{"id":8551,"date":"2024-07-19T20:52:38","date_gmt":"2024-07-19T20:52:38","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/?page_id=8551"},"modified":"2024-08-19T20:50:16","modified_gmt":"2024-08-19T20:50:16","slug":"2013-arbejdsprogram-i-opposition","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ia.gl\/da\/det-vil-vi\/2013-arbejdsprogram-i-opposition\/","title":{"rendered":"2013 &#8211; arbejdsprogram i opposition"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"8551\" class=\"elementor elementor-8551\" data-elementor-post-type=\"page\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-ce93f06 e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"ce93f06\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\" data-settings=\"{&quot;background_background&quot;:&quot;classic&quot;}\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-09aff6c elementor-widget elementor-widget-image\" data-id=\"09aff6c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"image.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"353\" height=\"353\" src=\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap.webp\" class=\"attachment-large size-large wp-image-9304\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap.webp 353w, https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap-300x300.webp 300w, https:\/\/ia.gl\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/om-ia-knap-150x150.webp 150w\" sizes=\"(max-width: 353px) 100vw, 353px\" title=\"\">\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-8a10609 e-con-full e-flex e-con e-child\" data-id=\"8a10609\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-67d949c elementor-widget elementor-widget-heading\" data-id=\"67d949c\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"heading.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t<h1 class=\"elementor-heading-title elementor-size-default\">2013 &#8211; arbejdsprogram i opposition<\/h1>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-b9ba86a elementor-widget elementor-widget-shortcode\" data-id=\"b9ba86a\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"shortcode.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-shortcode\"><nav aria-label=\"breadcrumbs\" class=\"rank-math-breadcrumb\"><p><span class=\"last\">Forside<\/span><\/p><\/nav><\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-7759317a e-flex e-con-boxed e-con e-parent\" data-id=\"7759317a\" data-element_type=\"container\" data-e-type=\"container\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"e-con-inner\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-617be4e4 elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"617be4e4\" data-element_type=\"widget\" data-e-type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p><strong>En valgperiode i opposition <\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit arbejder for et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland. For Inuit Ataqatigiit er tanken om selvst\u00e6n-dighed mere end \u00f8nsket om politisk og \u00f8konomisk selvst\u00e6ndighed. Selvst\u00e6ndighed er ogs\u00e5 en men-neskelig drivkraft og egenskab der skal bygges op indefra<\/p><p>Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at landet ledes ud fra principperne om lighed og ligestilling. Alle borgere skal dermed behandles med respekt. Beslutninger skal v\u00e6re b\u00e6redygtige og tage hensyn til alle sider af samfundet. Et samfund best\u00e5r af menneskene, kulturen, naturen og de \u00f8konomiske mulig-heder. Inuit Ataqatigiit tilstr\u00e6ber derfor et samfund i balance.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit er stolte af at have ledet en koalition, der har gennemf\u00f8rt et enormt planl\u00e6gnings- og koordineringsarbejde med henblik p\u00e5 at bevare og udbygge vores velf\u00e6rdsystem. Det arbejde der er lavet m\u00e5 ikke tabes p\u00e5 gulvet.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Vores ideologiske udgangspunkt<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit\u2019s ideologiske udgangspunkt er ikke afh\u00e6ngige af om vi sidder i regering eller ej.