internt dansk politisk drilleri af den siddende regering. Dermed har man ogs\u00e5 givet Dansk Folkeparti, som er de argeste modstandere af Selvstyrets indf\u00f8relse \u2013 alt for let spil. Nu frems\u00e6tter dette parti s\u00e5gar trusler om at Folketinget blot kan s\u00e6tte Selvstyreloven ud af kraft, hvis gr\u00f8nl\u00e6nderne ikke vil makke ret.<\/p><p>Det skal vi ikke finde os i! Vi b\u00f8r derfor hurtigst muligt overtage ansvaret for udl\u00e6ndingeomr\u00e5det, indrejsekontrollen og arbejdstilladelser hvad ang\u00e5r fremmed arbejdskraft, s\u00e5 vi bedst muligt kan forsvare egne interesser p\u00e5 vore egne pr\u00e6misser.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Vores f\u00e6lles \u00f8konomi<\/strong><\/p><p>\u00d8konomien spiller en central rolle i opretholdelsen af velf\u00e6rd i fremtiden. Vi \u00f8nsker at sikre, at der bliver r\u00e5d til uddannelse for alle i fremtiden, et st\u00e6rkt sygehusv\u00e6sen, et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hj\u00e6lp. Vores samfund skal m\u00e5les p\u00e5, hvordan vi behandler vores svageste.<\/p><p>Vi ved, at landets \u00f8konomi skal sikres gennem s\u00e6rligt to forhold. Det ene handler om, at vi samfundsm\u00e6ssigt skal gennemf\u00f8re nogle st\u00f8rre \u00e6ndringer i takt med at den \u00e6ldre befolkningsgruppe vokser l\u00f8bende, og der bliver f\u00e6rre i den arbejdsdygtige alder. Vi skal lave \u00e6ndringer, s\u00e5ledes at offentlige midler i h\u00f8jere grad tilf\u00f8jes d\u00e9r, hvor der er det st\u00f8rste behov. Det g\u00e6lder bl.a. indenfor social- og boligomr\u00e5det. Men n\u00e5r der mangler en milliard betyder det ogs\u00e5, at nogen kommer til at skulle bidrage mere.<\/p><p>Og der er det Inuit Ataqatigiits grundholdning, at vi m\u00e5 hente midler hos dem der bedst kan undv\u00e6re dem. Ogs\u00e5 indenfor skatteomr\u00e5det er det vores grundl\u00e6ggende holdning, at vi skal arbejde frem mod et mere socialt afbalanceret skattesystem, hvor forskellige skattekilder bliver beskattet rimeligt. I dag er det f.eks. s\u00e5dan, at det at g\u00e5 p\u00e5 arbejde er beskattet forholdsvis h\u00f8jt mens afkast p\u00e5 kapitalindkomster stort set ikke er beskattet. Det synes vi ikke er rimeligt. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Inuit Ataqatigiit har altid st\u00e5et for et solidarisk skattesystem, og har ogs\u00e5 \u00f8nsket en mere progressiv beskatning. Dette har partiet st\u00e5et alene om, men vi vil fortsat arbejde for et mere solidarisk skattesystem og vil efter valget tage emnet op igen i forhold til de \u00f8vrige partier.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Kultur<\/strong><\/p><p>Hvad kulturlivet ang\u00e5r vil jeg sige, at vores mange\u00e5rige kamp for at kulturtilbud og kulturelle frembringelser kan blive et nyt erhvervsgren i Gr\u00f8nland ser ud til at lykkes og dermed holder vi vort l\u00f8fte p\u00e5 dette omr\u00e5de fra regeringsdannelsen i 2009. Men vi skal samtidig ogs\u00e5 v\u00e6re glade og stolte over at alverdens interesse for gr\u00f8nlandsk kultur og kunst er hastigt voksende. Gr\u00f8nlandsk musik og kunst samt andre kulturelle udtryksformer indg\u00e5r nu som en vigtig del af vores erhvervsfremst\u00f8d rundt omkring i verden.