\u00a0 Partiet har r\u00f8dder p\u00e5 den politiske venstrefl\u00f8j og har som grundholdning, at forskellen mellem rig og fattig ikke m\u00e5 v\u00e6re for stor i et samfund. Hvis forskellen mellem rig og fattig bliver for stor opst\u00e5r der social uro og ulige muligheder for borgere.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Inuit Ataqatigiit som det ledende oppositionsparti<\/strong><\/p><p>Som det ledende oppositionsparti er vi forpligtet til, at holde regeringskoalitionen til ilden. Vi er forpligtet til altid at basere vores holdninger og udmeldinger p\u00e5 saglighed og faktuel viden om de forhold vi besk\u00e6ftiger os med. Inuit Ataqatigiit vil i princippet st\u00f8tte alle tiltag som forbedrer levevilk\u00e5rene, bidrager til mere lighed, bidrager til st\u00f8rre grad af selvforsyning i alle henseender og vil g\u00f8re modstand af ethvert tiltag som tr\u00e6kker i den modsatte retning.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Udfordringerne i at f\u00f8re langsigtet politik<\/strong><\/p><p>At f\u00f8re politik i nutiden, med fokus p\u00e5 fremtiden, kan v\u00e6re vanskeligt. \u00a0Det kan betyde, at man m\u00e5 g\u00e5 imod forslag der giver en gevinst p\u00e5 kort sigt, men har negative konsekvenser p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. For at sikre at de politiske beslutninger er langtidsholdbare agter Inuit Ataqatigiit fortsat at kr\u00e6ve at beslutningsgrundlaget er sagligt og velunderbygget, f\u00f8r der tr\u00e6ffes beslutninger.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Regeringsf\u00f8relse<\/strong><\/p><p>God regeringsf\u00f8relse er helt centralt i det politiske lederskab og er uafh\u00e6ngigt af partipolitik. Det handler om ordentlighed og om at modvirke politikerlede ved at skabe tillid til at det politiske niveau handler med respekt for regler og med befolkningens interesser for \u00f8je.<\/p><p>\u201d<em>God regeringsf\u00f8relse omfatter respekt for menneskerettighederne, demokrati, pluralisme, fri offentlig debat, retsstatsprincipper, kompetent offentlig forvaltning, korruptionsbek\u00e6mpelse og b\u00e6redygtig \u00f8konomisk udvikling<\/em>.\u201d<\/p><p>\u2013\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 citat fra Udenrigsministeriet DK.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>S\u00e6rlige politikomr\u00e5der<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker i den kommende periode at s\u00e6tte s\u00e6rligt fokus p\u00e5 nedenst\u00e5ende m\u00e6rke-sager.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>\u00d8konomisk politik med mennesket i centrum<\/strong><\/p><p>Den \u00f8konomiske politik skal til enhver tid indrettes med langsigtede m\u00e5l og sikre stabilitet og tryghed. De \u00e5rlige finanslove skal balancere p\u00e5 drift og udl\u00e5n. De offentlige midler skal prioriteres til udviklingsform\u00e5l, investeringer i infrastruktur, uddannelse, sundhedsv\u00e6sen og sociale tiltag. Det er helt afg\u00f8rende, at den \u00f8konomiske politik underst\u00f8tter arbejdet med at skabe f\u00e6rre ledige. \u00a0Der skal \u00e5bnes op for samarbejde og f\u00e6lles finansiering mellem offentlige og private investorer.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Balanceret skattepolitik<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit mener overordnet at det nuv\u00e6rende skattetryk er passende, men \u00f8nsker at indt\u00e6gt-erne fra skatter og afgifter skal fordeles anderledes. I det hele taget foresl\u00e5r Inuit Ataqatigiit en samlet reform. Det er v\u00e6sentligt at en reform har til form\u00e5l at skabe bedre grundlag for \u00f8konomisk selvb\u00e5renhed. Inuit Ataqatigiit er \u00e5bne for at lade skatten p\u00e5 arbejde falde ved at man stedet for i h\u00f8jere grad beskatter kapitalafkast. Det er for eksempel penge man f\u00e5r fra udbytte fra aktier, provenue ved hussalg og lignende. Nye afgifter kan v\u00e6re n\u00f8dvendige, men m\u00e5 ikke bruges alene med tanke p\u00e5 at f\u00e5 et budget til at h\u00e6nge sammen. Det prim\u00e6re form\u00e5l med afgifter m\u00e5 v\u00e6re adf\u00e6rdsregulering og fremme af gr\u00f8nne l\u00f8sninger. Skattepolitikken er et om-r\u00e5de, hvor man m\u00e5 t\u00e6nke i helheder, da alle dele af samfundet rammes af \u00e6ndringer, enten positivt eller negativt. Og ingen sektor kan t\u00e5le at b\u00e6re skattebyrden alene, heller ikke erhvervslivet. Inuit Ataqatigiit er ikke umiddelbart fortalere for en reduktion af selskabsskatten, uden at det st\u00e5r i for-bindelse med en mere generel oml\u00e6ggelse af skatteomr\u00e5det.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Offentlige selskaber skal sikre forsyningen<\/strong><\/p><p>I det omfang det offentlige er involveret i erhvervslivet, skal det sikres at offentlig deltagelse sikrer forsyning, besk\u00e6ftigelse, uddannelsespladser og overholdelse af basale principper for god forret-ningsf\u00f8relse. Som udgangspunkt skal det offentlige ikke konkurrere med det private erhvervsliv.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Nye arbejdspladser er n\u00f8dvendige<\/strong><\/p><p>En for\u00f8gelse af antallet af arbejdspladser er kun mulig ved udvikling af andre erhverv end de traditi-onelle og den tilstedev\u00e6rende kapital i Gr\u00f8nland er ikke tilstr\u00e6kkelig til at d\u00e6kke behovet for nye investeringer i erhvervslivet. Dette g\u00e6lder b\u00e5de fiskeriet, turismeerhvervet, mineralsektoren og landbruget. Derfor m\u00e5 Gr\u00f8nland v\u00e6re et konkurrencedygtigt land at investere i.<\/p><p>I takt med \u00f8get selvst\u00e6ndighed, kommer \u00f8get afh\u00e6ngighed af de internationale markeder og de for-hold der g\u00e6lder der. Derfor er det v\u00e6sentligt at skabe lovgivningsm\u00e6ssige rammer der b\u00e5de \u00e5bner landet for investeringer, men ogs\u00e5 beskytter vores arbejdsmarked mod globaliserings grimme sider, som social dumping og nedgraderinger af milj\u00f8krav og sikkerhedskrav for at \u00f8ge profitten.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Uddannelse \u2013 det reelle alternativ<\/strong><\/p><p>Der er et stort behov for igen at fokusere st\u00e6rkere p\u00e5 Folkeskolen. Hvert eneste barn skal gennem sin folkeskoleuddannelse dygtigg\u00f8res fagligt og menneskeligt. Alle b\u00f8rn er nysgerrige p\u00e5 deres om-verden og vi er forpligtet til at udfordre vores b\u00f8rns nysgerrighed. Inuit Ataqatigiit mener, at en de-bat om folkeskolen m\u00e5 tage udgangspunkt i vores f\u00e6lles \u00f8nske om at sikre landets b\u00f8rn et l\u00e6rings-milj\u00f8 der er inspirerende og lever op til de krav barnet efterf\u00f8lgende m\u00f8der i uddannelsessystemet og p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p><p>De bygningsm\u00e6ssige rammer for folkeskolen forbedres.<\/p><p>Indsatsen overfor de 15-18 \u00e5rige skal forts\u00e6tte og udvides til alle elever i folkeskolens \u00e6ldstetrin.<\/p><p>Nogle af erhvervsuddannelserne b\u00f8r sammenl\u00e6gges, s\u00e5 vi kan etablere st\u00f8rre enheder og dermed ogs\u00e5 udnytte den tilg\u00e6ngelige undervisningskapacitet mere effektivt.<\/p><p>P\u00e5 alle niveauer skal viden om naturfag, fysik og kemi \u00f8ges. Det g\u00e6lder i folkeskolen, p\u00e5 ungdomsuddannelserne, p\u00e5 universitetet og blandt den almene befolkning, gennem adgang til kurser.<\/p><p>Mulighederne for at tage kurser p\u00e5 udenlandske universiteter skal \u00f8ges, herunder ogs\u00e5 gennem fjernundervisning.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>F\u00e6llesskabet<\/strong><\/p><p>Det er helt afg\u00f8rende, at vi som samfund \u00e5bent erkender, de sociale problemer, der eksisterer. S\u00e5 l\u00e6nge vi accepterer tingenes tilstand bremser vi for udvikling. Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at bek\u00e6mpe misbrug og vold i enhver afskygning.<\/p><p>Offentlig fors\u00f8rgelse skal m\u00e5lrettes individer og familier med behov, mens f.eks. tildeling af f\u00f8rtidspensioner skal ske samtidig med indg\u00e5else af aftaler om opf\u00f8lgning og revurdering med j\u00e6vne mellemrum.<\/p><p>Ligestilling er en central del af Inuit Ataqatigiits politik. Meget positivt er sket, men vi vil arbejde for at k\u00f8n eller seksualitet aldrig m\u00e5 v\u00e6re en begr\u00e6nsning. Ethvert lovtiltag b\u00f8r vurderes i forhold til om det skaber ulighed mellem k\u00f8nnene.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit anbefaler etablering af en barselsfond, der kan medvirke til at skabe tryggere \u00f8konomiske rammer om b\u00f8rnefamiliernes liv.