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Besk\u00e6ftigelsesindsats<\/strong><\/p><p>For nyligt blev det klart, at ledighedskurven nu er kn\u00e6kket og endelig er p\u00e5 vej ned. Det er en meget gl\u00e6delig nyhed, for vi ved at en nedgang i ledigheden ogs\u00e5 er et udtryk for en begyndende fremgang i \u00f8konomien.<\/p><p>Men det er ikke nok. Vi mangler stadig nye arbejdspladser og vi skal derfor ogs\u00e5 forts\u00e6tte og intensivere den besk\u00e6ftigelsesplan vi har s\u00f8sat, ogs\u00e5 i 2013 og aktivere den allerede etablerede Besk\u00e6ftigelsesr\u00e5d.<\/p><p>Men vi skal ogs\u00e5 v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 at den globale \u00f8konomiske krise endnu ikke er overst\u00e5et og at den \u00f8konomiske stagnation fortsat vil have indflydelse p\u00e5 vores situation.<\/p><p>Derfor skal vi:<\/p><ul><li>Intensivere arbejdet med at nedbringe ledigheden. I dette arbejde deltager kommunerne og arbejdsmarkedets parter og vi har store forh\u00e5bninger til vores besk\u00e6ftigelsesplan som forel\u00f8big k\u00f8rer til 2018.<\/li><li>Sprede bygge- og anl\u00e6gsaktiviteten ud til resten af kysten sammen med kommunerne. Som bekendt er boligmangelen en stor plage overalt, s\u00e6rligt i Nuuk. Der er derfor heller ingen tvivl om at der p\u00e5 dette omr\u00e5de ogs\u00e5 vil v\u00e6re stor aktivitet, ogs\u00e5 i 2013.<\/li><li>Vi h\u00e5ber og regner med at konkrete mineaktiviteter starter op ved Qeqer-tarsuatsiaat og ved Killavaat Alannguat (Kringlerne). Landet er rigt p\u00e5 mineralske ressourcer, men vi skal ogs\u00e5 huske p\u00e5 at de f\u00f8rst begynder at give et \u00f8konomisk afkast til samfundet n\u00e5r f\u00f8rst brydningen og udnyttelsen g\u00e5r i gang.<\/li><li>Vi er nu ogs\u00e5 godt i gang med at f\u00e6rdigg\u00f8re beslutningsgrundlaget for anl\u00e6ggelse af lufthavne og havneanl\u00e6g. Der bliver tale om sv\u00e6re beslutninger og derfor skal der ogs\u00e5 v\u00e6re et meget t\u00e6t samarbejde med det relevante Inatsisartutudvalg herom.<\/li><li>Hvad ang\u00e5r de mest fremskredne planer p\u00e5 gods- og trafikomr\u00e5det er havneudvidelsen i Nuuk og en evt. anl\u00e6ggelse af en lufthavn i Qaqortoq l\u00e6ngst fremme.<\/li><li>\u00a0<\/li><\/ul><p><strong>Fiskeriet, landbruget og f\u00f8devareforsyningen<\/strong><\/p><p>\u00c9n af de omr\u00e5der, hvor der er sket markant politisk bev\u00e6gelse er revisionen af fiskeriloven \u2013 et arbejde som er ved at blive f\u00e6rdiggjort. Som bekendt har der igennem mange \u00e5r v\u00e6ret politiske dr\u00f8ftelser om, at fiskeriloven skal \u00e6ndres og moderniseres. I 2009 handlede de f\u00f8rste revisioner af fiskeriloven om \u00e6ndringer i vore m\u00e5ls\u00e6tninger p\u00e5 fiskeriomr\u00e5det herunder om styring og administration af fiskeriet, dataindsamling samt indberetningspligt i forbindelse med fiskerikontrol, bestemmelser om unders\u00f8gelser af fiskebestande samt indf\u00f8relse af brugerbetaling. I 2011 var der revision af bestemmelserne om ejerforhold og indf\u00f8relse af et nyt kvotesystem mens der i 2012 blev ikraftsat bestemmelser om de \u00f8vre gr\u00e6nser for tildeling af kvoter for det indensk\u00e6rs hellefisk fiskeri, som nu er ved at blive realiseret. De sidste \u00e6ndringer i fiskeriloven er ved at blive udarbejdet i t\u00e6t samarbejde med alle fiskeriets interessenter og de sidste stridspunkter s\u00f8ges l\u00f8st gennem t\u00e6t dialog med organisationerne. Det p\u00e5regnes, at de sidste \u00e6ndringsforslag vil blive fremlagt i efter\u00e5ret 2013.