<\/p><p>Hjeml\u00f8shed er en personlig tragedie og skal afhj\u00e6lpes. Der m\u00e5 etableres herberg i alle byer.<\/p><p>Forholdene for krisecentrene skal forbedres. Det b\u00f8r overvejes om disse skal finansieres over finansloven og indg\u00e5 som en del af det offentlige. Dette vil give mulighed for at afl\u00f8nne de frivillige bedre og skabe mere ensartede forhold i landet for disse vigtige tilflugtssteder.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>V\u00e6rdipolitik \u2013 identitet, kultur og sprog<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit anser kunst og kultur som en overordnet v\u00e6rdiskabende ressource, som er n\u00f8d-vendig for vores identitetsm\u00e6ssige selvforst\u00e5else.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit mener, at der ligger et stort og ikke fuldt udnyttet potentiale i vores rige kulturliv.<\/p><p>Sprog og identitet h\u00e6nger sammen. Vores modersm\u00e5l bidrager til vores selvforst\u00e5else og de sprog vi l\u00e6rer udvider vores verden. Inuit Ataqatigiiti anerkender, at der en sproglig ulighed i Gr\u00f8nland og vil derfor styrke indsatsen p\u00e5 sprogundervisningsomr\u00e5det, b\u00e5de i gr\u00f8nlandsk, dansk og andre sprog.<\/p><p>Vi \u00f8nsker at styrke det gr\u00f8nlandske sprog i form af en mere tydelig og \u00f8get brug af gr\u00f8nlandsk i det offentlige rum.<\/p><p>Vi deler et ansvar for at vores b\u00f8rn tilegner sig viden om vores kultur og om den omkringliggende verden. Inuit Ataqatigiit arbejder for at vores b\u00f8rn og unge sikres optimale p\u00e6dagogiske forhold fra barnsben, der inkluderer oplysning og tilegnelse af vores kultur, historie og resten af verden.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Milj\u00f8et<\/strong><\/p><p>Gr\u00f8nland skal v\u00e6re og v\u00e6re kendt som et milj\u00f8bevidst land.<\/p><p>Boligbyggeriet skal v\u00e6re energibesparende. Milj\u00f8rigtige transportmidler skal p\u00e5l\u00e6gges mindre af-gifter end meget energiforbrugende biler, busser osv.<\/p><p>Der skal satses p\u00e5 sm\u00e5 vandkraftv\u00e6rker eller andre former for vedvarende energi til mindre steder.<\/p><p>Produktionen og distributionen af f\u00f8devarer skal vurderes mht. milj\u00f8belastning.<\/p><p>Der skal etableres spildevandsrensningsanl\u00e6g i forbindelse med renoveringen af kloaksystemer.<\/p><p>Der er behov for en s\u00e6rlig og landsd\u00e6kkende indsats overfor affald i naturen og i forhold til skrot.<\/p><p>Der skal etableres tilskudsordninger til private husejere, der \u00f8nsker at tilslutte sig den offentlige vandforsyning eller ledningsnet.<\/p><p>Det skal sikres at der fremover kommer tilbagek\u00f8bsret fra private med anl\u00e6g der producerer ved-varende energi.<\/p><p>Indtil der er tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag fastholder Inuit Ataqatigiit sin \u201dnej til uran\u201d politik.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Centrum for klimaforandringer<\/strong><\/p><p>Vores land brug for nye erhvervsprojekter, der vil for\u00f8ge vores udledning af drivhusgasser. Vi kan forvente at vores udledning af drivhusgasser bliver mere end fordoblet. I forvejen er vores levevis s\u00e5dan, at vi udleder meget CO2 pr. indbygger n\u00e5r vi sammenligner os med andre lande. Vi lever for eksempel af havet, og den havg\u00e5ende trafik er en meget stor bidragsyder til skabelse af drivhusgasser. De lange vintre giver behov for opvarmning af boliger og de geografiske afstande betyder at vi ofte m\u00e5 benytte fly. S\u00e5 selvom problemet med klimaforandringerne ikke er skabt af os, har vi et medansvar som verdensborgere for at begr\u00e6nse den s\u00e5 meget som muligt. Vi skal tage vores t\u00f8rn. Konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer ses meget tydeligt her. Isen forsvinder, vejret forandres og betingelserne for vores liv forandrer sig. Nye muligheder opst\u00e5r, mens andre forsvinder. Vi m\u00e5 tilpasse os og p\u00e5virke hvor vi kan.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit vil have en ny reduktionsstrategi for udledning af drivhusgasser. Den skal forholde sig til alle sektorer i samfundet, ogs\u00e5 den havg\u00e5ende trafik. Denne skal udarbejdes i samarbejde med fiskerierhvervet, transportsektoren og kommunerne. Den skal indeholde konkrete og ambiti\u00f8se m\u00e5l<\/p><p>Der skal udarbejdes klare principper for de nye erhvervs udledning af drivhusgasser. Vi kan ikke blot acceptere at der sker en massiv stigning i vores udledning, uden at der samtidigt s\u00e6ttes krav om reduktionstiltag. Det kan v\u00e6re krav om brug af vandkraft eller tiltag der kompensere for udledningen.<\/p><p>Gr\u00f8nland skal fremover v\u00e6re en del af de internationale aftaler om bek\u00e6mpelse af klimaforandringerne.<\/p><p>Der skal skabes overblik over de positive f\u00f8lger af klimaforandringerne, s\u00e5dan at vi allerede nu kan forberede os p\u00e5 disse. Hvilke positive konsekvenser er der for vores liv, b\u00e5de med hensyn til fiskeri, landbrug, boligforhold, transportforhold og lignende.<\/p><p>Der er behov for en strategi for besejlingen af nordvestpassagen, der b\u00e5de forholder sig til beskyttelse af havmilj\u00f8et og dyrelivet, og potentielle erhvervsmuligheder ved en \u00f8get trafik i farvandet mellem Gr\u00f8nland og Rusland.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Tag over hovedet til alle og n\u00f8dvendige investeringer i infrastrukturen<\/strong><\/p><p>Bygge- og anl\u00e6gsomr\u00e5det er der, hvor offentlige investeringer har st\u00f8rst \u00f8konomisk og besk\u00e6fti-gelsesm\u00e6ssig effekt.<\/p><p>Det er stadig Inuit Ataqatigiit\u2019s udgangspunkt at det offentlige boligbyggeri geografisk prioriteres efter behov.\u00a0 Vi st\u00f8tter m\u00e5let om at flest muligt ejer egen bolig, men vi vil samtidig fastholde at rentefradraget reduceres.<\/p><p>Vi anbefaler at der udarbejdes en unders\u00f8gelse af vores boligmarked, der ser p\u00e5 samspillet mellem de offentlige tilskud, de offentlige boliger og det private ejendomsmarked.<\/p><p>Der skal afs\u00e6ttes tilstr\u00e6kkelige midler til socialt boligbyggeri, som bl.a. ogs\u00e5 skal medvirke til arbejdsstyrkens mobilitet.<\/p><p>De store n\u00f8dvendige investeringer i vores infrastruktur skal planl\u00e6gges over en l\u00e6ngere periode og prioriteres efter behov, l\u00f8nsomhed og om investeringerne medvirker til en erhvervsm\u00e6ssig udvik-ling.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Sundhed<\/strong><\/p><p>Sundhedsv\u00e6senet er en af de helt store udfordringer. Samfundet har behov for et sundhedsv\u00e6sen der opfylder vores behov for b\u00e5de kompetent og hurtig behandling. Samtidigt er der en r\u00e6kke begr\u00e6nsninger der kan g\u00f8re det vanskeligt at l\u00f8fte denne opgave. Geografiske afstande, rekrutte-ringsvanskeligheder og behovet for stram \u00f8konomisk styring af omr\u00e5det betyder, at der hele tiden m\u00e5 tr\u00e6ffes n\u00f8dvendige prioriteringer.<\/p><p>Arbejdet med at reducere ventelisterne til operationer skal forts\u00e6tte<\/p><p>Der er brug for en grundl\u00e6ggende debat om graviditeter og f\u00f8dsler. Vi skal sikre at f\u00f8dsler foreg\u00e5r p\u00e5 en s\u00e5 betryggende m\u00e5de som muligt for familierne.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Kommunalpolitik set fra Inatsisartut<\/strong><\/p><p>Implementeringen af Kommunalreformen er n\u00e6sten g\u00e5et i st\u00e5. Inuit Ataqatigiit anbefaler en eva-luering af kommunalreformen, med henblik p\u00e5 justeringer.<\/p><p>For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at det det politiske system gen-t\u00e6nker principperne om borger-inddragelse og n\u00e6rdemokrati. Alle byer og bygder skal inddrages i udviklingen og det skal<\/p><p>afd\u00e6kkes, hvordan de enkelte bosteder bedst st\u00f8ttes, i denne udvikling.<\/p><p>Det skal tilstr\u00e6bes at ansvaret p\u00e5 boligomr\u00e5det overg\u00e5r til kommunerne s\u00e5 snart som muligt.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit anbefaler at der kommer en hurtig afklaring omkring udligningsordningen. Inuit Ataqatigiit er af den holdning, at der b\u00f8r ske en solidarisk udligning mellem kommunerne, men ogs\u00e5 at man aktivt finder andre veje at skabe mere reel lighed mellem kommunerne. I forhold til det sidste har Naalakkersuisut et stort ansvar for at sikre at \u00f8konomisk v\u00e6kst ikke kun foreg\u00e5r i enkelte kommuner, men overalt i landet.