<\/p><p>De gode priser p\u00e5 fisk og skaldyr i de internationale fiskemarkeder er heldigvis fortsat gunstige, der er blevet skabt mulighed for etablering af nye fiskefabrikker p\u00e5 kysten og fiskernes indt\u00e6gter har generelt v\u00e6ret stigende gennem de sidste 4-5 \u00e5r.<\/p><p>Jeg vil benytte denne lejlighed til at rette en s\u00e6rlig tak til fiskerierhvervet og fiskeindustriarbejderne p\u00e5 kysten for deres store indsats for den gr\u00f8nlandske \u00f8konomi og opretholdelsen af landets vigtigste erhvervsgren.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Landbrugskommissionen<\/strong><\/p><p>Landbrugserhvervet har store udfordringer i de kommende \u00e5r bl.a. p\u00e5 grund af for\u00e6ldede bygninger. Naalakkersuisut \u00f8nsker at udvikle landbruget, hvorfor der i begyndelsen af januar m\u00e5ned er blevet nedsat en Landbrugskommission, der skal komme med anbefalinger til gemmen t\u00e6nkte reformer p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p><p>M\u00e5ls\u00e6tningerne for kommissionens arbejde er bl.a f\u00f8lgende:<\/p><p>Et moderne og mere rentabel landbrug.<\/p><p>Landbruget skal udvikles til st\u00f8tte for vores selvforsyning \u2013 ikke kun gennem k\u00f8dproduktion men ogs\u00e5 gennem \u00f8get produktion af vore egne gr\u00f8nsager.<\/p><p>Kommissionen skal bane vejen for hvorledes vi mest hensigtsm\u00e6ssigt kan n\u00e5 vore m\u00e5ls\u00e6tninger.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Sundhed og behandling<\/strong><\/p><p>Naalakkersuisoq for sundhed har rejst rundt i hele landet og fremlagt og debatteret Naalakkersuisuts arbejde ved borgerm\u00f8der og for unge under ungdomsuddannelserne. Borgerne har efter sigende v\u00e6ret meget taknemlige for bes\u00f8g af et medlem af Naalakkersuisut.<\/p><p>Sundhedsreformen forl\u00f8ber efter planerne. Reformarbejdet er meget omfattende men n\u00f8dvendig. Vi skal v\u00e6k fra en ordning , som stammer helt tilbage fra 1928. Vi st\u00e5r nemlig med helt nye og vanskellige udfordringer i dag.<\/p><p>Sundhed er det omr\u00e5de, der har den h\u00f8jeste bevilling fra Inatsisartut.<\/p><p>Det er helt tydeligt i dag, at de st\u00f8rste problemer i Gr\u00f8nland handler om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Skadevirkningerne er enorme for befolkningen.<\/p><p>Efter at man har indg\u00e5et samarbejde med et nyt behandlingsinstitution kan man f\u00e5 behandling uden at forlade sit bosted. Behandling af b\u00f8rn og unge er ogs\u00e5 blevet en mulighed.<\/p><ul><li><br \/><ul><li>S\u00e6rlige tiltag til bek\u00e6mpelse af alkohol og euforiserende stoffer.<\/li><li>Tiltag for motion og sund kost.<\/li><li>Tiltag til bek\u00e6mpelse af tobaksrygning.<\/li><li>Tidlig indsats som starter fra fosterstadiet<\/li><li>Departementet for sundhed afholder konference om bek\u00e6mpelse af misbrug af og euforiserende i februar.<\/li><li>Der er indg\u00e5et en bindende samarbejdsaftale med borgmestrene om sundhedsfremme, som til stadighed skal udvikles.<\/li><li>Ligeledes er der underskrevet en aftale med Gr\u00f8nlands idr\u00e6tsforbund.<\/li><li>2 nye patienthjem er taget i brug. Det ene i Danmark til stor gl\u00e6de og gavn for patienter fra Gr\u00f8nland. Det andet i Nuuk i tilknytning til Dronnings Ingrids landshospital og dermed er der nu skabt gode fysiske og trygge rammer for patienterne.