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>De levende resurser skal ogs\u00e5 br\u00f8df\u00f8de n\u00e6ste generation<\/strong><\/p><p>En b\u00e6redygtig forvaltning af de levende resurser er en helt afg\u00f8rende foruds\u00e6tning for b\u00e5de \u00f8kono-mien og besk\u00e6ftigelsen i Gr\u00f8nland. Vi skal hele tiden arbejde for at vore produkter kan afs\u00e6ttes til de rigtige priser p\u00e5 de internationale markeder. En fundamental foruds\u00e6tning for opn\u00e5else af de cer-tifikater som baner vejen til markederne, er at de levende resurser forvaltes ud fra b\u00e6redygtigheds-principperne og at forvaltningen er p\u00e5lidelig. En l\u00f8bende tilpasning af de erhverv der lever af de levende resurser er n\u00f8dvendig. Vi m\u00e5 hele tiden tilpasse os forandringer i naturen, klimaet og p\u00e5 de markeder der aftager vores produkter. Inuit Ataqatigiit vil medvirke til at der sker en h\u00f8jere grad af forarbejdning af vore eksportprodukter, med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 h\u00f8jere priser og st\u00f8rre besk\u00e6ftigelse.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Gr\u00f8nland er en del af verden<\/strong><\/p><p>I takt med globaliseringen og Gr\u00f8nlands voksende politiske og \u00f8konomiske selvst\u00e6ndighed, vokser behovet og n\u00f8dvendigheden af vores egen aktive ageren i internationale samarbejdsfora. Gr\u00f8nland har en s\u00e6rlig position og et s\u00e6rligt ansvar, som en arktisk selvstyrende nation.<\/p><p>For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at Gr\u00f8nland har gennemslagskraft og trov\u00e6rdighed i den interna-tionale debat. Gr\u00f8nland skal v\u00e6re med ved de store internationale forhandlinger, og v\u00e6re en klar stemme, ikke kun for os selv, men ogs\u00e5\u030a for andre af verdens sm\u00e5\u030a nationer og oprindelige folk. Vi skal udnytte vores positioner i fora som Arktisk R\u00e5d, ICC, det nordiske samarbejde, FN og IWC langt mere aktivt og fremme vores holdninger, hvor vi har mulighed for det.<\/p><p>\u00a0<\/p><p><strong>Folkestyret til gennemsyn<\/strong><\/p><p>Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker et st\u00e6rkt demokratisk system, som sikrer en h\u00f8j grad af borgerinddragelse S\u00e6rligt i disse \u00e5r, hvor Gr\u00f8nland med selvstyreloven har overtaget ansvaret for r\u00e5stofomr\u00e5det, og kommer til at overtage en lang r\u00e6kke andre sagsomr\u00e5der, er et st\u00e6rkt og \u00e5bent demokrati helt afg\u00f8rende.<\/p><p>Inuit Ataqatigiit vil fortsat k\u00e6mpe for et \u00e5bent og p\u00e5lideligt politisk system. Anti-korruption og menneskerettigheder, virksomheders sociale ansvar og borgerinddragelse skal fremmes i hele landet.<\/p><p>Selvstyreaftalen sikrer Gr\u00f8nlands ret til at p\u00e5begynde det forfatningsm\u00e6ssige arbejde, og selve selv-styreloven er rammen for udviklingen af Gr\u00f8nland mod \u00f8konomisk og politisk selvst\u00e6ndighed. Samtidig skal det forfatningsforberedende arbejde sikre en klar definition af fremtidens gr\u00f8nlandske nation som del af verdenssamfundet.<\/p><p>\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En valgperiode i opposition Inuit Ataqatigiit arbejder for et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland. For Inuit Ataqatigiit er tanken om selvst\u00e6n-dighed mere end \u00f8nsket om politisk og \u00f8konomisk selvst\u00e6ndighed. Selvst\u00e6ndighed er ogs\u00e5 en men-neskelig drivkraft og egenskab der skal bygges op indefra Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at landet ledes ud fra principperne om lighed og ligestilling. Alle borgere skal [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":19,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-8551","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8551","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8551"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8551\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9718,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/8551\/revisions\/9718"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/19"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8551"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}