<\/li><li>Et nyt og topmoderne operationsafsnit er blevet bygget, takket v\u00e6re et dygtigt forarbejde for at skaffe fremmedfinansiering<\/li><li>Og der er anskaffet MR-scanner s\u00e5ledes at vi ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver at nedsende patienter til unders\u00f8gelse i Danmark.<\/li><li>I de kommende \u00e5r er der ligeledes planer om at lave udbygning og andet anl\u00e6gsbyggeri p\u00e5 kystens sygehuse.<\/li><\/ul><\/li><\/ul><p>\u00a0<\/p><p><strong>Grundlaget for vores udvikling<\/strong><\/p><p>For at give f\u00f8rskoleb\u00f8rnene en s\u00e5 god start som muligt, vil alle 3-\u00e5rige blive unders\u00f8gt af en p\u00e6dagog og en sundhedsplejerske og alle 5-\u00e5riges skoleparathed vil blive testet.<\/p><p>Folkekolen skal og b\u00f8r v\u00e6re meget bedre. Vi skal v\u00e6re bedre til at gennemf\u00f8re de allerede igangv\u00e6rende tiltag, og vi skal blive bedre til at vejlede. Vi skal jo huske p\u00e5 at rigtig vejledning og opbakning p\u00e5 rette tidspunkt, kan f\u00e5 uvurderlig betydning is\u00e6r for vores b\u00f8rn og unge.<\/p><p>Jeg vil benytte lejligheden til at rose NAKUUSA Youth forum. Vi vil bl.a. huske \u00e5ret 2012 for sloganet \u201dsuli anaanamik, suli ataatamik\u201d (mere mor, mere far). I kom som en frisk brise. I \u00e5bnede vore \u00f8jne og jeg er ikke i tvivl om at jeres opr\u00e5b vil gjalde mellem fjeldende lang tid fremover.<\/p><p>Det er vores inderlige h\u00e5b, at mange flere af Jer vil tage en uddannelse end generationen f\u00f8r Jer, n\u00e5r I n\u00e5r den alder. For at n\u00e5 det m\u00e5l, er vi i fuld gang med at opf\u00f8re flere kollegiepladser, samtidig med at flere uddannelsesinstitutioner bliver udvidet.<\/p><p>Tiden kr\u00e6ver at vi l\u00e6rer andre sprog og l\u00e6rer andre kulturer at kende og derfor vil vi g\u00f8re det nemmere at tage p\u00e5 sprogrejser og komme p\u00e5 efterskoleophold. Vi h\u00e5ber at mange vil benytte sig af mulighederne.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Afslutning<\/strong><\/p><p>I forl\u00e6ngelse af hovedbestyrelsens beretning vil jeg til slut vende tilbage til et tema jeg har ber\u00f8rt tidligere.<\/p><p>Det gr\u00f8nlandske folks identitet og \u00e5nd.<\/p><p>Hvilken identitet s\u00f8ger vi? Hvad er vores v\u00e6rdier? Vi plejer at ville fremh\u00e6ve, at vi er et arktisk folk, at vi laver af naturen og navnlig de levende resurser, vores gastronomi, vort sprog og vores v\u00e6rem\u00e5de. Vi vil kendes ved at vi v\u00e6rner om milj\u00f8et. Vi vil kendes ved vores im\u00f8dekommenhed. Vi vil leve livet. Og vi vil kendes som det gr\u00f8nlandske folk, som er vedholdende, som ikke giver op og som altid s\u00f8ger det gode.<\/p><p>Men ovenover alt det er det vores sj\u00e6l, og vores livsopfattelse og vores v\u00e6rdier som mennesker, som i sidste ende definerer os. Sj\u00e6len som ikke kender til hudfarve, race, k\u00f8n eller religion \u2013 sj\u00e6len som kendetegner hvilket som helst menneske.<\/p><p>Men vi har ogs\u00e5 svagheder. Vi har kendetegn som n\u00e6rmest kan v\u00e6re tabubelagte, men som er virkelighed \u2013 en skr\u00e6mmende virkelighed, hvor volden, misbruget, mordene og selvmordene florerer i uhyggelig grad. Jeg skal i samme \u00e5ndedrag sige, at disse uhyggelige kendetegn heldigvis ar aftagende \u2013 om end meget langsomt.<\/p><p>Den store udflytning fra landet er en anden s\u00f8rgelig realitet. Det skal give anledning til alvorlige overvejelser om, hvordan vi opn\u00e5r at vores samfund er tillokkende at bo i for alle.<\/p><p>Hvorfor er vi politikere? Hvorfor Inuit Ataqatigiit?<\/p><p>Ind imellem sp\u00f8rger vi sikkert alle os selv om hvorfor vi besk\u00e6ftiger os med politik \u2013 hvorfor er det at dette arbejde optager os s\u00e5 meget? P\u00e5 gode dage er svarene simple. P\u00e5 mindre gode og tr\u00e6lsomme dage er det et meget sv\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og det eneste svar jeg kan give er; fordi vi vil v\u00e6re til nytte, fordi vi vil tjene vore medmennesker, fordi vi vil have indflydelse p\u00e5 vort lands fremtid \u2013 og det er vigtigere end min egen behagelighed.<\/p><p>Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l som s\u00e5 melder sig er; hvorfor Inuit Ataqatigiit? For mange \u00e5r siden, for 30 \u00e5r siden ville meget f\u00e5 mennesker svare; selvf\u00f8lgelig (hvad ellers?). Men med \u00e5rene er der flere og flere der svarer; selvf\u00f8lgelig Inuit Ataqatigiit, fordi det er det bedste parti. Jeg har tidligere sagt, at det aldrig kan v\u00e6re et m\u00e5l i sig selv at blive det st\u00f8rste parti, men m\u00e5let m\u00e5 v\u00e6re at blive det bedste parti. En sideeffekt af det, ved vi i dag, er s\u00e5 blevet at vi er blevet det st\u00f8rste parti, uden at det har v\u00e6ret form\u00e5let.<\/p><p>Valgperioden er ved at udl\u00f8be. Vi er p\u00e5 mange m\u00e5der ved en helt afg\u00f8rende skillevej. Hvis vi skal handle ansvarligt, m\u00e5 vi str\u00e6be efter at skabe en mere forsvarlig f\u00e6lles fremtid. Vi skal af med gammel vanet\u00e6nkning, vi skal v\u00e6k fra fantasifostrene og vi skal overvinde tabuer som ikke er gavnlige for vores efterkommeres fremtid.<\/p><p>Vores landsm\u00f8de vil have stor indflydelse p\u00e5 vort samfunds politiske fremtid, det er uomtvisteligt. Det vigtigste i alt politisk arbejde er at skabe f\u00e6llesskab og give h\u00e5b om en lys fremtid. H\u00e5b giver energi. H\u00e5b giver positive tanker. H\u00e5b er det der giver lys i en m\u00f8rk tid. H\u00e5b er det der giver viljen til livet.<\/p><p>Med det \u00f8nsker jeg Jer et frugtbart og godt Landsm\u00f8de!<\/p><p><strong><em>Sisimiut, 25. januar 2013<\/em><\/strong><\/p><p>Kuupik V. Kleist<br \/>Formand for Inuit Ataqatigiit<\/p><p>\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>K\u00e6re venner, kollegaer, landsm\u00e6nd, \u00e6rede g\u00e6ster m.m. Jeg vil nu freml\u00e6gge hovedbestyrelsens beretning i henhold til vedt\u00e6gterne for Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Beretningen fra Hovedbestyrelsen indeholder hvad der er sket og h\u00e6ndt siden vi sidst afholdt vores Landsm\u00f8de, vores opn\u00e5ede resultater og endelig nogle pejlem\u00e6rker for hvilke politiske m\u00e5ls\u00e6tninger vi ser for os for de kommende [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":19,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-8553","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8553","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8553"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8553\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9725,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8553\/revisions\/9725"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/19"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8553"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}